Nøj, hvor sejt! Vi skal bruge mere vind-strøm. Red verden og bliv rig. Populært åbent hus på Den elektriske Storebæltsforbindelse side 12-13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøj, hvor sejt! Vi skal bruge mere vind-strøm. Red verden og bliv rig. Populært åbent hus på Den elektriske Storebæltsforbindelse side 12-13"

Transkript

1 V I N T e r Vi skal bruge mere vind-strøm Tema om CO 2 -reduktion side 5-11 Red verden og bliv rig Interview med Tor Nørretranders side Nøj, hvor sejt! Populært åbent hus på Den elektriske Storebæltsforbindelse side 12-13

2 Vindkraft til klimakampen Se film Danmark er verdens bedste til at indpasse den svært forudsigelige vindenergi i elsystemet. Hvad er det Danmark gør? Og hvilke virkemidler vil Danmark bruge for at opnå en vindandel på 50 procent? en! 2009 temanummer k denmar G r ee n th in k in G in 丹麦 绿色能 源理念 风电 Vindkraft 应对气 til klimakampen r e w 候变化 o p 的卫士 d n i W mbat Wind Po How to w er To integrat Combat Climat e wind energy e Change Danmarks vej til vind i verdensklasse to co te change clima into the Not a power sy sin stem environ gle day goes m world. Th ental and cli by without m m en and the e ice caps are ate challenge tion of the s facin melting oceans g and du rig ar th ht e e rising as before ra our we needs. ble solutions to the wo quest for an eyes swers rld s gr owing energy Wind is noneergy enere gy sour of Denmark s wind ce m tegrate steunelemdectrr ici30tyyesuarpps,lietoddathyroacugcoh untinosgt foabr unondae-fiftnt natural in o t Da h of the How ark has nish outlets. er sy cowhntenrolit comess,todehanm w o In just becom p rn e e wo es wi h sin nd ener This is gy in th g the otherwise rld champ into t The prec 如何解 决风电 English Españo l e powe key isely wh tough-to r sy at this numbe to success is film wa stem. But ho r of to nts to cla w? ols prov a well-equipp conside rify. ide the ed toolb ra recipe system ble amounts for integ ox. A, th of rating used wh us ensuring wind energy into the that wi er e m po ost ne nd ener able to eded. day is gy is alw wer The lon cause ays there is g and will be list of tools of arou availmore to growing nd come. longer. in Denm 50 per cent Bein 2020 A wind powe ark. r share is not a distant dream If you ar e more ab interested in the m out them in the m ore technical agazine and fin W ind powe ancial aspe cts edanis r Produced hwindc to combat cli, you can read by: Energ mate ch ase.co inet.dk, m ange at Danis Danis h Wind h Energ Industry y Agen Title: Wi cy and Associati nd Climate Duration Power To Conso on, Combat rtium De Langua : 13 min. Climate nmark. ges: En Change glish, Es Fullscreen pañol, Deutsch, This DV 4:3 1.33:1 中文 Full Frame copyin D (including 1.37:1 Full Frame 1,66:1 is strictlg, hiring, lendinits soundtra Letterboxed 16:9 Anamorphi Unauthoy prohibited, g, public scrck) is authorise c 1,78:1 eenin unles rised rep d 1,85:1 roductions specifical g, broadcasfor private use 2,35:1 ly ting Fullscr on authorise, exhibit een ly. or other ion or dis d com All other rights Anamo16:9rphic 1,78:1 tributio by the copyrig mercial use are res Full Frame n may result inht holder. Pillarboxed of this DVD erved. Any 2,40:1 (or part crimina 4:3 of it) l and civ Photos: 1,33:1 il pena lties. Front: 1,66:1 Letterboxed Niels Ho ugaard 1,85:1 - Back: Ke2,35:1 enpress 2,40:1 Deutsch 难题 中文 1 02/04/09 8:17:27 d 1 DH.ind 109_IN OmE_ _ 并网的 Se filmen og læs magasinerne på og

3 NORDISK MILJØMÆRKNING Det vil gavne miljøet og styrke os geopolitisk, at vi gør os mindre afhængige af fossile brændsler Udviklingsdirektør Dorthe Vinther, Energinet.dk indhold LEDER: En fremtid uden fossile brændsler 4 CO 2 -REDUKTION: Vi skal bruge mere el fra vind 5 STOREBÆLT: Populært at besøge omformeranlæg 12 Nyhedsmagasinet omenergi 3 KLIMATOPMØDE: Solbad ved Isfjorden 14 KOMMENTAR: Behov for langsigtet plan 16 FORSYNING: Nyt gasrør i pipelinen 17 KLIMAKRISE: Grønt er godt for pengepungen 18 MARKED: Biogas klar til børsen 23 STØTTE: 160 millioner til grønne forskere 24 MARKEDSPLADSEN: Negative elpriser på vej 26 FORSKØNNELSE: Ledning gemmes i Lillebælt 27 ELEKTRISK: Et svømmende kraftværk Tryksag 166 Udgives af Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Redaktion Redaktør Torben Bülow (DJ) tlf Journalist Sanne Safarkhanlou tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Redaktionssekretær Torben Lindberg (DJ) tlf Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Forsidefoto: Ricky John Molloy Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSN-nr Oplag: Næste nummer udkommer primo februar 2010

4 Vi skal bruge den stigende mængde grønne strøm klogt fx til transport og til varme, hvor vinden kan fortrænge rigtig meget CO 2 vores mening netop Nyhedsmagasinet omenergi 4 Fotograf Niels Nyholm Elforbrugeren har nøglen til fossilfri fremtid 风 电 丹 麦 绿 色 能 源 理 念 应 对 气 候 变 化 的 卫 士 VISION: Det er regeringens langsigtede vision at gøre Danmark uafhængig af kul, olie og naturgas. Ikke bare en flot, men også en realistisk vision. Og samtidig en vision, som nyder bred opbakning, både politisk og i energisektoren. Et godt udgangspunkt for at nå i mål med politiske ambitioner i den størrelsesorden. Energinet.dk's analyser viser, at hvis vi planlægger rigtigt, udvikler nye løsninger og omstiller vores måde at tænke energisystemerne på, kan vi nå målet. Men vi skal tænke os godt om. En omstilling inden for relativt få årtier lader sig nemlig kun gøre, hvis vi planlægger på en måde, der også giver plads til uforudsete ændringer eller teknologispring. Vi skal altså planlægge et system, der både er robust og fleksibelt. Hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler, er det afgørende vigtigt, at branchen samarbejder om at nå målet. Før i tiden tænkte vi på el, gas, transport og varme som adskilte systemer med forskellige logikker og udfordringer. Nu skal vi ikke bare tænke de fire energisektorer sammen, men også arbejde med en samlet optimering af energisystemet. Elsystemet bliver rygraden i fremtidens energisystem. Med de planer, der ligger for udbygningen med vindkraft, kan vi se frem til at få stærkt stigende mængder grøn strøm i Danmark. Den strøm skal bruges klogt fx til transport og til varme, hvor vinden kan fortrænge rigtig meget CO 2. Udfordringen ligger i, at vi med masser af vindmøller i systemet vil få strøm, som vinden blæser. Så kan vi ikke længere bare skrue op og ned for produktionen i takt med, at forbruget stiger eller falder. Fremover skal energiforsyningen vendes på hovedet, for nu skal forbruget kunne reguleres op og ned i takt med produktionen af vindenergi. Eksempelvis skal elbiler lades op, når det blæser og aflades igen, når vinden lægger sig. Forbrugerne spiller med andre ord en helt central rolle i fremtidens energisystem. Derfor er det vigtigt at udvikle enkle og intelligente løsninger, som kan gøre det nemt og bekvemt for elforbrugeren at yde sit bidrag til en fremtid uden fossile brændsler. Med venlig hilsen Peder Ø. Andreasen Adm. direktør Læs også side 5-11 如 何 解 决 风 电 并 网 的 难 题 Nu på kinesisk VINDKRAFT: Først på året udkom den danske udgave af "Vindkraft til klimakampen" som et temanummer af Nyhedsmagasinet OmEnergi. Så fulgte den udvidede engelske version, "Wind power to combat climate change". Og nu har Udenrigsministeriet oversat magasinet til kinesisk (mandarin). Magasinet er udgivet i Kina som et led i ambassadens udviklingsprojekt, Wind Development Programme (WED), der samarbejder med den kinesiske stat om at hjælpe vedvarende energikilder på vej i verdens folkerigeste land. I samarbejde med Klimakonsortiet, Vindmølleindustrien og Energistyrelsen og med støtte fra Vestas, Siemens, DONG Energy, Vattenfall og LM Glasfiber har Energinet.dk bearbejdet den danske vindcase til en 13 minutter lang engelsksproget filmversion, som kan ses på Filmen foreligger desuden i en tysk, spansk og kinesisk version.

5 STABILITET: Udviklingsdirektør Dorthe Vinther står i spidsen for Energinet.dk s arbejde med at sikre et stabilt elnet med stadigt stigende mængder vindkraft. Foto: Palle Peter Skov Nu skal vi lære at bruge mere strøm Nyhedsmagasinet omenergi 5 KURSSKIFTE: Netop som vi har lært at spare på strømmen, skal vi nu helst bruge mere af den som erstatning for olie, benzin, kul og naturgas. Varmepumper og elbiler er vægtige bidrag til at nå de danske CO 2 -reduktionsmål. Elektricitet kommer til at udgøre selve rygraden i energisystemet, for i fremtiden skal vi bruge strøm til nye formål som opvarmning og transport. Mens vi før bare skruede op for de centrale kraftværker, når elforbruget steg, så handler det i dag også om at skabe et fleksibelt elforbrug, som tilpasses den stærkt svingende vindkraftproduktion. Når vinden blæser skal vi altså til at bruge el i stedet for de fossile brændsler. - På mange måder står det danske energisystem over for et komplet kursskifte, siger Energinet.dk s udviklingsdirektør, Dorthe Vinther. Selv om vindkraft allerede kan dække over 20 procent af vores elforbrug, bygger vi stadig vindmøller. Det skaber ikke bare en stadigt mere svingende elproduktion, men også et energisystem, som resten af verden dårligt kan forestille sig. - Det vil gavne miljøet og styrke os geopolitisk, at vi gør os mindre afhængige af fossile brændsler. Tilsvarende vil det gavne dansk erhvervsliv, at vi lægger os i front med vedvarende energi, tilføjer Dorthe Vinther. Udlandsforbindelser vigtige Til gengæld ser hun en kolossal udfordring i at holde balance mellem produktion og forbrug i forbindelse med kursskiftet. Der skal bruges mange, forskellige håndtag. Et vigtigt håndtag er flere og stærkere udlandsforbindelser til eksport og import af strøm. Energinet.dk planlægger en ekstra forbindelse til Norge, udbygger forbindelsen mellem Jylland og Tyskland og undersøger økonomien i et kabel til Holland. - Men vores nabolande udbygger også med vindkraft, så derfor skal vi samtidig blive bedre til selv at bruge strømmen til nye formål og med omtanke, fortsætter udviklingsdirektøren. Hun henviser til en rapport fra Energinet.dk, der udpeger varmepumper og elbiler som vigtige faktorer for Danmarks muligheder for at nå EUs mål for CO 2 -reduktion. I dag er fjernvarme primært et biprodukt fra elproduktionen noget der bidrager til en særdeles effektiv dansk energisektor. Men i perioder med stor vindkraftproduktion og lave elpriser er det uklogt at holde kraftvarmeværker kørende for fuld kraft for at dække et varmebehov. - Så giver det bedre mening, hvis kraftværkerne investerer i elpatroner til kæmpestore dypkogere og elforbrugende varmepumper til at udvinde varme fra eksempelvis jord, spildevand eller havvand, påpeger Dorthe Vinther. For private er varmepumper også en billig og energieffektiv form for boligopvarmning ved hjælp af store andele vedvarende energi ikke mindst i landområderne. Endelig skal vi lære at bruge elbiler, for de kan oplades på de tidspunkter, hvor der er store mængder vindkraft i elnettet. Krav om intelligens Hvis det virkelig skal lykkes at omlægge vores forbrug til tidspunkter med lav elpris og høj produktion af vindenergi, så kræver det intelligent kommunikation mellem produktionen og elforbrugende enheder som for eksempel varmepumper og elbiler, fastslår Dorthe Vinther. Intelligensen skal gøre enhederne i stand til at tale sammen for på den måde at placere elforbruget mest energieffektivt og økonomisk fordelagtigt. - Derfor er intelligens og evnen til kommunikation med elmarkedet tænkt ind i alle de løsninger, vi arbejder med for fremtidens elsystem, siger Energinet.dk s udviklingsdirektør. Af Hans Havgaard, freelance-journalist Læs mere om fremtidens elsystem på de følgende sider.

6 Vi ser et stort marked for energiselskaber, der tilbyder kunderne overvågning baggrund Nyhedsmagasinet omenergi 6 Vind-varme ind i danske hjem VARMEPUMPE: Vi har især brug for opvarmning, når det er koldt og vinden blæser. Derfor er eldrevne varmepumper og vindenergi et godt makkerskab - ikke mindst fordi vi i fremtiden vil satse på at trække varme op af jorden. - Se, her går det galt! Civilingeniør i Energinet.dk, Steen Kramer Jensen, har inviteret hjem i privaten for at vise, hvordan varmepumper kan integreres i danske hjem på den intelligente måde. - Her er noget, jeg skal have justeret, siger han og viser på computeren, hvordan husets varmepumpe tænder samtidig med, at elprisen går lodret i vejret. Privatøkonomisk betyder det uheldige sammenfald ikke noget, for endnu er prisen for private elforbrugere normalt ens døgnet rundt. Men det betyder meget for balancen i elsystemet. Og i fremtiden vil vi kunne tjene penge på at afpasse vores elforbrug efter vindmøllernes produktion. - Det er netop den situation, jeg er ved at forberede varmepumpen til, forklarer Steen Kramer Jensen. Kloge pumper Intelligente varmepumper bliver efter al sandsynlighed en vigtig faktor i fremtidens energisystem, hvor vi populært sagt skal bruge energi som vinden blæser. En klog varmepumpe skal derfor afpasse sin aktivitet efter vindmøllernes elproduktion og det øvrige elmarkeds forbrug. Så en klog varmepumpe vil normalt køre mere om natten end om dagen. Og familien kommer ikke til fryse, fordi varmepumpen standser i nogle timer. For et betongulv holder sig varmt længe. Det er også muligt at lagre varme i en akkumulatortank med opvarmet vand, så huset kan holde sig varmt indtil elprisen falder, og varmepumpen igen kører. Nyt marked Civilingeniøren fra Taulov ved Fredericia arbejder professionelt med intelligent elforbrug og samspil mellem varmepumper, elpriser og vejrudsigt. - Det er ret enkelt tilmed ved hjælp af eksisterende teknologi. Men vi forventer ikke, at den almindelige forbruger vil gå så højt op i sit energiforbrug. Til gengæld ser vi et stort marked for energiselskaber, som vil tilbyde kunderne denne overvågning, siger Steen Kramer Jensen. Servicen kan for eksempel bestå af en samlet pakke, som sikrer forbrugeren en besparelse på energiregningen og samtidig giver god komfort koblet med en række ydelser som tyverialarm og individualiseret energirådgivning. Koblet på DMI - Prøv at se her, siger Steen Kramer Jensen og viser en række grafer over både solindfald i huset, udendørs temperatur, sol-produktion, vindretning og vindhastighed i lokalområdet. De informationer bruger systemet til at forudsige varmebehovet og lægge forbruget, når det er billigst, forklarer Steen Kramer Jensen om det intelligente elforbrug. Når der først er lagret varme i gulvet og i akkumula- OVERSKUD: Via computeren kan Steen Kramer Jensen sikre, at hans varmepumpe kører på de tidspunkter, hvor der er overskud af strøm i elnettet. Hvis alle varmepumper udstyres med samme form for intelligens, udgør de et stort potentiale til regulering af vores strømforbrug i forhold til vindkraftproduktionen.

7 KOMFORT: Steen Kramer Jensen er glad for sin varmepumpe og sit lavenergihus, fordi det giver høj komfort med god samvittighed. tortanken, kan systemet slukke for varmepumpen et par timer, hvis strømmen bliver dyr. Det er både til fordel for forbrugeren, miljøet og Energinet.dk s arbejde med at skabe balance mellem produktion og forbrug i elsystemet. Avanceret rådgivning Dataene vil også afsløre, hvis varmeforbruget fx konsekvent stiger, når det blæser fra øst. Noget der meget vel kan skyldes, at en østvendt mur trænger til efterisolering. På den måde vil energiselskaberne kunne anvende de mange informationer fra huset og bruge dem til en meget individuel energirådgivning. - Ja, måske er det i virkeligheden her, systemet vil give den største besparelse ikke mindst i ældre huse på landet, siger Steen Kramer Jensen. Indsamling af erfaringer Energinet.dk har netop behandlet en række projektansøgninger under forskningsprogrammet ForskEL, som går ud på at få erfaringer med intelligent styring af varmepumper. Energinet.dk planlægger, sammen med Energistyrelsen og Elsparefonden, et demonstrationsprojekt. Her vil der blive lagt stor vægt på at inddrage brugerne med henblik på at afdække de behov og muligheder, som eksempelvis energiselskaber kan tilbyde fremtidens indehavere af intelligente varmepumper. Baggrundsartiklerne er skrevet af freelance-journalist Hans Havgaard. Fotos: Hans Havgaard. Sådan fungerer en varmepumpe Solopvarmet: Et varmepumpeanlæg kan udvinde energi fra fx solopvarmet jord. Anlægget kan producere tre en halv gang så meget energi, som det forbruger. Systemet fungerer ved, at kold væske pumpes ud i nedgravede slanger. På sin vej gennem slangerne optager væsken varme fra jorden og fordamper. På den måde trækkes den tilførte energi med tilbage i varmepumpeanlægget, hvor dampen sættes under tryk. Ved kompressionen kondenserer dampen og kommer igen på væskeform. Under kondenseringen afgives den varme, væsken optog i forbindelse med fordampningen. Optimalt føres varmen ud i et gulvvarmesystem, hvor fremløbstemperaturen kun er omkring 25 grader celsius. Den lave fremløbstemperatur er med til at give varmepumpeanlægget en høj energieffektivitet. Varmen kan også oplagres i en akkumulatortank, så systemet fortsat kan levere opvarmning, selvom pumpen lukker ned. Et varmepumpeanlæg er op til 60 procent billigere end elvarme, 50 procent billigere end oliefyr og 40 procent billigere end naturgasfyr. Varmepumpeanlæg er tjent ind efter cirka seks år. Store varmepumpe-systemer som kan supplere kraftvarmeværker benytter sig af tilsvarende principper og kan eksempelvis også trække varme ud af spildevand eller havvand. På kan du læse mere om Steen Kramer Jensens lavenergihus og hans forsøg med intelligent styring af sit varmepumpeanlæg. Nyhedsmagasinet omenergi 7 På vej mod EU's klima- og energimål KLIMAMÅL: Varmepumper og elbiler kan blive en meget vigtig faktor for Danmarks muligheder for at nå EU s klima- og energimål. 40 procent af Danmarks mål for CO 2 -reduktion i de ikkekvotebelagte sektorer kan sandsynligvis nås i 2020 ved at satse på intelligent styrede varmepumper og elbiler baseret på vindkraft. Det viser rapporten Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark fra Energinet.dk. Rapporten analyserer samspillet mellem vindkraft, elektriske forbindelser til udlandet, varmepumper og elbiler. EU's bindende klima- og energimål for år 2020 de såkaldte mål er: 20 procent af den energi, som forbruges i EU, skal stamme fra vedvarende energi 20 procent reduktion i udledningen af CO 2 20 procent mindre energiforbrug Læs rapporten på Se under Klima og miljø > Klima > Varmepumper og elbiler. VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler

8 baggrund Nyhedsmagasinet omenergi 8 REGULATOR: - Vi ser i stigende grad vores rolle som en regulerende enhed, der spiller op imod øgede mængder vindkraft i elsystemet. I øjeblikket optimerer vi vores elpatron til at levere primær frekvensregulering, siger driftsleder Jan Diget, Skagen Varmeværk. Foto: Lars Horn Vind-el giver varme i radiatoren ELPATRON: En ny lov har gjort det attraktivt for kraftvarmeværker at bruge vindenergi til at lave fjernvarmevand. Det sker efter dyppekoger-princippet ved hjælp af såkaldte elpatroner, der kan blive et effektivt middel til at indpasse mere vindkraft i elsystemet. En halv snes kraftvarmeværker har allerede investeret i elpatroner, der efter dyppekoger-princippet kan overtage arbejdet med at skaffe varmt vand til radiatorerne, når masser af vind resulterer i høj elproduktion og lave spotpriser. Kraftvarmeværkerne har taget forskud på den permanente lov, der nu gør det rentabelt at bruge el til opvarmning. Men i følge Energinet.dk skal kapaciteten firedobles, før elpatroner for alvor kan aftage større mængder vindkraft og bruges til at skabe balance i elmarkedet, når det rigtig blæser. Selv om elpatroner er forholdsvis billige og hurtige at installere, tøver mange værker, da investeringen skal hentes hjem ved at byde ind i markederne for elspot og regulerkraft. - Det har virkelig skabt grøde på området, at elpatron-loven er gjort permanent, men potentialet er betydeligt større, vurderer cheføkonom i Energinet.dk, Henning Parbo. Den installerede kapacitet af elpatroner ligger lige nu på 75 megawatt, men ifølge Henning Parbo skal elsystemet i løbet af få år bruge mindst 300 megawatt elpatroner, hvis markedet skal undgå at blive ramt af negative elpriser (læs artikel herom på side 26). Primær frekvensregulering Udviklingen kan dog speedes op af, at en del mindre kraftvarmeværker nu tænder på idéen om at deltage i et helt tredje marked, nemlig markedet for såkaldt primær frekvens-regulering tæt på driftsøjeblikket. Og det kræver kun en relativt lille ekstra investering at kunne være med på det marked. - I dag betaler Energinet.dk de centrale kraftværker for den type regulering, og det marked vil de små værker selvfølgelig gerne have andel i, siger cheføkonomen. Det koster i dag en halv million kroner pr. megawatt effekt at installere en elpatron, men økonomien varierer efter lokale forhold. For mens en stor del af elnettet umiddelbart kan klare nye elpatroner, så skal elnettet andre steder forstærkes for at kunne håndtere de store mængder strøm, der skal føres ud til kraftvarmeværket. Måleudstyr på vej ned i pris For at kunne levere primær frekvensregulering skal kraftvarmeværket desuden kunne føle på frekvensen i nettet og reagere inden for 30 sekunder, hvis frekvensen falder eller stiger. Et sådant måleudstyr skal være uhyre nøjagtigt, men det er ved at blive en standardvare og er på vej ned i pris. Den mest simple måde er stadig at holde øje med prisen på el og typisk byde elpatronen ind i markedet, når spotprisen er under 15 øre pr. kwh. - I timer med stor vindkraftproduktion og lav efterspørgsel vælger nogle kraftvarmeværker også at lade Energinet.dk bruge deres elpatron som regulerkraft. Mod betaling får vi så lov at tænde for elpatronen og sætte et forbrug i gang, forklarer Henning Parbo. Blæsende økonomi Forrige vinters høje reguleringsydelser fik mange til at investere i elpatroner, men i fjor slog priserne om sammen med vejret. Kraftvarmeværkerne kan nu glæde sig over det nye indtjeningsområde for elpatronerne i form af primær frekvens-regulering. - Udbygningen med vindkraft vil helt sikkert resultere i stadig flere situationer, hvor kraftvarmeværkerne kan tjene gode penge på elpatroner og med tiden også på varmepumper, anslår Henning Parbo.

9 Genbrug af århusianernes badevand GENBRUGSVARME: Vi lukker masser af lunkent spildevand ud i kloakken. Med Danmarks største vinddrevne varmepumpe vil Århus Kommune omdanne spildvarmen til opvarmning hos familier. Århusianerne kan i fremtiden tage varmt bad med lidt bedre samvittighed. For badevandet og anden spildvarme, som strømmer ud i kloakken, skal genbruges til at opvarme byens boliger. En eller flere gigantiske varmepumper skal efter planen omdanne spildevandet til fjernvarme, som kan dække behovet hos familier. Systemet skal drives af el fra vindmøller og kobles sammen med kraftvarmeværket i Studstrup. Dermed skaber Århus CO 2 -neutral fjernvarme. - Ideen udsprang af vores arbejde med at gøre Århus CO 2 -neutral i 2030, fortæller idémand og projektleder Allan Lundfald fra det kommunale selskab AffaldVarme Århus. Har vi nok biomasse? Studstrupværket fyrer i forvejen med kul og biomasse i form af halm. Biomassen udgør omkring otte procent, så det er oplagt at øge mængden af biomasse. Men spørgsmålet er, om det på længere sigt er muligt at skaffe nok biomasse til en fornuftig pris. Derfor begyndte århusianerne at kigge på alternativer. I begyndelsen fokuserede Århus-projektet på en enkelt stor varmepumpe. Men måske lander de på flere små pumper, fordi det giver mulighed for lavere fremløbstemperaturer og dermed bedre økonomi i systemet. Allerede nu arbejder AffaldVarme Århus med at sænke de nuværende fremløbstemperaturer på grader i distributionsnettet og på grader i det overordnede transmissionsnet. Målet er at nå ned på grader i distributionsnettet og i det overordnede net. - Med de kølemidler, der er tilladt i varmepumpesystemer i Danmark, er lave temperaturer afgørende for pumpesystemernes effektivitet og økonomi, forklarer Allan Lundfald Elforbrug når vinden blæser Energinet.dk ser også perspektiver i at bruge store varmepumpesystemer til at skabe et mere fleksibelt elforbrug i perioder med meget vindenergi i elsystemet. Energinet.dk er derfor gået med ind i analyseprojektet, som skal afdække økonomi og tekniske muligheder i at bruge store varmepumper i fjernvarmesystemer. Behovet for varmepumpens drift er ofte størst, når vindmøller producerer mest strøm populært sagt på kolde, blæsende vinternætter. Derfor er fleksible varmepumper meget interessante i forhold til at skabe balance i elsystemet. Endnu er der dog en række tekniske problemer forbundet med at starte varmepumper meget hurtigt, så de kan bruges i det såkaldte regulerkraftmarked tæt på driftsøjeblikket. - Men vi vurderer, at problemerne kan løses, siger ingeniør Grethe Hjortbak fra AffaldVarme. Da det er muligt at oplagre varme i fjernvarmesystemet, så kan varmepumpens drift tilpasses den aktuelle produktion af vindenergi og elprisen. Og systemet kan sende fjernvarme ud i radiatorerne, selv om varmepumpen lukker ned i perioder. Stort potentiale - Hvis vi får fornuftige projekter etableret her i Århus og i Frederikshavn, hvor der kører et lignende projekt, vil der være et potentiale i mange andre byer, vurderer Grethe Hjortbak. For 61 procent af danskernes varmeforbrug dækkes af fjernvarme. Og fjernvarmesystemerne er oplagte at koble sammen med varmepumper. - Alene i Århus vil det være realistisk, at varmepumpesystemer kan dække procent af forbrugernes varmebehov, vurderer Grethe Hjortbak. Nyhedsmagasinet omenergi 9 VARMEPUMPE: Ideen med at etablere en gigantisk varmepumpe i Århus udsprang af arbejdet med at gøre Århus CO 2 -neutral i 2030, fortæller projektleder Allan Lundfald og ingeniør Grethe Hjortbak fra det kommunale selskab AffaldVarme Århus.

10 Elbil og elsystem bliver gensidigt afhængige. Koblingen er en enestående mulighed for at skabe et fleksibelt elforbrug, der kan gøre biltransport grøn og CO 2 -neutral... Nyhedsmagasinet omenergi 10 Elbilen skal være intelligent STANDARDER: Indbygget intelligens er afgørende for, at elbiler kan støtte elsystemet i stedet for at belaste det. Derfor arbejder Danmark for at få fælles EU-standarder på området. Efter selv at have trykket speederen i bund på en Tesla Roadster sportsvogn er han solgt til elbiler. - Køreegenskaberne er jo helt i top. Du bliver i den grad trykket ned i sædet under accelerationen. Derfor er spørgsmålet ikke, om elbilerne vinder indpas. Spørgsmålet er, om elbiler også bliver en grøn transportform, vurderer Claus Amtrup Andersen, som er direktør i udviklingshuset EURISCO. Grøn eller ej afhænger meget af elbilernes evne til at kommunikere med elsystemet for at kunne tanke overskydende el fra vindenergi eller levere strøm, når elsystemet er i underskud. Og det afhænger igen af, om det lykkes at indføre fælles EU-standarder for kommunikation mellem elbiler og elsystemet. I standardiseringsprojektet EVCOM arbejder EURIS- CO sammen med Energinet.dk og DONG Energy om at sætte et vigtigt fingeraftryk på fremtidens standarder. EVCOM står for Electrical Vehicle Communication. Fleksibelt forbrug Claus Amtrup Andersen argumenterer for, at fremtidens elbil skal have indbygget en lille intelligent kommunikationsboks, så bilen nøjagtigt ved, hvornår elsystemet har brug for at komme af med strøm. - På den måde bliver elbilen ladet op med vedvarende energi fra vindkraften i stedet for at starte et ekstra kulfyret kraftværk, siger Claus Amtrup Andersen. Set med danske øjne er argumentet indlysende. Problemet er, at kun Danmark indtil videre har erfaringer med at indpasse meget store andele vindkraft i elsystemet. - Vores virkelighed fremstår næsten eksotisk længere nede på det europæiske kontinent, mener direktøren i EURISCO efter flere års arbejde med problemstillingen. Kobling mellem elbil og elnet En anden udfordring ligger i, at der er tale om to standardiserings-organisationer, som omstændighederne har tvunget til at samarbejde. Én for selve bilen (ISO) og én for eldelen (IEC). Ifølge Claus Amtrup Andersen er folk i bilindustrien ikke meget for, at elfolk stiller krav om, hvad der skal ligge af isenkram i bilerne. Og det kan han i princippet godt forstå. KOMMUNIKATION: - En intelligent boks skal gøre fremtidens elbil i stand til at kommunikere med elsystemet, så bilen kan lades op med vindmøllestrøm, fortæller Claus Amtrup Andersen, direktør i udviklingshuset EURISCO.

11 Elbiler udfordrer lokale net SPORTY: Tesla Roadster ligner en almindelig sportsvogn, men selv om den er drevet frem af el, kan bilen alligevel accelerere til 100 km/t på tre sekunder. Foto: Sisse Stroyer - Men lige så vigtigt er det at skabe en forståelse for, at bil og elsystem bliver meget tæt koblet sammen fremover, understreger han. Visionen kunne være, at bilisten kobler sin bil på en hvilken som helst ladestander og automatisk køber strømmen gennem sin egen elleverandør. Standardisering af stik EURISCO-direktøren forfægter elsektorens synspunkter i den europæiske arbejdsgruppe Joint Working Group Vehicle to Grid Communication Interface, hvor både bilindustrien og elsektoren er repræsenteret. Et af omdrejningspunkterne i øjeblikket er en standardisering af selve det stik, elbilerne skal lade op med. Arbejdsgruppen diskuterer funktionsniveauet for elbilers evne til at kommunikere med elnettet. Set i dansk sammenhæng er det vigtigt med et stik, som kombinerer sikkerhed og kommunikation med en intelligent boks i bilen. Danske erfaringer peger på at indbygge en intelligens i bilerne, som sikrer en god kommunikation med elsystemet, men det vil kræve et paradigmeskifte for bilindustrien. - Især den grønne profil betyder dog, at stadigt flere repræsentanter for bilindustrien tænder på ideen med en intelligent boks i fremtidens elbiler, siger Claus Amtrup Andersen. LADESTIK: Et eksempel på det stik, som elbilerne skal bruge, når de tanker strøm. KLUMPER: Lokale elnet kan komme under voldsomt pres, hvis flåden af elbiler klumper sig i bestemte kvarterer. - Vi forventer en situation, hvor elbiler klumper sig sammen i bestemte kvarterer og dele af landet. Det vil give problemer i lokale elnet, hvis alle lader bilen op på samme tid. Det mener senioringeniør Carsten Strunge fra Energinet.dk, der arbejder med at skabe standardiserede løsninger for opladning af elbiler. - Da bilerne ikke selv kan regne ud, hvornår det lokale net nærmer sig overbelastning, kan det være nødvendigt at lade bilerne ved en lavere effekt. Hellere det end at lyset i hele kvarteret forsvinder, siger Carsten Strunge. Dyrt at forstærke elnettet Den enkelte forbruger vil givetvis foretrække, at nettet forstærkes i belastede lokalområder, så bilisterne altid kan få den strøm, de ønsker. - Men det er dyrt at forstærke nettet. Derfor er det vigtigt også at kunne begrænse strømudtaget på de lavere spændingsniveauer, vurderer senioringeniøren. Han håber derfor, at fremtidens elbiler får indbygget en intelligens, så de kan lades op, når strømmen er billig. - Det vil langt hen ad vejen sikre en jævn belastning i elnettet og sikre, at elbilerne lader op, når vi har overskud af billig el fra vindmøllerne. Til gengæld kræver det, at bilindustrien også ser det smarte i en sådan løsning, tilføjer Carsten Strunge. Elbiler i puljer Intelligensen vil også gøre det muligt for aktører på elmarkedet at pulje biler i store grupper, der så bruges til at skabe balance mellem forbrug og produktion tæt på driftsøjeblikket såkaldt regulerkraft. - I Danmark er vi langt fremme med at bruge små produktionsanlæg til regulerkraft, så måske bliver det også muligt at sælge ydelser fra puljer af elbiler til elsystemet, mener civilingeniør i Energinet.dk, Anders Bavnhøj Hansen. På den måde vil elhandelsselskaber og balanceansvarlige kunne jonglere med puljer af elbiler som regulerkraft, der kan aktiveres på få sekunder. - Det er svært at forudsige helt præcist, hvor meget regulerkraft elbiler kan bidrage med, men selv elbiler vil udgøre et ganske væsentligt bidrag, når der er brug for hurtig regulering, vurderer Anders Bavnhøj Hansen. Nyhedsmagasinet omenergi 11

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere