Integreret energisystem Elevvejledning
|
|
- Hedvig Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende energi. Problemet er bare, at der ikke altid er energi nok når den skal bruges. Solen skinner ikke om natten, og vinden blæser ikke hele tiden. Det er derfor nødvendigt at kunne lagre energien. Denne aktivitet består af: Klasseaktivitet, hvor I skal læse om, og diskutere, hvilke muligheder der er for at lave et energiforsyningssystem, der reducerer CO2-udledninger. Klasseaktivitet, hvor I forbereder busaktiviteten (brug af multimeter) Busaktivitet, hvor I skal gennemføre forsøg med solceller, vindmøller og brændselsceller. Klasseaktivitet, hvor I skal se et eksempel fra Samsø, hvor man er ved at lave øen selvforsynende med vedvarende energi. Formålet med aktiviteten er, at finde ud af, hvilke muligheder vi har for at lave et bæredygtigt energisystem i fremtiden. I skal også finde ud af, hvordan solceller og vindmøller fungerer. Og hvordan man kan lagre den vedvarende energi, f.eks. i brint. Til dette formål bruger vi et avanceret batteri kaldet en brændselscelle. I skal være ved Klimakaravanebussen kl Pauser aftales med jeres lærer. Dagens forløb Fælles morgensamling med film og introduktion til dagen. Udlevering af materiale ved bussen Forberedelse af busøvelsen i klassen En klimakaravanemedarbejder introducerer emnet i klassen Gennemføres øvelser ved bussen Afrunding i klassen (se soundslide om Samsø) Afleveres det udleverede materiale igen ved bussen Pause Fælles afslutning og afrunding på dagen På de næste side beskrives de aktiviteter, I skal gennemføre i dag. 1
2 KLASSEAKTIVITET ( ) I dette forløb skal gennemføres 3 opgaver: 1) Læse og diskutere opslag 8 Hvilke løsninger skal vi vælge i Debatmagasinet. 2) Træning i brug af multimeter. 3) Læse faktablade om sol, vind og brint. Til disse tre opgaver skal klassen deles i 4 mindre grupper. Klasseaktivitet 1: Hvilke løsninger skal vi vælge (30 min) I skal ved at læse debatmagasinets opslag Hvilke løsninger skal vi vælge? (opslag 8, side 20) om forskellige energiteknologier sætte jer ind i, hvilke forskellige løsninger der findes for at skaffe energi uden et CO2-udslip, og derved ikke medvirke til global opvarmning. I gruppen skal I diskutere følgende spørgsmål: Hvordan hænger energiforbrug og klimaforandringer sammen Hvad kan vi gøre for at undgå klimaforandringerne? Se også opslag 3 (side 10) og 4 (side 12) i debatmagasinet. I opslag 8, på side 21 i debatmagasinet, er der desuden følgende spørgsmål, som I skal tage stilling til: Hvilke alternative energiformer vil du vælge, hvis du som politiker skal beslutte landets energifremtid? Danmark har valgt ikke at satse på atomkraftværker. Hvad er din holdning til atomkraft? Mener du, at vi i Danmark skal leve op til alle klimapanelets forslag til at begrænse udledning af drivhusgasser? Forbered svarene, så I kan præsentere dem for klimakaravanens medarbejder. 2
3 Klasseaktivitet 2: Brug af multimeter (30 min) I gruppen skal I gennemgå og forstå brugen af et multimeter. A. Måling af spænding (Volt) Tilslut pæren eller anden strømbruger til energikilden (batteriet). Rød til rød, og sort til sort. Multimetrets skal stå på jævnspænding V ved tallet 20. Sæt en rød ledning i stikket hvor der står VΩmA Sæt en sort ledning i stikket, hvor der står COM Sæt den røde ledning fra multimeter til rød på pære (+) Sæt den sorte ledning fra multimeter til sort på pære (-) Aflæs spænding (Volt) Resultat B. Måling af strøm (Ampere) Multimeterets drejeknap skal stå på 10A Sort ledning sættes på batteriets minuspol (-) og på minuspolen ved pæren. En rød ledning sættes i stikket på multimetret, hvor der står 10A, og den anden ende af denne ledning sættes i rød ved batteriets pluspol (+) En rød ledning sættes i stikket hvor der står COM og ledningen sættes i ved pæren (rød) pluspolen. Aflæs strøm (Ampere) Resultat Måling af spænding (Volt), skal sidde i parallelforbindelse Måling af strøm (Ampere), skal sidde i serieforbindelse C. Apparatets effektforbrug (Watt) kan nu beregnes: Effekt (Watt) = Spænding (Volt) x Strøm (Ampere) Resultat D. Serieforbindelse Hvis man ønsker højere spænding, kan man forbinde batterier, eller solceller, i serie. I dette tilfælde er 3 solceller sat i serie. De giver en spænding på:0,5 + 0,5 + 0,5 = 1,5 V og 1 x Ampere E. Parallel-forbindelse Hvis man ønsker flere ampere, men samme spænding, skal man forbinde batterier eller solceller i parallel. I dette tilfælde er 2 serier sat i parallel. De giver stadig en spænding på 1,5 V, men nu 2 x Ampere OBS! Hver elev præsenterer multimeterets brug for de andre i gruppen. Hver elev er forberedt på at præsentere brug af multimeter for klimakaravanens medarbejdere. 3
4 Klasseaktivitet 3: Læsning af faktablade (30 min) I gruppen skal I nu forberede jer på de emner, I skal arbejde med ved bussen. I skal fortsætte med at arbejde i de 4 grupper, men grupperne bliver slået sammen 2 og 2, når I kommer ud til bussen. I skal nu læse de faktablade, der findes bagerst i denne vejledning. Jeres lærer fortæller, hvilke grupper der læser hvad: Gruppe 1: Vindmøller samt Brint og brændselsceller Hold A Gruppe 2: Vindmøller samt Brint og brændselsceller Gruppe 3: Solceller samt Brint og brændselsceller Hold B Gruppe 4: Solceller samt Brint og brændselsceller Spørgsmål til faktablade: Hold A De vindmøller, der er i Danmark, har forskellig alder og størrelse. En moderne vindmølle er på mindst 2 MW (MegaWatt). Det betyder, at den kan levere 2 MW, når vinden blæser optimalt. En 2 MW mølle kan årligt producere ca kwh (kilo-watt-timer). da h k M G T Nogle dekadiske præfikser deka hekto kilo Mega Giga Tera Danmarks elforbrug var i GWh 1. Hvor mange 2MW vindmøller skal der til at dække hele Danmarks elforbrug? 2. Kan man bare erstatte de eksisterende vindmøller? Hvorfor/hvorfor ikke? 3. Kan det umiddelbart lade sig gøre i praksis, at få al strøm fra vindmøller? Spørgsmål til faktablade: Hold B En solcelle på 1 m2 kan årligt producere 100 kwh (kilo-watt-timer).. Danmarks samlede areal er Danmarks elforbrug var i GWh. 2 m ha Nogle arealmål kvardratmeter 1 m2 hektar m2 kvardratkilometer m2 1. Hvor stort et areal med solceller kræves, for at dække det danske elforbrug? 2. Kan det umiddelbart lade sig gøre i praksis, at få al strøm fra solceller? 4 Nogle danske øers areal Sjælland Fyn Lolland Falster 514 Langeland 284 Læsø 118 Samsø 114
5 BUSAKTIVITET ( ) Hold A skal arbejde med vindmøller og brændselsceller. Hold B med solceller og brændselsceller. HOLD A: Vindmøller, brint og brændselsceller I skal bruge: Vindmølle model Vindmøllepark-simulator Små brændselsceller Brændselscellestak Radio og evt. TV Batteripakke Små pærer Pakke I havde i klassen Multimeter Div. ledninger Modelvindmølle Opgave: I skal undersøge, hvordan i kan bruge modelvindmøllen og vindmøllepark-simulatoren til at levere en spænding og strøm, der passer til de apparater I skal bruge (racerbane, pære, radio, batteripakke og brændselsceller). 1. Arbejd sammen to og to. Mål spændingen (V) på vindmøllen, og hver af generatorerne i vindmølleparken, uden apparater tilsluttet. Volt 2. Tilslut nu en pære, og mål spænding (V) strøm (A) på opstillingen. 3. Hvad sker der med spændingen, når der er et apparat tilsluttet? og Vindmølle park-simulator, med 6 hånddrevne generatorer 4. Hvor mange Watt (W) leverer en mølle i vindmøllepark-simulatoren? Watt Nu skal I til at arbejde sammen i hold. Først to hold med 5-6 elever på hvert hold. Hvert hold skal bruge en bane på racerbanen, og 3 generatorer/ vindmøller. Første opgave er at finde ud af, hvordan I kan få racerbilerne til at køre. 5. Hvordan skal de enkelte vindmøller i parken kobles sammen, for at I kan få begge biler til at køre. Prøv først at tilslutte en generator til én bane. Kører bilen? Hvis ikke, så prøv at tilslutte endnu en generator til racerbanen. Men skal den nu være i serie eller parallel? Se evt. på vejledningens side 3, hvordan man laver serie og parallel forbindelser. Prøv jer frem! Hvad virker? 6. Det gælder om, at være det hold, der først får sin bil til at køre 10 omgange på banen. 5
6 HOLD A: Vindmøller, brint og brændselsceller.. fortsat Nu skal I arbejde sammen alle sammen. I skal have fjernsynet til at køre. Se på apparatet for at vurdere, hvilken spænding (V) og strøm (A) det skal bruge, for at det fungerer. Eller prøv jer frem! I kan evt. bruge jeres resultater fra Klasseaktivitet 2 ang. serie- eller parallelforbindelse. 7. Hvordan skal de enkelte vindmøller i parken kobles sammen, for at I kan få fjernsynet til at vise et godt billede? Nu blæser vinden jo ikke hele tiden. En vindmølle i Danmark kører mellem timer om året. Hvor mange timer er der i øvrigt på et helt år? Hvis et energisystem skal baseres på vedvarende energi, f.eks. i form af el fra vindmøller, skal det derfor være muligt at lagre energien fra vindmøllerne i de perioder, hvor det blæser godt, så energien kan bruges i de perioder, hvor det ikke blæser. I skal nu undersøge to muligheder for lagring af vindmøllestrøm: Batterier og brint. 8. Brændselscellestakken består af 5 serieforbundne brændselsceller. Hver celle kræver 2 Volt. Hvor mange Volt kræves for at få hele brændselscellestakken til at producere brint? 9. Når man skal trække strøm ud af brændselscellestakken, kan den kun levere ca. 0,8 Volt pr celle. Prøv med et radioapparat eller en pære at få strøm ud af brændselscellen. 10.Prøv også at lade en eller to batteripakker op ved hjælp af vindmølle park simulatoren. Hvordan skal det gøres? Brug de batteripakker I brugte i klassen. Sørg for at de er afladet pæren lyser ikke, bilen kan ikke køre. 11.Kan I lave et system, således at I kan få leveret strøm til jeres udstyr, uanset om vinden blæser eller ej. 12.Hvordan skal de forskellige ting forbindes? 13.Virker det? 6
7 BUSAKTIVITET ( ) Hold A skal arbejde med vindmøller og brændselsceller. Hold B med solceller og brændselsceller. HOLD B: Solceller brint og brændselsceller I skal bruge: Solceller kuffert med solceller og ledninger Plade til montering af solceller Små brændselsceller Brændselscellestak Radio og evt. TV Batteripakke Små pærer Pakke I havde i klassen Multimeter Div. ledninger Opgave: Holdet deles i 2-3 grupper, der hver får en solcellekuffert I skal undersøge, hvordan solcellerne kan forbindes, så de kan levere en spænding (V) og strøm (A), der passer til de apparater I skal bruge (pære, radio, batteripakke, brændselsceller). 1. Mål spændingen (V) på en solcelle Volt 2. Find ud af, hvor mange solceller der skal til at få pæren til at lyse? 3. Mål spænding Volt, og strøm Ampere på opstillingen med pæren 4. I skal nu se, om I kan få en radio til at spille alene på solceller. Se på radioen om der er informationer, I kan bruge ang. spænding og strøm, eller prøv jer frem. Hvor mange solceller skal I bruge? (I kan også se i klasseaktivitet 2 ang. serie- og parallelforbindelse). 5. Mål spænding Volt, og strøm Ampere på opstillingen med radioen. Nu skinner solen jo ikke hele tiden. Ifølge DMI er der mellem og solskinstimer i Danmark om året. Hvor mange timer er der i øvrigt på et helt år? Hvis et energisystem skal baseres på vedvarende energi, f.eks. i form af el fra solceller, skal det derfor være muligt at lagre energien fra solcellerne. I skal nu undersøge to muligheder for lagring af solcellestrøm: Batterier og brint. 6. Brug en af de batteripakker I brugte i klassen. Sørg for at den er afladet pæren lyser ikke. I har tidligere målt spændingen på batteripakken (klasseaktivitet 2). Brug det resultat til at finde ud af, hvor mange solceller I skal sætte til for at oplade batterierne. Sæt batterierne til opladning og gå videre til brændselscellen. Fortsættes næste side. 7
8 HOLD B: Solceller, brint og brændselsceller.. fortsat 7. I skal starte med at arbejde med den lille brændselscelle. Den skal bruge 2 Volt for at lave brint. Forbind det rette antal solceller (mål inden tilslutningen) og iagttag, hvad der sker. Hvilken beholder kommer der brint i, og hvilken kommer der ilt i? Hvorfor? 8. Når man skal trække strøm ud af den lille brændselscelle, kan den kun levere ca. 0,8 Volt. I kan derfor kun få den lille blæser/motor til at køre. Lille PEM brændselscelle NU SKAL ALLE 2-3 SMÅ GRUPPER PÅ HOLD B ARBEJDE SAMMEN, OM AT FÅ BRÆNDSELSSTAKKEN TIL AT FUNGERE. 9. Brændselscellestakken består af 5 serieforbundne brændselsceller. Hver celle kræver 2 Volt. Hvor mange Volt kræves for at få brændselscellestakken til at producere brint? 10. Gør som med den lille brændselscelle, tilslut det rette antal solceller (mål inden tilslutningen), og iagttag, hvad der sker. Hvor kommer der brint, og hvor ilt? 11. Når I har lavet noget brint, testes om radioen kan spille. Også disse brændselsceller leverer 0,8 Volt pr. celle. Brændselscellestak 12. Kan I lave et system, således at I kan få leveret strøm til jeres udstyr, uanset om vinden blæser eller ej. 13. Hvordan skal de forskellige ting forbindes? 14. Virker det? 8
9 KLASSEAKTIVITET ( ) Som afslutning på aktiviteten skal I i klassen se soundslide 3 Samsø som energi-ø. På Samsø er man ved at opbygge et energisystem, som gør øen selvforsynende med vedvarende energi. Links: information om solceller og solvarme, Teknologisk Institut - Vind med Møller, Undervisningsprogram fra vindmølleindustrien fra 5 klasse og op. HUSK at aflevere alle vejledninger tilbage til bussen inden I går til fællessamlingen! 9
Integreret energisystem vind Elevvejledning
Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og
Læs mereIntegreret energisystem sol Elevvejledning
Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereAktivitetskatalog Energisparetrailer
Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereOpgaver til solceller
Opgaver til r I forbindelse med MasterClass Junior camp 3, arbejdede talenterne med r. De lavede hver deres egen og hver skole udformede et dyr med på og 1-2 vibratorer koblet på rne. Talenterne blev opdelt
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mere1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk
1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereFysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereEl-Fagets Uddannelsesnævn
El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereCharles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience
Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj 2018 30. maj 2018 07:54 1. Energi Resillience 2. Tak for introduktionen og muligheden for at præsentere "Det Integrerede Energisystem". 3. Jeg vil i de følgende
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereBatterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)
Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en
Læs mereVI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN
VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det
Læs mereMOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereBortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Læs mereUdnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk Institut - Baggrund Vedvarende energi skal klare vores
Læs mereENERGY. Leg og lær med vedvarende energi
ENERGY Leg og lær med vedvarende energi Hvordan sikrer vi, at vores bæredygtig generation? Vi har alle et ansvar over for vores klode. Naturens råstoffer er ikke uendelige, og vores beskyttende ozonlag
Læs mereProjekt Sluk efter brug. Proces
3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereSparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb
SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereE l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mereINTELLIGENT BOLIGSTYRING
Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation
Læs mereEnergiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning
Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Fysik/kemi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin FK1 grundbegreber el Spændingsforskel volt, V I daglig tale kaldet spænding. Spændingen måles
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereFYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI
FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både
Læs mereLærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereRemote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen
Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereNye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse
Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereBRUGSANVISNING MODEL
BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereADVARSEL: Smid ikke dette produkt i husholdningsaffaldet. Aflever det til et indsamlingssted for genanvendelse af elektroniske apparater.
Garanti & Support Dette produkt leveres med en etårs garanti, der dækker problemer, som findes ved normal anvendelse. Misbrug af Power Pods eller at åbne enheden vil ugyldiggøre denne garanti. Alle reparationer
Læs mereMOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Vindlaboratoriet VIND ENERGI Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Introduktion Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereIntegration af vindkraft. Flemming Nissen
Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet
Læs mereBliv klog på dit klima
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereSkolernes EnergiForum
Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er
Læs mereVedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren
Vedvarende energi Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren de LEGO Group. 2010 The LEGO Group. 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Energimåleren... 3 2. Sådan påsættes Energiakkumulatoren... 3
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereOhms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.
Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.
Læs mereIntroduktion til udstillingen
Introduktion til udstillingen 0. - 3. kl. Indledning: Udstillingen Energi tilbage til fremtiden rummer mange muligheder for opdagelse, fordybelse og aktiv læring. Dette er et katalog over nogle af de muligheder.
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereEnergi. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse
EN ERGI 21 Energi Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse og 4. klasse Trin 1: undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor,
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereByg selv en solcellemobiloplader
Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereVind-brint-gas i fremtidens energiforsyning
Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereProduktorientering. Solarbatteriet er specielt konstrueret til at afgive hele sin energi med konstant høj spænding.
Et strømanlæg består af 3-4 hovedkomponenter: Solpanel / solpaneler Laderegulator Solarbatteri Inverter (omformer 12 volt til 230 volt vekselstrøm) Produktorientering Solpanelet omdanner solens stråleenergi
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse placeres solpanelerne
Læs mereTlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereFejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V)
Fejlfinding på solcelleanlæg (Offgrid 12/24/48V) Brugervejledning Denne side skal være tom Side 2 1 Sådan bruges vejledningen Vejledningen viser en måleprocedure, som med stor sandsynlighed kan finde fejlen
Læs mere3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereSkitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.
Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,
Læs merestrategisk energiplan 2015-2025
strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereStart jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H.
1 2 Start jagten på strømtyvene på dit værelse Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden Nu sætter jagten på strømtyvene ind hjemme hos dig. Bevæbnet med et SparOmeter skal du nu opspore
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mere