Ugefokus ECB sparker festen i gang for rentenørderne

Transkript

1 Investeringsanalyse generelle markedsforhold 27. november 2015 Ugefokus ECB sparker festen i gang for rentenørderne Fokus i den kommende uge December bliver lidt af en drømmemåned for rentenørder. Der er lagt op til en rentenedsættelse i euroområdet og en renteforhøjelse i USA den første siden Vi venter bl.a., at ECB skærer 20bp af renten og øger obligationsopkøbene. Arbejdsmarkedsrapporten i USA vil give os aktuelt nyt om, hvordan det står til, her lige inden den amerikanske centralbank skal afgøre, om renten skal sættes op. Vi regner med, at jobvæksten har været lidt lavere i november end i oktober men det vil formentlig ikke være nok til at forhindre en renteforhøjelse den 16. december. Når det er drømmemåned, skal man ikke kede sig, så ugen byder også på ISM-tal fra USA, skøn for inflationsudviklingen i Europa og PMI-tal fra Kina. Indhold Fokus i den kommende uge... 2 Makro og finans på tværs... 6 Ugen der gik i Skandinavien 11 Læs mere Makroprognose Finansprognose Kalender Makro og finans på tværs Finansprognose Euroområdet op i gear. ECB gør klar til rentenedsættelse... mens Federal Reserve lægger an til renteforhøjelse. Obligationsrenterne vil stige. Kina vender, men stadig udfordringer på lidt længere sigt. CNY under stigende pres mere på vej. Hovedindikatorer 27-nov 3M 12M 10yr EUR swap 0,83 0,95 1,35 EUR/USD ICE Brent oil nov 6M 12-24M S&P ,87 0-5% 5-8% Læs mere på side 14 Kilde: Danske Bank Vi venter nu, at ECB nedsætter indlånsrenten med 20bp Jobskabelsen i USA er formentlig aftaget i november, men stadig pæn Kilde: ECB, Danske Bank Kilde: BLS Redaktører Allan von Mehren alvo@danskebank.dk Steen Bocian steen.bocian@danskebank.dk Error! Bookmark not defined. of

2 Fokus i den kommende uge Globalt Ugen byder på vigtigt nyt fra USA, hvor arbejdsmarkedsrapporten for november offentliggøres fredag. Den kan få stor betydning for, hvad den amerikanske centralbank beslutter sig til på rentemødet den 16. december. Arbejdsmarkedet tegnede sig for en stor positiv overraskelse i oktober, hvor jobvæksten satte foreløbig rekord for 2015 med nye job, selv om stigningen delvis skyldtes en korrektion oven på en relativt beskeden jobfremgang i august og september. Det er imidlertid værd at bemærke, at jobskabelsen i august og september efter Federal Reserves vurdering var høj nok til at betyde et strammere arbejdsmarked. Det kan man læse ud af referatet af det seneste centralbankmøde. At kapacitetssituationen på arbejdsmarkedet er strammet til fremgår desuden af, at de gennemsnitlige timelønninger steg 2,5 % opgjort på årsbasis i oktober, hvilket er den største stigning i seks år. Vi regner med, at jobvæksten har været lavere i november end i oktober formentlig omkring , hvilket er under konsensusforventningen på , men stadig pænt over væksten i arbejdsstyrken. Det vil kræve en meget svag arbejdsmarkedsrapport, hvis vi skal opgive forventningen om en amerikansk renteforhøjelse i december. Vi venter, at de gennemsnitlige timelønninger steg 0,3 % i november set i forhold til oktober, og at den årlige lønstigningstakt dermed falder fra 2,5 % i oktober til 2,3 % i november. Det er i tråd med konsensusforventningen. Den årlige lønstigningstakt kan svinge en del fra måned til måned, så man skal ikke lægge for meget i det ventede fald, og det skal også bemærkes, at pilen generelt har peget opad for de årlige lønstigninger i år. Det er et udtryk for, at Phillips-kurven stadig fungerer godt. Vi venter, at lønvæksten fortsætter med at stige fremover, da kapacitetssituationen på arbejdsmarkedet sandsynligvis vil stramme yderligere til. Ledigheden ventes at være uændret på omkring 5,0 % i november. Jobskabelsen i USA er formentlig aftaget i november, men stadig pæn Kilde: USA s arbejdsmarkedsstatistik (BLS) Phillips-kurven er intakt i USA Kilde: BLS, Danske Bank ISM-indekset for amerikansk industri offentliggøres tirsdag. Ser man på de regionale indeks for udviklingen i november og forholdet mellem ordrerne og lagrene i ISMindekset for oktober, vurderer vi, at ISM ikke falder ned under 50. Vi venter faktisk en marginal stigning fra 50,1 i oktober til 50,3 i november. Torsdag kommer så ISM for servicesektoren, og her venter vi et lille fald til 58 i november fra 59,1 i oktober. Det er stadig et meget højt niveau, og ISM indikerer dermed, at det går godt i den indenlandske økonomi. Endelig byder ugen på taler af en række repræsentanter for Federal Reserve, herunder centralbankchefen Janet Yellen. I euroområdet er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank torsdag, og her ventes ECB-chef Mario Draghi at servere en menu bestående af nye pengepolitiske lempelser. Vi regner således med, at ECB nedsætter indlånsrenten med 20bp og indfører et system med to indlånsrenter, at de genoptager traditionen med at signalere, at renten vil forblive på det nuværende eller et lavere niveau i en længere periode, og at opkøbene af statsobligationer øges og forlænges. Bemærk at vi har ændret syn på ECB og nu venter, at indlånsrenten nedsættes med 20bp mod tidligere 10bp, jf. ECB Preview: Time to fulfil the high expectations. På centralbankmødet i oktober var Draghis største bekymring de lave inflationsforventninger og en styrkelse af den effektive eurokurs, så bedringen i økonomien på det seneste (PMI, Ifoforventningerne og bankernes udlån) burde ikke forhindre nye pengepolitiske lempelser. Det samme gælder faldet i den effektive euro på 4 % siden oktober, da faldet delvis skyldes forventninger om nye pengepolitiske lempelser i euroområdet. Obligationsmarkedet har høje forventninger om en rentenedsættelse på det kommende Volatile komponenter vil løfte inflationen i euroområdet Kilde: Eurostat, Danske Bank Markets november

3 møde og indregner ikke mindre end 16bp. Forventningerne til ECB har fået ny næring i den forløbne uge, efter at et indlæg på Reuters argumenterede for et system med to indlånsrenter, der vil afhænge af, hvor stor overskudslikviditet bankerne placerer hos centralbanken. Markedet fortolkede dette som en antydning af, at ECB overvejer at nedsætte renten med mere end 10bp. Det skal samtidig understreges, at decembermødet formentlig vil markere afslutningen på de pengepolitiske lempelser for denne gang, idet vi venter, at der kommer mere fart på europæisk økonomi i Onsdag får vi de foreløbige tal for udviklingen i HICP-inflationen (harmoniserede forbrugerpriser) i euroområdet i november, og her venter vi, at den samlede inflation stiger til 0,2 % opgjort på årsbasis. Den ventede stigning skyldes udsving i de volatile fødevare- og energipriser. Kerneinflationen ventes omvendt at falde en anelse til 1,0 % efter at være steget til 1,1 % i oktober det højeste niveau i mere end to år. Stigningen i kerneinflationen i oktober skyldtes især højere inflation i varepriserne, men euroens styrkelse medio 2015 betyder formentlig, at inflationsudviklingen vender næste år. Ledigheden falder i 2016 Kilde: BLS, EU-Kommissionen, Eurostat, Danske Bank. Tyskland vil nyde godt af globalt opsving Allerede mandag får vi HICP-inflationstal fra Tyskland og Italien. Inflationen i Italien har formentlig udviklet sig i tråd med euroinflationen, mens den tyske inflation ventes at være faldet. Der er fokus på kerneinflationskomponenterne i Tyskland, der steg 0,3 procentpoint i oktober til 1,4 %, men det skyldtes for en stor dels vedkommende såkaldte basiseffekter, og vi regner med, at kerneinflationen er faldet igen i november. Ledighedstallene for euroområdet og Tyskland, der offentliggøres tirsdag, vil formentlig være uændrede. I euroområdet har den lave potentielle vækstrate betydet, at ledigheden er faldet til det laveste niveau siden begyndelsen af 2012 til trods for den lave økonomiske vækst. Vi venter, at ledigheden fortsætter med at falde mod det naturlige ledighedsniveau i Ugen byder desuden på de første skøn for PMI-indeksene i euroens periferilande. Vi starter tirsdag med PMI-tal for industrien og følger op torsdag med de tilsvarende tal for servicesektoren. De italienske PMI-tal er steget i løbet af 2015 og peger nu mod højere økonomisk vækst fremover. I Spanien er PMI-indekset for industrien derimod faldet måned for måned siden maj, og indekset ligger nu på det laveste niveau siden PMI for den spanske servicesektor, der er drevet af den indenlandske udvikling, ligger dog fortsat over 55. Ugens vigtigste nøgletal i Storbritannien er PMI-indekset for servicesektoren, der ventes torsdag. Indekset steg en anelse i oktober efter at være faldet tre måneder i træk. PMI-indekset lå højt i 2014 og første halvår 2015 set i forhold til den faktiske produktion i servicesektoren, men det ser nu ud til at have fundet et mere passende leje omkring 55. Det peger i retning af en servicevækst på 0,6-0,7 % opgjort på kvartalsbasis og understøtter vores forventning om, at servicesektoren fortsat vil være hovedmotoren i britisk økonomi. Vi regner med, at PMI-indekset for britisk industri, der ventes tirsdag, falder fra 55,5 i oktober til omkring 53 i november. Det skyldes først og fremmest en korrektion oven på en usædvanlig kraftig stigning fra 51,8 i september til 55,5 i oktober. Et niveau deromkring vil normalt indikere en vækst i industriproduktionen på omkring 1,0 % på kvartalsbasis, men det er meget usandsynligt, at industriproduktionen vokser så kraftigt, da britisk industri lider under det stærke pund og opbremsningen i industrien på globalt plan. De øvrige industriindeks har ikke tegnet et lige så rosenrødt billede. Når vi ikke venter, at indekset falder helt tilbage til det tidligere niveau, skyldes det, at der normalt er en vis inerti i PMI-indekset. Kilde: German Federal Statistical Office, Danske Bank Markets ECB to deliver a 'menu' of easing Kilde: ECB, Danske Bank Markets 55 er et mere passende niveau for PMI for den britiske servicesektor Kilde: Storbritanniens Statistik (ONS), Markit Economics november

4 I Kina vil fokus i den kommende uge være på PMI-indeksene for både industrien og servicesektoren for november. Vi forventer en stigning i PMI for industrien fra Caixin fra 48,3 til 48,8 og en stigning i PMI for industrien fra NBS fra 49,8 til 50,1. Det vil styrke forventningen om en kortsigtet bund i Kinas konjunkturudvikling. Den lille fremgang forstærkes af stimuli til investeringer samt et lavere negativt bidrag fra boligbyggeriet. PMI for servicesektoren fra Caixin er meget volatilt og svært at forudsige. Med 52,0 i oktober er det tæt på gennemsnittet for dataserien, og vi forventer, at indekset forbliver på nogenlunde det niveau i november. Kinas PMI ventes at stige yderligere Kilde: China Federation of Logistics & Purchasing, Markit Economics Skandinavien I Danmark offentliggøres en række interessante tal i næste uge. Således kommer Nationalbanken om onsdagen med tal for valutareserven i november. Valutareserven har tiltrukket sig stor opmærksomhed, siden den steg kraftigt i februar. Siden da er valutareserven faldet støt og nærmer sig nu et mere normalt niveau. De seneste udmeldinger fra ECB om, at de formentlig vil forlænge og forøge QE-programmet, har dog formentlig mindsket udstrømningen af valuta. Mandag kommer Danmarks Statistik med første offentliggørelse af BNP i 3. kvartal. BNP-væksten i 2. kvartal var svag, og både eksport og privatforbrug skuffede. Meget tyder på, at 3. kvartal heller ikke just var noget festfyrværkeri. Eksporten har skuffet kraftigt i 3. kvartal og lagertallene giver heller ingen grund til stor optimisme. Selvom indikatorer tyder på, at privatforbruget er steget, er der en god chance for, at vi vil se meget lav og måske decideret negativ vækst. Danmarks Statistik offentliggør fredag tal for konkurser og tvangsauktioner i november, og mandag får vi tal for bruttoledigheden i oktober. I Sverige er den kommende uge ovre, næsten før den er begyndt, for BNP for 3. kvartal offentliggøres allerede mandag kl. 9.30, og ugen byder ellers ikke på noget særligt interessant. Kort fortalt forventer vi en BNP-vækst på 3,2 % å/å, hvilket er et nøk under Riksbankens prognose. Usikkerhederne er imidlertid store og symmetrisk fordelt. Det bliver især interessant at se, hvordan importen og nettoeksporten udvikler sig, efter at tallene har vist usædvanlig stor volatilitet i de seneste par kvartaler. Vi vil også se nøje på udviklingen i det offentlige forbrug, som er steget langt over det forventede på grund af den store tilstrømning af migranter. Valutareserven tæt på sidste års niveau Kilde: Denmark s Nationalbank BNP-væksten aftager i 3. kvartal Kilde: Sveriges statistiske kontor. Danske Banks beregninger. Ugens og månedens vigtigste begivenhed i Norge bliver selvfølgelig undersøgelsen fra det regionale netværk (fredag) fra Norges Bank. Det er centralbankens foretrukne økonomiske indikator og tillægges stor vægt ved vurderingen af de kortsigtede udsigter for norsk økonomi. I forrige undersøgelse faldt det samlede produktionsindeks for de kommende 6 måneder til 0,06, hvilket som udgangspunkt indikerer næsten nulvækst i norsk økonomi. Som figuren viser, har dette indeks i nogen tid undervurderet væksten i fastlands-bnp, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at den offentlige sektor kun har en lille repræsentation i indekset. Faldet i produktionsindekset igennem det seneste år kan især tilskrives faldet i de olierelaterede erhverv. De to seneste undersøgelser har desuden vist klare tegn på andenrundeeffekter i form af negative udsigter for erhvervsservicesektoren. Vi forventer, at dette i vidt omfang også vil gøre sig gældende denne gang. Til gengæld viser forskellige industriindikatorer som PMI, produktionstal og ordreindgang tegn på stabilisering. Det kan tale for, at de samlede udsigter for industrien ikke er forværret i forhold til sidste gang. Samtidig ved vi, at ordreindgangen i bygge- og anlægssektoren stiger meget, og at den traditionelle eksport nyder godt af en svagere norsk krone og lavere omkostningsvækst. Vi forventer derfor, at det samlede produktionsindeks vil Væksten er aftaget Kilde: Macrobond november

5 vise ca. nul. Medregnet et bidrag fra den offentlige sektor på et par tiendedele procentpoint vil dette i givet fald være i god overensstemmelse med Norges Banks prognose fra den pengepolitiske rapport i september. Dermed vil udviklingen i den indenlandske økonomi ikke være et argument for eller imod en rentenedsættelse i december, hvilket vi mener er det sidste søm i ligkisten. Før undersøgelsen fra det regionale netværk udsendes der PMI-tal for november (tirsdag). Som tidligere nævnt har to måneder med stigning i PMI indikeret stabilisering i industrien, og novembertallene vil vise, om dette blot har været støj, eventuelt om faldet i olieprisen efter sommeren fører til fornyet tilbagegang i industrien. Fokus i den kommende uge Global fokus Begivenhed Periode Danske Consensus Forrige Man 30-nov 14:00 DEM HICP, foreløbig m/m å/å nov 0.2% 0.1% 0.3% 0.0% 0.2% Tir 01-dec 2:00 CNY PMI fremstilling Indeks nov Kilde: Makrobond og Danske Bank 2:45 CNY Caixin PMI fremstilling Indeks nov :00 EUR Arbejdsløshed % okt 10.8% 10.8% 10.8% 16:00 USD ISM fremstilling Indeks nov :45 USD Fed's Evans (stemmebr., due) taler Ons 02-dec 2:00 USD Fed's Brainard (stemmebr., due) taler 11:00 EUR HICP - kerne, første estimat % nov 1.0% 1.1% 1.1% 11:00 EUR HICP, første estimat å/å nov 0.2% 0.3% 0.1% 18:25 USD Fed's formand Yellen taler Tors 03-dec 10:30 GBP PMI service Indeks nov :45 EUR ECB annoncerer refirente % 0.05% 0.05% 0.05% 13:45 EUR ECB annoncerer indlånsrente % -0.40% -0.30% -0.20% 14:30 EUR ECBs Draghi taler ved pressekonference 16:00 USD Fed's formand Yellen taler 16:00 USD ISM ikke-fremstillingsvirksomhed Indeks nov :10 USD Fed's S.Fisher (stemmebr., neutral) taler Fre 04-dec 8:00 DEM Fabrikordre m/m å/å okt 1.4% 1.0% -2.1% -1.7% -1.0% Scandi fokus 14:30 USD Beskæftigelse 1000 nov :30 USD Gennemsnitlig timeløn m/m å/å nov 0.3% 2.3% 0.2% 2.3% 0.4% 2.5% 14:30 USD Arbejdsløshed % nov 5.0% 5.0% 5.0% Man 30-nov 9:00 DKK BNP, foreløbig k/k å/å 3. kvartal 0.0% %... 9:30 SEK BNP k/k å/å 3. kvartal 0.2% 3.2% 1.1% 3.3% 9:30 SEK Lønninger (timelønnede/funktionærer) å/å sep 2.4% Tir 01-dec 9:00 NOK PMI fremstilling Indeks nov 48.3 Ons 02-dec 16:00 DKK Valutareserve mia. DKK nov Tors 03-dec Fre 04-dec 10:00 NOK Norges Bank Regional netværksundersøgelse: vækst næste 6m Indeks nov november

6 Makro og finans på tværs Euroområdet skifter op i et højere gear i 2016 Der kom i den seneste uge flere tegn på, at der nu igen kommer mere fart på europæisk økonomi efter en tilbagegang i efteråret i kølvandet på uroen på emerging markets. For det første fik vi en meget opmuntrende stigning i det samlede PMI-indeks for november, som tyder på en BNP-vækst på 2 % i begyndelsen af For det andet overgik det tyske erhvervstillidsindeks Ifo igen forventningerne med endnu en stærk stigning. Det tyder dermed på, at aktiviteten i Tyskland er på vej op efter en lidt svagt 3. kvartal for tysk industri. Og for det tredje steg den reale pengemængdevækst (M1) med 13,9 % å/å i oktober. Den reale pengemængdevækst, har vist sig som en af de bedste ledende indikatorer for væksten i euroområdet ni måneder frem i tiden, se figuren. Tegnene på vækstfremgang bakkes desuden op af vores økonomiske/finansielle modeller (MacroScope) for euroområdet, som er begyndt at sende mere positive signaler, jf. Strategi: Globalt opsving, men Kina trækker ned på sigt, 20. november. Væksten i euroområdet ventes at stige til omkring 2 % på baggrund af en fortsat reallønsfremgang, pæn kreditvækst, en svagere euro og en vending i de globale industrikonjunkturer. De tyske BNP-tal viste desuden, at væksten i 3. kvartal blev holdt oppe af en stigning i det offentlige forbrug på 1,3 % i kvartalet, som sandsynligvis kan henføres til den aktuelle strøm af flygtninge. Væksten i de private investeringer faldt derimod for andet kvartal i træk, sandsynligvis som reaktion på den større globale usikkerhed. Som vi skrev for to uger siden, venter vi stigende støtte til aktier og lignende mere risikobetonede finansielle aktiver i euroområdet bl.a. fra højere BNP-vækst og nye pengepolitiske lempelser, som ventes annonceret i den kommende uge, jf. Strategi: QE2 og økonomisk vending giver luft til de europæiske risikoaktiver, 13. november. Hovedpunkter Euroområdet op i gear. ECB gør klar til rentenedsættelse......og Fed til renteforhøjelse. Obligationsrenterne vil stige. Kina vender, men stadig udfordringer på lidt længere sigt. CNY under stigende pres mere på vej. Opsving i PMI peger mod vækstfremgang Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank Stærke signaler fra pengemængdevæksten i euroområdet Kilde: Bloomberg, Danske Bank Markets november

7 ECB lægger op til en rentenedsættelse... En historie fra nyhedsbureauet Reuters onsdag har givet ny næring til forventningerne om, at Den Europæiske Centralbank nedsætter indlånsrenten på mødet i den kommende uge. Samtidig var der antydninger af, at ECB overvejer at indføre en ekstra indlånsrente for bankerne, som vi f.eks. kender det fra Danmark, hvor indskudsbevisrenten ligger på -75bp, men hvor bankerne også kan indsætte likviditet på foliokontoen i begrænset omfang til en rente på 0 %. Et system med to indlånsrenter, hvor et vist beløb kan placeres til en højere rente, vil lette presset på bankerne som følge af de negative indlånsrenter. Da bankerne gerne vil undgå at indføre negative renter for privatkunder, stiger bankernes omkostninger, i takt med at centralbankrenten bliver mere og mere negativ. I analysen ECB Research: ECB and two-tier deposit rate system the Danish lesson, 26. november 2015, ser vi nærmere på, hvordan systemet med Danmarks Nationalbanks to indlånsrenter fungerer. ECB sætter renten endnu længere ned Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank Erfaringerne fra Danmark viser, at systemet fungerer, og at det mindsker problemerne med negativ rente for banksystemet. Der kan imidlertid være bivirkninger, idet systemet kan betyde et større spænd mellem dag-til-dag-renten og den laveste indlånsrente samt større volatilitet i rente-fixingerne. Denne usikkerhed er slået igennem i de korte danske pengemarkedsrenter. Systemet vil formentlig have en mindre effekt på de korte pengemarkedsrenter i euroområdet (Eonia), men det vil kunne give et lidt højere spænd i forhold til den laveste indlånsrente. Som i Danmark bliver det afgørende imidlertid følgende: (1) Spændet mellem de to indlånsrenter, (2) hvor stor overskudslikviditet, bankerne placerer, og hvor stor en andel, der kan placeres til de to rentesatser, samt (3) bankernes vilje/evne til at udlåne overskudslikviditet til hinanden. ECB har ikke gjort noget for at tilbagevise rygterne og forventningerne i markedet, der nu i nogen tid har ventet en rentenedsættelse, og det ser vi som et tydeligt tegn på, at ECB rykker i den kommende uge. Centralbankchefen Mario Draghi og cheføkonom Peter Praett har tværtimod fortsat signaleret, at de er indstillet på lempelser....og Fed til en renteforhøjelse På den anden side af Atlanten er situationen den omvendte. Her gør Federal Reserve klar til at sætte renten op på mødet den 16. december. Det ser stadig ud til, at amerikansk økonomi fortsætter med at vokse med en årsvækst på 2,0-2,5 % i 4. kvartal og ind i næste år. Da den potentielle vækst samtidig er faldet relativt kraftigt i de seneste år, betyder det, at den ledige kapacitet på arbejdsmarkedet arbejdsløshed og folk på kanten af arbejdsmarkedet - fortsætter med at falde, og at lønpresset derfor vil stige. Den generelle usikkerhed på globalt plan er også aftaget betydeligt på det seneste, nu hvor det ser ud til, at kinesisk økonomi vender, og at uroen har lagt sig på emerging markets. Da den nye arbejdsmarkedsrapport samtidig viser stigende lønvækst i USA, ser det ud til, at tiden er inde til en renteforhøjelse. Den amerikanske centralbank vil formentlig understrege, at de agter at gå forsigtigt frem med opstramningen af pengepolitikken, men vi venter også, at de vil melde ud, at tempoet i renteforhøjelserne vil afhænge af de økonomiske nøgletal, og vi ser en relativt høj sandsynlighed for, at Federal Reserve fortsat vil undervurdere faldet i ledigheden i det kommende år, som det har været tilfældet i de seneste år. Årsagen er, at Fed har ventet en stigning i erhvervsfrekvensen, som imidlertid er udeblevet. Det kan gøre det svært for centralbanken at gå så forsigtigt frem med renteforhøjelserne næste år som planlagt. Udmeldingen i december vil imidlertid være, at opstramningen kommer i et forsigtigt tempo bl.a. for at undgå en alt for kraftig reaktion i markedet, når renten sættes op for første gang siden Markedet undervurderer stadig, hvor hurtigt Fed vil gå frem Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank november

8 Obligationsrenterne stiger næste år Markedet venter kun to yderligere renteforhøjelser a 25bp i 2016 ud over renteforhøjelsen i december. Vi tror imidlertid ikke, at Fed kan nøjes med det, og vi venter fire renteforhøjelser a 25bp, der vil komme på hvert andet møde. Det vil stadig være det langsomste opstramningstempo, der endnu er set. Obligationsrenterne i USA fortsætter normalt med at stige efter den første renteforhøjelse På den baggrund venter vi en fortsat stigning i de 2-årige amerikanske renter i 1. halvår 2016, og det vil også smitte af på de længere løbetider. Vi venter samtidig også, at rentekurven vil flade og formentlig mere, end markedet tror. Vi kan også meget vel være tæt på et vendepunkt for det europæiske obligationsmarked. Det er ikke usædvanligt, at obligationsrenterne vender, når markedet vurderer, at det er slut med de pengepolitiske lempelser. Da vi forventer betydelige lempelser på Den Europæiske Centralbanks rentemøde i december, kan det meget vel blive sidste skud i bøssen herfra. Da der samtidig nu ser ud til at komme mere gang i den økonomiske vækst, og inflationen ventes at stige gradvist i 1. halvår 2016 (pga. basiseffekter), venter vi, at de tyske obligationsrenter snart når bunden, og at de vil stige i de kommende seks måneder. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at markedet indregner relativt aggressive rentenedsættelser. Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank Kina vender, men stadig udfordringer på lidt længere sigt Vores nylige besøg i Kina har givet os et lidt bedre indblik i verdens i øjeblikket største økonomi (alt efter opgørelsesmetode). Vores hovedkonklusioner fra turen er følgende (jf. også China Comment: Takeaways from trip to Hong Kong and Beijing, 26. november). Kina vil muligvis nedsætte renten igen for at lette gældsbyrden Der forventes generelt en stabil udvikling og et moderat opsving i Kina på kort sigt. På den lidt længere bane står Kina fortsat over for tre store strukturelle udfordringer: a) markant overkapacitet i mange sektorer, b) høj gældsætning og c) en vanskelig omstillingsproces. Der er stor fokus på omstillingen af kinesisk økonomi, som formentlig vil fortsætte i de kommende år. Der er udsigt til flere rentenedsættelser og en nedsættelse af reservekravet for bankerne. De økonomiske reformer har taget fart i år, og det forventer vi vil fortsætte i de kommende år. Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank Har turen så ændret på vores synspunkter? Både ja og nej. Vores hovedscenario blev stort set ikke ændret af det, vi så og hørte i Kina. Vores bekymringer om overkapacitet er formentlig taget til, da det ser ud til, at denne faktor kan tynge økonomien på lidt længere sigt. Samtidig er den økonomiske omstilling en svær proces, som i høj grad påvirker kinesisk økonomi. Kina vil imidlertid ikke tillade en alvorlig nedtur af frygt for social uro, og problemerne ventes derfor at trække ud. Vores hidtidige forventning om, at der ikke kommer flere rentenedsættelser, er også blevet udfordret, og vi vil formentlig indarbejde en forventning om yderligere rentenedsættelser i vores prognose. Vi anser dog fortsat et vækstkollaps og/eller en bankkrise for højst usandsynlige begivenheder. Den kinesiske tegnebog bugner efter mange år med store overskud på betalingsbalancen og voksende valutareserver, og landet kan efter vores vurdering godt sikre en blød landing. Som vi tidligere har skrevet, føles en blød landing for kinesisk økonomi dog som en yderst hård landing i mange andre lande, som er eksponeret til de gamle industrier og til råvarer. Det gælder ikke mindst et land som Brasilien november

9 Fortsat deprecieringspres på CNY smitter af på aktierne Der var markante kursfald på kinesiske aktier i nat: På fastlandet med et fald på 5,5-6,0 %, mens offshore-aktierne er faldet 2,6 %. Hvad er det, der tynger markedet? Der er fire faktorer på spil: 1) Tilsynsmyndigheden for værdipapirhandel CSRC vil undersøge overtrædelser af tilsyns- og ledelsesregler hos mæglerselskabet Citic Securities, 2) der er tiltagende spekulation om, at den kinesiske yuan vil blive svækket, efter at det er besluttet, at valutaen bliver medtaget i beregningsgrundlaget for IMF s syntetiske valuta SDR, hvilket ventes at ske i løbet af den kommende måned, 3) svage regnskaber fra industrien her til morgen (selvom dette ikke bør komme som en overraskelse) og 4) gevinsthjemtagning oven på store kursstigninger siden september på hovedlandets aktiemarked (Shenzen-indekset er steget med over 30 % siden september). Vi tror, at den kinesiske yuan fortsat vil være under pres på kort sigt og forventer en yderligere svækkelse af valutaen. Den kinesiske centralbank vil dog ikke lade valutaen svækkes for meget eller for hurtigt, og vi vil formentlig se yderligere intervention i de kommende måneder. En række hedgefonde og investorer synes at spekulere i en markant svækkelse via markedet for den internationale valuta CNH (offshore CNY), hvilket nok også kan forklare, hvorfor spændet mellem CNH og CNY fortsat udvides (0,06 her til morgen, hvilket er det største spænd siden starten af september). Kina bliver nødt til at melde bedre ud, når valutaen kommer med i SDR, og landet vil efter vores vurdering igen være indstillet på at bevise, at det ikke stiler efter en stor devaluering. Vi tror, at Kina nok skal spille med åbne kort, men valutapolitikken vil formentlig kræve omfattende intervention, og valutareserverne vil nok falde yderligere i de næste 2-3 måneder oven på den seneste tids stabilisering. Det bliver interessant at se, hvor langt Kina vil lade spændet mellem CNH og CNY køre ud. IMF har stillet som krav i forbindelse med inklusionen i SDR, at dette spænd holdes tæt på nul. Kina har flere gange interveneret på det internationale marked. Hvis man undlader at gøre det denne gang, kan det presse spændet mellem CNH og CNY yderligere op. Vi tror dog snart, at Kina skrider til handling, selv om det i øjeblikket ser ud til at være oppe mod stære kræfter. Vores prognose for den kinesiske yuan er fortsat en svækkelse på 4-5 % med risiko for en større svækkelse, hvis dollaren fortsat styrkes mod euroen i de kommende kvartaler (modsat vores vurdering om, at dollaren har toppet). Aktiemarkedet vil formentlig stadig være tynget på kort sigt, så længe der spekuleres i en svækkelse af valutaen, da de udenlandske investorer må ventes at blive mere defensive efter de seneste kursstigninger. CNY og CNH svækkes mod dollar Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank Spændet mellem CNH og CNY fortsætter med at stige Kilde: Macrobond Financial, Danske Bank november

10 Udsigter for de globale finansmarkeder Aktivklasse Aktier Forsigtigt positiv på 3M sigt, positiv på 12M sigt Primære faktorer Bedring i kinesisk økonomi løfter markederne. Støtte fra vækstudviklingen i euroområdet og USA samt pengepolitiske lempelser i euroområdet, Japan og Kina. En snarlig renteforhøjelse i USA vil dog have en negativ effekt på markederne. Obligationer Kernelande: Tyske renter tæt på bunden, op på mellemlangt sigt ECB signalerer nye lempelser, men stramt arbejdsmarked i USA peger mod renteforhøjelse fra Fed i december Rentespænd USA-Euro: Kører ud Pengepolitisk divergens får spændet til at køre ud. Rentespænd i periferien kører yderligere ind Kvantitative pengepolitiske lempelser og rentenedsættelser i euroområdet, bedre fundmentale forhold og jagt på afkast. Kreditspænd fortsat stabile/køre ind, i takt med at ECB øger likviditeten Støtte fra ECB, men usikkerhed på emerging markets er en risikofaktor. Valuta EUR/USD - lavere på 3 måneders sigt, op på længere sigt USD/JPY - lidt op på kort sigt, uændret på mellemlang sigt EUR/SEK - i interval på 9,20-9,50 på kort sigt, ned på mellemlangt sigt EUR/NOK - op på kort sig, så ned Råvarer Oliepris - pres nedad på kort sigt, op i 2016 Metalpriser - fortsat lave Guldpriser uændrede på kort sigt Landbrugspriser pilen peger fortsat opad Kilde: Danske Bank Markets Relative renter tynger på kort sigt, derefter op pga. mindre effekt fra pengepolitikken og stærke euro-fundamentals. Fortsat støtte fra udsigt til renteforhøjelser i USA - selv med uændret pengepolitik i Japan. Tvekamp ml. Riksbanken og ECB indtil videre. EUR/SEK ned på sigt pga. højere vækst i Sverige. Relative renter og likviditet holder kursen oppe på kort sigt; ned på længere sigt pga. positionering og fundamentals. Omstilling støtter en vending til næste år. Geopolitiske risikofaktorer i horisonten. Opbremsning i kinesisk industri holder priserne nede. Konsolidering i mineindustrien lægger bund under priserne. Lav oliepris og udsigt til renteforhøjelser i USA lægger låg på guldprisen. Stiger nu igen; ekstremt vejr i år kan trække priserne yderligere op november

11 Ugen der gik i Skandinavien Danmark udsigt til svage BNP-tal i 3. kvartal I ugens løb har Danmarks Statistik offentliggjort tal for lagerudviklingen i 3. kvartal. Tallene viste, at der sandsynligvis var et lille negativt vækstbidrag fra lagerinvesteringerne (0,1 procentpoint) i 3. kvartal. Med de tal, vi har, for lagerinvesteringer, privatforbrug og eksport er der meget, risikerer vi negativ vækst i 3. kvartal. På den mere positive side har Danmarks Statistik også offentliggjort tal for lønmodtager-beskæftigelsen i september. Tallene viste, at der i september var flere personer i arbejde sammenlignet med i august, når man korrigerer for sæson. Således fortsætter beskæftigelsen den positive udvikling, som vi har set de sidste år. På trods af afmatningen i Kina og den finansielle uro i slutningen af august og september fortsætter beskæftigelsen altså med at stige, og dette er positivt for dansk økonomi. Beskæftigelsen fortsætter op Kilde: Danmarks Statistik Sverige en samling anekdoter I den forløbne uge blev handelsbalancen, detailsalget, erhvervs- og forbrugertilliden fra Konjunkturinstituttet m.m. offentliggjort. Generelt ses en lille opbremsning, men med hensyn til forbruget og den hjemmemarkedsorienterede del af økonomien var det som forventet. Værre er, at opbremsningen også ses i eksportsektoren, som vi ellers forventede ville fortsætte den positive udvikling, eftersom den svage svenske krone burde beskytte eksporten mod den globale økonomiske usikkerhed. Tendensen er dog ikke så kraftig, at vi på nuværende tidspunkt tør drage en endelig konklusion, men det er vigtigt at holde øje med udviklingen i eksporten fremadrettet. Svage økonomiske nøgletal i Sverige Kilde: Konjunkturinstituttet Norge olieinvesteringerne falder som ventet Olieselskaberne forventer nu, at investeringsniveauet på norsk sokkel bliver ca. 171 mia. norske kroner næste år. Der er tale om en nedjustering på ca. 10 mia. kroner siden sidste undersøgelse i august, og det indikerer, at olieinvesteringerne vil falde 11 % i Det er marginalt større fald end vores og Norges Banks prognose på 10 % å/å. Men mange havde forvente noget der var værre, og dermed må vi også sige, at investeringsforventningerne reelt er med til at mindske risikoen for en meget negativ udvikling i norsk økonomi, selv om det betyder, at de negative impulser fra oliesektoren bliver næsten lige så store som i år. Hvordan udviklingen bliver efter 2016 vil i høj grad være styret af, hvad der sker med olieprisen næste år. Det betyder også, at olieinvesteringerne ikke bliver nogen vigtig faktor ved rentemødet i december. Olieinvesteringerne falder som ventet Kilde: Macrobond november

12 Læs mere Udpluk af ugens analyser fra Danske Bank Markets 27/11 Research US: Don't expect a rebound in the participation rate Det er fristende at tilskrive den faldende deltagelsesgrad på det amerikanske arbejdsmarked nedgangen i væksten, men den konklusion ville efter vores mening være forkert. 26/11 China Comment: Takeaways from trip to Hong Kong and Beijing Vi giver her et overblik over de vigtigste indtryk fra en rejse til Kina, hvor vi mødte banker, institutioner og virksomheder. 20/11 Russian output and demand: heading for improvement Ruslands produktionsindikatorer peger på en marginal bedring i industrien november

13 Makroprognose Makroprognose, Skandinavien år BNP 1 forb. 1 Privat- forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport 1 Import 1 Inflation 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 Danmark ,1 0,8 0,2 4,0 0,4 2,6 3,8 0,6 5,0 1,8 45,1 7, ,6 2,0 1,2 0,1-0,5 0,4-1,9 0,5 4,7-1,9 38,4 6, ,9 2,1 0,2 2,6 0,3 3,0 2,9 1,4 4,4-2,4 36,8 6,6 Sverige ,3 2,2 1,6 7,6 0,1 3,5 6,3-0,2 7,9-1,9 43,8 6, ,1 2,1 1,9 5,2-0,3 4,3 2,8 0,0 7,8-1,7 43,9 7, ,6 1,7 2,3 4,6-0,1 4,9 4,7 1,2 7,4-1,5 43,3 7,6 Norge ,2 2,0 2,7 0,6 0,2 2,7 1,9 2,0 3, ,3 2,3 2,3-3,5 0,6 1,8 3,4 2,1 4, ,8 1,9 2,3 0,7-0,2 1,8 2,6 2,5 4, Makroprognose, Euroland år BNP 1 forb. 1 Privat- forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport 1 Import 1 Inflation 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 Euroland ,9 0,9 0,8 1,3-0,1 3,9 4,2 0,4 11,6-2,6 92,3 2, ,4 1,8 1,2 1,5 0,0 4,8 5,0 0,1 11,0-2,1 91,8 2, ,7 1,2 0,7 3,5 0,0 4,2 4,1 1,2 10,4-1,7 90,6 2,5 Tyskland ,6 1,0 1,7 3,5-0,1 3,9 3,7 0,8 5,0 0,7 74,7 7, ,3 1,8 1,8 1,5 0,0 5,3 5,5 0,2 4,7 0,6 71,5 7, ,1 1,6 0,8 4,7 0,0 4,7 5,0 1,5 4,6 0,5 68,2 7,7 Frankrig ,2 0,7 1,5-1,2-0,1 2,4 3,9 0,6 10,3-4,0 95,0-1, ,9 1,7 1,5-0,7 0,0 6,0 5,9 0,2 10,3-3,8 96,4-0, ,0 0,9 0,7 2,8 0,0 3,6 3,9 1,0 10,1-3,7 97,1-1,2 Italien ,4 0,3-1,0-3,2 0,3 2,4 1,7 0,2 12,7-3,0 132,1 2, ,7 0,6 0,1 0,4 0,0 4,2 5,3 0,1 12,2-2,6 133,1 2, ,3 0,9 0,3 2,4 0,0 4,4 4,2 1,1 11,8-2,0 130,6 2,2 Spanien ,4 2,4 0,1 3,4-0,1 4,2 7,6-0,2 24,5-5,8 97,7 0, ,0 3,2 1,2 6,0 0,0 4,6 5,6-0,4 22,4-4,5 100,4 1, ,6 2,0 0,5 6,5 0,0 4,6 5,2 0,8 20,5-3,5 101,4 1,0 Finland ,4 0,5-0,2-3,3 - -0,7 0,0 1,0 8,7-3,1 59,0-0, ,0 0,4-0,2-2,0-1,0-0,3-0,1 9,6-3,3 62,5 0, ,8 0,4-0,5 2,5-3,0 2,5 1,0 10,0-2,9 64,5 0,5 Makroprognose, Global år BNP 1 Privatforb. 1 forb. 1 Faste inv. 1 Lagerinv. 2 Eksport Infla- 1 Import 1 tion 1 Ledighed 3 budget 4 gæld 4 Betal. bal 4 USA ,4 2,7-0,6 5,3 0,0 3,4 3,8 1,6 6,2-4,1 101,0-2, ,4 3,1 0,8 4,1 0,1 1,6 5,1 0,1 5,3-2,9 104,0-2, ,5 2,8 1,0 4,2-0,2 4,1 4,1 1,9 4,6-2,6 103,0-2,6 Japan ,1-1,4 0,3 2,6 0,1 8,4 7,4 2,4 3,6-7,0 245,0 0, ,0 0,0 0,9 0,8 0,2 7,6 5,0 1,0 3,3-6,5 245,0 2, ,4 1,4 1,2 1,2-0,1 6,0 7,4 1,6 3,1-6,2 246,0 2,0 Kina , ,0 4,3-1,1 40,7 1, , ,7 4,2-0,8 41,8 2, , ,3 4,2-0,8 42,8 2,3 UK ,9 2,7 1,9 7,5 0,3 1,8 2,8 1,5 6,2-5,7 89,4-5, ,6 3,2 1,9 5,1-0,7 6,7 6,0 0,1 5,6-4,0 87,6-4, ,5 2,6 0,1 5,2 0,2 5,1 5,6 1,4 5,3-2,3 86,8-4,0 Kilde: OECD og Danske Bank. 1) % å/å. 2)%-bidrag til BNP-vækst. 3) % af arbejdsstyrken. 4) % af BNP november

14 Finansprognose Penge-, obligations- og valutamarkedet Ledende rente 3 måneders rente 2-års swap rente 10-års swap rente Valuta over for EUR Valuta over for USD Valuta over for DKK USD 27-nov 0,25 0,41 0,99 2,08 106,2-702,2 +3m 0,50 0,80 1,25 2,55 102,0-730,9 +6m 0,75 1,04 1,55 2,70 106,0-703,3 +12m 1,25 1,57 1,95 3,00 116,0-642,7 EUR 27-nov 0,05-0,11-0,12 0,83-106,2 746,0 +3m 0,05-0,23-0,15 0,95-102,0 745,5 +6m 0,05-0,23-0,15 1,05-106,0 745,5 +12m 0,05-0,23-0,10 1,35-116,0 745,5 JPY 27-nov 0,10 0,07 0,10 0,45 130,0 122,4 5,74 +3m 0,10 0, ,4 124,0 5,67 +6m 0,10 0, ,0 125,0 5,33 +12m 0,10 0, ,0 125,0 4,97 GBP 27-nov 0,50 0,57 0,96 1,81 70,4 150,9 1059,6 +3m 0,75 0,80 1,25 2,15 68,0 156,0 1096,3 +6m 0,75 1,00 1,50 2,30 71,0 158,0 1050,0 +12m 1,25 1,34 2,00 2,60 73,0 164,0 1021,2 CHF 27-nov -0,75-0,81-0,93 0,01 108,7 102,3 686,3 +3m -0, ,0 104,9 696,7 +6m -0, ,0 103,8 677,7 +12m -0, ,0 96,6 665,6 DKK 27-nov 0,05-0,16 0,09 1,15 746,03 702,2 - +3m 0,05-0,17 0,05 1,30 745,5 730,9 - +6m 0,05-0,17 0,05 1,35 745,5 703, m 0,05-0,17 0,10 1,60 745,5 642,7 - SEK 27-nov -0,35-0,42-0,31 1,29 927,3 872,9 80,5 +3m -0,45-0,40-0,35 1,45 940,0 921,6 79,3 +6m -0,45-0,40-0,40 1,50 930,0 877,4 80,2 +12m -0,45-0,35-0,30 1,60 900,0 775,9 82,8 NOK 27-nov 0,75 1,16 0,91 1,79 920,2 866,1 81,1 +3m 0,75 1,00 1,05 1,90 940,0 921,6 79,3 +6m 0,75 1,00 1,10 2,00 925,0 872,6 80,6 +12m 0,75 1,00 1,10 2,30 880,0 758,6 84,7 Aktiemarkedet Regioner Kilde: Danske Bank Pris trend 12 mdr. Anbefaling USA (USD) Stærk USD, afdæmpet indtjeningsvækst, høj pris Medium 0-5% 5-8% Undervægt Emerging markets (lokal valuta) EM under pres efter ændringer i Kina's valutapolitik Høj 0-3% 0-5% Undervægt Japan Reflation, 'corporate governance', indtjeningsvækst, fair pris Medium 0-8% 10-15% Overvægt Europa (ekskl. Nordiske) Reflation, indtjeningsvækst, billig EUR, fair pris Medium 0-8% 10-15% Overvægt Nordiske Indtjeningsvækst, dyr værdiansættelse Medium 0-% 5-10% Overvægt Råvarer Risiko profil 3 mdr Pris trend 3 mdr. Gennemsnit 27-nov K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K NYMEX WTI ICE Brent Kobber Zink Nikkel Aluminium Guld Matif Mill Hvede Raps CBOT Hvede CBOT Majs CBOT Sojabønner november

15 Kalender I løbet af ugen Søn 29 EUR EU topmøde i Bruxelles Kilde: Danske Bank Periode Danske Bank Konsensus Seneste Tir JPY Officielle reserveaktiver mia. USD nov Mandag den 30. november 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste 0:50 JPY Industriproduktion, foreløbig m/m å/å okt 1.8% -0.9% 1.1% -0.8% 0:50 JPY Detailsalg (stormagasiner) å/å okt 3.0% 1.7% 0:50 JPY Detailhandel m/m å/å okt 0.3% 0.9% 0.8% -0.1% 6:00 JPY Nybyggerier å/å okt 2.6% 2.6% 9:00 DKK BNP, foreløbig k/k å/å 3. kvartal 0.0% %... 9:00 DKK Bruttoledighed s.k (%) okt (4.6%) 122K (4.6%) 122K (4.6%) 9:00 ESP Detailsalg å/å okt 4.3% 9:00 CHF Indskud i SNB mia. CHF :30 SEK BNP k/k å/å 3. kvartal 0.2% 3.2% 1.1% 3.3% 9:30 SEK Lønninger (timelønnede/funktionærer) å/å sep 2.4% 10:00 NOK Kreditindikator (K2) å/å okt 5.5% 5.6% 10:00 NOK Norges Banks daglige FX opkøb mio. dec :30 GBP Tilsagn om realkreditlån 1000 okt :30 GBP Pengemængde M4 m/m å/å okt -1.0% -0.6% 11:00 ITL HICP, foreløbig m/m å/å nov 0.4% -0.1% 0.3% 0.5% 0.3% 12:00 EUR Portugal, BNP, endelig k/k å/å 3. kvartal 0.0% 1.4% 14:00 DEM HICP, foreløbig m/m å/å nov 0.2% 0.1% 0.3% 0.0% 0.2% 15:45 USD Chicago PMI Indeks nov :00 USD Verserende salg af boliger m/m å/å okt 1.5% % 2.5% Tirsdag den 1. december 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste - USD Bilsalg mio nov :00 CNY PMI fremstilling Indeks nov :00 CNY Service PMI Indeks nov :35 JPY Nikkei PMI fremstilling, endelig Indeks nov :45 CNY Caixin service PMI Indeks nov :45 CNY Caixin PMI fremstilling Indeks nov :30 AUD Reserve Bank of Australia rentebeslutning % 2.0% 2.0% 2.0% 7:45 CHF BNP k/k å/å 3. kvartal 0.2% 0.8% 0.2% 1.2% 8:30 SEK PMI fremstilling Indeks nov :00 NOK PMI fremstilling Indeks nov :15 CHF Detailsalg å/å okt 0.2% 9:15 ESP PMI fremstilling Indeks nov :30 CHF PMI fremstilling Indeks nov :45 ITL PMI fremstilling Indeks nov :50 FRF PMI fremstilling, endelig Indeks nov :55 DEM PMI fremstilling, endelig Indeks nov :55 DEM Arbejdsløshed % nov 6.4% 6.4% 6.4% 10:00 EUR PMI fremstilling, endelig Indeks nov :30 GBP PMI fremstilling Indeks nov :00 EUR Arbejdsløshed % okt 10.8% 10.8% 10.8% 11:00 ITL BNP, endelig k/k å/å 3. kvartal 0.2% 0.9% 14:30 CAD BNP m/m å/å sep 0.1% % 0.9% 15:45 USD Markit fremstillings PMI, endelig indeks nov :00 USD Byggeomkostninger m/m okt 0.5% 0.6% 16:00 USD ISM fremstilling Indeks nov :00 USD ISM prisindeks Indeks nov :45 USD Fed's Evans (stemmebr., due) taler Onsdag den 2. december 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste - PLN National Bank of Poland rentebeslutning % 1.5% 1.5% 1.5% 1:30 AUD BNP k/k å/å 3. kvartal 0.7% 2.3% 0.2% 2.0% 2:00 USD Fed's Brainard (stemmebr., due) taler 9:00 DKK Hus- og ejerlejlighedspriser sep 9:30 SEK Betalingsbalancen mia. SEK 3. kvartal :30 GBP PMI bygge og anlæg Indeks nov :00 EUR PPI m/m å/å okt -3.2% -0.4% -3.1% -0.3% 11:00 EUR HICP - kerne, første estimat % nov 1.0% 1.1% 1.1% 11:00 EUR HICP, første estimat å/å nov 0.2% 0.3% 0.1% 13:00 USD MBA ansøgninger om boliglån % -3.2% 14:10 USD Fed's Lockhart (stemmebr., neutral) taler 14:15 USD ADP beskæftigelse 1000 nov :30 USD Enhedslønomkostninger, endelig k/k 3. kvartal 1.0% 1.4% 16:00 DKK Valutareserve mia. DKK nov :00 CAD Bank of Canada rentebeslutning % 0.5% 0.5% 0.5% 16:30 USD DOE U.S. råolielager K :25 USD Fed's formand Yellen taler 21:40 USD Fed's Williams (stemmebr., neutral) taler november

16 Kalender - fortsat Torsdag den 3. december 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste 1:30 AUD Handelsbalance mio. AUD okt :35 JPY Markit PMI service Indeks nov :30 FRF arbejdsløshed % 3. kvartal 10.4% 10.3% 8:30 SEK PMI service Indeks nov :15 ESP PMI service Indeks nov :45 ITL PMI service Indeks nov :50 FRF PMI service, endelig Indeks nov :55 DEM PMI service, endelig Indeks nov :00 EUR PMI samlet, endelig Indeks nov :00 EUR PMI service, endelig Indeks nov :30 GBP PMI service Indeks nov :30 GBP PMI sammensat Indeks nov :00 EUR Detailsalg m/m å/å okt 0.2% 0.2% 2.8% -0.1% 2.9% 11:15 NOK Norges Olsen taler i Kristiansund 13:45 EUR ECB annoncerer refirente % 0.05% 0.05% 0.05% 13:45 EUR ECB annoncerer indlånsrente % -0.40% -0.30% -0.20% 14:30 USD Ansøgere til arb.løs.understøttelse :30 EUR ECBs Draghi taler ved pressekonference 14:40 USD Fed's Mester (ikke-stemmebr., høg) taler 15:45 USD Markit service PMI, endelig Indeks nov :45 USD Markit samlet PMI, endelig Indeks nov :00 USD Fed's formand Yellen taler 16:00 USD ISM ikke-fremstillingsvirksomhed Indeks nov :00 USD Varige industriordrer, endelig m/m okt 3.0% 16:00 USD Fabriksordrer m/m okt 1.0% -1.0% 19:10 USD Fed's S.Fisher (stemmebr., neutral) taler Fredag den 4. december 2015 Periode Danske Bank Konsensus Seneste - EUR S&P publicerer muligvis Irlands gældsrating - OPC OPEC møde, Wien 1:30 AUD Detailsalg m/m okt 0.4% 0.4% 2:30 JPY Lønninger å/å okt 0.4% 0.4% 6:00 JPY Forbrugertillid Indeks nov :00 DEM Fabrikordre m/m å/å okt 1.4% 1.0% -2.1% -1.7% -1.0% 9:00 DKK Tvangsauktioner (s.k.) Antal nov 9:00 DKK Konkurser (s.k.) Antal nov 9:15 CHF CPI m/m å/å nov 0.0% -1.3% 0.1% -1.4% 9:30 SEK Industriproduktionen s.k. m/m å/å okt 3.5% 2.0% 6.3% 9:30 SEK Serviceproduktionen m/m å/å okt 0.1% 1.4% 9:30 SEK Ordreindgang i industrien m/m å/å okt 22.3% 32.8% 10:00 NOK Norges Bank Regional netværksundersøgelse: vækst næste 6m Indeks nov :30 CAD Nettoændring i fuldtidsbeskæftigelse 1000 nov 9 14:30 USD Beskæftigelse 1000 nov :30 USD Gennemsnitlig timeløn m/m å/å nov 0.3% 2.3% 0.2% 2.3% 0.4% 2.5% 14:30 USD Arbejdsløshed % nov 5.0% 5.0% 5.0% 14:30 USD Privatbeskæftigelse 1000 nov :30 USD Fremstillingsbeskæftigelse 1000 nov :30 USD Ugentlig arbejdstid, gns. Timer nov :30 USD Handelsbalance mia. USD okt :45 USD Fed's Bullard (ikke-stemmebr., høg) taler 22:00 USD Fed's Kocherlakota (ikke-stemmebr., due) taler Kilde: Danske Bank november

17 Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank Markets, en division af Danske Bank Analytikernes erklæring Hver enkelt analytiker, som er ansvarlig for indholdet af denne analyse, erklærer, at de synspunkter, der udtrykkes i analysen, nøjagtigt afspejler analytikerens personlige vurdering af de finansielle instrumenter og udstedere, der er omfattet af analysen. Hver enkelt ansvarlig analytiker erklærer desuden, at ingen del af analytikerens aflønning har været, er eller vil være direkte eller indirekte relateret til de specifikke anbefalinger, der udtrykkes i analysen. Regulering Danske Bank er godkendt af og underlagt tilsyn af Finanstilsynet samt underlagt de regler og bestemmelser, der er udstedt af de relevante tilsynsmyndigheder i alle andre jurisdiktioner, hvor Danske Bank har aktiviteter. Danske Bank er underlagt begrænset tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Nærmere oplysninger om omfanget af Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authoritys tilsyn kan fås ved henvendelse til Danske Bank. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance-afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med direkte tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredit-transaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den danske Børsmæglerforeningens anbefalinger. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Markedsnyt er en daglig publikation, der beskriver dagens vigtigste nøgletal og begivenheder på de finansielle markeder. Modeller og metoder er beskrevet i analysen, i det omfang de anvendes i publikationen. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse med relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Alle kursrelaterede data er beregnet på baggrund af lukkekursen fra dagen før offentliggørelse. Planlagte opdateringer af analysen Denne analyse opdateres ugentligt. Offentliggørelse af analysen Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse. Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Bank Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Bank Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Conduct Authority og Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse november