Dette hellige evangelium til nytårsdag skriver evangelisten Lukas (Gud være lovet)

Transkript

1 Prædiken til d. 1. januar 2015 Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tekster: 1. Mos 12,1-3; Gal 3,23-29;Luk 2,21 Bøn: Dette hellige evangelium til nytårsdag skriver evangelisten Lukas (Gud være lovet) 21 Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. v1 Herren sagde til Abram:»Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. v2 Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. v3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.«1 Mos 12,1-1 Mos 12,3 v23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, v24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. v25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. v26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. v27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. v28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, v29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. Gud vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, v6 som gav sig selv som løsesum for alle 1 Tim 2,5-1 Tim 2,6

2 Jeg går ud fra at I alle er klar over, hvad jeg hedder. Det var mine svigerforældre faktisk ikke, da jeg blev gift med Kirsten. De var ved at falde ned af kirkebænken, da de hørte at deres datter skulle giftes med Carl Brian Christensen. Brian havde de vænnet sig til, men at jeg også hed Carl vidste de ikke. Da jeg blev født og døbt, så var Brian et ret populært navn, man kan vel sige at mine forældre var lidt med på moden. Men de ville også gerne opkalde deres børn efter nogen i deres slægt. Mine to bedstefædre hed Marinus og Peter og det hedder mine to ældre brødre. Så da mine forældre fik den tredje søn, så måtte de gå et slægtled mere tilbage, så jeg kom til at hedde Carl Brian efter min oldefar. Jeg har aldrig brugt Carl som fornavn, men selvom jeg i 16 år var kirkebogsførende sognepræst og foretog mange navnændringer, så faldt det mig ikke ind at slette mit fornavn. For det forbinder mig med min egen slægt.

3 Carl stammer fra min oldefar, min mors morfar, som hed Carl Christian Jensen. Han blev faktisk født på Øster Skræddergaard i Møborg i 1857, døbt i Møborg kirke og han blev begravet på Nees kirkegaard i Det giver en god fornemmelse af fællesskab og tryghed at bære slægtsnavne, hvad enten det er fornavne eller efternavne det fortæller noget om, hvem vi er og hvor vi hører til, hvor vi hører hjemme. Lukas fortæller, at da Zakarias og Elisabeth skal omskære og navngive deres nyfødte søn på den ottende dag bliver alle deres naboer og slægtninge forbavset, da de får at vide, at han skal hedde Johannes. De havde forventet at han skulle opkaldes efter sin far, Zakarias, som det var skik og brug dengang. Men selvom der ikke havde været nogen i slægten, der hed Johannes, så fik han det navn, for det var det navn, som Englen havde befalet dem at give ham. Johannes det betyder Herren er nådig det var det budskab, som han skulle være budbringer for.

4 Hvad mon Jesus blev kaldt af sin mor før omskærelsen? Pus Trunte - Lillemand lille Messias Messi Habbakuk? Kan I ikke se dem for jer? De to nybagte forældre i Betlehem, som skulle finde ud af, hvordan det hele skulle arrangeres med fest for deres lille nyfødte så langt hjemmefra. De har haft 8 dage til at fordøje alle oplevelserne med fødsel og krybbe og hyrderne, der bragte bud om englesang og et budskab om at deres lille barn var den Messias, den frelser, som Gud ville sende. Og mens Josef har tømret en lille vugge til den lille pus (han kunne ikke blive liggende i krybben), så har de snakket om, alt det der var sket. Men de har ikke diskuteret, hvad de skulle kalde ham, for Maria og Josef var i samme situation som Elisabeth og Zakarias. De havde allerede fået at vide af englen, hvad han skulle navngives.

5 De var langt hjemmefra, så der var ikke lige nogen af deres naboer og slægtninge til stede, der kunne undre sig over at de gav ham navnet Jesus. S om med Johannes, så var det ikke et navn, som var kendt i slægten men Jesus skulle han hedde, for det havde Gabriel befalet Maria ved bebudelsen. Jesus betyder: Herrens frelse. Gud er nådig og han sendte sin frelse til Israels folk. Det budskab fik han formidlet klart og tydeligt med de to navne. Johannes og Jesus. De kom til at bære navne, der klart og tydeligt viste, hvem de er og hvor de hører hjemme. Som dem der binder himmel og jord sammen. Herren er nådig og han vil frelse. Der er frelse i navnet Jesus.

6 1. del Her mellem jul og nytår var der endnu en afstemning i FNs sikkerhedsråd. Dem er der mange af, men denne her blev omtalt i medierne, for man havde stemt om, hvorvidt Israel skulle trække sig tilbage fra Vestbredden, altså også Øst-Jerusalem, uden en fredsaftale med Palæstinenserne. Det blev ikke vedtaget, men den kommer som en fortsættelse af at mange lande har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der politisk rigtigt at gøre, selvom min sympati umiddelbart er med det jødiske folk. For uanset hvad der er sket, siden Gud udvalgte Abraham og sendte ham til Kanaaen, så er det jødiske folk på en særlig måde Guds folk og det vil det altid være. Men der er altså stadig strid og ballade om det lille stykke land øst for Middelhavet. 2. juledag var jeg i biografen og så Exodus, en filmatisering af den første del af 2. Mosebog, som handler om

7 udvandringen af Ægypten. Farao ville nok ønske, at han havde ladet folket rejse tilbage til deres land med det samme, men alle de plager, som ramte Ægypten var tegn på, hvor alvorligt Gud tog sit løfte til Abraham. Gud havde gjort Abrahams slægt til et stort folk og nu skulle de bo i det land, som han havde givet Abraham. I den slægt og i det land ville Gud velsigne alle jordens slægter. Men i hele det Gamle testamente hører vi om, hvordan Guds udvalgte folk havde ret svært ved at tro og være tro overfor Abraham, Isaks og Jakobs Gud og Gud må gang på gang sende dommer og profeter for at dømme dem og vejlede dem. Og på Jesu egen tid blev det ikke bedre. De kendte Guds bud, men de fulgte dem ikke. Gud sendte sin egen søn for at tale dem til fornuft og invitere dem til at være med i Guds rige, men de ville ikke tro på Ham og endte med at slå ham ihjel.

8 Det er så mærkeligt. Hele tiden vil Gud det bedste for Guds folk. Han er nådig. Han vil tilgive. Han er tålmodig. Han giver løfte om frelse og nyt liv. Og alligevel er Israels historie en fortælling om, hvordan de vender Gud ryggen og går deres egne veje. 2. Juledag mindedes vi den hellige Stefanus, der blev den første martyr, der døde for sin tro på Jesus og han holdt en lang forsvarstale i Apg. Kap 7, hvor han genfortæller Israels historie, som en historie om et folk, der vendte sig fra Gud gang på gang og han sammenfattede det på denne måde: Hvem af profeterne har jeres fædre ikke forfulgt. De dræbte dem, der forudsagde, at den Retfærdige ville komme, og I er blevet hans forrædere og mordere. I modtog loven på engles anvisninger, men I har ikke holdt den. Og man kan spørge: Hvilken velsignelse kan man hente fra den slægt?

9 Men det var aldrig Guds tanke, at jordens slægter skulle frelses ved at ophøje eller tilbede Israels folk. Vi danskere frelses ikke, fordi vi ærer eller agter det jødiske folk. Allerede i den første kristne tid blev det klart, at man heller ikke skulle lade sig omskære og blive en jøde, for at blive frelst. Nej, det løfte om frelse, som Gud havde givet til Abrahams slægt opfyldte han selv ved at blive en del af det folk og ved selv at opfylde de gamle profetier. Alene i Mattæus-evangeliet siges det udtrykkeligt 9 gange, f.eks. 1,23: Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten der siger: Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn. Og enhver opfyldelse var med til at tolke og forklare os, hvem Gud er og hvordan han vil frelse os. Frelseren skulle fødes i Davids slægt, for han skulle være konge over himmel og jord. Da han hang på korset med hænder og fødder gennemboret af store nagler, så opfyldte han profeten

10 Esajas ord om Herren tjener - og på den måde kan vi tro og tolke, hvad hans død på korset betyder. Her bar han vore synder. Her sonede han Guds vrede. I Abrahams slægt, i Guds folk, skal hele verden finde frelse og velsignelse. Og dem som finder det i navnet Jesus Kristus og bliver døbt i tro på ham og til et liv som hans disciple bliver det nye Guds folk. Ved troen på Jesus bliver vi Guds børn og dermed en del af det nye Guds folk og arvinger til de løfter Gud har givet sit folk. Hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. Der er frelse i navnet Jesus. 2. del Når vi som det nye Guds folk samles til gudstjeneste, så bekender vi sammen, hvad vi som kirke og menighed tror på. Siden juledag har der været debat i både Jyllandsposten og Kristelig Dagblad om præsters tro, fordi flere præster i folkekirken

11 offentligt har fornægtet centrale dele af den kristne tro. Her i begyndelsen af det nye år er de indkaldt til tjenestelig samtale med deres biskop, hvor de skal gøre rede for, hvordan de kan forene det med deres præsteembede, at de ikke tror at Gud har skabt verden eller at Jesus opstod fra de døde. En håndfuld præster ud af over 2000 præster i Folkekirken er jo ikke særlig mange, men det er alligevel bekymrende, for det er et symptom på, at den klassiske kristentro er under pres i vores folk. De får nemlig støtte af flere forskellige, der hævder at man ikke skal tage trosbekendelsen så bogstavelig og at fortolkningen af den kristne tro er op til den enkelte. Selvfølgelig er vi nødt til at fortolke bibelen, når vi læser den, enhver kristen tro er en fortolkning/ tilegnelse af, hvad evangeliet om Jesus Kristus betyder.

12 Men Folkekirken er en evangelisk Luthersk kirke og vi er en evangelisk-luthersk frimenighed med det samme grundlag for hvad vi tror på, nemlig bibelen og de 3 oldkirkelige og 2 reformatoriske bekendelser. Og med disse bekendelser, så er vi enige om nogle helt grundlæggende fortolkninger af, hvad vi som lutherske kristne tror på. Vi tror at Gud har skabt verden og selvom nogle sjællandske præster ikke tror på det, men vrider sig og siger at det er for overnaturligt for dem og at videnskaben giver bedre svar på, hvor vi kommer fra end bibelen, så udlægger Luther det ganske ligefremt i sin lille Katekismus: Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger, har givet mig krop og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser og stadig bevarer dem, desuden tøj og sko, mad og drikke, hus og hjem, kone og børn, jord, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han forsyner mig rigeligt og dagligt med alt, hvad jeg behøver til livets ophold, skærmer mig mod alle farer og beskytter og bevarer mig mod alt ond og alt det af

13 ren og skær faderlig, guddommelig godhed og barmhjertighed, uden at jeg har fortjent det eller er værdig til det. For alt dette skylder jeg at takke og prise og tjene og lyde ham. Det er vist og sandt. Hvor svært kan det være? Hvis man er præst i en luthersk kirke, så må man tro på det og prædike om det, så menigheden får tillid til bibelens ord. Gud har skabt mig. Han giver mig i dag, alt hvad jeg har brug for og Han beskytter mig mod ondt uden at jeg har gjort noget for at fortjene hans omsorg. Derfor skal både præster og enhver i Guds menighed ære Gud for alt, hvad Gud har givet og hvad han fortsat giver mig. For han er himlens og jordens skaber. Men er det så vigtigt? Om vi nu tror bogstaveligt på det som vi siger i trosbekendelsen.

14 Ville det gøre en forskel for os, hvis man en dag fandt et skelet af Jesus i en grav i Jerusalem? Ja, det er vigtig at Jesus blev født af en jomfru og gik lyslevende ud af graven, for det hele hænger sammen. Det handler om, hvem vi tror at Jesus er. For ved stå op fra de døde beviste han, at han var Guds søn, ja Gud selv, for intet menneske kan gøre sig selv levende igen. Vi tror at Jesus var hos Gud før han blev menneske og den tro værnes af bekendelsen af hans underfulde fødsel. Og fordi Jesus er Guds søn, som blev menneske for at dø og opstå, så kan hans død og opstandelse få betydning for os. Fordi han var Guds søn, så levede han et liv uden synd og derfor kan hans død på korset være en soning af alle verdens synde. Derfor kan han frelse os fra døden, fra djævelen og fra syndens magt.

15 Så det som egentlig er på spil i spørgsmålet om Jesus fysisk stod op af graven er hele kristendommen. Det man fornægter er faktisk vores kristne tro på Jesus som frelser. Selvom det er det er åbenlys, hvad der på spil og hvor vigtig det er at Jesus bogstaveligt, helt konkret gik ud af graven, så er formanden for landsforeningen af menighedsråd Inge Lise Pedersen citeret i Jyllandsposten for at sige: Man er en idiot, hvis man er bogstavtro, når man læser bibelen. Man kan kun håbe på at folkekirkens menighedsråd vil vælge en ny formand på et tidspunkt, der for det første har mere respekt for andre og for det andet har mere sans for, hvad det vil sige at være en luthersk kirke. Der er frelse, evigt liv og fællesskab med Gud, i navnet Jesus Kristus.

16 Afslutning Når et nyt år begynder, så er det som regel en tid til at gøre status. Til at standse op og tænke efter, hvad vi håber og ønsker os af fremtiden der kommer. Hvad tror vi der sker og hvad ønsker vi os? Hvis Jesus ikke er kommet i herlighed inden det bliver sommer, så kan vi sikkert godt regne med at vi får set næste sæson af Arvingerne i fjernsynet. Den første sæson har været en stor succes og serien er solgt til 40 lande og endda til genindspilning i USA. Dramaet handler om nogle hel- og halvsøskende, der skal blive enige om at fordele arven efter deres mor. Problemet er naturligvis, at når man deler en arv, så bliver der mindre til mig, hvis de andre får mere. Derfor kæmper man en brav kamp for at de andre skal have så lidt som muligt. Sådan er det ikke i Guds rige. Guds rige er ikke som en lagkage, der skæres ud, så hver gang andre får et større stykke, så bliver der mindre til mig.

17 Tværtimod, så er det lige omvendt. I Guds rige er det sådan, at hvis jeg giver andre mere, så vokser min egen arv. Hver gang jeg deler én glæde ud, får jeg to tilbage. Hver gang jeg velsigner én, så velsignes jeg dobbelt. Når flere får at høre at Gud er nådig og tager imod den frelse, som han tilbyder, så mister jeg ikke selv troen, men min tro bliver rigere og dybere. Og det er en arv, der allerede nu er i funktion og som vi kan glæde os over at bruge og være en del af. Så hvad skal vi ønske os for det nye år? Jeg vil ønske at vi kristne får en større kærlighed til hinanden. Så vi ikke er optaget af de andres fejl og mangler, men af en fælles nød for at flere kommer til tro på Jesus og lærer ham at kende. Men kærlighed kan også være at erkende, at vi er så forskellige at vi må gå hver sin vej og arbejde hver for sig jeg tror der bliver brug for at vi i det nye år er tydelige om, hvad sand kristentro vil sige, så vi holder fast ved bibel og bekendelse.

18 Jeg vil ønske at flere får at høre og mærke at Gud er god. Herhjemme i vort eget land og i vores egen by, skal vi møde mennesker med Guds godhed, så man undrer sig og spørger: Hvad er det med de folk fra Lemvig Bykirke hvorfor er det så gode og venlige mod andre? Og hver gang nogen behandler mig dårligt, så vil jeg bede for dem og ønske Guds fred og velsignelse over dem, for med godt skal ondt fordrives. Guds folk skal være et fyrtårn, et lys i mørket, der bringer håb og trøst og hjælp i en tid, der bliver mere og mere optaget af sig selv. Og så vil bruge mere tid i bøn og stilhed. Bruge tid på at Jesus kan tale til mig og minde mig om, hvad der er det væsentlige. Så jeg ser, hvad han har gjort for mig og hvad han gør for mig hver dag. Han fik navnet Jesus, fordi han blev sendt som Herrens frelser. Så skal jeg også give ham lov til at være det og hvile i den tryghed og glæde det er at være et Guds barn. Amen