09JKL og 09N 3. Praktikperiode Efterår

Transkript

1 09JKL og 09N 3. Praktikperiode Efterår Vigtige datoer Godkendelse af Mål i uge 33 Studiedage 1: d Studiedage 2: d Studiedage 3: d /3 besøg i ugerne inkl. Disposition til refleksionsoplæg afleveres til praktikvejlederen senest d Indstilling indsendes d Start på seminariet er Rigtig god praktik! 1

2 Indholdsfortegnelse DELPERIODE 3 (UDDRAG FRA STUDIEPLANEN)... 3 DELPERIODE LÆRINGSMÅL I UGE SKEMATISK VEJLEDNING TIL PRAKTIKDOKUMENTET... 7 MAILADRESSER TIL DE TRE SPECIALISERINGSOMRÅDER... 8 SKEMA FOR PRAKTIKFORBEREDELSEN... 9 KRAV TIL FORLØBET FREMLÆGGELSEN SKEMA LÆSEPLAN LINJEFAGET UMD I SPECIALISERINGEN PÅ 5. SEMESTER 09JK DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT LINJEFAGENE SKEMA FOR STUDIEDAGENE SKEMA FOR PRAKTIKOPSAMLING OG SPECIALISERINGSOPGAVE /3 BESØGET VEJLEDNING I PRAKTIKKEN REFLEKSIONSOPLÆG OG MUNDTLIG REDEGØRELSE PRAKTIKSTEDETS INDSTILLING SENDES SENEST D

3 DELPERIODE 3 (uddrag fra studieplanen) PRAKTIKFORBEREDELSE: specialiseringsprojekt, det tværprofessionelle element og praktikdokument Mål at den studerende får: 1) udarbejdet teorigrundlag og projektdesign for sit specialiseringsprojekt 2) udviklet kendskabet til det tværprofessionelle element 3) udarbejdet konkrete handleforslag til linjefaglige aktiviteter i praktikken 4) udarbejdet 1. del af praktikdokumentet (dvs. forberedelsespapiret) og forslag til læringsmål (2. del af praktikdokumentet) Indhold (uddybning af ovenstående mål for perioden): 1) Den viden, teori og metode den studerende har opbygget i de 2 foregående perioder uddybes og målrettes mod det specifikke område, hvor den studerende skal i praktik. De studerende undervises i de 2 typer specialiseringsprojekter. De kan vælge imellem: et undersøgelsesprojekt (som kan udmønte sig i et udviklingsprojekt) et projekt med et pædagogisk forløb Specialiseringsprojektet gennemføres individuelt i løbet af praktikperioden, men arbejdet med at udarbejde et teorigrundlag foregår i samarbejde i en gruppe af studerende, der skal i praktik inden for samme område. Projektdesignet kan være individuelt eller fælles for gruppen. Specialiseringslærerne tilknyttes som vejledere; specialiseringslæreren følger de studerende fra disse grupper i praktikken. 2) I dette forløb introduceres til det tværprofessionelle element, til muligheder og dilemmaer indenfor tværfagligt samarbejde. De studerende introduceres til det tværprofessionelle elements mål i praktikken. De studerende desuden gennemføre følgende: En iagttagelse af anden fagpersons arbejde opfulgt af et interview med denne Et interview med en pædagog på arbejdsstedet som indgår i tværprofessionelt samarbejde indenfor eller udenfor institutionen. 3) De studerende samles på deres linjefag, hvor linjefagsundervisererne vejleder omkring de linjefagsrelaterede læringsmål og bidrager med ideer til aktiviteter med brugerne indenfor de studerendes pågældende linjefag. 4) De studerende arbejder med første del af praktikdokumentet, dvs. udfylder forberedelsespapiret. Derudover udarbejder de studerende forslag til læringsmål ud fra praktikkens CKF ere (bilag 7) og væsentlige CKF ere fra specialiseringen (bilag8). Produktkrav: De studerende skal udarbejde et teorigrundlag og projektdesign for deres specialiseringsprojekt. De studerende udarbejder forberedelsespapiret (1. del af praktikdokumentet) og forslag til læringsmål (2. del af praktikdokumentet). Der skal formuleres læringsmål for praktikken samt et læringsmål relateret til det tværprofessionelle og et til linjefaget. 3

4 DELPERIODE 4 3. PRAKTIK (6.semester): Den pædagogiske profession (Varighed 26 uger incl.10 studiedage) Faglige kompetencemål for 3. praktik: at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Faglige kompetencemål for specialisering: at den studerende kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. CKF er specielt for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Desuden fra bilag 8 skal væsentlige CKF er fra én af de 3 specialiseringer inddrages. 4

5 Praktikdokumentet: Praktikdokumentet er et gennemgående arbejdsredskab, hvori der skal reflekteres over den studerendes læringsmål og inddrages refleksioner over de enkelte dele af undervisningen både på praktikstedet og på uddannelsen. DE FORSKELLIGE FAG BIDRAGER MED FØLGENDE: Pædagogik Professionsforståelse og professionsetik i forhold til den konkrete brugergruppe. Specialisering Livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold Det Tværprofessionelle Element Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats Linjefaget Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder i forhold til den konkrete specialisering. Læringsmål i uge 33 Iflg. Bekendtgørelsen skal de studerendes læringsmål være godkendt af henholdsvis praktikstedet og uddannelsesinstitutionen indenfor de første tre uger af praktikperioden. Den endelige godkendelse af læringsmålene foregår via Fronter i uge 33. Under praktikforberedelsen skal de studerende i et åbent dialogforum på Fronter have lagt deres foreløbige mål. Holdlæreren kommenterer dem. De studerende præsenterer og diskuterer deres foreløbige læringsmål med deres praktikvejleder på de første vejlednings timer i praktikken. Forslagene til endelige læringsmål lægges på Fronter i et detbatforum. Senest inden kl Herefter skal holdlæreren endelig godkende læringsmålene senest den Det vil sige i uge 33 vil der være en del debat mellem holdlærer og praktikvejleder og den studerende om de foreslåede læringsmål dækker kravene til 3. praktik. Når målene er godkendt oploades de: 6. Semester/ 3. Praktikperiode/ Godkendte Læringsmål/ Klasse. Læringsmålene tager udgangspunkt i kompetencemål og CKF er for 3. Praktikperiode og væsentlige CKF er fra specialisering. Studiedage I begyndelsen af praktikperioden vil der være afsat 1 studiedag til at udarbejde læringsmål over nettet. De øvrige studiedage fordeles henover perioden (3x3) dage. I undervisningen vil der blive lagt vægt på den pædagogiske profession, det tværprofessionelle element, specialiseringen og linjefaget. 5

6 Produktkrav: I praktikperioden anvender den studerende studiejournalen (dvs. 3. del af praktikdokumentet) til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene, til refleksioner over periodens centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne), til viden om den specifikke brugergruppes særlige muligheder samt til undervisning og vejledning. Den studerende bearbejder, dokumenterer og evaluerer løbende sit arbejde i studiejournalen. Vedligeholdelsen af studiejournalen sker i samarbejde med praktikstedet og praktikvejlederen. Refleksionspapiret (4. del af praktikdokumentet) består i denne praktik af en mundtlig fremlæggelse om, hvorledes kompetencemålene er opnået gennem arbejdet med den studerendes individuelle læringsmål. Fremlæggelse sker til praktikvejlederen på en konferencetime. Dette gøres på baggrund af 1 sides udvidet disposition, der afleveres til praktikvejlederen. Praktikvejlederen medtager dette i sin samlede indstilling af praktikken til godkendelse eller betænkelig. Studerendes rolle: øve sig i at være kritisk reflekterende i forhold til sig selv og pædagogprofessionen, som han/hun møder den i praksis anvende sit praktikdokument til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikken forberede et mundtligt oplæg til praktikvejlederen om arbejdet med kompetencemålene være aktivt deltagende på studiedagene 2/3 besøg - midtvejsevaluering: Der afholdes et møde mellem den studerende, praktikvejlederen og specialiseringsvejlederen med udgangspunkt i de udarbejdede læringsmål samt praktikdokumentet. (se nærmere i Bekendtgørelsen). 2/3-udtalelsen sendes til uddannelsesstedet straks efter mødet. Godkendelse: Praktikstedet vurderer den studerendes udbytte af praktikken og sender den endelige indstilling til uddannelsesinstitutionen. Praktikstedet indstiller den studerendes praktikperiode til godkendelse eller betænkelig i forhold til de faglige kompetencemål (Bekendtgørelsens bilag 7 og dele af bilag 8), der er formuleret for den pågældende praktikperiode samt den studerendes personlige læringsmål. Efter praktikkens gennemførelse og godkendelse efterbearbejdes og bruges professionserfaringerne i det afsluttende arbejde med specialiseringsrapporten. Dato for indsendelse, se forsiden. 6

7 Skematisk vejledning til PRAKTIKDOKUMENTET 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession. Praktikdokumentet består af 4 dele: Forberedelsespapir Forudsætninger og begrundede forventninger til praktikperioden Spørgsmål til praktikbesøg og opsamling af besøget Overvejelser over den kommende praktikperiode Opsamling af temaer og litteratur fra undervisningen Læringsmål Skal laves færdigt over fronter og foreligge senest 3 uger inde i praktikken. Læringsmålene skal tage afsæt i CKF er fra bilag 7 og 8. Der skal desuden være mindst et læringsmål om det tværprofessionelle og mindst et relateret til linjefaget. Studiejounal Praktikdokumentets studiejournal anvendes til notater til brug for og i vejledningen i praktikperioden. Refleksionsoplæg På en konferencetime fremlægger den studerende mundtligt, hvordan kompetencemålene er opnået gennem arbejdet med læringsmålene. Hvornår skal jeg arbejde med det? Når praktikdokumentet er præsenteret inden starten af specialiseringsperioden, og anvendes ved første praktikbesøg. Læs også Praktikstedsbeskrivelsen. Inden praktikstart udarbejdes sammen med din specialiseringsvejleder udkast til læringsmål. Læs Praktikstedsbeskrivelsen med uddannelsesplan som inspiration til læringsmål. Læringsmålene er styrende for din læring og deltagelse igennem hele praktikken. Du skal mindst 1 gang om ugen skrive i din studiejournal. Du skal også bruge den i forbindelse med studiedagene på seminariet. I den sidste del af praktikken, skal der laves 1 sides udvidet disposition om arbejdet med kompetencemålene, som oplæg til en konference-time med praktikvejlederen. Hvad skal det bruges til? Forberedelse til praktikbesøg (forbesøg) og praktikken. Hjælper til fastholdelse af tanker og overvejelser. Papiret gennemgås til første konferencetime. Dine læringsmål skal hjælpe dig til at opnå/udvikle kompetencemålene for praktikken. De skal være et centralt punkt på dagsordenen til alle konferencetimer Indgår som fast punkt på dagsordenen til konferencetimer. Bruges som afsæt for diskussion og refleksion med praktikvejleder. Dette skal praktikvejlederen medtage til sin samlede indstilling af praktikken. Hvem skal læse det? Din praktikvejleder. Du skal kopiere forberedelsespapiret til din praktikvejleder på praktikstedet inden første konferencetime. Din praktikvejleder og din specialiseringsvejleder skal i begyndelsen af praktikken godkende dine læringsmål. De godkendte læringsrum skal oploades i et særligt rum på fronter. Du skal løbende kopiere papiret til din praktikvejleder. Kun til praktikvejlederen. 7

8 Til praktikvejlederen Praktikkens papirer Hvornår sker det? Hvem er modtager? 2/3 Udtalelsen 2/3-udtalelsen udarbejdes af praktikvejlederen. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den studerendes læringsmål. Praktikvejlederen skal udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af praktikperioden. Efter midtvejsmødet udfylder praktikvejlederen 2/3- udtalelsen i samme dokument som læringsmålene. Den studerende, og uddannelsesstedets specialiseringsvejleder. Den sendes med mail til adressen, der stemmer overens med den studerendes specialisering. Se særskilt oversigt nedenfor. Indstillingsdokument Er en skriftlig begrundet indstilling Indstillingen skal tage udgangspunkt i den studerendes læringsmål. Praktikvejlederen skal udtale sig om, hvordan og om den studerende har opnået sine læringsmål. Senest d indsendes praktikvejlederens indstilling af den studerendes udbytte af praktikken. Samme dokument anvendes igen til indstillingen Den studerende, og uddannelsesstedets specialiseringsvejleder. Den sendes med mail til adressen, der stemmer overens med den studerendes specialisering. Se særskilt oversigt nedenfor. Hvor finder jeg, som praktikvejleder, praktikkens papirer? Samtlige af praktikkens papirer findes på uddannelsesinstitutionens hjemmeside: Gå ind på Herefter klikkes frem ift. følgende punkter Pædagoguddannelsen > Pædagoguddannelsen Roskilde > Efterår Den studerende kan hente de forskellige skabeloner og papirer på Fronter. Mailadresser til de tre specialiseringsområder Specialiseringsområder for 09JK Børn & Unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringsområder for 09N Børn & Unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Mailadresse pro-09jkbu@ucsj.dk pro-09jknf@ucsj.dk pro-09jksp@ucsj.dk pro-09nbu@ucsj.dk pro-09nnf@ucsj.dk pro-09nsp@ucsj.dk 8

9 SKEMA for Praktikforberedelsen 09 JK: VNT undervisning i specialiseringen Kære VNT-hold 09JK. Hermed vores plan for specialiseringsundervisningen på linjeholdet: Vi arbejder med tilrettelæggelse af forløb for målgrupper inden for de tre specialiseringer. Forløbet strækker sig over 4 uger og lægger direkte op til praktikken. Vi vil have jer til at arbejde med dokumentation og observationer med henblik på brug af tegn for VNT-faglig læring. Vi tager fokus på didaktik, der handler om at formulere pædagogiske mål, middel og metoder inden for VNT: Hvordan støtter jeg, hvordan instruerer jeg, hvordan giver jeg feedback, hvordan dokumenterer jeg, hvordan kvalificerer jeg gruppens arbejde, hvordan reflekterer jeg over min rolle som pædagogisk igangsætter? Hvordan ser jeg tegn på læring? Kodeordene er Instruktør, Formidler, Igangsætter. Begge fagligheder er repræsenteret i forløbet og vi har sammensat nogle handle-aktivitetskrav. Målet er at I skal udarbejde en fælles idébank for VNT faglige aktiviteter inden for de tre specialiseringer. Struktur: I er på forhånd opdelt i grupper efter jeres specialiseringshold Grupperne arbejder med at tilrettelægge en VNT aktivitet hvor der gøres faglige overvejelser omkring roller forud for forløb ved brug af teoretisk bearbejdet teori, hvordan kvalificerer man planlægningen ift det pædagogiske mål, hvordan analyserer man tegn og dokumentation der gør den pædagogiske indsats mere præcis. Aktiviteten gennemføres de sidste dage i perioden med de resterende studerende på VNT holdet. De andre grupper analyserer aktiviteten og giver kvalificeret feedback og refleksioner på aktiviteten og rollen som igangsætter ud fra fagteorier om samme og beslægtede områder. Hele holdet er tilmeldt Store Stranddag ved Arken den 8. juni, som går ud på at bygge store skulpturer ved Hundige Strandpark, Ishøj. Alle er også tilmeldt en studieformiddag på Arken den 31. maj. Desuden er der indlagt nogle mindre, bundne opgaver i forløbet: o Øvelse i at være igangsætter inden for VNT ved at gøre brug af værkstedsfaglige metoder som relationsdannelse i arbejdet med oplevelsen af kunst inden for de specialiseringsgrupper I arbejder med. o Øvelse på natur- og aktivitetskundskab: Tilegne jer specifik viden om naturen, øve jer på veldefinerede naturaktiviteter og dokumentere jeres læring og kunnen på fronter. Tekster til perioden: Informationer om læsestof til perioden bliver lagt på fronter under Specialisering Linjefag VNT Hannes undervisning hhv. Annikas undervisning. Der vil dels være faglitteratur om didaktik, dels skal I selv supplere med faglitteratur i jeres projektarbejde. Der oprettes mapper til idébank for hvert af de tre specialiseringsområder, samme sted på fronter. Venlig hilsen, Hanne Hauer og Annika. 9

10 Skema for perioden: Man 21 maj Tir 22 maj Ons 23 maj Tor 24 maj Fre 25 maj Annika NATUR Annika NATUR - Intro til perioden - Didaktiske tilgange - ud fra en naturfaglig tilgang - SMTTE modellen repetition Læse fagteori Hanne LOKALE =? Didaktiske tilgange ud fra en V-faglig tilgang Start projektvejledni ng af Vejledning af Man 28 maj Tir 29 maj Ons 30 maj Tor 31 maj Fre 1 juni Arbejde på Arken Hanne VÆRKSTED Hanne LOKALE =? Vejledning af Vejledning af Man 4 juni Tir 5 juni Ons 6 juni Tor 7 juni Fre 8 juni Annika NATUR Store Sanddag ved Arken Vejledning af 10

11 Man 11 juni Tir 12 juni Ons 13 juni Tor 14 juni Fre 15 juni Annika NATUR Vejledning af Kunstskolen for Udviklingshæmmede Hanne VÆRKSTED2 Gruppefremlæggelser og evaluering af perioden 09JK SKB, 3.linjefagsperiode Linjefagets aktiviteter og teorier i relation til specialiseringsområderne Maj-juni 2012 Underviser: Balder Brøndsted Velkommen til linjefagsforløbet i specialiseringen. Forløbet bygger videre på den undervisning, I fik på 4. semester. I dette forløb, skal I i mindre grupper, arbejde med at planlægge og gennemføre aktiviteter med den målgruppe, som I specialiserer jer i. Derudover skal I arbejde med hvorledes SKB-faget kan bruges i forbindelse med jeres sidste praktikperiode. De første dage vil der være nye input, samt opsamling på den undervisning I tidligere har fået. Efterfølgende er der gruppearbejde i forhold til den valgte problemstilling, målgruppe og aktivitet og vi vil slutte af med en fremlæggelse der minder en smule om den opgave i blev stillet på 2.semester. Undervejs i jeres praktik vil der være 2 studiedage. Den første studiedag skal vi diskutere hvordan I arbejder med jeres linjefag i praktikken og I skal medbringe en aktivitet som I med succes har anvendt i det pædagogiske arbejde. Den anden studiedag vil være centreret omkring linjefagseksamen. 11

12 BEK: 3 Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne. (BEK nr 1122 af 27/09/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet) Krav til forløbet I skal vælge et emne / en problemformulering I vil arbejde med (indenfor jeres specialiseringsområde). Jeres projekt skal indeholde et handleforløb. Problemformuleringen skal godkendes. Find relevant teori og litteratur der kan kvalificere jeres arbejde. (bl.a. smtte modellen, specifik litteratur jf. aktiviteter med målgruppen). Opstil et begrundet handleforløb, med overvejelser vedr. rollen som igangsætter, det pædagogiske mål og det sundhedsteoretiske udgangspunkt. Bliver brugeren sundere af denne aktivitet? Handleforløbet kan både være aktiviteter af fysisk karakter, men også tage udgangspunkt i kost og måltider eller personlig/institutionel hygiejne. Afprøv forløbet i en institution indenfor jeres specialiseringsområde. I skal minimum lave et forløb over 2 gange. Evaluere på forløbet. Projektet fremlægges sidst i forløbet. Der skal ikke afleveres et skriftligt produkt. Fremlæggelsen Hver gruppe har 20 minutter, der efterfølges af 10 minutters dialog. Fremlæggelsen er en øvelse i at præsentere, evaluere og diskutere et pædagogisk handleforløb inden for SKB. Fremlæggelsen skal indeholde: et kort beskrivelse af problemstilling og handleforløb. en praksisdel på gulvet, hvor I præsenterer en udvalgt aktivitet fra handleforløbet. en kort evaluering og analyse af handleforløbet med inddragelse af relevant teori. oplæg til diskussion med udgangspunkt i et centralt spørgsmål, som I stiller jeres medstuderende. 12

13 SKEMA Mandag 21/5 Tirsdag 22/5 Onsdag 23/5 Torsdag 24/5 Fredag 25/5 Præsentation af Gruppearbejde Leg, Gruppearbejde igangsætterrollen og forløb og m. projekt. m. projekt. tilpasning til grundlæggende forskellige krop- og målgrupper bevægelsesteori Kl A5/A6 Kl C2 Mandag Tirsdag 29/5 Onsdag 30/5 Torsdag 31/5 Fredag 1/6 28/5 2. Pinsedag Gruppearbejde m. projekt Seksualitet og hygiejne Kort præsentation af projektet og handleforløb i plenum. Gruppearbejde m. projekt Obligatorisk vejledning A5/A6 Kl SAL1+2 Kl Mandag 4/6 Tirsdag 5/6 Onsdag 6/6 Torsdag 7/6 Fredag 8/6 Evt. Evt. Evt. Evt. Evt. institutionsbesøg institutionsbesøg institutionsbesøg institutionsbesøg institutionsbesøg Mandag 11/6 Tirsdag 12/6 Onsdag 13/6 Mulighed for vejledning SAL 1+2 Kl Fremlæggelser og Praktikforberedelse. Hvordan kan linjefaget indgå som et mål i 3.praktik? SAL 1+2 Kl A2 Kl

14 LÆSEPLAN Dato Emne Litteratur 22/5 A5-A6/ude Præsentation af forløb og grundlæggende kropog bevægelsesteori Genlæs: Ahlmann, Lise (2008): Sansning og perception i Bevægelse og udvikling, Hans Reitzels Forlag, kap.5 s (kopimappe) Moser, Thomas (2011): Det kropslige barn nogle tanker om kropslighed Motorik og sanser og dannelse i Motorik og bevægelse i børns liv. VIA Systime s Krop og læring (kopimappe) SMTTE-modellen Kjær, Anne Mette & Wiegaard, Lone (2011): Børns motorik hvad er Gruppeinddeling det? i Motorik og bevægelse i børns liv. VIA Systime, s (kopimappe) Medbring tøj til bevægelse SMTTE-modellen (kopimappe) 24/5 C2/ude både ude og inde. Leg, igangsætterrollen og tilpasning til forskellige målgrupper Medbring tøj til bevægelse både ude og inde. Storm, Pernille Bjarnhof (2007). Legens betydning for læring, i Sundhed, krop og bevægelse for pædagoger, Frydenlund, kap.4 s (kopimappe) Rønholt, H. & Peitersen, B. (2008): Idrætskultur- og perspektivmodel i Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, Museum Tusculanums Forlag, kap 9, s (kopimappe) Genlæs: Ahlmann, L. (2008): Bevægelsesleg som pædagogisk metode i Bevægelse og udvikling, Hans Reitzels Forlag, kap.11 s (kopimappe) Forslag til supplerende litteratur: Kissow, A.M & Pallesen, H. (2008): Mennesket I bevægelse. Gyldendal Akademisk Kap.8: Kropsbevidsthed (Mennesker med sociale problemer) Kap.9: Legen (Børn og unge) Kap.10-11: Mennesker med nedsat funktionsevne. Kap.12: Bevægelse og handicap 30/5 Sal Seksualitet og hygiejne Praksis: Kort præsentation og afprøvning af udvalgte aktiviteter (1 aktivitet per gruppe) Medbring tøj til bevægelse både ude og inde. Sandholm, Grethe & Sørensen, Hanne Værum (2010): Pædagogisk idræt en bevægende pædagogik. Forlaget Corposana, s Johannessen, Helle: Et sundhedsfremmende miljø, i Pædagoger og sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, kap. 8, s Yderligere litteratur om seksualitet følger. 14

15 Linjefaget UMD i specialiseringen på 5. Semester 09JK Kære 09jk UMD linjehold. I specialiseringen indgår linjefaget dels som teoretisk og praktisk indfaldsvinkel til specialiseringsopgaven og dels som en praktisk praktikforberedelse med idékatalog til aktiviteter med brugere. I undervisningen er I organiseret efter linjefag og repræsenterer derfor alle 3 specialiseringsområder. Dette vil vi tage højde for ved at undervise overordnet, så alle kan se sit specialiseringsområde i linjefaget, -og omvendt! De 3 specialiserings CKF er overlapper til tider hinanden, og herunder ser du, hvilke CKF er indenfor de samlede 3 specialiseringsområder, vi vil tage udgangspunkt i undervisningen: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Den første dag danner vi grupper ud fra målgruppe og aktivitet, og I kommer til at arbejde selvstændigt med at udarbejde forløb og finde relevant litteratur der kan kvalificere arbejdet, her vil vi anbefale jer at bruge SMTTE modellen. Undervisningens indhold kan I anvende til jeres specialiseringsopgave, den sidste praktikperiode, linjefagseksamen og evt. bacheloreksamen. Herunder ser du en plan for undervisningen startende med lærernavn, lokale (fx: Mus for musiklokale og Dr for dramalokale) og tema. Som det fremgår af nedenstående skema, er der kun undervisning i første halvdel af dagen, som kører fra Undervisningen vil bestå af såvel holdundervisning i teoretiske begreber med praktiske understøttende eksemplificeringer, som individuelt og gruppearbejde. Vi glæder os til denne periode med jer. Kirsten & Gitte Forslag til litteratur: Bennyé Austring og Merete Sørensen: Æstetik og Læring Elsebeth Kirk: Musik som udtryksform Anne Bloch og Michael Sundorph: Musik og drama Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk: Musikalsk læring. Marchen Møller: Erik H. Erikson. Forum/Dreyer.1979 Kap. 2: Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund af Kjeld Kjertmann i Mogens Sørensen (red): Dansk, Kultur og Kommunikation. Derudover henviser vi til Drama og Musik arkiverne på Fronter 15

16 Uge 21 UMD linjefaget i specialiseringen teori-del 09JK ma. 21/5 ti. 22/5 ons. 23/5 to. 24/5 fre. 25/5 GTR Mus. Gruppedannelse til forløb Børns musikalske udvikling. Musik og sprog Læs: Kap. 2: Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund af Kjeld Kjertmann i Mogens Sørensen (red): Dansk, Kultur og Kommunikation. Og side i Kirk: Musik som Udtryksform KVA Dr Didaktik i dramaforløb Læs: Teori om didaktisk tænkning i UMD sammenhæng. (fronter) Udvælg herfra 2-3 tekster til fordybelse. (Kopimappen) Læs desuden: Dramapædagogiske forløb. (Fronter) KVA Uge 22 UMD linjefaget i specialiseringen teori-del 09JK ma. 28/5 ti. 29/5 ons. 30/5 to. 31/5 fre. 1/6 KVA Dr Kollektive æstetiske Læreprocesser Læs kap. 2,6 og 7 i Æstetik og Læring af Austring og Sørensen GTR Mus. Musik og Identitet Læs Jon Helt Haarder: Praleri som Underholdning i mappe på Fronter Uge 23 UMD linjefaget i specialiseringen teori-del 09JK ma. 4/6 ti. 5/6 ons. 7/6 to. 8/6 fre. 9/6 KVA Dr Totalkommunikation Læs: Ingstrup: Det kan nytte. I Anne Bloch og Michael Sundorph: Musik og drama (2011) 1. Udgave. Dato Teorifokus: for udgivelse: Brian Ways læring. 09JKN ressourcecirkel Arbejde med læringsmål GTR Mus. Pædagogisk musikterapi Læs Kap 4 i Elsebeth Kirk: Musik som Udtryksform Mødet, værk-erkendelse og Fælles Tredje Læs: Kap 11 i Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk: Musikalsk Arbejde med læringsmål 16

17 Uge 24 UMD linjefaget i specialiseringen praktikforberedelsesdel 09JK ma. 11/6 ti. 12/6 ons. 13/6 to. 14/6 fre. 15/6 KVA fra: 9.25 Dr Grupper fremlægger GTR fra: 9.25 Mus. Aktiviteter med brugere Grupper fremlægger 17

18 Uge 25 Undervisning i specialiseringen, international og Det tværprofessionelle element LRO i B3 BJK i A international MFN LRO i Medie international praktik LCA i MUS MSP Tværs LOS i N SBI i A1 LRO i B international LCA i MUS MSP BJK i A MFN LRO i B MNF JGH i N BU GTR i MUS BU GTR i K BU OBS: Når der ikke er undervisning i din egen specialisering, arbejder du med dit specialiseringsdesign (projektdesign) og din praktikforberedelse (læringsmålene). Det tværprofessionelle element I denne praktik skal I fagligt have fokus på jeres specialisering. I skal samtidig arbejde med et tværprofessionelt element. Formålet hermed er at blive klogere på Den pædagogisk professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Der vil blive arbejdet videre med dette element i praktikforberedelsen og det første sæt studiedage (studiedage 1). I skal anskaffe/købe og bruge følgende grundbog til det tværprofessionelle element: Kirsti Lauvås og Per Lauvås: Tværfagligt samarbejde, 2. Udgave, Klim, Læseplan for det tværprofessionelle element for hele praktikperioden: Til dagen i praktikforberedelsen læses: I Lauvås & Lauvås s : Brugerperspektivet s : Professionsperspektivet Til Studiedage 1 læses: Lauvås kap 3 s Lauvås kap 7 s Vi har valgt afsnit ud af bogen, men der kan være andre kapitler som er mere relevante for jeres rapport. Til studiedage 1 skal I medbringe et interview med en fra en anden relevant profession eller med en som samarbejder med andre professioner (ofte institutionens leder). Jeres materiale vil blive bearbejdet i undervisningen. Aflevering af tværprofessionelle rapport Efter studiedage 1 kan I til studiedag 2. (d ) aflevere jeres tværprofessionelle rapport. I har dog også mulighed for at vente til ca. 1.feb (en nærmere bestemmelse af datoen kommer først senere). 18

19 Linjefagene I følger jeres linjefag igennem hele specialiseringsperioden. Hold øje med Fronter. Her vil linjefagslærerne lægge informationer om linjefagsundervisningen. SKEMA for Studiedagene Studiedage 1: Det Tværprofessionelle Element er temaet for alle studiedagene mandag 24.9 Tirsdag 25.9 onsdag 26/ Tværprofessionel Tværprofessionel Tværprofessionel Tværprofessionel Tværprofessionel Tværprofessionel Studiedage 2 Onsdag 7.11 Torsdag 8.11 Fredag 9.11 Specialisering skemaet kendes ikke men hold jer orienteret på fronter Studiedage 3 onsdag 2.1 Torsdag 3.1 fredag Specialisering skemaet kendes ikke men hold jer orienteret på fronter SKEMA for Praktikopsamling og Specialiseringsopgave Skemaet for praktikopsamlingen kommer først senere. Oplysninger får I på Fronter. Husk derfor at holde øje med Fronter. 2/3 besøget Finder sted i ugerne inkl. Senest den Til 2/3-besøget skal den studerende have forberedt selve besøget på en konferencetime, hvor den studerende sammen med sin praktikvejleder har gennemgået sine læringsmål og talt om, hvor langt den studerende er nået med læringsmålene. Inden besøget skal den studerende således forberede besøget sammen med sin praktikvejleder, lave en dagsorden, finde max. 2 siders sammendrag af Praktikkens studiejournal, som eksempler på arbejdet med læringsmålene og evt. kørselsvejledning mailes til studievejleders egen mail. Den endelige dato for besøget aftales mellem studievejleder, praktikvejleder og den studerende. En oversigt over studievejlederens besøg og kørselsplan vil blive lagt på Fronter. 19

20 Praktikvejlederen skal efter drøftelse på mødet med studievejlederen og den studerende - og med inddragelse af praktikdokument - udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Studievejlederen underrettes om udtalelsen, når denne er sendt til uddannelsesstedet. Evalueringen sendes til årgangens og specialiseringsområdets mail. Se særskilt oversigt ovenfor. Vejledning i praktikken Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden. Praktikvejlederen samarbejder med den studerende om at vedligeholde praktikdokumentet /praktikkens studiejournal og støtter op om den studerendes arbejde med læringsmålene herunder arbejdet med kompetencemålene. Refleksionsoplæg og mundtlig redegørelse I den sidste del af praktikken, skal den studerende lave 1 sides udvidet disposition om kompetencemålene, som oplæg til en konferencetime med praktikvejlederen. På selve konferencetimen fremlægger den studerende, hvordan den studerende gennem arbejdet med læringsmålene har opnået de respektive kompetencemål. Praktikstedets indstilling sendes senest d Ud fra den studerendes læringsmål, praktikkens studiejournal og oplægget om kompetencemålene indstiller praktikstedet den studerende til godkendt eller betænkelig ved godkendelse. Praktikstedet sender indstillingen senest den på mail til årgangens og specialiseringsområdets mail. Se særskilt oversigt ovenfor. I ønskes alle en god og lærerig praktik! OBS: Der tages forbehold for ændringer af datoer m.v. 20

21 Husk at medbringe folderen både til forberedelsen og studiedagene Pædagoguddannelsen Roskilde University College Sjælland Ibsgården Roskilde Tlf.nr