STEDNAVNE I EGVAD SOGN

Transkript

1 STEDNAVNE I EGVAD SOGN EN FORSKNINGS- OG FORVALTNINGSRAPPORT af Peder Gammeltoft Afdeling for Navneforskning Københavns Universitet & Torben Egeberg Skjern-Egvad Museum Udgivet af Skjern-Egvad Museum og Afdeling for Navneforskning december 2006

2 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Skjern-Egvad Museum og Afdeling for Navneforskning Nordisk Forskningsinstitut Det humanistiske Fakultet Københavns Universitet Alle kort Kort- og Matrikelstyrelsen. Ingen gengivelse af kort tilladt uden forudgående aftale med institutionen. Forfattet af og Peder Gammeltoft, Afdeling for Navneforskning Torben Egeberg, Skjern-Egvad Museum Kan downloades fra Afdeling for Navneforsknings hjemmeside: og Skjern-Egvad Museums hjemmeside: fra december 2006.

3 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Projektets formål 4 2. Projektbeskrivelse Projektets omfang Projektområdet Projektets opbygning og udførelse Valg af software Anvendte kort og stednavnekilder Inddateringsprocessen og projektomkostninger Projektprocessen og tidsforbrug Stednavnes anvendelsesmuligheder som forvaltnings- og forskningsredskab Stednavnes anvendelsesmuligheder som arkæologisk vurderingsredskab De arkæologiske museer og den arkivalske kontrol Eksempel på muligheder i navnestoffet fra Egvad Sogn i forhold til en arkivalsk kontrol Eksemplet Agerhøj-udgravningen og tilknyttede problemstillinger i forhold til navnestoffet Forventede kommende brugere af et GIS-baseret navnelag Stednavnes anvendelsesmuligheder til registrering af kulturmiljøer og kulturlandskaber Eksempler på engenes kulturhistorie belyst ved navnestoffet Forsvundne gravhøje og veje samt andre navneindikationer på færdsel, indlejret i navnestoffet fra Egvad Sogn Sammenfatning 24 Side

4 4. Stednavnematerialet Sproglige betragtninger Tolkningsprincipper Normalisering Stednavnematerialets karakter Stednavneartiklernes opbygning Anvendt litteratur og forkortelser Stednavne i Egvad Sogn Stednavne i Egvad Sogn opdelt efter ejerlav 102 Side Kortbilag 107 Kortblad Kortblad Kortblad Kortblad

5 Forord Navneforskningen er med denne rapport steget på det teknologiske tog. Hvorfor første stop blev Egvad Sogn med stationsbyen Tarm, beror på en tilfældighed eller snarere på sammenfaldet af flere faktorer. Undertegnede havde først fundet sammen om at få belyst Skjern-Egvad Museums projekt Høj og Vad gennem stednavnematerialet og havde søgt om midler til frikøb af Peder Gammeltoft. Da dette projekt faldt på mangel på tilstrækkelige støttemidler, blev samarbejdsprojektet omdefineret, og Egvad Sogn blev valgt som pilotprojektområde. Grunden til dette var dels at Skjern-Egvad Museum i 2003 havde afdækket en spændende bebyggelse fra vikingetiden i forbindelse med en udvidelse af Tarm by, dels at Afdeling for Navneforskning ønskede at få testet anvendeligheden af GIS-software i navneforskningen. Projektet tog sin spæde begyndelse i foråret 2006, og relevant kortmateriale blev fundet frem, digitaliseret, georefereret og oprettet i MapInfo. Som projektet skred frem og dets nytteværdi afsløredes for andre end blot projektgruppens, blev ønsket om udbredelse af projektet til en bredere skare mere fremtrædende. Hermed fødtes ideen om denne rapport, der skulle lanceres i forbindelse med Afdeling for Navneforsknings seminar d. 24. november 2006 i forbindelse med udgivelsen af bind 25 i afdelingens stednavneserie Danmarks Stednavne. Det skal for god ordens skyld nævnes at rapportens tilblivelse og udsendelsestidspunkt ikke skyldes den verserende sag om fusionen af byerne Skjern og Tarm med følgende sletning af bynavnet Tarm (jf. artikel i JydskeVestkysten 1. nov. 2006). Denne rapport tager ikke stilling til dette spørgsmål overhovedet. Skulle en sammenlægning af Skjern og Tarm finde sted, vil denne rapport dog antagelig være af interesse for det kommende kommunalråd i Ringkøbing-Skjern Kommune, idet der så må imødeses et stort behov for omnavngivning af gadenavne i de to byer. For at projektet har kunnet gennemføres, har vi fået hjælp fra bl.a. Peder Dam, ph.d.- stipendiat ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, til georeferering af diverse digitaliserede kort samt indføring i MapInfo. Ligeledes har forskningsassistent Birgit Eggert, Afdeling for Navneforskning, stået for en del af navnematerialets digitalisering. Begge fortjener en stor tak for deres hjælp uden dem havde projektet ikke kunnet gennemføres så gnidningsfrit. I denne forbindelse vil vi også gerne fremhæve cand. mag.erne i forhistorisk arkæologi, Kasper L. Johansen og Steffen T. Laursen. Begge har medvirket i Høj og Vad-projektet sammen med Skjern- Egvad Museum og har efterfølgende skrevet speciale ved Afdeling for Forhistorisk Arkæologi, Moesgaard, med udgangspunkt i højrækkerne og hjulsporene i landskabet omkring Skjern Å. Peder Gammeltoft Afdeling for Navneforskning Torben Egeberg Skjern-Egvad Museum 3

6 1. Projektets formål Denne rapport har til formål at beskrive det samlede stednavnemateriale fra et enkelt dansk sogn og belyse navnenes relevans i det moderne samfund til anvendelse og genanvendelse i dagligdagen samt ikke mindst som forvaltningsredskab. Selv om vi lever i en stadig mere fremtidsrettet verden hvor fortiden spiller lille eller slet ingen rolle, bliver det i forvaltningsmæssig henseende vigtigere at kunne skue tilbage i tid og gerne på en let og overskuelig måde. Flere og flere tiltag og reguleringer af borgerne i dag har til formål at viderelevere jorden til fremtidige generationer i en stand som nødig skulle være mere beskadiget og gerne mere autentisk. Der skal laves miljøplaner for landbrug, vigtige kulturmiljøområder defineres og evt. genoprettes, og ikke mindst skal parcellen for hvert nybyggeri og hver udstykning vurderes arkæologisk. For at kunne udføre arbejdet på bedste vis må forvalterne have mest mulig information tilgængelig og helst på en så ensartet måde som muligt. Nogen vej er man kommet et ensartet kulturhistorisk vurderingsredskab med internetportaler som Fund og Fortidsminder Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) og Vejle Amts forsøgsportal Kulturmiljøportalen. Førstnævnte er især henvendt til arkæologer og kulturmiljøforvaltere, hvorimod sidstnævnte skal ses som et forsøg på at integrere alle tænkelige forvaltningsaspekter i én samlet internetportal. I nogen grad spiller stednavne også en rolle i disse projekter. For eksempel står der for hver sag i DKC lokale stednavne opført (optegnet i forbindelse med sagsoprettelsen), og det er til dels muligt at søge på stednavne også. I Kulturmiljøportalen har Afdeling for Navneforskning bidraget med stednavnemateriale fra en af afdelingens mindre kendte og anvendte kilder, den såkaldte Skolelærerindberetning, der dækker over en række forskellige indberetninger og optegnelser af lokale stednavne fra det 20. århundrede foretaget sognevis. Desværre er stednavnematerialet i disse projekter ret begrænset og noget ensidigt. For de dele af landet hvor stednavnematerialet er blevet behandlet og udgivet i serien Danmarks Stednavne, der på nuværende tidspunkt har dækket ca. 60 % af landet, kan man naturligvis få sig et godt og klart overblik sogn for sogn over navne på diverse lokaliteter, ofte middelalderligt overleverede bebyggelsesnavne samt tidligt nedskrevne natur- og marknavne. Ulempen ved dette værk, set fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, er at de enkelte stednavne sjældent har en mere præcis lokalisering end på sogneniveau. Udpegnings- og lokaliseringsopgaven slutter altså ikke med et opslag i Danmarks Stednavne, snarere tværtimod! Derfor fravælges et sådant værk ofte i en vurderingssag når tidsnøden er størst. For at vise hvor stort et stednavnemateriale der findes for et almindeligt sogn, og hvor store anvendelsesmuligheder der er i at indtænke og -arbejde stednavne i forvaltningernes sagsgang, er dette projekt, Stednavne i Egvad Sogn, blevet sat i værk. For at få den bedste perspektivering er der blevet fokuseret på et sogn fra et område allerede omfattet af Danmarks Stednavne. Dette 4

7 træk skal ikke ses som et forsøg på hverken at nedgøre dette monumentale værk eller den enkelte forfatter. Valget er alene taget dels for at vise hvor omfattende et stednavnemateriale er for et vilkårligt sogn i forhold til retningslinjerne udstukket for Danmarks Stednavne, samt for at perspektivere vigtigheden i at videreformidle det samlede stednavnemateriale til (kultur)miljøforvalterne. Beskyttelsesområderne er så mangfoldige at en middelalderligt overleveret gård ikke nødvendigvis har nogen særlig interesse for en sag om naturgenopretning, hvor det snarere kan være vigtigt at få belyst engenes udstrækning ca. år 1800 hvilket stednavne også giver mulighed for. På samme vis kan et lokalt skoleprojekt, gennem stednavne optegnet i det 20. århundrede få illustreret hvordan man orienterede sig i lokalområdet ca. år 1930 i forhold til i dag. Mulighederne for hvad stednavne kan anvendes til, er egentlig uanede blot lægmand får dem serveret på en sober, let og overskuelig måde. I en vurderings- og forvaltningssituation er den præcise geografiske placering og en kartografisk visualisering af lokaliteten af stor betydning. Derfor sikres lægmands brug af stednavne ved at oprette en præcis kartografisk indgang til disse. I mange år har dette ikke været praktisk muligt, men ved at anvende GIS-software kan dette nu lade sig gøre. Populært sagt hæves stednavne nu ud fra de skrevne kilder og ned på kort. Ved at lade stednavne udgøre et eget lag eller tema, kan stednavnemateriale lægges sammen med andre temaer, såsom højdekurver, arealanvendelse, vådområder, eller registrerede gravhøje, o.a. Hver for sig kan det enkelte tema måske kun give en indikation af en tidligere tilstand. Men under ét kan flere lag bekræfte andre temaers indikationer og dermed forøge sikkerheden i en analysesituation. Dermed kan GIS påvise nye aspekter man før ikke havde mulighed for at teste validiteten af. Det gælder ikke blot forvalteres anvendelse af stednavnedata; anvendelsen af GIS i fx tolkningen af stednavne kan hjælpe med til at indsnævre tolkningsmulighederne ved fx at kunne af- eller bekræfte bestemte topografiske, areal- eller boniteringsmæssige foreteelser på lokaliteten. 5

8 2. Projektbeskrivelse 2.1. Projektets omfang Overordnet set består dette pilotprojekt i at få georefereret et sogns samlede stednavnemateriale som det foreligger i Afdeling for Navneforsknings arkiver og på ældre kort. Alle kendte stednavne fra kortkilder er blevet georefereret i et GIS-program, med en senere bearbejdning af det samlede stednavnemateriale i en Access-database. Bearbejdningen har bestået i at sortere kildeformer samt en kortfattet tolkning af hvert enkelt stednavn. Figur 1. Oversigtskort over Egvad Sogn og omkringliggende byer. Kort- og Matrikelstyrelsen Projektområdet Egvad Sogn blev udvalgt som projektområde af flere grunde. Egvad Sogn er et af hovedsognene i det arkæologiske forskningsprojekt Høj og Vad der med afsæt i tilbageføringen af Skjern Å til sit 6

9 oprindelige forløb har fokuseret på denne ås betydning i tidligere tiders landtransport. Arkæologiske undersøgelser og Høj og Vad-projektet har afdækket en lang række interessante vejforløb og overfartssteder med relation til Skjern Å og trafikken over den. Men for at komplementere de fysiske fund har også projektledelsen ønsket at inddrage stednavne som hjælp til påvisning af vejforløb og højrækker. I første omgang blev der formuleret en ansøgning om frikøb af Peder Gammeltoft igennem Kulturarvstyrelsens (KUAS) rådighedssum for 2006 til at arbejde med at registrere vej- og højbeskrivende stednavne i sognene omkring Skjern Å-dalen. Dette projekt blev af KUAS erklæret støtteværdigt, men pga. en begrænset rådighedssum kunne projektet ikke støttes i indeværende ansøgningsrunde. Derfor omformuleredes pilotprojektet i første omgang, og Torben Egeberg og Peder Gammeltoft enedes om at fokusere på ét sogn alene og i stedet medtage alle stednavne. Formålet var at udvikle et vurderingsredskab hvormed arkæologer kan foretage en sikrere sagsbehandling i forhold til museumslovens bestemmelser og hvor museer foretager arkivalsk kontrol i forhold til fremsendt planmateriale (til udstykninger, vejprojekter, anlægsarbejder, m.m.) fra planmyndighederne. I udvælgelsen af projektområde spiller fundet af en vikingetidsbebyggelse i et nyudstykket boligområde i det nordvestlige Tarm en stor rolle; hér havde man nu muligheden for at teste stednavnematerialets validitet over for kendte arkæologiske fund. Grunden til at Afdeling for Navneforskning gik ind i samarbejdet, var ønsket om at få testet anvendeligheden af GIS-software i navneforskningen. Til en sådan anvendelighedsundersøgelse vurderedes det at det var hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i et begrænset, men forholdsvis navnerigt område. Fra denne vinkel syntes Egvad Sogn også at udgøre et passende projektområde. Sognet er beliggende i Vestjylland i Ringkøbing Amt (se figur 1). Egvad Sogn har Skjern Å samt Skjern Sogn som sin nordlige grænse. Ellers omkranses sognet af Ådum, Ølgod, Lyne, Sønder Vium og Lønborg Sogne. Det samlede areal er på km 2 fordelt på et svagt s- formet sogneforløb. Det klart største ejerlav er Tarm Ejerlav, med Foersom Ejerlav som det næststørste og Brosbøl Ejerlav som det mindste (se figur 2). To landskabstyper dominerer Egvad Sogn: eng og oprindelig hedeslette, nu i hovedsagen dyrket mark. Engen dominerer i det nordligste af sognet op mod Skjern Å og tidligere også langs de to åforløb Gråhede Bæk/Tarm Bæk og Kyvling Bæk der begge i nogen grad udgør sognegrænsen. Groft sagt kan man sige at Egvad Sogn virker som et højtliggende næs der hæver sig ud i dalsænkningen ved Skjern Å. Selve sognenavnet Egvad ( Ekwath), der er sammensat af træbetegnelsen ege egelund og substantivet vad vadested, betyder vadestedet ved egelunden og viser at området fra tidlig tid har været anvendt som færdselsåre. Egvads vadested løb dog nok ikke over Skjern Å, men i stedet over Gråhede Bæk der løber forbi Egvad kirke. Fra Egvad har man ved naturens hjælp kunnet gå tørskoet et langt stykke ud i ådalen og 7

10 komme nogenlunde nemt over Skjern Å. Egvads fremspring ud i ådalen kommer endnu mere til udtryk i hovedbyens navn i sognet, Tarm (1347 Thaarm). Navnet er dannet til substantivet tarm, der i topografisk sammenhæng anvendes om lange, smalle, eller smalnende arealer. Om det er det højereliggende næs fremspring ud i ådalen, eller ådalens indsnævring som følge af fremspringet, vides ikke med sikkerhed. Men uanset om det er det smalnende næs ud i ådalen eller den indsnævrede ådal der er baggrunden for navnet, er det overordnende landskabelige indtryk det samme, og navnet Tarm understreger til fulde dette indtryk. Figur 2. Kort over Egvad Sogn med markering af ejerlav. Kort- og Matrikelstyrelsen. Tarm er nok ikke sognets ældste bebyggelse, dertil ligger den lidt for marginalt og yderligt i landskabet. Foersum (1479 Forszum) er et bedre bud på et oprindeligt centrum i sognet. Navnets betydning er usikker, men har muligvis substantivet fors vandfald, strøm som første element. Sidste element, -um, er en forvansket form af det fællesnordiske ord haim, det ord vi genfinder i dansk som hjem. Stednavne dannet med dette element henregner man normalt til yngre jernalder (ca ), og hører til blandt landets ældste bebyggelsesnavnetyper. Beliggende i det sydvestligste hjørne er Brosbøl. Selve ejerlavet ser ud som om det er påklistret Egvad Sogn, intet 8

11 sted synes ejerlavet at have nogen naturlig grænse bortset fra ind mod sit eget sogn. Her må man nok regne med en ret sen tilføjelse til sognet. Selve navnet på ejerlavet og hovedbebyggelsen, Brosbøl (1578 Brasbøl), der er sammensat med elementet bøl udflyttergård, er heller ikke af høj ælde. Denne navnetype henregnes normalt til sen vikingetid og middelalder (ca ). Området er nok sent blevet opdyrket, og dette ejerlav har også klart mere marginaljord, proportionelt set, end de andre to Projektets opbygning og udførelse Da projektområdet var udvalgt, gik arbejdet i gang med at få projektet udmøntet. Pilotprojektet er i princippet gennemført uden finansiering, men med det formål at teste relevansen af stednavne som vurderingstema og relevansen af GIS i stednavneforskningen. Men samtidig kunne der også udarbejdes et forsigtigt overslag over de reelle omkostninger forbundet med geokodning af stednavne. De følgende afsnit går ud på at beskrive hvilke valg, beslutninger og processer projektet har gennemgået i forbindelse med projektudførelsen Valg af software Det stod klart i udgangspunktet at projektet skulle udføres på en GIS-platform. Spørgsmålet i den henseende var: hvad er GIS egentlig? Der er to måder at svare på dette spørgsmål, alt efter om man ser på GIS (Geographical Information System) ud fra en softwarevinkel eller ud fra en brugervinkel. Af software er ArcView og MapInfo de vanligste på markedet. Disse anses som regel for at være avancerede elektroniske kortlægningsprogrammer, men det er faktisk en fejlantagelse. GIS-software kombinerer den elektroniske kortlægningsfacilitet med et database management system (DBMS), der kan arbejde sammen med databasesystemer som Dbase, Microsoft Access, eller Oracle. Kortlægningsfaciliteten kan producere et grafisk resultat af høj kvalitet. Funktionaliteten inkluderer muligheden for at indtegne objekter, flytte objekter, skifte skyggevirkning og linjetykkelse, etc. Alle objekter indtegnet i GIS-software er spatielt refererede, dvs. georefererede med x- og y-koordinat. Det er derfor mere passende at opfatte GIS som en spatielt refereret/ georefereret database hvor data er repræsenteret på to måder. For det første er der tabeller med strukturerede data som i en konventionel database; disse kaldes attributdata. For det andet er alle data i databasen også repræsenteret af et spatielt objekt, dvs. georefereret med x- og y- koordinater, og derfor kortlægbar. Et spatielt objekt kan være pixel, et punkt, en linje eller en polygon (dvs. en zone eller område), alt efter hvilken type data objektet repræsenterer. De kortlægbare data i GIS kaldes spatielle data. Ved at anvende denne kombination af attributdata og spatielle data kan GIS-software for hver række i databasen kombinere attributive data med 9

12 information om fysisk placering. GIS-software kan, med sin mulighed for kombination af spatielle og attributive data, udnyttes på flere måder end konventionelle databaser, idet der med den spatielle indgang åbnes op for en præcis topografisk angivelse af en stednavnelokalitet samt flere gengivelsesmuligheder alt efter lokalitetstype. Derudover kan GIS-software også anvendes som et visualiseringsredskab og som analytisk redskab. Især giver sidstnævnte mulighed for at undersøge spatielle særtræk fra begyndelsen af den analytiske proces og, stille spørgsmål til datasættet, fx: grupperer bestemte navne sig på bestemte landskabstyper?, eller findes den og den type lokalitet på hedeområder? osv. Alt er dog ikke ubetinget positivt ved anvendelse af GIS-software, såsom ArcInfo og MapInfo. Dels er begge softwareprogrammer forholdsvis dyre i anskaffelse og årlig afgift, og dels er de relativt komplekst opbygget. Derudover er attributdatadelen, i alt fald i MapInfo, ikke på højde med hvad man finder i fx Microsoft Access hvor datafelter kan ekspanderes (som notat-felt) ud over de 255-tegns maksimum der normalt er i DBMS-systemer og også i MapInfos attributdel. Alligevel faldt valget hurtigt på MapInfo, dels fordi det er Skjern-Egvad Museums GISsoftware, og dels fordi Afdeling for Navneforskning (i forbindelse med et pilotprojekt sammen med Vejle Amts Kulturmiljøportal) havde dette software på en et-årig samarbejdslicens (der senere har ført til at Afdeling for Navneforsknings institut, Nordisk Forskningsinstitut, har indkøbt denne software). Da det i navneforskningsmæssig henseende er hensigtsmæssigt at have felter over 255-tegns maksimum, blev Microsoft Access database software valgt til at understøtte attributdelen fra MapInfo. Stednavne angiver topografiske lokaliteter af vidt forskelligt omfang og ofte også med skiftende omfang over tid. For at undgå at skulle kæmpe med forskellige spatielle omfang over tid, blev det besluttet at undgå at stedfæste stednavne med polygoner og i stedet kun anvende punkter til markering af stednavnelokaliteter (med et punkt ud for lokaliteten hvis den var angivet som en bygning o.l., eller med et punkt ud for stednavne hvis ingen klar lokalitetsangivelse var til stede). Skulle et stednavn være markeret på forskellige steder på forskellige kort, måtte man på et senere tidspunkt sammenkæde stednavnepunkterne til ét stednavneopslag i MapInfo Anvendte kort og stednavnekilder Både Skjern-Egvad Museum og Afdeling for Navneforskning har gennem hhv. KUAS og Københavns Universitets samarbejdsaftaler med Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) en række KMSprodukter til rådighed, så som georefererede målebordsblade og senere KMS 1: kort. Derfra er de moderne stednavne blevet georefereret, men for den største del af navnenes vedkommende, er de genereret fra kort som Skjern-Egvad Museum og Afdeling for Navneforskning selv har fået skannet og georefereret. 10

13 De tidligste pålidelige kort i Danmark finder man ikke før end slutningen af 1700-tallet. Det drejer sig dels om Videnskabernes Selskabs Kort og matrikelkort (original-1 kort) tegnet i forbindelse med landbrugets udskiftning. Den førstnævnte serie er trykt i målestokken 1: , men er tegnet som konceptkort i 1: Da konceptkortet er i større målestok og generelt langt mere detaljeret end den trykte udgave, er her anvendt Videnskabernes Selskabs Konceptkort. Dog er der store udsving i mængden af stednavne og andre temaer fra kortudsnit til kortudsnit. Og de to konceptkort der dækker sognet, er begge ret navnerige og har mange forskellige korttemaer. Begge kort er skannet fra Afdeling for Navneforsknings samling af nedfotograferede konceptkort i s/h. Især er der for Foersum Ejerlav afsat mange nu forsvundne bebyggelser, bl.a. Keldbæk (stednavnenr. 372, kortblad 4), hvis beliggenhed kun kendes fra konceptkortet. Af matrikelkort, eller original-1 kort som de ofte kaldes i dag, findes der kun kort over ét ejerlav i sognet, nemlig Tarm Ejerlav. Til geokodning af stednavne er anvendt både en udgave fra Afdeling for Navneforsknings samling af nedfotograferede matrikelkort samt en farveskanning bekostet af Skjern-Egvad Museum, i begge tilfælde et matrikelkort tegnet i 1799 og kopieret i Dette kort er meget navnerigt og en af de vigtigste kilder til georefererering af stednavne i Egvad Sogn. Manglen på matrikelkort for Foersum og Brosbøl forklarer derfor delvis hvorfor der findes så forholdsvis få stednavne kortlagt fra disse ejerlav. Af mere moderne gårdnavne er der georefereret fra de Høje Målebordsblade fra 1871 og fra KMS 1:25:000 kort fra ca. 1992, hvilket andrager relativt mange navne. En ikke ubetydelig kortkilde er Afdeling for Navneforsknings arkiv over sognevise stednavneindberetninger og -optegnelser fra det 20. århundrede. Samlingen kaldes i daglig tale skolelærerindberetningen og består af lister over lokalt kendte stednavne med angivelse af både skrivemåde og udtaleform samt angivelse af lokalitetens placering på medhørende sognekort. Det daglige navn, skolelærerindberetningen, er lidt af en tilsnigelse. Selv om broderparten af samlingen består af indberetninger fra skolelærere over alt i Danmark ca , findes der dels også ældre indberetninger og dels senere professionelle optegnelser fra ca De professionelle optegnelser er foretaget af dialektologer og navneforskere. For Egvad Sogns vedkommende var der indberettet (i ) 116 navne og som senere i 1956 blev genoptegnet (plus 36 af stednavnene på generalstabens 1: kort). Fra de ovennævnte korttyper blev der indsamlet og georefereret i alt 378 forskellige stednavne hvoraf mange har flere lokaliseringspunkter alt efter om de forskellige kortværk har forskellige lokaliseringspunkter. Det i rapporten anvendte kortgrundlag er venligst blevet udlånt af Skjern-Egvad Museum, med alle rettigheder Kort- og Matrikelstyrelsen. Herefter blev Danmarks Stednavne bd. 17 over Ringkøbing Amt inddraget og data fra de stednavne anført under Egvad Sogn indtastet i databasen. Under Egvad Sogn, s , er der 11

14 anført 18 bebyggelsesnavne og 6 naturnavne (på s ). Ligeledes blev lægget for Egvad Sogn i Afdeling for Navneforsknings topografiske samling gennemgået, og fra begge stednavnekilder er optegnet yderligere 118 stednavne der ikke har kunnet lokaliseres nærmere end til ejerlavsniveau. Dog genfindes mange af de ikke georefererede stednavne som element i georefererede stednavne, hvorfor en omtrentlig placering ofte kan indsnævres betragteligt Projektprocessen og tidsforbrug Samlet set er der optegnet og georefereret 499 forskellige stednavne i Egvad Sogn. Nogle af disse refererer til én og samme lokalitet, dvs. ofte som ældre og yngre navne for en gård, som det er tilfældet med fx den nuværende gård i Foersum, Enggård, der på Videnskabernes Selskabs Konceptkort fra 1795 står anført som Smøreng. Dog er langt de fleste optegnede navne unikke for deres lokalitet. Alt i alt tog georeferering af stednavne, indtastning af kildeformer og fastsættelse af opslagsform mellem 1½ og 2 uger. Den nok så vigtige tolkning af stednavnematerialet tog nogenlunde lige så lang tid, ca. 2-2½ uge. Tolkningerne er af en meget summarisk karakter, hvilket dels skyldes MapInfos lettere begrænsede databasestruktur (med et loft på 255 tegn for hvert felt), og dels at stednavnematerialet i Egvad Sogn i hovedsagen ikke har budt på store tolkningsproblemer. Selve rapportskrivningen har forfatterne anslået til at have taget ca. 2 uger, men dette tal skyldes især ønsket om at rapporten skulle indeholde en grundigere begrundelse for vigtigheden af, og formålet med, at have en fuldstændig registrant af stednavne som vurderingsredskab i forvaltningssager. Derudover har det også været ønsket at projektforudsætningerne blev grundigt beskrevet. Eventuelle senere rapporter vil langt fra have samme grundige formåls- og forudsætningsgennemgang og vil derfor kunne gennemføres på den halve tid. Alt i alt har projektet haft et samlet omfang på ca. 6 uger, noget som i fremtidige projekter, for et lignende område, vil kunne klares på ca. 5 uger eller måske endda lidt mindre. Dog skal det anslåede tidsforbrug kun ses som vejledende; tidsforbruget kan variere kraftigt alt efter hvor mange stednavne der skal georefereres og hvor mange kort der skal geokodes på grundlag af. Derudover spiller kvaliteten af kortgrundlagene en ikke uvæsentlig rolle i tidsforbruget, fx kan et utydeligt matrikelkort/original-1 kort forøge tidsforbruget kraftigt idet dobbelttjek med andre kilder i så fald er nødvendigt. 12

15 Projektets tilgængelighed På grund af at det er første gang et projekt af en sådan art er blevet gennemført mellem Afdeling for Navneforskning og et museum, og fordi professionel georeferering af stednavne stadigvæk er i opstartsfasen, er det forfatternes hensigt at denne rapport bliver gjort fuldt tilgængelig for alle interesserede. Derfor vil denne rapport samt et datasæt i Microsoft Access-format kunne downloades fra både Skjern-Egvad Museums og Afdeling for Navneforsknings hjemmesider. 13

16 3. Stednavnes anvendelsesmuligheder som forvaltnings- og forskningsredskab Baggrunden for den foreliggende rapport og for Skjern-Egvad Museums projektsamarbejde med Afdeling for Navneforskning er nært knyttet til museets arkæologiske udgravninger i forbindelse med omlægningen af Skjern Å samt til det deraf følgende forskningsprojekt Høj og Vad. De mange arkæologiske udgravninger i ådalen fra afdækkede en bred vifte af hidtil ukendte sider af Skjernådalens overfartshistorie. Det drejede sig om især broanlæg, vadesteder, hjulspor og vejdæmninger. Undersøgelserne resulterede i ny viden om eksistensen af et antal vigtige overfartssteder på strækningen fra Borris til udmundingen i Ringkøbing Fjord (se figur 3). Figur 3. Oversigtskort over Skjern Å og overfartsstederne. Grundkortet er Videnskabernes Selskabs Selskabs Kort, Kort- og Matrikelstyrelsen. Overfarten disse steder havde i flere tilfælde høj ælde, med første brug allerede i forhistorisk tid. Udgravningsarbejdet mundede således ud i en overordnet indsigt i færdsel over landets vandrigeste vandløb gennem tiderne. For første gang kunne det vises hvor og hvordan tidligere tiders færdsel fandt vej over denne betydelige landskabelige forhindring. De arkæologiske undersøgelser har således afdækket hidtil ukendte sider af Skjernådalens overfartshistorie. Broer, vadesteder og veje er blevet påvist og dokumenteret, og tilsammen foreligger der nu en meget detaljeret viden om overfartshistorien over Skjern Å. Høj og Vad-projektet går kort fortalt ud på at arbejde videre ud fra overfartsstederne for at finde ud af om der i baglandet findes spor der kan knyttes til de påviste overfartslokaliteter. En af forudsætningerne har været udnyttelse af den mere end 100 år gamle hypotese om en mulig sammenhæng mellem højrækker og vejforløb. Grundlaget herfor stammer fra arkæologen Sophus 14

17 Müller der fremsatte en tese om at gravhøje i oldtiden blev opført hvor man boede og færdedes. De tre elementer: gravhøje, bopladser og veje, indgik derfor iflg. denne opfattelse i et tæt og nært forhold. Samtidig åbnede det tolkningsmæssige perspektiv sig at gravhøjenes rækker gennem landskabet afspejlede vejforløb med rødder i bondestenalder og bronzealder. Figur 4. Sammentegning af alle formationer af gravhøje og hjulspor, registreret inden for Høj og Vadprojektet på baggrund af databasen Fund og Fortidsminder, ældre kortmateriale samt luftfotos. Kortet bygger på data, indsamlet og bearbejdet af Kasper Johansen, Steffen T. Laursen og Torben Egeberg. Til sammenligning er 1790 er-vejnettet fra Videnskabernes Selskabs Kort også vist. I Høj og Vad-projektforløbet er der blevet gennemført et stort kortlægnings- og analysearbejde i et samarbejde mellem Skjern-Egvad Museum og arkæologer fra Århus Universitet med opstart i Deltagerne herfra har været cand. mag.erne Kasper Johansen og Steffen T. Laursen samt ph.d. Mads K. Holst. Projektet har undervejs i forløbet været støttet med midler fra Dronning Margrethe d. II s Fond. Projektets undersøgelser har vist at det med stor sandsynlighed må anses som bevist, at teorien om sammenhæng mellem højrækker og hjulspor har sammenhæng til overfartsstederne over Skjern Å er holdbar,1 se figur 4. Fra en status som et regionalt undersøgelsesprojekt med udspring i et antal arkæologiske udgravninger rummer perspektiverne i kortlægningen og analysen af højrækkerne og hjulsporene i det vestjyske landskab omkring Skjern 1 Kasper Johansen og Steffen T. Laursen: Langtidsstrukturer i social praksis. Gravhøjene som tilgang til interaktionspraksis og til ældre bronzealders fysiske og sociale interaktionsnetværk. Upubliceret hovedfagsspeciale. Århus Universitet. Moesgård Se også: Torben Egeberg: Høje og hjulspor i tusindvis. FRAM 2004, s ; Torben Egeberg: De første hjulspor. FRAM 2005, s Torben Egeberg: På tværs af åen. Manuskript til samleværk om Skjern Å, under udgivelse af Århus Universitet. 15

18 Å derfor muligheder for at Høj og Vad-projektet har afdækket nogle helt grundlæggende og alment gyldige principper for færdsel og kommunikation gennem tiderne. Dog var der et problem med at få knyttet vej- og højsporene fysisk til selve overfartsstederne pga. de omfangsrige engarealer ved Skjern Å og den intensive dyrkning af jorden i tilknytning dertil. Der var simpelthen et hul hvor der manglede fysiske spor (se bl.a. området syd for Skjern Å på figur 4). Derfor meldte spørgsmålet sig om fornyede og udvidede analyser i samarbejde med andre faggrupper kunne under- og udbygge de allerede indvundne resultater til et bedre helhedsindtryk af færdslen på tværs af Skjern Å. Kunne resultaterne af de arkæologiske udgravninger samt højrække- og hjulsporsstudierne tydeliggøres ved fx at inddrage stednavne? Udtalt var især ønsket om en undersøgelse af færdselsindicerende stednavne fra selve åen over ådalen ind på fast land. Det var på denne baggrund at der blev indledt sonderende undersøgelser for muligheden af at indlede et tværfagligt projekt, i første omgang som et samarbejde mellem Afdeling for Navneforskning og Skjern-Egvad Museum Stednavnes anvendelsesmuligheder som arkæologisk vurderingsredskab Forud for gennemførelsen af de arkæologiske udgravninger i forbindelse med Skjern Ås tilbagelægning indgik også umiddelbare vurderinger af stednavnestoffet som indikator på mulige undersøgelsessteder. Af eksempler kan navnet Gammelbotoft i Lønborg Sogn nævnes. Det optræder som betegnelse på en højning nær den tidligere bispegård Lønborg Gård, og navnet kan tænkes at vise stedet for en flyttet bebyggelse. Der fremkom da også enkelte spor fra vikingetiden på selve højningen. Men stednavnet blev også anledningen til at nogle af landets ældste forekomster af muldfjælspløjede marker fremkom i nærheden. Iflg. C14-dateringer er pløjningen foregået allerede i vikingetiden. Lokaliseringen af navnet Æ lejr i engene mellem Skjern og Tarm, optegnet i 1920 ernes indberetning på Afdeling for Navneforskning, blev også udnyttet som anledning til arkæologisk at undersøge om der måtte være bevaret spor der kunne henføres til beretningen om at svenske tropper opholdt sig her i 1600-tallet. Denne undersøgelse frembragte imidlertid ingen af de forventede spor De arkæologiske museer og den arkivalske kontrol I den nye museumslov fra 2002 er det beskrevet at planmyndighederne fremsender alt nyt planmateriale til udtalelse til de arkæologiske museer. Museernes rolle i dette forløb er i første omgang at foretage den såkaldte arkivalske kontrol, som den er beskrevet i lovens 23, stk. 3. Heri hedder det: Museerne foretager arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelses- og dokumentationsopgaver inden for deres ansvarsområde med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af 16

19 væsentlige bevaringsværdier. For de arkæologiske museer betyder dette at det gælder om på forhånd at have rådighed over så præcise og fyldestgørende datasæt som muligt. I forhold til det aktuelle emne, navnestoffet, er dette en kilde som hidtil er blevet benyttet usystematisk ud fra forekomster på kort og fotokopierede udgaver af Afdeling for Navneforsknings materiale. Blandt andet anskaffede Skjern-Egvad Museum sig dette materiale fra afdelingen allerede i 1984, men det må erkendes at der ikke altid har været ressourcer til at benytte dette fuldt ud i museets sagsbehandling. Den vigtigste årsag har været tilgængeligheden, især hvad angår stednavnenes betydning. Et lige så stort problem har det været at lokalisere optegnelsernes punkter i forhold til planmaterialet. Det sidste problem kan netop løses ved den model der er skitseret i den foreliggende rapport, nemlig ved at etablere en GIS-baseret indgang til navnestoffet. Det er en meget enkel opgave at sammenholde et GIS-baseret lag med navnestof med fx et nyt forslag til et lokalplansområde i GIS-form fremsendt fra planmyndigheden til udtalelse hos det arkæologiske museum. Et sådant værktøj vil således kunne give et hurtigt overblik og en mere præcis budgetlægning såfremt museet skønner at der er behov for en arkæologisk forundersøgelse. Sammen med andre GIS-lag, først og fremmest laget Fund og Fortidsminder, som ligger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, vil museerne med sådanne muligheder kunne foretage en mere professionel sagsbehandling. Inden arkæologiske undersøgelser sættes i gang, vil man på forhånd have en mere præcis formodning om evt. forekomst af fortidsminder på et givet byggemodningsområde. Konklusionen er altså at der med en digitalisering af navnestoffet vil kunne etableres en hurtigere samt mere sikker og velfunderet sagsbehandling af hensyn bygherrerne og af hensyn til kvaliteten af de arkæologiske undersøgelser der måtte blive udfaldet af en prøvegravning på et givet areal Eksempel på muligheder i navnestoffet fra Egvad Sogn i forhold til en arkivalsk kontrol Ved fremtidige arkæologiske undersøgelser i Egvad kan man henholde sig til at det nu foreliggende navnestof påviser eksistensen af hidtil ukendte, nedlagte bebyggelser. Det gælder således Årup Toft (stednavnenr. 105) og muligvis Keldbæk (stednavnenr. 372). Sådanne informationer har særdeles stor betydning for at kunne gennemføre en mere kvalificeret forhåndsvurdering af en given arkæologisk forundersøgelse. I tilfældet Årup vil en evt. arkæologisk undersøgelse sandsynligvis medføre fund af grundplaner efter bygninger i form af stolpehuller udformet i den fremherskende arkitektur i denne del af landet i vikingetid og middelalder. 17

20 3.1.3 Eksemplet Agerhøj-udgravningen og tilknyttede problemstillinger i forhold til navnestoffet Siden 2003 har Skjern-Egvad Museum foretaget undersøgelser af en stor vikingetidsbebyggelse på et endnu ikke bebygget område i den vestlige del af Tarm by. Arkæologiske undersøgelser bliver traditionelt opkaldt efter et stednavn knyttet til det pågældende sted, dvs. stedet for udgravningens fysiske lokalisering. Der har således tidligere og vil også stadig være et tilbagevendende behov for at kunne referere til en given arkæologisk udgravning, nemlig at bruge et stednavn som navnet på fundlokaliteten. Det underforståede ligger i at modtageren herved i princippet er klar over, hvilken lokalitet der berettes om eller tænkes på. Velkendte eksempler er Jelling, Trelleborg og Lejre. Tidligere har dansk arkæologi forsøgt at eliminere det problem der ligger i at sikre entydige og relevante lokalitetsbetegnelser. Imidlertid er antallet af nye undersøgelser i lokalplanområder ofte de hyppigste. Her er det nærliggende at anvende et kommende gadenavn eller navnet på et nyt byområde som lokalitetsbetegnelse. Men ingen af delene lader sig umiddelbart fundere på samme grundlag som det nu er tilfældet for Egvad Sogn. Imidlertid er det ikke så entydigt at opkalde efter det navnestof der måtte fremgå af officielle kort, herunder bykort. Skjern-Egvad Museum har selv et udmærket eksempel på at gadenavne ikke nødvendigvis har rødder i fortiden på stedet. Gadenavnene Agerhøj, Lønhøjvej samt Engholmvej i den vestlige del af Tarm by er samtidig blevet anvendt som lokalitetsbetegnelser for 3 større arkæologiske udgravninger udført af Skjern-Egvad nær de pågældende gader. Med den viden der nu foreligger, kunne den førstnævnte arkæologiske undersøgelse med større vægt have fået navnet Bytoft (stednavnenr. 265) hvis det havde været muligt at udnytte det navnestof der nu for første gang er blevet alment tilgængeligt i det foreliggende samarbejdsprojekt. Imidlertid skete navngivningen allerede i 2003 hvor de første udgravninger på dette område blev indledt. Selve navnet Bytoft er muligvis ikke det oprindelige navn for området. Det historiske forløb forud for dette navns opståen afdækket ved de arkæologiske undersøgelser på stedet, synes at være at området omdannes til agermark kort efter nedlæggelsen og flytningen af den undersøgte bebyggelse omkring år Der udlægges således et system af agre der pløjes med muldfjælsploven. Herved ødelægges alle gulvlag og andre interessante anlæg fra vikingetiden. På den ene side savner arkæologerne derfor de oplysninger intakte gulvlag i hovedbygninger fra vikingetiden kunne have givet, på den anden side passer stednavnestoffets Bytoft (stednavnenr. 265) og Bytoft Ender (stednavnenr. 214) særdeles fint ind i et andet af udsagnene fra de arkæologiske undersøgelser, nemlig at et system af højryggede agre dominerer områdets spor fra middelalderen. Området fik således navn efter anvendelsen forud for den dyrkningsaktivitet der destruerede alle højtliggende bebyggelsesspor fra vikingetiden. Den logiske konsekvens af den ændrede arealanvendelse er at vikingetidens bebyggelse sagtens kan have haft et andet navn end 18

21 det nuværende. Her synes den mest nærliggende mulighed at være at bebyggelsen er en forløber for sognets nuværende hovedby, Tarm Forventede kommende brugere af et GIS-baseret navnelag Foruden de arkæologisk arbejdende museer er der en række potentielle brugere, som i deres arbejdsopgaver vil kunne have stor nytte af adgang til GIS-baserede navne. Det gælder således offentlige myndigheder, først og fremmest planmyndighederne i de nye kommuner. En helt grundlæggende opgave ligger i at kunne navngive nye gader og veje samt nye boligområder m.m. med navne der har rødder,funderet det pågældende sted. Ligeledes er det allerede nu klart at gennemførelsen af kommunalreformen medfører et stort behov for at omnavngive et forholdsvis stort antal vej- og gadenavne i de tilfælde hvor der som følge af sammenlægning af eksisterende kommuner hver med deres unikke navne på veje og gader fremkommer dubletter. Af tidsmæssige grunde er det dog ikke realistisk at de berørte kommuner vil kunne trække på et GIS-baseret navnelag, men var dette etableret på nuværende tidspunkt, var det ideelle grundlag for omnavngivninger til stede. Men også universitetsmiljøerne vil kunne drage stor nytte af et kommende GIS-baseret navnestof. Her tænkes der især på historikere, ikke mindst agrarhistorikere, samt etnografer. Desuden er det indlysende at slægtsforskere og lokalhistorikere vil kunne udnytte et datasæt som det foreliggende til et utal af studier, både på lokalt og overordnet niveau Stednavnes anvendelsesmuligheder til registrering af kulturmiljøer og kulturlandskaber Et vigtigt arbejdsområde for kulturhistoriske museer er kulturmiljøerne. Selve begrebet kulturmiljø defineres som et geografisk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Sagt på en anden måde er kulturmiljøer således de spor som mennesker har efterladt sig i landskabet, men som stadig er synlige. Betegnelsen kulturlandskaber bruges derimod ofte om ikke længere fuldstændigt bevarede kulturspor i landskabet. Derfor kan man også tale om at kulturlandskaber som begreb rummer en større tidsdimension der ikke bare kan måles i århundreder, men også i årtusinder. For at tale om et kulturmiljø skal dette normalt udgøres af en helstøbt og velbevaret helhed. En række af gravhøje, et system af hulveje, en velbevaret samling gårde og et industrimiljø er eksempler på kulturmiljøer. Selv om kulturmiljøer normalt udgøres af eksisterende, synlige anlæg i landskabet, er det indlysende at stednavnestoffet udgør en væsentlig kilde til en nærmere beskrivelse af et givet kulturmiljø og ikke mindst et kulturlandskab der i sidstnævnte tilfælde kan have ændret sig meget over tid. 2 2 Jf. fx Peder Gammeltoft: Drivvejens stednavne i Ringkøbing Amt. FRAM 2005, s 28-38, og Peder Gammeltoft: Hvordan finder vi vejen? Stednavne som vejviser til gamle vejforløb. Fra Ribe Amt 2004, s

22 3.2.1 Eksempler på engenes kulturhistorie belyst ved navnestoffet I tilfældet Egvad Sogn indeholder det omfattende stednavnestof et meget stort potentiale for belysning og rekonstruktion af tidligere tiders kulturmiljø eller lidt mere præcist, tidligere tiders kulturlandskab. Her skal blot peges på et enkelt meget nærliggende perspektiv, nemlig den del af navnestoffet der refererer til den landbrugsmæssige udnyttelse af de økonomisk meget betydningsfulde enge langs Skjern Å og de øvrige vandløb i og omkring Egvad Sogn. I dag er engene genskabt som led i naturgenopretningsprojektet, og kreaturer er sat ud for at holde vegetationens succession på et niveau der modsvarer fortidens udnyttelse af de samme enge som høslæt-enge. En række navne beskriver i deres sammensætning således menneskeskabte anlæg på engene og ikke mindst brugen af engene samt deres betydning. Kanaler Gravning af kanaler kan have rødder tilbage i middelalderen eller før. Tre ord: grøft, grob og kast betegner i Egvad Sogn gravede kanaler, sandsynligvis anlagt for at forbedre den meget vigtige vandafledning, især om sommeren. På denne tid af året var det af største betydning at sikre høet mod ødelæggelse under den kortvarige tørring ude på selve engene. Eksempler i navnestoffet fra Egvad Sogn er Svellinggrøft (stednavnenr. 440, jf. også fx stednavnenr. 252) Kogrob (stednavnenr. 449) og Kastholm (stednavnenr. 466). Diger Brugen af ordet dige refererer sandsynligvis i de fleste tilfælde til de såkaldte sommerdiger der siden middelalderen blev anlagt i et forsøg på at sikre det værdifulde hø mod ødelæggelse under perioder med regn og høj vandstand om sommeren. Derimod var vandet om vinteren ikke et egentligt problem, snarere tværtimod. Herved fik den oversvømmede vegetation næringsstoffer tilført fra åvandet. Sommerdigerne blev ofte ødelagt ligesom alle andre menneskelige konstruktioner når åen gik over sine bredder. Reparationer var ofte nødvendige, ligesom flytninger måtte udføres når åen ændrede sit leje. Blandt navnestoffet fra Egvad Sogn findes Narredige (stednavnenr. 239) som et navn på et dige, i betydningen det nordlige dige, underforstået at der også fandtes et sydligt dige, der dog ikke er overleveret i det foreliggende navnestof. Et andet eksempel er Nørå Dige (stednavnenr. 431). Navne på holmene i engene Et stort antal holme i engene har deres egne navne. Foruden et stort antal holmnavne er nogle af disse særlig interessante fordi de er sammensat af navnet på et husdyr, en vild dyreart eller navne på fugle. Holmene var de lidt højere steder. Her fandtes den bedste høslæt normalt, og her kunne 20

23 høet fortørres inden det blev sejlet, båret og kørt hjem til færdigtørring ved gårdene. Derfor må disse holme have haft stor betydning i tidligere tiders landbrugssamfund og en individuel navngivning har lettet identificeringen for brugerne. Blandt navnene på holmene i Egvad Sogn bemærkes bl.a. Tyreholm (stednavnenr. 195), Horsholm (stednavnenr. 209), og Koholm (stednavnenr. 414). Hvad brugerne af holmene har gjort sig af forestillinger i forbindelse med disse navngivninger, er vistnok ikke ganske klart. Men overordnet afslører sådanne navne i sig selv husdyrenes afgørende betydning, her knyttet sammen med det væsentligste økonomiske grundlag i det vestjyske landbrugssamfund, høslætten. Alternativt kan holmene, ud over høslætsudnyttelsen, have fungeret som sæsongræsning for ovenstående husdyr. Med disse eksempler på navnestoffets potentiale til belysning af et landskabs tidligere betydning i Egvad Sogn er det klart at tilsvarende analyser i andre navnegrupper vil kunne give særdeles interessante overblik, ligesom analyserne vil kunne udbredes til andre dele af landet. Kulturhistorisk set er der i disse navne en uvurderlig kilde Forsvundne gravhøje og veje samt andre navneindikationer på færdsel indlejret i navnestoffet fra Egvad Sogn Høj og Vad-projektet var som tidligere nævnt anledningen til at det nuværende samarbejde mellem Afdeling for Navneforskning og Skjern-Egvad Museum er kommet i stand. Nu foreligger det komplette og meget omfattende navnestof fra Egvad Sogn. Nedenfor følger derfor en foreløbig kategorisering i forhold til udvalgte stednavneelementer der beskriver færdsel: vej, vejle, vad, bro, spang og landsted (i betydningen landingssted i forbindelse med sejlads) samt det muligt indirekte færdselsbeskrivende element høj. I forlængelse heraf skal det bemærkes at navnestoffet fra Egvad Sogn i modsætning til flere andre områder af Skjern Å-området ikke indeholder navne for færgesteder. Imidlertid vides det fra nulevende meddelere at der i Tarm Kær foregik sejlads af en art der falder ind under begrebet færgedrift (personligt meddelt Skjern-Egvad Museum 2006). Med baggrund i de arkæologiske og deraf følgende færdselsmæssige spørgsmål fra Skjern Å-området er der et stort antal muligheder for videre tolkninger i et navnestof af den karakter der nu foreligger fra Egvad Sogn. Generelt er sådanne forskningsmuligheder beskrevet af Bent Jørgensen og Bente Holmberg. 3 Samtidig er der kun få andre steder i det danske område foretaget omfattende undersøgelser vedr. færdselsforhold ved et vådbundsområde så stort som det er tilfældet ved Skjern Å. Sammen med kortlægningerne af højrækkerne og hjulsporene foreligger der 3 Bente Holmberg: Stednavne som kulturhistorisk kilde en samfærdselshistorisk undersøgelse. Navnestudier 19. København 1980; Bent Jørgensen: Stednavne og samfærdselshistorie. Navnestudier 18. København

24 derfor et datasæt med et meget stort potentiale for udredning af generelle overordnede fortolkninger af færdsel og kommunikation i et langtidsperspektiv. På baggrund af listen over alle navne i Egvad Sogn følger nedenfor en foreløbigt sammensat liste (se kap. 4.4) opdelt efter typen færdselsindicerende stednavneelementer, såsom vejforløb, broer, vadesteder samt sejlads. Herudover er også inkluderet det muligt indirekte færdselsbeskrivende element høj samt et enkelt navn (med to lokaliseringer!), der gennem vores historiske viden indirekte angiver et vejforløb. Figur 5. Marknavnene Vesten Vejen og Østen Vejen (stednavnenr. 164 og 163) syd for gårdene i Tarm angiver sammen med en sløjfet vej (grøn markering) et ældre og mere oprindeligt vejforløb frem mod overfartsstedet over Skjern Å, mens en nyere vejføring, den regulerede Adelvej eller Kongevej, anlagt 1690, evt. først 1790, udgør afløseren som ses længere mod vest. Kort- og Matrikelstyrelsen. Som tommelfingerregel gælder det at hvis det færdselsindeholdende element af navnet står som sidsteled (hovedled), er det selve stednavnelokaliteten der er færdselsruten; hvis det står som førsteled (beskriverled) befinder stednavnelokaliteten sig nær færdselslokaliteten. Veje Et direkte vejbeskrivende indhold er der kun syv af i Egvad Sogns stednavne, og kun to navne angiver specifikt en vej, nemlig Kirkevejen og Kohatvej. Østen og Vesten Vejen (se også figur 5) angiver beliggenheden på hver side af en nu sløjfet vej. Stednavneelementet gade har mange 22

25 betydninger i dansk hvoraf vejforløb i bymæssig bebyggelse kun er en af flere. Dog tyder lokaliteternes beliggenhed i nærhed af moderne vejforløb at betydningsindholdet i stednavnenr. 3, 81 og 338 er vejangivende: 3. Gadetoft kortblad 1 og Gadegårde kortblad 1 og Kirkevejen kortblad 1 og Østen Vejen kortblad 1 og Vesten Vejen kortblad 1 og Kohatvej kortblad Ny Gadegård kortblad 1 og 2 Broforløb Brobeskrivende stednavne domineres i Egvad Sogn-materialet af hovedordet bro med 12 ud af 15 eksempler. Det eneste andet brobeskrivende element er subst. spang gangbro, fjællebro. Næsten alle stednavne angiver selve brolokaliteten, blot Spangagrene, (Lange) Spanggård samt Brosted og -gård, angiver stednavnelokalitetens beliggenhed nær en bro: 18. Sønderbro kortblad 1 og Langbro kortblad Ejbæk Bro kortblad 2 og Kyvling Bro kortblad Brosbøl Bro kortblad Kyvling Bro kortblad Tarm Bro kortblad 1 og Bisgård Bro kortblad 1 og Lange Spanggård kortblad Spanggård kortblad Brosted kortblad Spangagrene 395. Brogård 454. Krøgbro 455. Midtbro Vadesteder Egvad Sogns 10 vadestedsbeskrivende stednavne indeholder i hovedsagen subst. vad vadested, og blot i tre tilfælde finder man det betydningsidentiske subst. vejle. Næsten alle stednavne angiver selve vadestedet; kun Skovsvad Eng og Vejleenge angiver stednavnelokalitetens beliggenhed nær vadestedet: 8. Egvad kortblad 2 og Kandevejle kortblad Skovsvad Eng kortblad Kløvvejle kortblad Vejleenge kortblad Pandesvad kortblad Hjortholm Vad 398. Brosbøl Vad 403. Kjeldsvad 404. Kivad Sejlads For en nærmere omtale af Landsted, se kap Landsted Andet I Arild Huitfeldts krønike fortælles det at Kong Hans faldt af hesten i et af Tarm Kærs vandhuller i februar 1513 hvorefter han kort tid efter døde i Ålborg. Ikke mindre end to lokaliteter bærer i dag 23

26 navnet. Den ene, stednavnenr. 17, er tidligst angivet i en stednavneoptegnelse fra 1956 og på det officielle 4-cm kort fra 1980 erne, men optræder ikke på forudgående målebordsblade. Der er derfor muligvis tale om en omkring 100 år gammel konstruktion: 17. Kong Hans' Hul kortblad Kong Hans' Hul kortblad 1 Høje Der er forholdsvis mange stednavne hvori subst. høj indgår i de intensivt opdyrkede landbrugsområder i det nordlige Egvad Sogn (16 stk.). Netop her og i andre tilsvarende områder langs Skjern Å manglede gravhøjene stort set i Høj og Vad-projektets kortlægninger. Stednavneindsamlingen viser at gravhøjene har eksisteret, men sløjfet tidligt. Alle eksempler angiver selve højlokaliteten, undtagen Lønhøj Gård, Mandshøj Agre, Sortehøjs Agre og Sønden Sortehøj der angiver en beliggenhed tæt ved højlokaliteten: 21. Lønhøj Gård kortblad Markskel Høj kortblad Tygeshøj kortblad 1 og Mandshøj Agre kortblad 1 og Sortehøj kortblad 1 og Sortehøjs Agre kortblad 1 og Sønden Sortehøj kortblad 1 og Ballehøj kortblad Lønborg Høje kortblad Lønborg Høj kortblad Blankmose Høj kortblad Galjehøj kortblad 3 og Tinghøje kortblad Andehøj kortblad 3 og Bavnhøj kortblad Højagre kortblad Sammenfatning Der er en række interessante træk i dette uddrag fra listen over navne fra Egvad Sogn. Det er bemærkelsesværdigt at der fx kun forekommer få navne på veje på trods af at de har været af største betydning i samtiden, og det at navngivne veje må antages at have været en betydelig fordel i praksis. Forklaringen er nok at veje blev benævnt efter hvor de førte hen: til Varde, til Koldinghus osv. og at dette var almen viden. Således er ældre kort over ejerlav, ofte langs afgrænsningen af dette, forsynet med angivelse af hvor kortets veje fører hen. Men som sagt har kun få veje navne der er overleveret i det tilgængelige navnestof. Derimod har vadesteder og broer samt vejler langt oftere navne. Det samme gælder højene. Bemærkelsesværdigt er de forholdsvis mange højnavne i de intensivt opdyrkede landbrugsområder tæt omkring gårdene i Tarm. Netop her og i andre tilsvarende områder langs Skjern Å manglede gravhøjene stort set i Høj og Vad-projektets kortlægninger. Den foreløbige konklusion er at gravhøjene har været her, men at de er blevet sløjfet meget tidligt, sandsynligvis ofte i middelalderen, måske endda samtidig med muldfjælsplovens introduktion i vikingetiden. Med baggrund i en formodet tidlig sløjfning lader de sig kun sjældent afsløre på luftfotografier i 24

27 nærområdet til Skjern Å. Derimod viser navnestoffet nu at de har eksisteret. Dermed synes antagelsen at højlinjerne fra baglandet vil kunne føres helt frem til ådalen, for givet. Denne antagelse ville have været langt mere hypotetisk uden de nye datasæt med stednavnematerialet. Figur 6a og 6b. Vejbeskrivende stednavne (orange firkanter) og stednavne indeholdende elementet høj (grønne trekanter) i Egvad Sogn. På figur 6b er inkluderet gravhøje (røde cirkler) og vejspor (sandfarvede linjer) registreret i forbindelse med Høj og Vad-projektet. En vis grad af overensstemmelse mellem vejspor, højrækker samt vejbetegnende stednavne kan observeres. Kort- og Matrikelstyrelsen. Med de nye datasæt kan det testes om de arkæologisk påviste overfartssteder har kontakt med højrækkerne. Tilsvarende kan ældre vejforløb udskilles, blandt andet i kraft af følgende meget instruktive eksempel hvor marknavne indgår i tolkningen. På figur 6a er de ovennævnte stednavne der beskriver et vejforløb, en bro eller et vadested indtegnet som orange firkanter, hvorimod stednavne indeholdende elementet høj er anført som grønne trekanter. Isoleret set er det svært at bedømme om vejbetegnende stednavne og højnavne kan anvendes til dels at stoppe huller i højrækkerne, og dels at påvise kommunikationslinjerne ud i selve ådalen. Ved at sammenholde det udvalgte navnestof med de registrerede vejspor og højrækker (se figur 6b) ses en række interessante træk. Her kan det ses at en række højnavne har direkte sammenfald med flere registrerede gravhøje, fx Andehøj, Grønhøj, Markskelhøj og Tinghøje, m.m., men mere vigtigt ses det at en række huller i højrækkerne stoppes ud med højnavne, antagelig navne på højlokaliteter der tidligt er blevet overpløjet, såsom Lønhøj, Mandshøj, Sorthøj og Tygeshøj. Ligeledes kan det observeres at vejbetegnende stednavne generelt synes at være 25

28 placeret nogenlunde på samme linjeføring som vejsporene og højrækkerne. Dog er en del stednavnelokaliteter også relateret til det moderne vejnet, det være sig Langbro, Sønderbro, Kyvling Bro og Brosbøl Bro. Vigtigst at notere sig er dog nok at en række af de bro- og vadestedsangivende stednavne strækker sig meget nordligt op i sognet, såsom Brosted, Kløvvejle og Vejleengene. Disse stednavnelokaliteter er med til at kunne tegne et mere præcist billede af landtrafikkens forløb i selve ådalen i et område hvor Høj og Vad-projektet hidtil kun har haft få færdselsindicerende spor at forholde sig til. Det udvalgte navnestof synes ikke at være præget af høj ælde, hvorfor nogen grad af forsigtighed må inddrages i aldersfastsættelsen af vejforløbene ud fra stednavnematerialet. Figur 7. Kort over det nordlige Egvad Sogn fra 1871, hvor hvid signatur angiver intensivt dyrket landbrugsjord, grøn signatur engarealer og rødlig signatur hedeområder. På kortet er påtegnet røde cirkler der angiver registrerede gravhøje; sorte halvcirkler der angiver stednavnelokaliteter indeholdende subst. høj. Kort- og Matrikelstyrelsen. Det er ikke helt problemfrit at anvende stednavne indeholdende høj som supplement til gravhøjsrækkerne. I en række tilfælde repræsenterer formen høj adjektivet høj noget højt, såsom i alt fald første element i stednavnet Høje Højland, men subst. høj behøver ikke specifikt at betegne en gravhøj når det optræder i stednavne, men kan også anvendes om naturlige, ikke- 26

29 menneskeskabte højder. Dog synes de stednavne i Egvad Sogn som indeholder subst. høj som sidste led, og som ikke kan knyttes til en allerede registreret gravhøjsforekomst, alene at forekomme i de intensivt opdyrkede områder omkring gårdene i Tarm (se figur 7). Havde der i Egvad Sogn været tale om at subst. høj også kan betegne landskabelige former, dvs. brugt som naturbeskrivende led, måtte det forventes at ordet skulle forekomme tilfældigt spredt over hele sognet, både på opdyrkede arealer og oprindelige hedestrækninger. Imidlertid virker dette ikke til at være tilfældet. Her skal der dog tages forbehold for at vi endnu mangler de ældste kort over Foersum og Brosbøl Ejerlav. Stednavne på -høj uden kobling til en registreret gravhøj forekommer i Egvad Sogn, altså i de intensivt opdyrkede områder der i hovedsagen utvivlsomt har været dyrket med muldfjælsplov siden vikingetid eller middelalder. Nogle af højene registreret i stednavnematerialet kan være blevet sløjfet samtidig med den intensive opdyrkning; i andre tilfælde hører sløjfningen af gravhøje nok nærmere sammen med udskiftningstidens dyrkningsintensivering. Uomtvisteligt er det at den store grad af bevaring af gravhøje i Egvad Sogn, og i Vestjylland som helhed, skyldes den sene opdyrkning af heden, noget der utvivlsomt også bærer en del af skylden for at stednavne som Andehøj, Grønhøj, Markskelhøj og Tinghøje den dag i dag betegner en faktisk gravhøjslokalitet. Ovenstående gennemgang er blot et enkelt eksempel på hvordan stednavnestof og arkæologi tilsammen rummer meget store, uudnyttede potentialer. Samme undersøgelse kunne fx også gøres med registrerering af forsvundne bebyggelser o.a. På samme vis kan stednavne også anvendes til at komplementere andre faggruppers viden om tidligere tiders kulturlandskab, fx botanikere, zoologer og etnologer. 27

30 4. Stednavnematerialet For Egvad Sogn er der blevet optegnet i alt 499 forskellige stednavne, der alle står opført i kapitel 4.4. Bag hvert stednavns opslagsform ligger en række overvejelser og principper. Disse er emnet for de følgende afsnit Sproglige betragtninger Tolkning af stednavne er ingen eksakt videnskab, men beror på navneforskerens vurdering af det forhåndenværende tolkningsgrundlag, så som kildeformer og angivelse af udtale. Selv om der for det danske sprog foreligger ret klare og entydige regler for retskrivning af ord, er retskrivning af stednavne, eller normalisering som det ofte kaldes, ikke uden sine problemer. For det første findes der ingen fastlagt norm for hvordan stednavne skal repræsenteres i skrift. Især kan der være problemer med at repræsentere stednavne på normaliseret rigsmål i områder hvor den lokale dialekt er radikalt anderledes hvad angår både sprogsystemet og ordskatten. Problemet er altså ikke alene hvordan man tolker et stednavn, men også hvordan man formidler et stednavn uden at det mister sin lokale karakter? Tolkningsprincipper Groft sagt afgør tre forskellige faktorer hvor sikkert et stednavn er tolket: 1) hvornår stednavnet er dannet, 2) hvordan kildesituationen ser ud, 3) navneforskerens dygtighed, dvs. sproglige kunnen og viden om det lokale talemål. Generelt synes danske stednavne at være dannet inden for de seneste 2000 år, men, hvis man inddrager marknavne, er hovedvægten på navnemassen dannet i løbet af de sidste år. Som hovedregel er stednavne sværere at tolke jo ældre de er; dels er vor viden om sprogets udformning mindre, og dels er ordstoffet ofte mere dunkelt og til tider ukendt. Dog kan et langt yngre stednavn også udgøre et problem. Især hvis det, ud over at være dårligt belagt i kilderne, har gennemgået en række lydudviklinger og sproglige tilpasninger som har ændret stednavnets udtryk radikalt. Netop fordi stednavne både kan udsættes for de samme udviklinger som det stedlige sprog gennemgår og kan blive tilpasset ubeslægtede, men lydligt sammenlignelige elementer, er det ikke tilrådeligt at basere en stednavnetolkning ud fra den moderne form af et stednavn. I stedet bør tolkningen foretages på baggrund af de ældst tilgængelige kildeformer og navnets lokale udtale. Dog kan både ældste kildeformer og udtaleformen være forvanskede, hvorfor det er vigtigt at have et så komplet sæt af ældre kildeformer og udtaleformer som muligt til disposition. Dermed kan man både bedømme om en kilde- eller udtaleform er pålidelig, og gennemskue hvordan stednavnets udtryk har udviklet sig over tid. 28

31 Størst lid sættes normalt til den ældst overleverede kildeform (eller den ældste pålidelige kildeform) efterfulgt af stednavnets udtaleform. For mange af mark- og naturnavnene gælder det dog at de ofte er så sent overleverede at man må sætte større lid til udtalen. Eksempelvis er stednavnet Tudmose ikke overleveret førend i indberetningen fra som Tudmose. Formelt set kan førsteleddet være både subst. tud næse, åbning på en beholder hvorfra man hælder væske ud' og verbet tude, beslægtet med subst. glda. thut 'hyl, vræl'. Ud fra kildeformen alene kan man ikke afgøre hvilken tolkningsmulighed der er den korrekte idet skriftformen kan være påvirket af den lokale dialekt. I jysk er fænomenet apokope fremherskende, dvs. udlydende vokal (en vokal til sidst i et ord) falder bort. Derfor er det umuligt at vurdere om formen Tud- går tilbage til subst. tud eller vb. tude, da sidstnævnte lokalt mister det udlydende -e. For at undgå lydligt sammenfald forlænges den trykstærke vokal oftest i apokoperede ord i jysk, men siden vokallængde ikke direkte markeres i dansk skrift, er en pålidelig udtaleform nødvendig. I udtaleformen fra optegnelsen, [Htû;E6Bmû;Es], viser udtalen af førsteleddets trykstærke vokal, [û;], at der er tale om en lang vokal. Derfor kan Tudmose uden tvivl tolkes som indeholdende vb. tude. For de andre af rapportens stednavne med forled på Tud-, nemlig Tudeng og Tudsig, findes der ingen lignende udtaleform, hvorfor de nødvendigvis er anført med begge tolkningsmuligheder i tolkningsdelen Normalisering I denne rapport er stednavnematerialet normaliseret efter de gældende retskrivningsregler. For de navne der har en autoriseret stavemåde, er den autoriserede form blevet anvendt. Ligeledes er den vanlige stavemåde fulgt i meget anvendte stednavne også selv om skrivemåden i princippet strider mod gældende retskrivning. Selv om de gældende retskrivningsregler følges, er der stadigvæk mulighed for nogen varians i især sær- og sammenskrivning af sammensatte stednavne. I denne rapport gælder princippet at alle sammensatte stednavne sammenskrives hvis de er sammensat med almindeligt ordstof eller med personnavne. I henhold til dette princip sammenskrives derfor: Kløsand (sammensat af ordene klø noget der kradser og sand), Poulsbæk (sammensat af mandsnavnet Poul og subst. bæk), 4 Spangagrene (sammensat af ordene spang gangbro og bestemt flertal af ager) og Trindeng (sammensat af ordene trind rund og eng). Derimod er der særskrivning hvis der er tale om en sammensætning af et stednavn med et vanligt ord, fx: Askholm Made (sammensat af stednavnet Askholm og subst. made 'lavtliggende landstrækning, eng') og Klostergårds Tofter (sammensat af stednavnet Klostergård og flertal af subst. toft). Særskrivning finder også sted hvor der er tale om såkaldte underinddelingsnavne, 4 En undtagelse til denne regel gælder når et persontilnavn står i bestemt form i en stednavnesammensætning. I sådanne tilfælde særskrives der, jf. fx: Mosemandens Hus. 29

32 dvs. stednavne der er modificeret af ord som store, lille, høje, lave, nørre, øster, yderste, inderste, m.m., fx: Lille Gredsbøl (sammensat af adj. lille og stednavnet Gredsbøl) og Sønder Sjælsbøl (sammensat af komp.adj. sønder og stednavnet Sjælsbøl). Særskrivning finder også sted i de få tilfælde hvor et navn synes at have fast præposition, såsom ved og på, fx: Ved Krages Flod (stednavnet Krages Flod er modificeret af præpositionen ved). To særlige problemer udspiller sig ved normalisering af stednavne i jysk, og i særdeleshed i vestjysk, nemlig særlige jyske udtaler over for standarddanske ditto, samt forskelle i sprogsystem. Selv om det er tilstræbt at opretholde en standarddansk retskrivning, er det ikke gjort uden overvejelser om standarddansk skrivemåde ikke ødelagde det særlige lokale præg på stednavnematerialet. Fx har vestjysk langt flere palataliseringer end standarddansk hvoraf et meget oplagt eksempel findes i det lokale købstadsnavn Skjern. Et hyppigt anvendt ord i stednavne i Egvad Sogn er substantivet kær hvis lokale udtale har en klar j-lyd. Egentlig burde navne som Holmkær, Kærvang og ikke mindst Tarm Kær staves hhv. Holmkjær, Kjærwang og Tarm Kjær for at opretholde det lokale udtryk i navnene, men dette udelukker en normalisering i henhold til standarddansk skrivemåde. Ligeledes har vestjysk dialekt foranstillet bestemt artikel, hvilket ses i stednavneudtaler som [æ høl], [æ læjzer], [æ Hmu;EsBmaÙs Hhu+s], [æ Hna;7Bma7k]. Egentlig tilsiger udtalen at disse stednavne burde skrives som Æ Høl, Æ Lejr, Æ Mosmands Hus, Æ Narremark. Men siden den bestemte artikel er efterhængt i standarddansk, er brug af foranstillet artikel udelukket. Man må i sådanne tilfælde enten normalisere med efterhængt artikel: Høllet, Lejren, Mosemandens Hus, Nørremarken, eller normalisere med en ubunden form: Høl, Lejr, Mosemandshus, Nørremark. I denne rapport findes der talrige eksempler på stednavne med ubunden udtale, hvorfor det må antages at når der angives en foranstillet artikel i en udtaleform, må den bestemte form være en fast del af navnet. Derfor normaliseres der med efterhængt bestemt artikel i de stednavne hvor navnet udtales med bestemt artikel. Men den efterhængte bestemte artikels forekomst i dette stednavnemateriale skal ikke tages som udtryk for at efterhængt artikel findes i vestjysk dens forekomst hér skyldes alene normaliseringsforhold. I værste fald vil en standarddansk normalisering fremmedgøre de lokale brugere af stednavnematerialet. På den anden side er denne rapport også møntet på brugere uden for lokalområdet, hvorfor en standarddansk normalisering kan være hensigtsmæssig Stednavnematerialets karakter Generelt set er stednavnematerialet i Egvad Sogn relativt ukompliceret og nogenlunde uproblematisk at tolke. Dette kan skyldes at stednavnematerialet ikke er af synderlig høj alder, men måske skyldes det snarere at de fleste af de ord som indgår i stednavnematerialet er vanlige 30

33 ord som for de flestes vedkommende stadigvæk er i daglig brug i moderne dansk. Ord som bro, gade, gård og mose er almindelige elementer både i Egvad Sogns stednavnemateriale og i daglig tale. I en del tilfælde er der i stednavnematerialet anvendt ord der ikke længere er i brug i dansk, men som har været brugt tidligere fx i den gammeldanske periode (ca ). Af eksempler kan nævnes *athælbekk stor, betydningsfuld bæk, *bram kant, fors fos, vandfald, *korra lille dam, gadekær, *nō trug, kar og skāti noget tilspidsende. Alle disse ord er nu uddøde i dansk, men findes ofte overleveret i stednavne. Dog fornægter det lokale særpræg sig heller ikke. Især er ord som helmis 'gammel, mager, udslidt hest', høl hul, *madne fugtig eng, pregel syl og røgel 'langstrakt forhøjning, dynge, hob, den højeste og midterste del af ageren' med til at give stednavnematerialet et klart jysk og lokalt præg. Et præg der også giver sig udslag i lokale udtaler af standarddanske ord hvilket giver materialet helt sit eget udtryk. De lokale særord og variantudtaler udgør dog til tider et problem i normeringen af stednavne, hvilket der er allerede er kommenteret i kapitel En vis andel af innovation synes også at vise sig i materialet, fx findes antagelig et ord, svelling, i stednavnet Svellinggrøft der kan være en ing-afledning til verbet svelle at svulme op. Det lokalt dannede ord, svelling, må i så fald betyde noget opsvulmet. En del personnavne og tilnavne indgår også i Egvad Sogns stednavne. Nogle navne kan i princippet gå helt tilbage til vikingetiden, såsom Brōthir, Fus, Kjeld, Lauge, Self, Thūli og Tyge, selv om det langt fra behøver at have været tilfældet. Mange af de ovenstående navne har været i brug langt op i tiden, og Kjeld, Lauge og Tyge er stadig velkendte mandsnavne. Dog er det bemærkelsesværdigt at flere af de førkristne personnavnene indgår i ældre bebyggelsesnavne. Af middelalderlige mandlige person- og tilnavne kan nævnes: Fris, Graver/Gravers, Krag, Mikkel, Ole, Peder, Per, Poul, Villads, Villum. I alt er nævnt 17 forskellige mandsnavne og -tilnavne. Af rene kvindenavne kun to: Anne og Mette, hvilket sikkert afspejler en mandsdomineret side af tidligere tiders samfund. Som noget lidt særegent er der forholdsvis mange personer benævnt ved fulde navn i materialet: Lars Fursgaard, Jeppe Ilelund, Christen Møller, Hans Markussen, Niels Nålland, Laust Poulsen og Jørgen Vejmand. Langt de fleste stednavne med et sådant indhold tilhører oftest den yngre sfære af stednavne Stednavneartiklernes opbygning Stednavneartiklerne i kap følger en helt fast opbygning. I nogle henseender følger artiklerne den klassiske stednavneartikelopbygning, hvorimod de på andre punkter afspejler brugen af GISsoftware og databasebrug i indsamlings- og tolkningsarbejdet. 31

34 I figur 8 ses et eksempel fra kap på en stednavneartikel. Først i artiklen står opslagsformen (markeret med nr. 1). Opslagsformen er fremkommet dels ved en vurdering af navnets senest kendte udtryk, og dels ved en normalisering i henhold til moderne dansk retskrivning, jf. kap Herefter følger en lokalisering af stednavnelokaliteten på ejerlavsniveau (2). En i GIS-sammenhæng så løselig lokalitetsangivelse er nødvendig idet næsten en fjerdedel af materialet er ikke georefereret (se også nr. 6). Derefter følger en kronologisk ordnet oversigt over kildeformer separeret med semikolon (3). Hver kildeform står opført med kildeangivelse, datering og kildeform. I de tilfælde hvor en kilde indeholder flere kildeformer for samme stednavn, er kildeformerne separeret med komma. I de tilfælde hvor kildeformen har udtaleangivelse, står udtaleformen angivet i skarp parentes i Dania lydskrift, fx [Hgjæ7BawE7], der angiver den lokale udtale af stednavnet Gærdeager. 5 Efter lokalitetsangivelsen følger en kortfattet tolkning af stednavnet (4). At tolkningen har sin kortfattede form, skyldes dels MapInfos 255-tegns maksimum, og dels at rapporten skal kunne anvendes til hurtige og oversigtlige opslag. Figur 8. Oversigtsillustration over en stednavneartikels opbygning i kap At stednavneindsamlingen er foregået ved indtastning i et databasesystem, ses bl.a. ved angivelse af et stednavnenummer (5). Hvert stednavn har et unikt stednavnenummer der i denne rapport også udgør stednavnelokaliseringen på kortbladene sidst i rapporten. En af MapInfos store fortrin er muligheden for en præcis lokalitetsangivelse ved hjælp af x-/y-koordinater (6). Til den præcise lokalitetsangivelse har været anvendt projiceringsskalaen UTM zone 32 Euref89. Specielt for denne rapport er der blevet udarbejdet fire overlappende kort (kortblad 1-4) over Egvad Sogn. Hvis et stednavn har en præcis lokalisering med x-/y-koordinater, er den også markeret på kortbilagene sidst i rapporten, og for at lette lokaliseringen på kortbladene er der i stednavneartiklen angivet på hvilke(t) kortblad(e) stednavnet kan lokaliseres (7). For de stednavne der er behandlet i Danmarks Stednavne, bd. 17, er kildeformer og tolkning anført i det fulde omfang, for tolkningens vedkommende med sidehenvisning. 5 For en oversigt over Dania lydskrift, se Marius Kristensen, Vejledning til Brugen af Dania Lydskrift, København, 1924). 32

35 4.3. Anvendt litteratur og forkortelser DaMag = Danske Magazin (1. række), Nye Danske Magazin (2. række), Danske Magasin (3. og følgende rækker). København, 1745 ff. DAtl 1769 = Erich Pontoppidan, Den danske Atlas, bd. V. København, DiplDan = Diplomatarium Danicum 1-. Udgivet af Franz Blatt, m.fl. København Domme og Forf. = Den kongelige Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III s Tid. Udgivet ved Troels Dahlerup. København, DSLaks = Den store Laksesag - Kommissionsdomstolssagen om laksefiskeri i Skjern Å og Ringkøbing Fjord Uudgivet manuskript, Rigsarkivet. DSÅ = John Kousgård Sørensen, Danske sø- og ånavne, 1-8. København EB 1683 = Eng- og græsningsprotokol. Rigsarkivet. FrIReg = Kong Frederik den Førstes danske Registranter. Udgivet ved Kr. Erslev og W. Mollerup. København, Gst = Sidste udgave af Geodætisk Instituts målebordsblade i 1: (ca ). Til ældre udgaver og til 4 cm kort (1:25.000) henvises med Gst + årstal. Guide = Optegnelser af generalstabens guider og (fra 1951) Geodætisk Instituts topografer. H. Madsen 1916 = Indberetning m. fonetisk optegnelse til Stednavneudvalget af H. Madsen, H. Sandvad 1913 = Indberetning m. fonetisk optegnelse til Stednavneudvalget af H. Sandvad, I 1913 = H. Sandvad 1913, se denne. I = Indberetning til stednavneudvalget med en meget skriftsprogspræget lydskriftsgengivelse. I 1956 = Veirup 1956, se denne. Jb = Jordebog fra Lundenæs Amt. For Egvad Sogn findes der jordebøger for årstallene 1597,1599, 1607, 1648 og Rigsarkivet. JyTingsv. = Gamle jydske Tingsvidner. Udgivet af O. Nielsen. København, KancBrevb = Kancelliets Brevbøger I-. Udgivet af C.F. Bricka, m.fl. København, KronSk = Kronens Skøder I-. Udgivet af L. Laursen, m.fl. København, M 1688 = Matrikel af Rigsarkivet. M 1844 = Matrikel af Rigsarkivet. Mandt 1610 = Mandtal af Rigsarkivet. MB 1683 = Markbog af Rigsarkivet. Minoreret sognekort = Formindsket, sognevis sammentegning af matrikelkort (MK). MK = Udskiftningskort i Matrikelarkivet, Kort- og Matrikelstyrelsen. NHH = Nørre Horne Herred. Af H.K. Kristensen. Tarm, PA + år = Post- og Telegrafadressebog for Kongeriget Danmark. PrI 1638 = Præsteindberetninger til Ole Worm I. Ålborg og Ribe Stifter Udgivet ved Frank Jørgensen. København, Nørre Horne Herred indberettet Rep. = Repertorium diplomatarium regni danici mediævalis I-IV. Udgivet ved Kr. Erslev. København

36 RO = Samling af Adkomster, Indtægtsangivelser og kirkelige vedtægter for Ribe Domkapitel og Bispestol, nedskrevet , kaldet Oldemoder (Avia Ripensis). Udgivet af O. Nielsen. København, S.K. Hansen = S.Karl Hansen Tarm By og nærmeste Omegn, Hardsyssels Aarbog 15. København, Veirup 1956 = Fonetisk optegnelse 1956 af Hans Veirup til Stednavneudvalget. VibLandstSkPanteb. = Viborg Landstings Skøde- og Pantebøger. Bd. I ved Jens Holmgaard. København, Bd. 2 ved Poul Rasmussen. København, VSK = Videnskabernes Selskabs Kort. Kort over Bøvling og Lundenæs Amter m.v. København, 1800 og VSKOrig = Videnskabernes Selskabs Konceptkort Kort- og Matrikelstyrelsens kortsamling. ÆDA = De ældste danske Archivregistraturer I-V. Udgivet ved T.A. Becker, m.fl. København, Andre forkortelser: adj. = adjektiv / tillægsord. adv. = adverbium / biord. bl.a. = blandt andet. ca. = cirka. fx = for eksempel. glda. = gammeldansk (ca ). komp.adj. = komparativt adjektiv / sammenlignende tillægsord. o. = omtrent. stedn. = toponym / stednavn. subst. = substantiv / navneord. udat. = udateret. u.å. = uden år. vb. = verbum / udsagnsord. * = konstrueret ord- eller navneform. ( ) ved citering af kilder angiver et årstal i parentes selve afskriftsåret. [ ] markerer lydskriftsform. over vokal i gammeldansk ortografisk form betegner at vokalen har lang udtale. 34

37 4.4. Stednavne i Egvad Sogn Adelbæk Stednavnenr. 463 Egvad Sogn? EB 1683 i Adelbech. Dannet til glda. subst. *athælbekk 'stor, betydningsfuld bæk', jf. DSÅ 1: 37f. Agrene Østen Niels Nållunds Stednavnenr. 153, kortblad 1 x-koord.: ,99 y-koord.: ,26 MK 1799 (1816) Agrene østen Niels Nollunds. Henviser til nogle agre øst for gården Nållund. Andehøj Stednavnenr. 309, kortblad 3 og 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,51 y-koord.: ,53 I Andehøj, [aandhyv]; I 1956 [HÅ;ÙBhywZ] Sammensat af fuglebetegnelsen and og subst. høj. Anneris Balle Stednavnenr. 481, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,98 y-koord.: ,53 VSKOrig 1795 Annerisballe. Sammensat af stednavnet Anneris (sammensat af subst. and, eller snarest kvindenavnet Anne, og subst. ris kratskov, småskov ) og subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet'. Annesæde Stednavnenr. 478, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,77 y-koord.: ,51 VSKOrig 1795 Annæsæde. Sammensat genitiv af kvindenavnet Anne og subst. sæde, glda. *sætæ opholdssted. Annexpræstegård Stednavnenr. 389, kortblad 4 x-koord.: ,75 y-koord.: ,96 PrI 1638 Egvad prestegaardt; MB 1683 Egwad Sogens Annex Prestegaard; VSKOrig 1795 Annexgrd. Dannet til det sammensatte subst. annekspræstegård 'gård i annekssogn, hvis indtægter går til præsten'. Samme lokalitet som Kirkegård, stednavnenr. 41. Askholm Stednavnenr. 232, kortblad 1 x-koord.: ,14 y-koord.: ,13 EB 1683 Aschholm, Asckholm; MK 1799 (1816) Askholm; I Askholm Sø, [aaskhwolm]; I 1956 Askholm Sø, [HÅ;skBhwolZm HsÒ+]. Sammensat af træbetegnelsen ask og subst. holm 'lille ø, forhøjning i lavtliggende område'. 35

38 Askholm Brinker Stednavnenr. 233, kortblad 1 x-koord.: ,1 y-koord.: ,39 MK 1799 (1816) Askholm Brinker. Sidsteleddet er flertal af subst. brink 'bakkeskråning, skrænt, flod- å- eller fjordskrænt', om førsteleddet, se Askholm ovenfor. Askholm Enge Stednavnenr. 243, kortblad 1 x-koord.: ,57 y-koord.: ,44 I [aaskhwolm enge]; I 1956 [HÅ;skBhwolZm HæN;]. Sidsteleddet er flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund', om førsteleddet, se Askholm ovenfor. Askholm Made Stednavnenr. 234, kortblad 1 x-koord.: ,86 y-koord.: ,13 MK 1799 (1816) Askholm Maae. Sidsteleddet er subst. made 'lavtliggende landstrækning, eng', om førsteleddet, se Askholm ovenfor. Askholm Sø Stednavnenr. 78, kortblad 1 x-koord.: ,45 y-koord.: ,63 Gst 1871 Askholm Sø; I 1913 [HÅ;skhwŽm sy+e]. Sidsteleddet er flertal af subst. sø, om førsteleddet, se Askholm ovenfor. Samme lokalitet som Tånholms Sø. Bakkegård Stednavnenr. 341, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,01 y-koord.: ,75 I 1956 [HbaZgEBgo+7]. Sammensat af subst. bakke og subst. gård. Bakkely Stednavnenr. 49, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,46 y-koord.: ,19 Gst Bakkely. Nyere romantiserende gårdnavn. Balger Hus Stednavnenr. 84, kortblad 1 x-koord.: ,59 y-koord.: ,2 VSKOrig 1797 Balger Huus. Førsteleddet er enten stednavnet Balleager eller Ballekær, se disse; sidsteleddet er subst. hus. Balleager Tægt Stednavnenr. 361 MB 1683 Balle Ager Tegt. Sidsteleddet er subst. tægt dyrket jordstykke ; førsteleddet er et stednavn Balleager (sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. ager 'mark, dyrket jord'). 36

39 Ballebusk Stednavnenr. 443 EB 1683 Ballebusk i Ballekier. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. busk. Balleflod Stednavnenr. 185, kortblad 1 x-koord.: ,17 y-koord.: ,46 MK 1799 (1816) Balleflod; I [balleflue]; I 1956 [HbalEBflû+E]. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. flod opstemmet vand, stor å, oversvømmelse. Ballegård Stednavnenr. 20, kortblad 1 x-koord.: ,8 y-koord.: ,55 Jb 1597, Jb 1599 Ballegaard; MB 1683 Ballegaard, Ballegaards Tegt, Ballegar; 1729 DSLaks s. 20 Ballegaard; Gst 1871 Baldergaard; Guide 1871 Ballergaard; Gst Ballegaard; I 1913 [ba½ehgo+7]; I 1956 [HballEBgo+7]; PA 1966 Ballegård. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. gård. DS , s. 567: Se indl. om forleddet balle.. Ballegård Stednavnenr. 211, kortblad 1 x-koord.: ,84 y-koord.: ,57 MK 1799 (1816) Ballegaard. Se Ballegård, stednavnenr Anden placering på lokaliteten. Ballehale Stednavnenr. 256, kortblad 1 x-koord.: ,08 y-koord.: ,65 I [ballehaal]; I 1956 [HbalEBhÅ;l] Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. hale 'smalt, indsnævrende langstrakt jordstykke eller terrænformation. Ballehede Stednavnenr. 184, kortblad 1 x-koord.: ,88 y-koord.: ,11 MK 1799 (1816) Balle Hede. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. hede. Ballehøj Stednavnenr. 186, kortblad 1 x-koord.: ,84 y-koord.: ,22 MK 1799 (1816) Ballehöi. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. høj. Ballekær Stednavnenr. 219, kortblad 1 x-koord.: ,31 y-koord.: ,33 EB 1683 Ballekier; 1729 DSLaks s. 348, 425, 485, 489 Balle Kiær; MK 1799 (1816) Ballekjer. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. kær, glda. kiar, 'krat, sump'. 37

40 Ballekær Løkke Stednavnenr. 469 EB 1683 Ballekier løcke. Sammensat af stednavnet Ballekær (dannet af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. kær, glda. kiar, 'krat, sump') og subst. løkke 'indhegnet stykke jord, indelukke'. Ballemose Stednavnenr. 282, kortblad 1 x-koord.: y-koord.: ,13 I [ballemues]; I 1956 [HbalEBmû;Es]. Sammensat af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet' og subst. mose 'sumpet landområde'. Baller Stednavnenr. 187, kortblad 1 x-koord.: ,12 y-koord.: ,92 MB 1683 Boeler Tegt, Boller Tegt, Boler Tegt; MK 1799 (1816) Baller. Muligvis flertal af subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet'. Bavnbæk Stednavnenr. 217, kortblad 1 x-koord.: ,08 y-koord.: ,54 MB 1683 Banbeck Løcke, Banbeg Løcke; MK 1799 (1816) Baunbek. DS , s. 567: forleddet er subst. bavn. Jfr. DSÅ I 126f.. Bavnbæk kunne være det oprindelige navn for Tarm Bæk, jfr. lokaliseringen af Bavnbæk Gårde, stednavnenr Bavnbæk Gårde Stednavnenr. 336, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,64 y-koord.: ,1 I 1956 [Hbaw;nBbæk go;7]. Sammensat af stednavnet Bavnbæk og flertal af subst. gård. Bavnbæk Tofter Stednavnenr. 212, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,76 y-koord.: ,99 MK 1799 (1816) Baunbek Tofter. Sammensat af stednavnet Bavnbæk og flertal af subst. toft, her i den jyske betydning 'agerstykker i almindelighed'. Bavnhøj Stednavnenr. 321, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,08 y-koord.: ,8 I Baunhøj, [baunhyv]; I 1956 [Hbaw;nBhywZ]. Dannet af subst. bavnehøj 'forhøjning hvorpå der stod et bål der tændtes som signal, fx i krigstilfælde'. Er vistnok ikke den samme som den bavnehøj i Forsum, der skulle være placeret mellem gårdene Vestergård, stednavnenr. 61, og Bakkely, stednavnenr

41 Birkemose Gård Stednavnenr. 39, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,93 y-koord.: ,32 Gst Birkemosegård; I 1956 [Hbi7ZgEBmûs Hgo+7]. Sammensat af et personnavn eller et ellers ukendt lokalt stednavn Birkemose (sammensat af kollektivsubst. birke 'birkebevoksning' og mose) og gård. Bisgård Agre Stednavnenr. 101, kortblad 2 x-koord.: ,81 y-koord.: ,76 MK 1799 (1816) Bidsgaard Agre. Sidsteleddet er flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord', om forleddet se under Mellemste Bisgård. Bisgård Bro Stednavnenr. 102, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,77 y-koord.: ,76 MK 1799 (1816) Bisgaard Broe. Sidsteleddet er subst. bro, om forleddet se under Mellemste Bisgård. Bisgårde Stednavnenr. 453 EB 1683 Tarm Biszgaard. Sammensat af subst. bisp 'biskop' og subst. gård. Nu opdelt i tre gårde, hvorfor det overordnede navn står i flertal. Se under Mellemste Bisgård for stednavnets tolkning. Bisgård Eng Stednavnenr. 451 EB 1683 Bisgrd eng. Sammensat af stednavnet Bisgårde, se dette, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Bisgård Sønderhede Stednavnenr. 92, kortblad 4 x-koord.: ,38 y-koord.: ,42 MK1799 (1816) Bisgaard Sonder Heede. Sidsteleddet er stednavnet Sønderhede, om forleddet se under Mellemste Bisgård. Bisgård Vandmølle Stednavnenr. 472, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,75 y-koord.: ,88 VSKOrig 1795 Bisgaard mölle. Sidsteleddet er subst. vandmølle; om forleddet se Mellemste Bisgård. Bjergvang Stednavnenr. 44, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,27 y-koord.: ,38 Gst Bjergvang. Sammensat af subst. bjerg 'bakke' og subst. vang 'dyrket agerjord'. 39

42 Bjerregård Stednavnenr. 55, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,05 y-koord.: ,13 Gst Bjerregård; I Bjergaard; I 1956 [Hbjæ7EBgo+7]. Sammensat af subst. bjerg 'bakke' og subst. gård. Blankmose Agre Stednavnenr. 285, kortblad 2 x-koord.: ,41 y-koord.: ,38 I Blankmoseager, [-auer]; I 1956 [HblaNZkmûsBawE7]. Sidsteleddet er flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Førsteleddet er stednavnet Blankmose (sandsynligvis sammensat af det tyske låneord blank 'lys, klar, skinnende' og subst. mose 'sumpet landområde'). Blankmose Høj Stednavnenr. 286, kortblad 2 x-koord.: ,55 y-koord.: ,35 I Blankmosehøj, [blankmushyv]; I 1956 [HblaNZkmûsBhywZ]. Sidsteleddet er subst. høj; om førsteleddet se Blankmoseagre. Indberetning : Sagnet fortæller at der i sin Tid har været særlig Uro i Højen, og hvor der i sin Tid skal være gjort Forsøg paa at hæve en skjult Skat, har senere været benyttet bag en Skydebane for at opfange Kuglerne. Nu tilplantet. Blåkilde Stednavnenr. 35, kortblad 1 x-koord.: ,53 y-koord.: ,09 Gst Blåkilde. Navnet har i sin oprindelse i virksomheden Blåkilde fra Randersegnen, der overtog Tarm Mølles bygning lidt før Nu en bebyggelse med bl.a. ungdomsskole. Bonum Stednavnenr. 485 Egvad Sogn. Oprindeligt krongods, omtalt som Bonum og Østerby i 1573 (NHH, s. 391) og 393. Bon- kan være et oprindeligt vanddragsnavn, *Bōna med betydningen den blanke, jf. DSÅ 1 s Sidste led -um kan være enten en dativ pluralis endelse eller stednavnelementet hēm hjem, bebyggelse. Hvis der er tale om sidstnævnte mulighed, kan der være tale om en nedlagt bebyggelse fra jernalder. Borris Å Stednavnenr. 486, kortblad 1 x-koord.: ,86 y-koord.: , DSLaks. s. 121 Bores Aae. Sandsynligvis sammensat af stednavnet Borris, se DS 17, s. 533, og subst. å 'vandløb'. Braming Stednavnenr. 394 Egvad Sogn. Jb 1597 Bramings hustedt; Jb 1599 braming. Tidl. bebyggelse. DS , s. 567: Hvis navnet er en ægte ing-afledning kan det være af samme oprindelse som sogne-navnet Bramming i Gørding h., Ribe a. Det tolkes af Kr. Hald i Nuda.Ordb. som en afledning til subst. glda. *bram 'kant'. Uanset om -ing er primær eller går tilbage til et efterled af anden oprindelse, f.eks. subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund', må som muligt forled også nævnes plantenavnet bram 'brombær'; jfr. Bramskov i Mejrup s., Hjerm h. (p. 159). 40

43 Bredeng Stednavnenr. 508, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,31 y-koord.: ,26 Minoreret Sognekort 1839 Bred Eng. Sammensat af adj. bred og subst. subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Bredeng Stednavnenr. 418 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Breeng. Antagelig sammensat af adj. bred og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Bredkær Stednavnenr. 147, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,27 y-koord.: ,9 MB 1683 Brekiers Agre; MK 1799 (1816) Bred Kind; I Britkjær. Sammensat af adj. bred og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Brinkagre Stednavnenr. 378 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Bring Agre. Sammensat af subst. brink 'bakkeskråning, skrænt, flod- å- eller fjordskrænt' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Brinkeng Stednavnenr. 416 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Brinch eng. Sammensat af subst. brink 'bakkeskråning, skrænt, flod- å- eller fjordskrænt' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Brogård Stednavnenr. 395 Tarm Ejerlav, Egvad Sogn? 30/ JyTingsv. 48 Brogaard; Jb 1648 (hér?) Bronng. DS , s. 567: Navnet kan have sammenhæng med broen over Skjern Å, omtalt flere gange i 1500-tallet (Palle Fløe og O. Nielsen, Historiske Efterretninger om Nørre Horne Herred p. 66 ff.). Den præcise lokalisering af denne gård er svær at fastslå. Der kan være tale om den gård i Skjern, der ligger for enden af den store bro over Skjern Å. Mindre sandsynligt er at der kan være tale om en forsvundet gård ved Kurbæk omtrent ved Spanggård/Spangager, stednavnenr. 176 og 356 (her indgår Brogård i dag i gadenavnet Brogårdsvej). Brong? Stednavnenr. 487 Iflg. NHH s. 392 kaldtes en smeds bol i Tarm for Brongg i 1600-tallet. Navnets oprindelse er uklar. 41

44 Brosbøl Stednavnenr. 62, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,65 y-koord.: , DaMag 3. rk. I.120 (hér?) Brøsbul; KancBrevb 26/ Brasbøl; KronSk 6/ Brasbyl; PrI 1638 Brosbøll; MB 1683 Broesbølle Gaard; EB 1683 Broerspil Gaard; M 1688 Broersbølgaard; DAtl 1769 Brorsbøl Gaard; VSKOrig 1795 Brorßböl; M 1844 Broesbølgaard; Gst 1871 Brorsbølgaard Kro; Gst Brosbølgård, Brosbøl Kro; H. Sandvad 1913 [Hb9Ó;sbؽ], [Hb9Ósbؽ]; Veirup 1956 [Hb9o;sbؽ]. DS , s. 567f.: Mandsn. glda. Brōthir med s-genitiv er et muligt forled, trods de to indbyrdes afhængige former fra men i overensstemmelse med dialektformerne; jfr. Brorstrup i Olstrup s. (p. 510). Navnet er i så fald identisk med landsbynavnet Brorsbøl i Sønderjylland (DS IV 100). Da Brosbøl ligger nær en gammel vejoverføring over Tarm Møllebæk (Brosbøl Bro), bør også subst. bro nævnes som muligt forled. Genitiv på -s af dette appellativ er ganske vist usædvanligt, men forekommer dog; se f.eks. DSÅ I 223 (Brosbæk) og SkO A XIV 247 (Brostorp). Se også indl. under bøl. MB 1683: en eniste Grd.. Brosbøl Bro Stednavnenr. 63, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,12 y-koord.: ,75 Gst Brosbøl Bro; I 1956 [Hb9o;sbØl b9owz]. Sidsteleddet er subst. bro, om forleddet se under Brosbøl Brosbøl Kro Stednavnenr. 340, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,17 y-koord.: ,81 I 1913 [Hb9Ósbؽ k9ou+e7]; I 1956 [b9o;sbøl k9owz]. Sidsteleddet er subst. kro, om forleddet se Brosbøl. Brosbøl Plantage Stednavnenr. 66, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,22 y-koord.: ,33 Gst Brosbøl Plantage. Sidsteleddet er subst. plantage 'kunstigt anlagt skov', om forleddet se Brosbøl. Brosbøl Vad Stednavnenr. 398 EB 1683 Broßelvad. Sidsteleddet er subst. vad 'vadested', om forleddet se Brosbøl. Brosted Stednavnenr. 207, kortblad 1 x-koord.: ,55 y-koord.: ,85 MK 1799 (1816) Broested; I Brosted Eng; I 1956 [Hb9ostEBæNZ]. Dannet af et sammensat subst. brosted 'sted hvor der findes en bro'. Antagelig samme lokalitet som den Balles Brosted omtalt i NHH, s. 398 og 412, hvoraf bl.a. en dom af 1653 som omtaler Balles Brosted med fiskegård. 42

45 Bundgård Stednavnenr. 339, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,20 y-koord.: ,34 I 1956 [HboÙ;Bgo;7]. Antagelig sammensat af subst. bonde og subst. gård. Der kan også være tale om en opkaldelse efter et af de talrige Bundgårde i Ringkøbing Amt: (jfr. DS 17, s. 204, 301, 366, 372, 405, 527, 530). Jf. NHH s Bundgård Mose Stednavnenr. 296, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,47 y-koord.: ,41 I Bundgaardmose, [-mues]; I 1956 [HboÙ;goBmû;Es]. Sidsteleddet er subst. mose 'sumpet landområde', om forleddet se Bundgård. Bybæk Stednavnenr. 408 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 ved Bybech. Sammensat af subst. by 'landsby' og subst. bæk 'vandløb'. Bytoft Stednavnenr. 265, kortblad 1 x-koord.: ,68 y-koord.: ,02 MB 1683 Bygtofte Fald; MK 1799 (1816) Bytofter; I Bytoft; I 1956 [HbyBtÅwt]. Efter ældste kildeform at dømme er forleddet plantebetegnelsen byg, men iflg. kildeformen fra MK og for Bytoft Ender (se dette), kan der alternativt være tale om subst. by 'landsby, samling af huse'. Om sidsteleddet, flertal af subst. toft, se indl , s. xxxix. Bytoft Ender Stednavnenr. 214, kortblad 1 x-koord.: ,71 y-koord.: ,85 MK 1799 (1816) Byetoft Ender. Sidsteleddet er flertal af subst. ende 'enden af noget, den del der vender hen mod noget'. Om forleddet, se Bytoft. Bække Stednavnenr. 405 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. PrI 1638 Becke; EB 1683 ved Beche. Dannet til en flertalsform af subst. bæk 'vandløb'. Er muligvis ikke et stednavn. Bækkesig Stednavnenr. 325, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,56 y-koord.: ,67 I Bækkesig; I 1956 [HbæZkBsi+G]. Forleddet er flertal af subst. bæk 'vandløb'; efterleddet subst. sig 'fugtig lavning, hvor der står vand om vinteren'. Bæksagre Stednavnenr. 385 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Bæksagre. Forleddet er subst. bæk 'vandløb'; efterleddet flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. 43

46 Bøndertoft Stednavnenr. 117, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,25 y-koord.: ,08 MB 1683 Bønder Tofft Fald; MK 1799 (1816) Bönder Toft. Førsteleddet er flertal af subst. bonde; sidsteleddet subst. toft, se indl , s. xxxix. Bøtmose Stednavnenr. 328, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,49 y-koord.: ,28 I Bötmose, [bøtmos]; I 1956 [HbØZtBmû;Es]. Førsteleddet er sandsynligvis subst. bøtte 'rundt (træ)kar', muligvis anvendt sammenlignende? Sidsteleddet er subst. mose 'sumpet landområde'. Bøvervig Stednavnenr. 439 EB 1683 Bøyrvig. Muligvis er førsteleddet en sammentrækning af et oprindeligt stednavn Byager (sammensat af subst. by og ager 'mark, dyrket jord'). Sidsteleddet er subst. vig 'en mindre bugt'. Bøvervig Eng Stednavnenr. 392, kortblad 1 x-koord.: ,84 y-koord.: ,64 MK 1799 (1816) Bövervig Enge; I Bövervig-Eng, [bøwervig-eng]; I 1956 [HbØwErBvi; HæNZ]. Sammensat af stednavnet Bøvervig, se dette, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Christen Møllers Lavjord Stednavnenr. 111, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,17 y-koord.: ,32 MK 1799 (1816) Christ. Møllers Lavgjer. Sammensat af genitiv af personnavnet Christen Møller og stednavnet Lavjord, se dette. Christen Møllers Toft Stednavnenr. 4, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,46 y-koord.: ,95 MK 1799 (1816) Christen Möllers Toft. Sammensat af genitiv af personnavnet Christen Møller og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Dalgård Stednavnenr. 47, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,37 y-koord.: ,59 Gst Dalgård; I Dalgaarden; I 1956 [æ HdalBgo+7]. Sammensat af subst. dal og subst. gård. Indberetning : Nyt Navn. Damgård Stednavnenr. 54, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,44 y-koord.: ,87 Gst Damgård; I 1956 [Hdam;Bgo]. Sammensat af subst. dam og subst. gård. 44

47 Damhale Stednavnenr. 326, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,62 y-koord.: ,43 I Damhale; I 1956 [Hdam;BhÅ;l]. Sammensat af subst. dam og subst. hale, glda. hali, der i stednavne anvendes om langsmalende terrænformationer'. Damhul Stednavnenr. 299, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,97 y-koord.: ,44 I Damhul, [damhwol]; I 1956 [Hdam;Bhwol]. Sammensat af subst. dam og subst. hul 'lavning i terrænet'. Indberetning : Tidligere Vandmölledam Dres Ebsens Gade Stednavnenr. 488, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,03 y-koord.: ,72 Sammensat af personnavnet Dres Ebsen og subst. gade. Til tider er lokaliteten også blot blevet kaldt Gade. Det oprindelige navn på denne del af Tarm by, iflg. NHH s Egvad Stednavnenr. 8, kortblad 2 og 4 x-koord.: ,89 y-koord.: ,4 Ca RO 111 ekwath; 12/ Ekwad; KancBrevb 13/ Eggevad; Jb 1597 Egwad sogenn; Mandt 1610 Eguad/Egewad; PrI 1638 Egvad kiercke; MB 1683 Egwad, Eigvad; M 1688 Egwad Sogn; DAtl 1769 Egvad Sogn; VSK Orig 1795 Egvad K; M 1844 Egvad Sogn; Gst 1781, Gst Egvad Ke; PA 1966 Egvad Kirke; H. Sandvad 1913 [He;GvaD]; Veirup 1956 [HeGBvED]. DS , s. 568: Forleddet er trænavnet eg, glda. ēk. Se indl. om efterleddet vad. Egvad kirke ligger ved Gråhede Bæk.. Ejbæk Stednavnenr. 30, kortblad 2 x-koord.: ,73 y-koord.: ,93 Gst 1871, Gst Ejbæk. Sammensat af træbetegnelsen eg og subst. bæk 'vandløb'. Ejbæk Bro Stednavnenr. 31, kortblad 2 og 4 x-koord.: ,09 y-koord.: ,88 Gst 1871, Gst Ejbæk Bro. Sammensat af stednavnet Ejbæk, se dette, og subst. bro. Elklink Stednavnenr. 260, kortblad 1 x-koord.: ,28 y-koord.: ,28 EB 1683 Elklinck; MK 1799 (1816) Elklink; I Elklink. Antagelig sammensat af træbetegnelsen el og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke (der adskiller sig fra de omkringliggende jorde)'. Enggård Stednavnenr. 48, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,56 y-koord.: ,71 Gst Enggård. Sammensat af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund' og subst. gård. 45

48 Enghaver Stednavnenr. 427 EB 1683 Enghaue. Dannet til subst. enghave 'indhegnet stykke eng'. Engskifter Stednavnenr. 250, kortblad 1 x-koord.: ,59 y-koord.: ,59 I Eng-Skifter; I 1956 [HæN; BskywZtEr]. Sammensat af subst. dal og flertal af subst. skifte 'del af et jordstykke'. Flodagre Stednavnenr. 127, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,51 y-koord.: ,67 MK 1799 (1816) Fold Agre. Sammensat af subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Flodgård (?) Stednavnenr. 434 EB 1683 Flogaard. Sammensat af subst. flo(d) 'vandsamling' og subst. gård. Foersum Stednavnenr. 9, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,51 y-koord.: ,49 U.d (1540 Rep 4539) Faarßum/Forßum, Forßum mølle; 12/ (1729) Foursom; KancBrevb 27/ Forsum; Jb 1597 fuorsum; Mandt 1610 fuorßom; Vib- LandstSkPanteb. 4/ p. 261 Fursum; PrI 1638 Forsom bye; MB 1683 Foersum/Foursum/Forsum; M 1688 Foersumbye; VSKOrig 1795 Nörre og Sönder Foersum; M 1844 Foersum; Gst 1871 Forsum; H. Sandvad 1913 [Hfo;sUm]; Veirup 1956 [Hfu;rBsEm]. DS , s. 568: Navnet tolkes af Kr. Hald, Stedn. paa -um p. 64, med tvivl på grund af den sparsomme middelalderlige overlevering, som et hēm-navn, sammensat med subst. glda. fors 'strøm, fos', der også antages at indgå i det vestsjællandske landsbynavn Forsinge. Det findes endvidere som forled i et bornholmsk og et skånsk vandløbsnavn (Fossebæk, Forsback) og i usammensat form i Lerup s. i Ø. Hanherred: PrI 1638 Foß; nu som førsteled i Fosdalen; se DSÅ Il 134 f. Medens ordet således er sjældent i danske stednavne er det af indlysende geografiske grunde meget udbredt på svensk og norsk område; bl.a. er norske heim-navne sammensat med foss (Kr. Hald, l.c.). Foersum, med den middelalderlige vandmølle, ligger i et moseagtigt kær ved Møllebæk, m fra dens udspring og ca. 7 m lavere end dette. Møllens placering så nær bækkens udspring må være betinget af en relativ kraftig og vandrig strøm. De topografiske forhold kan derfor siges at underbygge den spinkle middelalderlige overlevering. Se også indl. under -um. Foersum Møllegård Stednavnenr. 52, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,13 y-koord.: ,8 VSKOrig 1795 Foersum, Foersum M; Gst Foersum Møllegård. Sammensat af stednavnet Foersum, se dette, og det sammensatte subst. møllegård 'gård tilhørende en mølle'. 46

49 Foersum Teglsø Stednavnenr. 40, kortblad 4 x-koord.: ,91 y-koord.: ,7 Foersum Teglsø. Sammensat af stednavnet Foersum, se dette, og det sammensatte subst. teglsø 'sø dannet ved teglfremstilling'. Fogdens Krog Stednavnenr. 448 EB 1683 Fodens krog. Kildeformens førsteled synes at være en forvansket form af subst. foged 'embedsmand' og subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Foldagre Stednavnenr. 122, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,83 y-koord.: ,87 MK 1799 (1816) Fold Agre. Sammensat af subst. fold og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Fortehave Stednavnenr. 467 EB 1683 Forthaue. Førsteleddet er subst. forte 'åben plads, stykke græsjord', eller evt. '(kreatur)vej'; andet led er subst. have 'indhegnet stykke jord'. Fovrkrog Stednavnenr. 458 EB 1683 Fourkrog. Forleddet er en lokal udvikling af adj. fager 'smuk, køn'; efterleddet er subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Frisholm Stednavnenr. 425 EB 1683 Friisholm til annekspræstegaarden. Sandsynligvis dannet af tilnavnet Fris 'en fra Frisland' og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Fusgård Stednavnenr. 13, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,16 y-koord.: ,27 MK 1799 (1816) Fuursgaard; VSKOrig 1795 Fuusgrd; Gst 1871, Gst Fusgaard; I 1913 [Hfu;sgO7]; I 1956 [Hfu;sBgo]; PA 1966 Fusgård. DS , s. 568: Samme navn som Fusgård i Hemmet s. (DS , s. 568: Forleddet er snarest tilnavnet glda. Fus, dannet til adj. fus 'ivrig, begærlig' (DgP). Jfr. DSP II 166, note.) 47

50 Fælled Stednavnenr. 317, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,6 y-koord.: ,49 EB 1683 i Fel, i Feller; I Fælled; I 1956 [fæle]. Dannet af substantivet fælled 'areal til landsbyboernes fælles anvendelse'. Fælles Skolemose Stednavnenr. 331, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,67 y-koord.: ,01 I Fælleds Skolemose; I 1956 [fælzes Hskû;ElBmû;Es]. Navnet henviser til den i fællesskab holdte del af skolemosen. Fælleskær Stednavnenr. 468 EB 1683 i Felliskier. Dannet af det sammensatte subst. fælleskær 'kær landsbyen har i fællesskab'. Fårpøt Stednavnenr. 415 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Faarpøt. Sammensat af dyrebetegnelsen får og subst. pyt, jysk pøt 'sumpet hul, vandsamling'. Gadegårde Stednavnenr. 81, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,61 y-koord.: ,39 Gst 1871 Gadegaarde; I 1913 [HgÅ;6gò7]; I 1956 [æ HgÅ;6Bgo;7]. Sammensat af subst. gade og flertal af subst. gård. Gadetoft Stednavnenr. 3, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,27 y-koord.: ,14 MK 1799 (1816) Gade Toft. Sammensat af subst. gade og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Galjehøj Stednavnenr. 307, kortblad 3 og 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,04 y-koord.: ,18 I Galjehøj, [gallehyv]; I 1956 [galehhywz], Dannet af det sammensatte subst. galgehøj 'høj hvorpå der står en galge'. Gammeljord Stednavnenr. 215, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,37 y-koord.: ,38 MK 1799 (1816) Gammelgjer. Sammensat af adj. gammel og subst. jord. 48

51 Gammeljord Fald Stednavnenr. 369 MB 1683 Gammel Jord Fald. Sammensat af stedn. Gammeljord og subst. fald 'samling af agre'. Gammelløkker Stednavnenr. 198, kortblad 1 x-koord.: ,58 y-koord.: ,76 MK 1799 (1816) Gammel Lykker. Sammensat af adj. gammel og flertal af subst. løkke 'indhegning'. Gedemose Stednavnenr. 106, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,86 y-koord.: ,41 MK 1799 (1816) Gedemose. Sammensat af dyrebetegnelsen ged og subst. mose 'sumpet landområde'. Gravsfald Stednavnenr. 363 MB 1683 Graufues Fald. Sammensat af genitiv af subst. grav 'gravet rende eller hul' og subst. fald 'samling af agre'. Gredsbøl Stednavnenr. 7, kortblad 3 og 4 x-koord.: ,34 y-koord.: ,69 KancBrevb 17/ Gredtzbøl; PrI 1638 Gridtzbøll; Jb 1663 Gridßbyll; MB 1683 Greßbølle, Gresbølle boel; M 1688 Gresbøllegaard; DAtl 1769 Græsbøl Gaard; VSKOrig 1795 Græsbøl; M 1844 Gredsbøll; Gst 1871 Græsbøl Gd; H. Sandvad 1913 [Hg9e;sbؽ]; Veirup 1956 [Hg9esBbØl]. DS , s. 568f: Noget nærliggende personnavneforled kan der næppe peges på. Et muligt appellativt forled er subst. græs, vest jysk [gres]. Det indgår måske også i gårdnavnet Græsbøl i Lild s., V. Hanherred (Mandt 1610 Gresbøll). Se indl.om efterleddet bøl.. Gredsbøl Eng Stednavnenr. 397 EB 1683 Gredspil eng. Sammensat af stednavnet Gredsbøl, se dette, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Gredsbøl Mark Stednavnenr. 137, kortblad 3 og 4 x-koord.: ,81 y-koord.: ,74 MK 1799 (1816) Gredsböl Mark Sammensat af stednavnet Gredsbøl, se dette, og subst. mark. Grene Stednavnenr. 409 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 i Grener, i Greene. Dannet til flertalsformen af subst. gren 'forgrening, vinkel mellem to (å)grene'. 49

52 Grydemose Stednavnenr. 489, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,16 y-koord.: ,09 Minoreret Sognekort 1839 Grydemose. Sammensat af subst. gryde grydelignende fordybning og subst. mose 'sumpet landområde'. Grædsig Stednavnenr. 352 MB 1683 Gredsig Agre. Muligvis samme forled som i Gredsbøl, se dette. Efterleddet er sig 'fugtig engstrækning, oversvømmet om vinteren'. Grønfloder Stednavnenr. 93, kortblad 2 x-koord.: ,42 y-koord.: ,85 MK 1799 (1816) Grön Floder. Sammensat af adj. grøn og flertal af subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Grønhøj Stednavnenr. 29, kortblad 2 x-koord.: ,73 y-koord.: ,23 Gst 1871, Gst Grønhøj. Sammensat af adj. grøn og subst. høj. Grønsig Stednavnenr. 312, kortblad 1 x-koord.: ,95 y-koord.: ,49 Gst Grønsig; I Grönsig; I 1956 [Hg9Øn;Bsi+G]. Sammensat af adj. grøn og subst. sig 'fugtig engstrækning, oversvømmet om vinteren'. Gråhede Bæk Stednavnenr. 46 og 342, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,81 y-koord.: ,54 Gst 1871 Graahede Bæk; Gst Gråhede Bæk I 1956 [Hg9cBhi;E bæk]. Sammensat af stednavnet Gråhede, se dette (DS 17, s. 576), og subst. bæk 'vandløb'. Guldris Eng Stednavnenr. 97, kortblad 2 x-koord.: ,82 y-koord.: ,86 MK 1799 (1816) Gulriis Eng. Muligvis sammensat af plantebetegnelsen guldris, variantbetegnelse for gyldenris, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Gundmed Fald? Stednavnenr. 365 MB 1683 Gudmøe Fald, Goudmøe. Usikker tolkning, første del af forleddet kunne være det jyske subst. gund øjenmaterie antagelig sigtende til jordens beskaffenhed og udseende; sidste del af forleddet er muligvis subst. mede, glda. meta 'afskåret stykke, eng'. Efterleddet er subst. fald 'samling af agre'. 50

53 Gæragre Stednavnenr. 370 MB 1683 Ger Agre. Usikker tolkning, muligvis subst. gærde og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord', i så fald at sammenstille med Gærdeagre, stednavnenr. 267, se nedenfor. Gærdeagre Stednavnenr. 267, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,21 y-koord.: ,66 I Giereagre, [giereauer]; I 1956 [Hgjæ7BawE7]. Sammensat af subst. gærde og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Gærderud Stednavnenr. 218, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,17 y-koord.: ,55 MK 1799 (1816) Gjerud. Synes at være sammensat af subst. gærde og subst. rud, glda. ruth 'rydning'. Gållekrog Stednavnenr. 202, kortblad 1 x-koord.: ,54 y-koord.: ,89 MK 1799 (1816) Gaalle Krog. Læsningen af dette navns førsteled meget usikker. Muligvis sammensat af en form af adj. gold 'ufrugtbar' og subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Gårdkroge Stednavnenr. 191, kortblad 1 x-koord.: ,57 y-koord.: ,79 EB 1683 Gaardkrog; MK 1799 (1816) Gaardkroge; I Gaardkrog; I 1956 [Hgo;7Bkro+g]. Sammensat af subst. gård og flertal af subst. krog. Indberetning : Eng. Gåsmose Agre Stednavnenr. 268, kortblad 1 x-koord.: ,97 y-koord.: ,52 I Godsmoseagre, [godsmusauer]; I 1956 [HgÅsmûsBawE7] Sammensat af stednavnet Gåsmose (sandsynligvis sammensat af fuglebetegnelsen gås og subst. mose sumpet landområde ) og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Hans Markussens Toft Stednavnenr. 157, kortblad 1 x-koord.: ,64 y-koord.: ,55 MK 1799 (1816) H[ans] Marcussens Toft Sammensat af genitiv af personnavnet Hans Markussen og af subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Haveforte Stednavnenr. 279, kortblad 2 x-koord.: ,88 y-koord.: , S.K. Hansen s. 55 Hauforte; I Haveforte, [havfuet]; I 1956 [HhawBfûZt]. Sammensat af subst. have 'hegn, gærde, indhegning' og subst. forte 'lokal vej, kreaturvej'. 51

54 Haveng Stednavnenr. 277, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,88 y-koord.: ,07 I Haueng; I 1956 [Hhaw;BæNZ]. Sandsynligvis sammensat af subst. have 'hegn, gærde, indhegning' og subst. eng. Havenge Stednavnenr. 134, kortblad 2 x-koord.: ,81 y-koord.: ,35 MK 1799 (1816) Have Enge. Sammensat af subst. hav og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Muligvis relation til lokaliteterne Havmund og Havsø, se disse. Havmund Stednavnenr. 90, kortblad 2 Skjern Ejerlav og Sogn. x-koord.: ,8 y-koord.: ,76 VSKOrig 1797 Havmund. Sammensat af subst. hav og subst. jysk munde 'munding', se under Råddensig Bløde. Nu beliggende i Skjern Ejerlav og Sogn. Havsø Stednavnenr. 91, kortblad 2 Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn. x-koord.: ,07 y-koord.: ,22 VSKOrig 1797 Havsöe. Sammensat af subst. hav og subst. sø. Nu beliggende i Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn. Hebjerg Agre Stednavnenr. 386 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Hebierre Agre. Sammensat af stednavnet Hebjerg (sammensat af subst. hede og bjerg 'bakke') og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Hedeager Stednavnenr. 170, kortblad 1 x-koord.: ,85 y-koord.: ,39 MB 1683 Heede ager Tegt; MK 1799 (1816) Hede Ager. Sammensat af subst. hede og subst. ager 'mark, dyrket jord'. Hedeagre Stednavnenr. 140, kortblad 1, 2 og 4 x-koord.: ,84 y-koord.: ,36 MB 1683 Heede Agre; MK 1799 (1816) Heede Agre. Sammensat af subst. hede og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Hedegård Stednavnenr. 59, kortblad 3 og 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,69 y-koord.: ,2 Gst Hedegård Sammensat af subst. hede og subst. gård. 52

55 Hedehuse Stednavnenr. 480, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,89 y-koord.: ,22 VSKOrig 1795 Annerisballe. Sammensat af flertal af det sammensatte subst. hedehus hus beliggende på en hede. To husmandssteder på VSKOrig. Hedejord Stednavnenr. 139, kortblad 1, 2, 3 og 4 x-koord.: ,33 y-koord.: ,18 MK 1799 (1816) Heedejord. Sammensat af subst. hede og subst. jord. Hedelands Tægt Stednavnenr. 360 MB 1683 Lauhiellig Tegt, Hielandtz Tegt. Sammensat af stednavnet Hedeland (sammensat af subst. hede og land) og subst. tægt dyrket jordstykke. NB. Samme lokalitet som Lave Højland, se dette. Hedelund Tægt Stednavnenr. 350 MB 1683 Høye Hiellings Tegt, Hielund Tegt Sammensat af stednavnet Hedelund (sammensat af subst. hede og lund lille skov ) og subst. tægt dyrket jordstykke. Samme lokalitet som Høje Hellings Tægt, se dette. Helmisplet Stednavnenr. 295, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,8 y-koord.: ,37 I Helmisplet, [helmusplet]; I 1956 [Hhæl;mEsBplat] Sammensat af dyrebetegnelsen jysk helmis 'gammel, mager, udslidt hest' og subst. plet 'et lille stykke land eller jord'. Måske et sted hvor man har begravet døde heste. Helsager Stednavnenr. 344, kortblad 2 Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn. x-koord.: ,31 y-koord.: ,91 I 1913 [Hhæ½saU+E7] Svært tolkeligt navn. Førsteleddet er uvist, formelt mulig er genitiv af subst. hel 'døden, dødsriget' og subst. ager 'mark, dyrket jord'. Ikke beliggende i Egvad Sogn. Hesteholm Stednavnenr. 192, kortblad 1 x-koord.: ,19 y-koord.: ,63 MB 1683 Hest Hollom; MK 1799 (1816) Hesteholm. Sammensat af subst. hest og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. 53

56 Hjordeng Stednavnenr. 424 Tarm Ejerlav, Egvad Sogn? EB 1683 Hord eng. Antagelig en sammensætning af subst. hjord 'kreatur- eller dyreflok' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Hjortholm Vad Stednavnenr. 393, kortblad 1 x-koord.: ,02 y-koord.: ,16 12/ (1729) Hiortholm Vad; 1532 (1729) DSLaks s. 734 Hiortholm Vad; 1537 (1729) DSLaks s. 489 Hiortholm Vad, s. 492 Hiortholms Vad. DS , s. 589: Navnet refererer til en lokalitet i Skjernå-deltaet. Forleddet i Hjortholm er dyrenavnet hjort.. Vadet lå ved det nu forsvundne Hjortholm Å (muligvis lig Gammel Å, Skjern Å s gamle leje gennem Hestholm (stednavnenr. 192)), der nævnes i samme århundrede i Den store Laksesag. Hjortholm Å Stednavnenr. 490, kortblad 1 Lønborg og Egvad Sogne. x-koord.: ,45 y-koord.: , (1729) DSLaks s. 474 Hiortholm Beck; 1729 DSLaks s. 352 Hjortholm Aae; 1729 DSLaks s. 484, 485, 507 Hiortholm Aae. Om førsteleddet, se Hjortholm Vad, ovenfor. Sidsteleddet er subst. å. Hjortholm Å er muligvis en afskæring af et tidligere forløb af Skjern Å. Se NHH s. 15 for et kort over Hjortholm Ås løb. Holmeng Stednavnenr. 417 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Holm eng. Sammensat af subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Holmkær Stednavnenr. 470 MK 1799 (1816) Holm kjer. Sammensat af subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn' og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Holmsande Stednavnenr. 245, kortblad 1 x-koord.: ,56 y-koord.: ,59 I [hwolmsaand]; I 1956 [HhwolZmBsÅ;Ù]. Sammensat af subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn' og subst. sande 'sandet område'. Horsholm Stednavnenr. 209, kortblad 1 x-koord.: ,25 y-koord.: ,5 EB 1683 Horsholm; MK 1799 (1816) Horsholm; I [hoshwolm]; I 1956 [HhØ7sBhwolZm]. Sammensat af subst. hors 'hest' og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. 54

57 Horsholm Made Stednavnenr. 433 EB 1683 Horsholm Mae. Sammensat af stednavnet Horsholm, se dette, og subst. made 'eng'. Hundast Stednavnenr. 271, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,42 y-koord.: ,61 I Hundest? Usikker tolkning. Førsteleddet af navnet synes at være dyrebetegnelsen hund; sidsteleddet synes at være subst. ast 'røv'. Navnet er muligvis sammenlignende. Hundkot (?) Stednavnenr. 444 EB 1683 Hundkot. Usikker tolkning. Hvis der er tale om et stednavn, må førsteleddet være dyrebetegnelsen hund. Sidsteleddet er usikkert, muligvis en form af glda. kot 'lille hytte'. Betydningen må i så fald være noget lignende 'hundehus'. Alternativt kan der være tale om et lokalt ord, hundekød [HhuNkjEt] tørv der består af uomsat siv og dunhammer, her anvendt sammenligende om lokaliteten. Husgårde Stednavnenr. 491 Sammensat af subst. hus og flertal af subst. gård. Iflg. NHH s. 398 nævnes et Huusgaarde i Tarm by i en sag af Kan ikke lokaliseres nærmere. Højagre Stednavnenr. 324, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,83 y-koord.: ,06 I Höjagre, [hyver]; I 1956 [Hhyw;BawE7]. Sammensat af subst. høj og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Højbo Stednavnenr. 60, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,06 y-koord.: ,75 Gst Højbo. Nyere romantiserende gårdnavn. Høje Hellings Tægt Stednavnenr. 351 MB 1683 Høye Hiellings Tegt, Hielund Tegt. Sammensat af genitiv af stednavnet Høje Helling (måske sammensat af subst. hede og subst. lund eller land, eller snarest en sen ling-afledning til hede) og subst. tægt dyrket jordstykke. Ordet høje indgår her som reciprokerende element i forhold til lav i Lavhellings Tægt. Samme lokalitet som Hedelund Tægt. Høje Højland Stednavnenr. 161, kortblad 1 x-koord.: ,11 y-koord.: ,85 MK 1799 (1816) Höie Höi land. Sammensat af adj. høj og stednavnet Højland (af adj. høj eller subst. høj 'bakke, gravhøj' og land). 55

58 Høllet Stednavnenr. 329, kortblad 3 og 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,35 y-koord.: ,14 I Höllet; I 1956 [æ høl]. Antagelig bestemt form af subst. jysk høl, variantform af standarddansk hul. Hønerøgel Stednavnenr. 165, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,74 y-koord.: ,8 MK 1799 (1816) Hönroiel. Sammensat af fuglebetegnelsen høne og subst. jysk røgel 'langstrakt forhøjning, dynge, hob, den højeste og midterste del af ageren'. Hønerøgel Agre Stednavnenr. 358 MB 1683 Hønne Røgel Agre. Sammensat af stednavnet Hønerøgel, se dette, og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Jeppe Ilelunds Toft Stednavnenr. 159, kortblad 1 x-koord.: ,63 y-koord.: ,62 MK 1799 (1816) Jeppe Ilelunds Toft. Sammensat af genitiv af personnavnet Jeppe Ilelund og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Jørgen Vejmands Knold Stednavnenr. 263, kortblad 1 x-koord.: ,39 y-koord.: ,12 I Jörgen Wejmands Knold; I 1956 [Jø7En HvæJ;BmaÙs knåíz]. Sammensat af genitiv af personnavnet Jørgen Vejmand og subst. knold 'lille forhøjning'. Jåleng Stednavnenr. 259, kortblad 1 x-koord.: ,88 y-koord.: ,97 EB 1683 Jael eng; I Jaaleng; I 1956 [HJÅ;lBæNZ]. Velsagtens sammensat af subst. hjald 'forhøjning, (tørre)stillads, høstænge' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Der har muligvis været et stænge til tørring af hø på engen. Kandevejle Stednavnenr. 88, kortblad 2 x-koord.: ,08 y-koord.: ,35 VSKOrig 1797 Kan Veile; MK 1799 (1816) Kande Veile; I Kandvejl. Sammensat af subst. kande og subst. vejle 'vadested'. Kastholm Stednavnenr. 466 Egvad Sogn? EB 1683 Kastholm. Sammensat af subst. kast 'dynge, gravet grøft' og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. 56

59 Katmederne Stednavnenr. 359 MB 1683 Kadtmeederne. Sammensat af dyrebetegnelsen kat og bestemt flertal af subst. mede, glda. meta 'afskåret stykke, eng'. Keldbæk Stednavnenr. 372, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,57 y-koord.: ,82 PrI 1638 Kieldbeck; MB 1683 Kielbæck, Kellbegmoeße, Kieldbeches moeße; Kelbeg Tofft; M 1688; Kolbech; KronSk 20/ Kølbeck; VSKOrig 1795 Kielbek. Forsvunden bebyggelse. DS , s. 569: Forleddet er snarest subst. kilde, glda. kælda 'lille vandløb el. udspring med grund- el. smeltevand'. Navnet refererer antagelig til en lille bæk med udløb i Gråhede Bæk. Ved dens udspring ligger gården Kilde (I 1925 Kildegaarden; Gst Kilde), Belæggene fra 1688 og 1710 henføres i DSÅ IV 147 til Koldbæk, et ældre navn på Tarm Møllebæk i skellet mellem Egvad og Lønborg s., men hører sandsynligvis til Keldbæk. Både Kølbæk og især Koldbæk er vandløbsnavne med stor udbredelse. Medens 1688-formen snarest beror på fejllæsning af forlægget, MB 1683, skal Kølbeck i 1710 muligvis opfattes som alternativt navn. Jfr. Kølbæk i Sunds s., Hammerum h. (p. 289). Bemærk omtalen i PrI 1638: Kieldbeck, en boell samt i MB 1683 : item et øde Boel kaldis Kielbæck, ligger nord for byen, dvs. Foersum by. Anført som gård på VSKOrig Den moderne gård Kildegård, stednavnenr. 43, er muligvis placeret hvor Keldbæk tidligere lå. Kibjerg Stednavnenr. 315, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,76 y-koord.: ,95 MB 1683 Kiebierre Agre; EB 1683 ved Keberg; I Kibjerg; I 1956 [HkiBbJæ7ZE]. Sikkert sammensat af dyrebetegnelsen kid og subst. bjerg 'bakke'. Kildegård Stednavnenr. 43, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,64 y-koord.: ,61 Gst Kildegård; I Kildegaarden; I 1956 [æ HkiÍEBgo+7]. Sammensat af subst. kilde 'lille vandløb el. udspring med grund- el. smeltevand' og subst. gård. Kirkedal Stednavnenr. 298, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,17 y-koord.: ,39 MK 1799 (1816) Kirkedal; I Kirkedal, [kjerkedal]; I 1956 [HkJe7ZkBdal]. Sammensat af subst. kirke og subst. dal. Kirkegård Stednavnenr. 41, kortblad 4 x-koord.: ,75 y-koord.: ,96 MK 1799 (1816) Kirkegaard; Gst 1871, Gst Kirkegård; I 1913 [Hkjæ7+gEHgo+7]; I 1956 [HkJæ7Bgo]. Sammensat af subst. kirke og subst. gård, dvs. en gård beliggende ved kirken, eller hørende under kirken. Tidligere også kaldet Annexpræstegård, se dette, stednavnenr Indberetning 1956: Gårdnavn. 57

60 Kirkehede Stednavnenr. 149, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,29 y-koord.: ,56 MB 1683 Kircke Heede Tegt; MK 1799 (1816) Kirke Heede. Sammensat af subst. kirke og subst. hede. Kirkevejen Stednavnenr. 148, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,64 y-koord.: ,21 MK 1799 (1816) Kirkeveien. Sammensat af subst. kirke og bestemt form af subst. vej. Kivad Stednavnenr. 404 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 ved Kievad. Muligvis sammensat af dyrebetegnelsen kid 'dyreunge, gedekid' og subst. vad 'vadested'. Kjeldsvad Stednavnenr. 403 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 wed Kieldsvad. Sammensat af genitiv af enten mandsnavnet Kjeld, glda. Ketill, eller subst. kilde 'udspring med grund- el. smeltevand' og subst. vad vadested. Klingbjerge Stednavnenr. 367 MB 1683 Klingbierge. Sammensat af sandsynligvis subst. klinge 'dæmning i en grøft' og flertal af subst. bjerg 'bakke, højdedrag'. Klinker Stednavnenr. 492 Dannet af flertal af subst. klinke 'langt, smalt jordstykke'. Iflg. NHH s. 398 nævnes lokaliteten Klincher i en sag af Kan ikke lokaliseres nærmere end til området omkring Bisgårde og Gadegårde. Klostergård Stakketagre Stednavnenr. 115, kortblad 1 og 2 x-koord.: y-koord.: ,21 MK 1799 (1816) Klostergaard Stakket Agr[e]. Sammensat af stednavnet Klostergård (sammensat af subst. kloster og subst. gård) og stednavnet Stakketagre (sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'). Klostergårds Mellemtoft Stednavnenr. 114, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,68 y-koord.: ,84 MK 1799 (1816) Klostergaards Mellemtoft. Sammensat af stednavnet Klostergård, se dette, og stednavnet Mellemtoft (sammensat af adj. mellem og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'). 58

61 Klostergårds Tofter Stednavnenr. 113, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,82 y-koord.: ,63 MK 1799 (1816) Klostergaards Tofter. Sammensat af stednavnet Klostergård, se dette, og flertal af subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Klostertoft Stednavnenr. 294, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,38 y-koord.: ,17 I Kloster-Toft, [-tovt]; I 1956 [HklcstErBtÅwt]. Sammensat af subst. kloster og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Klyneshøj Stednavnenr. 493 Foersum Ejerlav?, Egvad Sogn. Førsteleddet er muligvis genitiv af det jyske subst. klyne tørv, om end persontilnavnet Klyne formelt set er en mere nærliggende mulighed. Sidsteleddet er subst. høj. Jf. NHH s Klægpytterne Stednavnenr. 246, kortblad 1 x-koord.: ,9 y-koord.: ,54 I Klægpöttene; I 1956 [æ Hklæ;gBpÒtEr]. Sammensat af adj. klæg 'klæbrigt jord' og bestemt flertal af subst. pyt 'lille vandsamling'. Indberetning : Nu delvis Eng til Høslæt. Kløsand Stednavnenr. 275, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,37 y-koord.: ,31 I [klosaand]; I 1956 [Hklø+BsÅ;Ù]. Antagelig sammensat af vb. klø 'at kradse' og subst. sand. Kløvengen Stednavnenr. 201, kortblad 1 x-koord.: ,09 y-koord.: ,1 MK 1799 (1816) Klöven; I Klöveengen; I 1956 [æ HklØ;wBæNZ]. Sammensat af subst. kløv 'kløft, stejl skrænt' og bestemt form af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Kløvvejle Stednavnenr. 203, kortblad 1 x-koord.: ,49 y-koord.: ,22 MK 1799 (1816) Klöv Veile. Sammensat af subst. kløv 'kløft, stejl skrænt' og subst. vejle 'vadested'. Kogrob Stednavnenr. 449 EB 1683 Kogroff. Sammensat af dyrebetegnelsen ko og subst. grob 'grøft, vandløb'. 59

62 Kohat Stednavnenr. 223, kortblad 1 x-koord.: ,59 y-koord.: ,1 MK 1799 (1816) Koe hat; I Kohat; I 1956 [kohhat]. Sammensat af dyrebetegnelsen ko og bestemt form af subst. hat, her anvendt sammenlignende. Jfr. DS 7, s Indberetning : Gammel Lodsplads for Hø. Kohatvej Stednavnenr. 262, kortblad 1 x-koord.: ,11 y-koord.: ,16 I Kohatvej; I 1956 [kohhatbvæj]. Sammensat af stednavnet Kohat, se dette, og subst. vej. Koholm Stednavnenr. 414 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Koholm. Sammensat af dyrebetegnelsen ko og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Kokær Stednavnenr. 494 Egvad Sogn. Er iflg. NHH s. 397 i 1688 en eng tilhørende Varde Hospital. Sammensat af dyrebetegnelsen ko og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose. Koldmose Stednavnenr. 100, kortblad 2 x-koord.: ,5 y-koord.: ,56 MK 1799 (1816) Kolmes Mose; I Koldmose, [koldmues]; I 1956 [HkcÍ;Bmû;Es]. Sammensat af adj. kold og subst. mose 'sumpet landområde'. Kong Hans' Hul Stednavnenr. 17, kortblad 1 x-koord.: ,82 y-koord.: ,41 I 1956 [kon hanzses hwol]. DS , s. 590: Navnet hentyder til beretningen om Kong Hans' styrt med hesten et sted i Tarm Kær i januar Kong Hans' Hul Stednavnenr. 231, kortblad 1 x-koord.: ,72 y-koord.: ,2 PrI 1638 (I 151) kong Hansis pytt; MK 1799 (1816) Kong Hanses [Hul]; Guide, Gst Kong Hanses Hul; I 1956 [kon hanzses hwol]. Denne lokalitet er, ligesom som stednavnenr. 17, udpeget som stedet for Kong Hans fald fra hesten. Kongens Eng Stednavnenr. 407 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 i Kongens eng. Førsteleddet er genitiv af subst. konge; sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. 60

63 Korbæk Stednavnenr. 254, kortblad 1 x-koord.: ,16 y-koord.: ,17 PrI 1638 Kurbeck [var. Kierbeck]; MB 1683 Kiere Bech, Kierre Bech, Kiære Bech; Guide 1911, Gst 1946 Kærbæk, I Korbæk; I 1956 [ko7hbæk] Sammensat af samme ord som indgår i stednavnet Korre, se under denne i Tarm bys Ejerlav, og subst. bæk 'vandløb'. Jfr. dog DSÅ 4, s. 254, under Kærbæk. Koreng Stednavnenr. 255, kortblad 1 x-koord.: ,01 y-koord.: ,51 I Koreng; I 1956 [ko7hænz] Sammensat af samme ord som indgår i stednavnet Korre, se under denne i Tarm Ejerlav, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Korkrog Stednavnenr. 450 EB 1683 Kor krog. Sammensat af samme ord som indgår i stednavnet Korre, se dette i Tarm Ejerlav, og subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Korre Stednavnenr. 438 EB 1683 Korre. Dannet af subst. glda. *korra 'lille dam, gadekær' (jfr. DSÅ 4, s. 161 f.). Ret usædvanligt navn, men et identisk eksempel findes tillige i Foersom Ejerlav, tæt ved skellet mod Gråhede, se dette. Korre Stednavnenr. 401 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Kor ved Graahede, i Korre. Dannet af subst. glda. *korra 'lille dam, gadekær' (jfr. DSÅ 4, s. 161 f.). Sjældent navn, men et identisk eksempel findes tillige i Tarm Ejerlav. Korshøj Stednavnenr. 345, kortblad 2 Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn x-koord.: ,68 y-koord.: ,23 I 1913 [HkÅsHhyU+]. Sammensat af subst. kors og subst. høj. Ikke beliggende i Egvad Sogn. Kragballe Stednavnenr. 473, kortblad 1 x-koord.: ,65 y-koord.: ,37 VSKOrig 1795 Kragballe. Sammensat af fuglebetegnelsen krage og subst. balle, glda. balgh, 'jævnt stigende forhøjning i landskabet'. Antagelig et andet navn for gården Nållund, stednavnenr

64 Kragegrøft Stednavnenr. 247, kortblad 1 x-koord.: ,59 y-koord.: ,17 I [Æ-kraaggrov]; I 1956 [Hk9ÅBg9o+f]. Sammensat af fuglebetegnelsen krage og subst. grøft. Krages Stednavnenr. 5, kortblad 1 x-koord.: ,51 y-koord.: ,32 MB 1683 Krages; EB 1683 Krag Aas/Krages; M 1688 Krageboel; DAtl 1769, VSKOrig 1795 Krages; Egvad kommunestyre 1960, PA 1966, Gst 1977 Krages; H. Madsen 1916 [HkråGEs]. DS , s. 569: Navnet kan være sammensat af fuglenavnet krage og et efterled som er reduceret til det udlydende -s. Dette efterled kan for så vidt være korrekt tolket i EB 1683, eftersom subst. ås er sprogligt og sagligt muligt ved siden af f.eks. ris, hus og sig. I 1785 nævnes et Kragesig (H.K. Kristensen, Nørre Horne Herred p. 401) som dog kan være en sekundær navnedannelse til gårdnavnet Krages. Forleddet kan imidlertid også være tilnavnet Krage som iflg. H.K. Kristensen, l.c., nævnes i 1645, altså en menneskealder før ældste belæg på gårdnavnet. I så fald skal -s snarest opfattes som genitivmorfem i et *Kragesbol (jfr. M 1688), og navnet afgiver da et af de sjældne eksempler på efterledsellipse i danske stednavne.. Krages Stakkede Agre Stednavnenr. 349 MB 1683 Kragis Stackede Agre. Sammensat af stednavnet Krages, se dette, og stednavnet Stakkede Agre (sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'). Krages Flod Stednavnenr. 160, kortblad 1 x-koord.: ,87 y-koord.: ,09 MK 1799 (1816) Krages Flöd. Sammensat af stednavnet Krages, se dette, og subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Krages Gård Stednavnenr. 37, kortblad 1 x-koord.: ,39 y-koord.: ,44 MK 1799 (1816) Kragesgaarde; M 1844 Kragesgaarde; Gst 1871 til Kragsgaarde; Gst Kragesgaarde; Gst Kragesgård; Sandvad 1913 [Hk9å;GsHgo;7]; H. Veirup 1956 [Hk9aGEsBgo;7] Sammensat af stednavnet Krages, se dette, og subst. gård. Krages Moser Stednavnenr. 156, kortblad 1 x-koord.: ,82 y-koord.: ,67 EB 1683 Kragaasmoße; MK 1799 (1816) Krages Moser. Sammensat af stednavnet Krages, se dette, og flertal af subst. mose 'sumpet landområde'. Krages Tofter Stednavnenr. 162, kortblad 1 x-koord.: ,51 y-koord.: ,73 MK 1799 (1816) Krages Tofter. Sammensat af stednavnet Krages, se dette, og flertal af subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. 62

65 Krog Stednavnenr. 428 EB 1683 i Krog. Dannet af subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Krogfald Stednavnenr. 419 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Krogfald. Sammensat af subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord' og subst. fald 'samling af agre'. Krøgbro Stednavnenr. 454, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,53 y-koord.: ,16 x-koord.: ,32 y-koord.: ,31 EB 1683 Krybroe; MK 1799 (1816) Kryb Broen. Antagelig sammensat af subst. krøge 'krumning, bugt' og subst. bro. Forekommer som navnet på to brolokaliteter på MK Krøgeng Stednavnenr. 281, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,09 y-koord.: ,67 EB 1683 ved Kryg; I Kröjeng; I 1956 [Hk9ØJ;BæNZ]. Sandsynligvis sammensat af subst. krøge 'krumning, bugt' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Krøgklink Stednavnenr S.K. Hansen s. 57 Krøjklink. Engområde tæt ved Krøgbro, se dette for førsteleddets betydning. Sidsteleddet er subst. klinke 'langt, smalt jordstykke'. Kvinthede Stednavnenr. 129 og 273, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,53 y-koord.: ,88 x-koord.: ,15 y-koord.: ,94 MK 1799 (1816) Qvint Heede ; I Kvinthede; I 1956 [HkweÙtBhi;E] Sammensat af subst. ældre nydansk kvint 'grille, list, rænke', eller måske snarest fuglebetegnelsen kvint 'bogfinke' og subst. hede. Antagelig er stednavnenr. 129 og 273 én og samme lokalitet et areal der har været af betydelig størrelse. Indberetning : Nu i Kultur som Mark. Kvinthede Grøft Stednavnenr. 24, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,85 y-koord.: ,26 Gst Kvinthede Grøft Sammensat af stednavnet Kvinthede, se dette, og subst. grøft. 63

66 Kvintsig Stednavnenr. 274, kortblad 1 x-koord.: ,31 y-koord.: ,03 I Kvintsig; I 1956 [HkweÙtBsi+g] Sammensat af subst. kvint, se under Kvinthede, stednavnenr. 129/273, og subst. sig 'lav engstrækning, oversvømmet om vinteren. Indberetning Nu i Kultur som Mark Kyvling Bro Stednavnenr. 33 og 72, kortblad 1 x-koord.: ,22 y-koord.: ,82 Gst Kyvling Bro. x-koord.: ,92 y-koord.: ,57 Sammensat af stednavnet Kyvling (i Lønborg Sogn) og subst. bro. Stednavnenr. 33 og 72 må antages at referere til én og samme lokalitet. Kærvang Stednavnenr. 173, kortblad 1 x-koord.: y-koord.: ,47 MB 1683 Kier Wang; MK 1799 (1816) Kjer Vang. Sammensat af subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose' og subst. vang 'dyrket agerjord'. Landsted Stednavnenr. 471, kortblad 1 x-koord.: ,31 y-koord.: ,31 Dannet til en (elliptisk?) form af subst. landingssted. Betegner to landingsteder ved bredderne af søerne i Tarm Kær, hvor der især blev sejlet fra holme ind til fast land. Lamdal Stednavnenr. 297, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,31 y-koord.: ,31 I Lamdal; I 1956 [Hlam;Bdal] Sammensat af dyrebetegnelsen lam og subst. dal. Langagre Stednavnenr. 353 MB 1683 Lang Agre. Sammensat af adj. lang og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Der synes ikke at være nogen topografisk sammenhæng med Langagre, stednavnenr. 371, se nedenfor. Langagre Stednavnenr. 371 MB 1683 Langagre. Sammensat af adj. lang og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Der synes ikke at være nogen topografisk sammenhæng med Langagre, stednavnenr. 353, se ovenfor Langbjerg Mose Stednavnenr. 99, kortblad 2 x-koord.: ,38 y-koord.: ,32 MK 1799 (1816) Langbjerg Mose. Sammensat af stednavnet Langbjerg (sammensat af adj. lang og subst. bjerg 'bakke') og subst. mose 'sumpet landområde'. 64

67 Langbro Stednavnenr. 19, kortblad 1 x-koord.: ,9 y-koord.: ,2 Gst 1871 Langbro; Gst Langbro. Sammensat af adj. lang og subst. bro. Lange Blinkebjerg Stednavnenr. 126, kortblad 1 og 2 x-koord.: y-koord.: ,01 MK 1799 (1816) Lang Blinkebjerg. Sammensat af adj. lang og stednavnet Blinkebjerg (sammensat af vb. blinke glitre, skinne og subst. bjerg 'bakke'). Lange Graversagre Stednavnenr. 125, kortblad 2 x-koord.: ,83 y-koord.: ,72 MK 1799 (1816) Langravers Agre. Sammensat af adj. lang og stednavnet Graversagre (sammensat af genitiv af personnavnet/erhvervsbetegnelsen Graver/graver og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'). Lange Langer Stednavnenr. 188, kortblad 1 x-koord.: ,22 y-koord.: ,45 MK 1799 (1816) Lange Langer Sammensat af flertal af adj. lang og stednavnet Langer (muligvis en sammentrukket form af Langager). Jf. Stakket Langer. Lange Spanggård Stednavnenr. 175, kortblad 1 x-koord.: ,84 y-koord.: ,41 MK 1799 (1816) Lang Spanggaard. Sammensat af adj. lang og stednavnet Spanggård (sammensat af subst. spang 'gangbro' og subst. gård). Lange Vinger Stednavnenr. 151, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,16 y-koord.: ,91 MK 1799 (1816) Lange Vinger. Sammensat af adj. lang og flertal af subst. vinge, her anvendt topografisk om vingeformede agerstykker. Langfald Agre Stednavnenr. 368 MB 1683 Landfald Agre, Langfald Agre; Sammensat af stednavnet Langfald (sammensat af adj. lang og subst. fald 'samling af agre') og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. 65

68 Langhede Hedejord Stednavnenr. 496 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. NHH s. 123 Lang Hede-Hedejord. Omtalt i NHH s. 123 i en udskiftningen af 1818 af Foersum Ejerlav. Sammensat af et stednavn Langhede (sammensat af adj. lang og subst. hede) og subst. hedejord. Langholm Stednavnenr. 460 EB 1683 Langholm. Sammensat af adj. lang og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Langmåner Stednavnenr. 180, kortblad 1 x-koord.: ,89 y-koord.: ,17 MK 1799 (1816) Lang Maaner. Sammensat af adj. lang og sandsynligvis subst. *madne, sideform til made 'eng der anvendes til høslæt'. Samme navn, men ikke nødvendigvis samme lokalitet som stednavnenr Navnet findes både nord og syd for Stakketmåner og Tværmåner, men de to agre synes ikke at have direkte topografisk sammenhæng. Langmåner Stednavnenr. 179, kortblad 1 x-koord.: ,09 y-koord.: ,25 MB 1683 Lang Maaer, Lang Maener; MK 1799 (1816) Lang Maaner. Sammensat af adj. lang og sandsynligvis subst. *madne, sideform til made 'eng der anvendes til høslæt'. Samme navn, men ikke nødvendigvis samme lokalitet som stednavnenr Navnet findes både nord og syd for Stakketmåner og Tværmåner, men de to synes ikke at have direkte topografisk sammenhæng. Langskift Klink Stednavnenr. 236, kortblad 1 x-koord.: ,99 y-koord.: ,45 MK 1799 (1816) Langskift Klink. Sammensat af stednavnet Langskifter, se stednavnenr. 237 og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke (der adskiller sig fra de omkringliggende jorde)'. Langskifter Stednavnenr. 237, kortblad 1 x-koord.: ,39 y-koord.: ,67 EB 1683 Langschiffter; MK 1799 (1816) Lang Skifter. Sammensat af adj. lang og flertal af subst. skifte 'del af et jordstykke'. Er ikke samme lokalitet som Langskifter, stednavnenr. 199, se nedenfor. Langskifter Stednavnenr. 199, kortblad 1 x-koord.: ,7 y-koord.: ,56 MK 1799 (1816) Lang Skifter; I [laang-skyvter]; I 1956 [HlÅN;BskywZtEr]. Sammensat af adj. lang og flertal af subst. skifte 'del af et jordstykke'. Se også Langskifter, ovenfor, for enslydende navn men anden lokalitet. 66

69 Lars Fursgård Fald Stednavnenr. 142, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,44 y-koord.: ,71 MK 1799 (1816) Lars Fuursgaard Fald. Sammensat af personnavnet Lars Fursgård og subst. fald 'samling af agerstykker'. Laugesenge Stednavnenr. 413 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 ved Lauesenge. Antageligvis sammensat af mandsnavnet Lauge, glda. Lagi, og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Laust Poulsens Toft Stednavnenr. 293, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,92 y-koord.: ,59 I Laust Poulsens Toft, [-towt]; I 1956 [laûst HpcwlsEns BtÅwt]. Sammensat af genitiv af personnavnet Laust Poulsen og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen', her sikkert i den jyske udvikling ager i al almindelighed. Lavgård Agre Stednavnenr. 284, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,91 y-koord.: ,43 I Laugaardagre, [laugaardauer]. Er egentlig, modsat den moderne skrivemåde, nok sammensat af stednavnet Lavjord, se nedenfor, og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Lavhelling Tægt Stednavnenr. 167, kortblad 1 x-koord.: ,06 y-koord.: ,69 MB 1683 Lauhiellig Tegt, Hielandtz Tegt; MK 1799 (1816) Lav Höiland. Sammensat af genitiv af stednavnet Lavhelling (måske sammensat af subst. hede og subst. land?) og subst. tægt dyrket jordstykke. Ordet lav indgår her som reciprokerende element i forhold til Høje i Høje Hellings Tægt. NB. Samme lokalitet som Hedeland, stednavnenr Lavjord Stednavnenr. 109, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,75 y-koord.: ,9 MB 1683 Laff Jord; MK 1799 (1816) Lavgjer. Sammensat af adj. lav 'lavere beliggende' og subst. jord. Lavjord Fold Stednavnenr. 110, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,53 y-koord.: ,13 MK 1799 (1816) Lavgjer Fold. Sammesat af stednavnet Lavjord, se dette, og subst. fold. Lejren Stednavnenr. 276, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,35 y-koord.: ,9 I Lejr; I 1956 [æ læjzer]. Bestemt form af subst. lejr. Indberetning : har været benyttet som Lejrplads for den svenske Hær, som derfra har skudt Lundenæs i Brand 67

70 Lerpøt Enge Stednavnenr. 423 Tarm Ejerlav, Egvad Sogn? EB 1683 Lerpøt enge. Dannet af det sammensatte subst. lerpyt, jysk lerpøt, 'leret, sumpet hul eller vandsamling' og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Lille Ballekær Stednavnenr. 436 EB 1683 Lille Ballekier. Førsteleddet er adj. lille; sidsteleddet er stednavnet Ballekær, se dette. Lille Blankmose Stednavnenr. 107, kortblad 2 x-koord.: ,24 y-koord.: ,81 MK 1799 (1816) Lille Blankmose. Sammensat af adj. lille og stednavnet Blankmose, se dette. Lille Gredsbøl Stednavnenr. 64, kortblad 3 og 4 x-koord.: ,51 y-koord.: ,36 Gst Lille Gredsbøl. Sammensat af adj. lille og stednavnet Gredsbøl, se dette. Lille Skovlyst Stednavnenr. 28, kortblad 2 x-koord.: ,71 y-koord.: ,23 Gst Lille Skovlyst. Nyere romantiserende bebyggelsesnavn. Lille Svellinggrøft Enge Stednavnenr. 220, kortblad 1 x-koord.: ,2 y-koord.: ,37 MK 1799 (1816) Lille Svellinggrovt Enge. Sammensat af adj. lille og stednavnet Svellinggrøft Enge, se dette. Lillevangs Agre Stednavnenr. 384 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Lille Wangs Agre; Sammensat af stednavnet Lillevang (sammensat af adj. lille og subst. vang 'dyrket agerjord') og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Lyngbjerg Krog Stednavnenr. 447 EB 1683 Lyngbierekrog. Sidsteleddet er subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'; førsteleddet er enten et ellers ukendt stednavn Lyngbjerg (sammensat af subst. lyng og subst. bjerg) eller en forvanskning af stednavnet Lønborg. Muligvis samme navn som Lyngborg Krog. 68

71 Lyngborg Krog Stednavnenr. 452 EB 1683 Lyngborre krog. Sidsteleddet er subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'; førsteleddet er enten et ellers ukendt stednavn Lyngborg (sammensat af subst. lyng og subst. borg 'højdedrag') eller en forvanskning af stednavnet Lønborg. Muligvis samme navn som Lyngbjerg Krog. Lynggård Stednavnenr. 58, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,93 y-koord.: ,85 Gst Lynggård. Sammensat af subst. lyng og subst. gård. Et nyere gårdnavn. Lyngholt Stednavnenr. 57, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,03 y-koord.: ,55 Gst Lyngholt. Sammensat af subst. lyng og subst. holt 'lille skov', nyere gårdnavn. Løkke Stednavnenr. 216, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,4 y-koord.: ,45 EB 1683 Løcke; MK 1799 (1816) Lykke. Dannet af subst. løkke 'indhegning'. Løkkegrøften Stednavnenr. 248, kortblad 1 x-koord.: ,58 y-koord.: ,64 I [lykkegrov]; I 1956 [æ HløZkBg9o+f]. Sammensat af subst. løkke 'indhegning' og bestemt form af subst. grøft. Indberetning : Nu delvis tilgroet som Eng. Lønborg Høj Stednavnenr. 283, kortblad 1 x-koord.: ,15 y-koord.: ,35 I [lønborghyv]; I 1956 [HlØn;bc7EBhywZ]. Har nok topografisk sammenhæng med lokaliteten Lønborghøje, stednavnenr.193. Lønborg Høje Stednavnenr. 193, kortblad 1 x-koord.: ,72 y-koord.: ,8 MB 1683 Lønbierre Høy, Lønbore Høy; MK 1799 (1816) Lönborrehöie. Sammensat af stednavnet Lønborg og (oprindeligt) flertal af subst. høj. Lønborg Mose Stednavnenr. 194, kortblad 1 x-koord.: ,37 y-koord.: ,12 MK 1799 (1816) Lönborre Mose. Sammensat af stednavnet Lønborg og subst. mose 'sumpet landområde'. 69

72 Lønhøj Gård Stednavnenr. 21, kortblad 1 x-koord.: ,02 y-koord.: ,21 Gst Lønhøjgård. Nyere gårdnavn, antagelig dannet med inspiration fra stednavnet Lønborg. Malmkær Stednavnenr. 96, kortblad 2 x-koord.: ,92 y-koord.: ,2 I Malmkjær, [molmkjar]; I 1956 [HmclmBkJa+7]. Sammensat af subst. malm 'bronze, metal', evt. i den ældre betydning grus, støv, og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Mandseng Stednavnenr. 302, kortblad 1 x-koord.: ,14 y-koord.: ,53 I Mandseng; I 1956 [HmaÙZsBæNZ]. Sammensat af genitiv af subst. mand og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Mandshøj Agre Stednavnenr. 141, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,27 y-koord.: ,88 MK 1799 (1816) Mandshöi Agre. Sammensat af stednavnet Mandshøj (sammensat af genitiv af subst. mand og subst. høj) og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Mandsø Stednavnenr. 303, kortblad 1 x-koord.: ,83 y-koord.: ,88 I Mandsø; I 1956 [HmaÙZsBø+]. Sammensat af genitiv af subst. mand og subst. sø. Markskel Høj Stednavnenr. 65, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,93 y-koord.: ,79 Gst Markskel Høj; I 1913 [sgjæ½ HhyU+]; I 1956 [Hma7ZkBskJæl hywz]. Sammensat af subst. (mark)skel 'matrikulær afgrænsning (mellem to marker)' og subst. høj. Mederne Stednavnenr. 357 MB 1683 Medderne. Dannet af bestemt flertal af subst. mede 'afskåret stykke, eng'. Meldhave Stednavnenr. 278, kortblad 2 x-koord.: ,52 y-koord.: ,97 I Meldhauge; I 1956 [HmæÍBhaw;]. Sammensat af adj. glda. mellæ 'mellem' og subst. have. 70

73 Meldå Stednavnenr. 497 Tingsvidne 1650 (1921 S.K. Hansen s. 55) Meldaa. Iflg. S.K. Hansen s. 55 løb denne å gennem Tarm Kær, men kan ikke lokaliseres yderligere. Sammensat af adj. glda. mellæ 'mellem' og subst. å. Mellemste Bisgård Stednavnenr. 11, kortblad 2 x-koord.: ,08 y-koord.: ,08 PrI 1638 Tarmbisgaardt; MB 1683 Tarum Bisbgaard/Bißgaard/biskgaard, Tarmbiskgaards Mølle; M 1688 Tarm Bisgaard; DAtl 1769 Tarum Bisgaard; VSKOrig 1795 Bisgaard; M 1844 Bisgaarde; Gst 1871, Mellemste Bisgaard.; H. Sandvad 1913 [HbisgO7]; Veirup 1956 [HbisBgo]. DS , s. 567: Forleddet er subst. bisp. Gården er muligvis identisk med det landbosted (colonia) i Tarm som bisp Peder af Ribe pantsatte 31/ ; jfr. H.K. Kristensen, Nørre Home Herred p Mellemtoft Stednavnenr. 112, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,32 y-koord.: ,09 MK 1799 (1816) Mellem Toft. Sammensat af adj. mellem og subst. toft. Mettes Hul Stednavnenr. 332, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,38 y-koord.: ,25 I Metteshul, [metteshwol]; I 1956 [HmæZdEsBhwol]. Sammensat af genitiv af kvindenavnet Mette og subst. hul. Midtbro Stednavnenr. 455 EB 1683 østen Mitbroe. Sammensat af adv. midt 'noget som befinder sig i midten' og subst. bro. Broen er sandsynligvis identisk med en lille bro mellem den store bro over Skjern Å og de to krøjbroer. Beliggenheden er i så fald angivet med brosignatur på MK 1799 (1816). Midterø Knolde Stednavnenr. 251, kortblad 1 x-koord.: ,74 y-koord.: ,93 I Mitterö-Knolde; I 1956 [HmiÍZdE7ø+ HknÅÍ;]. Sammensat af stednavnet Midterø (sammensat af adv. midt og subst. ø) og flertal af subst. knold. Midtskifter Stednavnenr. 432 EB 1683 Mitschiffter. Sammensat af adv. midt 'noget som befinder sig i midten' og flertal af subst. skifte 'stykke hvori et areal er inddelt'. 71

74 Midtsø Stednavnenr. 77, kortblad 1 x-koord.: ,4 y-koord.: ,53 Gst 1871 Midtsø; I 1913 [møztsy+e]; I 1956 [HmøZtBsø+]. Sammensat af adj. midt og subst. sø. Mikkelsmose Stednavnenr. 190, kortblad 1 x-koord.: ,16 y-koord.: ,76 MK 1799 (1816) Mikkels Mose. Sammensat af genitiv af Mandsnavnet Mikkel og subst. mose 'sumpet landområde'. Mosebol Stednavnenr. 483, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,39 y-koord.: ,97 VSKOrig 1795 Moseboel. Sammensat af subst. mose 'sumpet landområde' og subst. bol husmandssted'. Afsat som et hus på VSKOrig Moseeng Stednavnenr. 318, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,08 y-koord.: ,39 EB 1683 Moßeng; I Moseeng, [mueseng]; I 1956 [Hmû;EsBæNZ]. Sammensat af subst. mose 'sumpet landområde' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Mosegård Stednavnenr. 482, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,27 y-koord.: ,49 VSKOrig 1795 Mosegd. Sammensat af subst. mose 'sumpet landområde' og subst. gård. Afsat som en gård på VSKOrig Mosemandens Hus Stednavnenr. 300, kortblad 2 x-koord.: ,76 y-koord.: ,68 I Mosemandens Hus; I 1956 [æ Hmu;EsBmaÙs Hhu+s]. Sammensat af genitiv af tilnavnet Mosemanden og subst. hus. Moser Stednavnenr. 128, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,21 y-koord.: ,55 MK 1799 (1816) Moser. Dannet af flertal af subst. mose 'sumpet landområde'. Mosetægt Stednavnenr. 373 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Boese Tegt. Sammensat af subst. mose 'sumpet landområde' og subst. tægt dyrket jordstykke. 72

75 Munkeengene Stednavnenr. 238, kortblad 1 x-koord.: ,67 y-koord.: ,52 EB 1683 Munch eng; MK 1799 (1816) Munke Engene. Sammensat af flertal af subst. munk og bestemt flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Stednavnet antyder, med sin beliggenhed i forhold til middelalderbroen (1105-) over Skjern Å, en kobling til bygherren, evt. en ejer af broen over Skjern Å, nemlig Ribe Domkapitel eller et kloster i f.eks. Ribe. Asger Mø skænker i 1300-tallet gods til vedligehold af en spang over Skjern Å (Ribe Oldemor). Mølbæk Gård Stednavnenr. 50, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,43 y-koord.: ,88 Gst Mølbækgård. Sammensat af stednavnet Møllebæk, se dette, og subst. gård. Mølgård Stednavnenr. 53, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,97 y-koord.: ,56 Gst Mølgård; I 1956 [HmølBgo+7]. Sammensat af subst. mølle og subst. gård. Mølgård Stednavnenr. 6, kortblad 1 x-koord.: ,58 y-koord.: ,09 MB 1683 Tarum møllegaard; EB 1683 Tarm Mølgaard; M 1688 Tarm Møllegaard; DAtl 1769 Tarum Møllegaard; VSKOrig 1795 Møllegrd; M 1844 Mølgaarde; PA 1932 ff. Mølgaard; Trap Mølgd. DS , s. 569: Gården ligger nær den gamle Tarm Vandmølle; jfr. under Tarm.. Mølgård Mark Stednavnenr. 138, kortblad 1, 2, 3 og 4 x-koord.: ,7 y-koord.: ,08 MK 1799 (1816) Mölgaard Mark. Sammensat af stednavnet Mølgård i Tarm Ejerlav, se dette, og subst. mark. Mølholm Stednavnenr. 457 EB 1683 Mølholm. Sammensat af subst. mølle og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Kan referere til en lokalitet ved Tarm Vandmølle eller Bisgård Vandmølle, evt. en hidtil uidentificeret vandmølle. Møllebæk Stednavnenr. 51, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,65 y-koord.: ,24 Gst Møllebæk; I 1956 [HmØl;Bbæk]. Sammensat af subst. mølle og subst. bæk 'vandløb'. 73

76 Mølledam Stednavnenr. 498, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,96 y-koord.: ,49 MK o.1800 Møl Dam. Sammensat af subst. mølle og subst. dam. Narredige Stednavnenr. 239, kortblad 1 x-koord.: ,61 y-koord.: ,2 MK 1799 (1816) Narre Dige. Antagelig sammensat af en lokal jysk variant af adj. nørre og subst. dige. Nederste Bisgård Stednavnenr. 12, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,55 y-koord.: ,83 MK 1799 (1816) Bisgaarde; Gst 1871 Nederste Bisgaard; Gst Bisgaarde; PA 1966 Bisgård. Se under Mellemste Bisgård. Niels Nållands Toft Stednavnenr. 154, kortblad 1 x-koord.: ,81 y-koord.: ,78 MK 1799 (1816) Niels Nollands Toft. Sammensat af genitiv af personnavnet Niels Nålland og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Nollum Stednavnenr. 322, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,14 y-koord.: ,35 I Nollum; I 1956 [HncBlEÙ]. Antagelig samme navn som Nållund, se dette. Nordre Tværvinger Stednavnenr. 152, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,23 y-koord.: ,62 MK 1799 (1816) Nordre Tvervinger. Sammensat af komp. adj. nordre og flertal af stednavnet Tværvinger (sammensat af adj. tvær 'på tværs af' og flertal af subst. vinge, hér anvendt topografisk. Nordrerib Stednavnenr. 174, kortblad 1 x-koord.: ,19 y-koord.: ,94 MK 1799 (1816) Nordre Rieb Sammensat af komp. adj. nordre og subst. ribbe 'tværbjælke', her anvendt om et jordstykke liggende på tværs af den normale pløjeretning. Novang Agre Stednavnenr. 380 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Noeuang Agre. Sammensat af et stednavn Novang (sammensat af glda. subst. *nō 'kar, trug og og subst. vang 'dyrket agerjord') og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. 74

77 Ny Gadegård Stednavnenr. 338, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,27 y-koord.: ,52 I 1956 [nøjz HgÅ;6Bgo]. Sammensat af adj. ny og et stednavn Gadegård. Et nyere gårdnavn Ny Kirkegård Stednavnenr. 32, kortblad 2 og 4 x-koord.: ,05 y-koord.: ,5 Gst Ny Kirkegård. Sammensat af adj. ny og gårdnavnet Kirkegård, se dette. Et nyere gårdnavn. Nyeløkker Stednavnenr. 210, kortblad 1 x-koord.: ,93 y-koord.: ,9 EB 1683 Ny lycke; MK 1799 (1816) Nye Lykker. Sammensat af adj. ny og flertal af subst. løkke 'indhegning'. Nygård Stednavnenr. 68, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,76 y-koord.: ,92 Gst Nygård. Sammensat af adj. ny og subst. gård. Nyløkke Enge Stednavnenr. 253, kortblad 1 x-koord.: ,53 y-koord.: ,45 I Nylykke Enge; I 1956 [HnøJZBløZk]. Sammensat af stednavnet Nyløkke, se dette, og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Næbholm Stednavnenr. 461 EB 1683 Nebholm. Sidsteleddet er subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'; førsteleddet er subst. næb, glda. *næbbi 'lille næs'. Nærild Dal Stednavnenr. 327, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,98 y-koord.: ,98 I 1913 [HnU;7EnBda½]; I Nörnddal; I 1956 Nøttilddal. Sidsteleddet er subst. dal; førsteleddet er et oprindeligt stednavn, en nu forsvunden bebyggelse Nærild i Lyne Sogn, sydøst for denne lokalitet. jf. DS , s Navnet Nærild er ikke blevet tolket tilfredsstillende. Nørby Stednavnenr. 499, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,56 y-koord.: ,20 MK o.1800 Nørbye. Sammensat af komp. adj. nørre og subst. by. Navnet angiver den nordlige gren af Foersum by. 75

78 Nørenge Stednavnenr. 410 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 Nørenge, Nøreng. Sammensat af komp. adj. nørre og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Nørre Flodgård Stednavnenr. 205, kortblad 1 x-koord.: ,66 y-koord.: ,41 MK 1799 (1816) Nörre Flodgaard; I Niels Sørensens Flodgaard, [Flogord]; I 1956 [nels sø7zensens flu;ege]. Sammensat af komp. adj. nørre og stednavnet Flodgård, se dette. Nørre Gundmed Agre Stednavnenr. 1, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,88 y-koord.: ,74 MK 1799 (1816) Nörre Gundmed Agre. Sammensat af stednavnet Nørre Gundmed (sammensat komp. adj. nørre og stednavnet Gundmed) og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Nørre Sandager Tægt Stednavnenr. 376 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Nørre Sandager Tægt. Sammensat af stednavnet Nørre Sandager (sammensat komp. adj. nørre og stednavnet Sandager (sammensat af subst. sand og subst. ager 'mark, dyrket jord')) og subst. tægt dyrket jordstykke. Nørre Sjælsbøl Stednavnenr. 355 MB 1683 Nør Sielbølle. Førsteleddet er adj. nørre. Om Sjælsbøl, se under Sjælsbøl Agre. Nørreagre Tægt Stednavnenr. 379 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Nørre Agre Tegt. Sammensat af et stednavn Nørreager (sammensat komp. adj. nørre og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord') og subst. tægt dyrket jordstykke. Nørremarken Stednavnenr. 22, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,69 y-koord.: ,95 Gst 1871 Nørre Mark; Gst Nørremarken; I 1913 [Hna;7 Hma7k]; I 1956 [æ Hna;7Bma7k]. Sammensat af et komp. adj. nørre og bestemt form af subst. mark. Omtalt, men ikke tolket i DS , s Nørremeder Stednavnenr. 182, kortblad 1 x-koord.: ,52 y-koord.: ,92 MK 1799 (1816) Norre Meder. Sammensat af et komp. adj. nørre og flertal af subst. mede 'afskåret jordstykke, eng'. 76

79 Nørrevang Stednavnenr. 362 MB 1683 Nørre Wang. Sammensat af et komp. adj. nørre og flertal af subst. vang 'dyrket agerjord'. Nørå Stednavnenr. 430 EB 1683 paa Nøraae, nøraa. Sammensat af et komp. adj. nørre og subst. å 'større naturligt vandløb'. Nørå Dige Stednavnenr. 431 EB 1683 Nør Aadige, Nøraadig. Sammensat af stednavnet Nørå, se dette, og subst. dige. Nållund Stednavnenr. 34, kortblad 1 x-koord.: ,88 y-koord.: ,53 Gst Nållund Antagelig sammensat af glda. subst. *nō 'kar, trug og og subst. lund 'lille skov'. Dog muligvis et nyere gårdnavn. Olestoft Stednavnenr. 311, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,15 y-koord.: ,14 I Olestoft, [wollestowt]; I 1956 [HwolEsBtÅwt]. Nyere navn, sammensat af mandsnavnet Ole, jysk Wolle, og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Pandeeng Stednavnenr. 305, kortblad 1 x-koord.: ,51 y-koord.: ,88 I Pande-eng. Sammensat af subst. pande, her anvendt om en pandeligende terrænformation, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Pandesvad Stednavnenr. 304, kortblad 1 x-koord.: ,01 y-koord.: ,09 I Pandesvad, [pandiswaj]. Sammensat af genitiv af subst. pande, her anvendt om en pandeligende terrænformation, og subst. vad 'vadested'. Pederskrog Stednavnenr. 257, kortblad 1 x-koord.: ,32 y-koord.: ,8 I [peierskrog]; I 1956 [Hpe6ZEsBk9o+g]. Sammensat af genitiv af mandsnavnet Peder og subst. krog. Kan, pga. nærheden til Perskrog, stednavnenr. 208, være samme lokalitet som denne. 77

80 Perskrog Stednavnenr. 208, kortblad 1 x-koord.: ,61 y-koord.: ,69 MK 1799 (1816) Peers Krog. Sammensat af genitiv af mandsnavnet Per og subst. krog. Kan, pga. nærheden til Pederskrog, stednavnenr. 257, være samme lokalitet som denne. Poulsbæk Stednavnenr. 320, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,88 y-koord.: ,51 I Poulsbæk, [polsbæk]; I 1956 [HpowZElsBbæk]. Sammensat af genitiv af mandsnavnet Povl og subst. bæk 'vandløb'. Indberetning : Vandløb. Poulskrog Stednavnenr. 446 EB 1683 Pouels krog. Sammensat af genitiv af mandsnavnet Povl og subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord' Pregel Stednavnenr. 319, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,7 y-koord.: ,74 I Pregel; I 1956 [p9egzel]. Antagelig dannet til det jyske dialektord pregel 'syl', her anvendt topografisk. Pung Stednavnenr. 411 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 i Pung. Dannet til subst. pung 'sæk, pengepose', antageligt anvendt sammenlignende. Røgeltægt Stednavnenr. 374 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Røgell Tegt. Sammensat af subst. jysk røgel 'langstrakt forhøjning, dynge, hob, den højeste og midterste del af ageren' og subst. tægt dyrket jordstykke. Røllemsig Stednavnenr. 264, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,26 y-koord.: ,44 I Rolandsig, [rolmsig]; I 1956 [9clEÙBsi+G]. Muligvis sammensat af et stednavn *Røllum (i så fald, som antaget i DS IV, s. 66 og DS VI, s. 410, sammensat af træbetegnelsen rylle 'ung avnbøg' og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn') og subst. sig 'lav engstrækning, oversvømmet om vinteren'. 78

81 Røllemsig Blokker Stednavnenr. 226, kortblad 1 x-koord.: ,24 y-koord.: ,37 EB 1683 i Rollumseichb.; MK 1799 (1816) Röllemsiig Blocke. Sammensat af Stednavnet Røllemsig, se dette, og flertal af subst. blok 'agerstykke'. Røllemsig Klink Stednavnenr. 225, kortblad 1 x-koord.: ,26 y-koord.: ,26 EB 1683 Rollum klinch; MK 1799 (1816) Röllemsiig Klink; I Rolands-Klink, [rolmklink]. Sammensat af Stednavnet Røllemsig, se dette, og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke (der adskiller sig fra de omkringliggende jorde)'. Røllemsig Forter Stednavnenr. 227, kortblad 1 x-koord.: ,14 y-koord.: ,56 MK 1799 (1816) Röllemsiig Foel; I Rolandsigs Forter, [rolmsig-fuet]; I 1956 [H9clEÙBsi;G HfûZdEr]. Sammensat af Stednavnet Røllemsig, se dette, og flertal af subst. forte 'lokal vej, kreaturvej'. Rørflod Stednavnenr. 290, kortblad 2 x-koord.: ,01 y-koord.: ,33 I Rörflod, [rørflue]; I 1956 [H9Ø;7Bflû+E]. Sammensat af plantebetegnelsen rør 'tagrør' og subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Rørkær Stednavnenr. 249, kortblad 1 x-koord.: ,82 y-koord.: ,39 EB 1683 Rørkier; I Rörkjær; I 1956 [H9Ø7BkJæ]. Sammensat af plantebetegnelsen rør 'tagrør' og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Rørkær Enge Stednavnenr. 197, kortblad 1 x-koord.: ,72 y-koord.: ,86 MK 1799 (1816) Rörkjer Enge Forleddet er stednavnet Rørkær, se dette; efterleddet er flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Råddensig Bløde Stednavnenr. 132, kortblad 2 x-koord.: ,97 y-koord.: ,38 12/ (1729) Rodensiig munde; 1528 (Hardsyssel Aarbog 1915 p. 85) Røddensig; EB 1683 Rodensieg; 1699 (1729) DSLaks s. 474 Röyensig Munde; MK 1799 (1816) Raadensieg Blöde. DS , s. 591: Forleddet er adj. rådden, glda. rotin. Se indl. Om efterleddet sig. Subst. munde I 1494-belægget er en parallelform til subst. mund. Det anvendes topografisk i betydningen 'munding' (jfr. jysk subst. bækmunde og åmunde; Feilb.) og er således synonymt med minde (jfr. Under Torsminde I Ulfborg h., p. 364). I det sønderjyske engnavn Skikkildmund er subst. mund anvendt om den inderste smalle del af en engstrækning (DS V 78). En lignende anvendelse af munde foreligger måske hér hvor betydningen 'munding' er mindre indlysende i forbindelse med et sig. jfr. Kr. Hald I APhS XVIII 285 og DS III p. XLV. 79

82 Råddensig Dam Stednavnenr. 75, kortblad 2 x-koord.: ,79 y-koord.: ,82 VSKOrig 1797 Röinsig Dam; MK 1799 (1816) Raadensieg Dam; Guide 1871 Røinsig Dam; Gst 1871 Raadensig Dam; I 1913 [H7ÅJEnsijHdam;]. Om forleddet Råddensig, se under Råddensig Bløde. Efterleddet er subst. dam. Råddensig Eng Stednavnenr. 133, kortblad 2 Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn x-koord.: ,51 y-koord.: ,03 MK 1799 (1816) Raadensieg Eng. Om forleddet Råddensig, se under Råddensig Bløde. Efterleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Egl. beliggende i Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn. Råddensig Forter Stednavnenr. 442 EB 1683 Rodensieg forter. Førsteleddet er stednavnet Råddensig, se under Råddensig Bløde. Efterleddet er flertal af subst. forte 'åben plads, areal, (kreatur)vej'. Råddensig Fælled Stednavnenr. 131, kortblad 2 x-koord.: ,11 y-koord.: ,8 MK 1799 (1816) Raadensieg Fælled. Om forleddet Råddensig, se under Råddensig Bløde. Efterleddet er subst. fælled. Råddensig Grøft Stednavnenr. 74, kortblad 2 x-koord.: ,12 y-koord.: ,09 Gst Råddensig Grøft. Om forleddet se under Råddensig Bløde. Efterleddet er subst. grøft. Råddensig Grøft Stednavnenr. 335, kortblad 1 x-koord.: ,61 y-koord.: ,99 Gst Råddensig Grøft; I 1956 [H9cJEnBsiG g9øwt]. Samme navn, men ikke samme lokalitet, som Råddensig Grøft, stednavndnr. 74. Sandbæk Enge Stednavnenr. 136, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,57 y-koord.: ,83 MK 1799 (1816) Sandbek Enge. Forleddet er et stednavn Sandbæk (sammensat af subst. sand og subst. bæk 'vandløb'); efterleddet er flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Sandager Stednavnenr. 476, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,69 y-koord.: ,95 VSKOrig 1795 Sandager. Sammensat af subst. sand og subst. ager. Er anført som en gård på VSKOrig

83 Sandgraven Stednavnenr. 213, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,47 y-koord.: ,66 MB 1683 Sandgrauff Agre; MK1799 (1816) Sandgraven. Dannet af bestemt form af det sammensatte subst. sandgrav 'sted til gravning og bortagning af sand'. Sandholt Stednavnenr. 475, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,40 y-koord.: ,10 VSKOrig 1795 Sandholt. Sammensat af subst. sand og subst. holt 'lille skov', eller snarest som indholdstomt bebyggelsesbeskrivende efterled. Er anført som en gård på VSKOrig Sig Stednavnenr. 406 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 i Sieg. Dannet af subst. sig 'lavt, fugtigt terræn'. Sjæbholm Vejle Stednavnenr. 500, kortblad 1 x-koord.: ,25 y-koord.: , DSLaks (medfølgende kort) Salholm. Sammensat af stednavnet Sjæbholm (sammensat med subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø, m.m.'; førsteleddets oprindelse ukendt) og subst. vejle vadested. Sjælsbøl Agre Stednavnenr. 171, kortblad 1 x-koord.: ,72 y-koord.: ,65 Jb 1597 sielsbøll; Jb 1599 Silsbill; PrI 1638 Sellsbøll; Jb 1648 Sielsbill; DAtl 1769 Seilsbøl; VSKOrig 1795 Serlsbøl; MK 1799 (1816) Sielsbel Agre. DS , s. 569: Gården lå ved Tarm Møllebæk umiddelbart nord for Krages. Forleddet kan være mandsn. glda. Self (jfr. Silstrup i Skarrild s., Hammerum h.; p. 338), evt. en brudt parallelform *Sialf som antages at indgå i det lollandske landsbynavn Sjælstofte (DS XI 92). Den ustabile overlevering gør dog tolkningen usikker. Se indl. om efterleddet bøl.. Skadekær Stednavnenr. 301, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,64 y-koord.: ,01 I Skadekjær, [skadekjar]; I 1956 [HskÅ;6Bkja+7]. Sammensat af enten fuglebetegnelsen skade eller subst. glda. skāti 'noget tilspidsende' og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Skakagre Stednavnenr. 381 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Skack Agre. Sammensat af ænyda. skak 'noget på skrå, noget skråt' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. 81

84 Skaven Stednavnenr. 330, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,01 y-koord.: ,86 I Skave, [skaw]; I 1956 [æ skaw;]. Af samme oprindelse som jysk vb. skave 'at afskrælle smålyng', jf. DS 17, 1, s. 170: Anvendes oftest om heder, enge og moser og synes at være anvendt om særlig ufrugtbare jorder med ringe græsvækst.. Skideneng Stednavnenr. 258, kortblad 1 x-koord.: ,73 y-koord.: ,91 I Skideneng; I 1956 [Hski6EnBæNZ]. Sammensat af adj. skiden 'snavset, ildelugtende' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Skidenkrog Stednavnenr. 196, kortblad 1 x-koord.: ,32 y-koord.: ,62 EB 1683 Skiden krog, Skidenkrog; MK 1799 (1816) Skiden Krog; I Skidenkrog; I 1956 [Hski6EnBk9o+G]. Sammensat af adj. skiden 'snavset, ildelugtende' og subst. krog. Skidensig Stednavnenr. 441 EB 1683 Schidensiig. Sammensat af adj. skiden 'snavset, ildelugtende' og subst. sig 'lavt, fugtigt terræn'. Skinkeleng Stednavnenr. 224, kortblad 1 x-koord.: ,74 y-koord.: ,11 EB 1683 Skinchel Eng; MK 1799 (1816) Skinkel Eng. Sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'; om forleddet, se DS , s. 591: Et andet navn på Tarm Sø. Forleddet kan være subst. Glda. *skænkil, afledt af subst. skank 'underbenet (eller underbenets knogle) mellem knæet og foden' og brugt om sammenlignende terrænbetegnelse, f.eks. om engens eller søens form. I så fald kan det sammenstilles med forleddet I det nordsjællandske Skenkelsø (1085 (1100-t) Scenkilsio); se Kr. Hald, Vore Stedn.2 p. 200 og DS II 115 hvor forleddet dog antages at være et personnavn. En ikke-omlydt parallelform indgår I højde navnet Skankelbanke i Hostrup s., Skads h. Ribe a. Jfr. gårdnavnet Skank i Sevel s., Ginding h. (p. 241).. Skjern Å Stednavnenr. 343, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,52 y-koord.: ,34 FrIReg 18/ Skiernn aae; Jb 1599 Skierne aae; PrI 1638 Skiernaae; 1699 (1729) DSLaks s. 474 Schiern Aae; MK 1799 (1816) Skjern Aae; Gst 1871 Skjerne Aa; I 1913 [sgjan Ho+]; Gst Skjern Aa. Sammensat af stednavnet Skjern, se DS 17.1, s. 16, og subst. å 'større naturligt vandløb'. 82

85 Skoldekær Stednavnenr. 501 Sammensat af træbetegnelsen skolde bævreasp, Populus tremula og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose. Iflg. NHH s. 397 nævnes lokaliteten i en sag af 1710 som Skollekær. Kan ikke lokaliseres nærmere end til området omkring Bisgårde og Gadegårde. Skovly Stednavnenr. 36, kortblad 1 x-koord.: ,43 y-koord.: ,98 Gst Skovly. Nyere romantiserende bebyggelsesnavn. Skovsvad Eng Stednavnenr. 94, kortblad 2 x-koord.: ,49 y-koord.: ,13 MK 1799 (1816) Skovsvad Eng. Sammensat af et stednavn Skovsvad (sammensat af gentitiv af subst. skov og subst. vad 'vadested') og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Skvatmølle Stednavnenr. 387 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB liden Skuadt Mølle. Hvis et stednavn, dannet til subst. skvatmølle 'primitiv mølle med vandretliggende hjul'. Møllen er sandsynligvis identisk med Foersum Mølle. Termen skvatmølle refererer mølleteknologisk og skattemæssigt antagelig til en vandmølle, der kun kan køre en del af året, og dermed ikke til en mølle med vandretliggende hjul. Alle hidtidige fund af tidlige vandmølledele i Vestjylland kan henføres møller med lodret vandhjul. jf Kim Clausen og Torben Egeberg Hansen: Vandmøller i Skjern og Egvad Kommuner. Skænken Sø Stednavnenr. 16, kortblad 1 x-koord.: ,34 y-koord.: ,65 M 1688 Schinhellig Søe; Guide 1956 Skænken Sø. DS , s. 591: Et andet navn på Tarm Sø. Forleddet kan være subst. Glda. *skænkil, afledt af subst. skank 'underbenet (eller underbenets knogle) mellem knæet og foden' og brugt om sammenlignende terrænbetegnelse, f.eks. om engens eller søens form. I så fald kan det sammenstilles med forleddet I det nordsjællandske Skenkelsø (1085 (1100-t) Scenkilsio); se Kr. Hald, Vore Stedn.2 p. 200 og DS II 115 hvor forleddet dog antages at være et personnavn. En ikke-omlydt parallelform indgår I højde navnet Skankelbanke i Hostrup s., Skads h. Ribe a. Jfr. gårdnavnet Skank i Sevel s., Ginding h. (p. 241).. Slejen Stednavnenr. 502 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. NHH s. 123 Slejen. Omtalt i NHH s. 123 i en udskiftningen af 1818 af Foersum Ejerlav. Usikkert ophav, men muligvis dannet til subst. glda. slefa slim i stednavne ofte med betydningen dynd, sump. 83

86 Smøreng Stednavnenr. 477, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,98 y-koord.: ,36 VSKOrig 1795 Smöreng. Sammensat af subst. smør, her nok i betydningen noget frugtbart og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Har muligvis topografisk sammenhæng med Smørvang Agre, stednavnenr. 383, nedenfor. Er anført som en gård på VSKOrig 1795 og synes at være den samme som den moderne gård, Enggård, stednavnenr. 48. Smørvang Agre Stednavnenr. 383 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Smør Wang Agre. Sammensat af et stednavn, Smørvang (sammensat af subst. smør, her i betydningen noget frugtbart, og vang 'dyrket agerjord'), og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Solvang Stednavnenr. 45, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,05 y-koord.: ,6 Gst Solvang. Nyere romantiserende bebyggelsesnavn. Sorteflod Stednavnenr. 289, kortblad 2 x-koord.: ,86 y-koord.: I Sorteflod, [swotflue]; I 1956 [HswÅZt Bflû+E]. Sammentsat af adj. sort og subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Angiver antagelig lokalitetens udseende. Sortehøj Stednavnenr. 144, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,68 y-koord.: ,33 MK 1799 (1816) Sortehöi. Sammentsat af adj. sort og subst. høj. Sortehøjs Agre Stednavnenr. 145, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,43 y-koord.: ,32 MK 1799 (1816) Sortehöis Agre. Sammensat af genitiv af stednavnet Sortehøj, se dette, og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Sortemose Stednavnenr. 316, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,05 y-koord.: ,68 I Sortemose, [swotmues]; I 1956 [HswÅZtBmû;Es]. Sammentsat af adj. sort og subst. mose 'sumpet landområde'. Spangagrene Stednavnenr. 356 MB 1683 Spangagerne. Sammensat af subst. spang 'gangbro' og bestemt flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. 84

87 Spanggård Stednavnenr. 176, kortblad 1 x-koord.: ,94 y-koord.: ,11 MK 1799 (1816) Spanggaard. Sammensat af subst. spang 'gangbro' og subst. gård. Stakkeagre Stednavnenr. 323, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,31 y-koord.: ,45 I Stakkeagre, [stakauer]; I 1956 [HstaZkBawE7]. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Indberetning : betyder 'korte Agre'. Stakket Foldagre Stednavnenr. 121, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,2 y-koord.: ,18 MK 1799 (1816) Stakket Fold Agre. Sammensat af adj. stakket 'kort' og et stednavn, Foldagre (sammensat af subst. fold og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'). Stakket Graversagre Stednavnenr. 123, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,76 y-koord.: ,35 MK 1799 (1816) Stakket Gravers Agre. Sammensat af adj. stakket 'kort' og stednavnet Graversagre, se se under Lange Graversagre. Stakket Hedejord Stednavnenr. 503 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. NHH s. 123 Stakkes Hedejord. Omtalt i NHH s. 123 i en udskiftningen af 1818 af Foersum Ejerlav. Sammensat af subst. stakket kort og subst. hedejord, eller et deraf dannet stednavn Hedejord. Stakket Langer Stednavnenr. 189, kortblad 1 x-koord.: ,36 y-koord.: ,89 MK 1799 (1816) Stakket Langer. Sammensat af adj. stakket 'kort' og stednavnet Langer, se under Lange Langer. Stakket Måner Stednavnenr. 177, kortblad 1 x-koord.: ,21 y-koord.: ,28 MB 1683 Stached Maaer, Stached Maener; MK 1799 (1816) Stakket [Maan]er. Sammensat af adj. stakket 'kort' og antageligvis flertal af subst. *madne, sideform til made 'eng der anvendes til høslæt'. Stakket Stykker Stednavnenr. 118, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,3 y-koord.: ,03 MK 1799 (1816) Sta[kke]t Stykker. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. stykke 'agerstykke'. 85

88 Stakket Vinger Stednavnenr. 150, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,35 y-koord.: ,25 MK 1799 (1816) Stakket Vinger. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. vinge, her brugt topografisk. Stakketagre Stednavnenr. 119, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,7 y-koord.: ,12 MB 1683 Stached Agre Fald Fald; MK 1799 (1816) Stakket Agre; I Stakagre, [stakauer]; I 1956 [HstaZkBawE7]. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Stakketagre Stednavnenr. 382 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Stacket Agre. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'. Stakketmeder Stednavnenr. 181, kortblad 1 x-koord.: ,65 y-koord.: ,05 MK 1799 (1816) Stakket Meder. Sammensat af adj. stakket 'kort' og flertal af subst. mede, glda. meta 'afskåret stykke, eng'. Store Blankmose Stednavnenr. 108, kortblad 2 x-koord.: ,88 y-koord.: ,59 MK 1799 (1816) Store Blankmo[s]e; I Blankmose, [blankmus]; I 1956 [HblaNZkBmû;Es]. Førsteleddet er adj. stor; om sidsteleddet se Blankmoseagre. Store Kvintsig Stednavnenr. 130, kortblad 2 x-koord.: ,91 y-koord.: ,28 MK 1799 (1816) Store Qvint Sieg Førsteleddet er adj. stor; om sidsteleddet se Kvintsig. Store Skovlyst Stednavnenr. 25, kortblad 2 x-koord.: ,5 y-koord.: ,96 Gst Store Skovlyst. Nyere romantiserende bebyggelsesnavn, se også Lille Skovlyst. Storflod Stednavnenr. 291, kortblad 2 x-koord.: ,93 y-koord.: ,69 I Storflod, [storflue]; I 1956 [Hstû;EBflû+E]. Sammentsat af adj. stor og subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Angiver lokalitetens udseende. 86

89 Storklink Stednavnenr. 445 EB 1683 Storklinck. Sammentsat af adj. stor og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke (der adskiller sig fra de omkringliggende jorde)'. Angiver lokalitetens udseende. Stovstrup Stednavnenr. 95, kortblad 2 x-koord.: ,51 y-koord.: ,22 MK 1799 (1816) Stoustrup. Er egentlig en landsby i Ådum Sogn, se DS , s Muligvis er det Stovgårds Byggested nævnt i NHH s. 395 samme lokalitet som hér? Stovstrup Hede Stednavnenr. 346, kortblad 2 Stovstrup Ejerlav, Ådum Sogn x-koord.: ,63 y-koord.: ,73 I 1913 [HsdÅU;sd9op HhJ;E]. Førsteleddet er stednavnet Stovstrup, se DS , s. 580, sidsteleddet er subst. hede. Strømmesbøl Enge Stednavnenr. 103, kortblad 2 x-koord.: ,85 y-koord.: ,84 MK 1799 (1816) Stremmelsböl Enge. Førsteleddet er stednavnet Strømmesbøl, se DS , s. 580, sidsteleddet er flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Strømmesbøl Kær Stednavnenr. 462 Egvad Sogn? EB 1683 i Strømmesbølkier. Førsteleddet er stednavnet Strømmesbøl, se DS , s. 580, sidsteleddet er subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Stubeng Stednavnenr. 465 Egvad Sogn? EB 1683 Stubeng. Sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'; førsteleddet er subst. stub 'nederste del af et fældet træ'. Svellinggrøft Stednavnenr. 440 EB 1683 Suelengrøfft. Førsteleddet synes dannet til et subst. *svelle 'at svulme op'. Førsteleddet slutdel, -ing, må enten repræsentere en sen -ing afledning eller måske snarest en udvikling af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Sidsteleddet er subst. grøft. 87

90 Svellinggrøft Enge Stednavnenr. 252, kortblad 1 x-koord.: ,16 y-koord.: ,48 MK 1799 (1816) Store Svellinggrovt Enge; I Woldgröfts-Enge, [Swoldengrøfs-Enge]; I 1956 [HswÅÍ;g9o;vsBæN;]. Førsteleddet er stednavnet Svellinggrøft (stednavnenr. 440), se ovenfor, sidsteleddet er flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Svellinggrøft Småskifter Stednavnenr. 221, kortblad 1 x-koord.: ,6 y-koord.: ,93 MK 1799 (1816) Svellinggrovt Smaae Skifter. Førsteleddet er stednavnet Svellinggrøft, se dette, sidsteleddet er et stednavn Småskifter (sammensat af adj. små og flertal af subst. skifte 'stykke hvori et areal er inddelt'). Svellinggrøfts Forter Stednavnenr. 261, kortblad 1 x-koord.: ,77 y-koord.: ,23 MK 1799 (1816) Svellingrovt Toete; I Woldgröftsfoter, [swoldengrøvtfuet]; I 1956 [HswÅÍg9o;vsBfuZdEr]. Førsteleddet er stednavnet Svellinggrøft, se dette, sidsteleddet er subst. forte 'lokal vej'. Svinetrynen Stednavnenr. 206, kortblad 1 x-koord.: ,31 y-koord.: ,98 MK 1799 (1816) Svine Tryne; I [svijntryn]; I 1956 [æ Hswin;Bt9y;n]. Dannet af bestemt form af subst. svinetryne, her sikkert anvendt sammenlignende om en snudeligende naturformation. Indberetning : Afvandet Sø, nu Eng. Svinkrog Stednavnenr. 435 EB 1683 Svin krog. Sammensat af dyrebetegnelsen svin og subst. krog 'hjørne; krum eller kantet stykke jord'. Søen Stednavnenr. 86, kortblad 1 x-koord.: ,02 y-koord.: ,4 VSKOrig 1797 Söen. Dannet af bestemt form af subst. sø. Fællesbetegnelse for Tarm Sø, Skænken Sø, Midtsø og Vestersø. Sønden Sortehøj Stednavnenr. 146, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,73 y-koord.: ,1 MK 1799 (1816) Sönden Sortehöi Omtvistet. Sammensat af adj. sønden 'syd for' og stednavnet Sortehøj, se dette. Sønderby Stednavnenr. 504, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,34 y-koord.: ,89 MK o.1800 Sønderbye. Sammensat af komp. adj. sønder og subst. by. Navnet angiver den sydlige afdeling af Foersum by. 88

91 Sønder Flodgård Stednavnenr. 204, kortblad 1 x-koord.: ,61 y-koord.: ,76 MK 1799 (1816) Sönder Flodgaard; I Niels Sörensens Flodgaard, [flogord]; I 1956 [nels sø7zensens flu;ege]. Sammensat af komp. adj. sønder og stednavnet Flodgård, se under Nørre Flodgård. Sønder Gundmed Agre Stednavnenr. 2, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,04 y-koord.: ,65 MK 1799 (1816) Sönder Gundmed Agre. Sammensat af komp. adj. sønder og stednavnet Gundmed, se Gundmed Fald. Sønder Sjælsbøl Stednavnenr. 354 MB 1683 Synder Sædebølle [sic?]. Førsteleddet er adj. sønder. Om Sjælsbøl, se under Sjælsbøl Agre. Sønderbro Stednavnenr. 18, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,98 y-koord.: ,86 Gst 1871 Sønderbro; Gst Sønderbro; I 1913 [HsøÙE7Hb9oU+] Sammensat af komp. adj. sønder og subst. bro. Sønderby Stednavnenr. 337, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,4 y-koord.: ,17 PA 1909 Sønderby/Tarm Sønderby; Trap4 Tarm Sønderby; Gst Sønderby; I 1956 [HsøÙEBbøJZ]. Sammensat af komp. adj. sønder og subst. by. Sønderby Tofter Stednavnenr. 166, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,25 y-koord.: ,79 MK 1799 (1816) Sönderbye Tofter. Forleddet er stednavnet Sønderby, se dette, efterleddet er flertal af subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen'. Sønderengene Stednavnenr. 228, kortblad 1 x-koord.: ,62 y-koord.: ,36 MK 1799 (1816) Sönder Engene. Sammensat af komp. adj. sønder og bestemt flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Sønderhede Gård Stednavnenr. 38, kortblad 3 og 4 x-koord.: ,64 y-koord.: ,21 Gst Sønderhedegård. Sammensat af stednavnet Sønderhede (sammensat af komp. adj. sønder og subst. hede) og subst. gård. 89

92 Sønderrib Stednavnenr. 172, kortblad 1 x-koord.: ,33 y-koord.: ,15 MK 1799 (1816) Söndre Rieb. Sammensat af komp. adj. sønder og subst. ribbe 'tværbjælke', her anvendt om et jordstykke liggende på tværs af den normale pløjeretning. Sønderskov Grøft Stednavnenr. 26, kortblad 2 x-koord.: ,75 y-koord.: ,24 Gst Sønderskov Grøft Sammensat af stednavnet Sønderskov (sammensat af komp. adj. sønder og subst. skov) og subst. grøft. Sønderå Stednavnenr. 23 og 334, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,67 y-koord.: ,63 x-koord.: ,92 y-koord.: ,45 EB 1683 inden Sønderaae; Gst Sønderå; I 1956 [HsøÙE7Bo+]. Sammensat af komp. adj. sønder og subst. å 'større naturligt vandløb'. Tanholms Sø Stednavnenr. 85, kortblad 1 x-koord.: ,62 y-koord.: ,27 VSKOrig 1797 Taanholms Söe; MK 1799 (1816) Taneholm Söe; I 1956 [Hta;nBhwolm Hsø+]. Sammensat af stednavnet Tanholm, se DS , s. 581, og subst. sø. Samme lokalitet som Askholm Sø. Tarm Stednavnenr. 14, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,61 y-koord.: , ? eller 1344? (1553 DiplDan 3. rk ) Tharm; 31/ Thaarm; 1347 (1553 ff. ÆDA V 409) Tharm; 12/ Tharmæ; 11/ Tharm mølle; 1475 RO 107 tharm; u.d. I 1479 (1540 Rep 4539) Carm [eller Tarm]; 13/ Tarm; 12/ (1729) Tarm Mark; udat. (1553 ÆDA V.431) Tharm; 1532 (o ÆDA III.233) Tharrom; 30/ JyTingsv. 48 Tarrem/Tarm; 10/ Domme og Forf. I.729 Tarum; KronSk 27/ Tharrum; Jb 1607, Mandt 1610 Tarmb; PrI 1638 Tarm bye; VibLandstSkPanteb nr. 92 Thorumb; MB 1683 Tarrumb Bye, Tarom, Tarem, Tarm; M 1688 Tarmbye; DAtl 1769, VSK Orig 1795 Tarum Bye; M 1844, Gst 1871, Gst, PA 1966 Tarm; H. Sandvad 1913, Veirup 1956 [ta7zm]. DS , s. 569f.: Navnet indeholder subst. tarm, glda. tharm, i sammenlignende anvendelse om langsmal terrænformation. Som engnavn forekommer det i Gammelstrup s. i Fjends h., Viborg a. (I 1925 [Tær+m]) og som vejnavn på Strynø (I 1906 Tarmen; DS XV 374). I navnet her refererer sammenligningen antagelig til Tarm Bæks leje.. Tarm Bro Stednavnenr. 80, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,45 y-koord.: ,17 Gst 1871 Tarm Bro. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. bro. 90

93 Tarm Bæk Stednavnenr. 73, kortblad 1 x-koord.: ,11 y-koord.: , DSLaks. s. 61 Tarm Beck; Gst 1871, Gst Tarm Bæk; I 1913 [Bta7Zm Hbæk]. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. bæk 'vandløb'. Tarm Enge Stednavnenr. 421 PrI 1638 Engene; EB 1683 i Tarm enge. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Tarm Fortehaver Stednavnenr. 426 EB 1683 Tarm forthauer. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og stednavnet Fortehaver. Muligvis samme lokalitet som Fortehave. Tarm Hede Stednavnenr. 347, kortblad 2 x-koord.: ,18 y-koord.: ,46 Gst 1871, Gst Tarm Hede; I 1913 [Hta7Zm HhJ;E]; Egvad Kommunestyre 1960 Østermarken; Gst 1977 Tarmhede (Østermark). Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. hede. Står anført i DS 17.2,2 s. 593 under Østermark. Tarm Holme Stednavnenr. 200, kortblad 1 x-koord.: ,93 y-koord.: ,45 EB 1683 Tarm holm; 1699 (1729) DSLaks s. 475 Tarm Holm; MK 1799 (1816) Tarm Holme. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og flertal af subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Tarm Kro Stednavnenr. 83, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,08 y-koord.: ,22 VSKOrig 1797 Tarum Kroe. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. kro. Tarm Kær Stednavnenr. 15, kortblad 1 x-koord.: ,53 y-koord.: ,21 Arild Huitfeldt, Kong Hansis Krønicke 1599 [fotografisk optryk 1977] p. 303 Tarmekier; PrI 1638 Tarmkier; MB 1683 Tarem Kier; M 1688 Tarmkier; Gst 1871 Tarm Kjær; Gst Tarm Kær; I 1913 [Hta7mKja+7]. Sidsteleddet er subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose', om forleddet se under Tarm. Nævnt men ikke tolket i DS s

94 Tarm Plantage Stednavnenr. 27, kortblad 2 x-koord.: ,98 y-koord.: ,66 Gst Tarm Plantage. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. plantage. Tarm Skifter Stednavnenr. 222, kortblad 1 x-koord.: ,14 y-koord.: ,79 MK 1799 (1816) [T]a[rm] skifter. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og flertal af subst. skifte 'stykke hvori et areal er inddelt'. Tarm Sø Stednavnenr. 76, kortblad 1 x-koord.: ,71 y-koord.: ,73 Gst 1871 Tarm Sø; I 1913 [Hta7Zm HsY+E]; I 1956 [Hta7ZmBsø+]. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. sø. Tarm Vandmølle Stednavnenr. 388, kortblad 1 x-koord.: ,69 y-koord.: ,89 11/ Tharm mølle; PrI 1638 Tarm mølle; MB 1683 Tarums Vandmølle; VSKOrig 1795 Tarmmölle. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og subst. vandmølle 'mølle drevet ved vandkraft'. Tarm Østerhede Stednavnenr. 306, kortblad 2 x-koord.: ,96 y-koord.: ,88 I Tarm Østerhede; I 1956 [Hta7Zm HøstEBhi;E]. Sammensat af stednavnet Tarm, se dette, og stednavnet Østerhede (sammensat af komp. adj. øster og subst. hede). Tinghøje Stednavnenr. 308, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,04 y-koord.: ,06 I Tinghøje, [tinghyv]; I 1956 [HteN;BhywZ]. Dannet af flertal af subst. tinghøj 'høj, hvor der har været, eller hvor der antages at have været afholdt ting'. Tofteagre Fald Stednavnenr. 364, kortblad MB 1683 Toffte Agre Fald. Sammensat af et stednavn Tofteagre (sammensat af subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen' og flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord') og subst. fald. Tosti (?) Stednavnenr. 420 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 ved Tostj. Usikkert navn. Muligvis sammesat af talordet to og subst. sti 'mindre vej, fodpassage'. 92

95 Trindeng Stednavnenr. 422 Tarm Ejerlav, Egvad Sogn? EB 1683 Trind eng. Førsteleddet er subst. trind 'rund, tykagtig'; sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Trindholm Stednavnenr. 459 EB 1683 Trindholm. Sammensat af subst. trind 'rund, tykagtig' og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Trindmose Stednavnenr. 98, kortblad 2 x-koord.: ,88 y-koord.: ,58 MK 1799 (1816) Trind mose; I Trindmose, [trindmus]; I 1956 [Ht9eÙ;Bmû;Es] Førsteleddet er subst. trind 'rund, tykagtig'; sidsteleddet er subst. mose 'sumpet landområde'. Troldsø Stednavnenr. 135, kortblad 2 x-koord.: ,63 y-koord.: ,17 MK 1799 (1816) Tr[o]ld Søe. Sammensat af subst. trold 'spøgelsesagtigt væsen, uhyre' og subst. sø. Tudeng Stednavnenr. 280, kortblad 2 x-koord.: ,83 y-koord.: I Tudeng. Sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'; førsteleddet enten subst. tud 'næse, åbning på en beholder hvorfra man hælder væske ud', eller snarest verbet tude, beslægtet med glda. thut 'hyl, vræl'. Tudmose Stednavnenr. 310, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,18 y-koord.: I Tudmose; I 1956 [Htû;E6Bmû;Es]. Sidsteleddet er subst. mose 'sumpet landområde'; førsteleddet er verbet tude. Tudsig Stednavnenr. 183, kortblad 1 x-koord.: ,98 y-koord.: ,99 EB 1683 Totsieg; MK 1799 (1816) Tudsiege. Sammensat af vb. tude, beslægtet subst. glda. thut 'hyl, vræl', og subst. sig 'lavt, fugtigt terræn'. Tudstrømmen Stednavnenr. 505, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,58 y-koord.: ,70 Jf. NHH s. 394, der omtaler lokaliteten i forbindelse med ny broføring efterfølgende en stormflodshændelse på 1600-tallet. Sandsynligvis sammensat af vb. tude og bestemt form af subst. strøm (tidevandspåvirket) vandløb. 93

96 Tulskær Stednavnenr. 400 EB 1683 neden Tuelskier ved Bechen. Kan være sammensat af genitiv af mandsnavnet glda. Thūli og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Tvær Graversagre Stednavnenr. 124, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,97 y-koord.: ,91 MB 1683 Tuer Graues Agre; MK 1799 (1816) Tvergravers Agre. Sammensat af adj. tvær 'noget liggende på tværs' og stednavnet Graversagre, se under Lange Graversagre. Tværmåner Stednavnenr. 178, kortblad 1 x-koord.: ,07 y-koord.: ,31 MB 1683 Twer Maaer, Twer Maener; MK 1799 (1816) Tvermaaner. Sammensat af adj. tvær 'på tværs af' og sandsynligvis subst. *madne, sideform til made 'eng der anvendes til høslæt'. Tygeshøj Stednavnenr. 116, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,42 y-koord.: ,61 MK 1799 (1816) Thyges Höi. Sidsteleddet er subst. høj 'bakke, gravhøj'; førsteleddet er genitiv af personnavnet Tyge. Tyreholm Stednavnenr. 195, kortblad 1 x-koord.: ,93 y-koord.: EB 1683 Tyrholm; MK 1799 (1816) Tyre holm; I Wester Tyrholm, [tyrhwolm]; I 1956 [væste Hty;7BhwolZm]. Sammensat af dyrebetegnelsen tyr og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Tøstrup Bæk Stednavnenr. 56, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,96 y-koord.: ,73 Gst Tøstrup Bæk. Sammensat af stednavnet Tøstrup i Ådum Sogn, se DS , s. 581, og subst. bæk 'vandløb'. Valling Enge Stednavnenr. 412 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. EB 1683 i Walling enge. Sammensat af et stednavn Valling (måske sammensat af subst. glda. wal 'stok, kæp' og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund') og flertal af subst. eng. 94

97 Varisbøl Enge Stednavnenr. 399 EB 1683 Waresbøl enge. Sammensat af stednavnet Varisbøl i Lønborg Sogn, se DS , s. 566, og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Vasegård Stednavnenr. 506 Sammensat af subst. vase og subst. gård. Iflg. NHH s. 397 omtales gården som Tarms største i en sag af Var sikkert beliggende i Gadegårde. Ved Krages Flod Stednavnenr. 158, kortblad 1 x-koord.: ,11 y-koord.: ,55 MB 1683 Ved Krages Flod; MK 1799 (1816) Ved Krages Flöd. Første element er præp. ved 'tæt på, nær ved noget'; andet element er stednavnet Krages Flod, se dette. Navnet er beliggehedsangivende i forhold til stednavnet Kragesflod. Ved Møllen Stednavnenr. 396 EB 1683 ved møllen. Første element er præp. ved 'tæt på, nær ved noget'; andet element er subst. mølle. Navnet er beliggehedsangivende i forhold til Tarm Mølle. Vejleenge Stednavnenr. 229, kortblad 1 x-koord.: ,77 y-koord.: ,01 MK 1799 (1816) Veil Enge. Sammensat af subst. vejle 'vadested' og flertal af subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Vendelskær Stednavnenr. 82, kortblad 2 x-koord.: ,44 y-koord.: ,72 Gst 1871 Vendelskjær. Førsteleddet er genitiv af et glda. subst. *wændil 'noget som vender sig, snor sig' og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Navnet må sigte til kærets krumagtige form. Vesten Vejen Stednavnenr. 164, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,79 y-koord.: ,71 MK 1799 (1816) vesten Veien. Sammensat af adv. vesten 'liggende mod vest' og bestemt form af subst. vej. På MK 1799 (1816) er anført en vej med sløjfet signatur. Vejforløbet må antageligvis være slettet mellem 1799 og Vester Søndereng Stednavnenr. 244, kortblad 1 x-koord.: ,11 y-koord.: ,68 I Wester-Söndereng; I 1956 [HvæstE HsøÙE7BæNZ]. Sammensat af komp. adj. vester og stednavnet Søndereng, se under Sønderengene. 95

98 Vesterager Tægt Stednavnenr. 375 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Vester Ager Tegt. Sammensat af stednavnet Vesterager (sammensat af komp. adj. vester og subst. ager 'mark, dyrket jord') og subst. tægt dyrket jordstykke. Vesterby Gård Stednavnenr. 71, kortblad 1 x-koord.: ,56 y-koord.: ,2 Gst Vesterbygård. Antagelig sammensat af et stednavn Vesterby (sammensat af komp. adj. vester og subst. by, sigtende til beliggenheden vest for Tarm by) og subst. gård. Vestergård Stednavnenr. 61, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,19 y-koord.: ,66 Gst Vestergård; I 1913 [HvæsdE7gU7]; I 1956 [HvæstEBgo+7]. Sammensat af komp. adj. vester og subst. gård. Hed tidligere Vestris, stednavnenr. 479, se dette. Vesterkær Stednavnenr. 235, kortblad 1 x-koord.: ,65 y-koord.: ,96 EB 1683 Westerkier; MK 1799 (1816) Vester Kjer; I Westerkjær; I 1956 [HvæstEBkjæ7Z]. Sammensat af komp. adj. vester og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Vestermarken Stednavnenr. 70, kortblad 1 x-koord.: ,16 y-koord.: ,92 M 1844, Gst Vestermark; PA 1966 Vestermarken. Veirup 1956 [HvæstEBma7k]. Sammensat af komp. adj. vester og bestemt form af subst. mark. Omtalt, men ikke tolket i DS , s Vesterrib Stednavnenr. 169, kortblad 1 x-koord.: ,92 y-koord.: ,21 MK 1799 (1816) Vestre Rieb. Sammensat af komp. adj. vester og subst. ribbe 'tværbjælke', her anvendt om et jordstykke liggende på tværs af den normale pløjeretning. Vestersø Stednavnenr. 79, kortblad 1 x-koord.: ,32 y-koord.: ,6 Gst 1871 Vestersø; I 1913 [HvæsdE7 HsY+E]; I 1956 [HvæstEBsø+]. Sammensat af komp. adj. vester og subst. sø. Vestris Stednavnenr. 479, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: y-koord.: VSKOrig 1795 Vestris. Sammensat af adj. vest og subst. ris kratskov, småskov. Samme lokalitet som Vestergård, stednavnenr. 61; figurerer som en gård på VSKOrig

99 Villadsesholm Stednavnenr. 230, kortblad 1 x-koord.: ,43 y-koord.: ,68 MK 1799 (1816) Villadses Holm Sammensat af genitiv af mandsnavnet Villads og subst. holm 'en lille, ofte ubeboet ø; højtliggende areal omgivet af lavt, fugtigt terræn'. Villumsborg Stednavnenr. 474, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,64 y-koord.: ,17 VSKOrig 1795 Willumsborg. Sammensat af genitiv af mandsnavnet Villum og subst. borg, fæstning, her sikkert anvendt spøgende eller nedsættende. Er aftegnet som et husmandssted på VSKOrig Vimmelskaft Stednavnenr. 313, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,24 y-koord.: ,57 EB 1683 i Wimmelschaffte; I Wimmelskaft; I 1956 [HwemElBskawt]. Dannet af det sammensatte subst. vimmelskaft 'bordsving'. Sigter antagelig til lokalitetens vinkelagtige form. Vindelsko Stednavnenr. 292, kortblad 2 x-koord.: ,18 y-koord.: ,9 I Windelsko. Er muligvis en forvansket form af stednavnet Vindeskov, se under Vindeskov Mose. Der kan evt. også være tale om et sammenligningsnavn dannet til et *vindelsko 'skæv sko, forvredet sko'. Dog er dette ord ikke belagt i hverken dansk eller i nogen jysk dialekt. Vindeskov Mose Stednavnenr. 120, kortblad 2 x-koord.: ,04 y-koord.: ,23 MK 1799 (1816) Vinde Skov Mose. Sammensat af stednavnet Vindeskov (sammensat af vb. vinde 'dreje rundt, vikle omkring' og subst. skov) og subst. mose. Vingeagre Stednavnenr. 348, kortblad MB 1683 Ving Agre. Sidsteleddet er flertal af subst. ager 'mark, dyrket jord'; førsteleddet er subst. vinge, der i marknavne findes anvendt om vingeformede agerstykker. Vinger Stednavnenr. 484, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,72 y-koord.: ,25 VSKOrig 1795 Vinger. Antageligt et oprindeligt marknavn anvendt om et hus på vejen mellem Foersum og Egvad på VSKOrig Dannet af flertal af subst. vinge, der i marknavne findes anvendt om vingeformede agerstykker. Der er sandsynligvis tale om en forgænger for den moderne gård Bjergvang, stednavnenr

100 Ødebol Stednavnenr. 456 EB 1683 et øde Bol. Dannet til et sammensat subst. ødebol 'forladt bebyggelse'. Er muligvis ikke et stednavn, men kan være identisk med lokaliteten Ødetoft, stednavnenr Ødetoft Stednavnenr. 104, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,42 y-koord.: ,86 MK 1799 (1816) Øde Toft. Sammensat af adj. øde 'ubeboet, affolket' og subst. toft 'areal som hver gård rådede over i landsbyen før udskiftningen. Østen Krages Mose Stednavnenr. 155, kortblad 1 x-koord.: ,82 y-koord.: ,73 MK 1799 (1816) Østen Krages Mose. Sammensat af adv. østen 'liggende mod øst' og stednavnet Krages Mose, se under Krages Moser. Østen Vejen Stednavnenr. 163, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,43 y-koord.: ,19 MK 1799 (1816) östen Veien. Sammensat af adv. østen 'liggende mod øst' og bestemt form af subst. vej. Østerby Stednavnenr. 507 Egvad Sogn. Oprindeligt krongods, omtalt som Bonum og Østerby i 1573 (NHH, s. 391) og 393. Sammensat af komp. adj. øster og subst. by 'vandløb'. Øster Sandager Tægt Stednavnenr. 377 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. MB 1683 Øster Sandager Tegt. Sammensat af komp. adj. øster og stednavnet Sandager Tægt (sammensat af stednavnet Sandager (sammensat af subst. sand og ager 'mark, dyrket jord') og subst. tægt dyrket jordstykke ). Øster Tyreholm Stednavnenr. 266, kortblad 1 x-koord.: ,47 y-koord.: ,65 I Øster Tyrholm; I 1956 [øste Hty;7BhwolZm]. Sammensat af komp. adj. øster og stednavnet Tyreholm, se dette. Østerby Stednavnenr. 89, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,05 y-koord.: ,38 VSKOrig 1795 Østerbye; VSKOrig 1797 Österbye. Sammensat af komp. adj. øster og subst. by. 98

101 Østerflod Stednavnenr. 241, kortblad 1 x-koord.: ,69 y-koord.: ,79 MK 1799 (1816) Øster Flod. Sammensat af komp. adj. øster og subst. flod 'opstemmet vand, stor å, oversvømmelse'. Østerkær Stednavnenr. 314, kortblad 4 Foersum Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,92 y-koord.: ,64 I Østerkjær, [østerkjar]; I 1956 [HøstEBkJa+7]. Sammensat af komp. adj. øster og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Østerkær Stednavnenr. 272, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,82 y-koord.: ,95 EB 1683 Østerkier; I Østerkjær, [østerkjar]; I 1956 [HøstEBkJa+7]. Sammensat af komp. adj. øster og subst. kær 'lille, tilvokset sø; mose'. Østermarken Stednavnenr. 69, kortblad 2 x-koord.: ,98 y-koord.: ,34 Gst Østermarken; Gst 1977 Tarm Hede (Østermark). Sammensat af komp. adj. øster og bestemt form af subst. mark. Omtalt, men ikke tolket i DS , s Østerrib Stednavnenr. 168, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,39 y-koord.: ,77 MK 1799 (1816) Østre Rieb. Sammensat af komp. adj. øster og subst. ribbe 'tværbjælke', her anvendt om et jordstykke liggende på tværs af den normale pløjeretning. Østervang Stednavnenr. 42, kortblad 4 x-koord.: ,06 y-koord.: ,23 Gst Østervang. Sammensat af komp. adj. øster og subst. vang 'dyrket agerjord'. Øverste Bisgård Stednavnenr. 10, kortblad 2 og 4 x-koord.: y-koord.: ,09 Gst 1871 Øverste Bisgaard; Gst Bisgaarde; PA 1966 Bisgård. Se under Mellemste Bisgård. Å Sø Stednavnenr. 87, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,29 y-koord.: ,85 VSKOrig 1797 Aae Söe. Sammensat af subst. å 'større naturligt vandløb' og sø. 99

102 Ådsel Forte Stednavnenr. 270, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,47 y-koord.: ,34 I Aaselforte, [-fuet]; I 1956 [HcsElBfûZt]. Førsteleddet er en udvikling af stednavnet Åsholt, se dette; sidsteleddet er subst. forte 'åben plads, stykke græsjord, (kreatur)vej' Ådsel Gårde Stednavnenr. 269, kortblad 1 x-koord.: ,94 y-koord.: ,47 I Aaselgaarde; I 1956 [HcsElBgo;7]. Førsteleddet er en udvikling af stednavnet Åsholt, se dette; sidsteleddet er subst. gård. Indberetning : Gl. Lodsplads for Hø. Ådsel Klink Stednavnenr. 429 EB 1683 paa Aaßelklinck. Sammensat af stednavnet Åsholt, se dette, og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke'. Ålbjerg Flod Stednavnenr. 288, kortblad 2 x-koord.: ,62 y-koord.: ,17 MK 1799 (1816) Aarbjerg Flod; I Aalbjergflod, [olbjerreflue]; I 1956 [Ho;lBbjæ7E Hflû+E]. Sammensat af stednavnet Ålbjerge, se dette, og subst. flod opstemmet vand, stor å, oversvømmelse. Ålbjerge Stednavnenr. 287, kortblad 2 x-koord.: ,32 y-koord.: ,26 I Aalbjerge, [olbjerre]; I 1956 [Ho;lBbjæ7E]. Sammensat af det glda. subst. *āl, jysk ål, 'fure, vandrende' og subst. bjerg 'højdedrag, forhøjning'. Ålbæk Eng Stednavnenr. 67, kortblad 3 Brosbøl Ejerlav, Egvad Sogn. x-koord.: ,77 y-koord.: ,8 EB 1683 Aalbech eng; Gst 1871, Gst Aalbæk Eng; H. Sandvad 1913 [Ho;½bæk HæNZ]; Gst Ålbæk Eng; Veirup 1956 [Ho;lBbæk æùz]. DS , s. 593: Engen har navn efter bækken Ålbæk I skellet mod S. Vium Sogn EB 1683 Aalbech; MK 1792 Aalbek. Forleddet i dette hyppige vanddragsnavn er fiskenavnet ål.. Åleng Stednavnenr. 437 EB 1683 Ael eng. Sidsteleddet er subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'; Førsteleddet er det glda. subst. *āl, jysk ål, 'fure, vandrende'. 100

103 Årup Toft Stednavnenr. 105, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,96 y-koord.: ,52 MK 1799 (1816) Aarup Toft. Sammensat af det ellers ukendte stednavn Årup (sammensat af subst. å 'større naturligt vandløb' og torp 'udflytterbebyggelse) og subst. toft 'et jordstykke der lå i el. ved en landsby, og som ikke blev brugt til agerland, men især til andet fælles brug'. Navnet betegner sandsynligvis en forsvunden bebyggelse. Åsholt Stednavnenr. 242, kortblad 1 og 2 x-koord.: ,21 y-koord.: ,23 EB 1683 paa Aasholt; MK 1799 (1816) Aasholt. Sidsteleddet er subst. holt 'lille skov', forleddet er enten subst. ås 'langstragt højdedrag' eller sekundær genitiv af subst. å. Åsholt Eng Stednavnenr. 240, kortblad 1 x-koord.: ,93 y-koord.: ,49 MK 1799 (1816) Aasholt Eng. Sammensat af stednavnet Åsholt, se dette, og subst. eng 'græsområde med fugtig jordbund'. Åsnep Klink Stednavnenr. 391, kortblad 1 x-koord.: ,99 y-koord.: ,58 MK 1799 (1816) Aaesnep Klink. Sammensat af stednavnet Åsnep (sammensat subst. å 'større naturligt vandløb' og snep, en variantform af snip 'lille, spidst stykke', 'flig, hjørne') og subst. klinke 'langt, smalt jordstykke'. (Ulæseligt) Stednavnenr. 390, kortblad 1 x-koord.: ,19 y-koord.: ,49 MK 1799 (1816) (Ulæseligt). Ulæseligt stednavn på matrikelkortet. 101

104 4.5. Stednavne i Egvad Sogn opdelt efter ejerlav Tarm Ejerlav 1. Nørre Gundmed Agre kortblad 1 og 2 2. Sønder Gundmed Agre kortblad 1 og 2 3. Gadetoft kortblad 1 og 2 4. Christen Møllers Toft kortblad 1 og 2 5. Krages kortblad 1 6. Mølgård kortblad 1 7. Gredsbøl kortblad 3 og 4 8. Egvad kortblad 2 og Øverste Bisgård kortblad 2 og Mellemste Bisgård kortblad Nederste Bisgård kortblad 1 og Fusgård kortblad 1 og Tarm kortblad 1 og Tarm Kær kortblad Skænken Sø kortblad Kong Hans' Hul kortblad Sønderbro kortblad 1 og Langbro kortblad Ballegård kortblad Lønhøj Gård kortblad Nørremarken kortblad 1 og Sønderå kortblad 1 og Kvinthede Grøft kortblad 1 og Store Skovlyst kortblad Sønderskov Grøft kortblad Tarm Plantage kortblad Lille Skovlyst kortblad Grønhøj kortblad Ejbæk kortblad Ejbæk Bro kortblad 2 og Ny Kirkegård kortblad 2 og Kyvling Bro kortblad Nållund kortblad Blåkilde kortblad Skovly kortblad Krages Gård kortblad Sønderhede Gård kortblad 3 og Foersum Teglsø kortblad Kirkegård kortblad Østervang kortblad Lille Gredsbøl kortblad 3 og Østermarken kortblad Vestermarken kortblad Vesterby Gård kortblad Kyvling Bro kortblad Tarm Bæk kortblad Råddensig Grøft kortblad Råddensig Dam kortblad Tarm Sø kortblad Midtsø kortblad Askholm Sø kortblad Vestersø kortblad Tarm Bro kortblad 1 og Gadegårde kortblad 1 og Vendelskær kortblad Tarm Kro kortblad 1 og Balger Hus kortblad Tanholms Sø kortblad Søen kortblad Å Sø kortblad 1 og Kandevejle kortblad Østerby kortblad 1 og Bisgård Sønderhede kortblad Grønfloder kortblad Skovsvad Eng kortblad Stovstrup kortblad Malmkær kortblad Guldris Eng kortblad Trindmose kortblad Langbjerg Mose kortblad Koldmose kortblad Bisgård Agre kortblad Bisgård Bro kortblad 1 og Strømmesbøl Enge kortblad Ødetoft kortblad 1 og Årup Toft kortblad 1 og Gedemose kortblad 1 og Lille Blankmose kortblad Store Blankmose kortblad Lavjord kortblad 1 og Lavjord Fold kortblad 1 og Christen Møllers Lavjord kortblad 1 og Mellemtoft kortblad 1 og Klostergårds Tofter kortblad 1 og Klostergårds Mellemtoft kortblad 1 og Klostergård Stakketagre kortblad 1 og Tygeshøj kortblad 1 og Bøndertoft kortblad 1 og Stakket Stykker kortblad 1 og Stakketagre kortblad 1 og Vindeskov Mose kortblad Stakket Foldagre kortblad 1 og Foldagre kortblad 1 og Stakket Graversagre kortblad 1 og Tvær Graversagre kortblad 1 og Lange Graversagre kortblad Lange Blinkebjerg kortblad 1 og Flodagre kortblad 1 og Moser kortblad 1 og Kvinthede kortblad 1 og Store Kvintsig kortblad Råddensig Fælled kortblad Råddensig Bløde kortblad Havenge kortblad Troldsø kortblad Sandbæk Enge kortblad 1 og Gredsbøl Mark kortblad 3 og Mølgård Mark kortblad 1, 2, 3 og Hedejord kortblad 1, 2, 3 og Hedeagre kortblad 1, 2 og Mandshøj Agre kortblad 1 og Lars Fursgård Fald kortblad 1 og Sortehøj kortblad 1 og Sortehøjs Agre kortblad 1 og Sønden Sortehøj Omtvistet kortblad 1 og Bredkær kortblad 1 og 2 102

105 148. Kirkevejen kortblad 1 og Kirkehede kortblad 1 og Stakket Vinger kortblad 1 og Lange Vinger kortblad 1 og Nordre Tværvinger kortblad 1 og Agrene Ø. Niels Nållunds kortblad Niels Nållands Toft kortblad Østen Krages Mose kortblad Krages Moser kortblad Hans Markussens Toft kortblad Ved Krages Flod kortblad Jeppe Ilelunds Toft kortblad Krages Flod kortblad Høje Højland kortblad Krages Tofter kortblad Østen Vejen kortblad 1 og Vesten Vejen kortblad 1 og Hønerøgel kortblad 1 og Sønderby Tofter kortblad 1 og Lavhelling Tægt kortblad Østerrib kortblad 1 og Vesterrib kortblad Hedeager kortblad Sjælsbøl Agre kortblad Sønderrib kortblad Kærvang kortblad Nordrerib kortblad Lange Spanggård kortblad Spanggård kortblad Stakket Måner kortblad Tværmåner kortblad Langmåner kortblad Langmåner kortblad Stakketmeder kortblad Nørremeder kortblad Tudsig kortblad Ballehede kortblad Balleflod kortblad Ballehøj kortblad Baller kortblad Lange Langer kortblad Stakket Langer kortblad Mikkelsmose kortblad Gårdkroge kortblad Hesteholm kortblad Lønborg Høje kortblad Lønborg Mose kortblad Tyreholm kortblad Skidenkrog kortblad Rørkær Enge kortblad Gammelløkker kortblad Langskifter kortblad Tarm Holme kortblad Kløvengen kortblad Gållekrog kortblad Kløvvejle kortblad Sønder Flodgård kortblad Nørre Flodgård kortblad Svinetrynen kortblad Brosted kortblad Perskrog kortblad Horsholm kortblad Nyeløkker kortblad Ballegård kortblad Bavnbæk Tofter kortblad 1 og Sandgraven kortblad 1 og Bytoft Ender kortblad Gammeljord kortblad 1 og Løkke kortblad 1 og Bavnbæk kortblad Gærderud kortblad 1 og Ballekær kortblad Lille Svellinggrøft Enge kortblad Svellinggrøft Småskifter kortblad Tarm Skifter kortblad Kohat kortblad Skinkeleng kortblad Røllemsig Klink kortblad Røllemsig Blokker kortblad Røllemsig Forter kortblad Sønderengene kortblad Vejleenge kortblad Villadsesholm kortblad Kong Hans' Hul kortblad Askholm kortblad Askholm Brinker kortblad Askholm Made kortblad Vesterkær kortblad Langskift Klink kortblad Langskifter kortblad Munkeengene kortblad Narredige kortblad Åsholt Eng kortblad Østerflod kortblad Åsholt kortblad 1 og Askholm Enge kortblad Vester Søndereng kortblad Holmsande kortblad Klægpytterne kortblad Kragegrøft kortblad Løkkegrøften kortblad Rørkær kortblad Engskifter kortblad Midterø Knolde kortblad Svellinggrøft Enge kortblad Nyløkke Enge kortblad Korbæk kortblad Koreng kortblad Ballehale kortblad Pederskrog kortblad Skideneng kortblad Jåleng kortblad Elklink kortblad Svellinggrøfts Forter kortblad Kohatvej kortblad Jørgen Vejmands Knold kortblad Røllemsig kortblad 1 og Bytoft kortblad Øster Tyreholm kortblad Gærdeagre kortblad 1 og Gåsmose Agre kortblad Ådsel Gårde kortblad Ådsel Forte kortblad 1 og Hundast? kortblad 1 og Østerkær kortblad 1 og Kvinthede kortblad 1 og 2 103

106 274. Kvintsig kortblad Kløsand kortblad 1 og Lejren kortblad 1 og Haveng kortblad 1 og Meldhave kortblad Haveforte kortblad Tudeng kortblad Krøgeng kortblad 1 og Ballemose kortblad Lønborg Høj kortblad Lavgård Agre kortblad 1 og Blankmose Agre kortblad Blankmose Høj kortblad Ålbjerge kortblad Ålbjerg Flod kortblad Sorteflod kortblad Rørflod kortblad Storflod kortblad Vindelsko kortblad Laust Poulsens Toft kortblad 1 og Klostertoft kortblad 1 og Helmisplet kortblad 1 og Bundgård Mose kortblad 1 og Lamdal kortblad 1 og Kirkedal kortblad Damhul kortblad 1 og Mosemandens Hus kortblad Skadekær kortblad 1 og Mandseng kortblad Mandsø kortblad Pandesvad kortblad Pandeeng kortblad Tarm Østerhede kortblad Grønsig kortblad Sønderå kortblad Råddensig Grøft kortblad Bavnbæk Gårde kortblad 1 og Sønderby kortblad 1 og Ny Gadegård kortblad 1 og Bundgård kortblad 1 og Tarm Hede kortblad Vingeagre 349. Krages Stakkede Agre 350. Hedelund Tægt 351. Høje Hellings Tægt 352. Grædsig 353. Langagre 354. Sønder Sjælsbøl 355. Nørre Sjælsbøl 356. Spangagrene 357. Mederne 358. Hønerøgel Agre 359. Katmederne 360. Hedelands Tægt 361. Balleager Tægt 362. Nørrevang 363. Gravsfald 364. Tofteagre Fald 365. Gundmed Fald? 367. Klingbjerge 368. Langfald Agre 369. Gammeljord Fald 370. Gæragre 371. Langagre 388. Tarm Vandmølle 389. Annexpræstegård kortblad (Ulæseligt) kortblad Åsnep Klink kortblad Bøvervig Eng kortblad Hjortholm Vad kortblad Brogård 396. Ved Møllen 397. Gredsbøl Eng 398. Brosbøl Vad 399. Varisbøl Enge 400. Tulskær 421. Tarm Enge 422. Trindeng 423. Lerpøt Enge 424. Hjordeng 425. Frisholm 426. Tarm Fortehaver 427. Enghaver 428. Krog 429. Ådsel Klink 430. Nørå 431. Nørå Dige 432. Midtskifter 433. Horsholm Made 434. Flodgård (?) 435. Svinkrog 436. Lille Ballekær 437. Åleng 438. Korre 439. Bøvervig 440. Svellinggrøft 441. Skidensig 442. Råddensig Forter 443. Ballebusk 444. Hundkot (?) 445. Storklink 446. Poulskrog 447. Lyngbjerg Krog 448. Fogdens Krog 449. Kogrob 450. Korkrog 451. Bisgård Eng 452. Lyngborg Krog 453. Bisgårde 454. Krøgbro 455. Midtbro 456. Ødebol 457. Mølholm 458. Fovrkrog 459. Trindholm 460. Langholm 461. Næbholm 467. Fortehave 468. Fælleskær 469. Ballekær Løkke 470. Holmkær kortblad Landsted 472. Bisgård Vandmølle kortblad 1 og Kragballe kortblad Borris Å kortblad Brong 104

107 488. Dres Ebsens Gade kortblad 1 og Husgårde 492. Klinker 454. Krøgbro kortblad 1 og Krøgklink 497. Meldå 500. Salholm Vejle kortblad Skoldekær 505. Tudstrømmen kortblad 1 og Vasegård Foersum Ejerlav 9. Foersum kortblad Birkemose Gård kortblad Kildegård kortblad Bjergvang kortblad Solvang kortblad Gråhede Bæk kortblad Dalgård kortblad Enggård kortblad Bakkely kortblad Mølbæk Gård kortblad Møllebæk kortblad Foersum Møllegård kortblad Mølgård kortblad Damgård kortblad Bjerregård kortblad Tøstrup Bæk kortblad Lyngholt kortblad Lynggård kortblad Hedegård kortblad 3 og Højbo kortblad Vestergård kortblad Nygård kortblad Galjehøj kortblad 3 og Tinghøje kortblad Andehøj kortblad 3 og Tudmose kortblad Olestoft kortblad Vimmelskaft kortblad Østerkær kortblad Kibjerg kortblad Sortemose kortblad Fælled kortblad Moseeng kortblad Pregel kortblad Poulsbæk kortblad Bavnhøj kortblad Nollum kortblad Stakkeagre kortblad Højagre kortblad Bækkesig kortblad Damhale kortblad Bøtmose kortblad Høllet kortblad 3 og Skaven kortblad Fælles Skolemose kortblad Mettes Hul kortblad Bakkegård kortblad Gråhede Bæk kortblad Keldbæk kortblad Mosetægt 374. Røgeltægt 375. Vesterager Tægt 376. Nørre Sandager Tægt 377. Øster Sandager Tægt 378. Brinkagre 379. Nørreagre Tægt 380. Novang Agre 381. Skakagre 382. Stakketagre 383. Smørvang Agre 384. Lillevangs Agre 385. Bæksagre 386. Hebjerg Agre 387. Skvatmølle 401. Korre 403. Kjeldsvad 404. Kivad 405. Bække 406. Sig 407. Kongens Eng 408. Bybæk 409. Grene 410. Nørenge 411. Pung 412. Valling Enge 413. Laugesenge 414. Koholm 415. Fårpøt 416. Brinkeng 417. Holmeng 418. Bredeng 419. Krogfald 420. Tosti (?) 474. Villumsborg kortblad Sandholt kortblad Sandager kortblad Smøreng kortblad Annesæde kortblad Vestris kortblad Hedehuse kortblad Anneris Balle kortblad Mosegård kortblad Mosebol kortblad Vinger kortblad 4 105

108 493. Klyneshøj 496. Langhede Hedejord 498. Mølledam kortblad Nørby kortblad Slejen 503. Stakket Hedejord 504. Sønderby kortblad 4 Brosbøl Ejerlav 62. Brosbøl kortblad Brosbøl Bro kortblad Markskel Høj kortblad Brosbøl Plantage kortblad Ålbæk Eng kortblad Nærild Dal kortblad Brosbøl Kro kortblad Bredeng kortblad Grydemose kortblad 3 Egvad Sogn 394. Braming 485. Bonum 494. Kokær 507. Østerby Egvad og Lønborg Sogne 490. Hjortholm Å kortblad 1 Skjern og Ådum Sogne 462. Strømmesbøl Kær 463. Adelbæk 465. Stubeng 466. Kastholm Ringkøbing Amt 343. Skjern Å kortblad 1 og 2 106

109 KORTBILAG 107

110 Kortblad 1 1. Nørre Gundmed Agre 2. Sønder Gundmed Agre 3. Gadetoft 4. Christen Møllers Toft 5. Krages 6. Mølgård 12. Nederste Bisgård 13. Fusgård 14. Tarm 15. Tarm Kær 16. Skænken Sø 17. Kong Hans' Hul 18. Sønderbro 19. Langbro 20. Ballegård 21. Lønhøj Gård 22. Nørremarken 23. Sønderå 24. Kvinthede Grøft 33. Kyvling Bro 34. Nållund 35. Blåkilde 36. Skovly 37. Krages Gård 70. Vestermarken 71. Vesterby Gård 72. Kyvling Bro 73. Tarm Bæk 76. Tarm Sø 77. Midtsø 78. Askholm Sø 79. Vestersø 80. Tarm Bro 81. Gadegårde 83. Tarm Kro 84. Balger Hus 85. Tanholms Sø 86. Søen 87. Å Sø 89. Østerby 102. Bisgård Bro 104. Ødetoft 105. Årup Toft 106. Gedemose 109. Lavjord 110. Lavjord Fold 111. Christen Møllers Lavjord 112. Mellemtoft 113. Klostergårds Tofter 114. Klostergårds Mellemtoft 115. Klostergård Stakketagre 116. Tygeshøj 117. Bøndertoft 118. Stakket Stykker 119. Stakketagre 121. Stakket Foldagre 122. Foldagre 123. Stakket Graversagre 124. Tvær Graversagre 126. Lange Blinkebjerg 127. Flodagre 128. Moser 129. Kvinthede 136. Sandbæk Enge 138. Mølgård Mark 139. Hedejord 140. Hedeagre 141. Mandshøj Agre 142. Lars Fursgård Fald 144. Sortehøj 145. Sortehøjs Agre 146. Sønden Sortehøj Omtvistet 147. Bredkær 148. Kirkevejen 149. Kirkehede 150. Stakket Vinger 151. Lange Vinger 152. Nordre Tværvinger 153. Agrene Østen Niels Nållunds 154. Niels Nållands Toft 155. Østen Krages Mose 156. Krages Moser 157. Hans Markussens Toft 158. Ved Krages Flod 159. Jeppe Ilelunds Toft 160. Krages Flod 161. Høje Højland 162. Krages Tofter 163. Østen Vejen 164. Vesten Vejen 165. Hønerøgel 166. Sønderby Tofter 167. Lavhelling Tægt 168. Østerrib 169. Vesterrib 170. Hedeager 171. Sjælsbøl Agre 172. Sønderrib 173. Kærvang 174. Nordrerib 175. Lange Spanggård 176. Spanggård 177. Stakket Måner 178. Tværmåner 179. Langmåner 180. Langmåner 181. Stakketmeder 182. Nørremeder 183. Tudsig 184. Ballehede 185. Balleflod 186. Ballehøj 187. Baller 188. Lange Langer 189. Stakket Langer 190. Mikkelsmose 191. Gårdkroge 192. Hesteholm 193. Lønborg Høje 194. Lønborg Mose 195. Tyreholm 196. Skidenkrog 197. Rørkær Enge 198. Gammelløkker 199. Langskifter 200. Tarm Holme 201. Kløvengen 202. Gållekrog 203. Kløvvejle 204. Sønder Flodgård 205. Nørre Flodgård 206. Svinetrynen 207. Brosted 208. Pers Krog 209. Horsholm 210. Nyeløkker 211. Ballegård 212. Bavnbæk Tofter 213. Sandgraven 214. Bytoft Ender 215. Gammeljord 216. Løkke 217. Bavnbæk 218. Gærderud 219. Ballekær 220. Lille Svellinggrøft Enge 221. Svellinggrøft Småskifter 222. Tarm Skifter 223. Kohat 224. Skinkeleng 225. Røllemsig Klink 226. Røllemsig Blokker 227. Røllemsig Forter 228. Sønderengene 229. Vejleenge 230. Villadsesholm 231. Kong Hans' Hul 232. Askholm 233. Askholm Brinker 234. Askholm Made 235. Vesterkær 236. Langskift Klink 237. Langskifter 238. Munkeengene 239. Narredige 240. Åsholt Eng 241. Østerflod 242. Åsholt 243. Askholm Enge 244. Vester Søndereng 245. Holmsande 246. Klægpytterne 247. Kragegrøft 248. Løkkegrøften 249. Rørkær 250. Engskifter 251. Midterø Knolde 252. Svellinggrøft Enge 253. Nyløkke Enge 254. Korbæk 255. Koreng 256. Ballehale 257. Pederskrog 258. Skideneng 259. Jåleng 260. Elklink 261. Svellinggrøfts Forter 262. Kohatvej 263. Jørgen Vejmands Knold 264. Røllemsig 265. Bytoft 266. Øster Tyreholm 267. Gærdeagre 268. Gåsmose Agre 269. Ådsel Gårde 270. Ådsel Forte 271. Hundast? 272. Østerkær 273. Kvinthede 274. Kvintsig 275. Kløsand 276. Lejren 277. Haveng 281. Krøgeng 282. Ballemose 283. Lønborg Høj 284. Lavgård Agre 293. Laust Poulsens Toft 294. Klostertoft 295. Helmisplet 296. Bundgård Mose 297. Lamdal 298. Kirkedal 299. Damhul 301. Skadekær 302. Mandseng 303. Mandsø 304. Pandesvad 305. Pandeeng 312. Grønsig 334. Sønderå 335. Råddensig Grøft 336. Bavnbæk Gårde 337. Sønderby 338. Ny Gadegård 339. Bundgård 343. Skjern Å 388. Tarm Vandmølle 390. (Ulæseligt) 391. Åsnep Klink 392. Bøvervig Eng 393. Hjortholm Vad 454. Krøgbro 471. Landsted 472. Bisgård Vandmølle 473. Kragballe 486. Borris Å 488. Dres Ebsens Gade 490. Hjortholm Å 500. Salholm Vejle 505. Tudstrømmen 108

111 Kortblad 1 Kort- og Matrikelstyrelsen 109