AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af dige i Horsens Kommune

Transkript

1 17. december 2018 Sagsnr. 18/05277, NMK JMJ-NH AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af dige i Horsens Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 1 29 a, stk. 1, jf. 29 j, stk. 2, jf. 29 t, stk. 1. MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR-nr EAN-nr nh@naevneneshus.dk naevneneshus.dk Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 6. juli 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D på matr. nr. 2c Troelstrup By, Tønning, beliggende Brokhøjvej 27, 8740 Brædstrup. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 2 og gebyrbekendtgørelsens 2. 3 Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven med senere ændringer. 2 Lov nr af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 3 Bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2017 om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2 1. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Afgørelsen er den 31. juli 2018 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer. Klager har navnlig anført, at der aldrig har været dige på den pågældende strækning, men derimod et skel bestående af træer og buske. Klagepunkterne er nærmere uddybet i afsnit Sagens oplysninger 2.1 Ejendommen/området Det omhandlede dige D har haft et nordøst-sydvestgående lige forløb på klagers matrikel ca. 160 m vest for ejendommen Søbækvej 3 og har været omgivet af dyrket mark på begge sider. I nord har diget endt midt i åben mark, og ca. 340 m længere mod nord ligger Store Ætmose. Mod syd har fortsætter diget ca. 290 m i skellet mellem naboejendommen, Søbækvej 1, og klagers ejendom. Denne del af diget blev i 2016 af Slots- og Kulturstyrelsen udtaget af beskyttelsen sammen med digets tidligere forlængelse mod nord. Diget har haft en samlet længde på ca. 190 m, men det er alene den nordligste strækning på ca. 144 m, der er fjernet. Ifølge Horsens Kommunes oplysninger er strækningen fjernet i perioden mellem 2004 og 2005 Moesgaard Museum har ved besigtigelse den 3. november 2015 opmålt den tilbageværende rest af diget til at være ca. 2 m bred og ca. 55 cm høj. Diget er primært bevokset med tjørn og hyld. Slots- og Kulturstyrelsen har oplyst, at der er tale om et udskiftningsdige som vidner om blokudskiftningen af Troelstrup By i begyndelsen af 1800-tallet. Der findes en del beskyttede diger i området, men det omhandlede dige har ikke direkte sammenhæng med nogen af disse. Ca. 290 m syd for diget er den sydlige forlængelse af samme udskiftningsdige fortsat beskyttet. Derudover løber det omhandlede dige parallelt med det beskyttede dige D , som er beliggende ca. 230 m mod vest. 2.2 Den påklagede afgørelse Horsens Kommune har den 6. juli 2018 i medfør af museumslovens 29 a, stk. 1, jf. 29 j, stk. 2, meddelt ejendommens ejer afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til at fjerne diget. Det fremgår af afgørelsen, at diget fremgår af det gældende 4 cm-kort, som udgør grundlaget for udpegningen af beskyttede diger. Diget er herefter beskyttet, medmindre det vurderes at være hverken kulturhistorisk, landskabeligt eller biologisk værdifuldt. 2

3 Kommunen har oplyst, at diget stammer fra udskiftningen af Troelstrup By, som fandt sted før Diget fremgår af såvel Original 1-kortet, Original 2-kortet samt sognekortet for området. Diget fremgår dog ikke af de høje målebordblade fra 1842 til 1899, men er igen indtegnet på de lave målebordsblade fra 1928 til Hertil har kommunen bemærket, at kortene er tegnet med fokus på forskellige formål og temaer. Det kan således ikke bruges som dokumentation for, at et dige ikke har eksisteret, at det ikke er indtegnet på ét af de historiske kort. Horsens Kommune har vurderet, at diget i kraft af sin alder og oprindelse har forholdsvis høj kulturhistorisk værdi. Kommunen har videre anført, at diget udgør et markant landskabselement i kraft af dets dimensioner og beplantning. Derudover fungerer diget som spredningskorridor, der forbinder mose i nord med halvkulturarealer i syd. Endvidere kan diget fungere som biotop, hvor planter og dyr kan finde føde og søge ly. Diget har således ikke uvæsentlig landskabelig og biologisk værdi. Det fremgår af afgørelsen, at dispensationspraksis er restriktiv, samt at en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ interesse ikke kan begrunde en dispensation. Kommunen har vurderet, at der i den konkrete sag ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, som kan begrunde, at der meddeles lovliggørende dispensation. Lovliggørende dispensation i det foreliggende tilfælde vil således være i strid med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis samt medføre en uønsket præcedensvirkning. 2.3 Klagens indhold Klager har anført, at der aldrig har været et dige på den omhandlede strækning. Derimod er der alene tale om et skel til naboejendommen bestående af træer og buske. Klager har oplyst, at han i forbindelse med køb af naboejendommen i 2007 fjernede skellet. Klager har videre anført, at det er en forkert antagelse, at det fjernede skel har haft samme dimensioner som det besigtigede dige. Det er tale om to forskellige skel, som har grænset op til forskellige ejendomme. Klager har i øvrigt påpeget, at antagelsen om digets dimensioner er udokumenteret. Klager selv samt tidligere ejere af ejendommen kan derimod bevidne, at der aldrig har været dige på strækningen. Endelig har klager anmodet Miljø- og Fødevareklagenævnet om at foretage en besigtigelse af ejendommen. 2.4 Horsens Kommunes bemærkninger til klagen Horsens Kommune har den 17. august 2018 fastholdt, at der er tale om et egentligt dige, og at diget er omfattet af museumslovens beskyttelse. Horsens Museum samt Slots- og Kulturstyrelsen er enig i denne vurdering. 3

4 Derudover har kommunen henvist til, at ejendommen allerede er besigtiget af Moesgaard Museum den 3. november Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ud fra de foreliggende oplysninger, herunder fotos og besigtigelsesrapport mv., hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en nærmere besigtigelse af ejendommen. Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 26. september 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. Det aktuelle jorddige er angivet på det nævnte kortværk. Endvidere fremgår diget af Original 1-matrikelkortet ( ), sognekortet for Tønning Sogn, Tyrsting Herred (1860), lave målebordsblade ( ) samt luftfotos frem til 2004, ligesom Moesgaard Museum ved besigtigelsen i 2015 konstaterede, at der var rester af diget i området. Diget er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Det forhold, at klager har anført, at der alene er tale om skel bestående af træer og buske, kan derfor ikke føre til et andet resultat. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger efter oplysningerne fra Horsens Kommune, Moesgaard Museum samt Slots- og Kulturstyrelsen til grund, at diget er såvel kulturhistorisk som landskabeligt og biologisk værdifuldt. Nævnet bemærker særligt, at der er tale om et udskiftningsdige. 4

5 Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleringen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så væsentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ikke, at der i den konkrete sag er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en fravigelse fra den restriktive praksis på området. Nævnet lægger særligt vægt på, at det fremgår af sagen, at fjernelsen er sket i forbindelse med jordsammenlægning, og dermed af driftsmæssige årsager. Hertil kommer den uønskede præcedensvirkning, som en lovliggørende dispensation vil kunne få for fremtidige lignende sager. 3.2 Gebyr Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. gebyrbekendtgørelsens Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 6. juli 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D på matr. nr. 2c Troelstrup By, Tønning, beliggende Brokhøjvej 27, 8740 Brædstrup. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke. Denne afgørelse gøres tilgængelig for førsteinstansen samt for klager via Klageportalen og digital post. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Personoplysninger vil blive anonymiseret. Thomas Steensen Stedfortrædende formand 5