Lokal undervisningsplan

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Grundforløb 2 Gastronom Revideret den 27. juni 2017

2 Grundforløb 2, Gastronom 2.0 Grundforløbets 2. del Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbets anden del Ny mesterlære Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Læringsaktiviteter GF 2 Gastronom GF2-Gastronom Introduktion til køkkenet GF2-Gastronom Smag på prisen GF2-Gastronom Sundhed, bæredygtighed og økologi GF2-Gastronom Anretning og servering GF2-Gastronom Grundforløbsprojekt GF2-Gastronom Certifikater GF2-Gastronom Naturfag E GF2-Gastronom Dansk E GF2-Gastronom Valgfag S i d e 2 66

3 2.0 Grundforløbets 2. del På grundforløbets 2. del er der fokus på gastronom faget og eleven arbejder med vidensfærdigheds- og kompetencemål direkte relateret til uddannelsen og dets specialer, som er gastronomassistent, kok og smørrebrød og catering. I forløbet indgår både praktisk arbejde i køkkenet, køkkenfaglig teori samt grundfagene dansk og naturfag samt valgfag og certifikatfag. I forløbet er der fokus på at give eleverne et solidt teoretisk og praktisk fundament, dels så de kan gå videre på hovedforløbet, men også således at de har forudsætningen for at vælge hvilket speciale de ønsker på hovedforløbet. Forløbet varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve samt eksamen i et grundfag. 2.1 Praktiske oplysninger Pædagogisk ansvarlig Den pædagogisk ansvarlige for erhvervsuddannelserne er vicedirektør Hans Lehmann hle@eucsyd.dk tlf.: Den pædagogisk ansvarlige for indholdet på grundforløbet er afdelingschef Karin Jespersen kjes@eucsyd.dk tlf.: Grundforløb 2 for gastronom gennemføres på følgende EUC Syd adresser: EUC Syd, Sønderborg Hilmar Finsens gade Sønderborg Ansvarlig: Afdelingschef Karin Jespersen kjes@eucsyd.dk tlf.: EUC Syd Tønder Plantagevej Tønder Ansvarlig: Afdelingschef Elisabeth Ibing Holm eih@eucsyd.dk tlf.: EUC Syd Aabenraa Stegholt Aabenraa Ansvarlig: Afdelingschef Jan Kleemann jakl@eucsyd.dk tlf.: EUC Syd Haderslev Christian Kolds vej Haderslev Ansvarlig: Afdelingschef Jan Wilhelmsen jwil@eucsyd.dk tlf.: S i d e 3 66

4 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag EUC Syd s didaktiske og pædagogiske grundlag udstikker den retning som skolen arbejder på i det pædagogiske og didaktiske felt, det giver elever og undervisere et klart billede af, hvilke didaktiske og pædagogiske tiltag skolen prioriterer. Grundlaget tager afsæt i følgende 3 overskrifter: Eleverne Underviserne Undervisningen Når grundlaget skal omsættes i den praktiske undervisning på skolen betyder det at underviserne i deres daglige undervisning, skal have fokus på hvordan de: Bringer deres faglighed i spil i undervisningen Arbejder med klasserumsledelse Sammen med kollegaer støtter op om elevernes uddannelsesforløb Differentierer deres undervisning og gør den varieret Bringer forskellige digitale løsninger i spil, hvor det giver mening Grundforløb 2 er et forløb, hvor eleverne har valgt uddannelse. Dette betyder, at der på undervisningsforløbet lægges vægt på, at eleverne tilegner sig faglige færdigheder samt fagkultur og -sprog. Undervisningen er opdelt i moduler, hvor elevernes erfaringer inddrages i undervisningen. Det der kendetegner undervisningen på grundforløb 2 er at: - Fagligheden er grundlag for hele forløbet - Der er fokus på samarbejde - Der arbejdes med problemløsning - Den er differentieret, varieret og udfordrer alle elever uanset deres forudsætninger - Den er praksisrelateret og der er sammenhæng mellem teori og praksis - En høj grad af digitalisering Dette udmøntes i praksis ved at undervisningen tager udgangspunkt i følgende: Samarbejde: Eleverne på grundforløb 2 skal have en forståelse for, hvordan en arbejdsplads er afhængig af, at alle kan byde ind med deres faglige kompetencer i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Er organiseret omkring faglige opgaver/projekter som skal løses i grupper - Grupper bliver ofte omorganiseret, så man er ikke altid sammen med de samme eleverne bliver udfordret på deres samarbejdskompetencer S i d e 4 66

5 - Nogle projekter organiseres på tværs af klasser/fag - Sociale tiltag organiseres på tværs af hold og klasser, så eleverne udfordres på deres comfort zone. Problemløsning: Eleverne arbejder progressivt med kompetencen til at definere og løse faglige problemstillinger. I begyndelsen er problemerne defineret af underviserne, men undervejs i forløbet udfordres eleverne på selv, at skulle udarbejde en problemformulering/beskrive udfordringen og derefter komme med bud på hvordan den løses. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Tager udgangspunkt i fagrelaterede cases/værkstedsopgaver - Giver plads til at eleverne individuelt eller i grupper skal planlægge, kommunikere og dokumentere faglige projektforløb - Lægger op til at eleverne trækker på fagligheder opnået i andre sammenhænge (grundfag, fagfag, valgfag eller kompetencer opnået uden for skolen) og reflekterer over hvordan disse fagligheder spiller sammen - Lægger op til at eleverne får ansvaret for, at planlægge og styre en proces fra start til slut Differentiering og variation: Undervisningen har til formål, at sikre at eleverne via faglige udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Giver eleverne udfordringer i forhold til fagligt niveau og behov for støtte - Varierer mellem forskellige undervisningsmetoder som fx værkstedsundervisning, tavle undervisning, projektarbejde, individuelt arbejde og gruppeopgaver. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen tager udgangspunkt i fagets emner og problemstillinger, således at eleverne oplever hvordan faget kan anskues fra mange vinkler og på mange måder. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Koordineres i samarbejde mellem fag- og grundfagsundervisere så teori og praksis spiller sammen og giver værdi for hinanden - Den virkelige verden bringes ind i undervisningen i forbindelse med projekter, hvor eleverne skal interagere med skolens øvrige personale og eksterne interessenter i lokalområdet S i d e 5 66

6 Digitalisering: Digitaliserede undervisningsforløb gør det muligt, at målrette undervisningen til den enkelte elev, både til de elever der har brug for ekstra støtte og de elever der har brug for udfordringer. Derudover er digitale teknologier et naturligt led i mange erhvervsfunktioner i dag og derfor noget som giver pædagogisk og erhvervsfaglig merværdi. I forbindelse med undervisningen på grundforløb 2 kommer en høj grad af digitalisering til udtryk ved at undervisningen: - Tilrettelægges med digitaliserede forløb, som understøtter elevernes læring - Introducerer digitale læsetests, som afdækker elevernes læringsudfordringer og behov for støtte og træning. - Introducerer læsetræningsprogrammer, som udfordrer og udvikler elevernes læsefærdigheder - Giver adgang til One-drive med fuld adgang til hele Microsoft Office pakken og fri internetadgang på skolens adresser - Gør brug af fagrelaterede IT baserede teknologier Virksomhedsforlagt undervisning Der er en mulighed for, at en del af det uddannelsesspecifikke fag kan gennemføres som virksomhedsforlagt undervisning. Kontaktlærer/klasselærer Hver elev har fast tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. De konkrete pædagogiske/didaktiske overvejelser er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte læringsmoduler 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Unge under 25 år I løbet af de to første uger udarbejder kontaktlærer/klasselærer sammen med eleven en personlig uddannelsesplan. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Vurderingen omfatter en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til: S i d e 6 66

7 Den valgte uddannelse Eventuelt behov for særlig støtte Valg af valgfag Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning og erhvervserfaring. I løbet af de to første uger gennemføres også en læsetest og eleverne introduceres til skolens IT baserede læsetræningsværktøjer, der kan understøtte læsning og skrivning generelt. Uddannelsesplanen justeres løbende igennem grundforløb som følge af evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer/klasselærer. Uddannelsesplanen beskrives i Elevplan. Voksne + 25 år (EUV) For elever i erhvervsuddannelse for voksne (+25) fastsætter skolen i samarbejde med eleven, en personlig uddannelsesplan på grundlag af en realkompetencevurdering. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilken af uddannelsesvejene i EUV, den voksne skal følge. Kriterierne for godskrivninger tager afsæt i bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen. Kompetencevurderingen for EUV foretages iht. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal være så kort som mulig, hvilket betyder, at den voksne ikke kan tilbydes fag på højere niveauer eller andre fag, men at godskrivningen altid udmøntes i en kortere uddannelsestid. S i d e 7 66

8 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del Grundforløb 2 efterår 2017 et oplæg Uge Projekt Bemærkninger/Fælles aktiviteter/adresse specifikke aktiviteter 33 Introduktion til køkkenet Smag på prisen Sundhed, bæredygtighed og økologi Ferie 43 Geekweek Temauge, faglig nørderi 44 Anretning og servering Temauge - innovation 48 Anretning og servering Ferie 1 Grundforløbsprojekt 2 I dette modul, vil der være en mulighed for 1 uges virksomhedsforlagt undervisning, som en del af det uddannelsesspecifikke fag. Dette aftales individuelt i samarbejde mellem elev og kontaktlærer. Grundfagseksamen Grundforløbsprøve Afslutning Indholdet er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte undervisningsmoduler S i d e 8 66

9 Fordeling af målpinde S i d e 9 66

10 S i d e 10 66

11 Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fortolkning 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Naturfag E 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med x x x x x x x naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan redegøre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige x arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, x x x x x x x 4. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. under vejledning kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, samt anvende relevante it-værktøjer og 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. x x x x S i d e 11 66

12 2.5 Ny mesterlære Ny mesterlære er den praksisrettede adgangsvej til en erhvervsuddannelse. Her kan eleven gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden, eventuelt med supplerende skoleundervisning. Efter grundforløbet gennemføres uddannelsens hovedforløb på samme vilkår, som for andre elever i uddannelsen og eleven opnår de samme slutmål og får den samme erhvervskompetence, som andre elever. Uddannelseslængden er den samme og afviger kun med den individuelle fleksibilitet, der er indbygget i alle erhvervsuddannelserne. Ny mesterlærer forløbet er et samarbejde mellem elev og virksomhed - og skole. Eleven får en fast kontaktlærer, der også bliver den gennemgående vejleder i kontakten til virksomheden. Kontaktlærer og virksomhed udformer sammen en realistisk uddannelsesplan for eleven. Parterne aftaler desuden, hvordan de vil følge op for at sikre elevens udvikling i oplæringen. Parterne aftaler, om den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater og opfyldelse af overgangskrav til hovedforløbet. Der skal altid underskrives en uddannelsesaftale, når en elev begynder sin uddannelse i en virksomhed i ny mesterlære. Uddannelsesaftalen bør normalt først underskrives, når virksomhed skole og elev har haft et møde om uddannelsesplanen. Ny mesterlærekontrakten omfatter som hovedregel hele uddannelsen - det vil sige det samlede praktik- og skoleforløb, men kan også indgås alene for den grundlæggende praktiske oplæring (grundforløbet). En ny mesterlæreaftale kan ikke indgås, hvis eleven kun skal gennemføre et hovedforløb. Den praktiske oplæring i virksomheden skal bidrage til, at eleven opnår de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, som efter reglerne for uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden og eleven efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af eleven, datoer aftales evt. ved det 1. besøg. Dette indskrives i uddannelsesplanen. Den praktiske oplæring afsluttes med en samlet kompetencevurdering, hvori indgår en praktisk opgave, som stilles af virksomheden og skolen i fællesskab. Løsningen af opgaven foregår typisk i virksomheden og tager afsæt i det, eleven har arbejdet med i perioden. Den samlede vurdering af elevens kompetencer har fokus på at konstatere, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Elevens kompetencer vurderes godkendt/ikke godkendt af virksomheden og skolen i fællesskab. Eleven får bevis for det gennemførte forløb, som træder i stedet for grundforløbsbeviset. S i d e 12 66

13 Efter den grundlæggende praktiske oplæring i virksomheden skal eleven på hovedforløbet, hvor oplæringen veksler imellem praktikophold og skoleperioder. 2.6 Bedømmelsesplan Elever på grundforløb 2 evalueres løbende via samtaler med klasselærer og grundfagsundervisere med henblik på at understøtte elevens progression (fagligt og personligt) igennem forløbet. Der evalueres på faglige mål jf. målene beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. På det personlige plan samtaler kontaktlærer/klasselærer og elev om emner som: ansvarlighed, initiativ og engagement, samarbejde, faglig forståelse samt kvalitetssans. Der arbejdes løbende med udvikling af forskellige metoder til evaluering og bedømmelse samt feedback til eleverne, således at deres læringsprogression følges og understøttes. På GF2 afprøves i 2017 et selvevalueringsværktøj, der kombinerer evaluering af personlige- og erhvervsfaglige kompetencer og mål og samtidig fungerer som feedback værktøj i dialogen mellem fagunderviser og elev. Bedømmelse og evaluering af de enkelte moduler i grundforløbet er beskrevet i afsnit 3. S i d e 13 66

14 EUC Syd Elevselvevaluering. Kontaktlærer: Navn på elev: Dato: Modul: GF2 - Gastronom Vurdering/beskrivelse Personlige kompetencer Ansvarlighed Initiativ Engagement Samarbejde Faglig forståelse Kvalitetssans Eleven kan/er Udvise ansvar overfor indgåede aftaler og deltage i formuleringen af aftaler. Sætte aktiviteter i gang og indgå i dialog om hvilke initiativer, der er relevante at igangsætte for at nå i mål med opgaven. Fordybe sig i faglige emner/opgaver og bidrage i dialog om effektivitet og trivsel. Tage initiativ til samarbejde med andre i forskellige situationer og beskrive forudsætningerne for et godt samarbejde. Anvende og forstå faglige begreber, anvende hensigtsmæssige arbejdsmetoder og begrunde disse valg. Stille krav til egne præstationer og indgå i dialog om hvad kvalitet er. S i d e 14 66

15 Erhvervsfaglige mål Hvad kan jeg ikke endnu Hvad kan jeg næsten Hvad kan jeg nu Eleven har viden om Materialer, værktøj og udstyr til forarbejdning af fødevarer Gæste- og kundebetjening i forskellige service- og salgssituationer Slet ikke Perfekt Ergonomiske forskrifter og anbefalinger Eleven har færdigheder i Grundtilberedningsmetoder, produktionsformer og metoder til egenkontrol Anvendelse af materialer, værktøj og udstyr til løsning af enkle opgaver i forbindelse med forarbejdning af fødevarer. Overholdelse af enkle forskrifter, herunder regler om fødevarehygiejne Eleven har kompetence til at Anvende grundtilberedningsmetoder, produktionsformer og metoder til egenkontrol Fremstille mad ud fra basalt kendskab til ernæring og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber Tilberede og anrette enkle måltider og menuer under hensyntagen til sensorik og kvalitet Foretage budgettering og prisberegning af fødevarer Kommentarer Elev/underviser S i d e 15 66

16 De enkelte fag afsluttes med følgende bedømmelse iht. nedenstående skema Eksamen: Fagene dansk og naturfag kan ved udtræk afsluttes med eksamen på E niveau. Denne eksamen gennemføres iht. grundfagsbekendtgørelsen. Valgfag gennemført som grundfag kan afsluttes med eksamen. På grundforløb 2 der én eksamen i grundfag, hvis eleven har valgt grundfag som valgfag, indgår dette fag i eksamensudtræk sammen med dansk og naturfag. Hvilket fag der er udtrukket til eksamen, offentliggøres 21 dage før eksamen. Grundforløb 2 Gastronom Fagnr. Standpkt. 7-trins Naturfag niveau E * X X Eksamen 7 trins Eksamen Bestået/ikke bestået Dansk niveau E * X X Uddannelsesspecifikt fag gastronom (Gr X Prøve) Overgangskrav gastronom X Standpkt. Bestået / ikke bestået Elementær brandbekæmpelse X Førstehjælp på erhvervsuddannelserne X Certifikatuddannelsen i fødevarehygiejne X Valgfag beskrevet som grundfag * X X *) Grundfag - kun eksamen ved udtræk S i d e 16 66

17 Grundforløbsprøve: Gastronom Uddannelsens navn Prøvens grundlag er som minimum følgende udvalgte mål fra det uddannelsesspecifikke fag. Viden: 2) Materialer, værktøj og udstyr til forarbejdning af fødevarer. 11) Gæste- og kundebetjening i forskellige service- og salgssituationer. 16) Ergonomiske forskrifter og anbefalinger. Færdigheder: 1) Grundtilberedningsmetoder og produktionsformer. 2) Anvendelse af materialer, værktøj og udstyr til løsning af enkle opgaver i forbindelse med forarbejdning af fødevarer. 3) Overholdelse af enkle forskrifter, herunder regler om fødevarehygiejne. Kompetencer: 4) anvende grundtilberedningsmetoder, produktionsformer og metoder til egenkontrol, 5) fremstille mad ud fra basalt kendskab til ernæring og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, 6) tilberede og anrette enkle måltider og menuer under hensyntagen til sensorik og kvalitet, 8) foretage budgettering og prisberegning af fødevarer, I den konkrete prøve skal der efter et tilfældighedsprincip indgå andre af fagets mål Eksaminationsgrundlaget skal give eleven mulighed for at demonstrere sin viden, færdigheder og kompetencer i forhold til de udvalgte mål. Derfor skal eksaminationsgrundlaget omfatte: Bedømmelsesgrundlaget skal give grundlag for at bedømme elevens viden, færdigheder og kompetencer, derfor skal bedømmelsesgrundlaget omfatte: Der fastsættes følgende bedømmelseskriterier, der er præcise og udtømmende i forhold til de udvalgte mål: Dokumentation for fremstilling af en ret, dialog om den anvendte tilberedningsform samt refleksion til andre tilberedningsformer og tidsplanlægning. Dialogen om hovedretten kan også omfatte køkkenteknikker, anvendelse af råvarer, hygiejneregler, ergonomi og kalkulation Planlægning skitsere menufremstillingen Arbejdsprocessen foretage produktion af en enkelt hovedret Faglig dialog skulle kunne formulere sig omkring produktionen samt perspektivere til andre materialer og grundtilberedningsmetoder Produkt - Sensorisk vurdering og dialog Eleven bedømmes på: Planlægning (20%) - Planlægningsskitse for den konkrete hovedret (skal medbringes til eksamination) S i d e 17 66

18 viden, færdigheder og kompetencer Arbejdsprocessen (30%) - Elevens evne til at følge arbejdsskitsen refleksioner over eventuelle afvigelser - Elevens anvendelse af grundtilberedningsmetode, materialer, værktøj og udstyr samt overholdelse af hygiejneforskrifter. Faglig dialog (40%) Elevens evne til at kommunikere om faglige emner med en begyndende faglig terminologi, som omfatter: - Elevens præsentation af produktet og tilberedningen - Grundtilberedningsformer og anvendt køkkenudstyr - Sensorik og kvalitet af produktet - Hygiejne og egenkontrol - Forholde sig de enkelte elementer i retten ud fra en omkostningsvinkel Produkt (10%) - Grundtilberedningsmetoder er korrekt udført - Sensorisk bedømmelse af retten, anretningen og farvesammensætningen Prøven skal være Praktisk Mundtlig Skriftlig En kombination Prøvens varighed pr. elev skal være (mindst 30 min og højest 7 timer) Særlige forhold hvis prøven tilrettelægges som gruppeprøve Praktisk og mundtlig Eksaminationen har en varighed på 30 minutter forberedelsen kan variere fra ingen forberedelse til 5 arbejdsdage Prøven er individuel og kan ikke gennemføres som gruppeprøve Skolenetværket vil sikre en revision i efteråret 2017, med henblik på ændringer og tilpasning af opgaverne. 2.7 Eksamensregler EUC Syd har udarbejdet et sæt eksamens regler samt en vejledning til elever, der skal til eksamen, som led i deres undervisning på skolen. Reglerne indeholder generelle regler for deltagelse i prøver og eksamener, samt regler for sygeeksamen, omprøver og klagemuligheder. Reglerne baserer sig på reglerne i Hovedbekendtgørelse for erhvervsuddannelser samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Elever vil i forbindelse med opstart på et skoleforløb blive orienteret om hvilke prøver og eksamener forløbet indeholder samt hvordan bedømmelsen finder sted. Elever orienteres om eksamensregler og vejledning som findes på skolens hjemmeside. Se EUC Syd s eksamensregler, klik her Der henvises til beskrivelse af de enkelte uddannelsesforløb i afsnit 3, for en mere detaljeret beskrivelse af bedømmelsesplaner og evalueringsformer. S i d e 18 66

19 2.8 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Skolen samarbejder med det lokale faglige udvalg for gastronomuddannelsen. Der afholdes fire årlige møder, hvor der blandt andet drøftes udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier for elever i skolepraktik gennemgås på informationsmøder for grundforløbseleverne senest 8 uger før grundforløbets afslutning. Det er skolens LOP konsulenter (lærer- og praktikplads konsulenter), som er ansvarlige for disse informationsmøder. For at eleven kan blive optaget i skolepraktik, skal eleven opfylde følgende betingelser: Eleven skal have gennemført et adgangsgivende grundforløb Eleven skal have et primært og to sekundære uddannelsesønsker på Elevplan Eleven skal have en synlig profil på Eleven skal være tilmeldt som praktikpladssøgende på skolen Eleven har mødepligt til informationsmødet om skolepraktik Eleven skal udfylde en anmodning om at blive optaget i skolepraktik Når eleven er i skolepraktik skal eleven i hele forløbet opfylde EMMA- kriterierne, det er skolepraktikinstruktørerne, der i samarbejde med kontaktlærer vurderer, om eleven opfylder EMMA kriterierne. Når eleverne vurderes gøres det ud fra følgende kriterier: Egnet: Eleven skal være egnet til at gennemføre uddannelsen og kunne fungere på arbejdsmarkedet. Egnethedsvurderingen sker på baggrund af lærernes samlede kendskab til eleven indsats og resultaterne på grundforløbet. Egnethedsvurdering sker løbende på grundforløbet. Lærerne lægger vægt på, om eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisningen og elevens adfærd i forbindelse med til uddannelsen. Herunder elevens evner til at overholde mødetider og aftaler. De personlige kvalifikationer, selvstændighed, samarbejdsevne, motivation, engagement og ansvarlighed indgår ligeledes i helhedsvurderingen af eleven. Mobil geografisk Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads i hele landet. Skolen skal vejlede eleven om økonomiske ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag (AUB) hvis eleven skal flytte efter praktikplads. Eleven kan blive virksomhedsforlagt (VFU). Eleven er stadig skolepraktikelev, men møder i den pågældende virksomhed i den aftalte periode efter aftale mellem skole, virksomhed og eleven. S i d e 19 66

20 Mobil fagligt Eleven skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en praktikplads til de uddannelser de har opnået kompetencer til i grundforløbet. Aktiv søgende Eleven skal kunne dokumentere din praktikpladssøgningsaktivitet: Hvilke virksomheder har eleven kontaktet? Hvem har eleven talt med om evt. ansættelse? Hvor har eleven været i praktik? Eleven skal søge inden for alle de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til Eleven skal søge de relevante ledige praktikpladser på Eleven skal altid have en opdateret synlig profil på Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Uddannelsen har ikke adgangsbegrænsning 2.11 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærerne lever op de faglige krav som er stillet i bekendtgørelse nr. 367 af 19/4/2016 om erhvervsuddannelser, se følgende link. Lærere der underviser i førstehjælp på erhvervsuddannelserne har en instruktøruddannelse, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Lærere der underviser i elementær brandbekæmpelse har en instruktøruddannelse der er godkendt af Dansk Brand- Og Sikringsteknisk Institut Overgangsordninger Det er ikke relevant med overgangsordning for et grundforløb 2. S i d e 20 66

21 Samlet Naturfag E Dansk E Fødevarehygiejne Førstehjælp på erhvervsuddannelsen Elementær brandbekæmpelse 11952Overgangskrav gastronom Valgfag Sum 3. Læringsaktiviteter GF 2 Gastronom GF 2 Grundfag Certifikatfag Fagfag Valgfag UVM fag uger 2,0 2,0 0,8 0,5 0,1 10,6 4,0 20,0 Skemafag lektioner Introduktion til køkkenet Smag på prisen Sundhed, bæredygtighed og økologi Anretning og servering Grundforløbsprojekt Certifikater Naturfag Dansk E Valgfag: Støttefag, bonusfag, grundfag og EF3 på niv. 2 Sum Lektionstal: S i d e 21 66

22 GF2-Gastronom Introduktion til køkkenet Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 2. Materialer, værktøjer og udstyr til forarbejdning af fødevarer 3. Gængse råvarer til madfremstilling 5. Grundtilberedningsmetoder, herunder energiformer, produktionsformer og egenkontrol 15. Hygiejnekrav ved produktion, opbevaring og salg af mad 16. Ergonomiske forskrifter og anbefalinger herunder behandling af fysiske begreber Eleven skal have grundlæggende færdigheder indenfor 1. Grundtilberedningsformer og produktionsformer 2. Anvendelse af materialer, værktøjer og udstyr til løsning af enkle opgaver i forbindelse med forarbejdning af fødevarer 3. overholdelse af enkle forskrifter, herunder regler om fødevarehygiejne Eleven skal have grundlæggende kompetencer 2. Anvende gængse materialer, værktøjer og udstyr til forarbejdning af fødevarer 11. Betjene gæster og kunder i forskellige service- og salgsfunktioner 12. Efterleve gældende hygiejnekrav ved produktion, opbevaring og salg af mad 13. Arbejde efter ergonomiske forskrifter og anbefalinger 14. Foretage informationssøgning om fagrelevante emner og problemstillinger Dansk E: Kommunikation: 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Læsning: 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag Fortolkning: 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen. Fremstilling: 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse. Naturfag E: 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 3. Under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. S i d e 22 66

23 Elevbeskrivelse: Du får viden og færdigheder i forhold til korrekt brug af værktøjer og maskiner, som hører til i et køkken, samt hvordan du passer på dig selv og bruger korrekte arbejdsstillinger og løfteteknikker. Du får viden om hvor vigtigt det er at have styr på hygiejne og egenkontrol, ikke bare i forbindelse med produktion og opbevaring af fødevarer, men også den personlige hygiejne. Sidst men ikke mindst vil du blive introduceret til de forskellige typer af råvarer og grundtilberedningsmetoder vi bruger i køkkenet. Fagligt indhold: I dette modul kommer du til at arbejde med: Værktøjs og maskinlære Hygiejne Personlig fremtræden Ergonomi Råvarekendskab Grundtilberedningsmetoder Køkkenfagudtryk Lærerbeskrivelse: Modulet varer 2 uger og er det første modul, hvor eleverne skal lære hinanden at kende og skal rystes sammen, via forskellige øvelser, som giver et godt og solidt fællesskab i klassen. Eleverne skal opleve at der er sammenhæng mellem grundfag og fagfagene, så husk at der skal aftales med grundfagsunderviserne, hvordan disse fag kan integreres i undervisningen. Det er vigtigt at eleverne forstår denne sammenhæng. Gennemgå modulets mål med eleverne, så det er tydeligt hvad de lære i modulet og i hele grundforløbet. Husk at aftale tid for læse screening med Læsevejleder. Eleverne skal introduceres til køkkenet og dets udstyr og instrueres til hvordan de arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt samt ergonomisk korrekt. Introduktion til forløbets digitaliserede undervisningsforløb, Elevplan og skolens øvrige digitale platforme. Eleverne skal introduceres til hvordan de arbejder med et arbejdsportfolio, dette gøres evt i samarbejde med danskunderviser. Orientering omkring SPS støtte, Studievejledningen, samt øvrige funktioner og lokaler på skolen. Studie reglement og skolens sikkerhedsprocedurer gennemgås i løbet af den første uge. Alle opgaver til modulet ligger i skolens digitale læringsplatform. (Fronter og Ipraxis) Vær opmærksom på at der kan være elever, der allerede er bekendte med køkkenarbejde og som kender skolen evt. fra tidligere forløb på GF1 eller GF2 bring deres kompetencer i spil i introduktionen. Husk at introducere eleverne til selvevalueringsværktøjet S i d e 23 66

24 Modulbeskrivelse 1: Introduktion til køkkenet. Introduktion til udstyr og køkken. Maskin kørerkort Hygiejne og egenkontrol Suppe og fond Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser Følgende didaktiske og pædagogiske overvejelser, lægger til grund for dette modul: Samarbejde: I dette modul, er der fokus på at få etableret et godt hold fællesskab, hvor der er plads til alle eleverne. Der arbejdes med at få afstemt holdninger og værdier evt. i form af et sæt fælles klassens spilleregler. Eleverne samarbejder om fælles opgaver, holdene sættes sammen af læreren og brydes op og omorganiseres ofte, så alle får afprøvet det, at arbejde sammen i forskellige gruppe konstellationer. Sammensætningen varierer fra opgave til opgave, da det primære formål er at skabe en hold ånd, og få eleverne ud fra deres komfort zone. Problemløsning: Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger som er defineret af underviseren og da der er tale om emner som sikkerhed og hygiejne vil der oftest være rigtige og forkerte løsninger på opgaverne. Undervisningen vil i høj grad være baseret på instruktioner. Elevernes erfaringer fra praksis bringes i spil i undervisningen. Differentiering og variation: Undervisningen varierer mellem praktik og teori og der vil indgå forskellige ice-breaker øvelser, som skal understøtte at der skabes et godt og trygt holdfællesskab. Der vil ofte være elever, som kender køkkenet og skolen deres viden og erfaringer bringes i spil fx som hjælpe-instruktører i forbindelse med instruktioner, rundvisning, introduktion til Ipraxis osv. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen koordineres mellem fag- og grundfagsunderviser, så de tværfaglige emner integreres i den praktiske undervisning, naturfag bringes i spil i arbejdet med supper og fond, og dansk i forhold til at læse og forstå opskrifter, fagudtryk samt i udarbejdelse af arbejdsportfolio. S i d e 24 66

25 Det er vigtigt at eleverne får en positiv oplevelse med at arbejde i køkkenet og at de får en forståelse for hvordan grundfagene understøtter den faglige undervisning. Digitalisering: Introduktion til Elevplan, Fronter, samt andre læringsplatforme som bruges i forløbet, der vil også være introduktion til brugen af arbejdsportfolio, som følger eleven igennem hele grundforløbet. Filmklip og/eller QR koder indgår i undervisningen i forbindelse med sikkerhedsinstruktioner og maskinkørekort. Elevarbejdstid Skoletiden er typisk fra 8.10 til mandag til torsdag, fredag er fra 8.10 til Foruden skoletiden, må der forventes hjemmearbejde i et omfang, så arbejdsugen svarer til samlet 37 timer elevarbejdstid. Lektioner: 64 lektioner Evaluering og bedømmelse Modulet bedømmes ikke. Der gives løbende feedback og modulet afsluttes med en individuel samtale med kontaktlæreren, hvor eleven får feedback på arbejdsportfoliet og på hvordan produkt og proces er dokumenteret i portfoliet. Da det er første gang elevene får denne form for feedback i forløbet, er der fokus på at eleverne får en forståelse for, hvordan de bruger arbejdsportfoliet som et værktøj i deres læringsproces. Kontaktlæreren har løbende fokus på den enkelte elevs fremmøde og engagement i undervisningen. Er der tegn på mistrivsel eller manglende motivation tager kontaktlæreren kontakt til skolens støttefunktioner, som udarbejder plan sammen med elev og relevante personer. Eleverne introduceres til selvevalueringsværktøjet Udstyr/materialer: Køkken med almindeligt køkkenudstyr samt teorilokale. S i d e 25 66

26 GF2-Gastronom Smag på prisen Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 4. Indkøb, bestilling og modtagelse af råvarer, herunder formler til beregning af svind, portionsstørrelser og mængde 7. Fødevarers sundhedsmæssige egenskaber, ernæring og forebyggelse 8. Sensorik og kvalitetskriterier i forhold til råvarer og madfremstilling 13. Opstilling af budget og prisberegning af varer, herunder statistik, tabeller og grafer Eleven skal have grundlæggende kompetencer 1. Samarbejde om løsning af faglige arbejdsopgaver i forbindelse med håndtering af råvarer 6. Tilberede og anrette enkle måltider og menuer under hensyntagen til sensorik og kvalitet under anvendelse af IT værktøjer til tekstbehandling 11. Betjene gæster og kunder i forskellige service- og salgsfunktioner 16. Anvende regnetekniske hjælpemidler Dansk E: Kommunikation: 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Læsning: 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag Fortolkning: 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen. Fremstilling: 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse. Naturfag E: 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 3. Under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. Elevbeskrivelse: Du får viden om og kompetencer i at bruge forskellige værktøjer i forbindelse med planlægningen af en arbejdsproces i køkkenet, du kommer til at samarbejde i grupper på tværs af holdet og i den forbindelse vil der være fokus på hvordan kommunikation, er en vigtig del af det at få et arbejdsfællesskab til at fungere. Modulet vil ligeledes sætte fokus på begrebet sensorik og på hvordan forskellige råvarer sammensætninger påvirker måltidets kvalitet og dets ernæringsmæssige værdi. Sidst men ikke mindst kommer du i dette modul til at arbejde med S i d e 26 66

27 forskellige beregningsmodeller, som sætter dig i stand til at kunne opstille enkle budgetter og sætte priser på forskellige retter og menuer, så de kan sælges til gæsterne. Fagligt indhold: I dette modul kommer du til at arbejde med: Arbejdsplanlægning Samarbejde Kommunikation Råvarer ift. Kvalitet, ernæring og sensorik Fagudtryk Kalkulation og budgetlægning Lærerbeskrivelse: Modulet varer 4 uger og er det andet modul, her arbejdes der med hvordan man strukturerer sit arbejde i køkkenet fra start til slut, når man fremstiller enkle måltider og menuer. Eleverne inddrages så småt i planlægningen af køkkenlektionerne, idet de introduceres til at lave arbejdsog tidplaner for deres arbejde og de udfordres på at overholde disse. I evalueringen af dagens lektion tages der udgangspunkt i eksempler, hvor tidsplanen blev overholdt og eksempler hvor tiden skred der laves en fælles refleksion over disse eksempler. Kvalitet er et gennemgående tema man kan få teori og praktik til at spille sammen ved at gennemgå emner i teorien og så bruge tid i køkkenlektionerne på at se på udvalgte råvarer ved køkken lektionens opstart. Eleverne introduceres til kostberegning, svindberegning og kalkulation på retterne og de arbejder med enkle opgaver ift. dette, det er vigtigt at inddrage praktiske eksempler på dette i den praktiske køkkenundervisning, da eleverne ofte har svært ved dette. I forbindelse med prisberegninger på retterne husk at inddrage elevernes egen erfaring hvad ville de selv betale for måltidet. Introduktion til sensorik her kan man med fordel lave nogle praktiske forsøg med smagsoplevelserne af sødt, salt, surt, bitter og umami samt oplevelsen af konsistens og hvordan dette påvirker/ændre smagen af en råvarer/måltid. Dukseordning introduceres for eleverne. Eventuelt samarbejde om turnusordning i kantinen etableres. Husk at aftale med naturfags- og dansk underviser hvordan deres fag spiller sammen med den fagundervisningen. Eleverne skal dokumenterer deres arbejde i deres portfolio. S i d e 27 66

28 Modulbeskrivelse 2: Smag på prisen Råvarer og kvalitets kendetegn Sensorik og ernæring Grøntsager, frugt, krydderurter og krydderier generelt (svind, omregningstal) Korn, ris, bælgfrugter og pasta Kalkulation og prisberegning Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser Følgende didaktiske og pædagogiske overvejelser, lægger til grund for dette modul: Samarbejde: Eleverne arbejder typisk i mindre grupper á 2-3 personer, når de er i køkkenet. Gruppesammensætningen er lærerstyret og der laves nye gruppesammensætninger fra gang til gang. Der er fokus på kommunikationen i grupperne og eksempler fra samarbejdet bruges til fælles refleksion på klassen. I forbindelse med teoriundervisningen vil der både være individuelle og gruppe opgaver. Problemløsning: Der vil i dette modul indgå forskellige opgaver, som lægger op til at udfordre eleverne på deres faglige nysgerrighed fx i forbindelse med introduktion til emnet sensorik, hvor der arbejdes med praktisk med hvordan forskellige smagssammensætninger påvirker smagsoplevelsen og hvordan dette er en individuel oplevelse. Eleverne udfordres på at kunne beskrive smagsudtryk. Differentiering og variation: I undervisningen varieres mellem teori og praksis, gruppe og individuelle opgaver. Der vil indgå mange praktiske øvelse fx i forbindelse med introduktion til sensorik og kvalitetsforståelse. Der etableres dukseordning og evt turnus ordning i kantinen med henblik på at give dygtige lever ekstra udfordringer. Der foreligger Ipraxis materiale med træningsopgaver samt opgaver til faglig fordybelse. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen koordineres mellem fag- og grundfagsunderviser, så grundfagene integreres i den faglige undervisning og omvendt. Samarbejde med kantine og råvarer indkøb etableres det aftales på de enkelte adresser hvad der er muligt, men det er vigtigt at eleverne får indblik i hvordan arbejdet i disse funktioner fungerer og hvordan de arbejder med fx kvalitets kendetegn, hygiejne, sensorik og menu sammensætning og prisfastsættelse. S i d e 28 66

29 Digitalisering: Eleverne dokumenterer deres arbejde i deres arbejdsportfolio. I forbindelse med beregninger af svind, kalkulation og prisberegninger skal eleverne arbejde med Excel. Der er udarbejdet undervisningsmateriale i Ipraxis, som indeholder forskellige opgaver, film og quizzer. Eleverne vil selv skulle udarbejde præsentationsmateriale ved brug af Power Point eller film som led i faglig dokumentation. Elevarbejdstid Skoletiden er typisk fra 8.10 til mandag til torsdag, fredag er fra 8.10 til Foruden skoletiden, må der forventes hjemmearbejde i et omfang, så arbejdsugen svarer til samlet 37 timer elevarbejdstid. Lektioner: 81 lektioner Evaluering og bedømmelse Kontaktlæreren har løbende fokus på den enkelte elevs fremmøde og engagement i undervisningen. Er der tegn på mistrivsel eller manglende motivation tager kontaktlæreren kontakt til skolens støttefunktioner, som udarbejder plan sammen med elev og relevante personer. Selvevalueringsværktøjet anvendes til evaluering og som grundlag for feedback. Udstyr/materialer: Køkken med almindeligt udstyr samt teorilokale. S i d e 29 66

30 GF2-Gastronom Sundhed, bæredygtighed og økologi Faglige undervisningsmål: Eleven skal have grundlæggende viden om 6. Fødevarers naturfaglige egenskaber, herunder energigivende næringsstoffer, deres kemiske opbygning og energiprocentberegning 7. Fødevarers sundhedsmæssige egenskaber, ernæring og forebyggelse 17. Informationssøgning om fagrelevante emner og problemstillinger 18. Samspillet mellem samfund, fødevareproduktion og miljø, herunder energikilder og vedvarende energi 19. Økologi, bæredygtighed og energiforbrug Eleven skal have grundlæggende kompetencer 5. Fremstille mad ud fra basalt kendskab til ernæring og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber 11. Betjene gæster og kunder i forskellige service- og salgsfunktioner 15. Anvende basale fagrelevante informationer om miljø, energikilder, energiforbrug, vedvarende energi, økologi og bæredygtighed Dansk E: Kommunikation: 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre Læsning: 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag Fortolkning: 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen. Fremstilling: 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse. Naturfag E: 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 3. Under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget. Elevbeskrivelse: I dette modul er der fokus på sundhed og hvad den rigtige ernæring kan gøre for at forbedre sundheden generelt og hjælpe til at forebygge sygdomme. Du vil komme til at arbejde med temaer som bæredygtighed, økologi og miljø og hvordan dette spiller sammen med samfundet og fødevareproduktionen generelt i Danmark. I dette modul lægges der op til at I i grupper, kan være S i d e 30 66

31 med til at definerer hvilke specifikke problemstillinger I vil beskæftige jer med under modulets overskrift. Der vil, hvor det er muligt, være indlagt ude af huset besøg, foredrag eller arbejde med emner inden for temaet, som er oppe i medierne. Da I vil komme til at arbejde med forskellige projekter vil I skulle lave oplæg og præsentationer for hinanden, så I deler den viden I har opnået i projekterne med hinanden. Fagligt indhold: I dette modul kommer du til at arbejde med: Sundhed og ernæring de energigivende næringsstoffer Fødevarers naturfaglige egenskaber Bæredygtighed og økologi Miljø og samfund Informationssøgning Faglige eksperimenter Lærerbeskrivelse: Modulet har en varighed på 5 uger og er det tredje i forløbet. I dette projekt arbejder eleverne mere selvstændigt og tilgangen er mere projektorienteret, eleverne inddrages i definitionen af deres eget projekt husk det kan være nyt for flere af eleverne, selv at skulle definerer en problemformulering, så der skal afsættes tid til at hjælpe dem med dette. Man kan overveje at lade gruppesammensætningen afhænge af elevernes faglige niveau, således at projekterne kan defineres med en sværhedsgrad, der stiller passende udfordringer til gruppen (højere krav til de dygtigere elever, mindre krav til de fagligt svagere elever). Projekterne fremlægges for klassen og der laves en fælles refleksion over det fremlagte brug eleverne til at give feedback til hinanden. Det overordnede tema er sundhed, bæredygtighed og økologi ude-af huset aktiviteter hos lokale råvarer producenter, bæredygtige landbrug indkøbscenter osv inddrages. Foredrag med ressourcepersoner kan ligeledes inkluderes fx kommunens sundhedsafdeling, undervisere med ekspertviden inden for området etc. Husk at i oplægget til modulet er meget vigtig at få præciseret, hvad bæredygtighed/miljø indebære og hvad står økologi for og hvad menes der med fødevarernes naturfaglige egenskaber. Det kan være en ide at se på forskellige mærkningsordninger (Måltidsmærket, Økomærket osv) og snakke med eleverne om hvordan man opnår og bruger disse mærkninger. I modulet indgår små eksperimenter, fx kan eleverne lave forsøg og målinger af energiforbrug i køkkenet og udvikle spørgeskemaer som afprøves på andre elever, der kan laves forsøg med blindsmagninger på økologiske og ikke økologiske råvarer eller målinger af BMI og kondital osv. Det er vigtigt at eleverne oplever, hvordan de gennem forsøg kan blive klogere på det emne de arbejder med. S i d e 31 66

32 Der arbejdes i køkkenet med sundhed og ernæring og der sættes fokus på hvordan ernæringen har stor indflydelse på vores sundhed fx fremstilles der retter i køkkenet der er tilpasset forskellige målgrupper, her tænkes på Diabetes patienter, fødevare allergi, fedme og lign. Modulbeskrivelse 3: Sundhed, bæredygtighed og økologi. Introduktion til økologi og bæredygtighed Sundhed og sygdom Kritisk informationssøgning Projektarbejde som arbejdsform Køkkenfaglige eksperimenter Fjerkræ og æg Mejeri og fedtstoffer Slagtedyr Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser Følgende didaktiske og pædagogiske overvejelser, lægger til grund for dette modul: Samarbejde: Der arbejdes med nye gruppesammensætninger selvvalgte grupper (hvor eleverne selv bestemmer hvem de arbejder sammen med), grupper sammensat efter tilfældighedsprincippet og grupper sammensat på baggrund af elevernes faglige niveau. Det er er vigtigt er at der laves fælles refleksioner over, hvad gruppesammensætningerne betyder for gruppens samarbejde og resultat. Problemløsning: Modulet ligger op til at der arbejdes projektorienteret en del af tiden. Eleverne er med til at definerer deres eget projekt og finder via informationssøgning, besøg ude af huset, oplæg, eksperimenter osv. selvstændigt løsningen på deres problemformulering. Differentiering og variation: Der anvendes forskellige tilgange til læring i dette modul traditionel teoriundervisning og køkkenpraktik understøttes af ud af huset besøg, foredrag og arbejde med køkkenfaglige forsøg. Der indgår et projektorganiseret forløb i modulet, her åbnes der op for at grupperne kan sammensættes på baggrund af elevernes faglige formåen og projektets indhold kan således differentieres i forhold til emne og sværhedsgrad. Tværfaglig og praksisrelateret: Der er en høj grad af sammenspil mellem fagfagene og grundfagene i projektopgaven. Samtidig lægges der op til at aktuelle problemstillinger med relation til Sundhed, bæredygtighed og økologi bringes ind i undervisningen gennem oplæg, besøg og konsulent bistand fra andre undervisere og kollegaer. S i d e 32 66

33 Digitalisering: Eleverne arbejder med kritisk informationssøgning på nettet. Der udarbejdes dokumentation af forsøg og indsamlede information og sidst men ikke mindst arbejdes der med forskellige præsentationsformer. Der ligger materialer i Ipraxis, som understøtter modulet. Elevarbejdstid Skoletiden er typisk fra 8.10 til mandag til torsdag, fredag er fra 8.10 til Foruden skoletiden, må der forventes hjemmearbejde i et omfang, så arbejdsugen svarer til samlet 37 timer elevarbejdstid. Lektioner: 81 lektioner Evaluering og bedømmelse Selvevalueringsværktøjet anvendes til evaluering og som grundlag for feedback. Midtvejsevaluering Elever giver hinanden feedback på projektfremlæggelse. Grupperne evalueres løbende i processen og slutevalueres på produkt eller præsentation. Kontaktlæreren har løbende fokus på den enkelte elevs fremmøde og engagement i undervisningen. Er der tegn på mistrivsel eller manglende motivation tager kontaktlæreren kontakt til skolens støttefunktioner, som udarbejder plan sammen med elev og relevante personer. Udstyr/materialer: Køkken med almindeligt udstyr samt teorilokale. S i d e 33 66