Uddannelse giver millioner Når en lille ring er mere end guld Frikadeller til folket Ikast har antennerne ude Bankospil - nu for ikke-rygere

Transkript

1 Kugler i kassen Temamagasin udgivet af: Jydsk Boldspil-Union og Sjællands Boldspil-Union NR årgang Uddannelse giver millioner Når en lille ring er mere end guld Frikadeller til folket Ikast har antennerne ude Bankospil - nu for ikke-rygere

2 Marked Damefrokost er et populært indslag. Kræmmermarked som et levebrød Som et af landets største markeder har Døllefjelde-Musse marked sikret en af landets mindste idrætsforeninger unikke faciliteter Af Ja n B. Jensen Foto JJ Kommunikation Fire dage gør en forskel i Døllefjelde Musse. Siden 1980 er Døllefjelde-Musse Marked vokset fra gæster, 90 frivillige og et overskud på kr. til besøgende, ca. 700 frivillige og et overskud på op mod en million. - Markedet betyder alt. Det har været vores levebrød i 30 år. Selvfølgelig havde vi nok skaffet penge på andre måder, men næppe i samme målestok til at sikre de unikke faciliteter, vi har som lille forening, siger Lone Brylle, formand for fodboldafdelingen. Med godt 220 medlemmer er fodboldafdelingen den største af aktiviteterne. Foreningen tæller også tennis og badminton sammenlagt ca. 250 medlemmer. Overskuddet fra kræmmermarkedet har bl.a. betydet, at klubben har investeret ca. syv mio. kr. i renovering af klubhus og nye tennisbaner. Markedet er skabt som økonomisk fødekæde til Døllefjelde Musse IF, men det er i dag så stort og krævende at afvikle, at en mindre del af overskuddet udloddes til andre almennyttige formål i lokalområdet. Overskuddet svinger fra år til år, men har i de senere år været på kr. Markedet trækker besøgende fra 2 1/2009

3 Penge IndOver og i kassen! Første nummer giver eksempler på gode ideer til klubkassen i en lokal finanskrise hele landet ikke mindst i kraft af et attraktivt musikprogram. De yngste får status - Vi involverer de unge som hjælpere i en tidlig alder. De yngste er syv-otte år og får status som stafetter til at løse lette opgaver. Når de bliver konfirmeret, kan de blive rigtige medhjælpere. Det er stort, og mange af de unge ser frem til de fire dage. Som belønning for indsatsen slutter vi med en kæmpe hjælperfest i det store markedstelt. I år var vi 509 deltagere til spisning, siger Lone Brylle. Kræmmer-pengene betyder bl.a., at fodboldafdelingen i sensommeren kan sende hele ungdomsafdelingen til stævne på Fyn. - Det er med til at fastholde det unikke sammenhold, vi har, siger Lone Brylle. Sportsligt har Døllefjelde Musse en placering i Danmarksserien. Klubben har tidligere været dansk mester i indendørsfodbold og vundet sølv ved DM i futsal. Indover. De mindste fodboldspillere er ikke ret gamle, før de kender udtrykket. Når bolden kommer ind foran mål, så stiger spændingen - drømmen om at score et mål eller i vort nye magasins overførte betydning at score kassen. I fjor arbejdede Sjællands Boldspil-Union og Jydsk Boldspil-Union for første gang sammen om et tema-magasin. Samarbejdet gik så godt, at unionerne er blevet enige om fortsætte fællesskabet om tema-magasiner, der kan være til gavn for samtlige klubbers frivillige ledere, trænere og forældre. I en tid, hvor finanskrise har påvirket stort set alt undtagen Real Madrid, så må de frivillige ledere og forældre tænke nyt for at skaffe flere penge til ungdomsarbejdet. Opfindsomheden har blomstret, længe før innovation blev et modeord. Men behovet er større end nogensinde. Der er dog grænser Indover fortæller eksempler på gode ideer i klubber landet over. Ikke alt kan bare kopieres, men som inspiration vil det skabe nye muligheder i den enkelte klub. Så det er bare at komme til baglinjen og slå den næste idé ind over og i kassen. På og kan du finde flere vigtige informationer, f.eks. om juridiske og skattemæssige forhold, der kan bringe de frivillige i klubberne i vanskeligheder. Der er trods alt grænser for, hvad der er tilladt i Danmark for ungdommens skyld. Vi håber, at Indover kommer ud over de danske fodbold-klubber. Indover Temamagasin udgivet af Sjællands Boldspil-Union og Jydsk Boldspil-Union. Nr. 1/ 2009, 1. årgang. Ansvarshavende redaktør: Rie Døllner & Mads D. Larsen Redaktør: Klaus Hansen Oplag: Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Rosendahls A/S 1/2009 3

4 nyt job Formanden får løn - frivillige er glade BFC Lundegården har ansat formanden på halv tid for bl.a. at tiltrække og fastholde frivillige samt løse administrative opgaver Tekst o g f o t o Rie Døllner Jannik Brostrup Larsen. Det er dejligt vejr, og fodboldbanens sparsomme græs soler sig i strålerne fra den skarpe sol foran BFC Lundegårdens klubhus. Inden for i klubhuset står formanden, som også har titlen som klubmanager. Han vasker børnenes træningstøj fra gårsdagens kamp. - Ja, at vaske tøj, sørge for det rigtige tryk i boldene og gøre rent er også en del af mit job her i klubben. Vi kan sige, at jeg laver alt det, som tidligere hang på frivillige, siger en tilfreds klubformand og klubmanager Jannik Brostrup Larsen. Ildsjælene brænder ud Jannik Brostrup Larsen har været formand for BFC Lundegården i flere år. Han har set mange ildsjæle både i egen klub og i andre klubber arbejde sig halvt ihjel i flere år for så at brænde ud og forlade fodbolden, klubben og det sociale netværk. - Set i lyset af, at vi er den eneste idrætsklub for børn i et område med indbyggere, hvor der også er flere belastede familier, så er det en udfordring i sig selv at drive en fodboldklub. For et par år siden stoppede vi op og kiggede på de udfordringer, vi stod over for. Vi havde på daværende tidspunkt 140 medlemmer, og en del af opgaverne sejlede. Få ildsjæle, inklusiv mig selv, knoklede alt, hvad de kunne, men de kunne ikke blive ved med at prioritere fodboldklubben frem for alt andet i al evighed. Det ville bare ende med, at de en dag ville kaste håndklædet i ringen og forlade det hele. - Vi havde et ønske om at afhjælpe de frivillige, både i de praktiske og i de administrative opgaver. På den måde kunne vi fastholde dem i klubben nemlig træne vores børn og sørge for deres udvikling. - Vi havde masser af ideer til, hvordan vi kunne styrke idrætslivet for børn og voksne i vores område. Vi indså, at det var nødvendigt at ansætte en professionel til at strukturere opgaverne og allervigtigst; at følge op på dem. Pilotprojekt BFC Lundegården mente at have fat i noget, som flere af Ballerup Kommunes andre foreninger kunne få glæde af. Et pilotprojekt blev udarbejdet. Projektet skulle give erfaringer og bryde det traditionelle nedbrud i foreningerne efter udbrændthed. Efter flere positive møder med kommunen (borgmester, viceborgmester og idrætsinspektør) og udsigt til, at det hele ville flaske sig, sprang kommunen pludselig fra efter seks måneders brevudveksling, trods meget positive toner. - Det var som at få et slag lige i mel- 4 1/2009

5 lemgulvet. Vi satte os ned og kiggede på projektet igen og startede så forfra med en helt ny plan: Uafhængig af støtte fra kommunen. BFC Lundegården er en lille klub, så vi måtte være kreative, hvis vi skulle ansætte en lønnet person til at varetage administrationen og de mange praktiske opgaver. Efter mange beregningsmodeller og samtaler i bestyrelsen valgte BFC Lundegården at lave en prøveansættelse på et halvt år. Formanden lønnet manager Jannik Brostrup Larsen blev ansat som klubmanager på halvtid i august På daværende tidspunkt var klubben vokset til 240 medlemmer. Ansættelsen blev finansieret ved blandt andet at forhøje medlemmernes kontingent med 50 kroner pr. halvår, opsige den eksterne rengøring og øge fokus på sponsorarbejdet. - En af de første opgaver, jeg tog fat på, var at inddrive ca kr., vi havde i restance hos vores medlemmer. Det er klart, at med alle de opgaver, som frivillige ledere og trænere skulle håndtere tidligere, så er registrering af medlemmer og opkrævning af kontingent ikke deres kerneområde, eller den opgave der tiltrækker mest. Derefter gik jeg på jagt efter relevante sponsorer i det lokale erhvervsliv, hvilket aldrig har været vores stærke side. Frigivelse af ressourcer Jobbeskrivelsen for BFC Lundegårdens klubmanager er bred. Vask af spillertøj, rengøring af klub, opdatering af klubbens hjemmeside, registrering af nye medlemmer, opkrævning af kontingent, kontakt til sponsorer, kommunen og bladproduktion er blot nogle af Jannik Brostrup Larsens opgaver. - Mange af de opgaver, jeg står for i dag, har tidligere været afhængig af trænere, ledere og frivillige. Der er kommet struktur på mange opgaver. Det betyder bl.a., at vores trænere kan koncentrere sig om at træne. Jeg tager mig af alt papirarbejdet, turneringsplanlægning og så videre. Det giver luft til de frivillige, og det der betyder noget for dem. Desuden skal forældrene heller ikke længere vaske kamptøj. Fremtidens fodboldklub BFC Lundegården har i processen til deres løsning på deres kluborganisationstillet spørgsmål til, hvordan en forening skal, bør eller kan organisere sig i fremtiden. Er det rimeligt at få ildsjæle skal bære de lokale klubber? Er klubben gået fra at være et samlingssted til at være et slags fitnesscenter, hvor medlemmerne kommer og deltager i de tilbud, som nu har den enkeltes interesse? Kræver fremtidens klubudfordringer en særlig kompetence? Er det en lønnet medarbejder som bør varetage klubbens interesser på det overordnede niveau? - Vi har haft utallige debatter om, hvordan vi bedst varetager klubbens og medlemmernes interesser. Jeg mener dog personligt, at selv i de mindste klubber skal have fokus på en bedre organisation med enten en halv- eller en fuldtidsansat, afhængig af størrelse og udfordringer. Den ansatte skal sørge for, at de administrative opgaver bliver udført og struktureret. - Idealet om, at fodboldklubben skal have en flad styring, og at alle skal løfte i flok, er desværre ikke realistisk. Det er det ikke, fordi fodboldklubben i dag mere ligner et fitnesscenter, hvor medlemmer kommer for at få en ydelse, og det faktum skal klubberne i deres organisering forholde sig til. Vi kan kæmpe imod det og ærgre sig over det, men det giver kun endnu flere frustrationer for de få idealistiske ildsjæle, som derved bliver skuffet igen og igen. Det er vores erfaring. - Vi har haft en del med Ballerup Kommune at gøre. Det har betydet megen frustration og flittig mødeaktivitet vel at mærke i kommunens arbejdstid. Det betød, at formanden eller en anden i bestyrelsen skulle tage fri fra sit daglige arbejde for at deltage i mødet i klubbens tjeneste. Det er ikke l ængere nødvendigt, for møderne med kommunen er min opgave nu, fortæller Jannik Brostrup Larsen. Et år mere på posten Efter at Jannik Brostrup Larsen er blevet halvtidsansat, er nye aktiviteter blevet sat i gang, administrative opgaver ajourført og informationen til medlemmer, sponsorer, trænere, ledere og andre frivillige styrket. Et af de meget synlige tiltag er et trykt klubmagasin, som klubben udgiver to gange årligt. Magasinet bliver uddelt til husstande i området omkring Lundegården og til sponsorer. - Vores magasin har helt klart hjulpet med at få relevante sponsorer til klubben. Vi har ganske få store kendte sponsorer, men til gengæld har vi fået mange lokale erhvervsdrivende med, forklarer Jannik Brostrup Larsen. - Vi har set grundigt på vores regnskab for 2008 og budget for Bestyrelsen har besluttet at give mig endnu et års ansættelse. Vi håber jo på, at det på et tidspunkt kan blive en fuldtidsstilling. Hvis kommunen ændrer holdning og nogle sponsorer skyder endnu mere i klubben, kan det måske være i Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/2009 5

6 Talenter Per Krøldrup har forgyldt Farsø Ullits IK. Uddannelse giver millioner Landholdsspillernes internationale klubskifter forgylder serieklubberne Af Ja n B. Jensen Foto Per Kjærbye Per Hausmann kalder det rent held. Som formand for Hammel Gymnastik Forening sammenligner han chancen for en gevinst på linje med at ramme syv rigtige i Lotto. De ulige odds spolerer dog på ingen måde glæden over den klump på kr., som den østjyske forening har sat ind på opsparingen penge, som klubben har tjent på uddannelse af fodboldspillere eller rettere: Tjent på landsholdsspilleren Leon Andreasen, der i de tidlige ungdomsår og før skiftet til AGF trådte sine fodboldstøvler i Hammel. - Vi kunne godt se, at han var bedre end de andre, men ingen af os havde drømt om, at han ville udvikle sig til den profil, han er i dag, siger Per Hausmann. Pengene til Hammel Gymnastik Forening i forbindelse med Leon Andrea- 70 frivillige i gang 1. juledag Fuldt hus i to lokaler i Kulturhuset i Grenaa samler både lokale og gamle kammerater på juleferie Tekst og foto Klaus Hansen Uanset årstiden prøver foreningslivet at skabe penge til ungdomsarbejdet, men det hører sikkert til sjældenhederne, at Åstrup/Hammelev på Djursland har omkring 70 frivillige i gang 1. juledag. Foreningen håndboldafdeling har for en aften overtaget Kulturhuset i Grenaa til et julebal, der begynder kl. 21 og varer til kl Jørgen Josefsen, hovedformand i 37 år, har været med til at bygge foreningen op siden Det gør rigtigt fint. Vi har diskotek i den ene lokale og dansemusik for det mere modne publikum i Den gamle Pavillon, som siden 50 erne har været kendt som dansested. Der er omkring 400 deltagere i hver hal, og i foyeren er der borde, hvor gæsterne kan sætte sig ned og snakke med gamle venner, der er hjemme til jul, fortæller Jørgen Josefsen, hovedformand i Åstrup/Hammelev IF i 37 år. Det er efterhånden blevet en fast tradition, at de fastboende sikrer sig billetter til juleballet for deres kammerater, som i dag enten arbejder et andet sted, er i militæret eller studerer. - Gæsterne er mest i alderen 20 til 40 år. De holder jul og frokost hos familien, men ved 21-tiden vil de gerne ud i byen og se, hvem der nu er hjemme. 6 1/2009

7 sens skifter mellem bl.a. tysk og engelsk fodbold og retur er resultatet af det europæiske fodboldforbund, UEFAs regler om kompensation til de klubber, der har været med til at uddanne de store spillere. Fem pct. af en transfersum for et klubskifte mellem to EU-lande skal gå til de klubber, hvor spilleren havde sin opvækst. Køldrup med i egen fond Reglerne har også gjort Farsø Ullits IK til en velhavende klub. Per Køldrups internationale skifter mellem Italien og England og tilbage til italiensk fodbold med Fiorentina som base har indbragt klubben med ca. 450 medlemmer knap en mio. kr. - Det giver en vis frihed og ro. Vi behøver ikke at jagte bankospil og salg af skrabelodder og julekalendere for at få økonomien til at hænge sammen. Vi kan bruge energien på udvikling, siger Kim Nyby, formand for Farsø Ullits IK. I første omgang har ledelsen besluttet kun at lade provenuet af opsparingen indgå i den daglige drift, og Per Krøldrup er selv med til at besluttet, hvordan klubbens honorar for hans tre pengegivende ungdomsår i klubben skal anvendes. - Pengene er placeret i en form for fond, der kan søges midler fra. Per Krøldrup er selv en af fire fondsbestyrelsesmedlemmer og besøger i øvrigt klubben ofte, når han er i Danmark, siger Kim Nyby. Scorer på goodwill I midtjyske Horn/Fårvang IF har Martin Laursens internationale karriere med bl.a. skifte fra italiensk til engelsk fodbold sat sit aftryk. Et honorar på godt kr. er investeret i klubhus og gode stadionforhold. - Desuden har vi scoret på en anden konto i form af anerkendelse, goodwill og den gode historie om, at Martin har spillet hos os. Ambassadørrollen har på mange måder været ligeså meget værd som pengene, siger Ole Frandsen, formand for Horn/Fårvang IF. Leon Andreasen, tv., har været mange penge værd for Hammel. Det giver mange gode gensyn, fortsætter Jørgen Josefsen. Han sidder med pengekassen, og foreningen har lagt en stram linje for styring af arrangementet. - Jeg har lavet et regneark, så jeg kan følge med i, hvor stor omsætningen er i de enkelte barer. Hver gang, der kom en fra et salgssted og henter en kasse øl og en flaske spiritus m.m., bliver den enkelte bar bogført. Ud fra de udleverede drikkevarer véd jeg, hvad der skal være i pengekasser, når vi er færdige, fortæller Jøsse, som de fleste kalder ham. Klokken 4 forlader de frivillige hjælpere fra Åstrup/Hammelev Pavillonen og Kulturhuset i Grenaa. Et par timer senere dukker det næste hold frivillige op for at gøre rent. De kommer fra den nærliggende Dolmer Rideklub. - Så kan rideklubben også tjene en skilling. Når vi har haft folk på til opstilling og afvikling, så orker vi altså ikke at tage rengøringen også, siger Jørgen Josefsen, der ikke er mange sure julesild værd 2. juledag, når han er inviteret til familiefrokost. Han vil ikke ud med, hvor meget Åstrup/Hammelev IF tjener på juleballet. Formanden fik bøde på kr. Jørgen Josefsen, håndboldformand i Åstrup/Hammelev IF, har været med fra starten, da foreningen overtog juleballet fra byens legendariske boksebal. Og det kom faktisk til at koste Jørgen Josefsen en bøde på kr. for overtrædelse af helligdagslovgivningen. Den gang var det forbudt at holde bal 1. juledag. Nu er reglen ophævet. - Bokseklubben havde kørt ballet år efter år. Først med boksekampe om eftermiddagen og bal bagefter. Vi gør bare videre uden tanke om, at det ikke var tilladt i årtier. Bokseklubben havde aldrig haft problemer, men pludselig kom politiet til sted efter en anmeldelse fra en borger i byen. Jeg kunne ikke komme uden om bøden, selv om jeg prøvede, da jeg var blevet indkaldt til afhøring. Politimesteren sagde klart, at lov skulle holdes, og når andre foreninger kunne finde ud af det, så kunne vi også, lyder fortællingen fra Jørgen Josefsen. Medlemskort på en uge Det vink forstod Jørgen Josefsen, så den kreative løsning kom også. Den krævede bare flere frivillige arbejdstimer. Jørgen Josefsen solgte i tre år billetterne fra deres private adresser. Flere hundrede stod i kø, når salget åbnede kort før jul. Køberne fik medlemskort med navne til samtlige billetter. - Medlemskortet løb kun i en uge, så smed vi papirer væk. Men vi havde alle navnene, hvis politiet ville tjekke de medlemmer, der var i hallen, griner Jørgen Josefsen over den kø, der stod foran hans hus dengang. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/2009 7

8 Koncert Borddækning til Kandis-fest: Blomster og lysestager placeres med stor nøjagtighed. Koncert truede Hørves eksistens Geografisk klausul reddede klub, da koncert med Smokie og Michael Learns To Rock gik galt Af Ja n B. Jensen En enkelt sætning forhindrede reelt en af Danmarks ældste idrætsforeninger fra at gå i opløsning. Som koncertarrangør havde Hørve Idrætsforening en klausul i kontrakten med bookingfirmaet. Den slog i tid og geografi fast, hvor tæt Smokies øvrige koncerter måtte afvikles på vestsjællandske byer. Linjerne reddede foreningens eksistens, da alle gode gange tre gik galt. Det århusianske bookingfirma havde formidlet en koncert med det engelske orkester i Jægerspris-området ugen før. Da billetterne tilmed var billigere, gik det mere end trægt med salget for Hørve IF. - Det viste sig, at Smokie spillede for tæt på vores koncert. Det var i strid med kontrakten, så vi undlod at betale de flere hundrede tusinde kr. til orkestret. På den måde slap vi med skindet på næsen, selv om vi kom ud med et underskud på ca kr. Til gengæld satte vi alt til, som vi havde knoklet for at tjene de to foregående år. Det var spildt arbejde, siger Ole Holm Knudsen, formand for Hørve IF. Ondt blev bare værre Klubben lærte på den hårde måde, at det kan være forbundet med stor usikkerhed at være koncertarrangør. - Vi troede, vi havde grundlagt en tradition og havde planer om koncerter mange år frem i tiden. For at gøre ondt værre, gik det også galt, da vi gerne ville udnytte scenen og al anden logistik ved at udvide arrangementet med en dag. Vi fik anbefalet Michael Learns To Rock, som bookingfirmaet fortalte solgte mange plader og bl.a. trak mange tilskuere i Jylland. Vi stolede på firmaet, så vi undersøgte det ikke nærmere. Orkestret kostede kr., men vi solgte kun syv billetter, inden vi besluttede at gøre koncerten gratis. Der kom tilskuere, men det var slet, slet ikke nok til at skabe den fornødne omsætning, siger Ole Holm Knudsen. Dyre lærepenge Det var dyre lærepenge, og Ole Holm Knudsen råder andre potentielle koncertarrangører til kun at satse, hvad de har råd til at tabe og i øvrigt sikre sig underskudsgarantier, hvis det går galt. Fribilletter til naboklubber - Vær ikke bange for at dele gratis billetter ud til naboforeningerne. Det skaber et mersalg af både billetter og drikkevarer på dagen. Vil man have mange mennesker, er det også nødvendigt at gøre markedsføringen stor og bred. Mange ekstra udgifter Endelig skal man tænke på, at udgiften til musikken ikke gør det alene. - Der er utrolig mange ekstra omkostninger til bl.a. leje af scene, lys- og lydudstyr, vagter, toiletter og anden logistik, siger Ole Holm Knudsen. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk Få en g Af Ja n B. Jensen Foto JJ Kommunikation Da Reerslev S&I f i Da Reerslev Skytte- og Idrætsforening første gang skrev kontrakt med Kandis, forpligtede klubben sig for udgifter på Alder er ingen hindring for at være hjælper i Reerslev. Her pudser de yngste bestik. 8 1/2009

9 aranti mod underskud ørste gang skrev kontrakt med Kandis, havde foreningen kke pengene til gengæld stillede otte sponsorer garanti ca kr. alene til orkestret, trykning af billetter og markedsføring. Udgiften var langt større end klubbens egenkapital. - Vi havde ikke pengene, hvis det skulle gå galt. Derfor fik vi otte sponsorer til at stille en garanti på hver kr. og gennem forskellige kalkulationer påviste vi, at sandsynligheden for, at de skulle af med hele beløbet, var meget lille. Det var kun, hvis vi ikke solgte en eneste billet. Med 400 gæster ville arrangementet gå i nul og alt derover var overskud, siger Frands Bennetsen fra Reerslev S&I. Brug for sikkerhedsnet Foreningens første halbal blev udsolgt med 700 mennesker og gav kr. i overskud. I takt med, at festerne gennem nu seks år har givet et overskud fra ca kr., er behovet for stillere til garanti faldet. Foreningen har nu kun én tilbage. - Vi kunne have lukket øjnene og håbet, at det gik godt, men det ville være uansvarligt. Vi havde brug for sikkerhedsnettet samtidig med, at garantistillerne blev profileret mod at påtage sig en risiko, som trods alt har været begrænset. Til gengæld har vi ikke sat foreningens eksistens på spil, siger Frands Bennetsen. Foreningen lejer sig tilmed ind i nabobyens hal, da landsbyen ikke selv har en facilitet, der kan huse så mange mennesker.en del af overskuddet fra festerne er øremærket til at få klubbens egen hal. Stram organisation Foreningen har ca. 80 frivillige i sving for at afvikle festen de 40 dagen før med bl.a. opstilling af borde og stole og borddækning. - En stram organisation har været meget afgørende for vores succes. Vi skelner skarpt på dagen. De hjælpere, der er med til at afvikle festen, er hjælpere og ikke festdeltagere. Hjælperne er på arbejde, siger Frands Bennetsen. De frivillige er grupperet i forskellige teams, der tager sig af bar, garderobe og kontrol herunder førstehjælp bordservice som servering og afrydning efter spisning og natmad med salg af pølser. Desuden skal to mand hjælpe med at stille instrumenter op og pille ned igen. Endelig har foreningen en mand, der udelukkende tager sig af økonomien på dagen med løbende kassetømninger og indlevering i bankboks. 1/2009 9

10 Halbal Når en lille ring er mere end guld Halballer med Kandis genererer årligt fem-seks mio. kr. i overskud til de arrangerende idrætsforeninger Af Ja n B. Jensen Foto JJ Kommunikation - Og så er det blevet tid til aftenens første skålesang, indskyder Johnny Hansen, da han slår tonen an til Vi skåler med vores venner. Knive og gafler må vente, mens der fattes om glassene, og publikum synger med. På få sekunder har han og Kandis et kor på op mod 700 feststemte mennesker. De har taget plads ved bordene for i syv timer at glemme alt om hverdagens trængsler. De vil more sig og få sveden til at pible på et tæt pakket dansegulv til tonerne fra et af Danmarks mest populære danseorkester. I aften er det Vipperød, i morgen Ulfborg. Andre aftener er det Løgumkloster, Sjørring, Sunds, Tune og Tårs, hvis det ikke er Bjerg, Benløse eller Blenstrup. Op mod 200 gange om året går Kandis på scenen for bl.a. at underholde til halbal, på markedspladser eller musikfestivaler. Fænomenet trives bedst i en tætpakket hal med feststemte mennesker akkompagneret af fadøl, fællessang og banale tekster båret af kærlighed, romantik og evig troskab. Hvad, der for Kandis for alvor begyndte med En lille ring af guld, er blevet til meget mere for mange idrætsforeninger. De har gennem mere end 20 år fyldt klubkasserne ved at skabe rammerne for en festlig og folkelig aften med glad musik. Halballerne med Kandis genererer årligt fem-seks mio.kr. alene til det frivillige foreningsarbejde i form af det overskud, som festerne indbringer. - Flere arrangører fortæller, at hver gang, vi spiller en skålesang, stiger omsætningen i baren med kr., siger Johnny Hansen. Syv timers underholdning Konceptet skiller sig ud, fordi Kandis underholder i syv timer. Andre orkestre spiller måske tre gange 45 minutter. Så skal arrangørerne supplere med anden Johnny Hansen og Kandis skaber fest og stemning - og penge til idrætten. underholdning - og dermed ekstra udgifter til musik, scene, lys og lyd. I Jylland koster syv timer med Kandis ca kr. øst for Storebælt ca kr. en investering, der som regel er givet godt ud. Vipperød Boldklub er i slutningen af august arrangør for 10. år i træk med en fyldt hal med 700 gæster tilmed på en fredag og uden at bruge en krone på markedsføring. - Vi begyndte med Cliffters og et 10 1/2009

11 Trængsel på dansegulvet. diskotek, men det var ikke godt nok. Kandis viste allerede det første år, at de havde den fyldte hal i deres hule hånd. Der er rimelig mange penge at spare ved ikke at skulle have ekstra underholdning. Det betyder også, at vi kan holde priserne på et rimeligt niveau og stadig tjene mange penge, siger Pia Brandborg. Vipperød tjener kr. på en aften penge, som foreningen ikke kalkulerer med, men som bruges til at forsøde tilværelsen for ungdomsspillerne. 12 år i Sjørring I Sjørring ved Thisted har traditionen med Kandis stået på i 12 år. - Det betyder, at vi stort set aldrig skal tænke på penge, siger Kaj Thomsen med et smil på læben. Arrangementet giver årligt kr. i overskud, der primært går til ungdommen. - Vi kunne måske finde et billigere orkester, men det tør vi ikke. Det er Kandis, der trækker, siger Kaj Thomsen, der stort set har udsolgt hvert år med gæster. Benløse to år frem I Benløse har Kandis været på plakaten siden Kontrakterne for både 2010 og 2011 er allerede underskrevet af Bent Søegaard, formand for festudvalget og Benløse IF. Trods en årrække med en fast, lav billetpris tjener foreningen kr. - For os er det nødvendigt for at kunne give ungdomsmedlemmerne en god service. Det har samtidig betydet, at foruden ture for ungdomsspillerne i fodboldafdelingen, har pengene været en stor hjælp til at investere i midler i aktiviteter som bordtennis og floorball, der er knap så attraktive for sponsorerne, siger Bent Søegaard, der står i spidsen for godt medlemmer. Fordobling i Reerslev Derimod har Reerslev Skytte- og Idrætsforening godt 350 medlemmer, men det har ikke holdt foreningen tilbage i seks år. - Første år tjente vi over kr. og mere end fordoblede dermed vores egenkapital på en aften, siger Frands Bennetsen, Reerslev S&I. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/

12 EVENT Frikadeller til folket i Sdr. Hygum Tag en sjov ide, smid lidt simple aktiviteter oveni, og du har opskriften på en gedigen publikumstræffer, som oven i købet giver overskud Tekst o g f o t o La r s Dy r h Ha n s e n - Det skulle simpelthen bare være en sjov dag, der gav overskud. Vi ville lave et tiltag med en sjov vinkel, så det ikke bare var endnu en fest. På den måde opstod frikadellefesten, forklarer Martin Clausen, der er formand i Sdr. Hygum Boldklub - en lille klub lidt uden for Rødding i Sønderjylland. Det var de vide rammer, som festudvalget fik stukket i hånden, og selv formanden selv var en anelse skeptisk, så endte arrangementet med at blive en stor succes. - Vi havde håbet på 50 deltagere, og det mål nåede vi. Festudvalget fik dybest set kun at vide, at det skulle være frikadellefest, og så har de selv fået en masse gode ideer, som de har ført ud i livet. Jeg må da nok indrømme, at jeg ikke var helt vild med forslaget om at spille rundbold for eksempel, men de simple tiltag endte med at være et hit. Vi ramte bare rigtigt, og det selvom vi kun brugte lidt sporadisk markedsføring, fortæller Martin Clausen, der i samråd med festudvalget havde sat grænsen omkring 50 deltagere. Så kunne vi være i vores egne lokaler, og på den måde holde omkostningerne nede. Prisen satte vi til 25 kroner. Så havde vi dækket maden ind, som vi for øvrigt fik en kok i byen til at lave. Frikadellefesten var et hyggeligt, socialt arrangement, der fik god opbakning af de lokale. 12 1/2009

13 Rundbold var et simpelt, men uhyre populært tiltag til frikadellefesten. Heldigvis var de lokale rigtigt gode til at bakke op. Arrangementet blev lavet i samarbejde med vores hovedsponsor, Frøs Herreds Sparekasse. Flere folk, der normalt ikke har noget med klubben at gøre, var villige til at støtte initiativet. SHB-dag Den folkelige frikadellefest med indslag som rundbold, bordfodbold og andre spil fik så god en debut, at den bliver ved med at være fast indslag hvert forår. Sdr. Hygum Boldklub afholder byfest om sommeren, og Sdr. Hygum Boldklub-dag til efteråret. Hvor frikadellefesten også henvender sig til folk, der normalt ikke har så meget at gøre med klubben, så er sidstnævnte i højere grad de aktives fest. Vi starter fra morgenstunden, og så spiller alle vores hold enten turneringseller opvisningskamp på hjemmebane. Holdene løber på banen til musik, mens der bliver smidt papirruller, og spillernes navne bliver råbt op. Det er noget, børnene kan lide. Vi får altid stor ros fra udeholdene for vores arrangement, beretter Martin Clausen, der også kan afsløre, at der denne dag er specielt fokus på børnene. Seniorspillere kommer og går, men ungdomsafdelingen består, så dem skal vi også gøre noget ud af. Derfor er der også hoppeborg og tombola til SHBdag, hvor vores maskot, SHB-kaninen, hopper med børnene og fortæller historier. Om aftenen er der dog fest for de voksne i teltet, hvor vi serverer helstegt pattegris. Med mennesker på stadion og måske 150 til fest om aftenen, så er det da også noget, der giver godt til vores ungdomsarbejde. Får man først lokket folk herom og få dem til at blive et par timer, så hygger de sig. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/

14 Julebal Pensionister på job i Køge Reparationer, oprydning, spare på porto og masser af hygge, når cirka 30 pensionister har en klub i Køge Boldklub Tekst og foto Rie Døllner Køge Boldklub har omkring 30 pensionister tilknyttet som hjælpere med praktiske opgaver, og de deltager aktivt ved udarbejdelsen af nye initiativer. Omkring kl om morgenen dukker den første pensionist op for at sætte kaffen over. Inden længe myldrer det ind med pensionister fra Køge og omegn. I klubhuset bliver kaffen indtaget, inden diverse opgaver bliver tilrettelagt. - Det er helt fantastisk, at pensionisterne kommer og hjælper med alle de dagligdags opgaver i klubben. Messer på 85 år er den ældste pensionist, som kommer i klubben og hjælper til. Messer kommer hver morgen og sætter kaffen over i klubhuset, siger en begejstret forretningsfører i Køge Boldklub, Peter Poulsen. - Derudover laver han mindre opgaver inden for vand og varme. Han er gammel smed, så når en bruser i omklædningen drypper, så kigger Messer på, om det er noget, han kan fikse, inden vi kontakter en ekstern blikkenslager. Messer har faktisk lige repareret en af vores vandbeholdere, siger Peter Poulsen. Snurre Snups søndagsklub Pensionisterne skiftes til at kaffe og blødt brød med. - Jeg har været medlem i Køge Boldklub i 71 år,og jeg er i klubben hver dag fra klokken ni om morgenen og til hen på eftermiddagen. Nogle gange bliver det også til et par timer om aftenen. Det hele begyndte for en snes år siden, hvor vi var nogle stykker, der ryddede op dagen efter superligakampen i klubben. Den gruppe blev kaldt Snurre Snups søndagsklub. Klubben eksisterer stadig og vi mødes stadig hver søndag og hygger, siger Messer og tilføjer: - Efterhånden som tiden gik, var vi flere. som også mødtes i klubben i hverdagene og begyndte at hjælpe til. Det har så grebet om sig. Nu er vi cirka 30 pensionister. Sparer portoen Senest har Messer sparet Køge Boldklub for en hel del porto. Han har cyklet rundt og opkrævet kontingent 14 1/2009

15 hos medlemmerne i Køge-området. Sådan er der meget, der bliver sparet ved hjælp af pensionisterne. - Det er klart at klubben sparer en del ved at få udført alle de ad hoc opgaver af pensionisterne. Vi passer meget på ikke at udnytte deres engagement, men lader det være op til dem selv, om de har lyst til at hjælpe med en given opgave, fortæller Peter Poulsen. Pensionister får ikke penge af klubben for de opgaver, de udfører, men hvad driver egentlig disse ældre mennesker, som kommer og hjælper i klubben dag efter dag? - Det er hyggeligt at komme her i klubben og så går vi jo heller ikke helt i stå, smiler Bent. Her er rart at komme, og så er der jo ofte brug for os. F.eks. fik Messer og jeg opgaven med at reparere den gamle vandbeholder i går. Det er lige en opgave for os to gamle smede. Det er vigtigt, at de opgaver bliver lavet, Forretningsfører i Køge Boldklub Peter Poulsen. Et udpluk af de mange pensionister som har deres daglige gang i Køge Boldklub. for det er jo også med til at holde gang i klubben. Vi vil jo gerne have et rigt fodboldliv i klubben. Det får vi råd til, når vi tager os af de små reparationer. Så kan klubben bruge pengene til f.eks. nye baner, gode trænere osv., siger Bent veltilfreds. - Det er helt fantastisk at have Messer & Company i klubben. Jeg tror næppe, at kommunen kan komme med et bedre aktivitetstilbud til pensionisterne. Vi kan ikke tilbyde pensionisterne løn eller lignende. Den eneste måde, vi kan anerkende deres arbejdskraft, er at vise vores taknemmelighed. Når der er mulighed for det, giver vi dem billetter til førsteholdets kampe, siger Peter Poulsen. Når der er nogle enkeltstående opgaver, som Peter Poulsen ønsker udført, tager han en snak med pensionisterne og hører, om der er stemning for det. Nogle af de opgaver, som pensionisterne hjælper til med, er bl.a. banefordeling, baneflag, stå i informationen ved større stævner, vedligeholdelse af klubben faciliteter og hjælpe til på holdene med de små yngste spillere. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/

16 kreative Ikast har antennerne ude Livet i skyggen af en professionel afdeling giver en del udfordringer. Derfor har Ikast FS lært at være kreative, når det gælder om at skabe god økonomi Tekst o g f o t o La r s Dy h r Ha n s e n Formand for Ikast FS, Johnny Rune, har antennerne ude, både når det gælder nye ideer til at lave penge til klubben, men også når det gælder den interne styring af økonomien. Med en lækker kunstgræsbane og en nyrenoveret tribune skiller Ikast FS sig ud fra de fleste andre amatørklubber. Men den midtjyske klub har mange af de samme udfordringer, som klubledere oplever alle vegne. En af disse udfordringer er naturligvis økonomien, og selvom klubben har visse geografiske og størrelsesmæssige fordele, så er der også en bagside af medaljen. - Vi har haft en professionel afdeling som nabo siden 1978, og selvom behovet for penge ikke var så ekstremt dengang, så har det med at vokse. A- matørafdelingen lever i dag i skyggen af FC Midtjylland, der selvfølgelig trækker en masse sponsorer. Derfor har vi haft behov for at finde på andre måder at lave penge på. Vi har faktisk prøvet så mange forskellige måder, at de næsten ikke kan skrives ned, konstaterer Johnny Rune, der er formand for Ikast FS. I udkanten af stadion står en af de utraditionelle indtægtskilder, som giver et betragteligt tilskud til fodboldklubben. I tre ud af de fire lysmaster på stadion er der solgt plads i masterne til tre teleselskabers antenner, hvilket giver klubben en årlig indtægt på cirka kr. i en ti-årig periode. - Det kan vi gøre, fordi vi selv ejer stadion. Efter vi i en periode havde lagt det ind under den professionelle afdeling, er det igen amatørerne, der ejer det. Derfor har vi mulighed for at lave sådan en aftale. Sonofon, 3 og Telia betaler en fast pris, og vi har ingent- 16 1/2009

17 Masterne på Ikast Stadion er lejet ud til tre forskellige teleselskaber, der årligt betaler en leje på omkring kr ing at gøre med anlægsudgifterne. Det påvirker os faktisk slet ikke, beretter Johnny Rune. Stram styring giver udbytte De gode ideer til at skabe en sund økonomi er mange i Ikast FS. Udover velkendte aktiviteter som byfest, salg af sponsorater og hjælp ved SAS-liga kampe, har IFS arrangeret gokart løb for lokale virksomheder og solgt havenisser. Alt sammen noget, som har givet fornuftige indtægter, der kan bruges til at lette det daglige arbejde i klubben. Sammen med den store ungdomsturnering, Ikast Cup, har det givet en stor omsætning, men de mange aktiviteter kom dog ikke til deres ret, da forbruget var vokset, og den økonomiske styring haltede. - Vi tjente simpelthen ikke det, vi burde. Vores overskud på for eksempel sommerstævnet var begyndt at skride. Pengene blev indsamlet i plasticsække rundt omkring på de forskellige spillesteder. Holdene fik ikke altid betalt for at deltage. Nu har vi gjort sådan, at vi kun er to mand, der håndterer pengene. Alle hold betaler to-tre uger, inden turneringen finder sted. For de unge frivillige, der hjælper, har pengene ikke været så vigtige. Derfor har det sejlet, fortæller Johnny Rune, der med de enkle tiltag har hævet overskuddet fra til kr. sidste år. Det er ikke kun omkring sommerstævnet, at der er strammet op. Styringen af den daglige drift har fået et eftersyn. Det har betydet, at Ikast FSidste år sparede kr. på den konto. Hård politik overfor kontingent - Vi har seks ungdomsafdelinger og en seniorafdeling, der hver især skal overholde et stramt budget. Det har tidligere sejlet, for medlemmerne troede lidt, at pengene groede på træerne. Den holdning er vi kommet til livs. Selv om der ikke er nogen klubber, der kan leve af kontingenterne alene, så er det stadig væk en vigtig indtægtskilde. Hvor vi tidligere ikke var hårde nok, så har vi også strammet op på det område. Før var der måske 20 procent, der ikke fik betalt til tiden eller slet ikke betalt, mens det sidste år kun var omkring en procent. Det handler simpelthen om at gå i dybden med specielt forbruget, lyder det fra Johnny Rune, som med stram økonomisk styring får stort udbytte af at have antennerne ude. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk 1/

18 frivillige Frivillige kræfter er guld værd Et godt, socialt klubliv giver Brede IF mange frivillige hjælpere. Alene 35 dukkede op ved den seneste arbejdsdag Tekst o g f o t o Rie Døllner Hvad gør, at det er så nemt for Brede IF at indhente frivillige kræfter? - Vi har et rigtig godt, socialt liv her i klubben. Det er et usædvanligt fællesskab, hvor vi laver en masse fester og arrangementer kombineret med god fodbold, der gør forskellen. Klubben er jo ikke så stor, så alle kender alle. I den sammenhæng er klubben blevet knudepunktet for mange mennesker via aktiviteter og det sociale samvær, fortæller formand Jesper G. Hansen, der har været medlem af klubben i 30 år ud af hans 36 år. Alle får det samme Knud Kirk er ansat i et fleksjob og tilføjer med et smil på læben: - Vi kan ikke give løn eller anden form for kompensation for det frivillige arbejde. Til gengæld kan vi tilbyde en klub med højt til loftet og masser af engagement. Vi plejer at sige, at alle får det samme nemlig ingenting. Han har været medlem af klubben i 36 år, og han har fungeret som både formand, træner og leder gennem årene. Brede IF ligger i smørhullet mellem Lyngby-Tårbæk, Virum og Lundtofte. Klubben har fire seniorhold inklusiv et kvinde seniorhold, lidt ungdom og en del U-11 hold og ned efter. Medlemmerne i Brede IF er især ældre Bredeborgere, som nu bor i København, Virum og andre større byer. Fælles for en del af medlemmerne er, at de skal ud på en mindre rejse, en eller flere gange om ugen for at træne i Brede IF. Jesper G. Hansen og Knud Kirk. - Uden at det skal misforstås eller fejltolkes, så er det et klart plus, at vi har et aktivt kvindehold. Det giver en god balance i klubben og i det sociale liv. Et andet trækplaster for vores mange spillere er dygtige trænere. Vi har været utroligt heldige med at tiltrække de gode trænere, som vil klubben. De er med til at fastholde seniorspillerne, siger kasserer Anni Bork. Hun har været medlem af klubben i 15 år og træner poderne: - Desværre er vores ungdomsafdeling ikke særlig stor. Der er en hård konkurrence mellem de lokale klubber i området. På ungdomsområdet gør Lyngby det rigtig godt, og boldklubben tiltrækker mange unge spillere. Vi håber dog, at vi kan fastholde vores poder, så vi på sigt kan opbygge en ungdomsafdeling. Tiden og det frivillige Brede IF oplever, ligesom alle andre klubber, at de frivilliges præmisser langsomt har ændret sig i takt med den øvrige samfundsudvikling.i Brede IF sælger en lokal borger juletræer på klubbens baner i december. Brede IF får hele overskuddet, alene af sympati for klubben. - Jeg har svært ved at se, at min generation står på grønsværen og sælger juletræer i fremtiden, når vores nuværende juletræssælger en dag er væk. Min generation og de kommende vil gerne hjælpe til, men det er på andre præmisser. Den udvikling skal vi tage højde for, mener kassereren. - Det er svært at binde de frivillige. De fleste ønsker ikke at påtage sig en opgave, som de skal løse hver uge, på et bestemt tidspunkt, og på en bestemt ugedag. De vil rigtigt gerne hjælpe til ved enkeltstående arrangementer, og det benytter vi os naturligvis af. Deres bidrag til enkelt arrangementer er lige så meget værd som alt andet. Vi skal bare have det med i vores planlægning. Udfordringen for os i klubbestyrelsen må være at løse de faste tilbagevendende opgaver på en ny og holdbar måde, siger Jesper G. Hansen. 18 1/2009

19 banko Fonde finansierede terrasse Brede IF har ikke mange sponsorer. Der er ikke ressourcer til at forfølge den opgave optimalt, fastslår Jesper G. Hansen. Til gengæld er klubben god til at søge penge i fonde og legater. - Terrassen, bordene, stolene og parasollerne har vi fået via en fond. Vi søger to-tre fonde om året, og det giver ofte pote. Den praktiske med at udarbejde en ansøgning er en tidsbegrænset opgave med chancerne for et relativt stort udbytte. Det er ikke nødvendigt at udarbejde en roman i ansøgningen, fortæller Jesper G. Hansen. Fleksjob - en stor fordel Knud Kirk er blevet ansat i et fleksjob i klubben. Lønudgiften deler kommunen og klubben. Kommunen betaler to tredjedele og klubben den sidste tredjedel. - Det betyder, at mange opgaver, som ellers ikke ville blive lavet, nu bliver udført. Det er klart, at jeg søger for en struktur og administration. Det letter naturligvis den arbejdsbyrde som de frivillige ellers også skulle klare. For Brede IF, kommunen og jeg selv er mit fleksjob i klubben en fordel på alle måder. Brede IF får løftet nogle opgaver til små penge, kommunen får noget ud af det, idet mit bidrag aktivere kommunens borgere. Jeg selv er glad for, at jeg stadig kan bidrage med mine kompetencer - og så er det jo et plus, at det er til min store interesse. Andre klubber kunne nemt kopiere modellen, og få noget positivt ud af en ellers kedelig situation for den enkelte person, som ikke længere kan udføre et normalt arbejdsforløb, siger Knud Kirk tilfreds. Brede IF har eksisteret siden 1920 Klubben har ca. 250 medlemmer Klubben har tre seniorhold i henholdsvis Serie 2, 3 og 4 og et seniorhold i Sjællandsserien for kvinder. Læs mere på sbu.dbu.dk & jbu.dbu.dk Bankospil - nu for ikke-rygere Tabet af rygerne er blevet opvejet af bl.a. af nye spillere, der tidligere blev væk på grund af røgen Af Ja n B. Jensen I dag er Henning Zederkof lykkelig over, at han tog fejl. Som formand for MG&BKs Støtteforening frygtede han, at rygeforbuddet ville lukke de ugentlige bankospil i Lillebælthallen, Frygten har vist sig at være var ubegrundet. - Bankospil var traditionelt forbundet med rygning. Jeg var bange for, at rygerne ville blive væk i så stort tal, at vi måtte opgive vores vigtigste indtægtskilde. Men de frafaldne rygere er i stor udstrækning erstattet af ikke-rygere, der før blev væk på grund af røgen, udtaler støtteforeningens formand. - Samlet set har vi mistet nogle få, men det er opvejet af, at den enkelte bruger flere penge. De fleste køber plader for 80 kr. hver mod måske tidligere kun 40 kr., siger Henning Zederkof. Foreningen står foran sæson nr. 47, og Henning Zederkof håber, at aktiviteten kan fejre 50 års jubilæum. Støtteforeningens formål er at støtte ungdomsfodbolden i Middelfart. Bedst gik det i 1990 erne, da foreningen også drev tv-bingo med årlige overskud på over en million kr. I de senere år har bankoaktiviteterne hvert år samlet kr. til de unge spillere. - Sidste år ydede vi et ekstraordinært tilskud på kr. til forbedring af klubhuset, siger Henning Zederkof. Foreningen afvikler på en sæson 32 banko-aftener. Præmierne er kontanter og gavekort. De unge svigter I Jerslev-Sterup IF er der banko hver uge året rundt med undtagelse af juleaften og nytårsaften. Den giver overskud, men foreningen har svært ved at tiltrække det yngre publikum blandt de faste spillere. - Vi tjener måske kr. på en sæson, og det er langt fra de bedste år, siger Gurli Nielsen, der som bankoansvarlig i 25 år kan se tilbage på overskud fra kr. til kr. - De unge kommer ikke. Jeg tror, at de får spillelysten styret på internettet. I dag har aktiviteten et socialt formål. Det er årsagen til, at vi holder fast. Det er primært et publikum, vi ellers ikke ville se til andre aktiviteter, siger Gurli Nielsen, der gerne så et halvt hundrede flere spillere hver gang, for det er de sidste, der gør en økonomisk forskel. 1/

20 byfest Sunds samler byen i festteltet Med købet af et telt har Sunds IF skåret ned på udgifterne - og givet de sociale arrangementer et gevaldigt løft Stadion i udkanten af Sunds syder af aktivitet denne lørdag sidst i juni. Den årlige byfest er i fuld gang. På parkeringspladsen ved klubbens anlæg har de frivillige netop sat klubbens festtelt op. I går aftes var det i brug inde i centrum. I løbet af formiddagen er det flyttet ud til klubhuset, hvor det i løbet af aftenen skal danne ramme om endnu et festligt arrangement. Teltet bliver således brugt flittigt; Faktisk meget mere end det oprindeligt var planen. - Nu bruger vi det hver gang, vi har et arrangement. Det er simpelthen en kæmpe fordel, for vi har jo ikke altid dem fra oven helt med os, hvad vejret angår. Det er perfekt til fodboldskole, og det er simpelthen blevet et samlingspunkt. For eksempel har vi det med til Søndersø Cup, hvor vi altid er en del hold af sted, og det danner en super ramme om vores lejr, fortæller Ole Olesen, der er formand i Sunds IF. Det er nu ellers ikke formanden, som normalt har hånd i hanke med teltet, men derimod klubbens eventudvalg, som også kan løfte sløret for, hvorfor man valgte at investere kr. i det 360 kvadratmeter store telt. - Det var simpelthen for dyrt at leje. Vi gav kr. hver gang, vi skulle bruge et telt. Det var først og fremmest beregnet til intern brug, men vi kunne jo hurtigt regne ud, hvor hurtigt det ville gå i nul for os, når vi lejede det ud, fortæller Erik Dalbjerg, der har hjulpet til med udlejning af teltet siden indkøbet i Han kunne da også ret hurtigt se, at det ikke var nogen dårlig forretning for klubben. Fra venstre ses Jesper Lauridsen, Erik Dalbjerg og Ole Olsen foran teltet, der er ved at blive gjort klar til aftenens fest. - Efter fem år var det faktisk allerede i nul for os, men det kunne vi måske ikke gøre i dag. Der er mange, som selv har købt pavilloner, konstaterer Erik Dalbjerg, der støttes i den betragtning af Jesper Lauridsen, som også er medlem af eventudvalget. - Det er blevet så billigt at købe i for eksempel Harald Nyborg, at vi ikke lejer det helt så meget ud mere, og nu har vi så også lavet den klausul, at dem, der skal låne det, de skal selv kunne stille det op. Kan stadig fylde teltet Til aftenens fest er otte af teltets 12 sektioner sat op, men selv med alle sektionerne på plads, kan Sunds IF fylde klubbens samlingspunkt, selvom der måske skal lokkes lidt. - Vi har prøvet at have teltet fyldt med 360 mennesker, som er det, der maksimalt må være ifølge brandregulativet. Det var så, da vi satte prisen på en gang aftensmad ned til 25 kr., kommer det med et stort grin fra Ole Olesen, som også mener, at klubben har ramt rigtigt med teltets størrelse. - Det er passende til det niveau, som vi skal bruge det på, og vores medlemmer og ledere kan også låne det og bruge det. Alt imens fortsætter klargøringen til aftenens fest, hvor teltet igen bliver fyldt med klubbens medlemmer, selvom det slet ikke var planen, at det skulle ske i så stort et omfang. - Det var ikke det primære, hverken at det skulle lejes ud, eller bruges til så meget. Det var for at spare penge, og det har vi også gjort, slutter Erik Dalbjerg, mens han viser teltet frem.