I Hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? I. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "I Hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? I. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent"

Stefan Mogens Mogensen
8 år siden
Visninger:

1 Livets triumf i Dans I Det smukke gamle kapel og krematorium på Bispebjerg Kirkegård i København bliver genfødt som et unikt sted for moderne dans. Livsglæde, dans og musik vil fylde de sale, der tidligere rummede sorg, afsked, slukkede kroppe og forduftede sjæle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Ude på Øresund mellem Københavns Nordhavn og den svenske kyst er der få bygninger, der tydeligt rejser sig over den danske hovedstad. En af dem er tårnet på Grundtvigskirken. Det 49 meter høje tårn knejser på toppen af Bispebjerg Bakke, der hæver sig 31 meter over havet. Fra tårnet kan man kigge ud over en bydel, der er ved at rejse sig ud af mange års gråhed. For foden af tårnet på aksen mellem Grundtvigskirken og Utterslev Mose ligger Bispebjerg Kirkegård med den lange poppelallé, som mange vil genkende fra film og tv-serier. Den yngste kirkegård i København, og derfor meget naturligt også den første, der introducerede ligbrænding herhjemme. Kort efter forrige århundredeskifte blev landets første krematorium opført på kirkegården tæt på den høje katedrallignende kirke. Bispebjerg Kirkegårds Kapel og Krematorium fungerede frem til 2003, hvor det blev afløst af et nyt byggeri inde i midten af kirkegården. Det nye kirkegårdsbyggeri er en historie i sig selv, men kan med sin moderne arkitektur ses som et varsel om de mange fornemme byggetiltag, der i de senere år har vakt nyt liv i det gamle arbejderkvarter i den nordvestlige del af København. I Hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? I 6 Ikke desto mindre blev det gamle kapel og krematorium efterladt til en uvis fremtid. Kapellet og krematoriets kuppelsal, der er en af de mere genkendelige bygninger i København, tronede tomt mellem kirkegården og kirken. Københavns Kommune vil nødig rive bygninger med historisk og funktionel værdi ned, men hvad stiller man op med et sted, hvor man plejede at brænde døde mennesker? Hvilken ny funktion kan man give et byggeri, der ligger inde i hjørnet af en kirkegård? Spørgsmål, der var svære at besvare, indtil foreningen og ungdomsprojektet Dans I Nordvest blev hjemløs.

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent Ude på Øresund mellem Københavns Nordhavn og den svenske kyst er der få bygninger, der tydeligt rejser sig over den danske hovedstad.

2 dansens kapel 7

3 8

4 Dans I Nordvest startede i 1999 som et projekt ledet af Uppercut Danseteater. Projektet er et såkaldt community dance projekt, hvor formålet er at få beboerne i et lokalområde i dette tilfælde børn og unge til at stifte bekendtskab med forskellige former for dans som udtryksmiddel. Med sin placering i Nordvestkvarteret har projektet medvirket i integrationen af børn og unge med forskellige etniske baggrunde. Igennem alt fra moderne ballet til breakdance udviklede de med årene et fællesskab og forbedret selvværd, handlekraft og forståelse af dem selv og samfundet omkring dem. Trods succesen mistede danseprojektet sit hjem, da Københavns Kommune skulle finde et nyt sted til brugerne af det nedrevne ungdomshus, der fik plads i et kulturhus, hvor danserne havde holdt til siden starten. Danserne måtte sammen med en række andre foreninger finde nye steder at bo. Dans I Nordvest blev flyttet til gymnastiksalene på den lukkede Frederikssundsvejens Skole, der også ligger i 2400 NV. Det var bedre end ingenting, men ikke lige sagen, når børnene skulle igennem de lidt dystre gårde og forbi unge ballademagere og gamle alkoholikere for at komme ind til dansetimerne. I Jeg fik en en fredag eftermiddag fra kommunen I Cher Geurtze, der er leder og den store ildsjæl bag Dans I Nordvest, var bekymret for sit livs projekt. Det stærke fællesskab, de mange talenter og den store glæde, som dansen spredte i det hårde kvarter, risikerede at blive spredt for alle vinde, hvis der ikke blev fundet på noget bedre end de gamle skolebygninger. Hun havde naturligvis orienteret kommunen om sin frygt og så en dag Jeg fik en en fredag eftermiddag fra kommunen, om det gamle kapel og krematorium kunne være noget for os. Så jeg tog hen for at se på det. Ærlig talt, jeg blev lidt deprimeret, første gang jeg gik derind, fik lidt kuldegysninger og havde ikke rigtig lyst til at røre ved noget. Sådan et sted giver mange associationer, fortæller Cher Geurtze. I Det meste af byggeriet ligger under jorden eller skjult bag kuppelsalen I Men hun kunne alligevel se mulighederne i stedet. Set igennem den store port ved indgangen kan man kun se kuppelsalen i midten af en stor gård, og det så ud som om, der var alt for lidt plads til at rumme danserne. Men Cher Geurtze opdagede de skjulte muligheder. Det meste af byggeriet ligger under jorden eller skjult bag kuppelsalen. Her er der utallige små rum, flere sale og store arealer, hvor de mere tekniske funktioner på stedet befandt sig. Jeg var skeptisk, men da jeg så på det, opdagede jeg, at rummene under jorden var høje nok og med rigeligt kvadratmeter til dans. Kuppelsalen er noget særligt. Man fornemmer straks storheden i rummet, husker Cher Geurtze. I Skitse af det nye danse- og bevægel seshus. I den markante hovedbygning ses både kuppelsalen og badefaciliteterne i kælderen. Til begge sider ses de nye rum og sale i kælderen og i sidekapellerne. 9

udtryksmiddel. Med sin placering i Nordvestkvarteret har projektet medvirket i integrationen af børn og unge med forskellige etniske baggrunde.

5 10 Storheden og perspektiverne fornemmede også Lokaleog Anlægsfonden, da Cher Geurtze og Københavns Kommune henvendte sig for at høre, om Fonden med dens ekspertise og interesse for at omskabe ældre bygninger til nye funktioner kunne være med til at rådgive om en nyindretning af kapellet og krematoriet. Vi var ikke i tvivl om, at der kunne blive et utroligt smukt samspil, når dans og bevægelse kom til at foregå i så unikke rammer som et gammelt kapel. Det er det første projekt i Danmark med sådan en fin udnyttelse af en kirkelig bygning, siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden. Idéen om at omdanne landets første krematorium til danse- og bevægelseshus blev derfor modtaget med stor interesse. Fonden har længe arbejdet på at introducere eksempler på huse særligt målrettet dans og de bløde bevægelsesformer, som hundredetusinder danskere dyrker hver uge. I Der skal danses, hvor der før blev grædt, og livet skal tilbage til dette hjørne af kirkegården I Efter et par års udvikling af stedets muligheder i samarbejde mellem de unge dansere, Domus Arkitekter og Lokale- og Anlægsfonden er projektet på vej mod at blive realiseret. Der skal danses, hvor der før blev grædt, og livet skal tilbage til dette hjørne af kirkegården, der nu bliver kaldt Dansens Kapel. Den kendte kuppelsal bliver danse- og bevægelseshusets sjæl, hvor der både kan øves og etableres forestillinger med fantastiske muligheder for opsætning og koreografi. Omkring kuppelsalen indrettes de tilstødende fløje og mindre sidekapeller med en større dansesal og tre mindre studios. Breakdancerne får deres helt eget træningsrum, hvor de kan komme og gå, som de har lyst til på alle tider af døgnet. Sådan fungerer det bedst for dem, og sådan kan de nu for første gang få det. Omklædningsrum og badefaciliteter bliver indrettet dybest nede i kælderen. Der bliver god plads til Dans I Nordvest. Så god plads, at andre foreninger og projekter indenfor dans, bløde bevægelsesformer og akrobatik ligeledes kan flytte ind i det gamle krematorium. Blandt de andre brugere er Universitetets Studenter Gymnastik, Akademiet For Utæmmet Kreativitet samt en række lokale foreninger. Cher Geurtze har allerede arrangeret to fremvisninger af stedet for medlemmerne i Dans I Nordvest og ikke mindst for forældrene til de yngste medlemmer. Tanken om at danse i gammelt krematorium lige op ad en kirkegård skal lige have lov at vokse sig ind i hjertet. Men børn, unge og gamle falder for stedet, når de oplever testforestillingerne i kuppelsalen og får en rundtur, der tryller mulighederne og perspektiverne frem. Nordvestkvarteret og Bispebjerg er ikke kun grå og træt, men lyser op og er på mange måder vakt til live igen. Nye boligbyggerier, ombyggede moderne skoler og nu et danse- og bevægelseshus, der vil vække opsigt. Ikke kun på grund af sin oprindelse, men også på grund af kvaliteten i det, der bliver et af Europas mest fremstående huse til dans og bevægelse. Bispebjerg Kapel Pris 39 mio. kr. Fondens støtte 10 mio. kr. Areal m² Bygherre Københavns Kommune Arkitekt Domus Arkitekter

Vi var ikke i tvivl om, at der kunne blive et utroligt smukt samspil, når dans og bevægelse kom til at foregå i så unikke rammer som et gammelt kapel.

6 11

Relaterede dokumenter

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt