Den grønne korsfarer Energifråds skal koste kassen, siger Christine Feldthaus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den grønne korsfarer Energifråds skal koste kassen, siger Christine Feldthaus"

Transkript

1 Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2009 nr. 25 Den grønne korsfarer Energifråds skal koste kassen, siger Christine Feldthaus

2 Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. November 2009 nr. 25 Energifråds skal koste kassen, Kom en alge i Alger kan både rense spildevand, opsuge CO2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende lande på området tanken 32 4 På korstog for klimaet Livsstilseksperten Christine Feldthaus og den professionelle rådgiver Jens Eg Rahbek giver gode råd til at spare CO 2 i hjemmet. 10 Smutvej over Københavns Havn Cyklisterne vinder så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre Bryggebroen. 11 Sovepladser til alle Fredede flagermus får nye hjem på Assistens Kirkegård. 12 Smid væk-kulturen erstattes med bæredygtighed cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en samarbejdsaftale med bæredygtighedskonceptet Cradle to Cradle. 17 Kyssebroen i København Den grønne korsfarer siger Christine Feldthaus Mange orker ikke at høre om miljø, men nogle gider at høre på mig, som de kender fra fjernsynet, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus. Foto: Ulrik Jantzen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., Christina Tækker, Henrik Larsen, Design og layout Josina W. Bergsøe, Marianne Rom, Helle Martini, Hanne Bjørn Nielsen, Mette Schou, Redaktionen sluttet den 12. november 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag , tryk Schultz Grafisk ISSN Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. Knivskarpt lys Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen føles som om, at man er der i virkeligheden Stenurt på toppen Grønne tage breder sig over hele verden som et værn mod stigende regnmængder. Nu er turen kommet til København. 25 Huset er fyldt med ruder Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus på Langelinie. De giver byen tilbage til beboerne Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt byliv på en af Københavns mest trafikerede gader 26

3 Vi skal have en grøn revolution Livsstilseksperten Christine Feldthaus og cowi-rådgiveren Jens Eg Rahbek er begge ferme til at spare energi, og de er enige om en ting: Energibesparelser i private hjem kan ikke stå alene, hvis CO 2 -målene skal nås Er der to, som ved noget om at leve en miljøbevidst hverdag, er det Christine Feldthaus og Jens Eg Rahbek, som gerne vil sætte grænser for, hvor meget vi alle sammen må udlede af CO 2. Af Eva Isager Livsstilsdullen med den røde mund er gået hen og blevet miljøbevidst. Og det i en sådan grad, at hun griner hele vejen hjem fra supermarkedet på sin nye elektriske cykel lastet med grøntsager og begejstret fortæller, at fryseren er smidt ud. Christine Feldthaus, som selv står bag udtrykket livsstilsdulle, indrømmer, at hun for bare et par år siden var komplet uengageret i at skrue ned for energiforbruget. Siden er det lykkedes hende og familien at skære næsten 50 procent af deres CO 2-forbrug i Vanløseparcelhuset, hvor miljøhensyn er sat over magelighed. Der er gået sport i at spare CO 2. Feature har inviteret energieksperten til at møde en professionel, seniorfagleder i cowi Jens Eg Rahbek, som er civilingeniør og arbejder med bæredygtigt byggeri. De skal udveksle erfaringer om, hvordan en familie i eget hus kan tænke miljøet ind i hverdagen, men samtalen, som finder sted hjemme hos Christine Feldthaus, udvikler sig. Jens Eg Rahbek (JGR): Christine, du har fået sat nye lavenergiruder i jeres hus, men investeringen er ikke rentabel i forhold til tilbagebetalingstiden, og sådan er det med en del energibesparende foranstaltninger. Der findes ikke ret mange som du, som sparer energi alene af hensyn til miljøet. Christine Feldthaus (CF): Nej, men vi kan ikke tillade os at blive ved at tænke i kroner og ører. Jeg er faktisk rigtig bekymret for konsekvenserne af drivhuseffekten. Jeg kom hovedkulds ind i det med klimaet, fordi et forlag bad mig skrive en bog ( Feldthaus skruer ned, red.), men området bliver mere og mere spændende. Mange orker ikke at høre om miljø, men nogle gider høre på mig, som de kender fra fjernsynet, så jeg rejser land og rige rundt og fortæller, hvordan man kan skrue ned for sit energiforbrug uden at leve som en munk. Jens Eg Rahbek er tilpas imponeret over Christine Feldthaus regnvandstønde, som samler regnvand fra taget. Vandet bruges til at vande haven. Investering i et tættere hus JGR: Vi har gjort nogle af de samme ting som Christine i vores selvbyggede husbåd i Sluseholmen, f.eks. isoleret den godt og sat lavenergiruder i. Båden bliver opvarmet med havvand. Jeg henter varmen ud af vandet med en varmepumpe og supplerer med en brændeovn. Det er samme system som i jordvarme. CF: Havvand? Nej, hvor sjovt. Jeg tænder helt vildt på sådan noget Georg Gearløs. Det kunne jeg da godt tænke mig at se. JGR: Kom forbi, så giver jeg en kop kaffe. CF: Vi har overvejet jordvarme, men vores grund dur ikke til det. Vi bruger kun kroner om året på opvarmning af huset på 120 kvadratmeter, men jordvarme sviner mindre end fjernvarme, som vi har nu. Vi kunne også godt tænke os en solfanger, men vi holder lige en pause med udgifterne, fordi vores nye tag og nye vinduer har kostet kroner. Der burde være grænser for, hvad vi må udlede af CO 2, og overskridelser skulle koste kassen Christine Feldthaus, livsstilsekspert 4 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Parcelhuset i Vanløse er fuld af sparepærer. Det kan godt være, vi bliver en smule grønne i hovederne af dem, men der er jeg altså meget pragmatisk, siger Christine Feldthaus. Fotos: Morten Larsen

4 JGR: Jeg synes, du skal holde fast i fjernvarmen, som udnytter overskudsvarmen fra afbrænding af affald. Affaldet skal brændes af under alle omstændigheder. CF: Det irriterer mig bare, at uanset hvor dygtig jeg er til at spare på varmen vi sidder med tv-sokker og har lagt 200 millimeter ekstra isolering på loftet så betaler vi det samme, fordi der er en fast afgift på fjernvarme. Selleribøffer, nej tak Er der noget, som det har været umuligt at spare på? CF: Der er ikke noget, som er umuligt, men det sværeste for mig har været at skære ned på de oversøiske flyrejser, som koster rigtig meget brændstof. Og så vil den 14-årige altså blæse på miljøet, og når han har stået fem minutter under bruseren, er vi nødt til at spørge, om han vil være sød at komme ud. Vi har to kødløse dage om ugen, og hvis den står på selleribøffer, skrider han over til sin far. Vi skal også vænne ham til at slukke lyset efter sig og tv et. Jeg kan ikke tåle det røde standbylys. Christine Feldthaus har solgt sin bil og købt en elcykel, som hun spurter af sted på uden at trampe særlig hårdt i pedalerne. Alligevel giver den god motion. JGR: Vi har fire børn, og det er ikke meget bedre hos os. Der er typisk gang i playstation, tv og musikanlæg på én gang. CF: Ha-ha, du har for mange børn. Børn er noget skidt for klimaet på den anden side kan de måske også få os til at gøre noget. Jeg vil ikke have, at min søn engang siger til mig, at jeg var et miljøsvin. JGR: Hvis vi breder snakken om teenagere lidt ud, så er det egentlig ikke så vanskelig at skære ned på energiforbruget, men problemet er at få alle danskere til at gøre det. CF: Vi skal have en grøn revolution, og i den forbindelse opererer jeg med tre grupper: Dem, som synes, at klimasagen er mode uden indhold, de motiverede, som har købt to sparepærer, men ikke fattet, at de kan spare meget mere energi ved at udskifte kummefryseren, og endelig de frelste, som jeg selv tilhører. Man skal gå benhårdt efter at flytte midtergruppen, måske ved at energiselskaberne sender konsulenter hjem til folk for at fortælle dem, hvor det er smart at spare. JGR: Vi kan kun nå CO2-målene ved at supplere det private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende energi. Transportområdet er også spændende at se på, og f.eks. skal elbilen videreudvikles. CF: Der burde være grænser for, hvad vi må udlede af CO 2, og overskridelser skulle koste kassen. Folk ville blive bevidste om deres energiforbrug og gå i gang med at spare. Det er altså ikke noget stort offer. Industrien skal også se på sin CO 2-belastning, og selvfølgelig skal vores politikere ind over. De taler meget, men handler for Jens Eg Rahbek, seniorfagleder Vi kan kun nå CO2- målene ved at supplere det private ansvar med kollektive initiativer, f.eks. gennem afgiftspolitikken, og ved at producere mere vedvarende energi Familiens gamle skabsfryser er smidt ud og erstattet med et køleskab med en lille 21-liters fryser. Det sparer 223 kilo CO2 om året. Jens Eg Rahbek, seniorfagleder, COWI Feldthaus' 5 stærke miljøråd Undlad at fyre for kragerne. Sørg for, at boligen er velisoleret, og invester i lavenergiruder. Tjek, om dit fyr eller fjernvarmeanlæg er indstillet korrekt. Spar på vandet. Kig på toilettet og vandhanerne. Skift til et vandbesparende toilet, og få monteret vandbesparende perlatorer på vandhanerne, hvis du ikke allerede har det. En ti år gammel vaskemaskine bruger dobbelt så meget vand som en ny. Spar på strømmen. Brug sparepærer og elspareskinner og tjek, om de hårde hvidevarer er up to date. Sluk standbystrøm på tv, dvd og andre elektroniske apparater. Lad bilen stå. Tag kollektive transportmidler, eller tag cyklen eller gå de kortere distancer. Flyrejser er gift for CO2-regnskabet. Forbrug mindre. Indfør en kødløs dag eller to om ugen. Undgå at smide fødevarer ud. Og brug indkøbsnet i stedet for plasticposer. Sådan ser elcyklen ud. Den kan snildt transportere 20 kilo grøntsager bagpå. Familien har lige fået sat lavenergiruder i huset, og Jens Eg Rahbek forklarer, at investeringen er god for klimaet, men svær at hente hjem i kroner og ører. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

5 2 Sådan sparer du på energien Få Jens Eg Rahbeks gode råd til, hvor du kan spare energi i privaten, og hvordan du får en grønnere hverdag 1 Luk døren Tætn døre og vinduer Slut med flyturen Spring udlandsrejser over det koster på CO 2-kontoen. Brug energi fra græsplænen Udskift olie og gasfyr med fjernvarme eller varmepumpesystem, hvor du f.eks. udnytter varme fra jorden. Gem varmen i gulvet Varme kan lagres i gulvet om natten og bruges som gulvvarme om dagen i såkaldte termoaktive betonkonstruktioner. 5 Madlavning i køkkenet Undgå for mange røde bøffer. Kvæg udleder metan, der ligesom CO 2 bidrager til klimaændringer. 7 6 Mere græs Grønt er bæredygtigt. Også i haven. Undgå store områder med belægninger som asfalt, og så i stedet græs. Det suger vand til sig under kraftige regnskyl og belaster ikke det offentlige kloaksystem Hus med ekstra uld Isoler dit hus med ekstra mineraluld og bedre isolerende vinduer. Udskift din gamle bil til elbil Udskift din bil med en elbil. Elbiler forventes at blive fremtidens bæredygtige privatbil Solceller på taget Læg solceller og solvarmepaneler på taget. Solceller producerer elektricitet, og solvarmepaneler producerer varmt brugsvand Udskift pærerne Skift dine pærer ud med lavenergipærer. Ud med dine gamle hvidevarer Skift dine gamle energikrævende hvidevarer ud med nye A+mærkede køleskabe og komfurer. 12 Sluk for strømmen i stuen Sluk for kontakten for alt udstyr som f.eks. storskærme, dvd-afspillere og tv-bokse, så du undgår standbyforbrug. 13 Frisk luft Installer et ventilationsanlæg på taget med varmegenvinding Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Kilde: Jens Eg Rahbek, COWI. Illustration: Mediafarm Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9

6 Bryggebroen er en god forretning Af Christina Tækker Bryggebroen, der forbinder den centrale del af København via Fisketorvet med Islands Brygge, har været en god investering for samfundet. Det viser en ny samfundsøkonomisk analyse, som cowi har foretaget for Københavns Kommune. Analysen peger på, at broen har givet cyklisterne en smutvej over Københavns Havn, så de vinder så meget tid ved at krydse havnen, at besparelsen overstiger omkostningerne ved at opføre broen. Dermed vurderer cowi, at forrentningen af Bryggebroen er fuldt ud på højde med andre offentlige anlægsinvesteringer som f.eks. den kommende faste forbindelse over Femern Bælt og opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted. Resultatet bygger på et metodegrundlag, som cowi har udviklet på basis af eksisterende materiale og skønsmæssige antagelser. Metodegrundlaget er brugt til at gennemføre samfundsøkonomiske vurderinger af Bryggebroen og ombygningen af krydset i Gyldenløvesgade. Bryggebroen har medført betydelige gevinster for cyklisterne, viser en ny samfundsøkonomisk analyse Ingen forankret metode Der findes ikke en forankret metode til at vurdere og opgøre de samfundsøkonomiske konsekvenser af cykelprojekter i Danmark. For at kunne behandle cykeltrafikken på lige fod med andre former for transport og forbedre mulighederne for at prioritere inden for transportområdet er der derfor behov for et bedre planlægningsgrundlag, siger økonom i cowi, Jonas Herby. Det nye metodegrundlag for cykeløkonomi minder om det, man traditionelt anvender ved samfundsøkonomiske analyser af store vej- og jernbaneprojekter. Ligesom ved normale samfundsøkonomiske analyser vurderer man blandt andet tidsbesparelser og kørselsomkostninger for cyklisterne, men som noget nyt opgør man også gevinster, der er forbundet med blandt andet sundhed, større tryghed og rekreative Jonas Herby Økonom Københavns Kommune ByOgTrafik/cyklernesby/ Samfundsoekonomi.aspx Foto: flickr Fredede flagermus får nye hjem Flagermusene, der holder til på Assistens Kirkegård, har fået nye huler til at sove i. Inden længe vil en del af kirkegården nemlig blive omdannet til byggeplads, så anlægsarbejdet på Cityringen kan gå i gang. Inden træerne på det cirka en hektar store område blev fældet i oktober, sikrede biologer, at de fredede flagermus ikke sad i Hør lyden af flagermus de træer, der skulle fældes, og havde fået nye sovepladser. Opgaven er den første i rækken, hvor Metroselskabet skal opføre byggepladser og stationer i nogle af byens grønne Martin Vestergaard, biolog, 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Cyklister vinder tid ved at krydse Københavns Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11 Havn over Bryggebroen. Foto: flickr

7 Som den første danske rådgiver har cowi indgået en samarbejdsaftale med opfinderne af bæredygtighedskonceptet Cradle to Cradle, der går ud på, at forbrug skal skabe positiv værdi for natur og omgivelser 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 Af Kathrine Schmeichel use, der fungerer som træer ved at rense luft og vand. Aflagte tæpper, der bruges som brændstof i produktion af cement eller genbruges i nye tæpper. Det er nogle af de eksempler, som indgår i konceptet Cradle to Cradle, vugge til vugge, der går ud på at udforme produkter, byer og bygninger, så de yder et positivt bidrag til omgivelserne i stedet for at belaste dem. Det kan ske ved f.eks. at producere energi, biomasse og frisk luft. Samtidig skal alle elementer kunne indgå i biologiske Cradle to Cradle Cradle to Cradle (C2C) har vundet indpas i Holland og hos flere internationale virksomheder. Blandt andet er den hollandske regering i gang med at lave bæredygtighedsstandarder for deres offentlige indkøb (40 milliarder euro årligt), hvor der gives præference, hvis de opfylder C2C-kriterierne. I millionprovinsen Limburg har lokale, regionale og nationale interesser fundet sammen under sloganet En ny industriel revolution. Nike har med udgangspunkt i C2C designet en skolinje, Nike Considered, af nedbrydelige og genanvendelige materialer, og verdens største producent af kontormøbler, Steelcase, har mere end 30 C2C-certificerede produkter. Blandt andre C2C-tiltag kan nævnes: Komposterbare t-shirts fra Trigema. Bh fra Triumph, som kan up-cycles og indgå i en teknisk cyklus. Desso er i gang med at udvikle tæpper, der kan formuldes i gartnerier, og tæppedelene i deres nuværende tilbagetagningsordning bruges blandt andet som brændstof i cementproduktion eller indgår som råvarer i nye tæpper. EPEA er sammen med Océ ved at udvikle en printer, der kan rense luften. AkzoNobel og EPEA har udviklet en luftrensende maling, der snart kommer på markedet. Philips er i gang med at udvikle C2C-elektronik og har netop sendt sin første støvsuger i handlen. C2C-certificerede Climatex-tekstiler, der bruges i de nye airbus-fly og KLM's fly, bidrager til et sundt indeklima og er så rene, at man kan spise dem. Rådhuset i den hollandske by Venlo skal bygges, så det fungerer som et træ, hvilket blandt andet vil sige, at materialer skal kunne indgå i tekniske og biologiske kredsløb, at bygningen bidrager positivt til biodiversiteten, og at spildevandet fra bygningen er rent. eller tekniske kredsløb og således fungere som næring for nye produkter eller naturen. Dermed spilder man hverken affald eller udleder skadelige stoffer. Cradle to Cradle-tankegangen, der er udviklet af den tyske kemiker Michael Braungart og den amerikanske arkitekt Willliam Mc- Donough, breder sig i øjeblikket over hele verden fra offentlige myndigheder i Holland og Californien til producenter som Philips, Steelcase og Nike. Miljøchef i Dansk Industri, Bjarne Palstrøm, har til magasinet Ingeniøren udtalt, at han tror, at principperne bag Cradle to Cradle om ti år vil være indarbejdet i alle designmanualer. COWI er først i Danmark cowi har som den første rådgiver i Danmark indgået en samarbejdsaftale med Cradle to Cradle-firmaet EPEA (Environmental Protection and Encouragement Agency). Aftalen, der indebærer sparring på cowis projekter og medarbejderkurser i Hamborg, er blandt andet kommet i stand takket være de personlige kontakter, som miljøkonsulent for bæredygtig udvikling i cowi, Jasper Steinhausen, har etableret. Gennem et af sine mange netværk mødte han nemlig folkene bag den danske afdeling af EPEA Vugge til Vugge og blev begejstret for konceptet. Jeg er tiltrukket af, at tankegangen bag Cradle to Cradle er at skabe positive forandringer i samfundet og ser også et stort forretningspotentiale, fordi konceptet repræsenterer en udvidet form for bæredygtighed, der er meget oppe i Jeg er tiltrukket af, at tankegangen bag Cradle to Cradle er at skabe positive forandringer i samfundet Jasper Steinhausen, miljøkonsulent for bæredygtig forretningsudvikling, COWI tiden. Dertil kommer, at jeg synes, det er inspirerende, at man som rådgiver tænker på, hvordan et projekt kan give varige, positive bidrag til omgivelserne frem for at fokusere på, hvordan man kan minimere problemerne, siger Jasper Steinhausen. En af de 12 cowi-medarbejdere, der skal på kursus hos Cradle to Cradle-skaberen Michael Braungart i november, er Martin Uhre, der er fagkoordinator for bygningskonstruktioner med speciale i træ. Han ser frem til at få et endnu bredere perspektiv på bæredygtigt byggeri: Jeg opfatter Cradle to Cradle som en måde at tænke på, der kan bruges som et inspirationsværktøj til at gøre byggeri mere bæredygtigt, idet man ikke kun ser på driften af huset som f.eks. energiforbrug men også inddrager proces og materialer i forbindelse med selve opførelsen af byggeriet og den efterfølgende nedbrydning og genanvendelse. Lang vej til en revolution Ud over at virke holistisk i naturens kredsløb er idéen bag konceptet ifølge Michael Braungart, at frembringelserne også har kvalitet og kan betale sig, og at forbrug er en del af løsningen, som Jasper Steinhausen formulerer det. Jeg synes, det er fascinerende, at cowi gennem sin store kontaktflade faktisk kan være med til at udbrede tankegangen bag Cradle to Cradle og dermed påvirke samfundet i en bedre og mere bæredygtig retning, siger Jasper Steinhausen og fortæller, at han i øjeblikket arbejder på at gøre vugge til vuggeprincipperne mere konkrete. I samarbejde med henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og videnskabsforfatteren Tor Nørretranders forsøger jeg at få gjort begrebet mere operationelt. Så kan cowi gå ud i sin egen organisation og oversætte konceptet, så medarbejderne forstår, hvad det handler om, hvilke udfordringer de kan møde, og hvilke erfaringer de kan hente fra andre områder. Selv om forretningspotentialet synes stort, mener han, at der stadig er langt igen til en industriel Foto: Ulrik Jantzen Kilder: EPEA, Vugge til Vugge, Dessso 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

9 revolution som nogle af fortalerne har udråbt konceptet til: Uanset om det handler om en Cradle to Cradle-tankegang, eller om at lovgivningen forbyder skadelige stoffer i produktionen, er det stadig svært at udskifte de kemikalier, der f.eks. indgår i fremstillingen af et tv. Den nødvendige innovation vil stadig være en krævende udfordring. Men jeg er overbevist om, at tankegangen er kommet for at blive. For ligesom mange nu ser positive potentialer i nye energikoncepter frem for kun at anskue klimaet som et problem, betyder filosofien bag Cradle to Cradle på samme måde, at man tænker positivt på alle Jasper Steinhausen, miljøkonsulent, Læs baggrundsinterview om Cradle to Cradle med Michael Braungart på cowi.dk og cowi.com EPEA Kopenhagen EPEA C2C-certificeringsfirmaet MBDC Danmarks første Cradle to Cradle-hus De første Cradle to Cradle-ideer i cowi indgår i udformningen af et sundhedshus Af Kathrine Schmeichel anmarks første Cradle to Cradle-hus er ved at blive realiseret. I samarbejde med arkitekt Dominic Balmforth og den danske afdeling af EPEA, Vugge til Vugge, har miljøkonsulent for bæredygtig forretningsudvikling, Jasper Steinhausen, været med til at udarbejde forslaget Sundhedscenter+, der skal fungere ligesom et træ. Jasper Steinhausen forklarer: At huset fungerer som et træ, betyder, at det producerer mere energi, end det forbruger, opsuger mere CO 2, end det udleder, renser vandet og har renere luft indenfor end udenfor. Ifølge projektforslaget skal energiforbruget dækkes af solceller og biomasse. Vandforsyningen stammer fra regnvand, der opsamles på taget gennem et rodzoneområde for herefter at blive renset og lagret i en vandtank i bunden af huset. Den forbedrede indendørsluft opnås med såkaldte biofiltre beplantning indenfor der renser luften via fotosyntese. Selve huset og dets interiør består af materialer, der kan nedbrydes biologisk eller genanvendes i fremtidige materialer og produkter. På nuværende tidspunkt har en større sjællandsk kommune vist interesse for at huse projektet. Modelbillede: Flint & Neill/Studio Bednarski Sundhedscenter+ skal fungere som et træ bl.a. ved at opsamle regnvand på taget gennem et rodzoneområde, hvorved vandet bliver renset og lagret i en tank under huset. Alt spildevand bliver ført til et parallelt rørsystem i gulvet, hvor det med en soldreven elpumpe pumpes op til taget, og processen begynder forfra. Illustration: Dominic Balmforth Københavns kyssebro Fodgængere og cyklister kan glæde sig til en ny bro, som vil forkorte rejsetiden fra Christianshavn til Nyhavn. Broen har fået tilnavnet kyssebroen, fordi brodækket deler sig i to tunger, der trækkes ind i hver sit fæste. Og når broen lukkes, mødes de. Broen er tegnet af cowis britiske datterselskab, Flint & Neill, sammen med arkitekter fra Studio Bednarski. Hvis Københavns Kommune giver den endelige tilladelse, står broen færdig i 2012 med op mod daglige brugere til fods eller på Ian Firth, direktør Flint & Neill, 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 Knivskarpt lys i tre dimensioner Et nyt superskarpt lysdesign i 3D på pc-skærmen giver et realistisk billede af virkeligheden, inden byggeriet går i gang, og er et overbevisende grundlag til at vælge den rigtige løsning Af Christina Tækker Tidligere måtte lysdesignere nøjes med sådan-kommerlyset-cirka-til-at-se-ud-beregninger, når de skulle præsentere et forslag til et kommende byggeri. Men den tid er forbi. Mens 3D bliver en mere integreret del af byggeriet, fokuserer man også på at komme så tæt på det rigtige lys, at det føles, som om man oplever det i virkeligheden. Det kan ikke mindst lade sig gøre på grund af avancerede computerprogrammer, der udfører fysisk præcise beregninger, som bygger på de algoritmer, man bruger til at beskrive, hvordan lys bevæger sig. At lave lysdesign er som at tage et fotografi med et digitalt kamera. Man kan selvfølgelig ændre billedet i et redigeringsprogram. Men grundlæggende kommer man meget tæt på det endelige resultat, siger visualisator Rune Brandt Hermannsson fra Dimension3. Markant lys i Norge Han har sammen med lysdesignere i cowi udført nyskabende lysdesign i 3D ved at bygge lamper og reflektorer op fra bunden i computerprogrammerne for at skabe den helt nøjagtige fornemmelse af rummet. Det har foreløbig resulteret i to aktuelle projekter i Norge. Det ene er kulturhuset Kilden i Kristiansand, der bliver landsdelens nye vartegn, som vil kunne ses, når man kommer med bil, fly eller skib fra Danmark. Det andet er det 800 meter lange hovedsæde for Norges største forsikringsselskab, Storebrand. Når projektet bliver realiseret, vil bygningen fremstå som en markant bygning, der vil give en lysmæssig oplevelse, når man kører forbi den på en af Norges mest trafikerede motorveje. De skarpe billeder giver ro på bagsmækken. De gør det nemmere at gennemføre en beslutningsproces. Vi kommer jo ikke bare med et pænt billede vi viser, hvordan det rent faktisk kommer til at se ud, siger Rune Brandt Hermannsson. I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i Norge har lysdesignere været igennem en arbejdsproces, hvor kun enkelte lysarmaturer er tændt for at observere virkningen af forskellige placeringer. Foto: Dimension3/cowi 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

11 cowi har udført 3D-visualiseringer med forskellige lysarmaturer og placeringer i gulvet, indtil arkitekt, bygherre og lysdesigner blev enige. Fotos: Dimension3/cowi I Storebrands atrium, der også fungerer som hoved indgang, har cowi lavet et lysdesign, der skal oplyse det 700 kvadratmeter store rum. Da arkitektens krav er, at der ikke må installeres lysarmaturer i loftet, fandt man på at opsætte en rund reflektor, der vil blive den eneste lyskilde. I stedet sidder armaturer på balkonen og lyser op på reflektoren. Det giver en klar fornemmelse af sollys. I Storebrands atrium skal hænge et billede på 3 x 4 meter. Det bliver belyst med et teaterarmatur, som kan det trick at lyse helt til billedkant med en nøjagtighed på få millimeter. Lysarmaturet sidder 18 meter væk. I det kommende kulturhus Kilden i Kristiansand i Norge kommer facadelyset indendørs fra gulvet og udendørs fra terrænet. For at det ikke skal blænde, benyttes en afblændingsskærm og yderligere et gitter. Hovedfacaden på kulturhuset Kilden skråner 45 grader og har en lodret bølgebevægelse igennem bygningen. Normalt ville man have opført en model, der lignede facaden, i stedet er lysdesignet lavet i 3D. Den 800 meter lange hovedbygning til Norges største forsikringsselskab Storebrand skal ligge ud mod Norges mest trafikerede motorvej i Lysager Park, der er en forstad til Oslo. Oplægget lød på at lave facadebelysning, som skulle give bilisterne en oplevelse i de 5-6 sekunder, det tager at køre forbi. Resultatet er et langt lysdesign, der aftager i den ene ende af Jørgen Kjer, lysdesigner, Se visualisering af facadebelysning på Storebrand 20 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 21

12 Levende tage Stigende regnmængder truer storbyerne med oversvømmelse, men grønne tage breder sig nu over hele verden som et værn mod vandet hjælper klimaet Af Eva Isager Flyv en tur ind over New York, Stuttgart eller Malmø. Set fra oven er mange af verdens storbyer ved at blive grønnere i firkanter, og nu er turen kommet til København. De nye, grønne områder befinder sig mange etager over gadeplan på toppen af bygningerne. Golde, sorte tage bliver til grønne tage, og de er ikke bare kønne at se på for dem, der selv bor i højderne. De bidrager også effektivt til byernes klimatilpasning, for beplantningen i form af bittesmå, nøjsomme planter virker som sugende svampe, når det regner. Det sparer kloakker og spildevandsanlæg for store mængder vand. Vi researchede på de grønne tage ude i verden og sagde: Hold da op, hvor kan tagene meget. Der er et kæmpe potentiale i dem i forhold til klimatilpasning, og desuden giver det livskvalitet til indbyggerne at få naturen ind i bymiljøet. Grønne tage er det enkeltstående bæredygtige tiltag, som giver flest fordele, siger projektleder Dorthe Rømø, Københavns Kommunes Center for Park og Natur. De grønne tage har også en helt speciel evne, som ikke er traditionelle tage forundt: De kan skifte farve. Fra grøn til rød og gul alt efter årstiden. Hold da op, hvor kan tagene meget Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune Kloakker skånes De grønne tage er et af 50 konkrete initiativer, som indgår i Københavns Kommunes nye plan for tilpasning af hovedstaden til det fremtidige klima. Kommunen gør de grønne tage til en del af byplanlægningen, og inden for få år skal alle nye, flade tage så vidt muligt være grønne. Hver gang man fjerner en kvadratmeter jordoverflade, skal samme areal jord retableres på taget. Kraftige skybrud hører med til morgendagens vejr, og den fornemste opgave for de grønne tage i forhold til klimatilpasningen er at aflaste kloakkerne ved at holde på regnvandet. De små planter i form af f.eks. stenurt eller husløg kan opsuge procent af den regn, som falder på taget. Stenurt er ofte mere velegnet end græs på tagene, fordi planterne er mere modstandsdygtige over for tørre perioder. Først når jorden på tagene er mættet med vand, strømmer det af til kloakkerne. Den mindskede og forsinkede afstrømning er med til at forhindre oversvømmelser af vandløb og vand eller oversvømmelse i folks kældre efter skybrud, fordi regnvandet ikke i samme grad blandes med spildevandet. Vandet, som bliver liggende på taget, optages af planterne eller fordamper stille og roligt, siger seniorprojektleder Arne Bernt Hasling fra cowi. Hvis et grønt tag ikke er nok til at holde regnvandet tilbage på ens egen grund, kan husejeren supplere med et blåt tag, som består af lave bassiner med vand oven på bygningen. Bassinerne anlægges på flade tage og opsamler regnvandet, sådan at afledningen til kloakken forhindres eller forsinkes. Blå tage kan også spare energi til køling, fordi vandet mindsker opvarmningen af bygningen. Køligere storbyer cowi har bidraget til Københavns Kommunes klimatilpasningsplan med en overordnet strategi og en række ideer til virkemidler, heriblandt de grønne og blå tage. København har planer om at anlægge kvadratmeter grønne tage, svarende til fem fodboldbaner, inden 2015, og cowi har beregnet, at det betyder en mindre CO 2-besparelse på 218 ton. Besparelsen opstår, fordi et grønt På CTR's spidslastcentral (Centralkommunernes Transmissionsselskab A/S) ved Københavns Lufthavn er der monteret præfabrikerede måtter med stenurt og mos. Dermed fremstår bygningen som en vegetationsdækket bakke i det marsklignende landskab. Foto: Stig Stasig 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 tag isolerer bygningen mod kulde og varme med lavere energiforbrug og mindre CO 2-udslip til følge. Forsøg i forskellige storbyer viser, at temperaturen ville falde 1-2 grader celsius, hvis alle tage blev tilplantet. En effekt, som kan blive nok så værdifuld i fremtiden, hvor den globale opvarmning kan gøre storbyerne steghede. Traditionelle tagmaterialer opsuger solens energi og sender den tilbage i omgivelserne som varme, mens beplantningen afviser energien. Ifølge Dorthe Rømø kan tagene med tiden blive så eftertragtede, at de vil øge ejendommenes værdi: Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men kan give nye muligheder. Jeg kan til gengæld godt forestille mig, at grundejere, som ikke sørger for at holde en del af regnvandet tilbage på deres egen matrikel, med tiden bliver pålagt ekstraudgifter til kloakudvidelser og får forhøjet præmien til Dorthe Bernt Hasling, seniorprojektleder, Rømø, projektleder i Københavns Kommune, Se flere grønne tage nationalgeographic/ green-roofs/cook-photography Grønne tage i udlandet På toppen af Chicagos rådhus er der et grønt landskab, der bløder lidt op i en by, der ellers er kendt for stål og sten. Ydermere sænker det temperaturen på taget om sommeren. Foto: Diane Cook & Len Jenshel 2 Tagterrasser på husene i Basel bliver grønnere og grønnere. Foto: Jan Danielsson Klimaudfordringer behøver ikke begrænse byen, men kan give nye muligheder Modelbillede: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Vindueshuset De er store og små. Rektangulære og kvadratiske. Vinduerne dominerer et nyt, klimavenligt pakhus, som ATP Ejendomme vil opføre på Langelinie i København. Vinduerne gør facaden levende, samtidig med at de sørger for lys til arbejdspladserne og udsigt til vandet overalt i huset. Desuden er der en bonuseffekt: Når vinduerne ikke er så store, undgår man et stort varmetab, når det er koldt, og et stort behov for køling, når det er varmt. Kontorhuset er udviklet i samarbejde mellem Lundgaard & Tranberg Arkitekter og cowi. Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune 24 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Peter Bjersing, projektledelse,

14 De giver byen tilbage til beboerne Cyklisterne har snuppet asfalten fra bilisterne på Nørrebrogade. Det skaber rum for et nyt byliv på en af byens mest trafikerede gader Man fører tiden tilbage til dengang, hvor den gennemkørende trafik havde en mindre rolle Leif Jørgensen, projektchef, cowi Af Christina Tækker Der er næsten ikke nogen bilister på Nørrebrogade, selv om det er fredag eftermiddag. Til gengæld er det næsten ikke til at komme over cykelstien. Men man kan lige så godt vænne sig til det. I midten af oktober besluttede et flertal i Københavns Borgerrepræsentation nemlig, at forsøget på en af Københavns mest trafikerede gader skal være permanent. Siden oktober 2008 har Københavns Kommune inddraget en del af Nørrebrogade til busgade, hvor bilerne ikke kan køre igennem. Det er kun muligt at køre til og fra Nørrebrogade via sidegaderne, hvis man har et ærinde, og man kan hverken parkere eller standse på gaden. Den ekstra plads er blandt andet brugt til at gøre cykelstierne bredere. Resultatet er, at op til 40 procent af biltrafikken er fjernet, og cyklisterne og den kollektive trafik har fået bedre forhold. Ambitionen bag forsøget er ikke alene at udføre trafikale forandringer, men også at give nye muligheder i byrummet. Man kan sige, at vi fører tiden tilbage til dengang, hvor den gennemkørende trafik havde en mindre rolle. Hvis man kigger på gamle billeder af Nørrebrogade, fylder cyklerne meget, mens der kun er en enkelt bil. Man giver byen tilbage til dem, der førhen brugte gaden, og tillader den trafik, der er mest hensigtsmæssig, siger Leif Jørgensen, der er projektchef i cowi. Projektchef i COWI, Leif Jørgensen, og Brian Hansen, områdechef for trafikplanlægning i Københavns Kommune, har blandt andet kørt parløb med at fredeliggøre Nørrebrogade. Fotos: Ulrik Jantzen 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Busgaderne på Nørrebrogade er i forsøgsfasen blandt andet markeret med store røde pletter.

15 Frederikssundsvej Nørrebro Station S Nørrebro Hallen Busgaden på Nørrebrogade går fra Fælledvej til Elmegade. Hillerødgade NØRREBROGADE Jagtvej Stefansgade Jagtvej Nørrebros Runddel Assistens Kirkegård A Nørre Allé Skt. Hans Torv Det, vi ser, er, at man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under alle omstændigheder Blegdamsvej Tagensvej Leif Jørgensen, projektchef, cowi B Fælledvej Sortedams Sø Brede cykelstier cowi er hovedrådgiver på projektet med by- og landskabsarkitekterne Møller og Grønborg som underrådgivere og har blandt andet udarbejdet en helhedsplan, der foreløbig er mundet ud i forsøgsprojektet, der går fra Søtorvet over Blågårds Plads Dronning Louises Bro til Nørrebro Station. På denne strækning er der arbejdet med forskellige muligheder i byrummet. Som f.eks. ved Assistens Kirkegård, hvor der er blevet plads til at inddrage et tre meter bredt opholdsareal for beboerne. Desuden er der markeret fremskudte stoppesteder, afmærkede pladser til korttidsparkering i sidegaderne og ekstra brede cykelstier. Efter planen går anlægsarbejdet til den endelige udformning frem til Nørrebros Runddel i gang til foråret, og projektet vil stå færdigt i Projektet er vigtigt, fordi det er første gang, at man så gennemgribende spærrer visse strækninger for gennemkørende biltrafik. Samtidig ligger projektet godt i tråd med, at kommunen gerne vil være verdens bedste cykelby. Derfor betyder det meget, at man afprøver nogle løsninger med brede cykelstier på Nørrebrogade, der er en af de absolut største cykelgader i København, siger Brian Hansen, der er områdechef for trafikplanlægning i Københavns Kommune. Behov for plads i storbyerne Danmark er ikke alene om at fredeliggøre stærkt trafikerede veje. Samme tendens ses i Boston, New York, Paris og i de andre skandinaviske lande, hvor man inddrager arealer fra bilerne til gå- og sivegader. Det skyldes, at væksten i de tætte byer nu er så markant, at behovet for plads er blevet større. Men når man giver plads til fodgængere og cyklister, og gør det mindre attraktivt for bilister at køre på gaden, ændrer byrummet sig. Det så man på Dronning Louises Bro Søtorvet På Nørrebrogade bliver kørebanen minimeret og parkering forbudt. Mellem Søerne og Assistens Kirkegård etableres brede cykelstier. B A Overfor Assistens Kirkegård etableres en flekszone til ophold og fodgængere. I Nørrebrogades sidegader indrettes små torveområder til afog pålæsning af varer. 28 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

16 Derfor har Københavns Kommune brugt meget tid på at husstandsomdele informationer, opsætte skilte og bannere samt holde offentlige møder såvel som møder med følgegrupper om, hvad kommunen kan gøre for at hjælpe handelslivet. Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive. Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende. To tredjedele har været kede af det og ønsker en anden løsning. Men vi har gjort, hvad vi kunne for handelslivet ved blandt andet at skabe plads til at levere varer og oprette gratis korttidsparkeringspladser i sidegaderne, siger Brian Hansen. Strøget i København, da gaden som den første i Danmark blev omlagt til gågade, og det vil man også opleve på Nørrebrogade, mener Leif Jørgensen. Man kan sammenligne Nørrebrogade med Strøget, fordi de erhvervsdrivende også her er bange for at miste deres omsætning. Men bylivet på Nørrebrogade kommer til at trives, som man ser det på Strøget, selv om der selvfølgelig sker en udvikling i anvendelsen af bygningerne. Det, vi ser, er, at man forcerer udviklingen på Nørrebrogade, men den ville være kommet under alle omstændigheder, siger Leif Jørgensen. Nogle erhvervsdrivende bliver købt ud Han peger på, at byudviklingen sker i alle kvarterer i København i øjeblikket. Hvor det før var billigt at bo, stiger priserne på ejendommene. Det betyder, at nogle erhvervsdrivende bliver købt ud og overtaget af andre som blandt andet cafeer, mode- og tøjbutikker. Sandsynligvis er Nørrebrogade blot den første i rækken af trafikerede veje, hvor man vil foregribe byudviklingen. På længere sigt taler man også om at fredeliggøre Østerbrogade, Vesterbrogade og Amagerbrogade. Jeg er sikker på, at vi kommer til at undersøge, om vi skal fredeliggøre andre strøggader og give bedre forhold for bylivet, men om det bliver med en busgade som på Nørrebrogade, må tiden vise. Denne løsning er unik, siger Brian Hansen. Trafikken er som vand i et vandrør Mens cyklister og buspassagerer kan se frem til at komme lettere frem på Nørrebro, må bilisterne indse, at det bliver sværere og sværere at køre inde i byen. Nu da de ikke længere kan køre ad Nørrebrogade, vil de typisk tage sidegaderne, hvis de har et lokalt ærinde, mens de gennemkørende bilister nok snupper Tagensvej eller H.C. Andersens Boulevard i stedet, vurderer Leif Jørgensen: Formålet er at skubbe gennemkørende trafikanter længere og længere ud af byen. Men det er svært at forudse, hvilke veje de vælger. Jeg plejer at sige: Trafikken bevæger sig som vand i et vandrør. Det er ikke nogen hemmelighed, at beboerne har været overvejende positive. Lige modsat ser det ud med de erhvervsdrivende Brian Hansen, områdechef, Københavns Kommune Hvis man laver en indsnævring, løber den et andet sted hen. Følelsesmæssige debatter Ønsket om at ændre bybilledet på Nørrebrogade kommer fra beboerne, der har ønsket at fjerne trafikken, give børnene bedre vilkår og reducere støjen. Men projektet har også skabt mange følelsesmæssige debatter i medierne. Ifølge Brian Hansen har udfordringen været at informere og imødegå kritik fra især de Leif Hør Leif Jørgensen fortælle om udviklingen på Nørrebrogade Jørgensen, projektchef, Københavns Kommune Beboerne og andre har fået god plads til En del af Nørrebrogade er gjort til bilfri busgade. at gøre ophold og sætte sig på bænke 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi langs Assistens Kirkegård. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

17 Ifølge Lene Lange er der også flere steder i Danmark igangsat initiativer, hvor man forsøger at udnytte makroalger tang til både energi og kosttilskud. Sukkertang og rødalger er blandt de mest lovende. Alger som brændstof fremtidens Forsøg med alger viser, at de både kan rense spildevand, opsuge CO 2 og bruges som biodiesel. Danmark kan blive et af de førende lande på feltet, mener en forsker Af Kathrine Schmeichel Hvis politikere og investorer havde viljen, kunne man i princippet lave flybrændstof af alger i morgen. Det siger professor i bioteknologi og forskningsdekan på Aalborg Universitet Lene Lange, der ser en stor fremtid i alger, fordi de kan udnyttes både som føde, forureningsbekæmper og biodiesel.hun forklarer: Nogle af verdens tusinde algetyper har i deres cellevægge oliedråber, der til forveksling ligner flybrændstof som skal være energitæt, ikke må være for tungt og skal kunne klare store kuldegrader. Problemet er, at udvindingsprocessen endnu ikke er optimeret, hvilket gør algebrændstof meget dyrere end de eksisterende fossile brændstoffer på markedet. Selv om rentabiliteten ikke er god, mener hun, at alger har noget særligt at byde et fossilfrit samfund : Alger har et spændende potentiale, da de både kan bruges som værdifuldt kosttilskud, oprense spildevand, opsuge CO 2 og producere biomasse. Det smarte er, at alger lever af CO 2 fra luften de kan især lide røggas fra kraftværker og kan bruge næring fra forurenet vand f.eks. fra landbruget, hvorfor de kan hjælpe os med to vigtige problemer. Desuden kan de være med til at erstatte den brede vifte af produkter, der i dag laves af fossil olie, siger hun og tilføjer: Men endnu er der kun meget få eksempler på algebioraffinaderier i industriel storskala. Et af forsøgene projektet Alge Innovation findes i Onsevig Klimapark og Søllested på Lolland, hvor forskere fra tre universiteter i samarbejde med Lollands Kommune kigger nærmere på, hvordan dyrkning af mikroalger kan rense overflade- og spildevand, reducere CO2-udslippet fra fjernevarmeværker og bidrage til biomasseproduktion ved forædling af gylle. Algedyrkning på åbent hav I april 2009 blev der på Lolland afholdt en international forskerkonference om alger, som Lene Lange var involveret i. En af visionerne for algedyrkning, som blev præsenteret, var, at algerne skal dyrkes i bassiner mellem havvindmøller, da møllerne kan levere strøm til udvinding af biomasse, samtidig med at de udgør en fast forankring for bassinerne. Fordelen, ved at algerne dyrkes i havet, er, at de ikke optager landbrugsjord. Algerne vokser dog ikke ind i himlen lige med det samme, da der er flere barrierer for en rentabel udnyttelse. Det vil kræve stor ingeniørkunst at få vandet ud af algesumpen, da det kræver megen energi at få en koncentreret biomasse, man kan udvinde energi fra, siger Lene Lange og fortsætter: Det smarte er, at alger lever af CO 2 fra luften Lene Lange, professor og forskningsdekan. Aalborg Universitet Illustration: Toril Bækmark 32 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

18 For ikke at optage landbrugsjord kan alger dyrkes i bassiner mellem havvindmøller, der både kan levere strøm til udvinding af biomasse og bruges som forankring af bassinerne. Illustration: BASS Badning ved Bryrup i Midtjylland byder nogle gange på alger i vandet. Foto. Polfoto En anden ulempe er, at algerne kræver meget lys, hvorfor de ikke kan dyrkes i store dybder, da de vil skygge for hinanden. Det betyder, at algebassinerne kan optage meget plads, eller ved større dybder skal omrøres ofte, hvilket kræver en del strøm. Dertil kommer, at man skal passe på ikke at fremme de giftige alger. For at undgå negative miljøpåvirkninger mener hun, at alger skal dyrkes enten ved at vælge lokale arter eller ved biologisk indeslutning: De optimale levevilkår er forskellige fra alge til alge nogle lever i meget saltholdigt vand, andre i mildt saltvand, mens nogle kun kan leve i ferskvand. Biologisk indeslutning kan opnås, hvis algerne dyrkes i vand, som har en helt anderledes sammensætning end omgivelserne. Så vil algerne nemlig dø ved eventuelt udslip. Forretningsmulighed for COWI De ingeniørmæssige udfordringer ved at omdanne alger til biomasse og biobrændsel på en rentabel måde ser markedsleder i cowi, Anders B. Møller Hansen, som en spændende forretningsmulighed, hvorfor han deltog i forskerkonferencen i april. For at komme hurtigt videre med at udvikle udnyttelsen af alger, mener jeg, at det er vigtigt, at verdens algeforskere allierer sig med folk, der har andre faglige baggrunde, for derved at skabe de optimale rammer for innovation. I den forbindelse ser jeg en vigtig rolle for cowi, der både kan byde ind med alle sine spidskompetencer fra ingeniørvidenskab og miljø til sam- Det er uetisk at dyrke bioolie på agerjord, men smart i stedet at dyrke alger på havet Anders B. Møller Hansen, markedsleder, COWI fundsøkonomi, og som netop er vant til at arbejde med komplekse, tværfaglige projekter som f.eks. broer, vindmølleparker, CO 2-kortlægning, klimastrategier og energioptimering. Han ser store perspektiver i at dyrke alger på havet. Fremover bliver vi flere mennesker, som får mindre plads at være på, hvorfor der også kommer pres på landbrugsjord. Derfor er det uetisk at dyrke bioolie på agerjord, men smart i stedet at dyrke alger på havet, siger han og tilføjer: cowi har en målsætning om at bidrage til et bedre klima, og som geolog er jeg overbevist om, at alger kan udgøre en vigtig bestanddel i fremtidens energi, da fossil olie jo oprindeligt var døde alger, der sank til bunds på havet for flere millioner år siden. Først mad, så olie Selv om der er mange muligheder i algerne, mener Lene Lange, at man får mest gang i udvikling og forskning ved at satse på det, hun kalder højværdiprodukter. Energi hører til lavprisprodukter uagtet at mange synes, en liter benzin er dyr hvorfor jeg tror, der er mere udviklingsfremdrift i at satse på alger som farmaceutiske produkter og kosttilskud, hvor fortjenesten er meget større. Dette vil give investorer og producenter et større incitament til løbende at investere i optimeringsprocesser med hensyn til at udvinde biomasse og biodiesel. På trods af at både USA, Israel og Japan er langt fremme med hensyn til at udnytte alger overvejende i kost- og fodermæssige sammenhænge mener hun, at Danmark har en god mulighed for at gøre sig gældende inden for udnyttelse af alger. Hvis Danmark rykker nu, kunne vi blive blandt de førende, fordi vi i forvejen har et stort kendskab til udnyttelse af biomasse, endnu har en håndfuld førende algeforskere tilbage og en spirende ny interesse blandt unge forskere på feltet. Hendes eget bud på, hvad der vil sætte skub i kommerciel udnyttelse af alger, er en appel til politikerne om, hvordan de generelt skal udforme energi- og klimapolitikken: Politikerne skal sætte mål og rammer, men ikke bestemme, hvilken teknologi man skal lægge sig fast på. Vi har brug for klare politiske mål om uafhængighed af fossilt brændstof. Det vil motivere både forskere og investorer til at finde og udvikle de bedste og mest konkurrencedygtige Lene B. Møller Hansen, markedsleder, Lange, professor, Algekonference på Lolland wind-sea-algae.org Klimasatsning på Lolland Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, AAU baeredyg_biotek 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 35

19 Foto: Scanpix 1989: Da Europa blev genstartet En kold aften den 9. november 1989 blev Berlinmuren smidt i historiens skraldespand sammen med jerntæppet og den kolde krig. Efter festen blev det dog klart, at der lå kæmpe opgaver og ventede. De tidligere østlande var plaget af forurening og lammet af en nedslidt infrastruktur. Og efter 40 års statsstyre skulle der opbygges et helt nyt økonomisk og politisk system. cowi var en af de første konsulentvirksomheder til at se potentialet i regionen og har været til stede siden. Det er blevet til ca projekter i de 20 lande i Central- og Peter Hostrup Rasmussen, vice president, COWI Central- og Østeuropa,

Levende tage. hjælper klimaet. Hold da op, hvor kan tagene meget Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune

Levende tage. hjælper klimaet. Hold da op, hvor kan tagene meget Dorthe Rømø, projektleder, Københavns Kommune Levende tage Stigende regnmængder truer storbyerne med oversvømmelse, men grønne tage breder sig nu over hele verden som et værn mod vandet hjælper klimaet Af Eva Isager Flyv en tur ind over New York,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Vugge til vugge. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Vugge til vugge Byens Netværk 18.12.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen En bil tanker benzin og efterfølgende vokser der græs på bilens tag og blomster strømmer ud af udstødningsrøret. Sådan begynder

Læs mere

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet

Bæredygtighed og vækst baseret på Vugge til Vugge konceptet Jasper Steinhausen Sustainable Business Developer Cradle to Cradle Certified Consultant COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Lyngby Telefon 4597 2211 Direkte 4597 1812 Mobil 2135 1029 E-mail jase@cowi.dk http://www.cowi.dk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Hvordan kan disse huse gøres mere energivenlige? Holstebrovej 6 1973, 124 m2 Enebærvej 112 1977, 140 m2 Isolering 125-150 mm Isolering 125 mm Indlæg ved Energivejleder

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Bæredygtighed vs. forbrug?

Bæredygtighed vs. forbrug? Bæredygtighed vs. forbrug? Eller bæredygtigt forbrug? INDHOLD: Indledning/motivation... Problemformulering... Afgrænsning... Tekst: Energi... Vand... Produktion (Vugge til vugge)... Transport... Lokaldyrkning...

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering -

Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret. - Opsummering - Debat- og informationsmøde om Vester Voldgade-kvarteret - Opsummering - Om mødet Mødet blev afholdt tirsdag d. 15. september kl. 16.30-18.30 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal. Indre By Lokaludvalg

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri

om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri Marts 2010 SÆRNummer Legebørn bygger bedre huse Kreative ingeniører skal designe fremtidens bæredygtige byggeri Nyhedsmagasin fra COWI om bæredygtigt byggeri

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere