Pædagogiske læreplaner i Børnehaven Tirsdalen

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner i Børnehaven Tirsdalen (Senest revideret på pædagogisk dag og medarbejdermøde, maj-juni 2013) Pædagogiske læreplaner i daginstitutioner er et krav i Danmark. Loven blev vedtaget i 2004 for at styrke børns læring i førskolealderen. I Børnehaven Tirsdalen har vi siden børnehavens grundlæggelse i 1969 haft planer for børnehavens organisering og struktur, og i en lang årrække har der været en tiltagende fokus på at udvikle en mere bevidst pædagogisk praksis og begrundet valg af organisering og aktiviteter. Alt sammen med udgangspunkt i børnehavens læringssyn. Et syn der naturligvis har udviklet sig siden 1969, men som i snart mange år har haft rod i ressourceorienteret pædagogik. Derfor falder arbejdet med de pædagogiske læreplaner naturligt hos os. I det følgende er der først gjort rede for børnehavens pædagogiske forudsætninger og læringssyn, derefter er læreplanstemaerne beskrevet. Læreplanerne er skrevet til alle interesserede, men er først og fremmest et arbejdsredskab for børnehavens medarbejdere. Gode Forudsætninger Velbeskrevne pædagogiske læreplaner er nødvendig målstyring, men vi mener ikke man kan forvente at det kan lade sig gøre at regelstyre sig til den bedste pædagogiske praksis. Papir er taknemmeligt, men hvis forudsætningerne ikke er på plads er det svært at forestille sig at det er muligt at levere den bedste kvalitet til børnene og til deres familier, herunder at have pædagogiske læreplaner der lever og virker i børnehavens dagligdag. Inden vi går nærmere ind i de pædagogiske læreplaner er det derfor på sin plads at beskrive de væsentligste forudsætninger, som efter vores vurdering muliggør at pædagogik og læring virker og udvikles hos os.

2 1. Ansættelser. Hvilke medarbejdere ansætter vi og hvilket børnesyn har de med og hvordan ser de på det at arbejde pædagogisk? Vi laver ikke dimser eller dutter, men bruger den vi er og det vi tror på direkte i vores praksis. Vores erfaring er at mennesker kan udvikle sig ganske meget, men at det er vanskeligt at forandre et voksent menneske totalt på en ny arbejdsplads, så der skal (sagt lige ud og lidt barskt) sorteres med konsekvens ved døren. Fagligt fællesskab, en professionel tilgang til det pædagogiske arbejde, menneskelig varme og et etisk godt børnesyn går forud for det meste. 2. Kultur og faglighed. Børnehaven Tirsdalen har en stærk faglighed opbygget gennem mange år og målrettet til børnenes alder og forældregruppen. Vi satser direkte på hurtigt at integrere nye medarbejdere i vores tænkning og praksis. Der bliver derfor talt tydeligt og med fokus på at børnehaven er en arbejdsplads hvor vi arbejder professionelt, og hvor vi har fælles mål og arbejder vedholdende i fællesskab. 3. Fællesskab. I vores børnehave tilbydes medarbejderne et fællesskab både fagligt og menneskeligt, hvor medarbejdere får plads til at handle og udvikle sig. Fællesskabets krav skal man møde og man skal tage sin del af opgaverne og bakke de andre op i en travl dagligdag, men fællesskabet er heldigvis stærkt motiverende og giver meget tilbage til den enkelte medarbejder. 4. Mødet. En grundlæggende erfaring er at arbejdet med børn og deres forældre tilbyder og kalder på indlevelse og udvikling af faglighed. Det er grundlæggende enkelt at finde mening og motivation som pædagogisk medarbejder til at gøre et godt stykke arbejde. Det skal børnehaven understøtte i sin organisering, planlægning og dagligdag. 5. Samarbejdsstrukturer. Stuemøder, medarbejdermøder, udviklingssamtaler, tværfagligt samarbejde, halvårsplanlægning, planlægningstid og uformelle dagligdags drøftelser er alle nødvendige fora hvor pædagogikken fastholdes og udvikles. Vi lægger vægt på stort oplevet ejerskab hos medarbejderne og en relativ flad ledelsesstruktur. 6. Synlig og nærværende ledelse. Ingen selvfølge i vore dage, men en prioritet hos os. Vi tror synlig ledelse er nødvendig, ikke for at dunke medarbejderne i hovedet, men for at skabe rammer, retning og ro til den bedst mulige pædagogiske praksis vi kan præstere og for at få det optimale ud af vores ressourcer. 7. Ressourcer. Når man vurderer de ressourcer vi har at lave børnehave for i Randers Kommune må man ærligt sige at det kan være svært at får enderne til at nå sammen og sikre den bedste kvalitet. Vores økonomiske tildeling ligger i bunden sammenlignet med landets øvrige kommuner. Når det er sagt er vores grundlæggende filosofi: Vi laver den bedste børnehave vi kan med de ressourcer som der er blevet prioriteret af politikerne og vi synes stadig vi kan levere god kvalitet. Det grundlæggende skisma er i praksis, særligt i forhold til eksempelvis pædagogiske læreplaner, forholdet mellem voksennormering og faglighed. I Børnehaven Tirsdalen har vi valgt at bemande vores tre stuer med to pædagoger og en medhjælper/lønnet studerende på hver. Det giver mulighed for høj faglighed, men alle skal samtidig maximalt være ansat på ca. 30 timer pr. uge for at de økonomiske ender lige kan nå sammen. Det er oplagt at vi ville have flere voksentimer, hvis vi havde færre pædagoger og erstattede dem med medhjælpere. Men det ville også gå ud over kvaliteten, så derfor er det ikke en farbar vej for os. 8. Videreuddannelse. En medarbejdergruppe skal konstant vedligeholdes, inspireres og udvikles fagligt. Vi lægger vægt på at medarbejderne tilbydes løbende videreuddannelse og kurser i tråd med den enkeltes lyst og behov, og i tråd med børnehavens pædagogik og praksis.

3 Hvordan tænker vi læring? En yndet øvelse i den pædagogiske debat er at opliste en række værdier og begreber som vigtige og sideordnet. Det svære er at reducere hvad er vigtigst? Hvad er det grundlæggende for børns udvikling og læring og for vores praksis? Vi har gjort et forsøg: RELATIONER Kommunikation TRYGHED MESTRING Vi arbejder med tre hovedbegreber: Relationer, tryghed og mestring, og et omdrejningspunkt: Kommunikation. Vores børnehave er, i sin læringsforståelse, karakteriseret i sin vægtning af relationen som grundlæggende for barnets trivsel og udvikling. I arbejdet er sproget, samværet og nærværet grundredskabet. Hertil kommer naturligvis alle mulige nuanceringer og uddybninger, men det er den meget korte udgave. Tryghed og trivsel kan opleves som helt afgørende for en børnehaves kvalitet, men det skal også tænkes sammen med mestring og udvikling. Børnene er på vej og skal efterfølgende videre i livet. Det perspektiv er særligt vigtigt i udformningen af de pædagogiske læreplaner, hvor det enkelte barns udvikling naturligt skal stå stærkt.

4 Pædagogiske principper i Børnehaven Tirsdalen I vores vedtægter står der bl.a: Børnehaven Tirsdalens pædagogik har fokus på relationer og ressourcer på et anerkendende grundlag, hvor en god etik i forhold til børn og voksne er i centrum. Institutionen har som mål at alle ansatte er veluddannet indenfor denne pædagogik, og at der løbende udvikles nye tanker, idéer og arbejdsformer i medarbejdergruppen. Børnehaven Tirsdalen lægger vægt på at have et tæt samarbejde med børnenes familier, hvor gensidig respekt og ligeværdighed er nøgleordene. Mere konkret og skrevet ud: Børn skal mødes ligeværdigt og med respekt. Familier skal mødes fordomsfrit og med respekt. Børn er først og fremmest forældrenes børn og ansvar. Det respekterer vi. Børnehavens mål er at gøre børnenes udvikling til et fælles projekt, mens barnet går i børnehaven. Vi påtager os gerne en vejledningsfunktion i forhold til forældrene. Barnet, og det gode børneliv, er i centrum for vores arbejde. Vi vil være rummelige og har god plads til det skæve og anderledes og arbejder aktivt for at modvirke eksklusion og et indsnævret normalitetsbegreb. Vi voksne tager ansvaret for gode relationer. Vi ser relationen som nøglen til trivsel og udvikling. Vi understøtter trivsel og glæde for det enkelte barn og bruger det som afsæt for udvikling. Vi arbejder aktivt med konfliktløsning og konflikterfaring. Vi arbejder altid ressourceorienteret. Vi inddrager altid forældrene i arbejdet med børn med særlige behov og når vi iværksætter tværfaglige indsatser. Vi bruger kollegial supervision/vejledning/sparring som et redskab til at fastholde den bedste praksis.

5 De 6 læreplanstemaer De pædagogiske læreplaner er opdelt i 6 områder: 1. Alsidig personlig udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sproglig udvikling. 4. Krop og bevægelse. 5. Naturen og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Vi har opbygget beskrivelsen af hvert læreplanstema på samme måde: Mål Hvordan Konkret Særlige tiltag I hvert tema har vi desuden indarbejdet to væsentlige aspekter, hvor det er særligt relevant: Børnemiljø. Børn med særlige behov. Det er vores overordnede mål at vores pædagogiske læreplaner skal være præcise, forståelige, overskuelige og naturligvis retvisende i forhold til børnehavens praksis. Samtidig skal de sætte fokus på det vigtigste, og derfor har vi valgt at undlade meget detaljerede aktivitetsbeskrivelser, bortset fra enkelte eksempler undervejs. Umiddelbart efter gennemgangen af de 6 læreplanstemaer er der en kort præsentation af årets gang og af hvordan læreplantemaerne er struktureret i forhold til det. Børn med særlige behov Som nævnt har vi valgt at behandle børn med særlige behov i forbindelse med de enkelte lærerplanstemaer, men indledningsvis er det relevant kort at beskrive vores principper på dette område: Børn med særlige behov er grundlæggende blot børn som alle andre, der udover det har særlige problematikker med sig, som kan kræve indsats eller hensyn. Eksempler kunne være børn med problemer i sprogtilegnelsen, børn med udviklingsforstyrrelser eller børn med motoriske udfordringer. Børnehaven Tirsdalen vil være en rummelig børnehave hvor alle børn og familier møder hinanden og trives. Vi arbejder målrettet for at modvirke eksklusion og stigmatisering og tænker først og fremmest at vores fælles normalitetsbegreb skal være så rummeligt at der er plads til alle. Vi vil på et fagligt forsvarligt grundlag opdage særlige behov så tidligt som det er muligt og bruge forældrenes viden og de tværfaglige muligheder til at afdække udfordringerne og kunne handle. Vi tager kun børn ud af det større fællesskab, hvis det giver mening eller er nødvendigt af hensyn til trivsel og udvikling. Vi udarbejder handleplaner for børn med særlige behov og evaluerer med faste mellemrum.

6 Vi har ansat en pædagog med et særligt ansvar på dette område. Vi har en fast procedure omkring tildeling af støtteressourcer og evaluering af indsatser. Vi har arbejdet med inklusionsbegrebet i flere omgange i de senere år. I gennemfører Randers Kommune et større inklusionsprojekt, hvor vi også tror vi bliver klogere undervejs. Så, mon ikke at vi i 2014 kan formulere os endnu mere præcist omkring inklusion, også i de pædagogiske læreplaner. Børnemiljøvurdering Børnemiljøet er også integreret i de enkelte lærerplanstemaer, men indledningsvis er det også her relevant kort at beskrive vores grundtanker: Vores grundlæggende ressourcesyn og rodfæstning i en anerkendende pædagogisk praksis gør at vi mener at vi har naturligt blik for hvordan børn oplever det vi udsætter dem for. Vi prøver altid at overveje barnets perspektiv i hverdagen og når vi iværksætter aktiviteter og nye tiltag i børnehaven. Det er vores mål at børn trives i hverdagen samtidig med at de udvikles. Vi vil, som en fast del af vores arbejde, systematisk analysere og reflektere over det enkelte barns trivsel i børnehaven. Vi vil også se på det fysiske og æstetiske miljø, både ude og inde. Vi bruger følgende redskaber til at vurdere børnemiljøet: 1. Sociogrammer. 2. Relationsskemaer. 3. Venskabsskemaer. 4. Brugerundersøgelser. 5. Forældredialog og forældrefeedback. 6. Kollegial sparring.

7 Alsidig personlig udvikling En alsidig personlig udvikling betyder helt enkelt at små børn gerne skulle påbegynde en rejse mod at udfolde det potentiale de har med på en måde der netop er alsidig. Dvs. overordnet både rummer fornuft og følelse, for nu at bruge en gammel sammenstilling, men ellers finder sted på mangfoldige områder. Næsten uanset psykologisk skole eller undersøgelse er konklusionen at perioden fra 3 til 6 år er særligt vigtige udviklingsår. Her lægges mange spor for hvordan vi klarer os senere i livet. Mål: Børn skal turde være sig selv og have mod på at udvikle sig. Børn skal vokse op med et godt selvværd og en god selvtillid. Børn skal hjælpes til at håndtere følelser, udtrykke empati og udvise respekt for egne og andres grænser.. Børn skal udvikle evnen til at bære vægten af egne følelser, herunder at kunne udsætte behov og indskydelser. Børn skal kunne tåle en passende frustration som afsæt for refleksion og udvikling. Børn skal udvikle relationskompetence. Hvordan: Vi arbejder på baggrund af ICDP (en særlig anerkendende systematik som man kan læse mere om på vores hjemmeside) og vores lange tradition for relations- og ressourceorienteret pædagogik. Vi tager ansvaret i relationen med barnet. Vi arbejder med de voksnes sprog, nærvær og møde med barnet således at vi understøtter gode relationer og respekt mellem mennesker. De voksne sparrer med hinanden for at sikre at alle børn behandles med respekt og passende i forhold til deres ressourcer og udviklingstrin. Vi skal optræde som rollemodeller personligt og i vores samvær med børn. Vi opfordrer børn til at hjælpe hinanden og til at tage ansvar for hinanden. Vi giver redskaber til konfliktløsning, dvs. vi forsøger at lære barnet at håndtere konflikter både med og uden voksenstøtte. Vi arbejder med at støtte børn i at tåle en passende frustration og fejrer små og store sejre. Vi arbejder målrettet for at det enkelte barn trives som afsæt for sin udvikling. Vi tilrettelægger situationer og aktiviteter der fremmer en alsidig personlig udvikling.

8 Konkret vil vi: 1. Tilknytte en primærpædagog ved barnets start i børnehaven og gøre en særlig indsats i barnets første tid i børnehaven for at sikre en god trivsel. 2. Etablere en god og tillidsfuld kontakt til barnets familie. 3. Arbejde med gode relationer for det enkelte barn både til børn og voksne. 4. Støtte barnet i udvikling af legekompetencer. 5. Tilrettelægge en hverdag der giver rige muligheder for at både små og større børn kan få plads og tid til at udvikle sig. 6. Arbejde med gruppedeling der muliggør at børn kan have udviklende samvær ledet af voksne. 7. Vænne børn til at være i centrum og turde, i samling og i andre fælles aktiviteter. 8. Arbejde med Trin for Trin (et særligt pædagogisk redskab...læs mere på vores hjemmeside). 9. Uddanne og sikre at børnehavens medarbejdere i deres pædagogiske praksis understøtter en alsidig personlig udvikling. Særlige redskaber og tiltag: Vi vurderer alle børns udvikling umiddelbart efter 4 års-alderen. I 2013 udarbejder vi, med inspiration fra andres arbejde, et simpelt refleksionsskema der kan danne udgangspunkt for sparring omkring børn og for særlige indsatser. Vi afprøver det i 2013 og Dokumentation: TRAS umiddelbart før 3-måneders samtale med forældrene. Samtaler med forældrene, efter 3 måneder, før skolestart og efter behov. Barnets Mappe med billeder og andet. Intern screening i 4 års-alderen. XXX Ekstra testning efter behov: TRAS, Kuno Beller /DPU, SPU (Læs mere på hjemmesiden). Handleplaner med fast evaluering ved særlige indsatser. Fotodokumentation.

9 Sociale Kompetencer Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børn har mulighed for at udfolde sig i leg og samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Sociale kompetencer hænger tæt sammen med en alsidig personlig udvikling, men kan også ses som et særskilt område der er af afgørende betydning for at et barn kan vokse op og indgå med andre mennesker på en god og udviklende måde. Det er i fællesskabet og i relationerne til andre mennesker at vi udvikles. Mål: Børn skal anerkendes og respekteres som de mennesker de er og de skal opleve at høre til. Børn skal have mulighed for at etablere venskaber og indgå i forskellige fællesskaber. Børn skal hjælpes til at håndtere følelser, udtrykke empati og udvise respekt for andre. Børn skal lære at begå sig i det offentlige rum. Hvordan: Vi arbejder på baggrund af ICDP og vores lange tradition for relations - og ressourceorienteret pædagogik. Vi voksne skal optræde som rollemodeller personligt og i vores samvær med børn, forældre og hinanden. Vi arbejder med det personlige sprog således at vi understøtter gode relationer og respekt mellem mennesker. Vi skaber tid og rum til leg, og vi igangsætter/opfordrer til fælles leg, hvor der er behov for det og understøtter udvikling af legekompetencer. Vi arbejder med legens indhold og legens værdier. Der planlægges fælles aktiviteter. Vi arbejder i mindre grupper, hvor den voksne er inspirerende og nærværende, og hvor alle kan blive hørt. Vi opfordrer børn til at hjælpe hinanden og til at tage ansvar for fællesskabet. Vi giver redskaber til konfliktløsning, dvs. vi forsøger at lære børnene at håndtere konflikter både med og uden voksenstøtte. Vi arbejder med Trin for Trin, sociogrammer og andre redskaber der kan fokusere børnenes sociale kompetencer og give os viden om det enkelte barns ressourcer.

10 Konkret vil vi: 1. Have særlig fokus på legen. 2. Have særlig fokus på børnenes relationer til andre børn. 3. Have særlig fokus på at udvikle børns forståelse og refleksion omkring god samværskultur og spilleregler i det sociale. 4. Have særlig fokus på at styrke børns afkodning af, og indlevelse i, andre børns handlinger, motiver og følelser. Særlige redskaber og tiltag: Sociogrammer på stuerne og særligt fokus på legerelationer. Indgår fast i halvårsplanlægningen på stuerne. Trin for Trin forløb for de ældste børn på tværs af stuerne. Trin for Trin startmaterialet forløb for de yngre børn. Brug af ICDP-redskaberne fra den anerkendende og ressourceorienterede pædagogik, herunder brug af kollegial vejledning, særligt i forhold til børn med særlige problematik i forhold til de sociale kompetencer. Dokumentation: Fotorammer og almindelig information ved og på stuen. Sociogrammer i forbindelse med stuens halvårsplanlægning. Venskabs- og relationsskemaer på stuerne. Ophængning af Trin for Trin materiale.

11 Sproglig udvikling Sprog og kommunikation er grundlæggende for al menneskeligt samvær. Sproget har en central plads i barnets liv. Gennem dialog skabes forståelse og ny viden, og barnet udvikler tænkning og evnen til refleksion. Sproget er kulturbærende, dynamisk og i stadig dialog med både den indre og ydre verden. Sprog er ikke kun tale, men også medkommunikation med krop og gestik. Mål: At børn udvikler et aldersvarende sprog. At børn støttes i at udvikle et rigt og varieret sprog. At børns sprog og kommunikationsevne udvikles, så det indre kan udtrykkes præcist og passende i forhold til modtageren. At vi opdager, hvis der er børn med sproglige udfordringer og hjælper. At vi undgår eksklusion, som følge af mangelfuld kommunikation/sprogevne/sprogudvikling. Hvordan: Arbejdet på stuen: Samling, samtale, rim, remser, sang, musik, leg, fortælling, bøger, spil, ture, fælles oplevelser, måltidets pædagogik (tale og lytte). Arbejde i små og store grupper på stuen. Særlige grupper, uger og emner. Særlige indsatser. Tværfagligt samarbejde, bl.a. med talepædagog. Konkret vil vi: Hvert år på vores årsplanlægning i januar måned beslutter vi en fokusperiode for sprogarbejdet sammentænkt med et af følgende læreplanstemaer: Kultur, Natur eller Krop. Særlige redskaber og tiltag: I 2013 og 2014 har vi lavet aftalemål omkring sprog. Vi vil efterfølgende gerne kunne se: At Sprogpakken er implementeret i institutionen. At der er udarbejdet en ny lærerplan for sprog i børnehaven. At vi har udviklet nye måder at formidle sprogviden til forældrene på. At vi er blevet endnu bedre til at redefinere børn, bl.a. gennem sprog. At vi er blevet klogere på det nonverbale sprog. At vi har suppleret TRAS-screeningen med et grundigere vurderingsmateriale. At vi har fundet/udviklet enkle evalueringsmodeller. At vi har forbedret det tværfaglige sprogarbejde omkring børnene. At vi har fundet nye samarbejdsmuligheder med de lokale skoler. Dokumentation: TRAS. Evaluering af sprogforløb og sprogarbejde i børnehaven. Fotodokumentation og ophængning.

12 Krop og bevægelse Kroppen, i pædagogisk tænkning, er hjemsted for et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for alle erfaringer, al viden, og for alle følelsesmæssige og sociale processer. Vi er vores krop og vores krop er os. Når vi taler om krop og bevægelse i en børnehave kan vi inddele det i nogle områder med særlig fokus: Grov- og finmotorik Kropskendskab og accept af egen krop Kost og sundhed Sanserne Hygiejne Mål: At styrke barnets glæde ved at bevæge sig og eksperimentere med egen styrke og kropslige muligheder og naturlige begrænsninger. At understøtte barnet brug og glæde ved egen krop og understøtte respekten for andre. At børn udvikler sig alderssvarende. At give barnet fysiske betingelser, som understøtter dets fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et generelt aktivt liv i børnehaven. At skabe rum og give mulighed for alsidig finmotorisk og grovmotoriske træning. At skærpe barnets sanser. At understøtte at barnet finder en sund grænse for fysisk nærhed. At opdage hvis der er børn som har særlige udfordringer ift. krop og bevægelse og støtte disse børn i at udvikle sig.

13 Hvordan: Vi vil skabe rum og give mulighed for sang, dans, leg og bevægelse og sikre at der er gode udfoldelsesmuligheder både inde og ude. Vi vil vedligeholde og udvikle en børnehave og en spændende legeplads, som giver en bred vifte af muligheder for børnenes kropslige udfoldelser. Vi voksne vil være forbilleder, dvs. at vi tør bruge vores krop i sang, leg og bevægelse Vi voksne vil være aktive i natur og ved udeleg. Vi vil sikre at alle medarbejdere har en naturlig og sund grænse for berøring og omsorg for barnet. Vi vil bruge vores tværfaglige muligheder, f.eks. fysioterapeut, når der er børn der har særlige udfordringer ift. krop og bevægelse. Konkret vil vi: 1. Give adgang til dagligt at eksperimenter med blyant, saks, papir, perler, klodser, modellervoks og lignende. 2. Lave sanselege, musik og andre aktiviteter der har fokus på krop og kropsbevidsthed. 3. Planlægge særlige forløb med fokus på krop og bevægelse. 4. Være ude hver dag 5. Tage på ture, som oftest i naturen. Særlige redskaber og tiltag: 4 måneder hvert år har vi særlig fokus på dette tema inspireret af en arbejdsgruppe i børnehaven. Dokumentation: Fotorammer. Tegninger og udstillinger.

14 Naturen og naturfænomener Dette lærerplanstema sætter fokus på generel viden om natur og naturfænomener, men også på naturvidenskabelig metode, logisk tænkning og på glæde ved naturen og udvikling af miljøbevidsthed. Mål: At give barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. At give barnet mulighed for at erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg, fantasi og kropslig udfoldelse. At give barnet lyst til at udforske og fordybe sig i naturens univers. At give rum for læring og udforskning af natur og naturfænomener. At natur og miljø bliver en tryg og integreret del af børnene nu og i deres fremtidige liv. Hvordan: Vi er ude hver dag. Vores ugentlige turdag går primært til natur. Børnene kommer ud og oplever alt slags vejr. Børnene får en oplevelse af, at bestemt vejr kræver bestemt tøj. Vi understøtter at børnene benytter naturen som legeplads for at kravle, klatre, rulle etc. Vi giver børnene kendskab til miljøbevidsthed. Konkret vil: 1. Være Grønne Spirer institution under Friluftsrådet. 2. Vi voksne deltage i Grønne Spirer-kurser. 3. Vi voksne være forberedte og videregive vores viden. 4. Vi voksne deltage interesseret, nysgerrigt og aktivt i børnene udforskning. 5. Vi voksne skaffe viden, bøger og materialer, som fremmer leg og læring omkring natur. 6. Afholde årlige naturdage på Randers Naturskole med overnatning for de ældste. 7. Bruge kommunens Udelivstrailer. 8. Tage på en årlig udflugt til Fjordcenteret. 9. Sortere affald. 10. Planlægge aktiviteter på stuen og i børnehaven der sætter fokus på årstiderne og naturen, herunder plantning, tudser, hvor kommer maden fra? Etc. 11. Have en ugentlig turdag, som oftest i naturen. Særlige redskaber og tiltag: 4 måneder hvert år har vi særlig fokus på dette tema inspireret af en arbejdsgruppe i børnehaven. Dokumentation: Fotorammer. Udstillinger. Forsøg og eksperimenter.

15 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Jo flere kulturelle udtryksformer børn møder jo bredere bliver deres syn på verden og på sig selv. Kultur er ikke alene kunstneriske og kreative udtryksformer, det handler også om dannelse og indsigt. Med udgangspunkt i dansk kultur og traditioner vil vi gerne præsentere børn for en bred vifte af kultur. Mål: Børn skal have mulighed for at møde og eksperimentere med forskellige udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber, medier, som kan bruges til skabende kulturel aktivitet og som giver oplevelser. Børn skal have mulighed for at deltage i kulturelle traditioner og oplevelser. Børn skal opnå viden om kultur og forberedes til en mangfoldig kulturel virkelighed. Hvordan: Børnehaven Tirsdalen skal været indrettet, så der er mulighed for at udtrykke sig kulturelt. F.eks. med mulighed for at tegne og male, værkstedsaktiviteter, udklædning og plads til dans og musik. Vi planlægger aktiviteter med henblik på at arbejde med maling/farver, træ, ler, papmache og forskellige former for papir. Vi gennemfører fællesprojekter som f.eks. natur, eventyr, teater, musik og dans. Vi besøger teater, cirkus, kirker, museer, udstillinger og biblioteker. Vi arbejde med traditioner, f.eks. jul, fastelavn, påske. Vi har en lang og god tradition for at arbejde kreativt med billedkunst og musik. Vi har i de senere år styrket teater og fortælling. Konkret vil vi: 1. Arbejde med de forskellige områder i stuens aktiviteter. 2. Lave fælles forløb der kan inspirere på tværs af huset. 3. Planlægge kulturelle aktiviteter og ture i årets kalender. 4. Opnå at børn søger området med engagement og fordybelse. 5. Besøge hinandens hjem, når det er muligt. Særlige redskaber og tiltag: 4 måneder hvert år har vi særlig fokus på dette tema inspireret af en arbejdsgruppe i børnehaven. Dokumentation: Ferniseringer som afslutning på forløb. Børneforestillinger og optræden. Ophængning og udstilling. Fotorammer.

16 Årets gang i Børnehaven Tirsdalen Vi har lange og gode traditioner og derfor også et nogenlunde fast årsforløb i Børnehaven Tirsdalen. Vi har i 2013 systematiseret vores arbejde således at vores aktiviteter, arrangementer og læreplanstemaer er tænkt mere fast ind i årets gang. Den faste struktur sikrer at vi fastholder alsidighed og samtidig skaber ro til fordybelse i særlige aktiviteter og forløb. Det er godt for både børn og voksne at vi ikke laver alting hele tiden, men fordeler indtryk og oplevelser hen over året. Stuerne arbejder grundlæggende med alle læreplanstemaer hele året og planlægger stuens liv på faste halvårsmøder. Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog har et særligt fokus i stuens arbejde. Hvert år i januar måned danner vi tre arbejdsgrupper på tværs af børnehaven der planlægger og inspirerer indenfor de tre andre læreplanstemaer: Natur, Kultur og Krop. Disse temaer får hver deres 4 måneders-periode i årets planlægning. Sprogtemaet kobles yderligere hvert år til en af de tre 4 måneders perioder. Årets basale planlægning finder hovedsageligt sted i januar måned i denne rækkefølge. 1. Årsplanlægningsaften først i januar. 2. Aftenstuemøder, pædagogtid og sparring. 3. Opfølgning på medarbejdermøde sidst i januar. Evaluering Vi har i 2013 besluttet os for at bruge EVA s Tegn på læring som vores faste skemaer til planlægning og evaluering. Vores mål er at opbygge og udvikle en evalueringskultur, der understøtter kvaliteten af vores arbejde uden at blive unødig bureaukratisk og tung. Læreplanerne evaluerer vi hvert år i januar måned samtidig med årsplanlægningen.