Spejder- og Fritidscenter Herlufmagle

Transkript

1 Spejder- og Fritidscenter Herlufmagle

2 TEAM Arkitekt Landskabsarkitekt Rådgivende ingeniører Konsulent René Kural

3 Basecamp - stjernen Mennesket - klatreren Indledning Det har været et intenst og spændende projektforløb. Gennem intensiv læsning af det visionære og værdiladede byggeprogram og via behagelige møder med jer, hvor vi har haft mulighed for at lære jer bedre at kende, har vi fået forståelse for, hvilke mange ønsker, der er til det nye Spejder- og friluftscenter i Herlufmagle. Forslaget her er vores bedste bud på opgaven. Vi håber, at flest mulige ønsker er tilgodeset, så flest mulige drømme kan indfries. Projektet består af 3 plancher (1 eks.), A3 mappe (3 eks.) og model (1 eks.) og skal læses sammen med præsentationsmapperne fra de to dialogmøder i forløbet. God læselyst. Robusthed Det er tanken, at projektet først og fremmest skal danne et stærkt idemæssigt afsæt for det videre arbejde med udviklingen af projektet. Projektet kan medvirke til at billedliggøre de tanker, der forud for konkurrencen er tænkt og illustrere de ideer, der skal bære visionen i mål. Dialogen med fonde og interessenter kan give mange værdifulde input til projektet i helhed og detalje, og vejen til det endelige resultat vil involvere mange mennesker med forskelligartede holdninger og værdier. Projektet, der er robust i sine grundtanker, er tilrettelagt for videreudvikling i en sådan proces og tåler ændringer og revisioner uden at miste styrke. Vi har sat overliggeren højt, men skulle det vise sig, at ikke alle nødvendige midler umiddelbart kan tilvejebringes, kan både bygnings- og landskabsprojekt etapedeles eller nedskaleres areal- eller antalsmæssigt og ideen stadig være intakt. Det er projektgruppens intention aktivt at medvirke i arbejdet med at bringe projektet tættere på en realisering og bistå med sparring og projektinput i de sammenhænge, hvor det efterspørges ansøgninger, fremlæggelser mv. En platform for ægte fællesskab og friluftsliv Det er hensigten, at projektet kan danne rammer om en lang række forskellige netværk og skabe en stærk medmenneskelig modtrend i en tid, hvor netværksdannelse i stigende grad sker i virtuelle sammenhænge. Det kan blive grundlaget for slagkraftige menneskelige relationer og netværk med friluftsliv i bredeste forstand som fælles udgangspunkt: For den enkelte, kondiløberen, naturelskeren, ornitologen For parret på søndagstur, kæresterne, rygsækturisterne For familien For holdet, klubben og skoleklassen For kredsen, organisationen For borgerforeningen, skolen, landsbyen og lokalsamfundet Den nye bygning og den landskabelige bearbejdning skal understøtte fællesskabet i forskellige situationer, i al slags vejr og hele døgnet. Vi vil skabe udfordrende, inspirerende og trygge rum for fællesskab og friluftsliv og lægge vægten på: Sammenhæng mellem inde og ude visuelt, rumligt og funktionelt Markant, identitetsskabende arkitektur, der udtrykker natur og friluftsliv Muligheder for organiserede/uorganiserede aktiviteter inde og ude Fleksibilitet og alsidig brug for mange aktiviteter på samme tid Bæredygtige løsninger i helhed og detalje til læring for store og små Åbenhed for besøgende og tilgængelighed for alle Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 3

4 Perspektiv fra sydvest

5 Landskabets bevægelser Den røde tråd i aktiviteterne Fysisk - klatre Intellektuelt - lære Åndeligt - hvile/refleksion Socialt Følelsesmæssigt - fællesskab - sammenhold og oplevelse Samlet set er det hensigten: - At tilvejebringe et klart og letforståeligt koncept, der med enkle midler udnytter grundens kvaliteter og skaber et oplevelsesrigt sted. - At lade byggeprogrammets krav og visioner afspejle sig i differentierede rumligheder som både trygge og inspirerende rammer for fællesskab på flere niveauer. - At skabe en bygning med udsigt og kontakt til landskabet fra alle rum, og hvor kontakten mellem inde og ude tilgodeses mod alle verdenshjørner. - At lade bygning og landskabsplan spille visuelt, formmæssigt og funktionelt sammen i en helhed, der naturligt inviterer til brug fra alle sider, ude og inde, oppe og nede, hele døgnet, sommer og vinter. - At gennem en areal- og volumenoptimeret disponering sikre, at projektet kan realiseres indenfor en realistisk økonomi, uden at slække på ønsker og visioner for indretningen og nødvendigheden af et robust og gedigent materialevalg. - At skabe et robust Spejder- og fritidscenter, som i materialevalg og valg af installationer tilsvarer og afspejler KFUM Spejdernes profil som en miljøbevidst friluftsorganisation. - At disponere et robust projekt der tåler bearbejdning i samarbejde med alle involverede parter, uden at det går ud over den overordnede arkitektoniske idé. Bygningens tilblivelse og hoveddisponeringen Landskabets historie og markante linjer har inspireret os at danne et bygningsvolumen, der i en dynamisk bevægelse skubbes op af terrænet og eskalerer i den markante klatreklippe mod nord, der formmæssigt integreres i voluminet og danner et karakteristisk, skarpt bygningssnit. Ved programmering af rummene og nærstudie af funktionskravene opstår der en hensigtsmæssig 5-deling af funktionerne, som indskrevet i hovedformen danner en ekspressiv stjerneformation. De fem bygningsafsnit, der refererer til de 5 udviklingsområder det fysiske, intellektuelle, sociale, åndelige og følelsesmæssige samles omkring det fælles atrium - stjernerummet. Samtidig danner grundplanen billedet på et klatrende menneske, som rummer alle de nævnte værdier. Den røde tråd i aktiviteterne - spejdernes fem udviklingsområder - synliggøres i bygningens fem ben værdier og løsninger smelter sammen. Disponeringen sikrer optimal kontaktflade fra alle primære rum til landskabet udenfor og indbyrdes uafhængige adkomstforhold via det fælles atrium bygningsafsnittene imellem. Disponeringen muliggør dermed, at alle funktioner aktivitetsmæssigt kan planlægges og bruges uafhængigt af hinanden eller samlet, hvis det ønskes. Adskillelse og samling i samme løsning. Stjerneformationen udgør et stærkt bygningsmæssigt udsagn og kan som ikonografisk billede på stedet som helhed bruges i fundraising og brandingsammenhænge, da det udspringer direkte af indholdet og projektets værdisæt. Bygningen orienteres, så solens gang over himlen kan udnyttes gennem hele dagen fra morgenmad i det fri mod øst til aftensang ved lejrbålet mod vest. Ankomsten Ankomsten til Spejder- og Fritidscenteret sker fra Helgesvej langs den eksisterende række af Balsampopler. Den smukke række bevares som en del af områdets eksisterende karakter og identitet. Rækken ryddes for den underbeplantning som skæmmer den i dag, så træernes skærmeffekt fremhæves. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 5

6 P-plads Boldbane Løbebane Græsplæne Eks. Balsampoppel Adgangsvej 50 U E P F O R E N Frugtlund Flagstænger Stamme til ophængning af klatreudstyr Grus Frugtlund Helgesvej Tørreplads Øvevæg Bænk Ankomstplads Bænk Frugtlund Fundament til stjernekikkert Bord og bænke Bænk Læsehave Wireless plug Ophold Bænk Foderplads fugle Sti petaque Sti funnybold Grusfelt Ahorn Ahorn Bålplads Shelters Plads til socialelege pløkstafet Græstrin Amfiscene Sti Cermoniplads Klippetgræs Eks. træer Situationsplan med stueplan 1:500 (på planche 1:200) Sti Vinkælderrenden

7 Fælles logistik Åbenhed og kontakt Ankomsten skal opleves som overskuelig og tryg og der skal ved indgang til byggeriet være kort vej til etablering af eget sted en soveplads, indenfor eller udenfor. Indgangen til bygningen er derfor placeret med naturlig adgang fra parkerings og ankomstarealet, og der er fra garderoben direkte adgang til soverummene og god overskuelighed over huset. Overdækning ved indgangen giver mulighed for midlertidig henstillen af bagage ved ankomst og afrejse samt rekvisitter i tørvejr. Aktivitetspladsen mod nord er delvis indrammet af eksisterende beplantning som suppleres med popler, så der skabes et markant rum. Fladen deles i forskellige zoner med overflader af grus, græs og asfalt. Grusfladen til parkering, græsfladen til boldspil og en mindre asfaltflade med bemalede felter til løbebane, bogstavslege og kæmpe hinkeruder. Ved store arrangementer kan alle fladerne bruges til samlet parkeringsplads. Grusfladen trækkes ned til bygningen og danner forpladsen til Spejder- og Fritidscenteret. De enkelte bygningsafsnit og stjernerummet De 5 bygningsafsnit er tænkt opvarmede og samlet omkring stjernerummet det fælles uopvarmede fordelings- og samlingsrum. Herfra er der kontakt til landskabet og alle de omkringliggende funktioner, ligesom det er her indendørs klatring kan finde sted på klatreklippen. Stjernerummet Stjernerummet er bygningens hjerte, velkomsts- og cirkulationssted. Det sikrer fuldstændig åben logistik og simpel brug af de enkelte funktioner uafhængigt af hinanden eller hele bygningen samlet. Samtidig er det et meget karakterfuldt rum med højt skrånende loft, der stiger om mod klatreklippen, som kan ses og benyttes i 8-12 meters højde i rummet. Fra loftet kan nedhænges forskellige effekter til brug i undervisning og andre aktiviteter. Her kan placeres en mere eller mindre permanent cafeopstilling med mulighed for servering fra køkkenet ved større arrangementer, ligesom udstillingsplancher, opstillinger mv. kan stå her uden at forstyrre bygningens funktioner. Det åbne ildsted i fællesrummets hjørne kan også opleves herfra. Stjernerummet vil give en meget hensigtsmæssig fleksibilitet i bygningen i forhold til at optimere udlejning og brug hele døgnet. Fysisk - klatreklippen Klatreklippen er bygningens hoved og det mest markante element både mod ankomsten og indadtil. Foruden, at der naturligvis er frihøjde og klatremulighed både indvendigt og udvendigt, indeholder klatreklippen en række funktioner, som udnytter pladsen i det store volumen: I nederste niveau tættest på indgangen, placeres kontor til to personer og lederrum til KFUM og ungdomsskolen, hertil diverse birum og depoter bl.a til klatregruppens grej. Der foreslås en indvendig trappe til ét eller to øvre niveauer, hvor der kunne tænkes et teknikgalleri, der udover at ligge hensigtsmæssigt i forhold til teknikfremføring, ventilation, evt. teknik for solceller, solfangere, varmepumpe mv., kan fungere som lærings- og fremvisningsrum vedrørende bygningens bæredygtige installationer. Teknik/boilerrummet får dermed en ganske særlig placering i huset og bliver en attraktion i sig selv. Allerøverst udgør en forsænkning i tagfladen bygningens observatorium og udsigtspost, hvorfra landskabet og himmelen kan betragtes. Åndeligt hvile/refleksion Her placeres grupperummene, der dels fungerer som soverum i forbindelse med overnatning, men som samtidig kan fungere som mødelokaler for mindre grupper, når køjesengene slås op ad væggen. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 7

8 Tørreplads Øvevæg Bænk Ankomstplads ggræs Bænk Bord og bænke Bænk Læsehave Wireless plug Ophold Bænk Fo Sti petaque Udsnit af stueplan 1:200 Sti funnybold Ahorn Ahorn

9 Eftermiddagssol - til lejrbålet Solorientering Funktionsfordeling inde Overdækket terasse Overdækket ankomst Middagssol - til aktiviteter Klatring Overdækket terasse Overdækket terasse Grusterasse Grusterasse Overdækket Grusterasse terasse Grusterasse Musikøverum Overnatning /ungdomsskole Atrium Fællesrum Møderum /værksteder Morgensol - til morgenmaden Mod øst placeres lejlighederne for frivillige, selvstændigt, men med tæt kontakt til soveområdet for at skabe tryggest mulige rammer med følelse af lederne nært ved i aften- og nattetimerne. Lejlighederne disponeres med lille tekøkken, bad/toilet og et godt rum til ophold. Mod nord placeres garderobe, toiletter/bad samt køkkenfunktion, let og frit tilgængeligt fra alle bygningsafsnit. Rummene er opdelte, så der kan åbnes sektionsvist og der kan indrettes flere eller færre toiletter hhv. bruserum, mv. efter behov. Fra nord og syd er der indgang til toiletter og bad, som således kan fungere, selvom resten af bygningen er aflåst. Køkkenet madværkstedet - indrettes med depotfaciliteter og kølefryserum samt med store ovenlys og skrankemulighed mod atriet. Køkkenet har tæt kontakt til både atriet, fællesrummet og grupperummene, så det kan bruges fleksibelt og med simpel logistik i forbindelse med bespisning evt. af flere på samme tid. Udekøkkenet placeres under tag umiddelbart udenfor, så depotfaciliteterne kan benyttes fælles. Her er stenovn, grill og godt med køkkenbordsplads. Intellektuelt læring Mod vest placeres ungdomsskolen i selvstændigt afsnit med omklædning, toilet og depotfaciliteter. Der er som fra alle de andre primære rum, direkte kontakt til landskabet fra rummene indenfor og masser af døre til det fri. Øvefaciliteterne til rytmiske instrumenter placeres også her, med mulighed for via foldevæg at åbne mod fællesområdet i forbindelse med mindre forestillinger mv. Her er også selvstændigt depot. Socialt fællesskab I fællesrummet er der mulighed for samling af 150 personer til større arrangementer, som kan afvikles eksempelvis sammen med at ungdomsskolen, grupperummene og værkstedet er i brug til noget andet. Den store dobbeltsidige pejs kan bruge i forbindelse hermed, der kan åbnes op til terrassen mod syd og vest, mørklægges, og rummet er i det hele taget i kraft af proportioner, god loftshøjde og placering i byggeriet, fleksibelt til brug i rigtig mange forskellige sammenhænge. Foldevægge kan åbnes, så rummet flyder sammen med stjernerummet, hvilket giver mulighed for samling af rigtig mange mennesker på samme tid. Vi har tilstræbt at skabe forskellige samlingsrum i byggeriet med forskellig karakter og karakteristika til større eller mindre fællesskaber. Følelsesmæssigt sammenhold og oplevelse Grupperummene placeres, så der også her er mulighed for sammenlægning/opdeling. Der er udsigt til det grønne, tæt kontakt til køkkenet og dermed rigtig gode muligheder for at bruge rummene til spisesale med ro omkring måltidet igen uafhængigt af husets øvrige aktiviteter. De lille grupperum placeres også tæt herved, adskilt fra de andre med gode depoter. Længst mod syd placeres værkstedet med udgang til overdækket huggegård. Depoter og opbevaring Der etableres de fornødne depoter overalt i huset, opvarmede og uopvarmede og i tæt forbindelse med de funktioner, de betjener. Terrasserne Fra alle opholdsrum og soverum er der direkte udgang til overdækkede udearealer, så indendørs og udendørs aktiviteter naturligt kan flyde sammen. Dette udvider fleksibiliteten i rummenes anvendelighed og muligheden for udeophold uanset vejrlig og årstid grænsen mellem ude og inde udviskes. Det samlende terrasseareal sikrer også fuld tilgængelighed for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere både ude og inde. De overdækkede terrasseområder mod vest sikrer mulighed for overdækket udeophold fra middag til sen aften, men den Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 9

10 Perspektiv fra stjernerummet

11 Klatrerum Eksperimentarium Funktionsfordeling ude Fælles landskabsrum Ankomstrum Bo-rum sikrer også, at der ikke trækkes generende direkte sollys ind af de store vinduespartier i opholdsrummene, med blænding og overophedning til følge. Snittet tilgodeser ligeledes ønsket om en huleagtig karakter i aktivitetsrummene, hvor loftshøjden indenfor øges. Endelig giver terrasserne mulighed for læ for forbipasserende på den rekreative rute. Styrkelsen af det uformelle læringsrum John Ratey, professor i psykiatri på Harvard University, viser i sin seneste forskning og bog Spark: The Revolutionary New Science of Exercise and the Brain nye sammenhænge mellem fysisk aktivitet og hjernens præstationsevne. I bogen viser han, hvordan selv moderat fysisk aktivitet oplader hjernens evne til at modvirke stress, styrke tænkningen, forbedre hukommelsen, mv. Det er den måde undervisning og daglig fysisk træning praktiseres på Naperville Highschool nær Chicago, der har overbevist forskere fra Harvard om sammenhængen. Her praktiseres undervisningen blandt andet ved, at eleverne dagligt har masser af forskelligartet fysisk aktivitet og ofte umiddelbart efter kortvarigt øver boglige færdigheder. Her understøttes læring og trivsel altså gennem en kombination af kropslig fysisk udfoldelse efterfulgt af mentalt boglige udfordringer. Sociologen Aaron Antonovskys studier af kropsinddragelsens betydning i en læringssammenhæng konkluderer, at undervisning og aktiviteter, der er tilrettelagt således, at deltagerne får mulighed for aktivt at deltage kropsligt og følelsesmæssigt opnår større personlige og sociale kompetencer. Det betyder, at miljøer, der benytter ikke bare en mental men også en kropslig tilgang til hvordan læringsaktiviteter praktiseres, ifølge forfatteren, kan være med til at understøtte udvikling af forskellige kompetencer i relation til læring. Det retter fokus på samspillet mellem intellekt, krop og sanser i forhold til det at lære. Det synes således at være muligt at kombinere indlæring med en fysisk, kropslig samarbejdende øvelse, der kan opfattes som leg. Børn og unge synes således lettere at tilegne sig bestemte informationer gennem fysisk kropslig aktivitet og mange af dem vil formentlig længe huske legen om, hvordan man f.eks. i fællesskab med kroppen kan konstruere forskellige tal. Desuden vil det at kombinere leg med indlæring formentlig også have den sideeffekt at børnene får lyst til større fysisk udfoldelse. Selvom børn frem til 12 års alderen traditionelt set er meget loyale overfor tre egentlige, traditionelle idrætsgrene fodbold, svømning og gymnastik så er det ofte samværet med kammeraterne og legen i spillet, der får dem ind i foreningslivet snarere end det, at vinde. Det er den viden, vores projekt bygger på. Landskabet omkring Spejder- og Fritidscenteret Vi finder det vigtigt at man ikke programmerer hele udearealet, og at der sikres stor multianvendelighed på området. Imellem bygningens stjernetakker skabes 5 forskellige rum som relaterer sig til bygningens indre funktioner. Rummenes overfalder er så vidt muligt enggræs, så det fornemmes at landskabet er en del af bygningen og omvendt. Ankomstrummet. En grusflade med en flagstang og en lang træbænk (lavet af træ som nødvendigvis skal fældes pga. den nye bygnings placering) Borummet. Et intimt rum som skærmes af bygningen og frugtlunden mod vest. En træterrasse (lavet af træ som nødvendigvis skal fældes pga. den nye bygnings placering) med borde og bænke med ophold i solen. Fællesskabsrummet er placeret mod sydvest. I græsfladen placeres nogle siddetrin på den skrånende flade og danner en amfiscene, ligesom tagfladen på bygningens sydligste ben kan bruges på samme måde. Scenens gulv er en klippet græsflade som samtidig er en cermoniplads. De gode solforhold sidst på eftermiddagen og om aftenen gør også stedet ideel til en bålplads for spejderne. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 11

12 Facade mod sydvest 1:500 (på planche 1:200) Facade mod sydøst 1:500 (på planche 1:200) Snit nord-syd 1:500 (på planche 1:200)

13 Eksperimentarium. Et rum for natureksperimenter. Borde placeres i grupper til opstilling af mikroskoper. Ved bordene er placeret eludtag. I rummet er endvidere placeret et fundament til en stjernekikkert. Fundamentet fungerer også som siddeplint. Klatrerummet. Klatrevæggen danner rammen om en aktiv sport. En mindre klatrevæg med en skulpturel form placeret til klatring uden udstyr og for begyndere med udstyr. Der er græsflade indtil facaden og en zone af faldgrus omkring den mindre klatrevæg. Landskabets terrænfald mod syd langs bygningen indarbejdes i uderummene, så der til stadighed vil være tilgængelighed for alle. Robust materialevalg og langtidsholdbar arkitektur Vi forestiller os bygningen udført primært i træ, kompletteret med enkelte kerner, ildsted og gulve i sten og facadebeklædning i kompositmateriale, se nedenfor. Som udgangspunkt er bygningen tænkt som et sundt, gedigent hus med alle træets positive egenskaber hvad angår miljøvenlighed, indeklima, akustik mv. Træ har gode livscyklus- og CO2 egenskaber, har karakter og udtrykker varme. Indvendigt er træet et menneskeligt og behageligt materiale, der kun kræver normalt vedligehold. Bygningen opføres som træskelethus med bærende vægskiver i træ. Hvor statiske beregninger fordrer det integreres stål søjler og dragere skjult i konstruktionen. Tage udføres som trækassetter. Vægelementer kan ligeledes tænkes udført fra fabrik (præfabrikeret) med præcision, tørhed og hurtig lukning af hus, som følge. Klatreklippen udføres som delvist isoleret stål- og betonkonstruktion og i øvrigt efter de principper, der anbefales i udbudsmaterialet. I udgangspunkt kan bygningen tænkes med lodret træbeklædning udvendigt. Alternativt, og måske bedre af hensyn til minimering af vedligeholdelsen, kan facaderne beklædes med lette plader i kompositmiljøplade f.eks. fremstillet af polyuretan og små mængder aluminium og glasfiber. Denne type plader er vedligeholdelsesfrie og bygger på en god miljøbevidst tankegang, da der anvendes genbrugsmaterialer. Se referencefotos. Vinduer foreslåes udført i træ/alu eller som hårdttræsvinduer (eg).partier mellem dørpartier og vinduer udføres i lyst træ eller andet materiale, som kontrasterer hovedfacaden, som tænkes i en mørkere lød. Terrasser under udhæng udføres i træ. Taget udføres i tagpap og længst mod syd ved amfiteateret delvist dækket med tørv, så man får oplevelsen af, at bygningen gror frem af terrænet. Indvendige vægge udføres i to lag gips med yderste lag i robust skolegips. Alle kanter og hjørner forstærkes. Vægge kan på udvalgte steder alternativt udføres bræddebeklædninger Lofter udføres som træbetonlofter, der såfremt økonomien tillader det kan underbeklædes med trælister. Det er tanken, at trækonstruktioner skal fremstå som synlige strukturer i rummene. I det uopvarmede stjernerum, i madværkstedet og vådrum er gulve belagt med klinker eller grove betonfliser (Madværksted evt. fugefrit gulv), mens øvrige primære rum har plankegulve. I rengørings-, depot- og teknikrum foreslås glittede slidlagsgulve. Installationer og energi - spejder- og fritidscenter som stand alone Det 21. århundredes Spejder- og frilufscenter skal baseres på integrerede designløsninger, hvor energi, funktionalitet og oplevelse integreres. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 13

14 Reference eksteriør komposit miljøplade Reference interiør-grupperum

15 Reference eksteriør træbeklædning Omsorg for natur og omgivelser, uafhængighed, udvikling. Alle nøgleord, der kendetegner de fremtidige brugere af spejderog fritidscenteret. Vi finder det derfor naturligt også at forsøge at inddrage disse begreber i planlægningen af installationer, energi og forsyning, således at skadelige påvirkninger på klima og omgivelser bliver minimal. Den ultimative løsning for vand, varme, belysning og spildevand må derfor være, at bygningen er totalt uafhængig af forsyninger udefra, den er selvforsynende, i balance mellem forbrug og produktion og uden skadelig indvikning på omgivelserne. Dette er kun delvist muligt med dagens teknologi, dagens priser og dagens lovgivning. Vi er sikre på at alle disse parametre er så dynamiske, at der vil ske betydelige ændringer fra nu og til anlægget skal tages i brug, og selvfølgelig også i årene efter, at indvielsen har fundet sted. Vi planlægger derfor bygningens installationer så de løbende kan tilpasse mulighederne, dels under planlægnings- og projekteringsfasen, dels i årene fremover. Bygningen skal så vidt muligt og på enkel vis kunne tilpasses ny viden og ny teknologi, der peger i den retning mod stand alone. Allerede på planlægningstidspunktet vil byggeriet blive designet til at have et lavt energibehov. Dette vil sikres med opførelse af et klasse 1 bygning (eller bedre) med maksimal anvendelse af passiv solvarme og optimalt lysindfald samt anvendelse af belysninganlæg med LED lys samt installering af elforbrugende apparater med lavest muligt energibehov. Stand alone tænkes ind i projektet på følgende områder: Varme incl. varmt brugsvand Belysning og el til tekniske anlæg Vand Spildevand Dog med de modifikationer som lovgivning og teknologi giver. Der vil blive anvendt en dynamisk opbygning af anlæggene så de til en hver tid kan tilpasses den aktuelle teknologis stade. Der ses i øjeblikket stor udvikling på såvel pris som på kvalitet og ydeevne på anlæg til produktion af alternativ energi, eksempelvis solceller. Det må derfor forventes, at udbuddet af tilgængelige og betaligelige løsninger vil ændre sig meget inden projektet er færdigbygget, hvorfor det ville være irrelevant at vælge en endelig løsning i dag, der så vil være forældet inden byggeriet er gennemført. Projektet skal gerne stå som et pejlemærke for andre, også når det indvies. For at opnå de ovenfor angivne mål, vil de overordnede planlægningsprincipper for anlæggene være Opvarmning Lavtemperaturanlæg, vandbaseret Multianvendelig til flere opvarmningsmedier Enkel, let gennemskuelig styringsprincipper. I første omgang co2 neutralt set på året som helhed. Senere også set på øjeblikket, dvs. uafhængig af el og varmestik fra offentlig forsyning. Varmt brugsvand Enkel, let gennemskuelig styringsprincipper. I første omgang co2 neutralt set på året som helhed. Senere også set på øjeblikket, dvs. uafhængig af el og varmestik fra offentlig forsyning. Belysning og el til tekniske anlæg I første omgang co2 neutralt set på året som helhed. Senere også set på øjeblikket, dvs. uafhængig af elstik fra offentlig forsyning. Vand På kort sigt (nu) opsamles og genanvendes regnvand til, toiletskyld, tøjvask, vanding og søopfyldning. På lang sigt vil der udvikles teknologier, der kan rense regnvand til drikkevand. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 15

16 Modelfoto - bygningen set fra sydøst

17 Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle Regn- og spildevand Overflødigt (ikke genanvendeligt) regnvand ledes til søer på grunden eller nedsives Spildevand sendes til rodzoneanlæg på grunden. Dette kan suppleres med muldt toiletter. Anlægget opbygges således at nye teknologier på om rådet let kan indbygges i fremtiden. Hvordan er horisonten for det sidste skridt til stand alone? Varme og el: Den store opgave er oplagring af strøm til perioder uden eller med meget lidt solindfald. Udvikling af højeffektive batterier til oplagring af strøm samt solceller der også producerer el ved lave lys intensiteter vil fører os den sidste vej. Begge teknologier forventes tilgængelige inden for en overskuelig tid. I mødet mellem to gletsjere Smeltevandsdal Storebælts- gletsjer Site Smeltevandsdal Randmorænebakke Midtsjællands- gletsjer Hvor langt kan vi komme med dagens teknologi? Vi kan komme rigtig langt, specielt for varme og el anlæg. Det er i dag teknisk muligt og stort set økonomisk forsvarligt at gøre bygningerne energi og co2 neutrale set på årsbasis. Eksempelvis med Følgende løsninger: Opvarmningsanlæg: Et jordvarmeanlæg vil kunne dække bygningens opvarmningsbehov året igennem uden brug af støttevarme (kendt teknologi). Den nødvendige el til drift af varmepumpen kan (set på årsbasis) leveres af et solcelleanlæg således at anlægget totalt set er co2 neutralt. Skal anlægget også fungerer som stand alone anlæg skal batteri teknologien udvikles yderligere. Udviklingen vil i nær fremtid tillade akkumulering af el energi i større mængder. Anlægget vil kunne placeres på bygningens sydvendte, skrånende tagflade. El: Et solcelleanlæg til produktion af det årlige forbrug af el til belysning og tekniske anlæg kan etableres med dagens teknologi med rimelige energipriser. Vand: Anvendelse af regnvand til toiletskyld og tøjvask o.l. er kendt teknologi og de vandmængder der kan opmagasineres fra bygnings tag vil fuld kunne dække forbruget til disse formål. Spildevand: En række rodzoneanlæg fungerer i dag og teknologien kan derfor bruges på en stor del af spildevandet. Vand og spildevand: Her er det i høj grad lovgivning der skal tillade andre måder at håndterer brugsvand og spildevand på. Nye teknologier skal selvfølgelig kun introduceres i byggeriet nå dette kan ske på fuldt betryggende vis. Udviklingen og gennemførelse af et strand alone byggeri vil flytte grænser flytte grænser for den sædvanlig måde at bygge og tænke på i Danmark men også en ide der ikke kender grænser. Den vil kunne påvirke byggeri overalt uanset ydre betingelser Klimaskærm Det er vigtigt at byggebranchen bidrager til de nationale miljø- og energi politiske målsætninger om re duktion af ener giforbruget og CO2 udledningen. Omkring 50 % af det samlede energiforbrug i Danmark er relateret til bygge- og anlægssektoren. På baggrund af forskellige undersøgelse kan det, som anført i miljøprogrammet, konstateres, at op til 80 % af det samlede energifor brug i en bygnings levetid, an vendes til driften af bygningen. Der kan arbejdes med følgende tiltag: Høj isolerende vinduer og ruder med specielle termiske egenskaber(isoleringsevne,kuldebro, solindfald) Ekstra isolering i ydervægge (isoleringsevne) Øget fundaments isolering (kuldebroer) Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 17

18 Høj Dyssekamre Jættestue Herlufmagle Ravnstrup Sø Langdysse Historisk attraktion Vindmøller Rekreativ sti Flora Fauna Landskabs- - udvikling Holmegårds Mose Gelsted Rekreativt stisystem

19 Bygningen udformes og projekteres således, at disse forhold optimeres. Landskabsplan. Et istidslandskab. Landskabet omkring Herlufmagle viser tydelige spor fra den sidste istid. Området er placeret tæt på spændingszonen mellem Storebæltsgletscheren og Midtsjællandsksgletscheren, som har dannet landskabets topografiske bevægelse. Landskabet er præget af bakkeformationer i forskellige størrelser som gennemskæres af smeltevandsdalen fra SØ mod NV. Susåen løber i bunden af dalen og er i konkurrenceområdet kaldet Vinkælderranden. Landskabet bærer også præg af mindre pejlingspunkter i form af biotoper, lunde og læhegn. I området ses også spor af kulturhistorisk værdi som langdysserne nordvest for konkurrenceområdet. Området har en klar fortælling om landskabets dannelse og om spor af mennesket færden gennem tiden. Historien, kulturen og landskabets dannelse/topografi udgør tilsammen landskabets genius logi. Genius logi er med til at skabe udgangspunktet for Fritids- og Spejdercenteret for der igennem at skabe en synergi mellem bygningen og landskabet. Forslagets hovedidé tager derfor afsæt i en læsning af områdets brede landskabelige og naturlige kontekst. Det er et smukt og rekreativt landskab der med konkurrenceområdet som bindeled gør landskabet mellem Ravnstrup Sø i vest og Holmegårds Mose i øst tilgængeligt i en rekreativ bevægelse. Forslaget forstærker de eksisterende rumlige potentialer og karakteristika i landskabet ved at arbejde med en fortælling, der tager sit begyndelsespunkt i en tolkning af områdets istidslandskab. Landskabets topografiske dannelse, isen og smeltevandet, der har skubbet og formet bakker og dale, spejles i den nye bygning, som er formet ved en bevægelse fra NØ og SV. Bevægelsen tolkes som en stor sten der skubbes gennem landskabet og markeres ved det 15 m høje klatretårn. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 19

20 Sletsskovvej P-plads Boldbane Eks. Balsampoppel Klatring Aktivitetsplads Ankomstplads Adgangsvej Frugtlund Fredskov Helgesvej Experimentarium Læsehave Hassel Rekreativ hovedsti Eks. sø Trampesti Plads til sociale lege SHELTERS Ahorn Hassel Rørflen KULTURHISTORIE Fuglevildtager Dufte Sølvpoppel ISTIDEN Eks. træer Sølvpoppel Vinkælderrenden Vådengsområde Vandhul CEREMONIPLADS DYRELIV Rekreativ hovedsti Slåen Hyld Ahorn Eks. træer Vinkælderr Råvildtager Grussti Rødel Sø Strandbred Ø Rodzoneanlæg Grussti Hyld SUCCESSION Brokikkert FLORA Slåen FORHINDRINGSBANE Hareager FITNESS Hareager Ask SANSESPIL Rekreativ hovedsti Hyld Fredskov Trampesti Rødel Trampesti Dufte Hassel Grussti Grundskel Eks. stisystem Helhedsplan 1:2000 (på planche 1:1000)

21 Stisystem - Loop 1 Stisystem - Loop 2 Stisystem - Loop 3 Stisystem - Loop 4 Den rekreative sti Fra Ravnstrup Sø i vest til Holmegårds Mose i øst knytter konkurrenceområdet sig til det smukke morænelandskab med vandre- og cykelstier. Forslaget udnytter denne tilknytning og vil gøre den stærkere, således at det nye Fritids- og Spejdercenter ikke blot bliver et lokalt levende og samlende aktivitetssted i sig selv, men at det også tydeliggøres, at Spejder og Fritidscenteret rent faktisk er bundet ind i den omkringliggende attraktive natur. Dette gøres ved at opføre nye skilte, signaler, tegn og omdirigere eksisterende cykel- og stiruter gennem konkurrenceområdet via en rekreativ hovedsti. Således bliver Spejder- og Fritidscenteret et interessant og unikt punkt på en bevægelse i en større sammenhæng, som er med til at gøre hele området attraktivt. Spejder og Fritidscenteret bliver ved sin placering både et lokalt samlingssted og en naturattraktion for passerende på den rekreative sti. Et læringslandskab Den rekreative sti går gennem konkurrenceområdet som en hovedsti. Fra hovedstien udgår et spindelvæv af mindre trampestier, nogle mere kendte end andre. Stierne forbindes i indbyrdes loops, så der skabes en stor variation af ruter og oplevelser. Forskellige læringsspot placeres i forbindelse med stisystemet. De udformes i kontekst med landskabet. Det kan være spots, hvor f.eks. enggræsset klippes, en grusflade eller en ring af træstubbe eller sten. Læringsspottene er forskellige og fortæller hver sin historie. Historierne kan være om landskabets dannelse, den kultur historiske arv i området, Susåens betydning som vandvej og fødekilde, dyrelivet, plantelivet, naturtyper, etc. Historierne fortælles f.eks ved tavler, tegn, planter, en vandkikkert, et tingsted, en stenalderboplads osv. Læringsspottene kan rumme mange forskellige aktiviteter, organiseret og uorganiseret med reference til Howard Gardners 8 intelligenser. Den videre udvikling af spottene sker i tæt samarbejde med børn, unge, forældre, lærere og ledere. Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 21

22

23 Vildtagre store rumdannende elementer og grundlag for et rigt dyreliv Plantevolumenerne placeres i det åbne landskab for at skabe rumligheder, forskellige kig og sigtelinier. Volumenerne er placeret i smalle striber som fungerer som spredningskorridorer, samtidig med at de understreger landskabets bevægelse. Beplantningen er valgt så volumenerne fremstår i forskellige farveskalaer, lilla-blå. gule-hvide og lyserøde-røde. Beplantningen bruges på en æstetisk måde i landskabet. Volumenerne er vildtagre med plantesammensætninger, som enten tiltrækker hjortevildt, harer eller fuglevildt. Plantesammensætningen har reference til Hedeselskabets anbefalinger og det er derved muligt at opnå støtte til disse plantninger. Danske træarter som er vildtvenlige og hjemmehørende er eks. Løn, Ahorn, Sølvpoppel, Ask, Rød Kornel, Skovfyr, Rødel, Vild Pære, Fuglekirsebær, Femhannet Pil, Slåen, Hyld og Hassel. Økonomisk ramme Der er i forslaget lagt stor vægt på at disponere bygningen og de nære udearealer, så der opnås størst mulig udnyttelse af arealerne, og så der sikres et materialemæssigt kvalitetsniveau der svarer til den relativt hårde brug, som kan forventes. Vi tror på, at vi med et rationelt konstruktivt system, et enkelt materialevalg, stor grad af præfabrikation og optimeret areal og volumen kan nå sikkert i mål med forslagets økonomi. Forslaget indeholder elementer som vil kunne udelades eller reduceres uden at det forringer funktionaliteten og kvaliteten i oplevelsen. Se venligst økonomiopstillingen næste side. Bemærk, at den foreløbig kun omhandler bygningen og de nære udearealer nord for Vinkælderrenden (som udsnittet på situationsplanen på planche 3, 1:200). Arealer Se venligst skemaet på næste side. Volumener med bunddække som tiltrækker hjortevildt og harer: Hvidkløver, Lucerne, gul og smalbladet Lupin, Markært, alm. Rajgræs og Turnips. Volumener med bunddække som tiltrækker fuglevildt: Majs, Hundegræs, Rørflen, Stenkløver, Gulsennep, Boghvede, Honningurt, Solsikke, Vårbyg og Havre. Sø og rodzoneanlæg I konkurrenceområdet etableres en sø og et rodzoneanlæg. Jorden som graves op placeres på søens kanter og danner små volde til at klatre på. De skrånende kanter etableres med tagrør som vil tiltrække irissommerfugle. En kikkertbro rækker ud i søen, så vandets dyreliv kan observeres. Stemningscollage Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 23

24 Hassel Ask Fasanager Rådyrager Sølvpil Ahorn Slåen Hassel Hareager Vildæble Hyld Hvid el Mirabeller Vildtagre

25 Udsigt Udsigt Udsigt Udsigt Udsigt SOL SOL Udsigt, sol og vind VIND Landskabets bevægelse Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 25

26 Modelfoto - bygningen set fra sydvest

27 Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle Overslagsberegning baseret på erfaringsmæssige kvadratmeterpriser Beløb i kr. ekskl. moms ved byggeomkostningsindex for boliger (i alt) 2008K4: 121,2 Overslaget vedrører kun arbejder indenfor området vist på situationsplan 1:200 (planche 3) for en bygning jf. BR 95 i energiklasse 1. Alle beløb er anslåede. 1 Bygninger og anlæg inkl. nedbrydning, byggeplads og uforudseelige 1.1 Bygninger inkl. nedbrydning og bortskaffelse af eksist. Nedbrydning af eksisterende bygning Opvarmede arealer, bygning Uopvarmede arealer, bygning Konstruktion overdækkede arealer Delsum bygninger Udvendige anlæg, amfiopbygninger og terrasser Delsum udvendige anlæg Byggeplads indretning, drift og vinterforanstaltninger 7 % Uforudseelige udgifter 10 % Sum til rådighed bygninger og udvendige anlæg Inventar og skiltning 2.1 Inventar og skiltning, afsat beløb Sum inventar og skiltning Anslået projekteringshonorar, udbud i hovedentreprise, ekskl. byggeledelse og fagtilsyn 3.1 Dispositionsforslag Forprojekt Hovedprojekt Sum projekteringshonorar 12% af 1) og 2) Sum rådgiverhonorarer Øvrige omkostninger, anslåede afsat beløb 4.1 Diverse øvrige omkostninger Sum øvrige omkostninger Sum i alt Pkt I ovenstående er ikke inkluderet ejendomsskatter, forbrug, grundejerudgifter, financiering, rådgivning udover pkt. 3, afgifter og gebyrer udover byggesagsgebyr, tilslutningsafgifter, eventuel forureningsrydning, jordkørsel, flytteomkostninger, genhusning, administration eller andre klientudgifter i forbindelse med byggeriet eller flytning. AREALSKEMA OPVARMEDE AREALER UOPVARMEDE AREALER OVERDÆKKEDE AREALER Nummer Funktion Areal m2 Areal m2 Areal m2 Fællesarealer/administration 1 Køkkenfaciliteter 45 m2 2 Kontor til to personer 13 m2 3 Depotfaciliteter 17 m2 4 Rengøringsrum 3 m2 5 Teknikrum/boilerrum (teknik-galleri på sal) 80 m2 6 Toilet og badefaciliteter 64 m2 7 Friluftskøkken og overdækkede udearealer 267 m2 8 Garderobe 11 m2 9 Grupperum 69 m2 10 Møderum 1 40 m2 11 Møderum 2 87 m2 12 Stjernerum med velkomst- og caféfaciliteter 266 m2 12B Fællesrum med pejs 161 m2 13 Værkstedsfaciliteter incl. depot 61 m2 14 Øvefaciliteter til rytmiske instrumenter incl. depot 33 m2 KFUM-spejdere 15 Lederlokale 13 m2 16 Depotfaciliteter (opvarmet) 11 m2 17 Depotfaciliteter (uopvarmet) 65 m2 Skole, SFO og natur-/friluftsforeninger 18 Fælles depotfaciliteter (opvarmet) 21 m2 Ungdomsskolen 19 Omklædningsrum med toilet og bad til to personer 7 m2 20 Opholdsrum med sofagrupper og billardbord mv. 74 m2 21 Kontor og depotrum til klubbens personale 17 m2 Klatregruppen 22 Klatreklippe ude 23 Klatreklippe inde 24 Depot til klatregrej (opvarmede) 15 m2 Lejlighed 25 Tre selvstændeige soverum, opholdsrum med thekøkken, toilet og badefaciliteter 64 m2 NETTOAREAL I ALT 906 m2 331 m2 267 m2 I alt 1504 m2 BRUTTOAREALER 1070 m2 343 m2 267 m2 I alt 1680 m2 Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 27

28

29 Spejder- og fritidscenter i Herlufmagle 29

30 TEAM Arkitekt Landskabsarkitekt Rådgivende ingeniører Konsulent René Kural