Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Transkript

1 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008

2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008

3 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Forord Forord 3 For snart to år siden afsluttede Globaliseringsrådet sit arbejde. Her blev der lagt en ambitiøs plan for, hvordan Danmark skal blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Erhvervsliv, ministre, organisationer og eksperter blev indkaldt, og en omfattende globaliseringsstrategi med 350 lovforslag fremlagt. DI har overvåget implementeringen af globaliseringsstrategien. En stor andel af forslagene er nu implementerede, og resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om, at rammevilkårene for danske virksomheder er forbedrede på flere områder, siden Globaliseringsrådet indledte sit arbejde. Men effekterne lader vente på sig. Danmark var i 2007 det -land, som oplevede den næstlaveste BNP-vækst. Udviklingen vidner om, at en global vinderstrategi aldrig er stærkere end det svageste led. I Danmarks tilfælde er manglen på kvalificeret arbejdskraft i øjeblikket den altoverskyggende vækstbarriere, da videnintensiv produktion i sagens natur kræver videnintensive medarbejdere. En væsentlig forklaring på de danske virksomheders rekrutteringsproblemer er, at det danske skattesystem endnu ikke er gearet til den globale virkelighed. Danmark indtager igen i år en klar sidsteplads inden for området omkostninger og skat, og står dermed over for store udfordringer i de kommende år i kampen for at øge arbejdsudbudet. I en global økonomi er det ikke holdbart, at en almindelig lønmodtager skal betale næsten to tredjedele af den sidst tjente krone i skat. En global vinderstrategi kræver, at man hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder. I den sammenhæng er det glædeligt, at regeringen har nedsat en skattekommission, der skal overveje, hvordan det danske skattesystem kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Det lover godt for Danmarks fremtid. April 2008 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5 4

6 Indhold Indhold 5 Sammenfatning... 6 Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Investeringsstrømme i en global verden Definitioner og metoder Oversigt over benchmarkdata... 91

7 Sammenfatning Sådan ligger landet 2008 giver for fjerde år i træk et indblik i Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 84 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 lande, samt Kina, Rusland og Indien i det omfang de er tilgængelige. Herudover indeholder redegørelsen i år et temakapitel om internationale investeringsstrømme. Fem centrale områder Danmarks globaliseringsparathed 2008 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i fem områder, som er centrale for Danmarks globaliseringsparathed. Områderne er viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for hvert af disse fem områder benyttes en række indikatorer til at vurdere Danmarks globaliseringsparathed. Desuden måles konsekvenser for vækst og udvikling, hvilket skal vise, hvor godt Danmark omsætter rammebetingelserne til effekter i den virkelige verden. Vækst og udvikling Danmarks konkurrencekraft i en global økonomi. Konkurrencekraft Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat 6

8 Sammenfatning 7 Udviklingen i Danmarks globaliseringsparathed over tid Resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om, at Danmark er gået frem på mange af de punkter, hvor Globaliseringsrådet iværksatte tiltag. Det gælder på iværksætterområdet og inden for en række indikatorer på området viden- og kompetencer. Særligt for de benchmarks, hvor data er tilgængelige for 2007 og 2008, er der tegn på, at globaliseringsarbejdet har haft en effekt. Det går fremad Udvikling i Danmarks placering over tid Andel af rangeringer i pct. 100 Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29) Det betyder, at Danmark nu indtager en topplacering i forhold til næsten halvdelen af indikatorerne. Danmark ligger dog samtidig på en bundplacering på cirka en femtedel af de medtagne indikatorer. Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2007 er Danmark gået frem på viden og kompetence, fleksibilitet for virksomheder og virkelyst og iværksætteri. Til gengæld er Danmark gået tilbage i forhold til vækst og udvikling og internationalisering og åbenhed, og vi ligger på en klar sidsteplads lige som de foregående år i forhold til omkostninger og skat. Dansk topplacering på næsten halvdelen af indikatorerne Fortsat klar sidste - plads på omkostninger og skat

9 8 Sammenfatning Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed plads 6 pladser ned Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 18. plads ud af de 29 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det dækker over en tilbagegang på seks pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmarks tilbagegang kan særligt forklares med en meget lav BNP-vækst i 2007, hvor Danmark var det -land, der oplevede den næstlaveste vækst. 8. plads 1 plads op Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer rykker Danmark frem til en ottendeplads, hvilket svarer til en fremgang på en plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmark er blandt andet gået frem i forhold til forskningssamarbejde og videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, og Danmark indtager desuden en topplacering inden for jobrelateret efteruddannelse. 3. plads 2 pladser op Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det dækker over en fremgang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmark ligger blandt andet i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, en bæredygtig elforsyning og en høj erhvervsfrekvens. 5. plads 1 plads op Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse indtager Danmark en femteplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. Fremgangen dækker blandt andet over en forbedret konkurslovgivning, men på dette punkt er der dog stadig et stykke op til de førende lande. Danmark ligger i den bedre ende i forhold til fleksibilitet og omstillingsevne, venturekapitalinvesteringer, og den tid det tager at starte en virksomhed.

10 Omkostninger og skat For fjerde år i træk indtager Danmark den absolutte bundplacering i forhold til omkostninger og skat blandt de 29 -lande. Det er fortsat de danske marginalskatter, der er årsagen til Danmarks bundplacering. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere er blandt de højeste i verden. Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en femteplads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket svarer til en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Sidsteplads for fjerde år i træk 5. plads Indledning Sammenfatning 9 Tilbagegangen skyldes blandt andet en teknisk omrokering af nogle benchmarks fra viden og kompetenceafsnittet til dette afsnit. Blandt Danmarks styrker på dette område er befolkningens positive indstilling til globaliseringen. Til gengæld halter Danmark bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. 1 plads tilbage Temakapitel Investeringsstrømme i en global verden Årets temakapitel omhandler investeringer på tværs af landegrænser. Siden årtusindeskiftet er de transnationale investeringer vokset godt dobbelt så hurtigt som den globale produktion, og interessen for at investere på tværs af landegrænser vil efter al sandsynlighed tage yderligere til i de kommende år. Investeringer på tværs af landegrænser er med til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af verdens ressourcer, og er en afgørende forudsætning for de europæiske virksomheders muligheder for at drage nytte af den internationale arbejdsdeling. Den øgede internationalisering i erhvervslivet har derfor været ledsaget af en kraftig økonomisk fremgang til fordel for såvel forbrugere som virksomheder. Øgede investeringer på tværs af landegrænser...har været ledsaget af kraftig økonomisk fremgang Men de internationale kapitalstrømme er under hastig forandring i disse år, og udviklingen giver anledning til en heftig debat. Navnlig udsigten til en mere aktiv investeringsadfærd blandt statsejede fonde i Kina, Rusland og en række arabiske lande giver anledning til bekymring, og har fået politikere i flere toneangivende vestlige lande til at opfordre til mere kontrol med internationale investeringer. I temakapitlet sættes fokus på udviklingen i de internationale investeringer. Hvem investerer mest og hvem får mest ud af det? Hvorfor er kinesiske, russiske og andre fonde kommet så markant på banen? Og er det noget, vi skal være bekymrede for og forsøge at regulere?

11 10 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 18.(12) Danmark Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nummer 8. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer 16, hvilket rækker til en 18. plads Gns. placering

12 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 18. plads ud af de 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Den danske placering er en tilbagegang på seks pladser i forhold til sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 11 er i år det land, der klarer sig bedst med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig særligt ud i forhold til BNP-vækst, vækst i arbejdsproduktivitet og eksportvækst. og indtager de to næste pladser. Der er tale om to lande, der har arbejdet meget fokuseret på at skabe de rette rammebetingelser for vækst. ligger allerede på et meget højt niveau, og formår alligevel at fastholde en høj vækst. Danmarks tilbagegang dækker særligt over en meget lav vækst i BNP og arbejdsproduktivitet. Danmark oplevede således i 2007 den næstlaveste BNPvækst inden for.

13 12 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, (16) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2007 en økonomisk vækst på hele ni procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi blandt -landene. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2007 tolv pladser tilbage til en 28. plads. Danmark er dermed det land, som oplever den næstlaveste vækst blandt de udvalgte lande. Danmark har derfor nogle væsentlige udfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 81 og Eurostat Pct. Arbejdsproduktivitet, (13) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af og. Danmark indtager i år en 12. plads med en arbejdsproduktivitet under -gennemsnittet. Den danske placering er en enkelt plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

14 Vækst i arbejdsproduktivitet, (17) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, fordi landene relativt let kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr. oplevede i perioden en produktivitetsfremgang, der var godt tre gange højere end i generelt, hvilket sikrer landet en klar førsteplads. efterfølges af og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 21. plads og rykker dermed fire pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Den danske arbejdsproduktivitet er i gennemsnit vokset med knap 1,1 procent om året de seneste fire år. Anm.: De seneste tal for Danmark er behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2008 og Vækst og udvikling Pct. Eksportvækst, (18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. har i perioden oplevet en årlig eksportfremgang på knap 14 procent, og indtager dermed førstepladsen blandt -landene.,,, og har ligeledes alle realiseret en årlig eksportvækst på mere end 10 procent. Danmark opnår en placering som nummer 17 ud af 29, hvilket er en enkelt plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Economic Outlook No. 81, Ecowin og Consensus Economics Pct.

15 14 Vækst og udvikling Eksportperformance, (gns.) 14.(11) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. s eksport har gennem perioden udviklet sig godt 40 procent hurtigere end importen på landets eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark indtager i år en 14. plads med en værdi på 1,05, hvilket er tre pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Economic Outlook No. 81 og DI beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Up-market eksport til, (gns.) 8.(7) Danmark Indien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarket produkter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter. Mere end 80 procent af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager i år en ottendeplads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter, hvilket er en enkelt plads ringere end i Globaliseringsredegørelsen Godt 45 procent af den danske vareeksport til består i dag af upmarket produkter. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til

16 Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, (4) Danmark For lande med høje produktionsomkostninger er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, fulgt af på andenpladsen. Danmark er i år placeret på en tredjeplads, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Lige som sidste år ligger en række af EU's nyere medlemsstater sidst i opgørelsen. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Vækst og udvikling Euro

17 16 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 8.(9) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for viden og kompetencer. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nr. 6. Danmark har en gennemsnitlig placering som nr. 12, hvilket rækker til en ottendeplads blandt landene Gns. placering

18 Viden og kompetencer I globaliseringen skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en ottendeplads inden for viden og kompetencer to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen 2007 VIDEN OG KOMPETENCER 17 indtager i år en klar førsteplads i forhold til viden og kompetencer. udmærker sig blandt andet med en høj andel, der får en ungdomsuddannelse, en høj andel af dimittender inden for naturvidenskab og teknik og en høj patentproduktivitet. indtager andenpladsen efterfulgt af og. Danmark indtager i år en ottendeplads, hvilket er en fremgang på en plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmarks styrker inkluderer blandt andet en topplacering inden for andel af befolkningen, der er i gang med en efteruddannelse. Modsat står Danmark relativt svagt med hensyn til patentproduktivitet og skoleelevers interesse for videnskab.

19 18 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2005 (2004) (2004) 9.(9) Danmark (2004) Investeringer i forskning og udvikling er et afgørende konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Selv om Danmark i 2005 investerede mere i forskning og udvikling end gennemsnittet for EU, er der langt op til de førende lande. Som det har været tilfældet de seneste år, er det land, der investerer mest i forskning og udvikling, efterfulgt af og. Tallene er fra 2005, og inkluderer derfor ikke de afsatte globaliseringsmidler, der vil føre de danske offentlige investeringer i forskning og udvikling op på én procent af bruttonationalproduktet i Der kan således ventes en vækst i de kommende år, men det er tvivlsomt, om det er nok til at bringe Danmark op i førerfeltet. Kina Rusland Kilde:, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2005 (2004) 10.(10) Danmark (2004) (2003) (2004) Rusland Kina For at sikre et højt videnniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. Som i de tidligere år er igen det land, der klart investerer mest i offentlig forskning, fulgt af, og. Danmark ligger som sidste år på en tiendeplads med knap 0,7 procent af BNP, som investeres i forskning og udvikling. Der er dog indgået forlig om, at de offentlige investeringer på dette område skal stige til én procent af BNP frem mod Kilde:, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

20 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (10) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og uddannelse afhænger af, at der skabes det nødvendige incitament for private virksomheder. Dette incitament kan blandt andet skabes gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydeligt større skatteincitamenter til forskning og udvikling end i Danmark. Danmark ligger uændret på en tiendeplads Kilde:, STI 2007 VIDEN OG KOMPETENCER 19-0,05 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 Skattesubsidier for 1 USD brugt på forskning og udvikling Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2005 (2003) (2003) (2003) 13.(8) Danmark Antal ph.d.er pr indbyggere i alderen Teknologisk forskning og viden er et væsentligt konkurrenceparameter for lande med høj løn. Derfor er uddannelse af forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab en vigtig forudsætning for at kunne udnytte de globale muligheder., og uddanner flest forskere inden for dette felt. Danmark falder tilbage til en 13. plads lige efter. Dermed er Danmark faldet fem pladser tilbage siden Globaliseringsredegørelsen Fra 2006 vil der dog ske en forøgelse af antallet af ph.d.-stipendier, og der er indgået forlig om, at naturvidenskab og teknisk videnskab skal tilgodeses i denne sammenhæng. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Antal ph.d.er pr indbyggere

21 20 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (11) Danmark Indien Rusland Kina En høj kvalitet af forskningsinstitutioner er centralt for et lands globaliseringsparathed. Derved sikres et højt videnniveau i samfundet, og det bliver lettere at tiltrække udenlandske studerende., og er de tre lande, som har den højeste kvalitet af forskningsinstitutioner. De har dermed et godt udgangspunkt for at klare sig i den stigende globale konkurrence på dette felt. Danmark ligger lige omkring gennemsnittet på en delt 12. plads sammen med. Derved er Danmark faldet en enkelt plads tilbage. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (11) Danmark Kina Indien Rusland Et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet., og er ifølge virksomhedsledere bedst til at sikre et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Danmark indtager i år en ottendeplads, hvilket er en fremgang på tre pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey Indeks 1-7

22 Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (8) Danmark Indien Rusland Forskning er naturligvis vigtigt for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets globaliseringsparathed. Videnspredning er derfor et helt centralt parameter. og indtager de første to pladser på dette parameter. Danmark er gået fem pladser frem til en tredjeplads, hvilket kan være tegn på, at de tiltag, der er gjort i forbindelse med globaliseringsreformen, begynder at have en effekt. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2007 VIDEN OG KOMPETENCER Indeks 0-10 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Antallet af patenter er en indikator for, i hvor høj grad forskning og udvikling i landet omsættes til innovation og værdiskabelse. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest patentansøgninger pr. millioner indbyggere. Derefter følger og. Danmark ligger over EU gennemsnittet på en sjetteplads, hvilket er uændret i forhold til de foregående år. Kilde: European Patent Office, Annual Report 2006 og Statistisk Årbog Ansøgninger pr. mio. indbyggere

23 22 Viden og kompetencer Triadepatentfamilier, (10) Danmark Kina Indien Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Dermed sikres en bred international beskyttelse., og ligger i top i forhold til denne type patenter. Særligt har udtaget mange triadepatenter i forhold til det foregående år, og indtager nu førstepladsen. Danmark indtager niendepladsen, hvilket er en forbedring på en enkelt plads i forhold til sidste år. Dette er lige over gennemsnittet. Kilde:, Patent Database, september Antal pr. mio. indbyggere Patentproduktivitet, (27) Danmark Rusland Kina (200) Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger som i de tidligere år i top på dette parameter. Her produceres cirka 265 patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forsknings- og udviklingsansatte, og ligger med en 26. plads langt under gennemsnittet. Det er dog en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år, idet Danmark har overhalet. Kilde: IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

24 Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2005 (2003) 10.( ) Danmark Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Som det har været tilfældet de seneste tre år, indtager førstepladsen med mere end 97 procent af befolkningen, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Cirka 87,5 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Det rækker til en tiendeplads blandt landene. Viden og kompetencer 23 Rusland (2003) Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, ( ) Danmark (2003) Rusland (2003) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer siger noget om, i hvor høj grad Danmark i fremtiden vil være konkurrencedygtig i en global verden, da det er nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet. Også på dette parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser. Danmark ligger i år på en 15. plads. Den unge generation er således ikke væsentligt bedre uddannet end den ældre, og der er derfor fortsat et stykke op til de førende lande på dette punkt. Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. point

25 24 Viden og kompetencer Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, ( ) Danmark Det er vigtigt at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af de unge får en videregående uddannelse. er det land, der har den største andel af unge, som får en videregående uddannelse. Her har næsten 54 procent af de årige bestået en lang videregående uddannelse. I og er det også over 50 procent af de unge, der har gennemført en videregående uddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Danmark ligger i år på en syvendeplads med 40 procent. Rusland Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. Videregående uddannelse for to generationer, ( ) Danmark Rusland Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse For at kunne sige noget om Danmarks fremtidige globaliseringsparathed er det interessant at se på, om der er forskel mellem aldersgrupperne i forhold til andelen, der har gennemført en videregående uddannelse. I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger også i front på dette parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er de yngre generationer i mindre grad bedre uddannet end deres forældre. Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. point

26 's PISA-undersøgelse, (19) Danmark Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige- og matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse måler 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Inden for matematik og naturvidenskab er det, og, der indtager de tre første pladser. Danmark indtager en 14. plads, hvilket er en forbedring på fem pladser i forhold til den seneste PISA-undersøgelse. Dermed er Danmark også netop kravlet op over -gennemsnittet. Det bemærkes dog, at hvor eleverne er gået lidt frem i naturfag, så skyldes placeringen i matematik ikke, at de danske elever er blevet bedre tværtimod er det de andre lande, der er blevet dårligere. VIDEN OG KOMPETENCER 25 Kilde:, PISA, PISA score 's PISA-undersøgelse, ( ) Danmark Læsefærdigheder At eleverne har et højt niveau inden for læsning er centralt for, at landet klarer sig godt i den globale konkurrence. Inden for læsning er det også, og, der indtager de tre første pladser. Danmark indtager her en 15. plads., PISA, PISA score

27 26 Viden og kompetencer Andelen af dimittender fordelt på fag, (23) Danmark Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Mellemlange og lange videregående uddannelser Adgangen til ingeniører og andre kompetente medarbejdere har betydning for, hvor i verden virksomheder vælger at placere sig., og har den største andel af naturvidenskabelige og tekniske kandidater. Danmark indtager ligesom sidste år en 23. plads. Det dækker over, at mindre end en femtedel af alle kandidater falder inden for natur- og ingeniørvidenskab. Rusland Anm.: Rangordnet efter summen af naturvidenskab og teknik. Kilde:, Education at a Glance, Pct. Udgifter til uddannelse pr. elev, (5) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. indtager igen i år en førsteplads, hvis man lægger uddannelse pr. elev i grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse sammen*. Danmark har overhalet i det forgangne år, og indtager derfor en fjerdeplads, hvilket er en forbedring på en enkelt plads i forhold til året før. *Dette tal kan ikke bruges som mål for hverken gennemsnitlige eller samlede udgifter pr. elev Anm: Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde: Education at a glance, USD pr. elev

28 Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, (7) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse En prioritering af uddannelse er vigtig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. og skiller sig særligt positivt ud i forhold til denne indikator. Danmark bruger omkring seks procent af BNP på uddannelse heraf er omkring halvdelen rettet mod grundskolen. Danmark er gået to pladser frem på denne indikator, og har overhalet og. Viden og kompetencer 27 Indien Anm.: Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde: Education at a Glance, Pct. af BNP Udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, 2004 Korea 3.( ) Danmark * ** * ** * * * * * * */** * * * * Estland** Brasillien** Indien (2002)*/** Rusland** 2,0 1,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Lån Subsidier Offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Udgifter til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvalitet og incitament. Danmark har overtaget s førsteplads som det land, der bruger flest offentlige midler på undervisning på de videregående uddannelser i procent af BNP. Danmark indtager dog kun en tredje plads efter og Korea, når de private udgifter til videregående uddannelser lægges oveni. Danmark giver desuden klækkelige subsidier i form af SU til de studerende. Dette matches ikke internationalt. understøtter også i vidt omfang de studerende, men her gives en større del af midlerne som lån. Anm.: Ikke fratrukket forskningsmidler *= Mangler tal for lån **= Mangler tal for private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Kilde: Education at a Glance, 2007 Pct. af BNP

29 28 Viden og kompetencer Skoleelevers interesse for videnskab (PISA), ( ) Danmark PISA undersøger også, hvorvidt eleverne har stor interesse for naturfag. Det sker gennem direkte interviews med de unge på folkeskoleniveau. Der er stor sammenhæng mellem den interesse, som unge har for naturvidenskab, og hvor mange unge der vælger at tage en uddannelse inden for feltet. Danmark indtager på dette parameter en 24. plads ud af 30 lande. Der er således endnu et stykke vej til de bedste lande. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Rusland Andelen af elever der svarer, at de har middel eller høj interesse for forskellige videnskabelige områder (gennemsnit af alle spørgsmål) Pct. Jobrelateret efteruddannelse, ( ) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig virksomhedernes behov. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark er det land, der i størst udstrækning benytter sig af kontinuerlig opgradering af arbejdsstyrken. Således har næsten 30 procent af arbejdsstyrken ifølge dette survey deltaget i jobrelateret efteruddannelse i løbet af den seneste måned. Derved har Danmark et glimrende udgangspunkt for også i fremtiden at sikre, at danske virksomheder løbende har adgang til de rette kompetencer på arbejdsmarkedet. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Andel af befolkningen fra 25 til 64, som angiver at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste 4 uger. Eurostat, EU Labour Force Survey, Pct. af arbejsstyrken (befolkningen i aldersklassen år)

30 Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, ( ) Danmark (2003) (2003) (2003) (2002) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er kraftigt stigende over hele kloden, men offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og investerer massivt i nye energiteknologier, og indtager de første tre pladser. Danmark ligger på en sjetteplads, og hører dermed til i den bedre ende, men med et stykke op til de førende lande. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IEA og IMF, 2008 Viden og kompetencer 29 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Andel af BNP (promille)

31 30 Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering 3.(5) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for fleksibilitet for virksomheder. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering på indikatorerne som nummer 6. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer 8, hvilket giver Danmark en tredjeplads blandt de udvalgte lande Gns. placering

32 Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet tredjeplads når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 31 fremstår for fjerde år i træk som det førende land i forhold til at skabe fleksibilitet for virksomheder. udmærker sig blandt andet ved at have en høj erhvervsfrekvens, en begrænset arbejdsmarkedsregulering og et stort incitament til at arbejde. indtager andenpladsen på dette område. Også har en høj erhvervsfrekvens og en fleksibel arbejdsmarkedsmodel, men herudover har meget lave byrder fra statslig regulering. Danmark kommer ind på en tredjeplads på dette område. De danske styrker ligger blandt andet i en velfungerende arbejdsmarkedsregulering, et lavt niveau af bestikkelse og korruption, og i at Danmark har en bæredygtig elforsyning.

33 32 Fleksibilitet for virksomheder Regulering af ansættelser og afskedigelser, (6) Danmark Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser medvirker til et fleksibelt arbejdsmarked, der øger virksomhedernes omstillingsevne. Dermed kan virksomhederne bedre tilpasse sig skift i markedsvilkår, hvilket er med til at sikre deres konkurrenceevne. For fjerde år i træk ligger i toppen som det land, der har det mindste omfang af regulering. Danmark ligger i lighed med sidste år på en sjetteplads. Dette dækker imidlertid over, at Danmark har formået at reducere omfanget af regulering i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde: World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, (2) Danmark Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering medvirker til at sikre virksomhederne fleksibilitet til at tilpasse sig nye vilkår på de markeder, de opererer i. Det gælder både i forhold til afskedigelser og ansættelser og i forhold til muligheden for fleksibelt at kunne tilrettelægge arbejdet på den enkelte virksomhed. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, hvilket har medført et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering. vurderes at være det land, der har den laveste grad af arbejdsmarkedsregulering, mens Danmark for andet år i træk indtager andenpladsen. Anm.: Høje værdier indikerer at reguleringen skader forretningsaktiviteter Kilde: IMD survey Indeks 0-10

34 Erhvervsfrekvens, 2006 (estimat) 4.(4) Danmark Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed kan bidrage til samfundets vækst og velstand. Top tre er uændret sammenlignet med sidste år, og indtager igen en klar førsteplads. Den danske erhvervsfrekvens er steget med knap et procentpoint til 81,4 procent siden sidste år, og Danmark ligger fortsat på en fjerdeplads. Kilde:, Labour Force Statistics 2007 Fleksibilitet for virksomheder Pct. Erhvervsfrekvens for årige, (7) Danmark I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udvikling, som de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Lige som på den generelle erhvervsfrekvens er også den klare topscorer på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Selv om erhvervsfrekvensen for gruppen er øget en smule, indtager Danmark kun en ottendeplads mod en syvendeplads året forinden, idet har overhalet Danmark. Kilde:, Labour Force Statistics Pct.

35 34 Fleksibilitet for virksomheder Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, (22) Danmark Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. ligger helt i top med en årlig arbejdstid, der overstiger timer. Med en årlig arbejdstid på timer indtager Danmark en beskeden 20. plads. Den årlige arbejdstid i Danmark er lavere end gennemsnittet for både og. Kilde:, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, (17) Danmark Indien Rusland Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. Incitamentet til at arbejde afhænger eksempelvis af marginalskatten og indkomstoverførsler des højere marginalskat og overførsler, des lavere incitament til at arbejde. indtager igen i år førstepladsen som det land, hvor det vurderes, at incitamentet til at arbejde er størst, sammenlignet med de øvrige lande. På anden- og tredjepladsen er og blevet fortrængt af og. Vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark er forbedret en smule, og i den samlede stilling avancerer Danmark fra en 17. plads til en 13. plads i år. Anm.: Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

36 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, 2006 (2004) (2003) (2003) (2003) (2003) (2004) 26.(26) Danmark Mangel på arbejdskraft skader de private virksomheders konkurrenceevne. En offentlig sektor, der beslaglægger en stor del af arbejdskraften, er med til at forværre arbejdskraftmanglen og dermed skade konkurrenceevnen. Derfor skal den offentlige sektor målrettet arbejde på at løse sine opgaver mere effektivt. indtager også i år førstepladsen efterfulgt af og. Danmark ligger fortsat i bunden, hvor vi med en offentlig sektor, der lægger beslag på næsten 30 procent af beskæftigelsen, indtager en 21. plads. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 35 Kilde: Pct. Bestikkelse og korruption, (2) Danmark Kina Indien Rusland En stor udbredelse af bestikkelse og korruption i landet hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling, og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Danmark overhaler i år, og placerer sig dermed som det land, hvor der er mindst bestikkelse og korruption. Dermed har Danmark de bedste rammevilkår på dette punkt. Anm.: Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

37 36 FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER Administrative byrder ved statslig regulering, (6) Danmark Kina Indien Rusland Administrative byrder koster virksomhederne både tid og kræfter, og virker derfor hæmmende for den økonomiske vækst i et samfund. og er de to lande, der har markant færrest administrative byrder. Det er tredje år i træk, at disse to lande skiller sig særligt ud fra de øvrige lande. Danmark indtager en sjetteplads, hvilket er uændret i sammenligning med Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Statens brug af private leverandører, (9) Danmark Andelen af statens køb af varer og services hos eksterne leverandører, i forhold til statens totale omkostninger til varer og services Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. indtager atter førstepladsen tæt fulgt af og. Danmark indtager en ottendeplads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Der er fortsat mange lande, som i højere grad benytter private leverandører af serviceydelser. Det gælder både blandt de øvrige nordiske lande samt i nogle af de nyere medlemsstater i EU. Potentialet for at øge samarbejdet med private virksomheder er dermed fortsat stort. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Pct.

38 Rentemarginal, (13) Danmark En lille forskel mellem bankernes indlåns- og udlånsrente er udtryk for, at den finansielle sektor er effektiv og konkurrencepræget. har ligesom sidste år den laveste rentemarginal blandt de udvalgte lande. Herefter følger og. Rentemarginalen i Danmark ligger lige under gennemsnittet i. Danmark indtager en 14. plads, hvilket er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste år. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 37 Kina Indien Rusland Anm.: Forskel mellem typisk udlåns- og indlånsrente Kilde: WEF Pct. point Adgang til kapitalmarkeder, (2) Danmark Indien Kina Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, og medvirker til at stimulere den økonomiske vækst. Virksomheder i har efter eget udsagn lettest adgang til kapitalmarkeder. Danmarks indtager ligesom sidste år en andenplads. Anm.: Høje værdier indikerer let adgang til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

39 38 Fleksibilitet for virksomheder Aktiemarkedets kursværdi i pct. af BNP, (16) Danmark Rusland Kina Indien Et stort og velfungerende aktiemarked gør det muligt for virksomheder at rejse den nødvendige risikovillige kapital. er igen i år det land, hvor aktiemarkedet udgør den største del af den samlede økonomi. I Danmark er en relativt stor del af erhvervslivet fonds- og familieejet og derfor ikke børsnoteret. Aktiemarkedet fylder derfor relativt mindre i den danske økonomi end i mange andre -lande. Danmark indtager igen i år en 16. plads, hvilket er uforandret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IMD Pct. af BNP IKT-investeringer, 2005 (2003) (2003) (2003) (2004) (2003) (2002) 8.(8) Danmark (2004) (2003) (2004) (2004) (2003) (2003) (2002) (2004) (2003) (2004) Investeringer i højteknologisk infrastruktur er en væsentlig del af virksomhedernes konkurrencekraft. Gennem IKT-investeringer kan virksomhederne opnå produktivitets- og effektiviseringsgevinster, og de vil derfor være bedre rustede til den globale konkurrence. har gennem en årrække ligget nr. et på dette parameter og er det igen i år. Som sidste år indtager og de følgende pladser. Danmark opnår en ottendeplads, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Database in capital services, september Pct. af faste bruttoinvesteringer

40 Udbredelse af internettet, (3) Danmark Udbredelse af internettet er en vigtig forudsætning for et lands deltagelse i globaliseringen. Via internettet kan borgere og virksomheder deltage i den globale handel og i de globale informationsstrømme. Alle lande øger i disse år antallet af internetbrugere pr. tusind indbyggere. og ligger for fjerde år i træk i top. er nu oppe på, at mere end 80 procent af landets befolkning bruger internettet. Danmark lå sidste år på en tredjeplads på niveau med førerlandet. Danmark indtager igen i år en tredjeplads, men har nu lidt længere afstand til, idet Danmark i år har 755 internetbrugere pr indbyggere. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 39 Rusland Indien Kilde: IMD Antal internetbrugere pr indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Danmark indtager som i 2007 en tredjeplads, hvad angår antallet af bredbåndsabonnenter. Dette dækker over en kraftig fremgang i antallet af abonnenter fra omkring 190 pr indbyggere i Globaliseringsredegørelsen 2007 til næsten 250 pr indbyggere i år. indtager førstepladsen foran., som ikke har fået flere bredbåndsabonnenter end sidste år, er dumpet kraftigt ned i rækkerne, og er faldet fra en andenplads til en ottendeplads. Kilde: IMD Antal bredbåndsabonnenter pr indbyggere

41 40 Fleksibilitet for virksomhederne Vedvarende energi, ( ) Danmark Indien (2005) Rusland (2005) Kina (2005) En bæredygtig energiforsyning forudsætter anvendelse af vedvarende energi., Danmark og er de lande inden for, hvor vedvarende energikilder (ekskl. vand) fylder mest i elektricitetsforsyningen. I Danmark kan 22,5 procent af elforsyningen henføres til vedvarende energi. Anm.: Eksklusiv vandkraft Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: Energy Information Administration, Pct af elforsyning

42 Fleksibilitet for virksomhedern 41

43 42 Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering 5.(6) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for virkelyst og iværksætteri. er det land, som klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering på 5. Danmark indtager en femteplads med en gennemsnitlig placering som nummer Gns. placering

44 Virkelyst og iværksætteri Virkelyst og iværksætteri er afgørende for, at et samfund kan skabe vækst og udvikling. I en globaliseret verden bliver dette endnu tydeligere, da der kommer større konkurrence om at udnytte de mange forretningsmuligheder, der følger af globaliseringen. Danmark er siden Globaliseringsredgørelsen 2007 rykket en plads frem og ender på en samlet femteplads plads blandt -landene. VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI 43 indtager i år førstepladsen blandt -landene på området virkelyst og iværksætteri. Topplaceringen dækker blandt andet over en lav grad af bureaukrati i forbindelse med opstart af virksomhed. I tager det kun to dage at starte en virksomhed. indtager andenpladsen på dette parameter, hvilket blandt andet skyldes en meget stærk konkurrencementailtet samt en høj grad af økonomisk frihed. følger efter på en tredjeplads med en stærk iværksætterkultur, lave barrierer for iværksætteraktiviteter og en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne. Danmarks femteplads dækker over, at Danmark er med i den bedre ende i forhold til fleksibilitet og omstillingsevne, venturekapitalinvesteringer, og den tid det tager at starte en virksomhed. I forhold til sidste år har der været fremgang i forhold til, hvor lang tid det tager at lukke en virksomhed.

45 44 Virkelyst og iværksætteri Økonomisk frihed, (12) Danmark Økonomisk frihed fremmer dynamik og vækst i samfundet, og skaber grobund for en effektiv udnyttelse af landes ressourcer. CATO's indeks for økonomisk frihed måler en række samfundsmæssige rammer, der understøtter den enkeltes initiativ, virkelyst og frihed. er det land, der bedst understøtter den personlige frihed. Herefter følger og. Danmark indtager en tiendeplads, hvilket er to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen Indien Kina Rusland Anm.: Høje værdier indikerer, at landet har stor økonomisk frihed. Kilde: CATO, Economic Freedom of the World Indeks 0-10 Konkurrencementalitet, (7) Danmark Kina Indien Rusland En stærk konkurrencementalitet bliver stigende grad vigtig i den tiltagende globale konkurrence. er for fjerde år i træk det land, hvor konkurrencementaliteten vurderes til at være størst, skarpt fulgt af. Danmark indtager i år en fjerdeplads, hvilket er markant bedre end de foregående år. I 2006 indtog Danmark en 11. plads, og i 2007 lå Danmark på en syvendeplads. Anm.: Høje værdier indikerer, at samfundsmentaliteten i høj grad understøtter konkurrence. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

46 Fleksibilitet og omstillingsevne, (2) Danmark Indien Kina Rusland Med globaliseringen følger skiftende markedsvilkår. Det forudsætter fleksibilitet og omstillingsevne fra virksomhedernes side, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. er det land, hvor fleksibilitet og omstillingsevne vurderes til at være størst blandt -landene. Dansk fleksibilitet og omstillingsevne vurderes til at være på samme niveau som sidste år. Danmark falder imidlertid én placering tilbage til en tredjeplads, da overhaler Danmark. Anm.: Høje værdier indikerer høj fleksibilitet og omstillingsevne, når man står over for udfordringer. Kilde: IMD survey 2007 Virkelyst og iværksætteri Indeks 0-10 Iværksætterkultur i ledelsen, (4) Danmark Indien Kina Rusland En stærk iværksætterånd i ledelsen er med til at fremme virkelyst og nytænkning i virksomhederne. Det giver grobund for udvikling af nye produkter og dermed vækst. Ifølge danske virksomhedsledere er der en høj grad af virkelyst og iværksættertrang hos danske ledere. Danmark holder således status quo og indtager igen i år en fjerdeplads. Dermed ligger Danmark side om side med et land som er kendt som et foregangsland inden for dette felt., og udgør top 3. Anm.: Høje værdier indikerer, at iværksætterkultur i ledelsen er udbredt i samfundet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

47 46 Virkelyst og iværksætteri Iværksætteraktivitet, 2007 (2005) (2002) (2006) (2004) (2006) 17.(16) Danmark (2006) Antal iværksættere pr. 100 voksne i alderen år Efter fremgang sidste år falder Danmark i år en plads tilbage til 17. pladsen. Der er således stadig relativt få danskere, som starter egen virksomhed, og Danmark placerer sig i den tungere del af -feltet. topper atter listen med en iværksætteraktivitet, der er mere end tre gange så stor som Danmarks. Kina Indien Rusland Kilde: GEM 2002, 2004, 2005, 2006, Pct. Opstartsdage for nye virksomheder, (9) Danmark Rusland Indien Det er vigtigt, at iværksætteres virkelyst og engagement ikke går tabt i langsommelige administrative procedurer. Derfor skal det være let og hurtigt at registrere en ny virksomhed. I tager det kun to dage at få registreret en ny virksomhed, mens det tilsvarende tal for gennemsnittet i er lige under 20 dage. Danmark er siden sidste år rykket seks pladser frem til en tredjeplads. Det tager nu fem dage at registrere en ny virksomhed. Kilde: IMD Dage

48 Barrierer for iværksætteraktivitet, (5) Danmark Indien Rusland For at understøtte iværksætteri er det vigtigt, at strukturerne i samfundet støtter op om nytænkning, og ikke skaber unødvendige barrierer for iværksætteraktiviteter. og er de lande, der har færrest barrierer for iværksætteraktiviteter. Danmark indtager i år en tredjeplads, hvilket er en fremgang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm.: Høje værdier indikerer mange lovfastsatte barrierer for iværksætteraktivitet. Kilde: IMD survey 2007 Virkelyst og iværksætteri Indeks 0-10 Venturekapitalinvesteringer i pct. af BNP, (gns.) 3.(2) Danmark Investeringer i virksomheders opstartsfase Adgang til risikovillig kapital er afgørende for iværksætteres mulighed for at realisere deres ideer og starte egen virksomhed. Særligt vækstiværksættere kan ofte have store kapitalbehov. er det land, der har bedst adgang til risikovillig kapital, foran. Efter fremgang de senere år, går Danmark i år lidt tilbage, og falder en enkelt plads til en tredjeplads. Kilde: Eurostat 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09 0,10 Pct. af BNP

49 48 Virkelyst og iværksætteri Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed, (24) Danmark Kina Rusland Indien Iværksættere, der starter ny virksomhed efter en konkurs, vokser hurtigere end andre nystartede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at det er let at komme i gang igen efter en konkurs. I forhold til sidste år er top tre uændret., og indtager de første tre pladser. Danmark indtager 11. pladsen. Det er en fremgang på 13 pladser, som skyldes, at der er lavet en række lovændringer i Danmark for at nedbringe den tid det tager at lukke en virksomhed. Anm.: Den anslåede tid det vil tage at behandle en konkurssag og lukke/reorganisere en konkursramt virksomhed ud fra en række forudsatte oplysninger om virksomheden. Kilde: World Bank, Doing Business År

50 Virkelyst og iværksætteri 49

51 50 Omkosninger og skat Landenes gennemsnitlige placering 29.(29) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for omkostninger og skat. og er de to lande, der klarer sig bedst på dette område begge med en gennemsnitlig placering som nr. 9. Danmark ligger på en absolut sidsteplads ud af de 29 lande med en gennemsnitlig placering som nummer Gns. placering

52 Omkostninger og skat Virksomheders konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark står her over for en dobbelt udfordring. Det høje danske omkostningsniveau stiller store krav til produktivitetsudviklingen samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomheder at belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark indtager for fjerde år i træk en klar sidsteplads inden for med hensyn til omkostninger og skat. OMKOSTNINGER OG SKAT 51 og indtager i år en delt førsteplads på området omkostninger og skat. Den amerikanske topplacering skyldes blandt andet en lav marginalskat og en meget høj grænse for, hvornår den øverste marginalskat sætter ind. s topplacering skyldes også en lav marginalskat og en lav samlet skatteindtægt. kommer ind på tredjepladsen, hvilket blandt andet skyldes en meget lav vækst i enhedsomkostningerne i de seneste år. Danmarks udfordringer i forhold til omkostninger og skat er mange og omfattende. Navnligt de høje marginalskatter på arbejdsindkomst er med til at fastholde Danmark på denne klare bundplacering. Marginalskatternes niveau mindsker incitamentet til at gøre en ekstra indsats, og gør det samtidigt vanskeligt for danske virksomheder at fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere fra ind- og udland. I den sammenhæng er det problematisk, at marginalskatterne desuden sætter meget tidligt ind i Danmark.

53 52 omkostninger omkostninger og OG skat SKAT Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2006 (2003) 21.(21) Danmark I en global verden er virksomheders konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Danmark har sammen med de højeste arbejdsomkostninger i verden, og står hermed over for større udfordringer end de øvrige lande med hensyn til produktivitet. Arbejdsomkostningerne pr. time i Danmark er ca. 10 USD højere end gennemsnittet for, hvilket skal ses i lyset af, at lønstigningerne i Danmark i en årrække har været højere end i mange andre europæiske lande. Danmarks placering er uændret i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Kilde: Svensk Næringsliv, oktober 2003 og april 2007 og DI-beregninger USD Årlig vækst i enhedsomkostninger, (gns.) 10.(10) Danmark Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. skiller sig med sin førsteplads ud ved, at produktiviteten for tredje år i træk har udviklet sig hurtigere end lønningerne, så enhedslønomkostningerne har været faldende. Det samme gør sig gældende i, som indtager andenpladsen. Lønomkostningerne i Danmark er generelt steget mere end produktiviteten i erhvervslivet, hvorfor Danmark i en årrække har oplevet en stor stigning i enhedslønomkostningerne. Danmark indtager igen i år en tiendeplads. Anm.: Enhedsomkostninger for hele økonomien. Kilde:, Economic Outlook Pct.

54 Samlet skatteindtægt i pct. af BNP, 2006 (2005) (2005) (2005) (2005) 28.(28) Danmark Skattetrykket har afgørende betydning for initiativ og virkelyst og dermed for den økonomiske vækst. Med et skattetryk på 20,6 procent af BNP overtager førstepladsen som landet med den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. Danmark havner endnu engang på 28. pladsen med et samlet skattetryk på 49,0 procent af BNP, der dog er faldet fra 49,7 procent. Hermed overgås vi kun af som landet med verdens højeste skattetryk. Måles skattetrykket i stedet på skatter og afgifter i forhold til værdiskabelsen i samfundet (bruttoværdiskabelsen) ligger det danske skattetryk på ca. 60 procent. Kilde:, Revenue Statistics 2007 Omkostninger og skat Pct. af BNP Effektiv marginalskat for højere lønnede*, (26) Danmark Niveauet for marginalskatter har afgørende betydning for, hvor dyrt det er for virksomhederne at ansætte højtuddannede medarbejdere. Flere af Danmarks konkurrenter har i de seneste år valgt at sænke marginalskatterne. Det skærper den globale konkurrence om kompetent arbejdskraft. ligger for fjerde år i træk på førstepladsen. Danmark rykker derimod endnu engang en plads tilbage og indtager i år en samlet 27. plads. Det indebærer, at lønmodtagere i Danmark, der tjener blot fem procent mere end en gennemsnitlig industriarbejder, skal betale 63 procent i skat af den sidst tjente krone. Den danske marginalskat er dermed blandt de højeste i verden samtidig med, at marginalskatten sætter ind meget tidligt i Danmark. * 2/3 over en gennemsnitlig industriarbejderløn i Danmark svarende til en årsløn på ca kr. (2006 niveau). Kilde:, Taxing Wages Pct.

55 54 omkostninger og skat Effektiv sammensat marginalskat (inkl. forbrugsskat) for højere lønnede*, (18) Danmark Den effektive sammensatte marginalskat angiver det reelle niveau for den skat, der møder højere lønnede, når de ud over den rene marginalskat også skal betale moms og afgifter på varer og tjenesteydelser. En høj, effektiv sammensat marginalskat hæmmer lysten til at starte egen virksomhed, til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og til at dygtiggøre sig. og ligger begge på et niveau omkring 46 procent, og indtager således førstepladsen og andenpladsen. I Danmark er den effektive sammensatte marginalskat på knap 74 procent. Det betyder, at der kun er godt 26 kr. tilbage efter skatter og afgifter af en ekstra indkomst på 100 kr. Danmark placerer sig dermed endnu engang i bunden, og overgås kun af og. * 2/3 over en gennemsnitlig industriarbejderløn i Danmark svarende til en årsløn på ca kr. (2006 niveau). Kilde: Skatteministeriet Pct. Topskattegrænse, ( ) Danmark Niveauet for, hvornår den højeste marginalskat sætter ind, har stor betydning for, hvor mange der rammes af den høje skat. indtager førstepladsen som det land, hvor den øverste marginalskat sætter senest ind. I sætter den øverste marginalskat først ind ved mere end ti gange en gennemsnitlig industriarbejders løn. Danmark indtager en 26. plads, kun overgået af, og. Den øverste marginalskat i Danmark sætter således ind allerede ved 1,05 gange en gennemsnitlig industriarbejders løn. Danmark er dermed et af de lande, hvor den øverste marginalskat sætter tidligst ind. Det betyder, at der i Danmark er mere end 43 procent af de fuldtidsbeskæftigede, som betaler den øverste marginalskat. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: Tax Database Andel af gennemsnitlig industriarbejders løn

56 Selskabskatteprocent, (12) Danmark Rusland Kina Indien Med globaliseringen får det stadig mindre betydning for virksomhederne, hvor de geografisk placerer deres aktiviteter. Størrelsen af et lands selskabsskatteprocent bliver derfor en mere betydningsfuld faktor i forbindelse med virksomhederne etableringsovervejelser.,, og indtager topplaceringerne. med en selskabsskat på blot 12,5 procent. Danmark ligger med en selskabsskatteprocent på 25 på en delt niendeplads. Dermed har Danmark oplevet en fremgang i forhold til sidste år, hvor Danmark blev placeret som nummer 12. Anm.: - og -gennemsnit er uvægtede gennemsnit. Kilde:, Tax Database 2007 og KPMG, Corporate Tax Rate Survey 2007 Omkostninger og skat Pct. Provenu af miljørettede afgifter i pct. af BNP, 2005 (2004) 28.(29) Danmark Miljørettede afgifter er en omkostning for virksomhederne, og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. er det land, der har det laveste provenu af miljørettede afgifter, skarpt forfulgt af. Herefter følger på tredjepladsen. Danmark indtager en 28. plads med et afgiftstryk, der er over det dobbelte af gennemsnittet blandt -landenes. Det er kun, som har højere miljørettede afgifter end Danmark. Kilde:, /EEA database, januar Pct. af BNP

57 56 omkostninger og skat Omfanget af miljøregulering, (27) Danmark Administrative miljøregler kan være både besværlige og dyre at leve op til, og udgør derfor en konkurrencemæssig byrde for virksomhederne. Navnlig strenge indberetningskrav kan være problematiske. Den laveste grad af miljøregulering finder man i, og. Danmark og indtager en delt sidsteplads, hvad angår omfanget af miljøregulering. De høje danske miljøafgifter er således ledsaget af store administrative byrder i forbindelse med overholdelse af de miljømæssige regler. Siden sidste år er Danmark gået en plads tilbage, og er blevet overhalet af. Rusland Kina Indien Anm.: Høje værdier indikerer stram regulering. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Elpriser for industrien, 2006 (2005) (2005) 19.(22) Danmark Rusland Indien (2004) Prisen på el er et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne, og har stor betydning for deres lokalisering. er det -land, som har de laveste el-priser for industrivirksomheder. Herefter følger,, og. Elpriserne for danske virksomheder ligger fortsat i den høje ende som følge af afgifter og merudgifter til vedvarende energi. Danmark er dog gået tre pladser frem i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IMD 2007, Eurostat og IMF 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 0,14 0,16 0,18 USD pr. kwh

58 Energiintensitet, (2) Danmark Indien Kina Rusland Et lavt energiforbrug i forhold til BNP er et tegn på, at virksomhederne er i stand til at udnytte energien effektivt. er for tredje år i træk det land, der har den laveste energiintensitet. Danmark indtager en andenplads, efterfulgt af på tredjepladsen. Danmarks flotte placering kan delvist forklares med udgangspunkt i landenes forskellige erhvervsstruktur. Men selv når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder meget energieffektive. Kilde: IMD 2007 Omkostninger og skat kj pr. USD af BNP CO 2 -udledningstilladelser iflg. Kyoto-aftalen 25.(25) Danmark Rusland Kyoto-aftalen indebærer, at industrilandene frem til 2012 samlet set skal nedsætte udledningen af drivhusgasser med fem procent i forhold til udledningen i Kyoto-aftalen trådte i kraft i februar Danmark er blandt de lande, der har forpligtet sig hårdest ved at have lovet at reducere sin udledning med 21 pct. I 2012 må Danmark således kun udlede 79 pct. af udledningen i Anm.: -landenes reduktionsmål er iflg. EU's interne fordelingsnøgle, for det tilfælde at hele ikke opnår reduktionen på otte pct. til indeks 92. Kilde: FCCC Pct. af udledningen i 1990

59 58 Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering 5.(4) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for internationalisering og åbenhed. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nummer 5. Danmark har en gennemsnitlig placering på 10, hvilket rækker til en femteplads blandt landene. Illustration rammevilk og åbenhe Figuren vi snitlige pla 12 indikat på de følg er d bedst, me placering gennemsn hvilket sam 4. plads Gns. placering

60 Internationalisering og åbenhed Globalt udsyn og åbenhed overfor fremmede ideer er en vigtig succesfaktor i den stigende internationale arbejdsdeling. Kun ved at deltage aktivt i globaliseringen kan danske virksomheders fremtidige konkurrenceevne sikres. Danmark opnår i år en samlet femteplads i kategorien internationalisering og åbenhed, hvilket er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste år. INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 59 fremstår igen i år klart som det land, der klarer sig bedst i forhold til internationalisering og åbenhed. Topplaceringen bygger blandt andet på en god evne til at tiltrække udenlandske højtuddannede, stor kulturel åbenhed og en topplacering inden for ejerskab af udenlandske opfindelser. indtager andenpladsen med relative styrker inden for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, samt store investeringer i udlandet og særligt i nye markeder. På tredjepladsen følger med blandt andet en høj grad af handelsfrihed. Danmark indtager en femteplads, hvilket blandt andet skyldes en meget positiv indstilling til globaliseringen. Til gengæld halter Danmark fortsat bagefter de fleste lande med hensyn til eksport til nye markeder uden for.

61 60 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser, 2005 (2004) (2002) 11.(11) Danmark (2003) (2004) Andelen af udenlandske studerende på videregående uddannelser er et udtryk for, i hvor høj grad universiteter deltager i den internationale videndeling, og formår at tiltrække dygtige studerende på grund af et højt videnniveau. indtager lige som sidste år en klar topplacering, efterfulgt af og. Danmark ligger på en 11. plads lidt under EU gennemsnittet med 7,5 procent udenlandske studerende. Det er en uændret placering i forhold til sidste år. Rusland (2004) Indien (2003) Kilde:, Education at a Glance 2005, 2006 og Pct. af alle studerende Attraktivt arbejdsmarked for udenlandske højtuddannede, (22) Danmark Rusland Kina Indien For at blive succesfuld i en globaliseret verden er det afgørende at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Danmark skal derfor fremstå som et attraktivt land at arbejde og bo i. er det land, som virker mest tiltrækkende på højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, fulgt af og Danmark indtager i år en 15. plads, hvilket er fem pladser bedre end sidste års Globaliseringsredegørelse. Der er derfor noget, der tyder på, at Danmark har forbedret sig på dette vigtige parameter. Men der er fortsat lang vej, før det danske arbejdsmarked fremstår blandt de mest attraktive for udenlandsk arbejdskraft. Anm.: Høje værdier indikerer, at arbejdsmarkedet er attraktivt for udenlandske højtuddannede. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

62 Indstilling til globalisering, (3) Danmark En positiv indstilling til globaliseringen er med til at fremme virksomhedernes muligheder for at drage fordel af globaliseringen. er det land, hvor virksomhedsledere er mest positivt indstillet over for globaliseringen. Danmark opnår i år en andenplads, og rykker dermed forbi. Danskerne går altså til globaliseringen med en positiv tilgang, hvilket er en væsentlig konkurrencefordel for de danske virksomheder i en globaliseret verden. INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 61 Indien Kina Rusland Anm.: Høje værdier indikerer positiv holdning til globalisering. Kilde: IMD survey Indeks 0-10 Kulturel åbenhed, (8) Danmark Kina Indien Rusland Globaliseringen giver danske virksomheder adgang til nye samarbejdspartnere over hele kloden. Kulturel åbenhed er derfor vigtig for at kunne deltage aktivt i globaliseringen., og vurderes lige som i 2007 til at være de kulturelt mest åbne lande. Danmark opnår i år en ottendeplads, hvilket er uændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af åbenhed overfor fremmede idéer. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

63 62 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Diskrimination (race, køn, etc.), (10) Danmark Lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst, alder mv. er en vigtig forudsætning for at have et velfungerende samfund. Denne indikator angiver virksomhedslederes vurdering af diskrimination i det land, hvor deres virksomhed ligger. indtager førstepladsen som det land, hvor der vurderes at være den laveste diskrimination. Danmark er kravlet adskillige trin op på listen og indtager i år en fjerdeplads mod en tiendeplads sidste år. Dermed har Danmark for tredje år i træk forbedret sin placering på listen. Indien Rusland Kina Anm.: Høje værdier indikerer, at diskrimination er et udbredt problem i samfundet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10 International handelsfrihed, (12) Danmark Kina Indien Rusland CATO's indeks for international handelsfrihed måler, om rammebetingelserne støtter op om virksomhedernes internationalisering, eksport- og importaktiviteter. Det fokuserer både på aspekter som toldbarrierer og andre handelshindringer, men også på hindringer for udenlandske investeringer m.m., og er de lande, hvor den internationale handelsfrihed er størst. Danmark indtager i år en niendeplads, hvilket er en forbedring på tre pladser i forhold til sidste år. Fremgangen dækker dog snarere over, at andre europæiske lande som, og er gået tilbage. Således er Danmarks værdi på CATO's indeks faldet i sammenligning med 2007 på trods af fremgangen. Anm.: Høje værdier indikerer få barrierer for international handel. Kilde: CATO, Economic Freedom of the World Indeks 0-10

64 Effektive toldmyndigheder, (1) Danmark Effektive toldmyndigheder sikrer en uproblematisk handel på tværs af landegrænser, og er derfor en forudsætning for virksomhedernes internationale engagement. Virksomhedsledere i Danmark vurderer i højere grad end i noget andet land, at de danske toldmyndigheder er effektive. Danmark fastholder derved den førsteplads, som landet har haft i de seneste tre år. INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 63 Kina Indien Rusland Anm.: Høje værdier indikerer, at toldmyndighederne muliggør effektiv varehandel. Kilde: IMD survey Indeks 0-10 Udenrigshandel (eksport + import) i pct. af BNP, (8) Danmark Kina Rusland Indien extra Små lande har typisk en relativt større udenrigshandel end store lande. Et beskedent hjemmemarked tvinger virksomheder til at se ud over landegrænsen for at finde kunder. Tilsvarende betyder den omfattende specialisering i erhvervslivet, at mange produkter ofte slet ikke produceres i små lande, og derfor nødvendigvis må importeres., og indtager i år henholdsvis første- anden- og tredjepladsen i denne kategori. I forhold til Danmarks beskedne størrelse er den danske udenrigshandel ikke ret stor. Det er tankevækkende, at udenrigshandelen ikke fylder mere i den danske økonomi end i et land som, der er betydeligt større. Danmark indtager i år en niendeplads, hvilket er en enkelt plads dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Verdensbanken og Eurostat Pct. af BNP

65 64 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Eksport i pct. af BNP, (9) Danmark Et lands eksportandel angiver, i hvor høj grad landet deltager i den internationale arbejdsdeling. Små lande har typisk en større eksportandel end større lande, fordi hjemmemarkedet er for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. er det land, som har den største eksportandel i forhold til landets BNP. Herefter følger og. Danmark ligger i år på en tiendeplads, og går dermed en enkelt placering tilbage i forhold til sidste år. Kina Rusland Indien extra Kilde:, Verdensbanken og Eurostat Pct. af BNP Eksport til nye markeder (ikke--lande), (21) Danmark En række nye markeder uden for har meget høje vækstrater i deres import, og udviklingen i eksporten hænger derfor i høj grad sammen med evnen til at nå ud til disse markeder. s og s topplaceringer skal ses i lyset af deres gunstige geografiske placering med kort afstand til højvækstmarkederne i Asien ikke mindst Kina. Sammenlignet med lande som, og fylder den danske eksport til lande uden for relativt lidt i det samlede danske eksportbillede. Danmark indtager derfor en beskeden 19. plads inden for, hvilket dog dækker over en fremgang på to pladser. Kilde:, STAN Bilateral Trade Database Pct. af samlet eksport

66 Direkte investeringer fra udlandet i pct. af BNP, (9) Danmark Globaliseringen er kendetegnet ved, at der investeres stadigt mere på tværs af landegrænser. Udviklingen skal ses i lyset af ønsket om at styrke båndene til de udenlandske kunder, og drage fordel af de gunstige produktionsforhold i andre dele af verden. udmærker sig ved at være det -land, hvor udenlandske investeringer fylder klart mest i økonomien. Lande som, og ligger også højt. Danmark ligger i år på en niendeplads inden for, og opnår herved den samme placering som i Globaliseringsredegørelsen INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 65 Rusland Kina Indien Kilde: UNCTAD, World Investment Report 2007 og IMF Pct. af BNP Direkte investeringer i udlandet i pct. af BNP, (9) Danmark Kina Indien Direkte investeringer i udlandet er et tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Det kan dog også være et tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. indtager førerpositionen med hensyn til investeringer i udlandet, idet beholdningen af schweiziske investeringer i udlandet i 2006 udgjorde mere end 140 procent af det schweiziske BNP. har hermed investeret mere end tre gange så meget i udlandet som gennemsnittet for EU-landene relativt set. Danmark placerer sig med en ottendeplads i den øvre halvdel blandt -landene, men der er fortsat langt op til de førende lande. Kilde: UNCTAD, World Investment Report Pct. af BNP

67 66 Internationalisering og åbenhed Direkte investeringer i nye markeder i pct. af BNP, ( ) Danmark (2002) (2002) (2002) En stadigt større del af de direkte investeringer foretages på de nye vækstmarkeder uden for. Sådanne investeringer kan blandt andet begrundes i lave lønomkostninger på disse markeder, men har også i høj grad som mål at få del i den høje vækst på disse markeder. er lige som de foregående år det land, der har investeret mest i nye markeder, fulgt af og. Danmark indtager en sjetteplads, og er derfor med i den bedre ende i forhold til dette benchmark. Ny opgørelsesmetode Kilde:, International Direct Investment 2006 og IMF Pct. af BNP Udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser, (gns.) 15.(15) Danmark En høj grad af udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser kan være et tegn på, at landet deltager i den globale videndeling., og har den højeste grad af udenlandsk ejerskab af opfindelser. Den laveste grad af udenlandsk ejerskab af opfindelser har. Dette kan være et tegn på, at landet er koblet af den internationale videndeling. Danmark indtager i år en 15. plads, hvilket er uændret i forhold til det foregående år. Kina Indien Kilde:, Patent Database, juni Pct.

68 Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser, (gns.) 11.(12) Danmark Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser siger noget om, hvorvidt landet deltager i videnudveksling og samarbejde over landegrænser, og dermed har en aktiv tilgang til globaliseringen. og skiller sig klart ud som lande, hvor man i høj grad ejer opfindelser i udlandet. Det kan til dels forklares ved, at mange holdingselskaber er placeret i disse lande. Danmark ligger på en 11. plads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Internationalisering og åbenhed 67 Kina Indien Kilde:, Patent Database, juni Pct. Andel af patenter med udenlandske samarbejdspartnere, (gns.) ( ) 14.(13) Danmark Andelen af patenter med udenlandske samarbejdspartnere er en indikator for, i hvor høj grad landet er koblet på samarbejde om viden i globaliseringen., og er de tre lande, hvor andelen af patenter med udenlandske samarbejdspartnere er størst. Danmark går en enkelt plads tilbage til en 14. plads. Indien Kina Kilde:, Patent Database, juni Pct.

69 68

70 Investeringsstrømme i en global verden Investeringsstrømme 69 Siden årtusindeskiftet er de transnationale investeringer vokset godt dobbelt så hurtigt som den globale produktion, og udgør nu ca. 25 pct. af det globale BNP. Investeringerne ind og ud af Danmark er firedoblet i løbet af blot 10 år, og interessen for at investere på tværs af landegrænser vil efter al sandsynlighed tage yderligere til i de kommende år. Investeringer på tværs af landegrænser er med til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af verdens ressourcer, og er en afgørende forudsætning for de europæiske virksomheders muligheder for at drage nytte af den internationale arbejdsdeling. Den øgede internationalisering i erhvervslivet har derfor været ledsaget af en kraftig økonomisk fremgang til fordel for såvel forbrugere som virksomheder. Investeringer vokser voldsomt Investeringer skaber udvikling Men de internationale kapitalstrømme er under hastig forandring i disse år, og udviklingen giver anledning til en heftig politisk debat. Navnlig udsigten til en mere aktiv investeringsadfærd blandt statsejede fonde i Kina, Rusland og en række arabiske lande skaber bekymring. Politikere i flere toneangivende vestlige lande har i den sammenhæng opfordret til øget kontrol med internationale investeringer. En øget protektionisme med hensyn til muligheden for at investere i Europa vil mindske de europæiske landes mulighed for at tiltrække udenlandsk kapital og knowhow. Samtidig vil en sådan politik gøre det vanskeligere for europæiske virksomheder at argumentere for lettere adgang til at investere i en række tredjelande. En øget international arbejdsdeling er forbundet med et enormt velstandspotentiale for både borgere og virksomheder over hele verden. Protektionisme og hensyn til kortsigtede særinteresser må ikke stå i vejen for en realisering af potentialet. Protektionisme er ikke vejen frem Velstandspotentiale skal realiseres

71 70 INVESTERINGSSTRØMME Vesten har fortsat et stort velstandsforspring -landene har ikke monopol på ejerskab De globale investeringsstrømme skal ses i lyset af fordelingen af den globale velstand og forskellene i opsparings- og investeringstilbøjeligheden rundt om i verden. Langt den overvejende del af de internationale investeringer sker i dag i form af fusioner og overtagelse af eksisterende virksomheder. Mere end 80 pct. af de globale investeringsstrømme kan derfor også henføres til private investorer i vestlige lande som følge af de vestlige landes enorme velstandsforspring Investeringsstrømme domineres af fusioner og opkøb i vestlige lande Direkte investeringer , mia. USD Øvrige investeringer Fusioner og opkøb lande Lande uden for Kilde: UNCTAD og DI Globale ubalancer får konsekvenser Men de internationale kapitalstrømme er under forandring. De aktuelle ubalancer i fordelingen af den globale vækst og opsparing vidner om, at fremtidens investeringer i stigende grad vil blive foretaget af aktører i lande, der ikke traditionelt har været aktive investorer på de globale markeder. Opsparingsoverskud skal investeres Statsfondenes midler vokser voldsomt Statslige investeringsfonde vinder frem Fremvæksten af en række statslige investeringsfonde (Sovereign Wealth Funds) 1 i Kina, Rusland og oliestaterne i Mellemøsten til forvaltning af landenes enorme opsparingsoverskud vidner om, at udviklingen allerede er godt i gang Fondenes aktiver udgør allerede i dag godt mia. USD, og da der ikke er udsigt til en reduktion af ubalancen i de globale handelsstrømme lige foreløbig, vil fondenes midler efter al sandsynlighed fortsætte med at vokse voldsomt i de kommende år. Goldman Sachs forventer i den sammenhæng, at fondenes aktiver vil runde mia. USD i En sådan udvikling vil naturligvis give genlyd på de finansielle markeder. 1 De statslige investeringsfonde er fortrinsvis baseret på udenlandsk valuta uden eksplicitte gældsforpligtelser og er samtidig karakteriseret ved en relativ stor risikovillighed og deraf følgende lang tidshorisont for deres investeringer

72 Statslige investeringsfonde aktiver (mia. USD) Etableringsår De Forende Arabiske Emirater Abu Dhabi Investment Authority mia 1976 Singapore Government of Singapore Investment Corp Government Pension Fund - global Kina State Foreign Exchange Investment Corp. * Saudi Arabien Fonden har intet officielt navn 250 Kuwait Future Generation Fund Rusland Stabilization Fund of the Russian Federation Singapore Temasek Holdings Kina Central Huijin Investment Company Qatar Qator Investment Authority Algeriet revenue Regulation Fund Future Fund USa alaska Permanent Fund Kuwait General Reserve Fund Brunei Brunei Investment Agency Korea Korea Investment Corporation Malaysia Khazanah Nasional Kazakhstan National Oil Fund Venezuela National Development Fund alberta Heritage Savings Trust Fund Iran Oil Stabilization Fund Superannuation Fund Investeringsstrømme 71 Note: * etableret ved udgangen af 2007 Kilde: Peterson Institute of International Economics og IMF Nye investorer vækker bekymring Den massive kapitalopbygning i de ikke-vestlige lande, og ikke mindst statsfondenes øgede betydning for de finansielle markeder, vækker bekymring blandt beslutningstagere i mange vestlige lande. Frygten for de nye investorers fremmarch skal ses i lyset af, at de statslige fonde ikke længere er koncentreret omkring de mere eller mindre vestligt orienterede økonomier i Mellemøsten og Asien. Kina og Rusland er nu for alvor trådt ind på banen, og disse lande har i sagens natur en helt anden politisk og økonomisk tyngde end mindre stater som Kuwait og Singapore. Flere beslutningstagere nærer i den sammenhæng bekymring for, at fondene kan blive anvendt med henblik på at tjene politiske formål, eksempelvis i form af erhvervelse af strategiske industrier i Vesten herunder virksomheder inden for energisektoren. Frygten forstærkes af disse fondes manglende åbenhed, som ellers er implementeret i eksempelvis den norske statslige investeringsfond. Kina og Rusland kommer nu også på banen Frygt for politisk indblanding

73 72 INVESTERINGSSTRØMME Behov for fælles retningslinjer Kapitalopbygning skyldes vestligt overforbrug En fremtidssikret investeringsstrategi En fremtidssikret udvikling i internationale kapitalstrømme forudsætter, at investeringer reguleres efter fælles retningslinjer baseret på gensidighed og åbenhed. Inden man giver sig til at gennemføre mere eller mindre panikagtige indgreb med henblik på at dæmme op for de nye investorer fra ikke-vestlige lande, er der samtidig to ting, man må gøre sig klart: For det første er den voldsomme vækst i statsfondenes midler en naturlig konsekvens af de ubalancer, der i øjeblikket kendetegner den globale økonomi. En række vestlige lande med i spidsen har nu gennem en årrække gennemført en historisk forbrugsfest baseret på lånte penge, mens lande som Kina, Rusland og oliestaterne i Mellemøsten omvendt har øget deres opsparing kraftigt. Velstandsforskydningen er hermed en naturlig konsekvens af de globale forbrugs- og opsparingsmønstre. Kommercielle interesser Samtidig er det ikke uvæsentligt at nævne, at statslige investeringsfonde nu efterhånden har været en del af den globale finansverden i mere end 50 år 2, og godt to tredjedele af statsfondenes midler kan henføres til fonde, der er etableret før årtusindeskiftet. Frem til i dag har der endnu ikke været nogen indikationer på, at fondenes adfærd skulle have været drevet af andet end kommercielle motiver. Velstand og ejerskab er tæt forbundet BRIK-landene stormer frem Den økonomiske verdensorden under forandring I en verden med privat ejendomsret må fordelingen af ejerskab i sidste ende afspejle fordelingen af velstand. Den voldsomme velstandsfremgang i en række tidligere og nuværende udviklingsøkonomier i disse år må derfor også før eller siden få konsekvenser for de internationale investeringsstrømme. Navnlig den økonomiske udvikling i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) giver genlyd på de internationale kapitalmarkeder. Inden for de seneste tre år er BRIK-landenes eksport vokset dobbelt så hurtigt som eksporten fra verdens øvrige lande, og intet tyder på, at dette billede vil ændre sig foreløbig. Tværtimod må udviklingslandenes andel af den globale handel formodes at stige yderligere i takt med, at landenes økonomier bliver mere diversificerede og integrerede i den globale økonomi. En sådan udvikling kan naturligvis ikke undgå at få konsekvenser for fordelingen af den globale velstand. 2 Kuwait etablerede den første fond helt tilbage i 1953, og har bl.a. været aktionær i Daimler Benz siden 1969

74 Den økonomiske verdensorden 2006 FDI beholdning 2006 Varehandel 2006 mia. USD Andel i pct. mia. USD Andel i pct. Verden , , , , , , , ,2 Hong Kong 689 5, , , , , , , , , , , ,4 Rusland 157 1, ,5 Brasilien 87 0, ,1 Kina 73 0, ,0 Indien 13 0, ,0 Investeringsstrømme 73 Kilde: UNCTAD, IMF og Di Eftersom de internationale beholdninger af investeringer skal ses i lyset af de historiske vare- og kapitalstrømme, vil der altid være en vis tidsforskydning mellem velstandsskabelse og velstandsbeholdninger. Den voldsomme velstandsfremgang i udviklingslandene de seneste år har derfor endnu ikke givet sig udslag i nogen nævneværdige magtforskydninger, for så vidt angår beholdningen af direkte investeringer i udlandet. Tidsforskydning mellem vækst og velstand Investorer i, og har på denne måde fortsat kontrol med langt flere aktiver i udlandet, end udenlandske investorer kontrollerer i hvert af deres hjemlande. Modsat har lande som Kina, og Brasilien et betydeligt overskud på deres investeringsbalance over for udlandet.

75 74 INVESTERINGSSTRØMME De globale investeringsbalancer Nettobeholdning af direkte investeringer (mia. USD), 2006 Nettomodtagere nettoafsendere 1. Kina Brasilien Singapore Hong Kong Danmark 12 Kilde: UNCTAD, 2007 Ubalancer får konsekvenser Men fordelingen af globalt ejerskab må nødvendigvis afspejle fordelingen af velstand, og de aktuelle ubalancer i de globale varestrømme indikerer, at fordelingen af velstand er under forandring. Stadig større ubalancer i verdensøkonomien I en global verden vil der altid være en vis ubalance i kapital- og varestrømme som følge af konjunktursvingninger, valutakursændringer mv. De kortsigtede ubalancer er med til at sikre en stabil økonomisk udvikling med en mere effektiv udnyttelse af verdens ressourcer og har ingen særlig betydning for fordelingen af verdens velstand. Globale ubalancer fordoblet Ubalancerne mellem forbrug, opsparing og investeringer i verdens regioner er imidlertid kraftigt stigende. Inden for de seneste 10 år er det samlede underskud 3 i verdens låntagernationer fordoblet og udgør nu tre procent af det globale BNP. En sådan ubalance vil før eller siden få mærkbare konsekvenser for udviklingen i verdensøkonomien. Eftersom et underskud i dag i sagens natur må modsvares af et tilsvarende overskud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at tilpasningsprocessen vil give genlyd over hele kloden. 3 Nettofinansieringsbehov.

76 3,0 2,5 2,0 1,5 Stigende ubalancer i verdensøkonomien Nettofinansieringsbehov i lande med underskud på betalingsbalancen i pct. af verdens BNP Investeringsstrømme 75 1,0 0,5 0,0 Anm.: 115 lande havde i 2007 underskud på deres betalingsbalance over for udlandet, som blev opvejet af et tilsvarende overskud i 61 lande. Det samlede under-/overskud udgjorde ca mia. USD. Kilde: IMF og DI Ubalancerne er særligt tydelige for så vidt angår verdens to største økonomier: og Kina. I øjeblikket indtager både positionen som verdens største låntager og nettoinvestor. Tilsvarende fremstår Kina som verdens største nettomodtager af investeringer til trods for, at de i øjeblikket er suveræn indehaver af verdensrekorden i betalingsbalanceoverskud. En bemærkelsesværdig situation, som ikke er holdbar på lang sigt. Situationen er uholdbar alene tegner sig for godt halvdelen af det globale underskud, og udviklingen i den amerikanske økonomi sammenholdt med et kraftigt fald i investorernes home bias 4 op gennem 90erne fremhæves derfor ofte som de væsentligste årsager til de aktuelle ubalancer i verdensøkonomien. har gennem de seneste år oplevet en kraftig fremgang i såvel det private som det offentlige forbrug. Stigningen i forbruget skal ses i lyset af en gunstig udvikling på både arbejdsmarkedet og kapitalmarkedet. Forbrugsfremgangen har imidlertid været langt større, end de disponible indkomster umiddelbart har kunnet retfærdiggøre. Opsparingskvoten er derfor faldet markant, og har i dag den laveste opsparingskvote blandt G7 landene. Lav amerikansk opsparing En stor del af forbrugsfremgangen har været rettet mod importvarer, og s import er gennem mange år vokset betydeligt hurtigere end eksporten. Konsekvensen har været et massivt underskud på betalingsbalancen, der i 2007 nåede en historisk verdensrekord på 780 mia. USD 5 svarende til ca. 50 pct. af den samlede amerikanske eksport af varer og tjenesteydelser eller godt fem procent af BNP. Rekordstort underskud på betalingsbalancen 4 Home Bias er et udtryk for opsparernes umiddelbare præference for at investere i indenlandske frem for udenlandske værdipapirer. Det kraftige fald i home bias op gennem 90erne skal ses i lyset af liberaliseringen af de internationale kapitalstrømme samt indsnævringen af tid og rum, som er fulgt i kølvandet på fremskridtene inden for informations- og kommunikationsteknologien 5 Consensus Economics, november 2007

77 76 INVESTERINGSSTRØMME Ubalancerne kan nemt blive større Navnlig det øgede amerikanske underskud i handlen med Kina har givet anledning til eftertanke. Den amerikanske import fra Kina er i dag godt seks gange større end den kinesiske import fra, og uden væsentlig forandring i amerikanernes opsparingsstrategi og/eller en revaluering af renminbien vil ubalancerne hurtigt vokse sig endnu større. og Kina er ansvarlig for en stor del af ubalancen Saldo på betalingsbalancens løbende poster (mia. USD) Kinesisk overskud Amerikansk underskud Kilde: IMF og Kina ikke alene om at skabe global ubalance Olienationers opsparing øget markant Den store og stigende ubalance i handlen mellem verdens to største handelsnationer er det tydeligste tegn på den stigende ubalance i verdensøkonomien, men er langt fra den eneste årsag til den tiltagende ubalance. En række andre store industrinationer som,, og kæmper i øjeblikket også med massive underskud på deres betalingsbalance over for udlandet. Modsat har flere års økonomisk stagnation i den indenlandske efterspørgsel i og bevirket, at disse to lande har opbygget massive betalingsbalanceoverskud. Hertil kommer, at den seneste tids råvareprisstigninger har ført til en yderligere styrkelse af olienationernes i forvejen enorme betalingsbalanceoverskud pe

78 Største ubalancer i verdensøkonomien 2007 (Betalingsbalance, løbende poster) Største overskud Mia (USD) Pct. Største underskud Mia (USD) Pct. af BNP 1. Kina , , , , , ,5 4. SaudiArabien 83 22, ,7 5. Rusland 73 5, , , , , , , ,7 9. De Forenede Arabiske Emirater 43 22,6 9. Indien -23-2,1 10. Singapore 41 27,0 10. Rumænien ,8 Investeringsstrømme 77 Kilde: IMF, World Economic Outlook 2007 Globale ubalancer får konsekvenser for alle Langsigtet global balance forudsætter, at der skabes større overensstemmelse mellem forbrug, opsparing og investering i de forskellige dele af verden og ikke kun mellem og Kina om end disse lande indtager en særlig rolle i den globale arbejdsdeling. og Kina indtager nøgleroller En balanceret udvikling i de globale vare- og kapitalstrømme forudsætter både en øget opsparing i flere af de højtudviklede lande og en øget indsats for at øge kapitalmarkedernes effektivitet i lavindkomstlandene. Eksperter peger i den sammenhæng på, at øget amerikansk opsparing og en løbende opskrivning af den kinesiske valuta vil være vigtige og afgørende skridt på vejen mod at skabe en større global balance. Men iagttagerne fremhæver samtidig, at isolerede tiltag ikke nødvendigvis vil løse problemet, da udfordringerne har en meget global karakter. Et forsøg på at genoprette balancen gennem yderligere nedskrivning af dollaren vil føre til, at en stor del af de aktuelle underskud vil blive flyttet til de europæiske lande gennem en svækkelse af deres konkurrenceevne. Tilsvarende vil en revaluering af den kinesiske valutakurs blot føre til, at en del af den produktion, der i dag finder sted i Kina, forrykkes til andre lavindkomstlande 6. Forsøg på at genoprette balancen gennem tilpasning af valutakurserne er derfor ikke uproblematisk. Trods øget erkendelse af, at de nuværende ubalancer i den globale økonomi er uholdbare på længere sigt, er der derfor ikke umiddelbart udsigt til, at ubalancerne i den globale økonomi vil blive mindre i de kommende år. Tværtimod tyder de seneste prognoser på, at betalingsbalanceoverskuddet i Kina, Ensidige tiltag er problematiske Globale ubalancer forsvinder ikke af sig selv 6 Hertil kommer, at kinesernes incitament til at revaluere deres valuta er stærkt begrænset som følge af de senere års massive opkøb af amerikanske statsobligationer. En revaluering på f.eks. 30 pct. ville eksempelvis medføre et øjeblikkeligt kapitaltab svarende til ca. 10 pct. af det kinesiske BNP (Ferguson 2005)

79 78 INVESTERINGSSTRØMME Rusland og de olieeksporterende lande i Mellemøsten vil vokse til omkring 750 mia. USD i 2008 en stigning på ca. 70 mia. USD i forhold til overskuddet i Fremtidens kapitalstrømme vil se anderledes ud Et overskud på et lands betalingsbalance er udtryk for, at landets tilgodehavender i udlandet øges, men er ikke nødvendigvis ensbetydende med en øget kontrol over verdens økonomiske aktivitet i hvert fald ikke på kort sigt. Mange former for kapital Investeringer med et aktivt ejersigte (FDI 7 ) tegner sig kun for ca. 20 pct. af de samlede internationale kapitalstrømme 8, mens mere passive former for kapitaloverførsler som portefølje investeringer eller akkumulering af internationale reserver tegner sig for de resterende 80 pct. En vurdering af udviklingen i kontrollen med verdens kapitalressourcer må derfor tage udgangspunkt i andet og mere end blot en opgørelse af fordelingen af FDI. Tætte økonomiske bånd mellem og Kina Enorme internationale reserver Massive forskelle i de internationale kapitalstrømme De konkrete strømme af aktive og passive investeringer varierer kraftigt fra region til region og skal ses i lyset af forskellene i kapitalmarkedernes udvikling og koncentrationen af verdens finansielle kompetencer. Samtidig har de tætte økonomiske bånd mellem og flere af de helt store långivernationer med Kina og de rige oliestater i spidsen givet disse lande et selvstændigt motiv til at understøtte den økonomiske udvikling i gennem passiv erhvervelse af amerikansk gæld. Mange af de mindre udviklede lande har gennem de senere år opbygget betydelige internationale reserver med henblik på at forsikre sig mod en gentagelse af den finansielle krise i slutningen af 90erne. Samtidig har landene hverken været økonomisk eller finansielt rustet til at foretage direkte investeringer i større udstrækning, hvilket tydeligt afspejles i de internationale kapitalstrømme. Forskellene er slående. I 2006 var Kinas internationale reserver næsten 15 gange højere end beholdningen af udenlandske direkte investeringer, mens samme år kun rådede over internationale reserver svarende til ca. to procent af værdien af deres direkte investeringer i udlandet. I Danmark er forholdet mellem direkte investeringer og internationale reserver en til fem. 7 FDI er defineret som direkte investeringer, hvor der erhverves en ejerandel på mindst 10 pct 8 Baseret på ændringer i årsbeholdninger

80 Store forskelle i de internationale kapitalstrømme Beholdning af Internationale Reserver/FDI investeringer reserver (ratio) i udlandet (mia. USD) (mia. USD) lande ,2 Ikke lande ,5 Danmark , ,02 Kina ,23 Investeringsstrømme 79 Kilde: UNCTAD og DI Forskellene i kapitalbeholdningerne indikerer, at de aktuelle ubalancer i de globale varestrømme endnu ikke har haft afgørende indflydelse på de reelle ejerforhold i verden. Trods en fordobling af de mindre udviklede landes ejerandel for så vidt angår verdens internationale reserver i løbet af blot 10 år, kan kun 15 pct. af verdens direkte investeringer fortsat henføres til investorer uden for -kredsen. En tankevækkende lav andel set i lyset af, at ca. 40 pct. af fremgangen i verdensøkonomien de seneste fem år alene kan tilskrives udviklingen i BRIK-landene. Fortsat kun få tegn på forandringer i fordelingen af ejerskab Nye økonomier kontrollerer en stadig større del af de globale reserver Andel af verdens internationale reserver som kontrolleres af lande uden for (pct.) Internationale reserver Direkte investeringer 0 Kilde: IMF og UNCTAD Meget tyder da også på at udviklingslandene vil begynde at opsøge en mere aktiv investeringsstrategi i de kommende år. I mange lande har de passive reserver allerede for længst nået et niveau, hvor en yderligere opbygning ikke længere kan forsvares med udgangspunkt i hensynet til at sikre økonomisk stabilitet. Nye hensyn som økonomisk afkast får derfor stadig større betydning for forvaltningen af landenes øgede velstand, og incitamentet til at opsøge en mere aktiv investeringsstrategi er stort. Ingen tørst efter yderligere reserver personer

81 80 INVESTERINGSSTRØMME Passiv strategi koster Kina 50 mia. USD om året Kina bliver en aktiv investor Kina er et af de lande, som har det absolut største incitament til at revurdere sin nuværende investeringsstrategi. Den aktuelle strategi, hvor løbende betalingsbalanceoverskud mere eller mindre blindt omsættes i yderligere internationale reserver, er forbundet med enorme offeromkostninger. I 2006 kunne velfærdstabet af den passive formueforvaltning opgøres til ca. 50 mia. USD 9, og uden en markant forandring af strategien vil tabet fortsætte med at vokse i ekspresfart. En sådan udvikling er naturligvis ikke holdbar på længere sigt. Meget tyder da også på, at kineserne er godt i gang med at revurdere deres aktuelle investeringsstrategi og vil indtage en langt mere aktiv rolle på de finansielle markeder i fremtiden. Kinesiske reserver opbygget af massivt betalingsbalanceoverskud Mia. USD Reserver Akkumuleret overskud Kilde: IMF og DI BRIK landenes investeringer vil vokse markant En mere offensiv investeringsstrategi fra Kina og fra andre ressourcerige udviklingslande vil uden tvivl give genlyd på de globale markeder. Economist Intelligence Unit forventer i sin seneste prognose, at BRIK-landenes direkte investeringer i udlandet (FDI) vil tredobles inden for de kommende fem år. Kina forventes at stå for godt halvdelen af stigningen, men også de russiske investeringer i udlandet forventes at vokse markant i de kommende år blandt andet som følge af udsigten til fortsat høje olieindtægter. 1 9 Kilde: McKinsey Quaterly, december 2007

82 BRIK-landenes investeringer i udlandet vil vokse kraftigt de kommende år Udenlandske direkte investeringer, akkumuleret udstrømning (mia. USD) Kina Indien Rusland Brasilien Investeringsstrømme Kilde: UNCTAD, EIU og DI Trods udsigten til en voldsom stigning i de nye udviklingsøkonomiers investeringsaktivitet vil udviklingsøkonomierne fortsat kun tegne sig for en ganske begrænset del af de internationale investeringsbeholdninger mange år endnu. Selv om de fire lande forvalter næsten 40 pct. af verdens internationale reserver tegner de sig fortsat for mindre end tre procent af verdens udadgående investeringer. men tegner sig fortsat kun for ca. tre pct. af FDI personer Den internationale interesse for udviklingen i de internationale kapitalstrømme synes derfor i højere grad at handle om formen end niveauet for investeringerne. Investeringsstrømme på den politiske dagsorden Trods de mange anerkendte fordele ved investeringer på tværs af landegrænser 10 og den manglende dokumentation for, at investeringsformen skulle have særlig betydning for de økonomiske konsekvenser er der gennem de seneste år opstået en stigende politisk bekymring for internationale investeringsstrømme. Investeringer skaber velstand Flere lande med, og i spidsen har nyligt iværksat forskellige tiltag med henblik på at styrke kontrollen med de internationale investeringsstrømme blandt andet i form af screening af investorer. Frygten for de internationale kapitalstrømme er særlig udbredt i forhold til erhvervelse af strategiske industrier herunder ikke mindst af Sovereign Wealth Funds men også væksten i de private kapitalfonde og helt almindelige virksomhedsovertagelser inden for EU har givet anledning til heftig debat. 10 Erfaringen viser, at den internationale investeringsaktivitet styrker den internationale integration og bidrager til den økonomiske udvikling gennem overførsel af teknologi, opbygning af human kapital og øget konkurrence. Se evt. International Investment Perspectives 2007, 2007 for en oversigt over de empiriske studier af de samfundsmæssige konsekvenser af internationale investeringsstrømme

83 82 INVESTERINGSSTRØMME Fondes aktiver kan forekomme voldsomme. De mia. USD, de statslige investeringsfonde kontrollerer i dag, skal imidlertid sammenholdes med, at de globale pensionskasser, investeringsforeninger og forsikringsselskaber hver især kontrollerer aktiver for godt mia. USD 11. Alt i alt kontrollerer fondene derfor fortsat kun godt halvanden procent af verdens samlede aktiver. De globale spillere på det finansielle marked Pensionskasser Investeringsforeninger Forsikringsaktiver Petrodollar Asiatiske centralbanker Hedge Funds Kapitalfonde Statlige investeringsfonde (Sovereign Wealth Funds) Anm. Sovereign Wealth Funds findes både inden for kategorien petrodollar fonde og centralbanker, men er ikke en sum af disse to grupper. Kilde: McKinsey Quarterly, december Aktiver under kontrol (billioner USD) Strategisk industri er et uklart begreb Investeringer allerede underlagt omfattende regulering De fleste stater har i dag lovgivning mod salg af virksomheder inden for våben- eller krypteringsindustri til udenlandske ejere. Afgræsningen af strategiske sektorer varierer fra land til land og omfatter både energiforsyning, finansiering samt visse former for fødevareproduktion. Samtidig er der i flere lande et stigende politisk pres for at udvide den nationale afgræsning af strategisk sektor. I er udviklingen blandt andet kommet til udtryk ved, at man har benyttet lovgivning fra den kolde krig til at sikre muligheden for at hindre uønskede udenlandske investeringer. En lignende ordning er på dagsordenen i både og. Tiltagene er voldsomme i lyset af, at virksomheders internationale aktiviteter allerede er underlagt en række omfattende love og regler herunder ikke mindst den almindelige konkurrence- og selskabslovgivning. 11 Tilsvarende rådede de 100 største multinationale selskaber i 2006 over udenlandske aktiver til en samlet værdi af mia. USD (Kilde: UNCTAD)

84 Kontroversielle virksomhedsovertagelser Investorer fra vestlige lande April 2004 i forbindelse med opkøb af det franske medicinalfirma Sanofi Aventis melder den franske regering offentligt ud, at den ikke ønsker et konkurrerende schweizisk firma. Juli 2005 Franske politikere modsætter sig køb af den franske mejerigigant Danone af den amerikanske kapitalfond PepsiCo. Investeringsstrømme 83 Februar 2006 September 2006 Juni 2007 Juli 2007 E.ON i fremlægger et bud på det spanske energiselskab Endesa. Den spanske premierminister José Luis rodríguez Zapetero blokerer salget ved at erklære Endesa for en strategisk industri. Den italienske regering siger offentligt, at den ikke ønsker, at et spansk firma overtager det nationale firma, der forpagter det italienske motorvejssystem. Den ungarske statsminister modsætter sig opkøb af det nationale olieselskab MOL fra østrigske OMV. Den franske regering sammenlægger vand- og elektricitetsvirksomheden Suez med Gaz de France for at imødegå at Suez overtages af italienske Enels. Investorer fra ikke-vestlige lande Juni 2005 Marts 2006 Oktober 2006 September 2007 China National Offshore Oil Corporation planlagte køb af Unocal i medfører voldsomme protester. DP Worlds (Dubai Ports) erhvervelse af P&O s amerikanske havneanlæg fører til en voldsom debat i den amerikanske kongres. Trods støtte fra præsident Bush ender DP World med at trække sig tilbage. Den tyske finansminister afviser opkøb af en større aktiepost i Deutsche Telekom fra det russiske statstelefon selskab sistema. Interesse fra Qatar Holding på at opkøbe den fællesnordiske børs OMX skaber debat i Danmark og. Kilder: Galloway, J. 2007,, 2007, forbes.com, Die Welt oktober I dag varierer omfanget af regulering betydeligt mellem såvel lande som sektorer. Reguleringen er størst, for så vidt angår investeringer inden for energiforsyning, transport og telekommunikation, og den er typisk strengere i de mindre udviklede lande. Protektionisme er på denne måde langt fra et fænomen, som er forbeholdt vestlige lande.

85 84 INVESTERINGSSTRØMME Elektricitet Transport Telekommunikation Finansiering Forretningsservice Regulering af investeringsstrømme er størst uden for Antal lovreguleringer vedrørende internationale kapitalstrømme Ikke - Fremstilling Bygge - og anlæg Hotel og restauration Distribution Kilde: UNCTAD, World Investment Report Kapitalstrømme liberaliseret Protektionismen viser sit ansigt Siden 2. verdenskrig er der sket en omfattende liberalisering af de internationale vare- og kapitalstrømme. Alene inden for de seneste 10 år er der blevet gennemført næsten initiativer, der har haft betydning for de internationale investeringer, hvoraf næsten 90 procent har haft en gavnlig effekt på omfanget af investeringer. Politisk regulering eller afregulering bærer hermed en væsentlig del af æren for de velstandsgevinster, der har fulgt i kølvandet på den stigende internationale arbejdsdeling. Den positive dagsorden er imidlertid kommet under stigende pres. Godt 20 procent af de lovreguleringer, der er gennemført i løbet af de seneste tre år, har således haft en negativ indflydelse på de internationale kapitalstrømme. De negative lovreguleringer har hovedsageligt været knyttet til investeringer inden for udvindingssektoren og har været koncenteret i relativt få lande. Regulering af de internationale kapitalstrømme Antal lovreguleringer vedrørende internationale kapitalstrømme 300 Mindre favorable FDI vilkår Mere favorable FDI vilkår Kilde: UNCTAD, World Investment Report 2007

86 Den frie bevægelighed for varer og kapital er ikke helt uproblematisk. En realisering af det velstandspotentiale, som udspringer af den internationale arbejdsdeling, stiller derfor krav til den internationale koordinering af love og regler. Særligt i forhold til Sovereign Wealth Funds vil de bekymringer, der ofte fremhæves i forhold til deres investeringsbeholdninger og -strategier, kunne imødekommes ved en meget højere grad af åbenhed og gennemskuelighed. Dette vil kunne opnås, ved at forpligte de pågældende investorers til et sæt guidelines for corporate governance, der belyser deres intentioner med ejerskabet etc. Sådanne guidelines kunne udarbejdes i regi af og/eller IMF. Fri bevægelighed er afgørende Behov for åbenhed og guidelines Investeringsstrømme 85 Investeringer skal fremmes ikke begrænses Den øgede internationalisering stiller hele tiden nye krav til borgere, virksomheder og ikke mindst politikere. Fremkomsten af nye magtfulde aktører på det globale marked er forbundet med en række udfordringer, men udgør først og fremmest en mulighed. Forbrugerne nyder godt af udviklingen i form af et større udbud af både bedre og billigere varer, mens virksomheder ofte vil kunne forbedre deres konkurrenceevne gennem en mere aktiv deltagelse i den internationale arbejdsdeling. Den øgede internationalisering i erhvervslivet har derfor været ledsaget af en kraftig økonomisk fremgang til fordel for såvel virksomheder som forbrugere. Dertil kommer, at globaliseringen også har medført en kraftig fremgang i velstanden i mange udviklingslande. Både muligheder og udfordringer En fordel for både forbrugere og virksomheder Udenlandske virksomheder i Danmark Godt hver femte danske lønmodtager i den private sektor er i dag ansat på en virksomhed med udenlandske ejere De udenlandskejede virksomheder i Danmark er få men store. Kun omkring en procent af virksomhederne i Danmark har i dag en udenlandsk ejer, men selskaber tegner sig for godt en fjerdedel af såvel omsætning som aktiver. Sammenlignet med danskejede virksomheder er udenlandskejede virksomheder blandt andet kendetegnet ved et højere lønniveau, uddannelsesniveau og en bedre forrentning af egenkapitalen. Kilde: Dansk Erhvervsliv i Internationalt Perspektiv, Danmarks Statistik 2006 Langt de fleste danskere ser da også positivt på den stigende tendens til at investere på tværs af landegrænser. En undersøgelse foretaget af DI i august 2007 viser eksempelvis, at syv ud af ti borgere mener, at de danske virksomheders engagement i udlandet styrker velstandsudviklingen i Danmark. En tilsvarende vurdering gør sig gældende, for så vidt angår udenlandske virksomheders engagement i Danmark. Positivt syn på investeringer

87 86 INVESTERINGSSTRØMME Virksomheders internationale engagement styrker velstanden Andel af danskere (pct.) Uenig Hverken enig eller uenig Enig Danske virksomheders engagement i udlandet styrker dansk velstand Udenlandske virksomheders engagement i Danmark styrker dansk velstand Kilde: DI survey blandt 994 danskere. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion Capacet august 2007 Ingen grund til at differentiere Protektionismen er farlig Fælles vilkår og fair konkurrence En økonomisk politik, der differentierer mellem forskellige investeringsformer, indebærer en risiko for at skabe unødvendige markedsfejl. Det er vanskeligt at argumentere for, at beskyttelse af særlige sektorer, diskriminering mellem forskellige investorer eller lignende skulle have nogen saglig økonomisk begrundelse. Internationale virksomheder er dybt afhængige af at kunne rykke såvel varer, tjenester og kapital på tværs af landegrænser, og en øget protektionisme vil have alvorlige følger for velstandsudviklingen over hele kloden. Tværtimod er det i Europas interesse at arbejde for globale aftaler til sikring af adgang og beskyttelse for internationale investeringer. Set fra en dansk synsvinkel giver det bedst mening, at sådanne aftaler indgås af EU på medlemslandenes vegne. En fremtidssikret investeringsstrategi handler derfor ikke om at begrænse de internationale kapitalstrømme, men om at sikre at strømmene sker efter internationale retningslinjer baseret på fair konkurrence. Protektionisme må ikke forhindre en realisering af det velstandspotentiale, der følger af øget international integration.

88 Kilder Asset-backed insecurity, Economist, 19. januar 2008 Financial Market Trends, Volume 2007/1 No. 92 Financial Market Trends, Volume 2007/2 No. 93 Freedom of Investment, National Security and Strategic Industries: Sovereign Wealth Funds and the International Investment Landscape, 2007 Global Financial Stability Report, IMF 2007 Global Imbalances, Tanking Dollar, and the IMF s Surveillance over Exchange Rate Policies, Sitikantha Patanaik, Cato Journal, vol. 27, no. 3, 2007 Investeringsstrømme 87 International Investment Perspectivces 2007: Freedom af investment in a changing world, 2007 Kapitalfonde i Danmark, Økonomisk Tema nr. 4, Økonomi- og Erhvervsministeriet, november 2006 Mapping the Global Capital Market, McKinsey Global Institute, 2007 Sovereign wealth funds state investment on the rise, Deutsche Bank Research, 10. september 2007 Sovereign Wealth Funds: The Need for Greater Transparency and Accountability, Peterson Institute, august 2007 The invasion of the sovereign-wealth funds, Economist 19. januar 2008 The World s new financial power brokers, The McKinseyQuarterly, december 2007 World Investment Prospects to 2011, Economist 2007 World Investment Report 2006, UNCTAD 2006 World Investment Report 2007, UNCTAD 2007

89 Definitioner og metoder 88 Benchmarking af 29 -lande I redegørelsens benchmarkdel er Danmarks globaliseringspræstationer og rammevilkår for udnyttelse af globaliseringens muligheder målt op imod 28 andre -lande. Der sammenlignes således blandt alle -lande bortset fra Luxembourg, hvor data i for mange tilfælde mangler. I parentes angives Danmarks placering i Globaliseringsredegørelsen 2007, såfremt indikatorerne er sammenlignelige. Der vises i de enkelte figurer også et -gennemsnit og et -gennemsnit, der som udgangspunkt er vægtet med det enkelte lands købekraftskorrigerede BNP. Derudover vises data for Rusland, Indien og Kina, når data foreligger. Disse lande indgår dog ikke i rangordningen og i de samlede resultater. 84 indikatorer i 6 grupper Rangordning Korrektion for manglende data Sammenligningen sker for i alt 84 målbare indikatorer fordelt på seks grupper: vækst og udvikling, viden og kompetence, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. For hver af de 84 indikatorer er landene rangordnet efter, hvor godt landene i den enkelte indikator enten klarer globaliseringen, eller har de rammevilkår, der understøtter udnyttelsen af globaliseringens muligheder. Inden for hver af de seks grupper af indikatorer er der for hvert enkelt land beregnet en gennemsnitlig placering. Den er beregnet som et simpelt gennemsnit af landets placering i hver af gruppens indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. I de tilfælde, hvor et land mangler data for en eller flere indikatorer, er i stedet anvendt landets gennemsnitlige placering for de øvrige indikatorer inden for samme gruppe af indikatorer, hvorefter der er rangordet på ny. På den måde er det sikret, at der for alle indikatorer tildeles en placering fra 1 til 29. Identiske værdier Ligger to (eller flere) lande helt lige, er de tildelt samme placering, svarende til den bedste af deres mulige placeringer. For en enkelt indikator er manglende data behandlet anderledes end beskrevet oven for. For CO2-udledningstilladelserne under gruppen omkostninger og skat gælder det, at hverken eller har ratificeret Kyotoaftalen, mens, og ikke har påtaget sig nogen reduk-

90 DEFINITIONER OG METODER 89 tionsforpligtelser. Landene rangerer derfor principielt alle højest, men er i benchmarket blevet tildelt værdier svarende til det niveau, de havde været forpligtet til, hvis de havde ratificeret Kyoto-aftalen. Indikatorerne er udvalgt med henblik på at give et så dækkende billede som muligt af landenes globaliseringspræstationer og globaliseringsrammevilkår. Data er hentet fra anerkendte internationale kilder og er internationalt sammenlignelige. Hovedkilderne er, IMD, World Economic Forum, UNCTAD, WTO, World Bank, CATO og GEM. Kilderne til de enkelte indikatorer fremgår af figurerne og af oversigtstabellen bagerst i redegørelsen. I forhold til Globaliseringsredegørelsen 2007 er otte benchmarks udgået, på grund af at indikatoren ikke opdateres eller på grund af problemer med kvaliteten af indikatoren. De otte indikatorer er højteknologisk eksport, videnskabelig interesse blandt unge, kvaliteten af videnskab i skolerne, kreditranking blandt internationale investorer, bureaukratiske byrder og produktion, bruttoinvesteringer og personaleomkostninger per beskæftiget i servicesektoren. Kilder Otte benchmarks udgået og seks nye er kommet til I stedet er seks nye benchmarks kommet til på områder, som i stigende grad bliver vigtige i den globale konkurrence, eller hvor nye og bedre data er tilgængelige. De seks nye benchmarks er deltagelse i efteruddannelse, vedvarende energi, grænse for højeste marginalskat, offentlig forskning i energiteknologi, skoleelevers læsekompetencer og skoleelevers interesse for naturvidenskab. Enkelte indikatorer bygger endvidere på nye kilder, hvilket fremgår af figurteksten til de enkelte benchmark. Udskiftningen af benchmarks påvirker ikke de samlede konklusioner. Nye kilder

91 90 oversigt over benchmarkdata

92 Oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) DK s DK s DK s DK s Top- Kilde placering placering placering værdi værdi værdi scorer (værdi) Oversigt over benchmarkdata 91 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) VÆKST OG UDVIKLING 18 (Danmarks placering) BNP-vækst, ,7 pct. 2,6 2,7 (9,0) Consensus Economics,, Economic Outlook No. 81 og Eurostat Arbejdsproduktivitet, ,5 USD 46,7 44,1 (70,1) The Conference Board and Groni ngen pr. arbejds- Growth and Development Centre, time (PPP) Total Economy Database, Januar 2008 Gns. årlig vækst i arbejdsproduktivitet, ,1 pct. 1,3 1,8 (5,6) The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2008 og Gns. årlig realvækst i eksporten, ,4 pct. 4,2 5,5, Economic Outlook No. 81, Ecowin (13,8) og Consensus Economics Eksportperformance (indeks), ,0 1,0 0,9 (1,4), Economic Outlook No. 81 og DI beregninger Up-market eksport i pct. af samlet ,8 pct. 38,5 48,0 Eurostat og DI-beregninger vareeksport til, (83,1) Værditilvækst pr. beskæftiget i (87.000) Eurostat serviceindustrien, 2004 euro VIDEN OG KOMPETENCER 8 (Danmarks placering) Samlede investeringer i F&U i pct. af BNP, ,4 pct. 1,9 2,2 (3,9), STI Offentlige investeringer i F&U i pct. af BNP, ,7 pct. 0,7 0,7 (1,1), STI Skattesubsidier for 1 USD af F&U, ,16 USD 0,09 0,11 (0,39), STI 2007 Forskerproduktion inden for teknisk videnskab ,6 0,6 0,6 (1,3) Eurostat og DI-beregninger og naturvidenskab (ph.d.er pr indb.), Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

93 92 oversigt Oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) Kvaliteten af forskningsinstitutioner ,5 5,1 5,5 (6,2) WEF survey 2007 (indeks 1-7), 2007 Forskningssamarbejde ml. universiteter og ,0 4,4 4,8 (5,6) WEF survey 2007 erhvervsliv (indeks 1-7), 2007 Vidensspredning ml. universiteter og erhvervsliv (indeks 0-10), ,7 4,9 5,4 (7,1) IMD survey 2007 Europæiske patentansøgninger (731) European Patent Office, Annual Report pr. mio. indbyggere, og Statistisk Årbog 2007 Triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere, ,5 39,0 51,1 (119,3), Patent Database, september Patent- produktivitet (antal udtagne patenter ,3 38,9 72,1 IMD 2007 pr F&U ansatte i erhvervslivet), 2004 (265,5) Andel af årige, der har afsluttet en 10 87,4 pct. 76,3 80,8, Education at a Glance, 2007 ungdomsuddannelse, 2005 (97,3) Forskellen mellem andelen af årige 15 9,6 pct. 13,2 6,5, Education at a Glance, 2007 og årige, der har afsluttet en point (37,4) ungdomsuddannelse, 2005 Andel af befolkningen på år der har 7 39,8 pct. 30,2 36,7 (53,8), Education at a Glance 2007 afsluttet en videregående uddannelse, 2005 Forskel mellem andelen af årige og 12 7,9 pct. 8,0 6,6, Education at a Glance årige, der har afsluttet en videregående point (33,4) uddannelse, 2005 Gns. PISA-score for matematik og ,5 496,2 493,3 (555,8), PISA 2007 naturvidenskab, 2006 PISA-score, læsning, ,5 487,3 490,9, PISA 2007 (556,0) Andelen af dimittender inden for pct (40), Education at a Glance 2007 naturvidenskab og teknik, 2005 Udgifter til uddannelse pr. elev, , Education at a Glance 2007 USD (42.700,0) Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, ,1 pct. 5,1 5,7 (6,9), Education at a Glance 2007 Udgifter på videregående uddannelse i pct. 3 1,8 pct. 1,2 1,9 (2,9), Education at a Glance 2007, 2006 af BNP, 2004 og DI-beregninger Skoleelevers interesse for videnskab (PISA), ,8* 50,8 50,0 (73,3), PISA, 2007 Jobrelateret efteruddannelse, ,2 pct. ** 11,7 11,0 Danmark (29,2) Eurostat, EU Labour Force Survey, 2006 Offentligt finansieret forskning og udvikling 6 0,3 Andel af 0,2 0,3 (0,8) IEA og IMF, 2008 i energiteknologier, 2005 BNP (promille) 1. Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder. * Andelen af elever der svarer at der har middel eller høj interesse for forskellige videnskabelige områder (gennemsnit af alle spørgsmål) ** Af arbejsstyrken (befolkningen i aldersklassen år)

94 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDERNE 3 (Danmarks placering) Regulering af ansættelser og afskedigelser ,0 38,5 20,4 (0,0) World Bank, Doing Business 2008 (indeks 0-100), 2008 Arbejdsmarkedsregulering (indeks 0-10), ,9 6,1 5,0 (1,4) IMD survey 2007 Oversigt over benchmarkdata 93 Erhvervsfrekvens, ,4 pct. 72,9 75,1 (91,1), Labour Force Statistics 2007 Erhvervsfrekvens for årige, ,2 pct. 48,9 57,0 (86,3), Labour Force Statistics Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, timer , Employment Outlook 2006 (2.305) Incitament til at arbejde (indeks 0-10), ,8 4,0 5,0 (7,4) IMD survey 2007 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, ,6 pct. 16,5 14,7 (7,9) Bestikkelse og korruption (indeks 0-10), ,8 4,4 4,6 Danmark (0,8) IMD survey 2007 Administrative byrder ved statslig regulering ,1 4,1 3,7 (2,1) WEF survey 2007 (indeks 1-7), 2007 Statens brug af private leverandører, ,4 pct. 37,1 37,5 Eurostat og DI-beregninger (53,7) Rentemarginal, ,2 pct. 4,0 3,2 (0,6) WEF 2007 point Adgang til kapitalmarkeder (indeks 0-10), ,9 7,7 7,7 (9,0) IMD survey 2007 Aktiemarkedets kursværdi i pct. af BNP, ,6 pct. 94,5 114,4 (312,5) IMD 2007 IKT investeringer i pct. af faste brutto ,6 pct. 15,9 20,7 (27,8), Database in capital services, investeringer, 2004 september 2007 Internetbrugere pr indb., (803) IMD 2007 Bredbåndsabonnenter pr indb., (260) IMD 2007 Vedvarende energi, ,6 pct af 6,5 3,8 (25,7) Energy Information Administration, 2007 elforsyning VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI 5 (Danmarks placering) Økonomisk frihed (indeks 0-10), ,7 7,4 7,7, CATO, Economic Freedom of the world og 2007 (8,2) Konkurrencementalitet (indeks 0-10), ,3 5,5 6,7 (8,3) IMD survey 2007 Fleksibilitet og omstillingsevne (indeks 0-10), ,0 5,9 6,5 (8,9) IMD survey Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

95 94 oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) Iværksætterkultur (indeks 0-10), ,6 5,5 5,8 (7,8) IMD survey 2007 Iværksætteraktivitet (antal iværksættere ,4 pct. 4,9 7,3 GEM 2002, 2004, 2005, 2006 pr. 100 voksne i alderen år), 2006 (17,6) Opstartsdage for nye virksomheder, dage (2) IMD 2007 Barrierer for iværksætteraktivitet (indeks 0-10), ,4 4,9 4,4 (1,4) IMD survey Venturekapitainvesteringer i pct. af BNP, 3 2 0,05 pct. 0,03 0,03 Eurostat (gns.) (0,09) Gennemsnitlig tid forbundet med at lukke en år 1 1 (0) World Bank, Doing Business 2008 virksomhed, 2008 OMKOSTNINGER OG SKAT 29 (Danmarks placering) Arbejdsomkostninger pr. time for industri ,7 USD 26,6 25,0 (6,8) Svensk Næringsliv, oktober 2003 og april arbejdere, og DI-beregninger Gns. årlig vækst i enhedsomkostninger, ,3 pct. 1,5 1,5 (-2,1), Economic Outlook Samlet skatteindtægt i pct. af BNP, pct (21), Revenue Statistics 2007 Effektiv marginalskat for højere lønnede, ,0 pct. 51,5 44,2 (23,6), Taxing wages 2006 Effektiv sammensat marginalskat (inkl. forbrugsskat) for højere lønnede, ,5 pct. 59,4 53,3 (46,1) Skatteministeriet 2007 Topskattegrænse ,1 Andel 2,2 5,5 (10,6) tax database af gennemsnitlig industriarbejders løn Selskabskatteprocent, ,0 pct. 32,6 34,7 (12,5), Tax Database 2007 og KPMG, Corporate Tax Rate Survey 2007 Provenu af miljørettede afgifter i pct. af BNP, ,8 pct. 2,6 1,8 (0,8), /EEA database, januar Omfanget af miljøregulering (indeks 1-7), ,4 5,5 5,2 (3,9) WEF survey 2007 Elpriser for industrien, ,096 USD 0,094 0,082 IMD 2007, Eurostat og IMF pr. kwh (0,049) Energiintensitet, kj IMD 2007 pr. USD af (3.100) BNP CO 2 -udledningstilladelser iflg. Kyoto-aftalen ,0 pct. 93,9 94,1 FCCC i pct. af udledningen i 1990 (127,0) 1. Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

96 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 5 (Danmarks placering) Andelen af udenlandske studerende på ,5 pct. 9,3 6,0, Education at a Glance 2005, 2006 videregående uddannelser, 2005 (28,9) og 2007 Attraktivt arbejdsmarked for udenlandske ,3 5,3 6,4 (8,6) IMD survey 2007 højtuddannede (indeks 0-10), 2007 Oversigt over benchmarkdata 95 Indstilling til globalisering (indeks 0-10), ,0 5,2 6,0 (8,3) IMD survey 2007 Kulturel åbenhed (indeks 0-10), ,4 6,6 6,5 (8,8) IMD survey 2007 Diskrimination (race, køn, etc.) (indeks 0-10), ,1 3,3 3,4 (1,3) IMD survey International handelsfrihed (indeks 0-10), ,7 7,5 7,3 (8,4) CATO, Economic Freedom of the World 2007 Effektive toldmyndigheder (indeks 0-10), ,3 6,5 6,0 Danmark (8,3) IMD survey 2007 Udenrigshandel i pct. af BNP, ,0 pct. 75,1 55,5, Verdensbanken og Eurostat (172,6) Eksport i pct. af BNP, ,8 pct. 37,8 26,9 (87,7), Verdensbanken og Eurostat Eksport til nye markeder i pct. samlet eksport, ,4 pct. 19,1 28,1, STAN Bilateral Trade Database 2005 (58,0) 2006 Investeringer fra udlandet i pct. af BNP, ,1 pct. 36,3 23,2 UNCTAD, World Investment Report (153,0) 2007 og IMF Investeringer i udlandet i pct. af BNP, ,5 pct. 45,9 28,0 UNCTAD, World Investment Report 2007 (144,1) Investeringer i nye markeder i pct. af BNP, ,9 pct. 5,4 4,8 (27,5) Udenlandsk ejerskab af indenlandske ,4 pct. 25,6 18,8, Patent Database, juni 2007 opfindelser, (gns.) (52,103) Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser, (gns.) ,7 pct. 17,4 15,8 (50,8), Patent Database, juni 2007 Andel af patenter med udenlandske samarbejdspartnere, (gns.) ,7 pct. 17,8 14,9 (40,3), Patent Database, juni Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

97 SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærds samfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk DI H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax [email protected] SÅDAN LIGGER LANDET 2008 Globaliseringsredegørelsen 2008 giver for fjerde gang en samlet vurdering af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til de øvrige -lande målt på 84 internationale benchmarks. Dansk økonomi står for tiden stærkt og ledigheden er historisk lav. Det er værd at glæde sig over, men er ikke et udtryk for, at vi ikke står over for store udfordringer i disse år. SÅDAN LIGGER LANDET tildeler Danmark en række gode placeringer i det internationale konkurrencehierarki, men viser også, at vi fortsat har mange svagheder, som der skal rettes op på. Kun derved vil Danmarks stærke rolle i globaliseringen kunne fastholdes. Læs mere om Globaliseringsredegørelsen 2008 på Her er der links til de enkelte benchmarks samt relevante nyheder og publikationer om globalisering. Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2008