Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Transkript

1 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008

2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008

3 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Forord Forord 3 For snart to år siden afsluttede Globaliseringsrådet sit arbejde. Her blev der lagt en ambitiøs plan for, hvordan Danmark skal blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Erhvervsliv, ministre, organisationer og eksperter blev indkaldt, og en omfattende globaliseringsstrategi med 350 lovforslag fremlagt. DI har overvåget implementeringen af globaliseringsstrategien. En stor andel af forslagene er nu implementerede, og resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om, at rammevilkårene for danske virksomheder er forbedrede på flere områder, siden Globaliseringsrådet indledte sit arbejde. Men effekterne lader vente på sig. Danmark var i 2007 det -land, som oplevede den næstlaveste BNP-vækst. Udviklingen vidner om, at en global vinderstrategi aldrig er stærkere end det svageste led. I Danmarks tilfælde er manglen på kvalificeret arbejdskraft i øjeblikket den altoverskyggende vækstbarriere, da videnintensiv produktion i sagens natur kræver videnintensive medarbejdere. En væsentlig forklaring på de danske virksomheders rekrutteringsproblemer er, at det danske skattesystem endnu ikke er gearet til den globale virkelighed. Danmark indtager igen i år en klar sidsteplads inden for området omkostninger og skat, og står dermed over for store udfordringer i de kommende år i kampen for at øge arbejdsudbudet. I en global økonomi er det ikke holdbart, at en almindelig lønmodtager skal betale næsten to tredjedele af den sidst tjente krone i skat. En global vinderstrategi kræver, at man hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder. I den sammenhæng er det glædeligt, at regeringen har nedsat en skattekommission, der skal overveje, hvordan det danske skattesystem kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Det lover godt for Danmarks fremtid. April 2008 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5 4

6 Indhold Indhold 5 Sammenfatning... 6 Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Investeringsstrømme i en global verden Definitioner og metoder Oversigt over benchmarkdata... 91

7 Sammenfatning Sådan ligger landet 2008 giver for fjerde år i træk et indblik i Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 84 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 lande, samt Kina, Rusland og Indien i det omfang de er tilgængelige. Herudover indeholder redegørelsen i år et temakapitel om internationale investeringsstrømme. Fem centrale områder Danmarks globaliseringsparathed 2008 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i fem områder, som er centrale for Danmarks globaliseringsparathed. Områderne er viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. Inden for hvert af disse fem områder benyttes en række indikatorer til at vurdere Danmarks globaliseringsparathed. Desuden måles konsekvenser for vækst og udvikling, hvilket skal vise, hvor godt Danmark omsætter rammebetingelserne til effekter i den virkelige verden. Vækst og udvikling Danmarks konkurrencekraft i en global økonomi. Konkurrencekraft Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat 6

8 Sammenfatning 7 Udviklingen i Danmarks globaliseringsparathed over tid Resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om, at Danmark er gået frem på mange af de punkter, hvor Globaliseringsrådet iværksatte tiltag. Det gælder på iværksætterområdet og inden for en række indikatorer på området viden- og kompetencer. Særligt for de benchmarks, hvor data er tilgængelige for 2007 og 2008, er der tegn på, at globaliseringsarbejdet har haft en effekt. Det går fremad Udvikling i Danmarks placering over tid Andel af rangeringer i pct. 100 Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29) Det betyder, at Danmark nu indtager en topplacering i forhold til næsten halvdelen af indikatorerne. Danmark ligger dog samtidig på en bundplacering på cirka en femtedel af de medtagne indikatorer. Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2007 er Danmark gået frem på viden og kompetence, fleksibilitet for virksomheder og virkelyst og iværksætteri. Til gengæld er Danmark gået tilbage i forhold til vækst og udvikling og internationalisering og åbenhed, og vi ligger på en klar sidsteplads lige som de foregående år i forhold til omkostninger og skat. Dansk topplacering på næsten halvdelen af indikatorerne Fortsat klar sidste - plads på omkostninger og skat

9 8 Sammenfatning Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed plads 6 pladser ned Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 18. plads ud af de 29 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det dækker over en tilbagegang på seks pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmarks tilbagegang kan særligt forklares med en meget lav BNP-vækst i 2007, hvor Danmark var det -land, der oplevede den næstlaveste vækst. 8. plads 1 plads op Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer rykker Danmark frem til en ottendeplads, hvilket svarer til en fremgang på en plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmark er blandt andet gået frem i forhold til forskningssamarbejde og videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, og Danmark indtager desuden en topplacering inden for jobrelateret efteruddannelse. 3. plads 2 pladser op Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det dækker over en fremgang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmark ligger blandt andet i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, en bæredygtig elforsyning og en høj erhvervsfrekvens. 5. plads 1 plads op Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse indtager Danmark en femteplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. Fremgangen dækker blandt andet over en forbedret konkurslovgivning, men på dette punkt er der dog stadig et stykke op til de førende lande. Danmark ligger i den bedre ende i forhold til fleksibilitet og omstillingsevne, venturekapitalinvesteringer, og den tid det tager at starte en virksomhed.

10 Omkostninger og skat For fjerde år i træk indtager Danmark den absolutte bundplacering i forhold til omkostninger og skat blandt de 29 -lande. Det er fortsat de danske marginalskatter, der er årsagen til Danmarks bundplacering. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere er blandt de højeste i verden. Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en femteplads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket svarer til en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Sidsteplads for fjerde år i træk 5. plads Indledning Sammenfatning 9 Tilbagegangen skyldes blandt andet en teknisk omrokering af nogle benchmarks fra viden og kompetenceafsnittet til dette afsnit. Blandt Danmarks styrker på dette område er befolkningens positive indstilling til globaliseringen. Til gengæld halter Danmark bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. 1 plads tilbage Temakapitel Investeringsstrømme i en global verden Årets temakapitel omhandler investeringer på tværs af landegrænser. Siden årtusindeskiftet er de transnationale investeringer vokset godt dobbelt så hurtigt som den globale produktion, og interessen for at investere på tværs af landegrænser vil efter al sandsynlighed tage yderligere til i de kommende år. Investeringer på tværs af landegrænser er med til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af verdens ressourcer, og er en afgørende forudsætning for de europæiske virksomheders muligheder for at drage nytte af den internationale arbejdsdeling. Den øgede internationalisering i erhvervslivet har derfor været ledsaget af en kraftig økonomisk fremgang til fordel for såvel forbrugere som virksomheder. Øgede investeringer på tværs af landegrænser...har været ledsaget af kraftig økonomisk fremgang Men de internationale kapitalstrømme er under hastig forandring i disse år, og udviklingen giver anledning til en heftig debat. Navnlig udsigten til en mere aktiv investeringsadfærd blandt statsejede fonde i Kina, Rusland og en række arabiske lande giver anledning til bekymring, og har fået politikere i flere toneangivende vestlige lande til at opfordre til mere kontrol med internationale investeringer. I temakapitlet sættes fokus på udviklingen i de internationale investeringer. Hvem investerer mest og hvem får mest ud af det? Hvorfor er kinesiske, russiske og andre fonde kommet så markant på banen? Og er det noget, vi skal være bekymrede for og forsøge at regulere?

11 10 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 18.(12) Danmark Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for vækst og udvikling. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nummer 8. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer 16, hvilket rækker til en 18. plads Gns. placering

12 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 18. plads ud af de 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Den danske placering er en tilbagegang på seks pladser i forhold til sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 11 er i år det land, der klarer sig bedst med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig særligt ud i forhold til BNP-vækst, vækst i arbejdsproduktivitet og eksportvækst. og indtager de to næste pladser. Der er tale om to lande, der har arbejdet meget fokuseret på at skabe de rette rammebetingelser for vækst. ligger allerede på et meget højt niveau, og formår alligevel at fastholde en høj vækst. Danmarks tilbagegang dækker særligt over en meget lav vækst i BNP og arbejdsproduktivitet. Danmark oplevede således i 2007 den næstlaveste BNPvækst inden for.

13 12 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, (16) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2007 en økonomisk vækst på hele ni procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi blandt -landene. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2007 tolv pladser tilbage til en 28. plads. Danmark er dermed det land, som oplever den næstlaveste vækst blandt de udvalgte lande. Danmark har derfor nogle væsentlige udfordringer i forhold til at skabe vækst og udvikling. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 81 og Eurostat Pct. Arbejdsproduktivitet, (13) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af og. Danmark indtager i år en 12. plads med en arbejdsproduktivitet under -gennemsnittet. Den danske placering er en enkelt plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

14 Vækst i arbejdsproduktivitet, (17) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, fordi landene relativt let kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr. oplevede i perioden en produktivitetsfremgang, der var godt tre gange højere end i generelt, hvilket sikrer landet en klar førsteplads. efterfølges af og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 21. plads og rykker dermed fire pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Den danske arbejdsproduktivitet er i gennemsnit vokset med knap 1,1 procent om året de seneste fire år. Anm.: De seneste tal for Danmark er behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2008 og Vækst og udvikling Pct. Eksportvækst, (18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. har i perioden oplevet en årlig eksportfremgang på knap 14 procent, og indtager dermed førstepladsen blandt -landene.,,, og har ligeledes alle realiseret en årlig eksportvækst på mere end 10 procent. Danmark opnår en placering som nummer 17 ud af 29, hvilket er en enkelt plads bedre end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Economic Outlook No. 81, Ecowin og Consensus Economics Pct.

15 14 Vækst og udvikling Eksportperformance, (gns.) 14.(11) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. s eksport har gennem perioden udviklet sig godt 40 procent hurtigere end importen på landets eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark indtager i år en 14. plads med en værdi på 1,05, hvilket er tre pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Economic Outlook No. 81 og DI beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Up-market eksport til, (gns.) 8.(7) Danmark Indien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af upmarket produkter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter. Mere end 80 procent af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager i år en ottendeplads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter, hvilket er en enkelt plads ringere end i Globaliseringsredegørelsen Godt 45 procent af den danske vareeksport til består i dag af upmarket produkter. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til

16 Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, (4) Danmark For lande med høje produktionsomkostninger er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, fulgt af på andenpladsen. Danmark er i år placeret på en tredjeplads, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Lige som sidste år ligger en række af EU's nyere medlemsstater sidst i opgørelsen. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Vækst og udvikling Euro

17 16 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 8.(9) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for viden og kompetencer. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering som nr. 6. Danmark har en gennemsnitlig placering som nr. 12, hvilket rækker til en ottendeplads blandt landene Gns. placering

18 Viden og kompetencer I globaliseringen skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en ottendeplads inden for viden og kompetencer to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen 2007 VIDEN OG KOMPETENCER 17 indtager i år en klar førsteplads i forhold til viden og kompetencer. udmærker sig blandt andet med en høj andel, der får en ungdomsuddannelse, en høj andel af dimittender inden for naturvidenskab og teknik og en høj patentproduktivitet. indtager andenpladsen efterfulgt af og. Danmark indtager i år en ottendeplads, hvilket er en fremgang på en plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Danmarks styrker inkluderer blandt andet en topplacering inden for andel af befolkningen, der er i gang med en efteruddannelse. Modsat står Danmark relativt svagt med hensyn til patentproduktivitet og skoleelevers interesse for videnskab.

19 18 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2005 (2004) (2004) 9.(9) Danmark (2004) Investeringer i forskning og udvikling er et afgørende konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Selv om Danmark i 2005 investerede mere i forskning og udvikling end gennemsnittet for EU, er der langt op til de førende lande. Som det har været tilfældet de seneste år, er det land, der investerer mest i forskning og udvikling, efterfulgt af og. Tallene er fra 2005, og inkluderer derfor ikke de afsatte globaliseringsmidler, der vil føre de danske offentlige investeringer i forskning og udvikling op på én procent af bruttonationalproduktet i Der kan således ventes en vækst i de kommende år, men det er tvivlsomt, om det er nok til at bringe Danmark op i førerfeltet. Kina Rusland Kilde:, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2005 (2004) 10.(10) Danmark (2004) (2003) (2004) Rusland Kina For at sikre et højt videnniveau i samfundet er det afgørende, at offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. Som i de tidligere år er igen det land, der klart investerer mest i offentlig forskning, fulgt af, og. Danmark ligger som sidste år på en tiendeplads med knap 0,7 procent af BNP, som investeres i forskning og udvikling. Der er dog indgået forlig om, at de offentlige investeringer på dette område skal stige til én procent af BNP frem mod Kilde:, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

20 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (10) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og uddannelse afhænger af, at der skabes det nødvendige incitament for private virksomheder. Dette incitament kan blandt andet skabes gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydeligt større skatteincitamenter til forskning og udvikling end i Danmark. Danmark ligger uændret på en tiendeplads Kilde:, STI 2007 VIDEN OG KOMPETENCER 19-0,05 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 Skattesubsidier for 1 USD brugt på forskning og udvikling Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2005 (2003) (2003) (2003) 13.(8) Danmark Antal ph.d.er pr indbyggere i alderen Teknologisk forskning og viden er et væsentligt konkurrenceparameter for lande med høj løn. Derfor er uddannelse af forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab en vigtig forudsætning for at kunne udnytte de globale muligheder., og uddanner flest forskere inden for dette felt. Danmark falder tilbage til en 13. plads lige efter. Dermed er Danmark faldet fem pladser tilbage siden Globaliseringsredegørelsen Fra 2006 vil der dog ske en forøgelse af antallet af ph.d.-stipendier, og der er indgået forlig om, at naturvidenskab og teknisk videnskab skal tilgodeses i denne sammenhæng. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Antal ph.d.er pr indbyggere

21 20 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (11) Danmark Indien Rusland Kina En høj kvalitet af forskningsinstitutioner er centralt for et lands globaliseringsparathed. Derved sikres et højt videnniveau i samfundet, og det bliver lettere at tiltrække udenlandske studerende., og er de tre lande, som har den højeste kvalitet af forskningsinstitutioner. De har dermed et godt udgangspunkt for at klare sig i den stigende globale konkurrence på dette felt. Danmark ligger lige omkring gennemsnittet på en delt 12. plads sammen med. Derved er Danmark faldet en enkelt plads tilbage. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (11) Danmark Kina Indien Rusland Et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet., og er ifølge virksomhedsledere bedst til at sikre et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Danmark indtager i år en ottendeplads, hvilket er en fremgang på tre pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey Indeks 1-7

22 Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (8) Danmark Indien Rusland Forskning er naturligvis vigtigt for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets globaliseringsparathed. Videnspredning er derfor et helt centralt parameter. og indtager de første to pladser på dette parameter. Danmark er gået fem pladser frem til en tredjeplads, hvilket kan være tegn på, at de tiltag, der er gjort i forbindelse med globaliseringsreformen, begynder at have en effekt. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2007 VIDEN OG KOMPETENCER Indeks 0-10 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Antallet af patenter er en indikator for, i hvor høj grad forskning og udvikling i landet omsættes til innovation og værdiskabelse. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest patentansøgninger pr. millioner indbyggere. Derefter følger og. Danmark ligger over EU gennemsnittet på en sjetteplads, hvilket er uændret i forhold til de foregående år. Kilde: European Patent Office, Annual Report 2006 og Statistisk Årbog Ansøgninger pr. mio. indbyggere

23 22 Viden og kompetencer Triadepatentfamilier, (10) Danmark Kina Indien Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Dermed sikres en bred international beskyttelse., og ligger i top i forhold til denne type patenter. Særligt har udtaget mange triadepatenter i forhold til det foregående år, og indtager nu førstepladsen. Danmark indtager niendepladsen, hvilket er en forbedring på en enkelt plads i forhold til sidste år. Dette er lige over gennemsnittet. Kilde:, Patent Database, september Antal pr. mio. indbyggere Patentproduktivitet, (27) Danmark Rusland Kina (200) Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger som i de tidligere år i top på dette parameter. Her produceres cirka 265 patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forsknings- og udviklingsansatte, og ligger med en 26. plads langt under gennemsnittet. Det er dog en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år, idet Danmark har overhalet. Kilde: IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

24 Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2005 (2003) 10.( ) Danmark Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Som det har været tilfældet de seneste tre år, indtager førstepladsen med mere end 97 procent af befolkningen, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Cirka 87,5 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Det rækker til en tiendeplads blandt landene. Viden og kompetencer 23 Rusland (2003) Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, ( ) Danmark (2003) Rusland (2003) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer siger noget om, i hvor høj grad Danmark i fremtiden vil være konkurrencedygtig i en global verden, da det er nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet. Også på dette parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser. Danmark ligger i år på en 15. plads. Den unge generation er således ikke væsentligt bedre uddannet end den ældre, og der er derfor fortsat et stykke op til de førende lande på dette punkt. Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. point

25 24 Viden og kompetencer Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, ( ) Danmark Det er vigtigt at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af de unge får en videregående uddannelse. er det land, der har den største andel af unge, som får en videregående uddannelse. Her har næsten 54 procent af de årige bestået en lang videregående uddannelse. I og er det også over 50 procent af de unge, der har gennemført en videregående uddannelse. Regeringen har en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Danmark ligger i år på en syvendeplads med 40 procent. Rusland Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. Videregående uddannelse for to generationer, ( ) Danmark Rusland Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse For at kunne sige noget om Danmarks fremtidige globaliseringsparathed er det interessant at se på, om der er forskel mellem aldersgrupperne i forhold til andelen, der har gennemført en videregående uddannelse. I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger også i front på dette parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er de yngre generationer i mindre grad bedre uddannet end deres forældre. Ny opgørelsesmetode Kilde:, Education at a Glance, Pct. point

26 's PISA-undersøgelse, (19) Danmark Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige- og matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse måler 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Inden for matematik og naturvidenskab er det, og, der indtager de tre første pladser. Danmark indtager en 14. plads, hvilket er en forbedring på fem pladser i forhold til den seneste PISA-undersøgelse. Dermed er Danmark også netop kravlet op over -gennemsnittet. Det bemærkes dog, at hvor eleverne er gået lidt frem i naturfag, så skyldes placeringen i matematik ikke, at de danske elever er blevet bedre tværtimod er det de andre lande, der er blevet dårligere. VIDEN OG KOMPETENCER 25 Kilde:, PISA, PISA score 's PISA-undersøgelse, ( ) Danmark Læsefærdigheder At eleverne har et højt niveau inden for læsning er centralt for, at landet klarer sig godt i den globale konkurrence. Inden for læsning er det også, og, der indtager de tre første pladser. Danmark indtager her en 15. plads., PISA, PISA score

27 26 Viden og kompetencer Andelen af dimittender fordelt på fag, (23) Danmark Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Mellemlange og lange videregående uddannelser Adgangen til ingeniører og andre kompetente medarbejdere har betydning for, hvor i verden virksomheder vælger at placere sig., og har den største andel af naturvidenskabelige og tekniske kandidater. Danmark indtager ligesom sidste år en 23. plads. Det dækker over, at mindre end en femtedel af alle kandidater falder inden for natur- og ingeniørvidenskab. Rusland Anm.: Rangordnet efter summen af naturvidenskab og teknik. Kilde:, Education at a Glance, Pct. Udgifter til uddannelse pr. elev, (5) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. indtager igen i år en førsteplads, hvis man lægger uddannelse pr. elev i grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse sammen*. Danmark har overhalet i det forgangne år, og indtager derfor en fjerdeplads, hvilket er en forbedring på en enkelt plads i forhold til året før. *Dette tal kan ikke bruges som mål for hverken gennemsnitlige eller samlede udgifter pr. elev Anm: Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde: Education at a glance, USD pr. elev

28 Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, (7) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse En prioritering af uddannelse er vigtig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. og skiller sig særligt positivt ud i forhold til denne indikator. Danmark bruger omkring seks procent af BNP på uddannelse heraf er omkring halvdelen rettet mod grundskolen. Danmark er gået to pladser frem på denne indikator, og har overhalet og. Viden og kompetencer 27 Indien Anm.: Ikke fratrukket forskningsmidler Kilde: Education at a Glance, Pct. af BNP Udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, 2004 Korea 3.( ) Danmark * ** * ** * * * * * * */** * * * * Estland** Brasillien** Indien (2002)*/** Rusland** 2,0 1,0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Lån Subsidier Offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Udgifter til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvalitet og incitament. Danmark har overtaget s førsteplads som det land, der bruger flest offentlige midler på undervisning på de videregående uddannelser i procent af BNP. Danmark indtager dog kun en tredje plads efter og Korea, når de private udgifter til videregående uddannelser lægges oveni. Danmark giver desuden klækkelige subsidier i form af SU til de studerende. Dette matches ikke internationalt. understøtter også i vidt omfang de studerende, men her gives en større del af midlerne som lån. Anm.: Ikke fratrukket forskningsmidler *= Mangler tal for lån **= Mangler tal for private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Kilde: Education at a Glance, 2007 Pct. af BNP

29 28 Viden og kompetencer Skoleelevers interesse for videnskab (PISA), ( ) Danmark PISA undersøger også, hvorvidt eleverne har stor interesse for naturfag. Det sker gennem direkte interviews med de unge på folkeskoleniveau. Der er stor sammenhæng mellem den interesse, som unge har for naturvidenskab, og hvor mange unge der vælger at tage en uddannelse inden for feltet. Danmark indtager på dette parameter en 24. plads ud af 30 lande. Der er således endnu et stykke vej til de bedste lande. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Rusland Andelen af elever der svarer, at de har middel eller høj interesse for forskellige videnskabelige områder (gennemsnit af alle spørgsmål) Pct. Jobrelateret efteruddannelse, ( ) Danmark I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig virksomhedernes behov. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark er det land, der i størst udstrækning benytter sig af kontinuerlig opgradering af arbejdsstyrken. Således har næsten 30 procent af arbejdsstyrken ifølge dette survey deltaget i jobrelateret efteruddannelse i løbet af den seneste måned. Derved har Danmark et glimrende udgangspunkt for også i fremtiden at sikre, at danske virksomheder løbende har adgang til de rette kompetencer på arbejdsmarkedet. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Andel af befolkningen fra 25 til 64, som angiver at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste 4 uger. Eurostat, EU Labour Force Survey, Pct. af arbejsstyrken (befolkningen i aldersklassen år)

30 Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, ( ) Danmark (2003) (2003) (2003) (2002) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er kraftigt stigende over hele kloden, men offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og investerer massivt i nye energiteknologier, og indtager de første tre pladser. Danmark ligger på en sjetteplads, og hører dermed til i den bedre ende, men med et stykke op til de førende lande. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IEA og IMF, 2008 Viden og kompetencer 29 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Andel af BNP (promille)

31 30 Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering 3.(5) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for fleksibilitet for virksomheder. er det land, der klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering på indikatorerne som nummer 6. Danmark har en gennemsnitlig placering som nummer 8, hvilket giver Danmark en tredjeplads blandt de udvalgte lande Gns. placering

32 Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet tredjeplads når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 31 fremstår for fjerde år i træk som det førende land i forhold til at skabe fleksibilitet for virksomheder. udmærker sig blandt andet ved at have en høj erhvervsfrekvens, en begrænset arbejdsmarkedsregulering og et stort incitament til at arbejde. indtager andenpladsen på dette område. Også har en høj erhvervsfrekvens og en fleksibel arbejdsmarkedsmodel, men herudover har meget lave byrder fra statslig regulering. Danmark kommer ind på en tredjeplads på dette område. De danske styrker ligger blandt andet i en velfungerende arbejdsmarkedsregulering, et lavt niveau af bestikkelse og korruption, og i at Danmark har en bæredygtig elforsyning.

33 32 Fleksibilitet for virksomheder Regulering af ansættelser og afskedigelser, (6) Danmark Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser medvirker til et fleksibelt arbejdsmarked, der øger virksomhedernes omstillingsevne. Dermed kan virksomhederne bedre tilpasse sig skift i markedsvilkår, hvilket er med til at sikre deres konkurrenceevne. For fjerde år i træk ligger i toppen som det land, der har det mindste omfang af regulering. Danmark ligger i lighed med sidste år på en sjetteplads. Dette dækker imidlertid over, at Danmark har formået at reducere omfanget af regulering i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde: World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, (2) Danmark Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering medvirker til at sikre virksomhederne fleksibilitet til at tilpasse sig nye vilkår på de markeder, de opererer i. Det gælder både i forhold til afskedigelser og ansættelser og i forhold til muligheden for fleksibelt at kunne tilrettelægge arbejdet på den enkelte virksomhed. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, hvilket har medført et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering. vurderes at være det land, der har den laveste grad af arbejdsmarkedsregulering, mens Danmark for andet år i træk indtager andenpladsen. Anm.: Høje værdier indikerer at reguleringen skader forretningsaktiviteter Kilde: IMD survey Indeks 0-10

34 Erhvervsfrekvens, 2006 (estimat) 4.(4) Danmark Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet og dermed kan bidrage til samfundets vækst og velstand. Top tre er uændret sammenlignet med sidste år, og indtager igen en klar førsteplads. Den danske erhvervsfrekvens er steget med knap et procentpoint til 81,4 procent siden sidste år, og Danmark ligger fortsat på en fjerdeplads. Kilde:, Labour Force Statistics 2007 Fleksibilitet for virksomheder Pct. Erhvervsfrekvens for årige, (7) Danmark I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udvikling, som de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Lige som på den generelle erhvervsfrekvens er også den klare topscorer på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Selv om erhvervsfrekvensen for gruppen er øget en smule, indtager Danmark kun en ottendeplads mod en syvendeplads året forinden, idet har overhalet Danmark. Kilde:, Labour Force Statistics Pct.

35 34 Fleksibilitet for virksomheder Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, (22) Danmark Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. ligger helt i top med en årlig arbejdstid, der overstiger timer. Med en årlig arbejdstid på timer indtager Danmark en beskeden 20. plads. Den årlige arbejdstid i Danmark er lavere end gennemsnittet for både og. Kilde:, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, (17) Danmark Indien Rusland Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. Incitamentet til at arbejde afhænger eksempelvis af marginalskatten og indkomstoverførsler des højere marginalskat og overførsler, des lavere incitament til at arbejde. indtager igen i år førstepladsen som det land, hvor det vurderes, at incitamentet til at arbejde er størst, sammenlignet med de øvrige lande. På anden- og tredjepladsen er og blevet fortrængt af og. Vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark er forbedret en smule, og i den samlede stilling avancerer Danmark fra en 17. plads til en 13. plads i år. Anm.: Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

36 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, 2006 (2004) (2003) (2003) (2003) (2003) (2004) 26.(26) Danmark Mangel på arbejdskraft skader de private virksomheders konkurrenceevne. En offentlig sektor, der beslaglægger en stor del af arbejdskraften, er med til at forværre arbejdskraftmanglen og dermed skade konkurrenceevnen. Derfor skal den offentlige sektor målrettet arbejde på at løse sine opgaver mere effektivt. indtager også i år førstepladsen efterfulgt af og. Danmark ligger fortsat i bunden, hvor vi med en offentlig sektor, der lægger beslag på næsten 30 procent af beskæftigelsen, indtager en 21. plads. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 35 Kilde: Pct. Bestikkelse og korruption, (2) Danmark Kina Indien Rusland En stor udbredelse af bestikkelse og korruption i landet hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling, og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Danmark overhaler i år, og placerer sig dermed som det land, hvor der er mindst bestikkelse og korruption. Dermed har Danmark de bedste rammevilkår på dette punkt. Anm.: Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

37 36 FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER Administrative byrder ved statslig regulering, (6) Danmark Kina Indien Rusland Administrative byrder koster virksomhederne både tid og kræfter, og virker derfor hæmmende for den økonomiske vækst i et samfund. og er de to lande, der har markant færrest administrative byrder. Det er tredje år i træk, at disse to lande skiller sig særligt ud fra de øvrige lande. Danmark indtager en sjetteplads, hvilket er uændret i sammenligning med Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Statens brug af private leverandører, (9) Danmark Andelen af statens køb af varer og services hos eksterne leverandører, i forhold til statens totale omkostninger til varer og services Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. indtager atter førstepladsen tæt fulgt af og. Danmark indtager en ottendeplads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til sidste år. Der er fortsat mange lande, som i højere grad benytter private leverandører af serviceydelser. Det gælder både blandt de øvrige nordiske lande samt i nogle af de nyere medlemsstater i EU. Potentialet for at øge samarbejdet med private virksomheder er dermed fortsat stort. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Pct.

38 Rentemarginal, (13) Danmark En lille forskel mellem bankernes indlåns- og udlånsrente er udtryk for, at den finansielle sektor er effektiv og konkurrencepræget. har ligesom sidste år den laveste rentemarginal blandt de udvalgte lande. Herefter følger og. Rentemarginalen i Danmark ligger lige under gennemsnittet i. Danmark indtager en 14. plads, hvilket er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste år. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 37 Kina Indien Rusland Anm.: Forskel mellem typisk udlåns- og indlånsrente Kilde: WEF Pct. point Adgang til kapitalmarkeder, (2) Danmark Indien Kina Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, og medvirker til at stimulere den økonomiske vækst. Virksomheder i har efter eget udsagn lettest adgang til kapitalmarkeder. Danmarks indtager ligesom sidste år en andenplads. Anm.: Høje værdier indikerer let adgang til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

39 38 Fleksibilitet for virksomheder Aktiemarkedets kursværdi i pct. af BNP, (16) Danmark Rusland Kina Indien Et stort og velfungerende aktiemarked gør det muligt for virksomheder at rejse den nødvendige risikovillige kapital. er igen i år det land, hvor aktiemarkedet udgør den største del af den samlede økonomi. I Danmark er en relativt stor del af erhvervslivet fonds- og familieejet og derfor ikke børsnoteret. Aktiemarkedet fylder derfor relativt mindre i den danske økonomi end i mange andre -lande. Danmark indtager igen i år en 16. plads, hvilket er uforandret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IMD Pct. af BNP IKT-investeringer, 2005 (2003) (2003) (2003) (2004) (2003) (2002) 8.(8) Danmark (2004) (2003) (2004) (2004) (2003) (2003) (2002) (2004) (2003) (2004) Investeringer i højteknologisk infrastruktur er en væsentlig del af virksomhedernes konkurrencekraft. Gennem IKT-investeringer kan virksomhederne opnå produktivitets- og effektiviseringsgevinster, og de vil derfor være bedre rustede til den globale konkurrence. har gennem en årrække ligget nr. et på dette parameter og er det igen i år. Som sidste år indtager og de følgende pladser. Danmark opnår en ottendeplads, hvilket er uændret i forhold til sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Database in capital services, september Pct. af faste bruttoinvesteringer

40 Udbredelse af internettet, (3) Danmark Udbredelse af internettet er en vigtig forudsætning for et lands deltagelse i globaliseringen. Via internettet kan borgere og virksomheder deltage i den globale handel og i de globale informationsstrømme. Alle lande øger i disse år antallet af internetbrugere pr. tusind indbyggere. og ligger for fjerde år i træk i top. er nu oppe på, at mere end 80 procent af landets befolkning bruger internettet. Danmark lå sidste år på en tredjeplads på niveau med førerlandet. Danmark indtager igen i år en tredjeplads, men har nu lidt længere afstand til, idet Danmark i år har 755 internetbrugere pr indbyggere. FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER 39 Rusland Indien Kilde: IMD Antal internetbrugere pr indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har adgang til en god og hurtig internetforbindelse. Danmark indtager som i 2007 en tredjeplads, hvad angår antallet af bredbåndsabonnenter. Dette dækker over en kraftig fremgang i antallet af abonnenter fra omkring 190 pr indbyggere i Globaliseringsredegørelsen 2007 til næsten 250 pr indbyggere i år. indtager førstepladsen foran., som ikke har fået flere bredbåndsabonnenter end sidste år, er dumpet kraftigt ned i rækkerne, og er faldet fra en andenplads til en ottendeplads. Kilde: IMD Antal bredbåndsabonnenter pr indbyggere

41 40 Fleksibilitet for virksomhederne Vedvarende energi, ( ) Danmark Indien (2005) Rusland (2005) Kina (2005) En bæredygtig energiforsyning forudsætter anvendelse af vedvarende energi., Danmark og er de lande inden for, hvor vedvarende energikilder (ekskl. vand) fylder mest i elektricitetsforsyningen. I Danmark kan 22,5 procent af elforsyningen henføres til vedvarende energi. Anm.: Eksklusiv vandkraft Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: Energy Information Administration, Pct af elforsyning

42 Fleksibilitet for virksomhedern 41

43 42 Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering 5.(6) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for virkelyst og iværksætteri. er det land, som klarer sig bedst med en gennemsnitlig placering på 5. Danmark indtager en femteplads med en gennemsnitlig placering som nummer Gns. placering

44 Virkelyst og iværksætteri Virkelyst og iværksætteri er afgørende for, at et samfund kan skabe vækst og udvikling. I en globaliseret verden bliver dette endnu tydeligere, da der kommer større konkurrence om at udnytte de mange forretningsmuligheder, der følger af globaliseringen. Danmark er siden Globaliseringsredgørelsen 2007 rykket en plads frem og ender på en samlet femteplads plads blandt -landene. VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI 43 indtager i år førstepladsen blandt -landene på området virkelyst og iværksætteri. Topplaceringen dækker blandt andet over en lav grad af bureaukrati i forbindelse med opstart af virksomhed. I tager det kun to dage at starte en virksomhed. indtager andenpladsen på dette parameter, hvilket blandt andet skyldes en meget stærk konkurrencementailtet samt en høj grad af økonomisk frihed. følger efter på en tredjeplads med en stærk iværksætterkultur, lave barrierer for iværksætteraktiviteter og en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne. Danmarks femteplads dækker over, at Danmark er med i den bedre ende i forhold til fleksibilitet og omstillingsevne, venturekapitalinvesteringer, og den tid det tager at starte en virksomhed. I forhold til sidste år har der været fremgang i forhold til, hvor lang tid det tager at lukke en virksomhed.

45 44 Virkelyst og iværksætteri Økonomisk frihed, (12) Danmark Økonomisk frihed fremmer dynamik og vækst i samfundet, og skaber grobund for en effektiv udnyttelse af landes ressourcer. CATO's indeks for økonomisk frihed måler en række samfundsmæssige rammer, der understøtter den enkeltes initiativ, virkelyst og frihed. er det land, der bedst understøtter den personlige frihed. Herefter følger og. Danmark indtager en tiendeplads, hvilket er to pladser bedre end i Globaliseringsredegørelsen Indien Kina Rusland Anm.: Høje værdier indikerer, at landet har stor økonomisk frihed. Kilde: CATO, Economic Freedom of the World Indeks 0-10 Konkurrencementalitet, (7) Danmark Kina Indien Rusland En stærk konkurrencementalitet bliver stigende grad vigtig i den tiltagende globale konkurrence. er for fjerde år i træk det land, hvor konkurrencementaliteten vurderes til at være størst, skarpt fulgt af. Danmark indtager i år en fjerdeplads, hvilket er markant bedre end de foregående år. I 2006 indtog Danmark en 11. plads, og i 2007 lå Danmark på en syvendeplads. Anm.: Høje værdier indikerer, at samfundsmentaliteten i høj grad understøtter konkurrence. Kilde: IMD survey Indeks 0-10