SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007

2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Forord Forord Danmark er inde i en gunstig økonomisk udvikling med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og solid fremgang i eksporten. Udviklingen er glædelig og vidner om, at danske virksomheder har været gode til at omstille sig til de globale markedsvilkår og drage fordel af nye forretningsmuligheder. I gode tider kan man være tilbøjelig til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Men rammerne for at kunne agere og vinde i den åbne verden forandres hver dag. Kun de, der hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder, kan gøre sig håb om at forblive vindere i den globale økonomi. Inden for de nuværende rammevilkår synes grænsen for yderligere vækst og udvikling at være nået. Danmark ventes i de kommende år at opnå den laveste økonomiske vækst blandt samtlige 30 -lande. Regeringens globaliseringsstrategi rummer mange gode initiativer, der vil bidrage til den fremtidige vækst i Danmark. Men denne kan ikke stå alene. Mangel på arbejdskraft tvinger i stigende omfang danske virksomheder til at takke nej til store ordrer. En sådan situation er uholdbar og vidner om, at incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet bør styrkes. Globaliseringsredegørelsen 2007 er den tredje i rækken og angiver Danmarks styrker og svagheder i globaliseringen. Danmark opnår for tredje år i træk den absolutte bundplacering, når det gælder omkostninger og skat. Det er tid til at rette op på denne svaghed. April 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold Indhold Sammenfatning Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Kampen om den kompetente arbejdskraft En fremtidssikret energistrategi den teknologiske løsning Markedsadgang i det 21. århundrede Definitioner, metoder og kilder Oversigt over benchmarkdata

7 6

8 SaMMEnFatnInG SammenFatnIng 7 Globaliseringsredegørelsen 2007 giver for tredje år i træk en vurdering af Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 -lande samt for Kina, Rusland og Indien i det omfang, data er tilgængelige. Foruden den internationale benchmarking indeholder globaliseringsredegørelsen tre temakapitler om emner, der har betydning for danske virksomheders muligheder i en global verden. Kapitlerne omhandler den globale kamp om kompetent arbejdskraft, en fremtidssikret energistrategi og virksomhedernes internationale markedsadgang. Internationale benchmark Energi, handel og arbejdskraft danmarks globaliseringsparathed 2007 Globaliseringsredegørelsens vurdering af Danmarks aktuelle placering i den globale konkurrence er fordelt på seks hovedområder: Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. Vækst og udvikling Benchmarkanalysen omfatter data for alle -lande (ekskl. Luxembourg). Konkurrencekraft Analysen omfatter 77 indikatorer for globaliseringsparathed fordelt på fem hovedområder. Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat Hertil kommer 9 indikatorer for landes evne til at skabe vækst og udvikling. Data bygger både på officielle statistikker og survey data.

9 Sammenfatning Fortsat sidsteplads på skat og omkostninger Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2006 er Danmark rykket frem med hensyn til Virkelyst og iværksætteri. Modsat er vi gået en smule tilbage, for så vidt angår Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, samt Vækst og udvikling. Inden for Internationalisering og åbenhed samt Omkostninger og skat er Danmarks position uændret. Danmark indtager hermed den absolutte sidsteplads med hensyn til Omkostninger og skat for tredje år i træk. Danmarks placeringer i 2005, 2006 og Vækst og udvikling 12. plads 8. plads 9. plads Viden og kompetencer 9. plads 8. plads 9. plads Fleksibilitet for virksomheder 5. plads 4. plads 9. plads Virkelyst og iværksætteri 6. plads 10. plads 9. plads Omkostninger og skat 29. plads 29. plads 29. plads Internationalisering og åbenhed 4. plads 4. plads 5. plads Inden for de enkelte benchmarks er Danmarks position i langt de fleste tilfælde kun ændret marginalt i forhold til sidste år. Således rykker Danmark sig kun med mere end tre pladser for så vidt angår 17 pct. af indikatorerne. Samlet set indtager Danmark i 2007 en førerposition (1.-9. plads) inden for på 44 pct. af de analyserede benchmarks, mens vi opnår bundplaceringer ( plads) på 22 pct. af indikatorerne. Mange styrker, men også flere svagheder Udviklingen vidner om en svag forbedring af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til sidste år. Danmark indtager fortsat en række styrkepositioner i den globale økonomi, men står samtidig over for væsentlige udfordringer, der skal håndteres, for at fremtidens globale forretningsmuligheder kan udnyttes fuldt ud. Fremgang men fortsat stort udviklingspotentiale Andel af rangeringer i pct Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29)

10 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at skabe Vækst og udvikling. Det svarer til en tilbagegang på fire pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Faldet kan først og fremmest forklares med en relativt lav BNP-vækst samt begrænset udvikling i produktiviteten. Derimod ligger Danmark fortsat i den bedre ende med hensyn til up-market eksport samt værditilvæksten pr. beskæftiget i serviceindustrien. Viden og kompetencer Inden for Viden og kompetencer rykker Danmark tilbage til en 9. plads én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen plads Fire pladser ned 9. plads Én plads ned Indledning Sammenfatning Bag placeringen ligger en række pæne placeringer inden for udbredelse af IT og investeringer i uddannelse. Derimod halter Danmark stadig efter en lang række lande med hensyn til vores uddannelsesniveau, og vi uddanner fortsat meget få kandidater inden for naturvidenskab og teknik. Fleksibilitet for virksomheder De 14 benchmarks inden for kategorien Fleksibilitet for virksomheder udmønter sig i en samlet femteplads. Danmark rykker dermed én plads tilbage i forhold til sidste år. 5. plads Én plads ned Igen i år ligger Danmark helt i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, erhvervsfrekvens og adgang til kapitalmarkeder. Danske virksomheders fleksibilitet hæmmes derimod af en lav gennemsnitlig arbejdstid, begrænsede incitamenter til at arbejde samt den offentlige sektors store andel af beskæftigelsen. Virkelyst og iværksætteri Danmark går fire pladser frem inden for Virkelyst og iværksætteri, og lander dermed på en samlet 6. plads i årets globaliseringsredegørelse. Trods en forbedring ligger Danmark fortsat lavt, når det gælder generel iværksætteraktivitet. En del af forklaringen består i den meget tidskrævende proces, som iværksættere skal igennem for at komme i gang igen efter en eventuel konkurs. 6. plads Fire pladser op Omkostninger og skat For tredje år i træk indtager Danmark den absolutte sidsteplads ud af 29 -lande inden for området Omkostninger og skat. Det er fortsat det danske skattesystem, herunder ikke mindst de rekordhøje marginalskatter, der udgør en af de største barrierer for virksomhedernes konkurrencekraft. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste i verden. Sidsteplads for tredje år i træk

11 10 Sammenfatning 4. plads ligesom sidste år Internationalisering og åbenhed Danmark opnår ligesom sidste år en samlet fjerdeplads i kategorien Internationalisering og åbenhed. Det danske samfunds globaliseringsparathed påvirkes positivt af befolkningens positive indstilling til globalisering, ligesom de danske toldmyndigheders effektivitet er en styrke. Derimod halter Danmark stadig bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. Tre temakapitler Globaliseringsredegørelsen 2007 indeholder, foruden den internationale benchmarkanalyse, tre temakapitler om emner, der har betydning for Danmarks position i globaliseringen. Rekrutteringsproblemerne forværres Skatten er en stor barriere Tema 1 Kampen om den kompetente arbejdskraft Danske virksomheder står i disse år over for en voksende udfordring, når det gælder rekruttering af kompetent arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne skal først og fremmest ses i lyset af det forventede fald i arbejdsstyrken, men det er langt fra den eneste udfordring. Den offentlige sektors størrelse, omfanget af passiviseringsordninger samt de rekordhøje marginalskatter på arbejdsindskomst udgør væsentlige barrierer for private virksomheders fremtidige rekrutteringsmuligheder. Det globale arbejdsmarked rummer et stort potentiale for danske virksomheder, og mange danske virksomheder har allerede gode erfaringer med rekruttering af udenlandske medarbejdere. Danmark er imidlertid væsentligt dårligere til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft end vores nabolande. Årsagerne kan findes i udlændinges begrænsede viden om Danmark og begrænset åbenhed i det danske samfund, ligesom det danske skattesystem også i denne sammenhæng udgør en betydelig barriere. Balance mellem flere hensyn Teknologi en del af løsningen En fokuseret indsats Tema 2 En fremtidssikret energistrategi Udviklingen i verdens energibehov er tæt forbundet med den økonomiske udvikling. Den energimæssige udfordring består derfor i at finde en fornuftig balance mellem velstandsudvikling, forsyningssikkerhed og bæredygtighed inden for de rammer, som følger af den teknologiske udvikling. Energiudfordringen er global, og kræver en koordineret indsats blandt borgere, virksomheder og politikere over hele kloden. Udvikling, spredning og anvendelse af ny energiteknologi bør her spille en afgørende rolle. En teknologisk løsning rummer et stort potentiale for Danmark. En realisering af det markedsmæssige potentiale kræver flere og mere målrettede investeringer i forskning og udvikling ikke mindst i demonstrationsfasen. Hertil kommer behovet for forbedret markedsadgang til udviklingslandene blandt andet via anvendelsen af forskellige finansieringsinstrumenter.

12 Tema 3 Markedsadgang i det 21. århundrede Globaliseringens stigende betydning for dansk økonomi gør det oplagt at anlægge en mere offensiv handelspolitik. Den økonomiske udvikling på en række nye markeder, herunder de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), medfører en balanceforskydning i verdensøkonomien. Udviklingen indebærer store forretningsmuligheder for danske virksomheder, men omfattende handelsbarrierer gør det fortsat vanskeligt at realisere det fulde potentiale. BRIK-landenes betydning øges Indledning Sammenfatning 11 Danske virksomheder servicerer i stigende grad verdensmarkedet gennem produktion uden for Danmark. Multilaterale aftaler vil derfor altid være at foretrække frem for et spindelvæv af bilaterale aftaler. Men i det omfang det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt vidtfavnende aftaler i WTO-regi, vil en fremtidssikring af de danske virksomheders internationale aktiviteter kræve en nytænkning af den danske handelspolitik med fokus på såvel bilaterale som unilaterale tiltag. Handelspolitikken bør nytænkes

13 12 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 12.(8) Danmark Illustration af landenes evne til at udnytte globaliseringen til at skabe resultater. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 7 af afsnittets 9 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 14, hvilket samlet set rækker til en delt 12. plads Gns. placering

14 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til Vækst og udvikling. Den danske placering er fire pladser lavere end sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 13 fremstår for tredje år i træk som 's førende land med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig især ud ved høj BNP-vækst, høj arbejdsproduktivitet samt stor eksport af højteknologi og up-market produkter. og indtager henholdsvis anden og tredjepladsen. De to landes topplaceringer skal blandt andet ses i lyset af en relativt høj vækst i arbejdsproduktivitet og eksport. Arbejdsproduktiviteten i ligger dog fortsat langt under -gennemsnittet. De største danske udfordringer i relation til vækst og udvikling findes inden for økonomisk vækst og produktivitet.

15 14 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, 2006 (2005) 16.(10) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2006 en økonomisk vækst på næsten 8 procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi i. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2006 seks pladser tilbage til en 16. plads med en vækst i BNP på 3,3 procent. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 80 og IMF, World Economic Outlook Database, september Pct. Arbejdsproduktivitet, (9) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af, og, der har omtrent det samme niveau for arbejdsproduktiviteten. Danmark indtager i år en beskeden 13. plads med en arbejdsproduktivitet, som ligger under -gennemsnittet. Den danske placering er fire pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde: Groningen Growth and Development Centre and the Conference Board, Total Economy Database, januar USD pr. time (Købekraftskorrigeret)

16 Vækst i arbejdsproduktivitet, (21) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, idet produktiviteten typisk vil kunne øges mærkbart gennem import af mere moderne kapitaludstyr. er det land inden for, der i perioden har oplevet den kraftigste fremgang med en produktivitetsstigning, der er godt tre gange højere end i generelt. efterfølges af og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 17. plads med en gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1,3 procent. I forhold til perioden rykker Danmark fire pladser frem. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2007 Vækst og udvikling Pct. Eksportvækst, (18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode landene er til at udnytte de internationale forretningsmuligheder i form af øget afsætning. Vækstraterne i eksporten er normalt højest for lande, der først for nylig for alvor er begyndt at deltage i den internationale arbejdsdeling. har i perioden oplevet den højeste gennemsnitlige realvækst i eksporten blandt landene med en fremgang på godt 11 pct. om året. og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen, har ligeledes oplevet en årlig fremgang på mere end 10 pct. gennem perioden. Danmark opnår ligesom i Globaliseringsredegørelsen 2006 en placering som nummer 18 ud af 29. Kilde:, Economic Outlook No. 80 og WTO Pct.

17 16 Vækst og udvikling Eksportperformance, (gns.) 11.(12) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end importvæksten på eksportmarkederne. En værdi på 1 indikerer, at eksporten udvikler sig parallelt med importen på eksportmarkederne, mens værdier over 1 er udtryk for, at der vindes markedsandele. Tilsvarende indikerer værdier under 1, at der tabes markedsandele. s eksport har gennem perioden udviklet sig ca. 40 pct. hurtigere end importen på de tyrkiske eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark rykker i år en enkelt plads frem til en 11. plads. Kilde:, Economic Outlook No. 80 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Højteknologisk eksport, (12) Danmark Lande med et højt omkostningsniveau, som eksempelvis Danmark, må typisk være meget effektive i produktionen eller satse på produktion med et højt videnindhold for at klare sig i konkurrencen fra lavtlønslandene i Østeuropa og Asien. 's opgørelse af højteknologiske produkter forsøger at afgrænse produktgrupper, med højt videnindhold. fremstår som det land inden for, hvor højteknologiske produkter fylder mest i eksporten. efterfølges af og på anden- og tredjepladsen. Danmark opnår i år en 13. plads en plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, STAN Bilateral Trade Database Pct. af den samlede eksport

18 Up-market eksport til, (gns.) 7.(7) Danmark Indien Kina Rusland Højomkostningslande må satse på en effektiv produktion eller på at producere varer af særlig høj kvalitet eller godt design, som kunderne er villige til at betale en højere pris for såkaldte up-market produkter. Mere end 80 pct. af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på anden- og tredjepladsen. Danmark indtager ligesom sidste år en 7. plads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter. I perioden udgjorde up-market produkter ca. 45 pct. af den danske vareeksport til. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Vækst og udvikling Pct. af samlet vareeksport til Produktion pr. beskæftiget i serviceindustrien, (4) Danmark For lande med høje lønomkostningsniveauer er det vigtigt at produktionsniveauet pr. beskæftiget i serviceindustrien er højt. er det land, der har det højeste produktionsniveau pr. beskæftiget. Også og er med helt fremme. Danmark har en lavere produktion pr. beskæftiget end de øvrige nordiske lande og placerer sig med en 7. plads en smule højere end gennemsnittet for. Danmark går tre pladser tilbage i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse, hvilket primært skyldes at og er med i den nye opgørelse. Danmark er kun blevet overhalet af i forhold til sidste år. De nye medlemsstater i EU ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

19 18 Vækst og udvikling Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, (2) Danmark For højomkostningslande er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, men også og er blandt de -lande, der har den højeste værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien. Danmark ligger i år på en fjerdeplads og går dermed to pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Denne ændring skyldes primært, at og indgår i dette års opgørelse. Sidste år var Danmark kun overgået af. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

20 Vækst og udvikling 19

21 20 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 9.(8) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Viden og kompetencer. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for afsnittets 28 indikatorer. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 8. Danmark har en gennemsnitlig placering på 12, hvilket samlet set rækker til en 9. plads Gns. placering

22 Viden og kompetencer Globaliseringen indebærer, at danske virksomheder i stigende grad skal konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en 9. plads inden for Viden og kompetencer én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen VIDEN OG KOMPETENCer 1 overtager førstepladsen fra, som i år lægger sig på andenpladsen. Svenskerne skiller sig især ud med hensyn til investeringer i forskning og udvikling, antallet af ph.d.ere inden for teknik og naturvidenskab samt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. besidder mange af de samme styrker som, men udmærker sig desuden ved at have særligt mange naturvidenskabelige kandidater. Tredjepladsen indtages i år af, der endnu engang er førende inden for patentering og forskningssamarbejde. Danmarks væsentligste udfordringer inden for området består i at styrke befolkningens generelle uddannelsesniveau og forøge antallet af naturvidenskabelige kandidater.

23 22 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2003) (2003) 9.(7) Danmark (2003) (2003) Et højt videnniveau er en vigtig konkurrenceparameter i globaliseringen. Det er derfor vigtigt, at der investeres i forskning og udvikling. Ligesom i sidste års redegørelse er det land, der investerer mest i forskning og udvikling efterfulgt af og. Danmark investerer mere end -gennemsnittet, men er fortsat et stykke fra Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Set i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006, er afstanden til Barcelona-målsætningen endda øget med 0,14 pct. point og Danmark er faldet to pladser tilbage til en 9. plads. Kina Rusland Kilde:, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2002) 10.(10) Danmark (2000) Rusland Kina En offentlig prioritering af midler til forskning og udvikling er afgørende for at bevare og udbygge et højt videnniveau i samfundet. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse er det land, hvor det offentlige investerer suverænt mest i forskning og udvikling. Også og ligger i front med investeringer i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP. For Danmark udgjorde de offentlige investeringer i forskning og udvikling knap 0,7 pct. af BNP. Det er uændret i forhold til sidste år, og efterlader Danmark på en 10. plads. Det er forventningen, at de offentlige investeringer i forskning vil stige til 1 pct. af BNP frem mod 2010 som følge af de midler, der er afsat ved udmøntningen af globaliseringspuljen. Kilde:, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

24 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (7) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og udvikling forudsætter, at det private erhvervsliv har incitament til at investere de nødvendige midler heri. En sådan incitamentstruktur kan blandt andet sikres gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydelige skatteincitamenter til forskning og udvikling. Danmark ligger på en 10. plads og er siden sidste år rykket tre pladser tilbage. Ordningen, der muliggjorde et fradrag på 150 pct. på samfinansierede projekter, ophørte med udgangen af Kilde:, STI 2006 VIDEN OG KOMPETENCER -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Skattesubsidier for 1 USD af BNP Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2004 (2003) 8.(9) Danmark (2003) (2003) Antal ph.d.ere pr indbyggere i alderen år Viden er en væsentlig konkurrenceparameter for højomkostningslande og i den forbindelse er uddannelse af forskere central. ligger ligesom de foregående to år i spidsen med 1,8 ph.d.ere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab for hver indbyggere i alderen år. overhaler i år på andenpladsen. Danmark ligger på en 8. plads, en smule under -gennemsnittet, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Som led i udmøntningen af globaliseringspuljen vil der tillige ske en oprustning i antallet af ph.d.-stipendier. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Antal ph.d.ere pr indbyggere

25 24 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (12) Danmark Indien Rusland Kina Forskningsinstitutionernes kvalitet har stor betydning for evnen til at tiltrække udenlandske studerende. Endvidere er kvaliteten af forskningsinstitutionerne afgørende for den fortsatte udvikling af vidensamfundet. og ligger i toppen af ranglisten, når det gælder forskningsinstitutionernes kvalitet. Dermed har disse to lande overhalet, som har ligget i spidsen de seneste to år. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, og indtager i år en delt 11. plads. Hermed er Danmark rykket en plads frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Kina Indien Rusland For at få fuldt udbytte af investeringerne i forskning og udvikling, er det en forudsætning, at der er et godt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Ligesom i benchmarket "Kvaliteten af forskningsinstitutioner" har overtaget 's førsteplads fra sidste år. og indtager andenog tredjepladsen. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, men placerer sig i midterfeltet på en 11. plads. Dermed er der tale om en tilbagegang på fire pladser i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey Indeks 1-7

26 Vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Indien Kina Rusland Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Danmark til en førende videnøkonomi. Ligesom sidste år ligger og i top når det gælder videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv. På tredjepladsen har overhalet. Danmark ligger i år på en 8. plads. Dermed er vi gået én plads tilbage i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2006 VIDEN OG KOMPETENCER Indeks 0-10 IKT investeringer, 2004 (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) 8.(7) Danmark (2003) (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) (2003) (2003) Investeringer i ny højteknologisk infrastruktur er en væsentlig ingrediens for virksomhedernes konkurrencekraft. 's investeringer i højteknologisk infrastruktur gør, at amerikanerne beholder deres plads fra sidste år til trods for, at landets IKT-investeringer som pct. af faste bruttoinvesteringer er faldet siden og ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen. Danmarks IKT-investeringer er ikke steget afgørende de senere år og vi opnår derfor en 8. plads mod en 7. plads sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Productivity Database, oktober Pct. af faste bruttoinvesteringer

27 26 Viden og kompetencer Udbredelse af internettet, (3) Danmark Rusland Kina Indien Internettet er et vigtigt redskab, når det gælder international videndeling, da det letter adgangen til forskning og information fra hele verden. og ligger ligesom de foregående to år i top med omkring 730 internetbrugere pr indbyggere, mens Danmark bevarer sin gunstige tredjeplads. Denne tilsyneladende statiske udvikling dækker over en generel stigning i antallet af internetbrugere i alle lande. Kilde: IMD Antal internetbrugere pr indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har nem adgang til viden fra internettet. har den suverænt største udbredelse af bredbåndsforbindelser med godt 250 abonnenter pr indbyggere. På anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis og Danmark. Antallet af bredbåndsabonnenter er steget markant i Danmark inden for det seneste år, hvilket medfører at vi er i stand til at beholde vores tredjeplads fra sidste år. Kilde: IMD Antal bredbåndsabonnenter pr indbyggere

28 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Antallet af patentansøgninger i et land er en indikator for, hvor innovativt landet er, og i hvor høj grad innovationen omsættes til værdiskabelse. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse ligger i front med suverænt flest europæiske patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Også og er med i førerfeltet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 6. plads hvilket er uændret i forhold til sidste år. Viden og kompetencer 7 Kilde: European Patent Office, Annual Report 2005 og Statistisk Årbog Ansøgninger pr. mio. indbyggere Triade-patentfamilier, (9) Danmark (2001) (2001) (2001) (2001) Rusland Kina (2001) Indien (2001) Et triade-patent er et patent, der tages samtidig i EU, og. Dermed sikres en bred international beskyttelse af en rettighed, som dermed kan udnyttes globalt. og ligger i top med over 120 triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere. Disse to lande lå ligeledes forrest sidste år, hvor dog var førende. Danmark ligger i år på en 10. plads og er på to år gået fra at ligge over -gennemsnittet til nu at ligge markant under. I forhold til sidste år er vi gået én plads tilbage. Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september Antal pr. mio. indbyggere

29 28 Viden og kompetencer Udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser, (gns.) ( ) ( ) 15.(14) Danmark En høj grad af udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser kan ses som et udtryk for internationalt samarbejde om eller handel med idéer og nye opfindelser. Ligesom de to forrige år toppes ranglisten af og. er det eneste -land, hvor over halvdelen af de indenlandske opfindelser ejes af udlandet. Danmark ligger i år på en 15. plads med knap 23 pct. udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser. I forhold til sidste år går Danmark tilbage med en enkelt plads. Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september Pct. Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser, (gns.) 12.(13) Danmark ( ) Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser er en indikator for, i hvor høj grad landet deltager i videnudveksling og samarbejde om nye idéer over landegrænser. og skiller sig markant ud, idet omtrent 50 pct. af landenes indenlandsk ejede opfindelser er udenlandske. Det kan til dels tilskrives, at mange holdingselskaber placerer sig i disse lande. I forhold til sidste år, har indhentet og overhalet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 12. plads. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. Kina Rusland Indien Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september Pct.

30 Andel af patenter med udenlandske samarbejdspartnere, (gns.) ( ) ( ) 13.(14) Danmark Andelen af patenter med udenlandske samarbejdspartnere er en indikator for, i hvor høj grad et land er med i samarbejder om rettigheder over landegrænser. indtager førstepladsen med 37 pct. patenter med udenlandske samarbejdspartnere, og rykker således to pladser frem i forhold til sidste år. Knap 20 pct. af patenterne herhjemme udvikles med udenlandske samarbejdspartnere. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er Danmark gået en plads frem og indtager i år 13. pladsen. VIDEN OG KOMPETENCer Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september Pct. Patent-produktivitet, 2003 (2002) (2001) (2002) (2000) (2001) (2002) (2002) 27.(19) Danmark Rusland Kina (2002) Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger i top i patentproduktivitet. Her produceres knap 240 patenter pr forskningsog udviklingsansatte i erhvervslivet. beholder således sin førsteplads og har øget forspringet fra i forhold til sidste år. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forskere og udviklere i erhvervslivet og ligger med en 27. plads langt under både - og -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år er Danmark gået otte pladser tilbage. Kilde: IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

31 30 Viden og kompetencer Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2004 (2003) 12.(10) Danmark Et højt uddannelsesniveau er forudsætningen for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Ligesom de to foregående år indtager førstepladsen, idet hele 97 pct. af befolkningen på år har afsluttet en ungdomsuddannelse. Tæt herefter følger på en andenplads. Godt 86 pct. af de årige danskere har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det medfører både en absolut og en relativ tilbagegang i forhold til sidste år. Således falder andelen af årige med afsluttet ungdomsuddannelse med knap ét procentpoint og Danmark går to pladser tilbage i forhold til sidste år. Det resulterer i en dansk 12. plads. Rusland Kilde:, Education at a Glance Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, 2004 (2003) 23.(27) Danmark Rusland (2003) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. I takt med globaliseringens stigende kompetencebehov, er det af væsentlig betydning for Danmarks konkurrencekraft, at vi bliver stadig bedre uddannet. Ligesom de foregående to år ligger suverænt på førstepladsen, når det gælder udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at landenes udgangspunkter er forskellige. Danmark ligger på en 23. plads. Den unge generation er således ikke væsentligt bedre uddannet end de ældre. Set i forhold til sidste år er vi gået fire pladser frem. Kilde:, Education at a Glance Pct. point

32 Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, (13) Danmark Et højt uddannelsesniveau blandt de unge er afgørende for virksomhedernes adgang til kompetent arbejdskraft. ligger også i år på førstepladsen, idet mere end 53 pct. af de årige har fuldført en videregående uddannelse. og ligger ligeledes i front. Regeringen har som målsætning, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i I dag har kun godt en tredjedel af de årige danskere afsluttet en videregående uddannelse. I forhold til sidste år ligger Danmark uændret. Viden og kompetencer 1 Rusland Kilde:, Education at a Glance Pct. Videregående uddannelse for to generationer, (21) Danmark Rusland Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end dem, som forlader arbejdsstyrken. ligger igen i år i front. Sammenholdes dette med de lignende resultater inden for ungdomsuddannelse, kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er de yngre generationer ikke væsentligt bedre uddannet end deres forældre, og Danmark vil derfor ikke nyde godt af det automatiske kompetenceløft i arbejdsstyrken, som andre lande oplever i disse år. Danmark er gået fire pladser tilbage siden sidste år, og ligger i år på en 25. plads. Kilde:, Education at a Glance Pct. point

33 32 Viden og kompetencer 's PISA-undersøgelse, (19) Danmark Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige- og matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse er et mål for 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. indtager førstepladsen efterfulgt af og. Danmark er generelt lavt placeret, men ligger dog over gennemsnittet på 500 PISA-scorepoints vedrørende matematiske kompetencer. Derimod ligger Danmark markant under gennemsnittet i forhold til naturvidenskabelige kompetencer. PISA-undersøgelsen blev sidst udført i 2003, og derfor er dette benchmark uændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde:, PISA PISA score Andelen af dimittender fordelt på fag, 2004 (2003) (2003) 23.(24) Danmark (2003) Rusland Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til ingeniører og andre kompetente medarbejdere har betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres videnintensive arbejdsområder. I Danmark er der aktuel mangel på arbejdskraft inden for især de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. uddanner markant flere naturvidenskabelige kandidater end de øvrige lande, og efterfølges af og. Andelen af danske unge, der afslutter en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, er markant lavere end i mange andre lande. I forhold til sidste år rykker Danmark en enkelt plads frem. Anm.: Rangordnet efter summen af naturvidenskab og teknik. Kilde:, Education at a Glance Pct.

34 Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser, 2004 (2002) 11.(9) Danmark (2003) Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser er et udtryk for graden af videndeling på de videregående uddannelser. har bevæget sig fra en fjerdeplads til en suveræn topplacering med over 28 pct. udvekslingsstuderende på de videregående uddannelser. Der er næsten 9 procentpoint ned til på andenpladsen. Danmark ligger på en 11. plads, lidt under -gennemsnittet og er rykket to pladser tilbage i forhold til sidste år. Viden og kompetencer Rusland Indien (2003) Kilde:, Education at a Glance 2005 og Pct. af alle studerende Udgifter til uddannelse pr. elev, (2) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. indtager i år en førsteplads og bruger mere end USD pr. elev til uddannelse. ligger på andenpladsen. Danmark indtager i år en femteplads med investeringer på godt USD pr. elev. I forhold til sidste år er der sket en absolut stigning på knap USD, men alligevel falder Danmark tre pladser tilbage i rangeringen. Kilde:, Education at a Glance USD pr. elev

35 34 Viden og kompetencer Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, (4) Danmark (2002) Indien (2002) Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse En prioritering af uddannelse er vigtigt for kvalitetsniveauet i uddannelsessystemet og dermed for den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. og skiller sig ud med et højt investeringsniveau i uddannelsessystemet. De to lande udbygger deres førerposition i forhold til sidste måling. Danmark ligger i år på en 7. plads med investeringer i uddannelse på 6 pct. af BNP, hvoraf halvdelen af disse investeringer er rettet mod grundskolen. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er der tale om en nedgang i investeringernes andel af BNP på knap 0,3 pct. point. Samtidig har mange lande øget uddannelsesinvesteringernes andel af BNP, hvorfor Danmark går tre pladser tilbage. Kilde:, Education at a Glance 2005 og Pct. af BNP Offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, 2003 * 2.(1) Danmark * (2002) * * * * * * * * * * Indien (2002)* Lån Subsidier Undervisningsudgift er det land, der har de højeste offentlige udgifter til undervisning blandt -landene. Dermed overtager finnerne Danmarks førsteplads fra sidste år. Det skyldes hovedsageligt en stigning i det danske BNP, hvilket medfører en relativ nedgang i udgifterne til undervisning i Danmark fra knap 1,9 pct. af BNP til 1,7 pct. af BNP. Medtages lån og subsidier, er Danmark dog stadig det land, der har de højeste offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP. * Ingen data for lån Kilde:, Education at a Glance 2005 og 2006 og DI-beregninger -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Pct. af BNP

36 Videnskabelig interesse blandt unge, (20) Danmark Indien Kina Rusland Interesse for videnskabelige problemstillinger er en forudsætning for at gennemføre produktion i en moderne videnøkonomi. I år er det land, hvor den videnskabelige interesse blandt unge er størst. har således taget et stort spring op ad ranglisten fra en 10. plads sidste år. På anden- og tredjepladsen ligger og. Danmark ligger i år på en 16. plads en smule over -gennemsnittet. Der er således fortsat langt op til de førende lande og langt til niveauet i og. I forhold til sidste år rykker Danmark fire pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer, at den videnskabelige interesse blandt unge er stor. Kilde: IMD survey 2006 Viden og kompetencer Indeks 0-10 Kvaliteten af videnskab i skolerne, (20) Danmark Indien Kina Rusland Dette benchmark viser virksomhedslederes vurdering af kvaliteten af videnskab i skolerne. Ligesom sidste år er det de finske virksomhedsledere, der vurderer kvaliteten af videnskab i skolerne højest. Herefter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger på en beskeden 17. plads kun en smule over -gennemsnittet. Danmark bevæger sig dog tre pladser frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj videnskabelig kvalitet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

37 36 Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering 5.(4) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Fleksibilitet for virksomheder. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 13 af afsnittets 14 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 10, hvilket samlet set rækker til en femteplads Gns. placering

38 Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet femteplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er én placering dårligere end i FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 7 fremstår i år som den internationale rollemodel med hensyn til at skabe Fleksibilitet for virksomheder. udmærker sig ved at have en høj erhvervsfrekvens, få administrative byrder ved statslig regulering samt en begrænset arbejdsmarkedsregulering. Anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis og, som hermed bytter plads i forhold til sidste år. Islændingene skiller sig især ud ved at have den højeste erhvervsfrekvens og det laveste niveau af arbejdsmarkedsregulering inden for, ligesom landet er med helt fremme når det gælder om at skabe incitament til at arbejde. Tilsvarende kan 's topplacering henføres til en høj grad af fleksibilitet, for så vidt angår regulering af ansættelser og afskedigelser. Trods en høj grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked hæmmes dynamikken fortsat af den offentlige sektors størrelse, ligesom den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger under niveauet i de fleste andre -lande.

39 38 Fleksibilitet for virksomheder Regulering af ansættelser og afskedigelser, (8) Danmark Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser, såvel lov- som overenskomstmæssigt, øger virksomhedernes omstillingsevne, og gør dem derfor mere konkurrencedygtige i en verden med stadig hurtigere skift i markedsvilkårene. har for tredje år i træk det mindste omfang af regulering af ansættelser og afskedigelser. Herefter følger og. Danmark ligger på en 6. plads med væsentlig mindre regulering af ansættelser og afskedigelser end -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år rykker Danmark to pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde: World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, (1) Danmark Kina Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering sikrer virksomheder den fornødne fleksibilitet til at tilpasse arbejdsstyrken. indtager i år førstepladsen med hensyn til virksomhedsledernes vurdering af arbejdsmarkedsregulering, og bevæger sig dermed to pladser frem i forhold til sidste år. Danmark ligger lige efter på en andenplads. Der vurderes fremgang i begge lande, men forbedringen har været større i, hvorfor Danmark falder en enkelt plads tilbage. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet. Det medfører et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering, hvilket blandt andet afspejles ved lempelige ansættelses- og afskedigelsesregler. Anm.: Høje værdier indikerer en høj grad af regulering. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

40 Erhvervsfrekvens, (3) Danmark Erhvervsfrekvensen angiver andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. indtager med en erhvervsfrekvens på knap 90 pct. en suveræn førsteplads. Herefter følger og. Danmarks erhvervsfrekvens på 80,6 pct. er svagt faldende fra 81,3 pct. i forhold til sidste år. Sammenholdt med en svag stigning i den svenske erhvervsfrekvens falder Danmark én plads tilbage til en fjerdeplads. Kilde:, Labour Force Statistics 2006 Fleksibilitet for virksomheder Pct. Erhvervsfrekvens for årige, (8) Danmark En tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for fremadrettet at sikre vores konkurrenceevne. I lyset af den demografiske udvikling som de fleste vestlige lande står overfor, er det vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom sidste år er bedst til at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen blandt de årige ligger på 86 pct., og er hermed højere end den samlede erhvervsfrekvens i den danske befolkning. Danmarks erhvervsfrekvens blandt årige på knap 63 pct. dækker over et fald på 2,6 procentpoint i forhold til sidste år. Danmark opnår dog en 7. plads, da andre lande også klarer sig dårligere på dette punkt. Kilde:, Labour Force Statistics Pct.

41 40 Fleksibilitet for virksomheder Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, (20) Danmark Det er vigtigt for konkurrenceevnen at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. ligger markant i spidsen med en årlig arbejdstid på omkring timer for en gennemsnitlig person i beskæftigelse. Også er med i front. De beskæftigede danskere arbejder væsentligt mindre end befolkningerne i de fleste andre lande. Danmark indtager derfor en beskeden 22. plads. Det høje skatteniveau i Danmark sænker incitamentet til at arbejde, og er dermed en hovedforklaring på den lave årlige arbejdstid. Kilde:, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, (18) Danmark Kina Indien Rusland Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. I er incitamentet til at arbejde markant højere end i de øvrige lande. Derved bevarer sin førsteplads fra de forrige to år og efterfølges igen af. Der er sket en forbedring af vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark, og i den samlede stilling rykker Danmark en enkelt plads frem til en 17. plads. I Danmark er incitamentet til at arbejde lavt sammenlignet med mange andre lande. Det skyldes en kombination af høje danske skatter og høje overførselsindkomster, der bevirker, at mange har svært ved at opnå en løn på arbejdsmarkedet, der modsvarer det beløb, de kan få i social overførselsindkomst. Anm.: Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

42 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, 2005 (2004) (2003) (2003) (2003) (2004) (2003) (2004) 26.(26) Danmark En forudsætning for at virksomhederne kan bevare og forbedre deres konkurrenceevne er, at de kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. For at sikre, at de private virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, er det vigtigt at den offentlige sektor finder veje til effektivisering, så den ikke lægger beslag på en større andel af arbejdskraften end nødvendigt. er det land, der har den laveste andel af arbejdsstyrken ansat i den offentlige sektor, mens anden- og tredjepladsen indtages af og. De skandinaviske lande er generelt lavt placeret. Omtrent en tredjedel af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i den offentlige sektor. Det resulterer som sidste år i en 26. plads til Danmark. FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 1 Kilde: Pct. Bestikkelse og korruption, (3) Danmark Kina Indien Rusland Et lavt omfang af bestikkelse og korruption er væsentligt for at sikre virksomheder stabile institutionelle rammer og fair konkurrenceforhold. Inden for er bestikkelse og korruption mindst udbredt i, mens Danmark indtager en solid andenplads én plads bedre end sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

43 42 FLEKSIBILITET FOR VIRKSOMHEDER Administrative byrder ved statslig regulering, (3) Danmark Kina Indien Rusland Administrative byrder i form af indberetninger til det offentlige lægger beslag på virksomhedernes ressourcer, og hæmmer virksomhedernes muligheder for at skabe vækst. og skiller sig ud ved at have markant færre administrative byrder ved statslig regulering end de øvrige lande. De to lande har i år byttet plads, men lå også sidste år i spidsen. Danmark ligger i år på en 6. plads. I forhold til sidste år er der tale om en tilbagegang på tre pladser. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Statens brug af private leverandører, 2005 (2004) (2004) 9.( ) Danmark (2004) (2004) (2003) Andelen af statens køb af varer og services hos eksterne leverandører, i forhold til statens totale omkostninger til varer og services Den offentlige sektors anvendelse af private leverandører er med til at sikre, at opgaverne løses på den mest effektive måde. Samtidig understøtter statens brug af private leverandører udviklingen af den private servicesektor. indtager førstepladsen, mens i år rykker op på andenpladsen. Danmark opnår en 9. plads. Der er fortsat mange lande, herunder nye EU-medlemsstater og de øvrige nordiske lande, der i højere grad involverer den private sektor end Danmark gør. Potentialet for øget samarbejde med private virksomheder er fortsat stort. Anm.: Indikatoren er baseret på statens køb af varer og tjenesteydelser hos private leverandører i forhold til statens samlede omkostninger, eksklusiv omkostninger til renter på offentlig gæld og sociale overførsler. Indkøb af ydelser, der er fritaget for moms indgår ikke i beregningen. NB. Ny kilde i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006 Kilde: Eurostat og DI-beregninger Pct.

44 Rentemarginal, (15) Danmark En lille forskel mellem bankers ind- og udlånsrente kan ses som en indikation på, at den finansielle sektor er effektiv og konkurrencepræget. har den laveste rentemarginal inden for, mens og indtager en delt andenplads. Rentemarginalen i Danmark ligger lidt under gennemsnittet for -landene, hvilket rækker til en 13. plads inden for. Den danske placering er forbedret med to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder Kina Indien Rusland Kilde: WEF Pct. point Adgang til kapitalmarkeder, (3) Danmark Indien Rusland Kina Nem adgang til kapitalmarkeder nedbringer de finansielle omkostninger for virksomhederne, og kan hermed medvirke til at stimulere den økonomiske vækst. Virksomheder i har efter eget udsagn lettest adgang til kapitalmarkeder, mens Danmark indtager andenpladsen en enkelt plads bedre end sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer let adgang til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

45 44 Fleksibilitet for virksomheder Aktiemarkedets kursværdi i pct. af BNP, (14) Danmark Indien Rusland Kina Et stort og velfungerende aktiemarked er afgørende for, at virksomheder kan rejse den nødvendige risikovillige kapital til vækst og udvikling. fremstår igen i år som det land inden for, hvor aktiemarkedet fylder mest i økonomien. I Danmark er en relativt stor andel af erhvervslivet fonds- og familieejet og derfor ikke børsnoteret. Aktiemarkedet fylder derfor relativt mindre i den danske økonomi end i mange andre -lande. Danmark indtager i år 16. pladsen og går dermed to pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IMD Pct. af BNP Kreditranking blandt internationale investorer, (7) Danmark Kina Rusland Indien En høj kreditvurdering giver som udgangspunkt adgang til relativt gunstige vilkår for international finansiering. Det understøtter udvikling af nye virksomheder og arbejdspladser. Ligesom sidste år består top-3 af, og. Danmark ligger på en femteplads, højere end gennemsnittet i både og. Dermed går Danmark to pladser frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høje rankings blandt internationale investorer. Kilde: WEF Indeks 0-100

46 FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder

47 46 Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering 6.(10) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Virkelyst og iværksætteri. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 10 af afsnittets 11 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 4. Danmark har en gennemsnitlig placering på 8, hvilket samlet set rækker til en 6. plads Gns. placering

48 Virkelyst og iværksætteri Den enkeltes virkelyst og mod til at starte egen virksomhed er afgørende for et samfunds evne til at udnytte de mange forretningsmuligheder, der følger af globaliseringen. Danmark er siden Globaliseringsredegørelsen 2006 rykket fire pladser frem, og lander i år på en samlet 6. plads inden for -området. VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI 7 indtager i år førstepladsen i inden for området Virkelyst og iværksætteri. Islændingenes topplacering dækker over en høj grad af fleksibilitet og omstillingsevne, en stærk iværksættermentalitet og lave barrierer for iværksætteraktivitet. besætter andenpladsen som følge af en stærk konkurrencementalitet, stor økonomisk frihed og kort sagsbehandlingstid i forbindelse med opstart af ny virksomhed. Tredjepladsen indtages af, der udmærker sig ved at være det land inden for, hvor det er nemmest at lukke en virksomhed og dermed lettest at komme i gang igen efter en eventuel konkurs. I Danmark er rammevilkårene for iværksætteri generelt gode, men Danmark ligger fortsat væsentligt under -gennemsnittet, når det gælder iværksætteraktivitet.

49 48 Virkelyst og iværksætteri Økonomisk frihed, (10) Danmark Økonomisk frihed fremmer et samfunds dynamik og vækst, og befordrer en effektiv udnyttelse af et lands ressourcer. CATO's indeks for økonomisk frihed udtrykker en række samfundsmæssige rammer, der understøtter den enkeltes frihed, initiativ og virkelyst., og ligger på en delt førsteplads med den højeste økonomiske frihed blandt -landene. Danmark ligger i år på en 12. plads en smule over -gennemsnittet, men under -gennemsnittet. I forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006 falder Danmark to pladser tilbage. Indien Kina Rusland Anm.: Høje værdier indikerer, at landet har stor økonomisk frihed. Kilde: CATO, Economic Freedom of the world Indeks 0-10 Konkurrencementalitet, (11) Danmark Kina Indien Rusland I takt med den intensiverede internationale konkurrence er det vigtigt for virksomhederne, at samfundet understøtter en stærk konkurrencementalitet. Ligesom de foregående to år er det -land, hvor konkurrencementaliteten er størst. I år haler kraftigt ind på denne førerposition, og disse to lande skiller sig dermed markant ud fra de øvrige. I Danmark er konkurrencementaliteten væsentligt over -gennemsnittet, men under -gennemsnittet. Danmark rykker fire pladser frem i forhold til sidste år, og indtager i år 7. pladsen. Anm.: Høje værdier indikerer, at samfundsmentaliteten i høj grad understøtter konkurrence. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

50 Fleksibilitet og omstillingsevne, (8) Danmark Indien Rusland Kina Fleksibilitet og omstillingsevne er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i en tid, hvor markedsvilkårene skifter stadig hurtigere. er det land, hvor fleksibilitet og omstillingsevne vurderes til at være klart størst blandt landene. Andenpladsen besættes af Danmark, der således oplever en fremgang på seks pladser i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Anm.: Høje værdier indikerer høj fleksibilitet og omstillingsevne, når man står over for udfordringer. Kilde: IMD survey 2006 Virkelyst og iværksætteri Indeks 0-10 Iværksætterkultur, (11) Danmark Indien Kina Rusland En god iværksætterkultur er med til at fremme virkelysten i samfundet, og er derfor af afgørende betydning for dynamikken på arbejdsmarkedet. Danmark indtager i år en 4. plads med hensyn til iværksætterkultur, hvilket er en klar forbedring i forhold til sidste år, hvor Danmark lå på en beskeden 11. plads. er det land inden for, hvor iværksætterkulturen er mest udbredt. Anm.: Høje værdier indikerer, at iværksætterkultur er udbredt i samfundet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

51 50 Virkelyst og iværksætteri Iværksætteraktivitet, 2006 (2005) (2002) (2004) (2005) 16.(20) Danmark (2005) (2004) Antal iværksættere pr. 100 personer i alderen år En høj iværksætteraktivitet i et samfund vidner om, at samfundets strukturer understøtter engagement og virkelyst i befolkningen. fremstår i dag som den internationale rollemodel med hensyn til iværksætteraktivitet efterfulgt af og på anden- og tredjepladsen. Danmark placerer sig i år på en 16. plads, hvilket er fire pladser bedre end sidste år. Iværksætteraktiviteten i det danske samfund er imidlertid fortsat markant lavere end i som helhed. Kina Indien Rusland Kilde: GEM 2002, 2004, 2005, Pct. Opstartsdage for nye virksomheder, (3) Danmark Rusland Indien Kina For at understøtte iværksætteraktiviteten i samfundet er det vigtigt, at borgere, der ønsker at etablere egen virksomhed, hurtigt og nemt kan få registreret deres virksomhed med så få administrative byrder som muligt. I tager det kun én dag for en potentiel iværksætter at få registreret en ny virksomhed, mens det tilsvarende tal i som helhed er godt en måned. Danmark er siden sidste år rykket 6. pladser tilbage på listen, og indtager i år en beskeden 9. plads med hensyn til opstartsdage for nye virksomheder. Kilde: IMD Dage

52 Barrierer for iværksætteraktivitet, (7) Danmark Indien Kina Rusland For at understøtte iværksætteri er det vigtigt, at strukturerne i samfundet støtter op om nytænkning, og ikke skaber unødvendige barrierer for etablering af nye virksomheder. fremstår igen i år som det land inden for, hvor der er færrest barrierer forbundet med iværksætteraktivitet. Danmark indtager i år en 5. plads to placeringer bedre end sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer mange lovfastsatte barrierer for iværksætteraktivitet. Kilde: IMD survey 2006 Virkelyst og iværksætteri Indeks 0-10 Venturekapitalinvesteringer i pct. af BNP, (gns.) 2.( ) Danmark Investeringer i virksomheders opstartsfase Adgang til risikovillig kapital er afgørende for mange iværksætteres mulighed for at realisere deres idéer ved at starte egen virksomhed. Der kan måles en direkte positiv sammenhæng mellem adgangen til venturekapital og antallet af opstartede vækstvirksomheder. indtager suverænt førstepladsen som det land, der har den bedste adgang til risikovillig kapital. Andenpladsen besættes i år af Danmark. NB.: Ændret kilde i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: Eurostat 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09 Pct. af BNP

53 52 Virkelyst og iværksætteri Bruttoinvesteringer pr. beskæftiget i serviceindustrien, (8) Danmark Investeringer i serviceindustrien er afgørende for udviklingen af nye serviceindustrielle virksomheder og serviceydelser og dermed global konkurrencekraft. Opgørelsen af investeringer i serviceindustrien omfatter både virksomhedernes egne investeringer og offentlige investeringer. Investeringer i infrastruktur er både bestemt af politiske forhold og konjunkturer. Ligesom sidste år ligger i front. I år er denne føring yderligere blevet udbygget, idet investerer over euro mere pr. beskæftiget end sidste år. og placerer sig på anden- og tredjepladsen. Danmark investerer over euro mere pr. beskæftiget i forhold til sidste år, og rykker derfor tre pladser frem. Denne fremgang er i særlig grad konjunkturbetinget. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro Gennemsnitlig tid forbundet med at lukke en virksomhed, (26) Danmark Kina Rusland Indien Iværksættere, der starter ny virksomhed efter en konkurs, vokser hurtigere end andre nystartede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at det er nemt at komme i gang igen efter en konkurs. I forhold til sidste år er top-3 uændret. beholder således sin førsteplads, ligger fortsat på andenpladsen og placerer sig på en tredjeplads. I Danmark tog det i 2006 i gennemsnit tre år at lukke en virksomhed. Det er 0,3 år mindre end året før, og Danmark bevæger sig dermed to pladser frem i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Anm.: Den anslåede tid det vil tage at behandle en konkurssag og lukke/reorganisere en konkursramt virksomhed ud fra en række forudsatte oplysninger om virksomheden. Kilde: World Bank, Doing Business År

54 Bureaukratiske byrder (Red tape), (19) Danmark Indien Rusland Kina Administrative byrder i form af efterlevelse af krav til dokumentering, standardisering mv. kan ofte udgøre en stor byrde for globalt orienterede virksomheders internationale engagement. De nordiske lande ligger alle i front med hensyn til at nedbringe omfanget af "red tape", og i år indtager og Danmark henholdsvis første- og andenpladsen inden for. Den danske placering er forbedret markant i forhold til sidste år, hvor Danmark opnåede en beskeden 19. plads. Anm.: Høje værdier indikerer, at virksomheder skal bruge meget tid på bureaukratiske byrder. Kilde: WEF survey 2006 Virkelyst og iværksætteri Indeks 1-7

55 54 Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering 29.(29) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Omkostninger og skat. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 11 af afsnittets 12 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 9. Danmark har en gennemsnitlig placering på 22, hvilket samlet set rækker til en 29. plads Gns. placering

56 Omkostninger og skat Virksomheders konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark står her over for en dobbelt udfordring. Det høje danske omkostningsniveau stiller store krav til produktivitetensudviklingen i samfundet samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomheder at belønne deres medarbejdere for at være innovative. Danmark indtager for tredje år i træk den absolutte bundplacering inden for med hensyn til Omkostninger og skat. OMKOSTNINGER OG SKat indtager i år førstepladsen som 's førende land i kategorien Omkostninger og skat, hvilket i høj grad kan henføres til amerikanernes lave marginalskatter. kommer ind på andenpladsen som følge af en lav effektiv sammensat marginalskat og lave elpriser. opnår en samlet tredjeplads i kraft af et lavt skattetryk og begrænsede miljøafgifter. Danmarks udfordringer i relation til omkostninger og skat er mange og omfattende. Navnlig de rekordhøje marginalskatter på arbejdsindkomst udgør en barriere for den fortsatte velstandsudvikling i Danmark. Marginalskatternes niveau mindsker incitamentet til at gøre en ekstra indsats, og gør det samtidig vanskeligt for danske virksomheder at fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere fra ind- og udland.

57 56 omkostninger omkostninger og OG skat SKAT Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2006 (2003) 21.(21) Danmark I en global verden er virksomheders konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger, og høje arbejdsomkostninger udgør en stor udfordring for globalt orienterede virksomheder. Danmark har sammen med de højeste arbejdsomkostninger i verden, hvilket skal ses i lyset af, at lønstigningerne i Danmark i en årrække har været højere end i mange andre europæiske lande. Arbejdsomkostningerne pr. time i Danmark er ca. 10 USD højere end gennemsnittet for. Danmarks placering er uændret i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Kilde: Svensk Næringsliv, oktober 2003 og december 2006, og DI-beregninger USD Årlig vækst i enhedsomkostninger, (gns.) 10.( ) Danmark Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning betyder, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. skiller sig med sin førsteplads ud ved, at produktiviteten for tredje år i træk har udviklet sig hurtigere end lønningerne, så enhedslønomkostningerne har været faldende. Det samme gør sig gældende i og, som indtager andenog tredjepladsen. Lønomkostningerne i Danmark er generelt steget mere end produktiviteten i erhvervslivet, hvorfor Danmark i en årrække har oplevet en stor stigning i enhedslønomkostningerne. Danmark indtager i år en 10. plads. Anm.: Enhedsomkostninger for hele økonomien. NB. Ændret opgørelsesmetode i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde:, Economic Outlook No. 79 og Pct.

58 Personaleomkostninger pr. beskæftiget i serviceindustrien, (12) Danmark Virksomhedernes vækst og konkurrenceevne er tæt forbundet med niveauet for personaleomkostninger i serviceindustrien, idet størstedelen af virksomhederne benytter et bredt udvalg af services, eksempelvis i forbindelse med transport og forsknings- og udviklingsrelaterede aktiviteter. Flere af EU's nye medlemslande er blandt de lande, der har de laveste personaleomkostninger pr. beskæftiget i serviceindustrien. Danmark ligger på 13. pladsen og er dermed blandt de lande, der har de højeste personaleomkostninger pr. beskæftiget i serviceindustrien. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Omkostninger og skat Euro Samlet skatteindtægt i pct. af BNP, 2005 (2004) (2004) (2004) (2004) 28.(27) Danmark Skattetrykket har afgørende betydning for initiativ og virkelyst og dermed for den økonomiske vækst. overtager i år førstepladsen som landet med den laveste samlede skatteindtægt i pct. af BNP. Danmark havner endnu engang på 28. pladsen med et samlet skattetryk, der er steget fra 49,6 pct. til 49,7 pct. målt i forhold til BNP. Hermed overgås vi kun af som landet med verdens højeste skattetryk. Måles der i stedet på skatter og afgifter i forhold til værdiskabelsen i samfundet (bruttoværdiskabelsen), ligger det danske skattetryk over 57 pct. Kilde:, Revenue Statistics Pct. af BNP

59 58 omkostninger og skat Effektiv marginalskat for højere lønnede*, (25) Danmark Niveauet for marginalskatter har afgørende betydning for, hvor dyrt det er for virksomhederne at ansætte højtuddannede medarbejdere. Flere af Danmarks konkurrenter har i de seneste år valgt at sænke marginalskatterne. Det skærper den globale konkurrence om kompetent arbejdskraft. ligger for tredje år i træk på førstepladsen. Danmark rykker derimod endnu engang en plads ned, og indtager i år en samlet 26. plads. Det indebærer, at lønmodtagere i Danmark, der tjener blot fem pct. mere end en gennemsnitlig industriarbejder, skal betale 63 pct. i skat af den sidst tjente krone. Den danske marginalskat er dermed blandt de højeste i verden samtidig med, at marginalskatten sætter meget tidligt ind i Danmark. *2/3 over en gennemsnitlig industriarbejderløn, i Danmark svarende til en årsløn på ca kr. (2005 niveau). Kilde:, Taxing wages Pct. Effektiv sammensat marginalskat (inkl. forbrugsskat) for højere lønnede*, (19) Danmark Den effektive sammensatte marginalskat angiver det reelle niveau for den skat, der møder højere lønnede, når de ud over den rene marginalskat også skal betale moms og afgifter på varer og tjenester. En høj effektiv sammensat marginalskat hæmmer incitamentet til at arbejde og lysten til at starte egen virksomhed, til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og til at dygtiggøre sig og vanskeliggør tiltrækning af arbejdskraft udefra. og ligger begge på et niveau omkring 46 pct. og indtager således førsteog andenpladsen. I Danmark er den effektive sammensatte marginalskat på knap 74 pct. Det betyder, at der i gennemsnit kun er godt 26 kr. tilbage efter skatter og afgifter for hver 100 kr., der tjenes. Danmark placerer sig dermed endnu engang i bunden og overgås kun af og. * 2/3 over en gennemsnitlig industriarbejderløn, i Danmark svarende til en årsløn på ca kr. (2005 niveau). Kilde: Skatteministeriet Pct.

60 Selskabskatteprocent, (12) Danmark Rusland Kina Indien Med globaliseringen får det stadig mindre betydning for virksomhederne, hvor de geografisk placerer deres aktiviteter. Størrelsen af et lands selskabsskatteprocent bliver dermed en mere tungtvejende faktor i virksomhedens etableringsovervejelser., og indtager for tredje år i træk de tre topplaceringer på denne indikator. Danmark ligger med en selskabsskatteprocent på 28 pct. på 12. pladsen. Dermed er Danmarks placering uændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm.: - og -gennemsnit er uvægtede gennemsnit. Kilde:, Tax Database 2006 og KPMG, Corporate Tax Rate Survey 2006 Omkostninger og skat Pct. Provenu af miljørettede afgifter i pct. af BNP, 2004 (2003) (2003) (2003) (2003) 29.(28) Danmark Høje miljørettede afgifter øger virksomhedernes udgifter og hæmmer deres internationale konkurrencekraft. Da mange forureningsproblemer ikke kender landegrænser, risikerer virksomheder i lande med høje miljørettede afgifter at betale for miljøforbedringer i lande med lave miljørettede afgifter. er, ligesom i 2003, det land, som har det laveste provenu af miljørettede afgifter. På anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis og. Danmark har det højeste afgiftstryk blandt -landene, og det danske afgiftstryk er næsten dobbelt så højt som -gennemsnittet. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse går Danmark en plads tilbage. Kilde:, /EEA database, september Pct. af BNP

61 60 omkostninger og skat Omfanget af miljøregulering, (28) Danmark Administrative miljøregler kan være både besværlige og dyre at leve op til. Især indberetningskrav opleves af virksomhederne som byrdefulde. Direkte adspurgt er det for tredje år i træk de tyrkiske virksomheder, der oplever den laveste grad af miljøregulering, mens og indtager anden- og tredjepladsen. Virksomheder i Danmark opfatter den danske miljøregulering som værende blandt den mest omfattende og stramme i, kun overgået af og. I forhold til sidste år går Danmark en plads frem. Rusland Kina Indien Anm.: Høje værdier indikerer stram regulering. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Elpriser for industrien, 2005 (2003) (2003) (2004) (2004) (2004) (2004) (2003) 22.(23) Danmark (2004) (2004) (2004) (2004) Rusland (2003) Indien (2004) Høje elpriser bevirker, at energitunge virksomheder stilles dårligt i den internationale konkurrence, og kan samtidig virke afskrækkende for etablering af nye energitunge virksomheder. er det -land, som har de laveste elpriser for industrien. På andenog tredjepladsen ligger henholdsvis og. Energipriserne for den danske industri er fortsat blandt de højeste i verden som følge af afgifter og merudgifter til vedvarende energi. Danmark er dog gået en enkelt plads frem til en 22. plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: IMD 2006, Eurostat og IMF 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 0,14 0,16 0,18 USD pr. kwh

62 Energiintensitet, (2) Danmark Kina Indien Rusland Et lavt energiforbrug i forhold til BNP betyder, at virksomhederne er i stand til at udnytte den anvendte energi effektivt i produktionen og dermed mindske omkostningerne forbundet med køb af energi. Ligesom i Globaliseringsredegørelsen 2006 er det land, som har den mest energieffektive produktion, mens Danmark igen i år indtager andenpladsen. Danmarks pæne placering kan til dels forklares med udgangspunkt i landenes forskellige erhvervsstruktur. Men selv når der tages højde for, at Danmark har relativt få energitunge virksomheder i forhold til mange andre lande, er danske virksomheder meget energieffektive. Kilde: IMD 2006 Omkostninger og skat kj pr. USD af BNP CO 2 -udledningstilladelser iflg. Kyoto-aftalen * * 25.( ) Danmark Rusland Kyoto-aftalen indebærer, at industrilandene frem til 2012 samlet set skal nedsætte udledningen af drivhusgasser med fem pct. i forhold til udledningen i Kyoto-aftalen trådte i kraft i februar Danmark er blandt de lande, der har forpligtet sig hårdest ved at have lovet at reducere sin udledning med 21 pct. I 2012 må Danmark således kun udlede 79 pct. af udledningen i * og har ikke ratificeret aftalen, mens, og ikke i Kyoto-aftalen er pålagt at reducere deres udledning. Værdierne for og angiver de to landes udledningsniveau, såfremt de havde ratificeret aftalen. Landenes virkelige udledningsniveau i 2012 anslås at være langt højere end det angivne. Anm.: -landenes reduktionsmål er iflg. EU's interne fordelingsnøgle, for det tilfælde at hele ikke opnår reduktionen på 8 pct. til indeks 92. Kilde: FCCC Pct. af udledningen i 1990

63 62 Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering 4.(4) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Internationalisering og åbenhed. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for afsnittets 12 indikatorer. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 10, hvilket samlet set rækker til en 4. plads Gns. placering

64 Internationalisering og åbenhed Globalt udsyn og åbenhed over for fremmede idéer er en forudsætning for succes i en global verden med stigende international arbejdsdeling. Danmark opnår i år en samlet fjerdeplads i kategorien Internationalisering og åbenhed samme placering som sidste år. INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 63 fremstår som 's førende land med hensyn til internationalisering og åbenhed. Topplaceringen skal blandt andet ses i lyset af den store kulturelle åbenhed i det irske samfund samt landets evne til at tiltrække udenlandske investeringer. besætter den samlede andenplads, mens indtager tredjepladsen. s placering er meget bredt baseret med 10 placeringer i top-10, mens blandt andet fremstår som international rollemodel med hensyn til handel med omverdenen. Danmark er godt med fremme med hensyn til de fleste indikatorer for internationalisering og åbenhed, men halter fortsat efter de fleste -lande med hensyn til eksport til nye markeder.

65 64 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Attraktivt arbejdsmarked for udenlandske højtuddannede, (22) Danmark Globalisering kendetegnes ved øget konkurrence om højt kvalificerede medarbejdere. Det er derfor essentielt, at Danmark fremstår som et attraktivt sted at bo og arbejde. fremstår som det mest attraktive sted at arbejde for udenlandske højtuddannede. Herefter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager ligesom sidste år en beskeden 22. plads, og ligger væsentligt under - og -gennemsnittene. Rusland Kina Indien Anm.: Høje værdier indikerer, at arbejdsmarkedet er attraktivt for udenlandske højtuddannede. Kilde: IMD survey Indeks 0-10 Indstilling til globalisering, (5) Danmark Indien Kina Rusland En positiv indstilling til globaliseringen er med til at fremme virksomhedernes udnyttelse af globaliseringens mange muligheder. Ligesom i 2005 er det land, der vurderes at være mest positivt indstillet til globalisering blandt -landene. På andenpladsen ligger, mens Danmark i år opnår en tredjeplads. Dermed rykker Danmark to pladser frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer positiv holdning til globalisering. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

66 Kulturel åbenhed, (13) Danmark Globaliseringen betyder øget samarbejde på tværs af kulturer og grænser. Kulturel åbenhed er derfor en betingelse for at kunne udnytte globaliseringens muligheder effektivt. vurderes at være det mest kulturelt åbne land i -området. og indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark opnår i år en 8. plads, og går dermed fem pladser frem i forhold til Globaliseringsredegørelsen INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED 65 Indien Kina Rusland Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af åbenhed overfor fremmede idéer. Kilde: IMD survey Indeks 0-10 Diskrimination (race, køn, etc.), (11) Danmark Kina Indien Rusland Et velfungerende samfund forudsætter lige muligheder for alle mennesker uanset køn, etnisk herkomst, alder m.v. Denne indikator angiver virksomhedslederes vurdering af diskrimination i det land, hvor deres virksomhed ligger. Ligesom sidste år findes den laveste grad af diskrimination i. følger tæt efter på andenpladsen, mens lægger sig på tredjepladsen. Danmark ligger i den bedre halvdel af -landene, og bevæger sig en enkelt plads frem til en 10. plads. Anm.: Høje værdier indikerer, at diskrimination er et udbredt problem i samfundet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

67 66 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED International handelsfrihed, (13) Danmark Kina Rusland Indien CATO's indeks for international handelsfrihed er et mål for, om rammebetingelserne i et land støtter op om virksomhedernes internationale engagement i form af import og eksport. Virksomheder inden for EU møder typisk færre handelsbarrierer end virksomheder, der er placeret i lande uden for EU. er det land inden for, hvor barriererne ved international handel vurderes at være mindst belastende. Danmark er i forhold til sidste år gået en enkelt placering frem, og indtager i år en 12. plads en smule under gennemsnittet for. Anm.: Høje værdier indikerer få barrierer for international handel. Kilde: CATO, Economic Freedom of the World Indeks 0-10 Effektive toldmyndigheder, (1) Danmark Kina Indien Rusland Effektive toldprocedurer understøtter en gnidningsfri handel mellem lande og kan dermed være med til at støtte op om virksomheders internationale engagement. Virksomhedsledere i Danmark har den mest positive opfattelse af de nationale toldmyndigheders effektivitet inden for. Danmark bevarer hermed sin topplacering fra de to foregående år. Anm.: Høje værdier indikerer, at toldmyndighederne muliggør effektiv varehandel. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

68 Udenrigshandel (eksport + import) i pct. af BNP, (8) Danmark Kina Rusland Indien extra Små lande har typisk en større udenrigshandel end store lande. Med et beskedent hjemmemarked bliver virksomhederne hurtigt tvunget ud på eksportmarkederne. Den udbredte specialisering, som stor åbenhed medfører, betyder, at mange produkter slet ikke produceres i et lille land., og indtager i år henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen. Den store udenrigshandel i lande som og skal ses i lyset af, at en stor del af handelen med de oversøiske lande foregår via havnene i og. I lyset af Danmarks beskedne størrelse er den danske udenrigshandel ikke ret stor. Det er tankevækkende, at udenrigshandelen ikke fylder mere i den danske økonomi end i et land som, der er betydeligt større. Danmark indtager ligesom sidste år en 8. plads. Kilde:, Verdensbanken og Eurostat INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Pct. af BNP Eksport i pct. af BNP, (8) Danmark Rusland Kina Indien extra Et lands eksportandel angiver, i hvor høj grad landet deltager i den internationale arbejdsdeling. Små lande har typisk en større eksportandel end større lande, fordi hjemmemarkedet er for lille til at understøtte meget specialiseret produktion. er det land, som har den største eksportandel i forhold til landets BNP. Herefter følger og. Danmark ligger i år på en 9. plads og går dermed en enkelt placering tilbage i forhold til sidste år. Kilde:, Verdensbanken og Eurostat Pct. af BNP

69 68 IINTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Eksport til nye markeder (ikke--lande), (19) Danmark En række emerging markets uden for har meget høje vækstrater i deres import, og udviklingen i eksporten hænger derfor i høj grad sammen med evnen til at nå ud til disse markeder. og s topplaceringer skal ses i lyset af deres gunstige geografiske placering med kort afstand til højvækstmarkederne i Asien herunder ikke mindst Kina. Sammenlignet med lande som, og fylder den danske eksport til lande uden for relativt lidt i det samlede danske eksportbillede, og Danmark indtager en beskeden 21. plads inden for. Den danske placering er hermed forringet med to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde:, STAN Bilateral Trade Database Pct. af samlet eksport Direkte investeringer fra udlandet i pct. af BNP, (10) Danmark Rusland Kina Indien Globaliseringen er kendetegnet ved, at der investeres stadigt mere på tværs af landegrænser. Virksomhederne specialiserer sig mere og mere og opererer i stigende grad på hele verdensmarkedet. Det øger betydningen af at være tæt på kunderne og udnytte fordelene ved at kunne producere billigt i andre dele af verden. udmærker sig ved at være det -land, hvor udenlandske investeringer fylder mest i økonomien. Lande som og ligger også højt. Danmark ligger i år på en 9. plads inden for, og har hermed bevæget sig en enkelt plads frem i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: UNCTAD, World Investment Report Pct. af BNP

70 Direkte investeringer i udlandet i pct. af BNP, ( ) Danmark Rusland Kina Indien Direkte investeringer i udlandet er et tegn på, at et land deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling. Det kan dog også være et tegn på, at virksomhederne foretrækker at investere i udlandet frem for i hjemlandet. placerer sig i front med hensyn til investeringer i udlandet, idet beholdningen af norske investeringer i udlandet i 2005 udgjorde mere end 120 pct. af det norske BNP. har hermed investeret tre gange så meget i udlandet som gennemsnittet for EU-landene relativt set. Danmark placerer sig med en 9. plads i den øvre halvdel inden for, men der er fortsat langt op til de førende lande. Anm.: Ændret opgørelsesmetode i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde: UNCTAD, World Investment Report 2006 INTERNATIONALISERING OG ÅBENHED Pct. af BNP Direkte investeringer i nye markeder i pct. af BNP, (6) Danmark (2002) (2002) (2002) En stadig større andel af de direkte investeringer foretages på de nye vækstmarkeder uden for. Sådanne investeringer kan blandt andet begrundes i lave lønomkostninger på disse markeder, men har også i høj grad som mål at få del i den høje vækst på disse markeder. er ligesom sidste år det land, som har investeret mest i de nye markeder, mens Danmark indtager en 9. plads. Danmark er dermed gået tre pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde:, International Direct Investment 2006 og IMF Pct. af BNP

71 70

72 Kampen om den kompetente arbejdskraft DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT 71 I løbet af de kommende 20 år vil den naturlige aldring af befolkningen reducere arbejdsstyrken med personer. Samtidig vil globaliseringen gøre det stadig lettere for medarbejdere at søge nye udfordringer uden for hjemlandets grænser. Konsekvensen vil være, at konkurrencen om den kompetente arbejdskraft vil øges betydeligt mellem såvel lande som sektorer. Velstandsudviklingen i Danmark er betinget af, at virksomhederne har mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere fra hele verden. Mere end 30 pct. af de danske virksomheder har i dag erfaringer med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, og dette tal vil stige yderligere i de kommende år 1. Udenlandsk arbejdskraft en del af løsningen Næsten 40 pct. af de danske virksomheder forventer nemlig at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser inden for de næste to år. I de globalt orienterede virksomheder indgår rekruttering af udenlandsk arbejdskraft som en del af den fremtidige rekrutteringsstrategi i næsten 60 pct. af virksomhederne. En fremtidssikret rekrutteringsstrategi kræver globalt udsyn Andel af virksomheder som forventer at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser i de kommende år Pct. 60 Globalt orienterede virksomheder Øvrige virksomheder Virksomheder med en klar rekrutteringsstrategi Virksomheder uden en klar rekrutteringsstrategi Anm.: Virksomhederne er blevet spurgt, om de har en strategi for at fastholde og tiltrække medarbejdere i lyset af udsigten til et fald i arbejdsstyrken. Kilde: DI undersøgelse blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion, juli DI undersøgelse blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion juli 2006.

73 72 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Laveste vækst inden for Velstandsudviklingen under pres Danmark har gennem de seneste år oplevet en kraftig velstandsfremgang med voksende beskæftigelse og en ledighed, som ikke er set lavere de sidste 30 år. Udviklingen vidner om, at danske virksomheder har været gode til at omstille sig til de globale markedsvilkår og drage nytte af den høje grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. Det aktuelle ledighedsniveau kombineret med lave incitamenter til at gøre en ekstra indsats bevirker, at Danmark ifølge s seneste mellemfristede prognose forventes at opleve den laveste vækst blandt samtlige lande i perioden 2008 til Inden for de kommende fire år ventes Danmark kun at opleve en årlig fremgang på 1,1 pct. eller godt det halve af den historiske trend. En højere vækst vil være betinget af, at der gøres en ekstra indsats for at gøre det attraktivt at virke på det danske arbejdsmarked. Fleksibelt arbejdsmarked Den offentlige sektor sætter arbejdsmarkedet under pres En international rollemodel med svagheder I international sammenhæng fremhæves det danske arbejdsmarked ofte som en rollemodel. Kombinationen af stor fleksibilitet, udbredt anvendelse af aktiveringsordninger og en høj kompensationsgrad for ledige sikrer en høj grad af dynamik på arbejdsmarkedet, og gør det nemt for virksomheder hurtigt at omstille sig til skiftende markedsforhold. Den danske flexicurity-model tillægges derfor også en del af æren for velstandsfremgangen i Danmark gennem de senere år. Trods sine styrker lider det danske arbejdsmarked også under en række svagheder, og den høje kompensationsgrad og omfattende brug af aktiveringsordninger, som kendetegner flexicurity-modellen, er langt fra uproblematisk. Hertil kommer at den offentlige sektors størrelse og den udbredte anvendelse af passiviseringsordninger er samtidig med til at reducere den tilgængelige arbejdsstyrke for private virksomheder ikke mindst som følge af finansieringen i form af rekordhøje marginalskatter på arbejdsindkomst. Konsekvensen er, at mange danskere har et lavt incitament til at arbejde og dygtiggøre sig i Danmark. Danske virksomheder har derfor svært ved at få kompetente medarbejdere til at yde en ekstra indsats i deres danske afdelinger. Den offentlige sektor sætter arbejdsmarkedet under pres Offentlig beskæftigelse Effektiv Årlig gennemsnitlig i pct af samlet sammensat arbejdstid beskæftigelse marginalskat Danmark 30,3 73, ,7 59, ,9 53, Anm.: Effektiv sammensat marginalskat er angivet inkl. forbrugsskat (højere lønnede) Kilde:, Skatteministeriet og DI-beregninger

74 Det danske arbejdsmarkeds styrker og svagheder vil blive stadig tydeligere i takt med, at den internationale konkurrence om de kompetente medarbejdere skærpes yderligere i de kommende år. En global vinderstrategi forudsætter derfor, at man hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder, og iværksætter de nødvendige tiltag, som kan sikre de danske virksomheders konkurrenceevne. En fremtidssikret rekrutteringsstrategi Velstandsudviklingen i Danmark er betinget af, at alle arbejdsdygtige personer har både lyst og mulighed for at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. En fremtidssikring af den danske velstandsudvikling forudsætter derfor, at alle arbejdskraftsressourcer i det danske samfund aktiveres samtidig med, at der gøres en ekstra indsats for at tiltrække kompetente medarbejdere til Danmark. Styrker og svagheder skal evalueres Store ressourcer går tabt DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT 73 Næsten raske danskere i den arbejdsdygtige alder bidrager i dag ikke til velstandsskabelsen i det danske samfund, men modtager i stedet passiv indkomstoverførsel. Knap halvdelen er permanent trukket tilbage fra arbejdsmarkedet, mens den resterende gruppe kun midlertidigt står uden beskæftigelse i kortere eller længere tid. En halv million raske danskere er på passiv forsørgelse Helårsmodtagere i den erhvervsaktive alder personer Arbejdsløse Orlov Øvrig kontanthjælp mv. Raske førtidspensionister Efterløn mv Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Arbejdsdirektoratet samt DI-beregninger Den store gruppe danskere på passiv forsørgelse vidner om, at der fortsat er en betydelig arbejdskraftreserve inden for Danmarks grænser. Men også uden for Danmark er der et stort rekrutteringspotentiale for danske virksomheder. En fortsat positiv velstandsudvikling i Danmark forudsætter derfor, at Danmark opfattes som et attraktivt sted at bo og virke for kompetente medarbejdere i ind- og udland. Stort uudnyttet potentiale Danmark skal fremstå attraktivt

75 74 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Stort potentiale i EU Stort udenlandsk rekrutteringspotentiale Efter den seneste udvidelse af EU til 27 lande består det europæiske arbejdsmarked af 230 mio. arbejdstagere, hvoraf godt 80 pct. er bosat i -landene, mens de resterende er bosat i de nye østeuropæiske medlemslande. alene tegner sig for ca. 17 mio. arbejdstagere. Udlændinge skaber velstand i Danmark Antallet af udenlandske medarbejdere i Danmark steg fra 2005 til 2006 med ca personer, hvilket skal ses i forhold til, at den samlede beskæftigelse i perioden steg med personer. Den udenlandske arbejdskraft, der er kommet til Danmark i årene 2005 og 2006, har samlet set bidraget til den danske indkomstskabelse med ca. 7 mia. kr. Den landefordelte ledighed i EU, januar 2007 Ledighed 0-5 pct. 5-7,5 pct. Over EU-gennemsnittet på 7,5 pct. Estland Danmark Slovenien Anm.: * Tal fra september 2006 ** Tal fra marts 2005 *** Tal fra november 2006 Kilde: Eurostat

76 Trods de gode intentioner om et fælles arbejdsmarked er der fortsat massive ledighedsforskelle inden for EU. I Danmark har vi i øjeblikket det laveste arbejdsløshedsniveau i EU, mens en række europæiske lande har massiv ledighed. En større mobilitet blandt europæiske arbejdstagere vil øge beskæftigelsen og derfor være til fordel for alle. Mobilitet i EU 2 Ca. 2 pct. af arbejdsstyrken i EU er født i et andet EU-medlemsland Ca. 4 pct. af EU s befolkning har boet i et andet EU-land, mens ca. 3 pct. har boet i et land uden for EU DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT 75 I EU som helhed står ca. 18 mio. personer aktuelt uden arbejde, og i Danmarks nærmeste nabolande,, og, er ledigheden størst i de områder, der vender mod Danmark. I er ledigheden i Skåne og Blekinge således over 6 pct. og dermed højere end landsgennemsnittet for. I er ledigheden størst mod nord og nordøst, ikke mindst i Mecklenburg-Vorpommern, hvor ledigheden er omkring 20 pct. For gælder det tilsvarende, at ledigheden er højest i de landsdele, der vender mod Danmark, dvs. i de nordvestlige regioner. Lægger man ledighedstallene sammen for de nærtliggende regioner i de tre lande, fremgår det, at der er over ledige inden for en kort geografisk afstand fra Danmark. Ledigheden i Skåne er på , mens ledighedstallet for Schleswig-Holstein er Lidt længere væk i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern er antallet af ledige , mens der i de nordvest-polske regioner Zachodniopomorskie og Pomorskie tilsammen er ledige. Forskellene i ledighed og dermed incitamentet til at søge job i Danmark er mest udtalt blandt personer med en begrænset uddannelsesmæssig ballast. Alene i er der mere end 2 mio. ledige uden en videregående uddannelse, mens der i er mere end 3,5 mio. ledige inden for denne gruppe. En stor del af disse personer vil dog ikke umiddelbart være relevante i rekrutteringsøjemed som følge af manglende sprogkundskaber eller fagkompetencer personer indenfor rækkevidde Potentialet størst blandt ufaglærte 2 Eurobarometer, 2005.

77 76 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Det nære rekrutteringspotentiale Danmark Ledighed 6,2 pct Kilder: : Poland Statistical Office : Statistika Centralbyrån : German Federal Statistical Office and the Statistical Offices of the Länder Ledighed 10 pct Ledighed 19 pct Ledighed 21,5 pct Ledighed 16 pct Også mange højtuddannede står på spring For den del af befolkningen, der har gennemført en videregående uddannelse, er ledighedsforskellene betydeligt mindre. Men målt i absolutte tal er der alligevel tale om et betydeligt rekrutteringspotentiale. I står højtuddannede eksempelvis uden arbejde til trods for, at ledigheden kun er 5,5 pct. Tilsvarende er der næsten en halv million arbejdsløse i, som har gennemført en videregående uddannelse. Endelig skal man ikke glemme, at der i er tre gange så mange ledige som i Danmark, og at de sproglige og geografiske barrierer her er minimale. Mange ledige i de danske nærområder personer Danmark Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Ledighed i alt Anm. 3. kvartal 2006 Kilde: Eurostat Øget indvandring fra Østeuropa Fremgang men potentialet er langt fra udnyttet Mange virksomheder har allerede fået øjnene op for det store arbejdskraftpotentiale i vores nabolande, ikke mindst i Østeuropa. Indvandringen fra de nye EU-medlemslande har været stærkt stigende, siden disse lande i maj 2004 blev medlemmer af EU. I december 2006 havde godt østeuropæiske statsborgere en aktiv arbejdstilladelse i Danmark, hvoraf 70 pct. var udstedt til polakker og ca. 20 pct. til litauere.

78 Aktive arbejdstilladelser Arbejdstilladelser under Østaftalen personer DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen maj/04 aug/04 nov/04 feb/05 maj/05 aug/05 nov/05 feb/06 maj/06 aug/06 nov/06 Østeuropæerne er rejselystne Borgerne i de nye EU-lande er mere geografisk mobile end vesteuropæerne, og i alt forventes mere end 1,1 mio. østeuropæere at forlade Østeuropa (EU8) til fordel for inden for de næste fem år. Især balterne og polakkerne er rejselystne, og i disse lande forventes mellem 2,5 og 4,2 pct. af arbejdsstyrken at søge arbejde i et andet EUland i samme periode. I forbindelse med EU s udvidelse blev der indgået en aftale, som indebærer, at borgere i de otte af de nye østeuropæiske medlemslande i en overgangsperiode kun kan opnå opholds- og arbejdstilladelse i de gamle EU-lande, såfremt de pågældende har tilbud om et fuldtidsarbejde på overenskomstmæssige eller lignende vilkår. Der gælder særlige regler for udstationerede, som ikke nødvendigvis skal have arbejdstilladelse. Trods den kraftige stigning i omfanget af beskæftigelsesmotiveret indvandring ligger Danmark fortsat meget langt efter de førende europæiske lande. og er begge eksempler på lande, der gennem en offensiv indvandringspolitik har formået at råde bod på omfattende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Alene i de første 11 måneder af 2005 kom ikke mindre end EU10-borgere til, svarende til 3,8 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Tilsvarende havde pr. 1. juli 2006 uddelt ca aktive arbejdstilladelser til nye EU-borgere fra Østeuropa. I Danmark var det tilsvarende tal og er rollemodeller 3 Forskellen skal ses i lyset af, at har en særlig tradition for tiltrækning af sæsonarbejdere fra de østeuropæiske lande.

79 78 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT De gode erfaringer fra og kombineret med massiv ledighed i flere europæiske nabolande vidner om, at der fortsat er et urealiseret rekrutteringspotentiale lige uden for Danmarks grænser. Forestiller man sig, at Danmark blot var i stand til at tiltrække engagerede østeuropæiske arbejdstagere i samme udstrækning som de øvrige europæiske lande, ville det forøge den danske arbejdsstyrke med personer. Såfremt vi i Danmark kunne nå det norske niveau, ville det resultere i en forøgelse af arbejdsstyrken på ca personer. Mange danske virksomheder er særdeles opmærksomme på det store potentiale, og interessen for udenlandske medarbejdere er stigende. Godt 40 pct. af de danske virksomheder forventer at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser i de kommende år. Blandt virksomheder, som allerede har udlændinge ansat, er tallet helt oppe på godt 90 pct. 4 Behov for øget mobilitet Langt de fleste danske borgere er enige med virksomhederne i, at tiltrækning af mere udenlandsk arbejdskraft repræsenterer en stor mulighed for Danmark. Mere end 60 pct. af danskerne ser således arbejdskraftens fri bevægelighed som en mulighed for den økonomiske udvikling i Danmark. Kun ca. 10 pct. ser øget arbejdskraftmobilitet som en trussel. International arbejdskraftsmobilitet til fordel for Danmark Mener du, at arbejdskraftens fri bevægelighed i EU udgør en mulighed eller en trussel for den økonomiske udvikling i Danmark? Andel i procent Kilde: DI survey blandt 1519 danskere. Undersøgelsen er udført for DI af Epinion, juli 2006 En mulighed Hverken en mulighed eller en trussel En trussel Ved ikke Virksomhederne efterspørger viden Kampen om de kloge hoveder De massive flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked skaber aktuelt et behov for at tiltrække mange former for arbejdskraft. Men ser man lidt længere ud i tiden, må virksomhedernes behov for arbejdskraft i særlig grad formodes at blive rettet mod de medarbejdere, der har fuldført en videregående uddannelse. 4 DI survey blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion juli 2006

80 Stigende efterspørgsel efter højtuddannede medarbejdere Beskæftigelse (indeks 1995=100) Personer med videregående uddannelse Personer uden videregående uddannelse DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Den stigende internationale konkurrence fra lavtlønslande i Østeuropa og Asien bevirker, at danske virksomheder får stadig sværere ved at konkurrere på produktion af standardvarer. Virksomheder, som tager del i den internationale arbejdsdeling, vælger derfor i stadig højere grad at fokusere på at udvikle nye unikke produkter og serviceydelser. En naturlig konsekvens af udviklingen er, at virksomheders efterspørgsel efter højt kvalificeret arbejdskraft øges markant. Videnprodukter kræver videnarbejdere Mere end en tredjedel af alle danske virksomheder har inden for det seneste år haft problemer med at rekruttere højtuddannede medarbejdere, og blandt de globalt orienterede virksomheder er tallet helt oppe på 47 pct. Globaliseringen øger behovet for højtuddannet arbejdskraft Andel af virksomheder som har haft vanskeligt ved at rekruttere højtuddannede medarbejdere Pct Globalt orienterede virksomheder Øvrige virksomheder Kilde: DI survey blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion, juli 2006

81 80 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Danmark halter bagefter De globale virksomheders aktuelle vanskeligheder med rekruttering af højtuddannede medarbejdere skal først og fremmest ses i lyset af, at de gode konjunkturer har udtømt det danske arbejdsmarked for kompetent arbejdskraft. Men udviklingen forstærkes af, at Danmark gennem en årrække har været nettoeksportør af kvalificeret arbejdskraft. Økonomi- og Erhvervsministeriets analyser har tidligere vist, at Danmark i perioden mellem 1980 og 2000 mistede mere end højtkvalificerede medarbejdere som følge af vandringerne ind og ud af Danmark 5. På vej mod flere kloge hoveder i Danmark En ny Green Card ordning og et forbedret jobkort skal sikre, at det bliver nemmere for højtkvalificerede udlændinge at komme til Danmark og arbejde. Den ny Green Cardordning vil efter en pointbaseret kvalifikationsmodel give udlændinge opholdstilladelse i Danmark i seks måneder med henblik på at søge arbejde. Den forbedrede jobkortordning, hvor udlændinge med en jobaftale kan få arbejdstilladelse, bliver udvidet med flere jobfunktioner og adgang for alle med en årsløn over kr. De nye ordninger giver flere virksomheder mulighed for at rekruttere dygtige udlændinge, hvis ordningerne tilrettelægges ubureaukratisk for ansøgerne. Analyserne understøttes af undersøgelser fra, der viser, at Danmark i dag halter efter de fleste andre -lande, når det handler om at rekruttere kloge hoveder. Andelen af udlændinge med en videregående uddannelse er i Danmark betydeligt lavere end i eksempelvis, og og betydeligt under gennemsnittet for -landene. Danmark taber kampen om de kloge hoveder Danmark Immigranter fra andre -lande Immigranter fra lande uden for Kilde: International Migration Outlook Indvandrere med en videregående uddannelse i pct. af befolkning med videregående uddannelse 5 Tallet er korrigeret for genind- og genudvandringer. Tallene stammer fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

82 Danmarks ringe evne til at tiltrække højtuddannede udlændinge skal ses i lyset af, at mange udlændige må formodes at have en meget begrænset indsigt i, hvad det danske arbejdsmarked og samfund kan tilbyde 6. Men herudover kan det ikke afvises, at mange udlændinge bevidst fravælger en karriere i Danmark som følge af det danske arbejdsmarkeds image i udlandet. En offensiv global markedsføring af Danmark Regeringens handlingsplan, der rummer en række gode initiativer for i alt 412 mio. kr. frem mod år 2010, indeholder ingen nye initiativer rettet mod markedsføring af Danmark som arbejdsland. Udlændinge har ringe kendskab til Danmark DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFt 1 Af de 412 mio. kr. bruger regeringen 0,5 mio. i 2007 og 2008 på at etablere et mentornetværk for udlændinge, der allerede er kommet til Danmark. Oxford Research gennemførte i 2006 en undersøgelse af udlændinges vurdering af Danmark som et attraktivt sted at bo og arbejde blandt mere end 400 udenlandske videnarbejdere bosat i Danmark. Undersøgelsen understreger, at Danmark både har styrkepositioner og udfordringer, når det kommer til at tiltrække udenlandske eksperter. De danske styrkepositioner består blandt andet i, at Danmark opfattes som et trygt sted at være, ligesom danskernes sprogkundskaber og miljøet fremhæves som væsentlige styrkepositioner. Modsat fremstår omkostninger og skat som de to væsentligste udfordringer. Mindre end 10 pct. af de udenlandske videnarbejdere erklærer sig således tilfredse med niveauet for leveomkostninger og indkomstskat i Danmark. Hertil kommer, at kun en tredjedel af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med åbenheden i det danske samfund. Tryghed, sprog og miljø Omkostninger og skat er svagheder Skat og omkostninger skader Danmarks image Andel som er tilfredse eller meget tilfredse (pct.) Top 5 Bund 5 Personlig sikkerhed 97 Lavt omfang af offentligt bureaukrati 44 Lave sprogbarrierer 91 Lave kulturelle barrierer 38 Miljø ( grønt og rent ) 86 Åben og inviterende befolkning 33 Generel livskvalitet/ social stabilitet 85 Lav indkomstskat 9 God offentlig transport og infrastruktur 83 Leveomkostninger 7 Anm. Undersøgelsen omfatter 401 udenlandske videnarbejdere i Danmark Kilde: Oxford Research A/S, regeringens oplæg til handlingsplan for En offensiv global markedsføring af Danmark; p. 14, januar 2007.

83 82 DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFT Skatten vanskeliggør rekrutteringsprocessen Videnarbejdernes vurdering af det danske skattesystem stemmer godt overens med en tidligere DI-undersøgelse blandt udlandsdanskere om motiverne for deres udvandring. I undersøgelsen pegede 69 pct. af udlandsdanskerne på skatten som en væsentlig årsag til deres udvandring, mens hele 80 pct. angav, at skatten var en medvirkende årsag til, at de ikke vendte hjem igen. Konklusionen understøttes af en nyere undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som viser, at sandsynligheden for langvarig indvandring til Danmark falder med indkomstniveauet 7. Videnarbejdernes betænkeligheder i forhold til det danske skattesystem gør det i sagens natur vanskeligt for de danske virksomheder at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser. Mere end halvdelen af de virksomheder, der har planer om at rekruttere udenlandsk arbejdskraft i de kommende to år, fremhæver, at lavere skatter på arbejdsindkomst vil gøre det lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra udlandet. For virksomheder, der allerede har rekrutteret medarbejdere i udlandet, er tallet over 70 pct. De danske indkomstskatter reducerer virksomheders rekrutteringsgrundlag Vil lavere skatter på arbejdsindkomst gøre det lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere fra udlandet? Virksomheder der har rekrutteret medarbejdere uden for landets grænser I høj eller nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Virksomheder som planlægger at rekruttere medarbejdere uden for landets grænser Kilde: DI survey blandt 606 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført for DI af Epinion, juli Pct. Svært at belønne medarbejdere At skatten har så stor betydning for de danske virksomheders rekrutteringsgrundlag er ikke specielt overraskende set i lyset af det rekordhøje skatte- og afgiftstryk i Danmark. Mere end 40 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede i danske virksomheder har i dag en effektiv marginalskat (inkl. forbrugsskat) på knap 75 pct. Det betyder, at en ekstra månedlig købekraft på 1000 kr. forudsætter en lønstigning på knap 4000 kr. 7 SFI og CEBR: Brain Drain eller Brain Gain?, januar 2007.

84 Så meget koster det en virksomhed at give en ansat topskatteyder kr i ekstra købekraft Efter skat og afgifter, højere lønnede 2004 Danmark Note: Stigning i lønomkostning som giver kr. ekstra efter skat, socialbidrag og forbrugsafgift for en der tjener 2/3 over en gns. industriarbejderløn. Kilde: Taxing Wages og DI-beregninger DEN KOMPETENTE ARBEJDSKRAFt Kr. En fremtidssikret rekrutteringsstrategi Virksomhedernes fremtidige rekrutteringsmuligheder skal først og fremmest ses i lyset af arbejdskraftsudbuddet i virksomhedernes nærområde. En fremtidssikring af de danske virksomheders rekrutteringsgrundlag forudsætter derfor, at alle arbejdsdygtige personer i det danske samfund har lyst og mulighed for at bidrage positivt på arbejdsmarkedet. I en globaliseret verden stopper virksomheders rekrutteringsproces imidlertid ikke ved landegrænsen. I en situation med omfattende flaskehalse på arbejdsmarkedet må virksomhederne derfor også kigge mod udlandet, når de skal besætte ledige stillinger. Både danske og udenlandske arbejdstagere En fremtidssikret rekrutteringsstrategi handler hermed både om at gøre det attraktivt for danske og udenlandske arbejdstagere at virke på det danske arbejdsmarked. De høje danske marginalskatter synes i begge tilfælde at udgøre en særskilt udfordring.

85 84

86 En fremtidssikret energistrategi den teknologiske løsning EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 85 Velstandsfremgangen i verdensøkonomien ledsages af en stigning i energibehovet, og repræsenterer en stor udfordring for borgere og virksomheder over hele kloden. En fremtidssikret energistrategi for det globale samfund handler om at sikre, at det energibehov, der følger med øget global velstand, kan tilfredsstilles på en bæredygtig måde, der samtidig understøtter den langsigtede forsyningssikkerhed. Udvikling og spredning af effektiv energiteknologi spiller en afgørende rolle. Verdens velstandsfremgang øger løbende efterspørgslen efter energi til husholdninger, erhvervsliv og transport, og trods store teknologiske fremskridt er det globale energiforbrug øget med ca. 60 pct. siden 1980, ligesom udledningen er CO 2 er øget markant. Velstandsfremgang øger energibehovet Udviklingen ventes at fortsætte i de kommende år. Det internationale energiagentur (IEA) forventer i deres seneste langtsigtsprognose, at verdens samlede energiforbrug og CO 2 -udledning kan stige med ca. 50 pct. frem mod Mere end 70 pct. af stigningen vil skulle henføres til udviklingen i landene uden for. En global udfordring kræver en global løsning Mtoe* Millioner tons Ikke Energiforbrug (venstre akse) CO 2 udledning (højre akse) * Million ton oil equivalent Kilde: EIA og DI-beregninger

87 86 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Kraftig vækst i Kina Globale udfordringer kræver globale løsninger Stigningen i det globale energiforbrug og i CO 2 -udledningen skal navnlig ses i lyset af den økonomiske udvikling i udviklingslandene herunder især Kina. Inden for de seneste 25 år er det kinesiske energiforbrug mere end tredoblet, og landet tegner sig for omkring en fjerdedel af den globale stigning i energiforbruget. Samtidig kan mere end en tredjedel af tilvæksten i den globale udledning af CO 2 i samme periode alene henføres til Kina. Hertil kommer, at Kina inden for de seneste tre år 1 har tegnet sig for godt halvdelen af den globale stigning i energiforbruget. Stigningen i denne korte periode er ca. dobbelt så stor som den samlede stigning i -landene siden Tilsvarende svarer tilvæksten i Kinas CO 2 -udledning i den treårige periode til den årlige udledning af CO 2 i, og tilsammen. Udviklingen understreger, at en energi- og klimastrategi, der er baseret på en særlig indsats i Danmark eller EU, kun vil have en meget begrænset effekt på de globale energi- og klimabalancer, og dermed på levevilkårene i Europa. Behov for koordineret indsats Energi- og klimaudfordringen er global, og kræver derfor en koordineret indsats blandt borgere, virksomheder og politikere over hele kloden. Favorisering af særlige produktionsformer i udvalgte områder af verden vil blot lede til en reallokering af den økonomiske aktivitet, og kan derfor aldrig blive en del af løsningen på den globale energi- og klimaudfordring. En global strategi fra dansk side bør imidlertid fokusere på de teknologier og løsninger, der vurderes at være behov for i Danmark. Behov for fornuftig balance En fremtidssikret energistrategi Den tætte kobling mellem velstand og energiforbrug betyder, at en energi- og klimastrategi ikke kan have til formål at reducere energiforbruget i sig selv, men at en mere effektiv energianvendelse er en væsentlig del af løsningen. En fremtidssikret energistrategi handler derfor om at finde en fornuftig balance mellem velstandsskabelse, forsyningssikkerhed og bæredygtighed, hvor en stabil energiforsyning kan støtte op om den globale velstandsskabelse på en måde, der ikke er i konflikt med de langsigtede mål for miljømæssig bæredygtighed. En sådan strategi stiller store krav både til forsyningssiden og forbrugssiden. Fælles for begge udfordringer er, at de praktiske handlemuligheder i sidste ende vil blive bestemt af den teknologiske udvikling. 1 De seneste tre år henfører her til perioden

88 En balanceret energistrategi TEKNOLOGI Velstandsudvikling Energistrategi TEKNOLOGI En fremtidssikret energistrategi handler om at finde en fornuftig balance mellem velstandsudvikling, forsyningssikkerhed og bæredygtighed baseret på de rammer, som følger af den teknologiske udvikling. en FremtIdSSIKret energistrategi 7 TEKNOLOGI Bæredygtighed Forsyningssikkerhed teknologien bliver stadig renere En række skift i erhvervsstrukturen sammenholdt med udvikling og spredning af mere moderne energiteknologi har medført en reduktion i den globale energiintensitet på ca. 30 pct. siden Store fremskridt Kina er et af de lande i verden, som har oplevet den mest markante forbedring af energieffektiviteten til trods for, at landets energiforbrug i dag er tre gange højere end i Den voldsomme stigning i kinesernes energiforbrug skal således ses i lyset af, at den kinesiske produktion i samme tidsrum er nidoblet. Kina er naturligvis langt fra det eneste land, der har oplevet markante fremskridt med hensyn til effektiv energiudnyttelse gennem de seneste årtier. I Danmark er energiintensiteten eksempelvis reduceret med godt en tredjedel i perioden til trods for, at vi allerede i starten af 1980 erne hørte til blandt de mest energieffektive lande i den vestlige verden. Danmark i front Intet tyder på, at effektiviseringspotentialet er fuldt realiseret. Den teknologiske udvikling inden for energiområdet åbner hele tiden nye muligheder for effektiviseringer, og med den rette indsats blandt borgere, virksomheder og politikere burde der ikke være noget til hinder for, at den danske energiintensitet kan reduceres yderligere. international videndeling er en del af løsningen De vestlige landes teknologiske forspring betyder, at Kina og andre udviklingslande fortsat vil kunne opnå betydelige energibesparelser ved at udskifte deres nuværende teknologi med mere tidssvarende vestlig teknologi. Men det er ikke kun mindre udviklede lande, som kan realisere store energieffektiviseringer ved at kigge over grænsen. Energiintensiteten varierer i dag også meget betydeligt mellem lande, der befinder sig på det samme økonomiske udviklingstrin. Eksempelvis er energiintensiteten i Kina 40 pct. lavere end i Rusland, ligesom energianvendelsen i det danske samfund er næsten 30 pct. mere effektiv end i EU25 som helhed. Vi kan lære af hinanden 2 Di-beregninger baseret på data fra Eia og imf.

89 88 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Store internationale forskelle i velstand og teknologi Indkomst Energiforbrug Energiintensitet pr. indbygger pr. indbygger (energiforbrug i (USD, købekrafts- (Mio. Btu), forhold til BNP), korrigeret BNP, 2006) 2004 Btu/USD (2000-priser) EU Danmark Ikke- lande Brasilien Rusland Indien Kina Kilde: IMF, EIA og DI-beregninger De massive forskelle i energi- og CO 2 -intensitet mellem verdens lande vidner om, at udvikling og spredning af moderne energiteknologi vil være forbundet med et enormt energi- og miljømæssigt potentiale. Forestiller man sig, at alle lande, der har en overnormal energiintensitet 3, blot kunne reducere denne til det gennemsnitlige niveau i lande, der befinder sig på et tilsvarende udviklingsniveau, ville det globale energiforbrug falde med ca. 12 pct. Best Practice Potentiale både ude og hjemme Antager man i stedet, at alle lande reducerede deres energiintensitet svarende til niveauet i Danmark, ville energiforbruget på verdensplan falde med godt en tredjedel. Alene den energibesparelse man ville opnå ved at implementere dansk teknologi i det kinesiske produktionsapparat, ville give en energibesparelse, der er ca. 25 gange større end det samlede energiforbrug i Danmark. Tankeeksperimenterne er naturligvis lidt fortænkte, da der ikke tages hensyn til naturlige forskelle i erhvervsstruktur mv., men giver alligevel en idé om det store potentiale, som er forbundet med udbredelse af best practice inden for energiområdet. I en global verden kan det ofte være mere effektivt at facilitere en adfærdsændring hos andre end at gennemføre den selv. En fremtidssikret energiforsyning Transportbehovet stiger En fremtidssikret forsyningsstrategi drejer sig grundlæggende om at sikre stabile energileverancer af miljørigtig energi til konkurrencedygtige priser, og handler både om mængde og form. Den kraftige stigning i transportbeho- 3 En overnormal energiintensitet er her defineret som en energiintensitet, som ligger over den gennemsnitlige inden for landets indkomstgruppe (Low income, lower-middle income, upper-middle income og high income).

90 vet blandt borgere og virksomheder udgør derfor en særlig udfordring for en fremtidig forsyningsstrategi, og stiller krav om udvikling og spredning af nye mobile brændstoffer og køretøjer. Fossile energikilder vil fortsat spille en stor rolle Godt 85 pct. af verdens energiforsyning er i dag baseret på fossile brændstoffer, mens CO 2 -neutrale energikilder som atomkraft og vedvarende energi kun tegner sig for omkring 15 pct. af den samlede energiproduktion. Trods den kraftige vækst i energiefterspørgslen synes der fortsat at være olie og gas nok til henholdsvis 40 og 60 års forbrug, mens verdens kendte kulreserver svarer til mere end 150 års forbrug. Hertil kommer de kendte reserver af uran, som med det nuværende forbrug svarer til ca. 85 års forbrug. Forsat meget fossilt brændstof EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 89 IEA forventer derfor også, at de fossile brændstoffer vil fortsætte med at spille en meget dominerede rolle i den globale energiforsyning mange år endnu 4. I deres seneste referencescenarium ventes olie, kul og gas at tegne sig for godt 80 pct. af den globale energiforsyning i 2030, hvilket kun er marginalt mindre end i dag. De forskellige energiformers karakteristika Prisspænd CO 2 indhold Reserver euro/mwh CO 2 eq/mwh (år) CO 2 holdige energikilder Naturgas (open cycle turbine) år Naturgas (combined cycle turbine) år Olie (diesel) år Kul (PF) år Kul (CFBC) år Kul (IGCC) år CO 2 frie energikilder Clean Coal Teknologi år Uran år Brint - - Uendeligt Hydro (stor) Vedvarende Hydro (lille <10MW) Vedvarende Vindkraft (on shore) / Vedvarende Vindkraft (off shore) / Vedvarende Solenergi Vedvarende Biomasse Vedvarende Kilde: Europa-Kommissionen ieas referencescenarium tager udgangspunkt i de politikker, der var vedtaget i midten af 2006, uanset om de var implementeret eller ej. World Energy Outlook 2006.

91 90 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Interessen for energi og klima øges IEA s referencescenarium er interessant, men ikke nødvendigvis en god indikator for den reelle udvikling de kommende år. Vurderingen tager udgangspunkt i en antagelse om, at ikke sker en adfærdsændring blandt borgere og virksomheder i de kommende år. Set i lyset af de meget ambitiøse energipolitiske målsætninger i eksempelvis Europa og Kina samt den spirende miljøbevidsthed i forekommer dette ikke videre sandsynligt. Men uanset om scenariet overvurderer de fossile brændstoffers fremtidige betydning eller ej, er der ingen tvivl om, at de traditionelle brændstoffer og teknologier vil spille en afgørende rolle for den globale energiforsyning mange år fremover. Investeringer i mere miljørigtig anvendelse af fossile brændstoffer, blandt andet i form af Clean Coal Technology 5, må derfor også nødvendigvis indtage en central plads i en fremtidssikret energistrategi. Ambitiøse mål Vedvarende energi vinder indpas i el-forsyningen Kraftigt stigende energipriser, kombineret med en øget bekymring for menneskeskabte klimaforandringer og et politisk ønske om at mindske risikoen for forsyningssvigt, har gennem de seneste år øget interessen for vedvarende energikilder markant. Europa-Kommissionen har opstillet det meget ambitiøse mål, at 20 pct. af energiforbruget skal dækkes af vedvarende energi i form af vand, vind, sol og biobrændsel i Stats- og regeringscheferne har tilsluttet sig målet, og den danske strategi for udbredelse af vedvarende energi vil derfor skulle tilpasses EU's overordnede strategi inden for området. Danmark er allerede i dag et af de lande i verden, der er længst fremme med hensyn til anvendelse af vedvarende energi. Godt en fjerdedel af den danske el-forsyning frembringes i dag gennem vedvarende energikilder, hvoraf vindkraft alene tegner sig for godt to tredjedele. I EU25 tegner vedvarende energi sig til sammenligning kun for knap 15 pct. af den samlede el-forsyning. Førerpositionen skal desuden ses i lyset af, at Danmark i modsætning til mange af de andre europæiske lande ikke har adgang til vandkraft. En øget anvendelse af vedvarende energi i el-produktionen i Danmark er af flere årsager ikke helt uproblematisk. Det indre marked er nødvendigt For det første er mange af de vedvarende energikilder, herunder sol og vind, mere ustabile end traditionelle energikilder. En energistrategi baseret på vedvarende energi i form af sol og vind skal derfor nødvendigvis komplementeres af en betydelig reservekapacitet i form af vand, kul eller gas i tilfælde af, at de vedvarende energikilder svigter som følge af almindelige vejrudsving. Den manglende liberalisering af det europæiske el-marked udgør i den sammenhæng en særskilt udfordring for en øget anvendelse af vedvarende energi i EU, idet et fælles indre marked for energi ville gøre det langt lettere at udligne udsving fra den del af energiforsyningen, der er baseret på ustabile energikilder. 5 Clean Coal Technology er effektiv kulbaseret el-produktion, der eventuelt kombineres med at oplagre CO 2 - udledningen i jorden frem for at lede den ud i omgivelserne.

92 Danmark er langt fremme med hensyn til vedvarende energi Danmark CO 2 -fri CO 2 -holdig Vind, sol og biomasse Andel af el-forsyning (pct.) Danmark Andel af el-forsyning (pct.) Atomkraft Vand Vind, sol og biomasse Kul, olie og gas Kilde: IEA og DI-beregninger EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 91 For det andet er elektricitet fremstillet via vedvarende energikilder med den nuværende teknologi fortsat dyrere end elektricitet fremstillet af fossilt brændstof. Øget anvendelse af alternative energiformer vil derfor have store økonomiske konsekvenser, hvis størrelse i høj grad vil afhænge af tidshorisonten for implementeringen. Væsentlige prisforskelle Den teknologiske udvikling har gennem tiden sænket omkostningerne ved produktion af elektricitet gennem vedvarende energi betydeligt. Omkostningerne vil kunne reduceres yderligere i de kommende år, men udviklingen vil være betinget af, at der investeres de nødvendige midler ikke mindst i udbredelse af ny energiteknologi. Udviklingen i kapaciteten er helt afgørende for udviklingen i produktionsomkostningerne. Efterspørgslen efter mobile brændstoffer stiger Olie dækker i dag 96 pct. af energibehovet i transportsektoren, og den stigende efterspørgsel efter mobilitet blandt borgere og virksomheder er en stor udfordring i forhold til både forsyningssikkerhed og klima. Mere end 80 pct. af energiforbruget i den europæiske transportsektor dækkes i dag gennem import 6, og beregninger fra DONG Energy viser, at 90 pct. af stigningen i EU's udledning af CO 2 i perioden fra 1990 til 2010 alene vil skulle henføres til udviklingen i transporten. Bioethanol er i øjeblikket det mest lovende alternativ til olie, og vil efter al sandsynlighed spille en afgørende rolle i løsningen af fremtidens transportmæssige udfordring. Men den nuværende teknologi er endnu ikke tilstrækkelig veludviklet, og udvikling af 2. generations bioethanol er derfor afgørende for, at biobrændsel vil kunne anvendes på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde i større skala. Massive investeringer i såvel teknologi som produktionskapacitet er her helt centrale. Bioethanol en del af løsningen 6 "An Energy Policy For Europe", Europa-Kommissionen, januar 2007

93 92 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Forbrugerne i centrum En fremtidssikret energianvendelse Energiforbruget vil i sidste ende altid skulle ses i lyset af erhvervslivets og ikke mindst borgernes efterspørgsel efter energi til opvarmning af bygninger, drift af maskiner og varige forbrugsgoder samt ikke mindst transport. Siden 1980 er det samlede energiforbrug i Danmark vokset med ca. 10 pct., hvilket først og fremmest skyldes en betydelig stigning i transportbehovet 7. Den kraftige fremgang i industriens produktion og husholdningernes forbrug synes derimod ikke at have givet sig udslag i et øget energiforbrug i disse sektorer til trods for, at både produktion og efterspørgsel er vokset med ca. 50 pct. gennem perioden. De teknologiske landevindinger inden for energibesparende udstyr, kombineret med en stigende energi- og miljøbevidsthed i husholdninger og erhvervsliv, har på denne måde opvejet den øgede efterspørgsel efter energi, som er fulgt i kølvandet på den økonomiske udvikling. Stigende transportbehov og bedre energiudnyttelse Energiforbrug i Danmark (PJ), klimajusteret Petrajoule pct. 33 pct. Transport Husholdninger Øvrige erhverv Handel og service Fremstillingsindustri pct. 30 pct pct pct. Kilde: Energistyrelsen 2006 Effektiviteten stiger Erhvervslivet bruger energien stadig hbedre Siden 1980 er energiintensiteten i dansk erhvervsliv reduceret med godt en tredjedel. En stor del af reduktionen kan henføres til forandringer i den danske erhvervsstruktur, der kendetegnes ved at en del af de meget energiintensive aktiviteter er rykket ud af Danmark samtidig med, at serviceerhvervene har fået stigende betydning. Pct. Udviklingen i erhvervslivets energiintensitet kan i vid udstrækning tilskrives en målrettet indsats for at spare på energien. Erfaringerne i erhvervslivet viser, at der kan være meget store energibesparelser forbundet med aktiv energiledelse og implementering af energirigtige produkter. 7 Transportarbejdet (antal køretøjskilometer) i Danmark er vokset ca. 2 pct. om året siden starten af 1980erne, hvilket svarer til trendvæksten i BNP.

94 Eksempelvis giver valget af en el-sparemotor frem for en almindelig motor typisk en årlig energibesparelse på 5-10 pct., mens en spareventilator eller sparepumpe kan reducere el-forbruget med mellem 30 og 40 pct. i forhold til traditionelle produkter 8. Energy Service Companies (ESCOs) I EU og ikke mindst Danmark er der gennem den seneste tid opstået et øget fokus på ESCOs. Idéen i virksomhedskonstruktionen er at tilbyde energibesparende projekter til husholdninger og virksomheder, hvor projektet finansieres gennem kundens fremtidige energibesparelser. EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 93 Energibesparende projekter gennemført via et ESCO har derfor ingen indflydelse på kundens likviditet, og øger derfor de praktiske muligheder for at implementere energibesparende udstyr. En stor energibevidsthed kombineret med en stor servicesektor betyder, at dansk erhvervsliv hører til blandt de mest energieffektive i verden. Energiintensiteten i det danske erhvervsliv er kun halvt så stor som i som helhed, eller ca. en tredjedel af niveauet i. Tallene kan i en vis udstrækning forklares ud fra forskelle i erhvervsstruktur, idet de høje danske energipriser gør det stort set umuligt at have meget energiintensiv industri på dansk grund. Men selv når der korrigeres for erhvervsstrukturen, viser studier fra Energistyrelsen, at den danske fremstillingsindustri er ca. 14 pct. mere energieffektiv end i EU generelt. International førerposition Danmark har energieffektiv produktion Energiforbrug i erhvervslivet (Btu) pr. produceret enhed (købekraftskorrigeret BNP), 2003 Danmark Kilde: IEA, IMF og DI-beregninger Energiforbrug (Btu) pr. produceret enhed 8 implementering af energibesparende teknologi vil også reducere udledningen af CO 2 betragteligt. Eksempelvis har ECEEE beregnet, at man ville kunne reducere EU-landenes årlige udledning af CO 2 med 100 mio. tons gennem anvendelse af energirigtige el-motorer.

95 94 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Trods de store energibesparelser gennem de seneste år vurderer energistyrelsen i deres energispareredegørelse, at der fortsat kan realiseres energibesparelser i forbrugsledet på ca. 16 pct. her og nu. Samtidig vurderes det, at den fortsatte udvikling og spredning af ny teknologi vil øge besparelsespotentialet til 42 pct. af det forventede niveau i Særligt inden for rumvarme synes potentialet at være stort. Fortsat stort potentiale for energibesparelser Endeligt energiforbrug Slutanvendelse 2003 (PJ) Privatøkonomisk potentiale (%) her og nu Frem til 2015 Rumvarme 217, Industriel proces 66, Belysning 24, Køl/frys 15, Elmotorer 12, Ventilation 11, Pumpning 8, Øvrige 71, I alt 7, Anm.: Potentialerne viser, hvor meget der kan spares i forhold til dagens energiforbrug, dvs. uden vækst i energitjenesteniveauet. En del af potentialerne vil blive realiseret som led i den løbende effektivitetsforbedring, og indgår derfor i fremskrivning Kilde: Energistyrelsen Energirigtige produkter Husholdningernes adfærd gør en forskel Stadig flere forbrugere synes at få øjnene op for de nye energirigtige produkter. En undersøgelse blandt europæere i 2006 viser, at 60 pct. af forbrugerne lægger stor vægt på energiforbruget, når de køber varige forbrugsgoder som biler og hårde hvidevarer. Danmark fremstår i undersøgelsen som et af de lande, hvor der lægges mest vægt på el-forbruget i hårde hvidevarer og i lyspærer, blandt andet som følge af massive offentlige tilskud. Modsat ligger interessen for benzinøkonomien i biler på niveau med de øvrige europæiske lande. Valget af energirigtige produkter kan ofte være forbundet med meget betydelige energibesparelser. Valget af en sparepære frem for en almindelig pære giver en energibesparelse på ca. 80 pct., mens energimærkede køleskabe har et energiforbrug på ca. 60 pct. af niveauet for traditionelle køleskabe 9. Tilsvarende viser et studie finansieret af Energimærkningsordningen, Danmarks Tekniske Universitet, Danfoss og Rockwool, at man i en traditionel villa kan opnå en årlig energibesparelse på mere end 50 pct. ved montering af energirigtige vinduer, opgradering af varmesystemet og generelle forbedringer af isoleringsniveauet i vægge og gulve. 9 Kilde: Grundfos (

96 Forbrugerne efterspørger energirigtige produkter Danmark Køleskabe Biler Lyspære EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 95 EU25 Kilde: Eurobarometer, januar Andel af befolkningen som lægger stor vægt på energiforbruget ved køb af produktet (pct.) Det øgede udbud af energirigtige produkter, kombineret med kraftige prisstigninger på energi og tiltagende interesse for miljømæssige spørgsmål, må formodes at skærpe forbrugernes interesse for energirigtige løsninger yderligere. Men implementering af nye energirigtige produkter er naturligvis betinget af, at forbrugerne kender de energirigtige alternativer. Næsten 60 pct. af danskerne peger i den forbindelse på, at de offentlige myndigheder bør gøre en større indsats for at udbrede kendskabet til de energirigtige alternativer 10. Køb kræver viden Virksomheder med en klar rekrutteringsstrategi Virksomheder uden en rekrutteringsstrate Omkostningsbaserede energipriser Produktionspriserne for elektricitet afhænger blandt andet af vind samt vandstand i magasinerne, hvorfor brændselsomkostninger kan svinge betydeligt. I forbrugsledet mærkes disse ændringer ikke, da elpriserne er faste. Brugerne har derfor intet incitament til at tilpasse forbruget til de svingende priser, hvorved der opstår et misforhold mellem udbud og efterspørgsel. En mere markedsbaseret prisfastsættelse vil give forbrugerne et større incitament til at fastlægge deres forbrug på en måde, der er i bedre overensstemmelse med produktionsomkostningerne. En sådan løsning udgør et betydeligt samfundsmæssigt velstandspotentiale. 10 Eurobarometer, januar 2006.

97 6 en FremtIdSSIKret energistrategi Stort potentiale i en teknologisk løsning Den teknologiske udvikling vil fortsætte med at skabe et potentiale for energibesparelser i såvel erhvervslivet som husholdningerne, men en realisering af potentialet kræver store investeringer i udvikling og spredning af teknologi. Udvikling af ny teknologi Teknologiske fremskridt kommer ikke af sig selv, men kræver målrettede investeringer i udvikling, afprøvning og implementering af nyt udstyr. Demonstration er omkostningsfuldt Trods store fremskridt gennem de senere år er det endnu ikke økonomisk rentabelt at producere elektricitet gennem anvendelse af alternative energikilder i større skala. Investeringer i vedvarende energi er derfor præget af en langt større politisk usikkerhed end investeringer i traditionel energiudvinding, og vil derfor i højere grad være betinget af en offentlig indsats. Erfaringen viser, at behovet for offentlige midler navnlig er stort i demonstrationsfasen. En fremtidss handler om a balance mell forsyningssik dygtighed ba som følger a udvikling. Forretning BASIS F&U Stat Politiske interventioner ANVENDT F&U DEMONSTRATION Marked Pull KOMMERCIALISERING DIFFUSION Forbrugere Investeringer i vedvarende energi er præget af en betydelig usikkerhed. Offentlige midler har derfor stor betydning for udbredelsen. Det gælder ikke mindst i demonstrationsfasen. Marked Push (Produkt/teknologi) Investorer Investeringer Behov for mia. USD IEA vurderer i deres langsigtsprognoser for det globale energibehov, at der frem mod 2030 er behov for at investere mere end mia. USD inden for energisektoren 11. Knap halvdelen af investeringsbehovet kan henføres til produktion af fossilt brændstof, mens el-produktion og derunder også vedvarende energi tegner sig for den resterende del. Tilsvarende vurderer Europa-Kommissionen, at en realisering af deres plan for vedvarende energi forudsætter, at der investeres knap 80 mia. euro om Energistrategi året i den europæiske energisektor frem mod TEKNOLOGI 11 iea, World Energy Outlook 2006.

98 Enormt investeringsbehov inden for energisektoren Investeringsbehov i mia. USD, (reference scenarium) Ikke- EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI ikret energistrategi t finde en fornuftig em velstandsudvikling, kerhed og bæreseret på de rammer f den teknologiske Kul Spredning af eksisterende teknologi Gas El-produktion Udvikling af ny teknologi kan i sagens natur ikke i sig selv løse fremtidens energiudfordring, såfremt den nye teknologi ikke vinder indpas hos energiproducenter, husholdninger Virksomheder og erhvervsliv. med en klar Den internationale Virksomheder uden videnspred- klar ning gennem såvel handels- rekrutteringsstrategi som investeringsstrømme er derfor rekrutteringsstrategi afgørende for løsningen af den globale energiudfordring. Olie Kilde: IEA, World Energy Outlook 2006 Handel som drivkraft Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) projekter JI og CDM er investeringer i drivhusgas-reducerende projekter. Danmark og andre lande, der under Kyoto-protokollen har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningen, kan anvende disse projektmekanismer til at leve op til denne forpligtelse omkostningseffektivt samtidig med, at landene gennem disse CO 2 -reducerende projekter overfører renere teknologier til mindre udviklede lande. Den drivhusgas-reduktion, som et projekt resulterer i, vil efter nøjere regler for FN-godkendelse mv. svare til en JI-/CDM- kredit, som giver køberen af kreditten ret til at udlede en tilsvarende mængde CO 2 i sit hjemland. JI og CDM kan hermed give et større incitament til at investere i drivhusgas-besparende og dermed i nogle tilfælde energibesparende projekter. Det skyldes, at JI og CDM er et finansieringselement, der medvirker til at facilitere projekter, som ellers ikke ville være blevet gennemført.

99 98 EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI Eksporten vokser kraftigt Stort markedspotentiale Det globale marked for energiudstyr og energibesparende produkter er vokset kraftigt de seneste år, og den europæiske eksport af energiudstyr nåede i 2005 et niveau på 155 mia. euro godt 70 pct. mere end i Danmark har i kraft af en række internationale førerpositioner inden for både energiproduktion og energieffektive produkter, haft et godt udgangspunkt for at omsætte den tiltagende interesse for miljø og energi i øget eksport. Inden for de seneste 10 år er den danske eksport af energiteknologi og -udstyr vokset godt dobbelt så hurtigt som den europæiske, og med en samlet eksport på ca. 40 mia. kr. er energiindustrien nu en af de væsentligste bidragsydere til velstandsskabelsen i Danmark. Efterspørgsel efter dansk energiteknologi vokser voldsomt Eksport af energiudstyr (1996=100) Danmark Kilde: Eurostat (Comext) og DI-beregninger BRIK-landene køber dansk I denne sammenhæng er det ikke uvæsentligt, at der med beslutningen om 20 procents vedvarende energi i 2020, er blevet skabt et stort markedstræk i DK EU. Et markedstræk, som vil Virksomheder mindske uden risikoen en klar ved investeringer i ny energiteknologi betragteligt. rekrutteringsstrategi Virksomheder med en klar rekrutteringsstrategi Ikke- Næsten 90 pct. af den danske energiteknologi afsættes i dag inden for, og de højtudviklede lande besidder fortsat et stort og voksende markedspotentiale for den danske energiindustri. Men den økonomiske udvikling i de fire BRIK-lande gør også disse markeder særdeles interessante for danske virksomheder. Inden for de seneste fem år er de fire landes import af dansk energiteknologi og -udstyr fordoblet, og intet tyder på at udviklingen vil stoppe her. Tværtimod må det stigende energibehov i disse lande formodes at føre til et kraftig stigning i markedspotentialet.

100 BRIK-landene har fået øjnene op for dansk energiteknologi Kina Indien Rusland EN FREMTIDSSIKRET ENERGISTRATEGI 99 Brasilien Kilde: Eurostat (Comext) og DI-beregninger Dansk eksport af energiteknologi og udstyr (mio. kr.) Den øgede interesse for energiteknologi og -udstyr i såvel udviklede som mindre udviklede lande repræsenterer en unik markedsmulighed for Danmark. En realisering af potentialet er imidlertid betinget af politisk handling. Målrettede investeringer og rekrutteringsstrategi en offensiv handelspolitik, der rekrutteringsstrategi kan sikre danske Virksomheder med en klar Virksomheder uden en klar virksomheder en lettere adgang til det globale marked, er nødvendige såfremt de globale forretningsmuligheder skal omformes til vækst og udvikling herhjemme. Ikke- Markedsadgang skal øges

101 100

102 Performence Markedsadgang i det 21. århundrede MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE 101 Danmark er økonomisk dybt afhængig af verden omkring os, og den danske velstandsudvikling er snævert forbundet med vores muligheder for at handle med omverdenen. Hidtil har danske virksomheder i høj grad koncentreret sig om markederne inden for. Globaliseringen indebærer, at en række nye markeder bliver stadig mere afgørende for danske virksomheder. Hermed øges betydningen af markedsadgangen for danske virksomheders eksport ud af Danmark og for frit at kunne importere underleverancer og etablere sig internationalt. Udviklingen stiller nye krav til de internationale handelspolitiske spilleregler, som hidtil har fulgt det multilaterale spor inden for WTO. Forhandlinger i den nuværende Doha-runde viser imidlertid, at det multilaterale system har sine begrænsninger. Vejen til videre liberalisering af verdensøkonomien synes med fordel at kunne suppleres med nye bilaterale aftaler mellem EU og verdens økonomiske centre. Globaliseringen får stadig større betydning for velstandsudviklingen i Danmark. Siden 1980 er den danske samhandel 1 med udlandet tredoblet, og har nu en størrelse, der stort set svarer til værdien af det danske BNP. I verden som helhed er det tilsvarende tal 56 pct. Den øgede handel med omverdenen medfører store gevinster for både forbrugere og virksomheder. Forbrugerne får adgang til flere, bedre og billigere varer, mens det globale marked hele tiden åbner nye forretningsmuligheder for danske virksomheders indkøb, afsætning og produktion. Danmarks stigende integration i verdensøkonomien betyder, at godt 40 pct. af velstandsskabelsen i de private erhverv, svarende til næsten danske arbejdspladser, i dag kan henføres til udlandets køb af danske varer og serviceydelser. International arbejdsdeling skaber velstand Det handler om danske job 1 Import og eksport

103 102 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE job kan henføres til eksporten Antal danske job der kan henføres til eksport Indirekte jobskabelse Direkte jobskabelse Anm.: Opgjort ekskl. turisters køb i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 0 EU25 uden EU25 BRIK Andre lande Etablerede markeder fortsat vigtigst Trods kraftig vækst i mange udviklingslande foregår langt størstedelen af de danske virksomheders handel med varer og serviceydelser med borgere og virksomheder i andre højtudviklede lande. Handlen med de øvrige EU-lande tegner sig for mere end 70 pct. af den samlede danske udenrigshandel, og alene den danske eksport til er godt 30 pct. højere end den samlede eksport til de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Værdikæden opsplittes Stigende global arbejdsdeling Stadig flere virksomheder benytter sig af den internationale arbejdsdeling ved at opsplitte deres værdikæde og placere de enkelte dele af deres aktiviteter der, hvor rammevilkårene bedst understøtter disse. Op mod mennesker er i dag beskæftiget i danske virksomheders udenlandske datterselskaber 2, og de samlede danske investeringer i udlandet havde ved udgangen af 2005 en værdi af 718 mia. kr. Dette er en firedobling siden midten af halvfemserne 3 og godt 20 pct. mere end værdien af fremstillingserhvervenes samlede kapitalapparat i Danmark. Det store internationale engagement vidner om, at danske virksomheder ikke kun servicerer de udenlandske markeder gennem produktion i Danmark. Det amerikanske marked er her et godt eksempel. En opgørelse fra Center for Transatlantic Relations viser, at produktionen i de europæiske virksomheders datterselskaber i i 2004 udgjorde 337 mia. USD. Det er godt 20 pct. mere end den samlede europæiske eksport til det amerikanske marked. 2 Danmarks Statistik gennemførte i 2006 en spørgeskemaundersøgelse vedrørende danske virksomheders engagement i udlandet. Undersøgelsen havde en svarprocent på 47, og de adspurgte virksomheder havde tilsammen beskæftigede. Såfremt disse virksomhederne er repræsentative, svarer dette til personer i alt. 3 ifølge Nationalbanken udgjorde de danske investeringer i udlandet 164 mia. kr. i Opgørelsesmetoden for direkte investeringer blev imidlertid ændret i 2001, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige.

104 Markedsadgang i det 21. århundrede handler derfor ikke kun om at sikre varestrømme ind og ud af Danmark, men om at sikre, at danske virksomheder har adgang til at flytte varer, serviceydelser og kapital mellem alle lande over hele kloden. Markederne flytter sig Den økonomiske vækst i BRIK-landene har gennem de seneste år været ca. fem gange højere end i euroområdet, og mere end 40 pct. af den samlede fremgang i verdensøkonomien 4 i 2006 kunne dermed henføres til udviklingen i disse fire lande. Alene tilvæksten i den kinesiske økonomi i 2006 svarer til størrelsen af hele den spanske økonomi. MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE 103 Intet tyder på at dette billede vil ændre sig mærkbart i de kommende år. Kina formodes allerede i 2011 at overtage 's rolle som verdens hurtigst voksende økonomi for så endegyldigt at erobre titlen som verdens største økonomi omkring BRIK-landene vinder terræn I de øvrige BRIK-lande går udviklingen næsten lige så hurtigt. Alle fire økonomier findes allerede på listen over de 10 største vækstøkonomier i verden, og den seneste tids udvikling i Indien har ført til en kraftig opjustering af de hidtidige vækstskøn. Goldman Sachs venter i deres seneste prognose, at Indien vil være verdens tredjestørste økonomi i 2040 kun overgået af Kina og. De ti største vækstøkonomier uden for EU Kina Rusland Indien Brasilien Korea Iran Kilde: IMF og DI-beregninger Økonomisk vækst 2007 (mia. USD) Den økonomiske udvikling i BRIK-landene vil medføre en kraftig forskydning af det økonomiske magtforhold i verden, hvilket understreges af, at produktionen i de fire store udviklingsøkonomier allerede i 2020 forventes at overstige den samlede produktion i EU. 4 Købekraftskorrigeret BNP (IMF, World Economic Outlook, 2006).

105 104 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE BRIK-landene overhaler EU i 2020 BNP (Mia. euro 2000-priser) BRIK EU Anm.: Goldman Sachs langsigtede prognose omfatter kun de fire største europæiske økonomier (,, Storbritaninien og ), der i 2005 tilsammen tegnede sig for ca. 2/ 3 af produktionen inden for EU27. De øvrige europæiske lande antages i analysen at følge udviklingen i disse fire lande Kilde: Goldman Sachs, Eurostat og DI beregninger Udviklingen medfører, at danske virksomheder i stigende grad vil skulle finde deres kunder og samarbejdspartnere uden for Europa, ligesom det vil veje stadig tungere for virksomhederne at have fri markedsadgang til BRIK-landene. Toldsatserne stærkt reduceret Markedsadgang hæmmes fortsat af told og teknik Markedsadgang kommer ikke af sig selv. Siden stiftelsen af WTO-samarbejdet (tidligere GATT) i 1947 er adgangen til en lang række markeder blevet væsentligt forbedret gennem forhandlinger mellem medlemslandene. Toldsatserne i Europa og er blevet reduceret markant, og en række internationale aftaler har samtidig gjort det langt nemmere at flytte kapital på tværs af landegrænser. Toldsatser i og EU opgjort i pct Europa 30,4 17,8 8,9 4, ,6 Toldsatserne er opgjort som aftalte gennemsnitssatser. Kilde: Baldwin (2006); World Bank, World Development Indicators, Fortsat høje toldsatser i udviklingslandene En række omfattende markedsreformer i de større udviklingslande har samtidig ført til markante toldreduktioner i disse lande, om end toldsatserne fortsat ligger væsentligt over niveauet i Vesten. I Indien er den gennemsnitlige toldsats eksempelvis stadig næsten 50 pct. mens den i Kina ligger omkring 10 pct.

106 Toldsatser på vækstmarkeder opgjort i pct. 1980'erne Kina Brasilien ,4 Indien ,6 Toldsatserne er opgjort som aftalte gennemsnitssatser. Kilde: Baldwin (2006); World Bank, World Development Indicators, Indledning MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE 105 Trods de kraftige reduktioner af toldsatserne er der fortsat en række barrierer, der bevirker, at det fulde handelspotentiale langt fra realiseres. Indirekte handelsbarrierer omfatter blandt andet forskellige regler, lovgivning og standarder, som hæmmer udenlandske virksomheders muligheder for at konkurrere på lige fod med indenlandske virksomheder. En opgørelse fra FN viser, at 93 pct. af varegrupperne i Indien ligger under for indirekte handelshindringer. I EU er det tilsvarende tal ca. 13 pct. 5 Mere end 50 pct. af de danske eksportvirksomheder møder afsætningsmæssige barrierer på de udenlandske markeder. De største barrierer findes ikke overraskende på de fjerne markeder, hvor de økonomiske, kulturelle og retslige forskelle er størst. Men selv inden for EU s indre marked findes der fortsat en række barrierer, der gør det unødigt vanskeligt for danske virksomheder at servicere kunder i vores nabolande. Mange uformelle handelsbarrierer De største handelsbarrierer findes fortsat på de fjerne markeder Stor frihed Begrænset frihed Meget begrænset frihed Kilde: Cato og Economic Freedom of the World, UNCTAD

107 106 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE Potentiel velstandsgevinst på 80 mia. kr En yderligere liberalisering af varehandlen i form af lavere toldsatser og reduktion af de indirekte handelsbarrierer i såvel de udviklede som mindre udviklede lande er forbundet med store samfundsmæssige gevinster. vurderer eksempelvis, at EU's økonomi kan få et løft på op til 3 pct. af BNP ved yderligere liberalisering af handlen med varer til og fra. Europa-Kommissionen anslår desuden, at tekniske handelshindringer og manglende gennemsigtighed koster de europæiske lande et beløb svarende til 2,1 pct. af BNP om året. Omregnet i danske tal svarer dette til, at en liberalisering af handlen mellem EU og vil kunne give en velstandsgevinst i omegnen af 80 mia. kr. for Danmark. Mange former for barrierer Der findes ingen sammenlignelige tal for det økonomiske potentiale ved reduktioner af barriererne ved handlen med udviklingslandene. Men udviklingslandenes eksplosive økonomiske udvikling kombineret med barrierernes aktuelle omfang vidner om, at potentialet er enormt og voksende. Mere end en tredjedel af de danske virksomheder, der vurderer Kina som et vigtigt marked, anfører, at de har haft problemer med handelsbarrierer på det kinesiske marked. I de øvrige udviklingslande er den tilsvarende andel på godt 20 pct., mens knap 10 pct. af virksomhederne møder handelsbarrierer i. Kina blæser mod vinden Kina har indført krav om at 70 pct. af en vindturbine skal være produceret lokalt med henblik på at motivere opbygningen af en national vindenergiindustri. Kravene tvinger udenlandske virksomheder til at etablere sig i Kina for derved at leve op til reglerne. Nytteløs australsk toldfritagelse De australske myndigheder har stillet garanti for, at vindturbiner kan importeres til landet uden toldpålæggelse. Imidlertid pålægges turbinedele en told på mellem 5 og 15 pct. Størrelsen af færdige turbiner sammenholdt med, at turbinedele almindeligvis sources fra mange lande betyder, at det er urealistisk at transportere komplette turbiner til. I praksis er toldfritagelsen på færdige turbiner således betydningsløs for virksomhederne. MMVere har særlig udfordring. Handelshindringerne på de nye markeder tager mange former og omfatter både formelle barrierer i form af told og mere uformelle barrierer af teknisk karakter. Bureaukrati i forbindelse med indhentning af tilladelser og certifikater, langsommelig toldbehandling eller tekniske handelshindringer i form af specielle standarder vil ofte være så omkostningstunge, at virksomhederne i realiteten afskæres fra markedet. De uformelle barrierer er i sagens natur særlig problematiske for de mindre og mellemstore virksomheder, som i kraft af deres størrelse hverken har tilstrækkelig salgsvolume eller en stærk organisation i ryggen til at overkomme sådanne barrierer.

108 Store uformelle handelsbarrierer i udviklingslande Andel af virksomheder som har oplevet handelsbarrierer i pct. Bureaukratiske procedurer Toldbehandlingen er langsom Høj told Tekniske handelshindringer Beskyttelse af IPR Forretningskultur Korruption Kina Øvrige Asien Øvrige udviklingslande og nye markedsøkonomier Anm.: Figuren omfatter kun de virksomheder, der anser det pågældende marked som værende vigtigt for virksomheden i dag. Kilde: DI survey blandt 168 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført i januar Indledning MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE Andel af virksomheder (pct.) Non-tariff-barriers kan opstå af flere forskellige årsager. Arbejdet mod eksportbarrierer gør det derfor nødvendigt at have fokus på årsagerne til disse barrierer. I nogle tilfælde vil der være behov for nye regler og internationale aftaler. I andre tilfælde ligger løsningen i, at landene overholder allerede indgåede aftaler, ligesom det kan være nødvendigt at igangsætte projekter, der sigter på kapacitetsopbygning i en række udviklingslande eller overgangsøkonomier. Mange forskellige non-tariff barriers Endelig vil der være tilfælde, hvor eksportbarriererne findes i Danmark. For nogle danske virksomheder udgør import af halvfabrikata eller råvarer et problem, eksempelvis på grund af høj told for varer, der skal importeres til EU, eller vanskeligheder ved at få visum eller opholdstilladelse til udenlandske forretningsforbindelser, der skal besøge danske virksomheder. Produktgodkendelser i Rusland For mange virksomheder kan indirekte handelshindringer være meget omkostningstunge. En dansk virksomhed nævner eksempelvis, at produktgodkendelser i Rusland er meget svære at opnå og typisk ligger i størrelsesordenen USD. Kombinationen af langsommeligt bureaukrati og omkostninger udgør en væsentlig barriere for en mindre virksomhed, der eksempelvis fungerer som underleverandør med en produktportefølje på produkter. Svære forhandlinger i WTO Siden 2001 har WTO forhandlet om yderligere liberaliseringer af verdenshandlen i den såkaldte Doha-runde, men efter en række omfattende uenigheder, blev forhandlingerne foreløbigt suspenderet i 2006 først og fremmest på grund af uenighed om liberalisering inden for landbrugsområdet. Forhandlinger brudt sammen Sammenbruddet i forhandlingerne i WTO skal desuden ses i lyset af, at denne handelsrunde omfatter flere og langt mere komplicerede emner end tidli-

109 108 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE WTO-scenen er blevet udvidet gere handelsrunder. Mens tidligere handelsrunder fortrinsvis har fokuseret på bedre markedsadgang gennem reducerede toldsatser, omfattede forhandlingerne i Doha-runden i udgangspunktet også indenrigspolitisk følsomme emner som investeringsaftaler, konkurrenceregler og regler for offentlige indkøb. Endvidere er globale fattigdoms- og miljøproblemer blevet en central del i forhandlingerne 6. Konsekvensen har været, at de aktuelle WTO-forhandlinger både er blevet mere tekniske og politisk kontroversielle og dermed administrativt krævende. Fremgangen i antallet af medlemslande i WTO har naturligvis ikke gjort forhandlingerne nemmere, idet de fleste beslutninger fortsat forudsætter enstemmighed. Siden 1990 er medlemskredsen øget med 50 pct., og med Vietnams optagelse i januar 2007 er antallet af medlemslande nu oppe på 150, hvoraf de 127 tilhører gruppen af udviklingslande. WTO er blevet kraftigt udvidet Antal medlemslande i WTO 160 Mindre udviklede lande Højtudviklede lande Kilde: Glania and Matthes "Multilateralism or regionalism", 2005 Flere lande går enegang Bilaterale aftaler vinder frem En af konsekvenserne af trægheden i WTO-forhandlingerne er, at flere økonomiske hovedspillere som eksempelvis, Kina og i stigende grad søger nye bilaterale aftaler i handelspolitikken med henblik på at realisere gevinsterne ved øget frihandel. I løbet af de seneste 10 år er antallet af bilaterale handelsaftaler steget markant, og alene i 2006 indgik seks nye. EU har også tidligere indgået en række bilaterale aftaler, som dog typisk er langt mindre omfattende end de amerikanske, og fortrinsvis retter sig mod mindre lande i Østeuropa og Nordafrika. EU har derimod endnu ingen aftaler med de største vækstøkonomier, hvorfor virksomheder i og Korea i visse tilfælde har bedre konkurrencevilkår på de større markeder end deres europæiske konkurrenter. Eksempelvis betaler et amerikansk skib ikke havnetold i Brasilien, mens skibe fra EU mødes af en havnetold på 15 pct. 6 Flere af disse emner eksempelvis investering og offentlige indkøb er nu taget af bordet i Doharunden som følge af massive uenigheder.

110 Bilaterale handelsaftaler vinder frem Antal regionale og bilateriale handelsaftaler Kilde: WTO Indledning MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE 109 I dag krydser en vare ofte adskillige landegrænser, inden den ender hos den endelige forbruger. Multilaterale aftaler om handel og investeringer vil derfor altid være at foretrække frem for en "spaghettibowle" af regler og aftaler, som virksomhederne ofte vil have vanskeligt ved at finde rundt i. WTO-forhandlingerne må og bør derfor også være første prioritet i den europæiske handelspolitik. WTO er første prioritet De aktuelle vanskeligheder i WTO-forhandlingerne gør det imidlertid stadig tydeligere, at en fremtidssikret europæisk handelspolitik ikke udelukkende kan baseres på forhåbninger om et gennembrud i de multilaterale forhandlinger. I det seneste handelspolitiske udspil fra EU lægger Europa-Kommissionen derfor også op til at gøre op med den hidtidige strategi fra 1999 om konsekvent at fravælge bilaterale handelsaftaler og blandt andet indlede bilaterale forhandlinger med ASEAN-landene 7, de fem Mercosur-lande 8 samt Rusland, Indien, Ukraine og 9. De bilaterale handelsaftaler i EU-regi har først og fremmest til hensigt at sikre de handelsliberaliseringer, der ikke kan nås gennem det multilaterale spor. Det forventes, at de nye bilaterale aftaler kan blive mere vidtrækkende end EU s hidtidige handelsaftaler ved også at inddrage emner i relation til investeringer og offentlige indkøb. Samtidig kan bilaterale forhandlinger behandle tekniske handelshindringer på en mere direkte måde. WTO+ modeller En fremtidssikret handelspolitik Der rejses i stigende grad spørgsmålstegn ved, om WTO i kombination med indgåelse af flere bilaterale frihandelsaftaler kan sikre den nødvendige liberalisering af den internationale handel. Filosofien om, at man skal liberalisere via internationale organisationer ("top-down"), overser nemlig vigtige argumenter fra den økonomiske teori, som påpeger, at der er store økonomiske fordele ved unilateral liberalisering, hvor lande på individuel basis liberaliserer deres handelsregler. Behov for handling 7 indonesien, Malaysia, Thailand, Filippinerne, Singapore, Brunei, Vietnam, Laos, Burma og Cambodia. 8 Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay og Venezuela. 9 Europa-Kommissionen; Strategy Paper: Global Europe Competing in the World. A Contribution to the EU's Growth and Jobs Strategy, 4. oktober 2006.

111 110 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE Det unilaterale spor er allerede udbredt i mange lande. Verdensbanken anslår, at to tredjedele af de handelsliberaliseringer, der er gennemført i de mindre udviklede lande siden 1980'erne, i overvejende grad har været unilaterale. En væsentlig del af liberaliseringerne er gennemført som led i landenes aftaler med IMF og Verdensbanken, og den øgede integration i verdensøkonomien har været stimuleret af såvel handelsstrømme som kapitalbevægelser. Udviklingslandene er imidlertid ikke de eneste lande, der med succes har fulgt det unilaterale spor. er således et godt eksempel på et højindkomstland, der på eget initiativ har liberaliseret dele af deres økonomi. Den kinesiske liberaliseringsproces Kina har nærmest oplevet en eksponentiel stigning i både handel og investeringer siden landet i starten af 1980'erne påbegyndte den mest omfattende liberaliseringsproces i verdenshistorien. Langt størstedelen af de kinesiske liberaliseringstiltag har været unilaterale og blevet iværksat før 2001, hvor landet blev optaget i WTO. Den unilaterale strategi har været en stor succes, og har medvirket til, at flere hundrede millioner mennesker har oplevet imponerede stigninger i realindkomsten. Antidumping skader globale virksomheder EU lægger i sin seneste handelsstrategi op til at supplere de multilaterale og bilaterale tiltag med en række unilaterale liberaliseringstiltag, hvor EU reformerer sine handelsregler. I den nye handelspolitiske strategi sigtes der blandt andet imod reformer af vigtige områder så som de udskældte antidumping-regler, der bruges til at beskytte EU's producenter mod "unfair" konkurrence fra andre lande ved at pålægge importører og forbrugere en ekstra told.

112 Antidumpning skader alle Skosagen Den mest omtalte antidumpingsag er "sko-sagen", hvor EU pålagde sko fra Kina en straftold. Sagen påførte EU et velfærdstab på knap 2 mia. kr. årligt 10. For de danske forbrugere betyder det en årlig ekstraregning på sko på op mod 60 mio. kr. import af sko pålagt straftold 3 mdr. gns., sæsonkorrigeret årsniveau Mio. euro Kina Indledning MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE Sydøstasien ekskl. Kina, Vietnam og Kilde: Eurostat (Comext) Laksesagen Den danske fiskeindustri benytter sig i stor og stigende grad af importerede råvarer, og importen overstiger i dag værdien af fangsterne fra de hjemlige farvande. Eksempelvis importerer den danske lakseindustri store mængder laks fra. I Danmark foretages en forædling af produktet, før den forarbejdede laks afsættes hovedsagelig i Sydeuropa. Europa-Kommissionen har i flere tilfælde efter klager fra skotske og irske opdrættere fulgt op med begrænsninger på importen ind i EU. Det er sket i form af enten told, afgifter, mindstepriser eller en kombination af disse. I perioden medførte restriktionerne et samlet nettotab på 162 mio. kr. for forbrugere og virksomheder endda fratrukket de fordele, som skotske og irske opdrættere opnåede. De skotske og irske lakseerhverv beskæftiger tilsammen kun ca. 250 personer som indgrebene mod importen tilsigter at beskytte. Den samlede europæiske lakseindustri beskæftiger til sammenligning ca personer. 10 Erhvervs- og Byggestyrelsen.

113 112 MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE Protektionisme er en stor trussel I de liberalt indstillede lande, deriblandt Danmark, er der stor forståelse for, at der ofte kan være store økonomiske gevinster forbundet med at erstatte dyrere indenlandsk produktion med import og anvende de frigivne produktionsressourcer til andre formål. I flere europæiske lande er holdningen til importliberaliseringer anderledes defensiv. I nogle EU-lande er der åbenlyse tegn på, at man ønsker at sikre produktionen på nationale hænder ved at beskytte den hjemlige produktion over for konkurrenter fra udlandet, og den protektionistiske bølge synes tilmed at være tiltagende. Europa-Kommissionens Eurobarometer viser eksempelvis, at befolkningen i samtlige lande med undtagelse af Danmark er blevet mere kritisk indstillet over for globaliseringen inden for de seneste to år. Udviklingen udgør en stor udfordring for den fortsatte velstandsudvikling i Europa, såfremt den protektionistiske bølge ender med at hindre den nødvendige omstillingsproces i europæisk erhvervsliv. Stigende europæisk skepsis over for globalisering 77 Det svarer de europæiske befolkninger i pct Globalisering er en god mulighed for nationale virksomheder takket være åbningen af markeder Globalisering er en trussel for beskæftigelse og virksomheder i vores land Kilde: Europa-Kommissionen, Eurobarometer, maj 2006 Danmark Luxembourg Internationale aftaler ikke tilstrækkeligt En fremtidssikret handelsstrategi handler først og fremmest om at sikre danske virksomheder den fornødne markedsadgang til verdensmarkedet. Men internationale aftaler om handels- og investeringsstrømme vil ikke nødvendigvis medføre øget vækst og velstand, med mindre virksomhederne har de nødvendige redskaber til at realisere markedspotentialet.

114 Internationale handelsaftaler skal undersstøttes af nationale initiativer Lettere adgang til eksportkreditter Øget fokus på internationale forhold i det danske uddannelsessystem Flere handelsspecialister på repræsentationerne Bedre branding af Danmark Lettere adgang til eksportrådgivning og markedsinformation Andel af virksomheder som mener, at øget fokus på emnet vil styrke markedsmulighederne Indledning MARKEDSADGANG I DET 21. ÅRHUNDREDE 113 Flere officielle eksportfremstød Flere danske diplomatiske repræsentationer i udlandet Kilde: DI undersøgelse blandt 168 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen er gennemført i januar Pct. DI gennemførte i januar 2007 en medlemsundersøgelse for at afklare virksomhedernes barrierer i relation til handel og investeringer samt deres vurdering af forskellige tiltag, der ville kunne medvirke til at styrke deres internationale aktiviteter. Lettere adgang til eksportkreditter fremstår i undersøgelsen som virksomhedernes første prioritet, tæt efterfulgt af øget fokus på internationale forhold i uddannelsessystemet, flere handelsspecialister på repræsentationerne og bedre branding af Danmark. Fokus på uddannelse, viden og branding Der synes dermed at være mange veje til bedre markedsadgang og internationale investeringsmuligheder. Det er ingen tvivl om, at globaliseringen i de kommende år vil tiltage yderligere i både styrke og omfang. I det lys er handelspolitikken en stadig vigtigere brik i spillet om at styrke de danske virksomheders muligheder i verden for derved at sikre vækst og velstand i Danmark.

115 114

116 Definitioner, metoder og kilder DEFINITIONER, METODER OG KILDER 115 I redegørelsens benchmarkdel er Danmarks globaliseringspræstationer og rammevilkår for udnyttelse af globaliseringens muligheder målt op imod 28 andre -lande. Der sammenlignes således blandt alle -lande bortset fra Luxembourg, hvor data i for mange tilfælde mangler. I parentes angives Danmarks placering i Globaliseringsredegørelsen 2006, såfremt indikatorerne er sammenlignelige. Benchmarking af 29 -lande Der vises i de enkelte figurer også et -gennemsnit og et -gennemsnit, der som udgangspunkt er vægtet med det enkelte lands købekraftskorrigerede BNP. Derudover vises data for Rusland, Indien og Kina, når data foreligger. Disse lande indgår dog ikke i rangordningen og i de samlede resultater. Sammenligningen sker for i alt 86 målbare indikatorer fordelt på seks grupper: Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. For hver af de 86 indikatorer er landene rangordnet efter, hvor godt de i den enkelte indikator enten klarer globaliseringen eller har de rammevilkår, der understøtter udnyttelsen af globaliseringens muligheder bedst muligt. 86 indikatorer i 6 grupper Rangordning Inden for hver af de seks grupper af indikatorer er der for hvert enkelt land beregnet en gennemsnitlig placering. Den er beregnet som et simpelt gennemsnit af landets placering i hver af gruppens indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. I de tilfælde, hvor et land mangler data for en eller flere indikatorer, er i stedet anvendt landets gennemsnitlige placering for de øvrige indikatorer inden for samme gruppe af indikatorer, hvorefter der er rangordet på ny. På den måde er det sikret, at der for alle indikatorer tildeles en placering fra 1 til 29. Ligger to (eller flere) lande helt lige, er de tildelt samme placering, svarende til den bedste af deres mulige placeringer. Korrektion for manglende data Identiske værdier I Oversigt over benchmarkdata angives Danmarks korrigerede rangering for de enkelte benchmarks. I enkelte tilfælde afviger denne fra Danmarks placering i figurerne.

117 116 Definitioner, metoder og kilder Kilder For en enkelt indikator er manglende data behandlet anderledes end beskrevet oven for. For CO 2 -udledningstilladelserne under gruppen Omkostninger og skat gælder det, at hverken eller har ratificeret Kyoto-aftalen, mens, og ikke har påtaget sig nogen reduktionsforpligtelser. Landene ligger derfor alle højest i den samlede rangering for kapitlet. I figuren vedr. CO 2 -udledningstilladelser er og derimod blevet tildelt værdier svarende til det niveau de skulle have levet op til, såfremt de havde ratificeret Kyoto-aftalen. Indikatorerne er udvalgt med henblik på at give et så dækkende billede som muligt af landenes globaliseringspræstationer og globaliseringsrammevilkår. Data er hentet fra anerkendte internationale kilder og er internationalt sammenlignelige. Hovedkilderne er, IMD, World Economic Forum, UNCTAD, WTO, World Bank, CATO og GEM. Kilderne til de enkelte indikatorer fremgår af figurerne og af oversigtstabellen bagerst i redegørelsen. 2 benchmarks udgået Nye kilder I forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006 er to benchmarks udgået. Det drejer sig om benchmarkene vedrørende Vækst i forskerproduktion inden for naturvidenskab og Skattesystemets effektivitet. Enkelte indikatorer bygger endvidere på nye kilder, hvilket fremgår af figurteksterne til det enkelte benchmark. I visse tilfælde bevirker udskiftningen i datagrundlaget, at tallene kun vanskeligt kan sammenlignes over tid.

118 DEFINITIONER, METODER OG KILDER 117

119 118 oversigt over benchmarkdata

120 Oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) DK s DK s DK s DK s Top- Kilde placering placering placering værdi værdi værdi scorer (værdi) Oversigt over benchmarkdata 119 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) VÆKST OG UDVIKLING 1 (Danmarks placering) BNP-vækst, ,3 pct. 2,8 3,2 (7,8) Consensus Economics,, Economic Outlook No. 80 og IMF, World Economic Outlook Database, September 2006 Arbejdsproduktivitet, ,8 USD 46,2 43,4 (62,5) Groningen Growth and Development pr. arbejds- Centre and the Conference Board, time (PPP) Total Economy Database, januar 2007 Gns. årlig vækst i arbejdsproduktivitet, ,3 pct. 1,1 1,7 (5,6) The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2007 Gns. årlig realvækst i eksporten, ,4 pct. 3,1 3,4 (11,1), Economic Outlook No. 80 og WTO Eksportperformance (indeks), ,0 1,0 0,9 (1,4), Economic Outlook No. 80 Hi-tech eksport i pct. af samlet eksport, ,1 pct. 20,4 26,6 (54,5), STAN Bilateral Trade Database 2006 Up-market eksport i pct. af samlet ,3 pct. 37,2 48,5 Eurostat og DI-beregninger vareeksport til, (81,9) Produktion pr. beskæftiget i serviceindustrien, Eurostat 2004 euro ( ) Værditilvækst pr. beskæftiget i Eurostat serviceindustrien, 2004 euro (66.700) VIDEN OG KOMPETENCer (Danmarks placering) Samlede investeringer i F&U i pct. af BNP, ,5 pct. 1,9 2,3 (4,0), STI Offentlige investeringer i F&U i pct. af BNP, ,7 pct. 0,7 0,7 (1,2), STI Skattesubsidier for 1 USD af F&U, ,16 USD 0,13 0,12, STI 2006 (0,44) Forskerproduktion inden for teknisk videnskab ,6 0,7 0,6 (1,8) Eurostat og DI-beregninger og naturvidenskab (ph.d.er pr indb.), Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

121 120 Oversigt oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) Kvaliteten af forskningsinstitutioner ,3 5,1 5,4 (6,3) WEF survey 2006 (indeks 1-7), 2006 Forskningssamarbejde ml. universiteter og ,7 4,3 4,8 (5,7) WEF survey 2006 erhvervsliv (indeks 1-7), 2006 Vidensspredning ml. universiteter og ,1 4,8 5,7 (7,2) IMD survey 2006 erhvervsliv (indeks 0-10), 2006 IKT investeringer i pct. af faste ,6 pct. 16,6 21,5 (28,8), Productivity Database, bruttoinvesteringer, 2004 oktober 2006 Internetbrugere pr indb., (732) IMD 2006 Bredbåndsabonnenter pr indb., IMD 2006 (248) Europæiske patentansøgninger pr. mio (692) European Patent Office, Annual Report indbyggere, og Statistisk Årbog 2006 Triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere, ,0 43,1 54,1, Patent Database, marts 2005 og 2003 (121,6) september 2006 Udenlandsk ejerskab af indenlandske ,6 pct. 25,1 17,6 (54,2), Patent Database, september 2004 opfindelser, (gns.) og september 2006 Indenlandsk ejerskab af udenlandske ,2 pct. 16,7 15,5 (50,0), Patent Database, marts 2005 og opfindelser, (gns.) september 2006 Andel af patenter med udenlandske ,7 pct. 17,3 13,9 (37,2), Patent Database, september 2004 samarbejdspartnere, (gns.) og september 2006 Patent- produktivitet (antal udtagne patenter ,3 33,0 68,3 IMD 2006 pr F&U ansatte i erhvervslivet), 2003 (237,2) Andel af årige, der har afsluttet en ,4 pct. 75,3 80,9, Education at a Glance, 2006 ungdomsuddannelse, 2004 (97,0) Forskellen mellem andelen af årige ,0 pct. 13,4 7,5, Education at a Glance 2006 og årige, der har afsluttet en point (39,9) ungdomsuddannelse, 2004 Andel af befolkningen på år der har ,9 pct. 29,6 36,3 (53,3), Education at a Glance 2006 afsluttet en videregående uddannelse, 2004 Forskel mellem andelen af årige og ,9 pct. 7,7 6,2, Education at a Glance årige, der har afsluttet en videregående point (32,7) uddannelse, 2004 Gns. PISA-score for matematik og ,5 498,5 497,5, PISA 2003 naturvidenskab, 2003 (546,0) Andelen af dimittender inden for ,5 pct. 27,6 22,9, Education at a Glance 2006 naturvidenskab og teknik, 2004 (40,0) Andelen af udvekslingsstuderende på ,9 pct. 8,8 5,8, Education at a Glance 2005 og videregående uddannelser, 2004 (28,3) 2006 Udgifter til uddannelse pr. elev, , Education at a Glance 2006 USD (46.200) Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, ,0 pct. 5,1 5,8 (7,1), Education at a Glance 2005 og Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

122 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) Offentlig støtte til undervisningsudgifter på ,7 pct. 1,0 1,0 (1,7), Education at a Glance 2005, videregående uddannelse i pct. af BNP, og DI-beregninger Videnskabelig interesse blandt unge ,6 4,1 4,3 (6,3) IMD survey 2006 (indeks 0-10), 2006 Kvaliteten af videnskab i skolerne ,7 4,3 4,6 (6,8) IMD survey 2006 (indeks 0-10), 2006 Oversigt over benchmarkdata 121 FLEKSIBILITET FOR VIRKSomhederne (Danmarks placering) Regulering af ansættelser og afskedigelser (indeks 0-100), ,7 43,2 22,7 (0,0) World Bank, Doing Business 2006 Arbejdsmarkedsregulering (indeks 0-10), ,8 6,3 4,7 (1,8) IMD survey Erhvervsfrekvens, ,6 pct. 72,2 74,8 (90,0), Labour Force Statistics 2006 Erhvervsfrekvens for årige, ,9 pct. 47,6 56,3 (86,1), Labour Force Statistics 2006 Gns. årlig arbejdstid pr. person i timer , Labour Force Statistics 2006 beskæftigelse, 2005 (2.354) Incitament til at arbejde (indeks 0-10), ,3 3,6 5,2 (7,5) IMD survey 2006 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, ,3 pct. 16,7 14,9 (8,1) 2005 Bestikkelse og korruption (indeks 0-10), ,7 4,0 4,4 (0,7) IMD survey 2006 Administrative byrder ved statslig regulering ,3 4,1 3,7 (1,7) WEF survey 2006 (indeks 1-7), 2006 Statens brug af private leverandører, ,3 pct. 37,0 37,2 Eurostat og DI-beregninger (54,0) Rentemarginal, ,2 pct. 3,8 3,2 (0,4) WEF 2006 point Adgang til kapitalmarkeder (indeks 0-10), ,0 7,8 7,9 (9,2) IMD survey Aktiemarkedets kursværdi i pct. af BNP, ,8 pct. 81,0 100,5 IMD 2006 (230,2) Kreditranking blandt internationale investorer ,0 91,1 88,7 WEF 2006 (indeks 0-100), 2006 (95,5) VIRKELYST OG IVÆRKSÆTTERI 6 (Danmarks placering) Økonomisk frihed (indeks 0-10), ,6 7,5 7,7, CATO, Economic Freedom of the world og 2006 (8,2) Konkurrencementalitet (indeks 0-10), ,7 5,2 6,5 (8,2) IMD survey 2006 Fleksibilitet og omstillingsevne (indeks 0-10), ,9 5,5 6,5 (9,0) IMD survey Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

123 122 oversigt over benchmarkdata DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) Iværksætterkultur (indeks 0-10), ,6 5,3 5,9 (7,9) IMD survey 2006 Iværksætteraktivitet (antal iværksættere ,3 pct. 4,9 7,2 GEM 2002, 2004, 2005, 2006 pr. 100 personer i alderen år), 2006 (17,6) Opstartsdage for nye virksomheder, dage (1) IMD 2006 Barrierer for iværksætteraktivitet ,1 4,5 3,3 (1,7) IMD survey 2006 (indeks 0-10), 2006 Venturekapitainvesteringer i pct. af BNP, 2 0,07 pct. 0,03 0,04 Eurostat (gns.) (0,08) Bruttoinvesteringer pr. beskæftiget i, Eurostat serviceindustrien 2004 euro (20.300) Gennemsnitlig tid forbundet med at lukke en ,0 år 1,3 1,5 (0,4) World Bank, Doing Business 2006 virksomhed, 2006 Bureaukratiske byrder (Red tape) (indeks 1-7), ,6 2,3 2,3 (1,2) WEF survey 2006 OMKOSTNINGER OG SKat (Danmarks placering) Arbejdsomkostninger pr. time for ,5 USD 27,0 25,2 (6,9) Svensk Næringsliv, oktober 2003 og industriarbejdere, 2006 december 2006, og DI-beregninger Gns. årlig vækst i enhedsomkostninger, 10 1,5 pct. 1,9 1,3 (-2,6), Economic Outlook No. 79 og Personaleomkostninger pr. beskæftiget i (5.100) Eurostat serviceindustrien, 2004 euro Samlet skatteindtægt i pct. af BNP, ,7 pct. 39,1 30,3 (16,8), Revenue Statistics 2006 Effektiv marginalskat for højere lønnede, ,0 pct. 51,5 44,0, Taxing wages (23,3) Effektiv sammensat marginalskat ,6 pct. 59,4 53,0 Skatteministeriet 2007 (inkl. forbrugsskat) for højere lønnede, 2005 (46,1) Selskabskatteprocent, ,0 pct. 29,4 28,4 (12,5), Tax Database 2006 og KPMG, Corporate Tax Rate Survey 2006 Provenu af miljørettede afgifter i pct. af BNP, ,0 pct. 2,6 1,8 (0,9), /EEA database, september Omfanget af miljøregulering (indeks 1-7), ,6 5,8 5,5 (3,9) WEF survey Elpriser for industrien, ,096 USD 0,081 0,075 IMD 2006, Eurostat og IMF pr. kwh (0,043) Energiintensitet, kj pr IMD 2006 USD af BNP (3.600) CO 2 -udledningstilladelser iflg. Kyoto-aftalen ,0 pct. 92,0 93,9 FCCC (pct. af udledningen i 1990) (127,0) 1. Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

124 DK s DK s DK s DK s Topscorer Kilde placering placering placering værdi værdi værdi (værdi) INTERNATIONALISERING OG ÅBenhed (Danmarks placering) Attraktivt arbejdsmarked for udenlandske højtuddannede (indeks 0-10), ,4 5,2 6,5 (8,7) IMD survey 2006 Indstilling til globalisering (indeks 0-10), ,6 5,1 6,0 (8,5) IMD survey 2006 Kulturel åbenhed (indeks 0-10), ,4 6,3 6,5 (9,2) IMD survey 2006 Oversigt over benchmarkdata 123 Diskrimination (race, køn, etc.) (indeks 0-10), ,9 3,8 3,9 (1,7) IMD survey International handelsfrihed (indeks 0-10), ,9 7,9 7,6 (8,6) CATO, Economic Freedom of the World Effektive toldmyndigheder (indeks 0-10), ,6 6,5 6,4 Danmark IMD survey (8,6) Udenrigshandel i pct. af BNP, ,3 pct. 71,3 50,3, Verdensbanken og Eurostat (169,9) Eksport i pct. af BNP, ,5 pct. 36,0 24,2, Verdensbanken og Eurostat (86,3) Eksport til nye markeder i pct. samlet eksport, ,5 pct. 18,3 26,2, STAN Bilateral Trade Database 2005 (55,0) 2006 Investeringer fra udlandet i pct. af BNP, ,1 pct. 32,4 20,7 UNCTAD, World Investment Report 2006 (132,3) Investeringer i udlandet i pct. af BNP, ,5 pct. 41,7 24,7 UNCTAD, World Investment Report 2006 (123,3) Investeringer i nye markeder i pct. af BNP, ,6 pct. 4,9 4,2, International Direct Investment 2003 (31,7) 2006 og IMF 1. Danmarks placering korrigeret for manglende landeobservationer blandt 29 -lande. Se afsnittet Definitioner, metoder og kilder.

125

126 SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax [email protected] SÅDAN LIGGER LANDET 2007 Globaliseringsredegørelsen 2007 giver for tredje gang en samlet vurdering af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til de øvrige -lande målt på 86 internationale benchmarks. Dansk økonomi står for tiden stærkt og ledigheden er historisk lav. Det er værd at glæde sig over, men er ikke et udtryk for, at vi ikke står over for store udfordringer i disse år. SÅDAN LIGGER LANDET DI s globaliseringsredegørelse 2007 SÅDAN LIGGER LANDET tildeler Danmark en række gode placeringer i det internationale konkurrencehierarki, men viser også, at vi fortsat har mange svagheder, som der skal rettes op på. Kun derved vil Danmarks stærke rolle i globaliseringen kunne fastholdes. Læs mere om Globaliseringsredegørelsen 2007 på globalisering. Her er der links til de enkelte benchmarks samt relevante nyheder og publikationer om globalisering.