SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse"

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007

2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Forord Forord Danmark er inde i en gunstig økonomisk udvikling med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og solid fremgang i eksporten. Udviklingen er glædelig og vidner om, at danske virksomheder har været gode til at omstille sig til de globale markedsvilkår og drage fordel af nye forretningsmuligheder. I gode tider kan man være tilbøjelig til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Men rammerne for at kunne agere og vinde i den åbne verden forandres hver dag. Kun de, der hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder, kan gøre sig håb om at forblive vindere i den globale økonomi. Inden for de nuværende rammevilkår synes grænsen for yderligere vækst og udvikling at være nået. Danmark ventes i de kommende år at opnå den laveste økonomiske vækst blandt samtlige 30 -lande. Regeringens globaliseringsstrategi rummer mange gode initiativer, der vil bidrage til den fremtidige vækst i Danmark. Men denne kan ikke stå alene. Mangel på arbejdskraft tvinger i stigende omfang danske virksomheder til at takke nej til store ordrer. En sådan situation er uholdbar og vidner om, at incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet bør styrkes. Globaliseringsredegørelsen 2007 er den tredje i rækken og angiver Danmarks styrker og svagheder i globaliseringen. Danmark opnår for tredje år i træk den absolutte bundplacering, når det gælder omkostninger og skat. Det er tid til at rette op på denne svaghed. April 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold Indhold Sammenfatning Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Kampen om den kompetente arbejdskraft En fremtidssikret energistrategi den teknologiske løsning Markedsadgang i det 21. århundrede Definitioner, metoder og kilder Oversigt over benchmarkdata

7 6

8 SaMMEnFatnInG SammenFatnIng 7 Globaliseringsredegørelsen 2007 giver for tredje år i træk en vurdering af Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 -lande samt for Kina, Rusland og Indien i det omfang, data er tilgængelige. Foruden den internationale benchmarking indeholder globaliseringsredegørelsen tre temakapitler om emner, der har betydning for danske virksomheders muligheder i en global verden. Kapitlerne omhandler den globale kamp om kompetent arbejdskraft, en fremtidssikret energistrategi og virksomhedernes internationale markedsadgang. Internationale benchmark Energi, handel og arbejdskraft danmarks globaliseringsparathed 2007 Globaliseringsredegørelsens vurdering af Danmarks aktuelle placering i den globale konkurrence er fordelt på seks hovedområder: Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. Vækst og udvikling Benchmarkanalysen omfatter data for alle -lande (ekskl. Luxembourg). Konkurrencekraft Analysen omfatter 77 indikatorer for globaliseringsparathed fordelt på fem hovedområder. Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat Hertil kommer 9 indikatorer for landes evne til at skabe vækst og udvikling. Data bygger både på officielle statistikker og survey data.

9 Sammenfatning Fortsat sidsteplads på skat og omkostninger Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2006 er Danmark rykket frem med hensyn til Virkelyst og iværksætteri. Modsat er vi gået en smule tilbage, for så vidt angår Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, samt Vækst og udvikling. Inden for Internationalisering og åbenhed samt Omkostninger og skat er Danmarks position uændret. Danmark indtager hermed den absolutte sidsteplads med hensyn til Omkostninger og skat for tredje år i træk. Danmarks placeringer i 2005, 2006 og Vækst og udvikling 12. plads 8. plads 9. plads Viden og kompetencer 9. plads 8. plads 9. plads Fleksibilitet for virksomheder 5. plads 4. plads 9. plads Virkelyst og iværksætteri 6. plads 10. plads 9. plads Omkostninger og skat 29. plads 29. plads 29. plads Internationalisering og åbenhed 4. plads 4. plads 5. plads Inden for de enkelte benchmarks er Danmarks position i langt de fleste tilfælde kun ændret marginalt i forhold til sidste år. Således rykker Danmark sig kun med mere end tre pladser for så vidt angår 17 pct. af indikatorerne. Samlet set indtager Danmark i 2007 en førerposition (1.-9. plads) inden for på 44 pct. af de analyserede benchmarks, mens vi opnår bundplaceringer ( plads) på 22 pct. af indikatorerne. Mange styrker, men også flere svagheder Udviklingen vidner om en svag forbedring af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til sidste år. Danmark indtager fortsat en række styrkepositioner i den globale økonomi, men står samtidig over for væsentlige udfordringer, der skal håndteres, for at fremtidens globale forretningsmuligheder kan udnyttes fuldt ud. Fremgang men fortsat stort udviklingspotentiale Andel af rangeringer i pct Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29)

10 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at skabe Vækst og udvikling. Det svarer til en tilbagegang på fire pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Faldet kan først og fremmest forklares med en relativt lav BNP-vækst samt begrænset udvikling i produktiviteten. Derimod ligger Danmark fortsat i den bedre ende med hensyn til up-market eksport samt værditilvæksten pr. beskæftiget i serviceindustrien. Viden og kompetencer Inden for Viden og kompetencer rykker Danmark tilbage til en 9. plads én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen plads Fire pladser ned 9. plads Én plads ned Indledning Sammenfatning Bag placeringen ligger en række pæne placeringer inden for udbredelse af IT og investeringer i uddannelse. Derimod halter Danmark stadig efter en lang række lande med hensyn til vores uddannelsesniveau, og vi uddanner fortsat meget få kandidater inden for naturvidenskab og teknik. Fleksibilitet for virksomheder De 14 benchmarks inden for kategorien Fleksibilitet for virksomheder udmønter sig i en samlet femteplads. Danmark rykker dermed én plads tilbage i forhold til sidste år. 5. plads Én plads ned Igen i år ligger Danmark helt i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, erhvervsfrekvens og adgang til kapitalmarkeder. Danske virksomheders fleksibilitet hæmmes derimod af en lav gennemsnitlig arbejdstid, begrænsede incitamenter til at arbejde samt den offentlige sektors store andel af beskæftigelsen. Virkelyst og iværksætteri Danmark går fire pladser frem inden for Virkelyst og iværksætteri, og lander dermed på en samlet 6. plads i årets globaliseringsredegørelse. Trods en forbedring ligger Danmark fortsat lavt, når det gælder generel iværksætteraktivitet. En del af forklaringen består i den meget tidskrævende proces, som iværksættere skal igennem for at komme i gang igen efter en eventuel konkurs. 6. plads Fire pladser op Omkostninger og skat For tredje år i træk indtager Danmark den absolutte sidsteplads ud af 29 -lande inden for området Omkostninger og skat. Det er fortsat det danske skattesystem, herunder ikke mindst de rekordhøje marginalskatter, der udgør en af de største barrierer for virksomhedernes konkurrencekraft. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste i verden. Sidsteplads for tredje år i træk

11 10 Sammenfatning 4. plads ligesom sidste år Internationalisering og åbenhed Danmark opnår ligesom sidste år en samlet fjerdeplads i kategorien Internationalisering og åbenhed. Det danske samfunds globaliseringsparathed påvirkes positivt af befolkningens positive indstilling til globalisering, ligesom de danske toldmyndigheders effektivitet er en styrke. Derimod halter Danmark stadig bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. Tre temakapitler Globaliseringsredegørelsen 2007 indeholder, foruden den internationale benchmarkanalyse, tre temakapitler om emner, der har betydning for Danmarks position i globaliseringen. Rekrutteringsproblemerne forværres Skatten er en stor barriere Tema 1 Kampen om den kompetente arbejdskraft Danske virksomheder står i disse år over for en voksende udfordring, når det gælder rekruttering af kompetent arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne skal først og fremmest ses i lyset af det forventede fald i arbejdsstyrken, men det er langt fra den eneste udfordring. Den offentlige sektors størrelse, omfanget af passiviseringsordninger samt de rekordhøje marginalskatter på arbejdsindskomst udgør væsentlige barrierer for private virksomheders fremtidige rekrutteringsmuligheder. Det globale arbejdsmarked rummer et stort potentiale for danske virksomheder, og mange danske virksomheder har allerede gode erfaringer med rekruttering af udenlandske medarbejdere. Danmark er imidlertid væsentligt dårligere til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft end vores nabolande. Årsagerne kan findes i udlændinges begrænsede viden om Danmark og begrænset åbenhed i det danske samfund, ligesom det danske skattesystem også i denne sammenhæng udgør en betydelig barriere. Balance mellem flere hensyn Teknologi en del af løsningen En fokuseret indsats Tema 2 En fremtidssikret energistrategi Udviklingen i verdens energibehov er tæt forbundet med den økonomiske udvikling. Den energimæssige udfordring består derfor i at finde en fornuftig balance mellem velstandsudvikling, forsyningssikkerhed og bæredygtighed inden for de rammer, som følger af den teknologiske udvikling. Energiudfordringen er global, og kræver en koordineret indsats blandt borgere, virksomheder og politikere over hele kloden. Udvikling, spredning og anvendelse af ny energiteknologi bør her spille en afgørende rolle. En teknologisk løsning rummer et stort potentiale for Danmark. En realisering af det markedsmæssige potentiale kræver flere og mere målrettede investeringer i forskning og udvikling ikke mindst i demonstrationsfasen. Hertil kommer behovet for forbedret markedsadgang til udviklingslandene blandt andet via anvendelsen af forskellige finansieringsinstrumenter.

12 Tema 3 Markedsadgang i det 21. århundrede Globaliseringens stigende betydning for dansk økonomi gør det oplagt at anlægge en mere offensiv handelspolitik. Den økonomiske udvikling på en række nye markeder, herunder de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), medfører en balanceforskydning i verdensøkonomien. Udviklingen indebærer store forretningsmuligheder for danske virksomheder, men omfattende handelsbarrierer gør det fortsat vanskeligt at realisere det fulde potentiale. BRIK-landenes betydning øges Indledning Sammenfatning 11 Danske virksomheder servicerer i stigende grad verdensmarkedet gennem produktion uden for Danmark. Multilaterale aftaler vil derfor altid være at foretrække frem for et spindelvæv af bilaterale aftaler. Men i det omfang det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt vidtfavnende aftaler i WTO-regi, vil en fremtidssikring af de danske virksomheders internationale aktiviteter kræve en nytænkning af den danske handelspolitik med fokus på såvel bilaterale som unilaterale tiltag. Handelspolitikken bør nytænkes

13 12 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 12.(8) Danmark Illustration af landenes evne til at udnytte globaliseringen til at skabe resultater. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 7 af afsnittets 9 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 14, hvilket samlet set rækker til en delt 12. plads Gns. placering

14 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til Vækst og udvikling. Den danske placering er fire pladser lavere end sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 13 fremstår for tredje år i træk som 's førende land med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig især ud ved høj BNP-vækst, høj arbejdsproduktivitet samt stor eksport af højteknologi og up-market produkter. og indtager henholdsvis anden og tredjepladsen. De to landes topplaceringer skal blandt andet ses i lyset af en relativt høj vækst i arbejdsproduktivitet og eksport. Arbejdsproduktiviteten i ligger dog fortsat langt under -gennemsnittet. De største danske udfordringer i relation til vækst og udvikling findes inden for økonomisk vækst og produktivitet.

15 14 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, 2006 (2005) 16.(10) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2006 en økonomisk vækst på næsten 8 procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi i. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2006 seks pladser tilbage til en 16. plads med en vækst i BNP på 3,3 procent. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 80 og IMF, World Economic Outlook Database, september Pct. Arbejdsproduktivitet, (9) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af, og, der har omtrent det samme niveau for arbejdsproduktiviteten. Danmark indtager i år en beskeden 13. plads med en arbejdsproduktivitet, som ligger under -gennemsnittet. Den danske placering er fire pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde: Groningen Growth and Development Centre and the Conference Board, Total Economy Database, januar USD pr. time (Købekraftskorrigeret)

16 Vækst i arbejdsproduktivitet, (21) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, idet produktiviteten typisk vil kunne øges mærkbart gennem import af mere moderne kapitaludstyr. er det land inden for, der i perioden har oplevet den kraftigste fremgang med en produktivitetsstigning, der er godt tre gange højere end i generelt. efterfølges af og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 17. plads med en gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1,3 procent. I forhold til perioden rykker Danmark fire pladser frem. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2007 Vækst og udvikling Pct. Eksportvækst, (18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode landene er til at udnytte de internationale forretningsmuligheder i form af øget afsætning. Vækstraterne i eksporten er normalt højest for lande, der først for nylig for alvor er begyndt at deltage i den internationale arbejdsdeling. har i perioden oplevet den højeste gennemsnitlige realvækst i eksporten blandt landene med en fremgang på godt 11 pct. om året. og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen, har ligeledes oplevet en årlig fremgang på mere end 10 pct. gennem perioden. Danmark opnår ligesom i Globaliseringsredegørelsen 2006 en placering som nummer 18 ud af 29. Kilde:, Economic Outlook No. 80 og WTO Pct.

17 16 Vækst og udvikling Eksportperformance, (gns.) 11.(12) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end importvæksten på eksportmarkederne. En værdi på 1 indikerer, at eksporten udvikler sig parallelt med importen på eksportmarkederne, mens værdier over 1 er udtryk for, at der vindes markedsandele. Tilsvarende indikerer værdier under 1, at der tabes markedsandele. s eksport har gennem perioden udviklet sig ca. 40 pct. hurtigere end importen på de tyrkiske eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark rykker i år en enkelt plads frem til en 11. plads. Kilde:, Economic Outlook No. 80 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Højteknologisk eksport, (12) Danmark Lande med et højt omkostningsniveau, som eksempelvis Danmark, må typisk være meget effektive i produktionen eller satse på produktion med et højt videnindhold for at klare sig i konkurrencen fra lavtlønslandene i Østeuropa og Asien. 's opgørelse af højteknologiske produkter forsøger at afgrænse produktgrupper, med højt videnindhold. fremstår som det land inden for, hvor højteknologiske produkter fylder mest i eksporten. efterfølges af og på anden- og tredjepladsen. Danmark opnår i år en 13. plads en plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, STAN Bilateral Trade Database Pct. af den samlede eksport

18 Up-market eksport til, (gns.) 7.(7) Danmark Indien Kina Rusland Højomkostningslande må satse på en effektiv produktion eller på at producere varer af særlig høj kvalitet eller godt design, som kunderne er villige til at betale en højere pris for såkaldte up-market produkter. Mere end 80 pct. af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på anden- og tredjepladsen. Danmark indtager ligesom sidste år en 7. plads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter. I perioden udgjorde up-market produkter ca. 45 pct. af den danske vareeksport til. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Vækst og udvikling Pct. af samlet vareeksport til Produktion pr. beskæftiget i serviceindustrien, (4) Danmark For lande med høje lønomkostningsniveauer er det vigtigt at produktionsniveauet pr. beskæftiget i serviceindustrien er højt. er det land, der har det højeste produktionsniveau pr. beskæftiget. Også og er med helt fremme. Danmark har en lavere produktion pr. beskæftiget end de øvrige nordiske lande og placerer sig med en 7. plads en smule højere end gennemsnittet for. Danmark går tre pladser tilbage i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse, hvilket primært skyldes at og er med i den nye opgørelse. Danmark er kun blevet overhalet af i forhold til sidste år. De nye medlemsstater i EU ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

19 18 Vækst og udvikling Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, (2) Danmark For højomkostningslande er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, men også og er blandt de -lande, der har den højeste værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien. Danmark ligger i år på en fjerdeplads og går dermed to pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Denne ændring skyldes primært, at og indgår i dette års opgørelse. Sidste år var Danmark kun overgået af. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

20 Vækst og udvikling 19

21 20 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 9.(8) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Viden og kompetencer. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for afsnittets 28 indikatorer. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 8. Danmark har en gennemsnitlig placering på 12, hvilket samlet set rækker til en 9. plads Gns. placering

22 Viden og kompetencer Globaliseringen indebærer, at danske virksomheder i stigende grad skal konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en 9. plads inden for Viden og kompetencer én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen VIDEN OG KOMPETENCer 1 overtager førstepladsen fra, som i år lægger sig på andenpladsen. Svenskerne skiller sig især ud med hensyn til investeringer i forskning og udvikling, antallet af ph.d.ere inden for teknik og naturvidenskab samt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. besidder mange af de samme styrker som, men udmærker sig desuden ved at have særligt mange naturvidenskabelige kandidater. Tredjepladsen indtages i år af, der endnu engang er førende inden for patentering og forskningssamarbejde. Danmarks væsentligste udfordringer inden for området består i at styrke befolkningens generelle uddannelsesniveau og forøge antallet af naturvidenskabelige kandidater.

23 22 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2003) (2003) 9.(7) Danmark (2003) (2003) Et højt videnniveau er en vigtig konkurrenceparameter i globaliseringen. Det er derfor vigtigt, at der investeres i forskning og udvikling. Ligesom i sidste års redegørelse er det land, der investerer mest i forskning og udvikling efterfulgt af og. Danmark investerer mere end -gennemsnittet, men er fortsat et stykke fra Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Set i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006, er afstanden til Barcelona-målsætningen endda øget med 0,14 pct. point og Danmark er faldet to pladser tilbage til en 9. plads. Kina Rusland Kilde:, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2002) 10.(10) Danmark (2000) Rusland Kina En offentlig prioritering af midler til forskning og udvikling er afgørende for at bevare og udbygge et højt videnniveau i samfundet. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse er det land, hvor det offentlige investerer suverænt mest i forskning og udvikling. Også og ligger i front med investeringer i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP. For Danmark udgjorde de offentlige investeringer i forskning og udvikling knap 0,7 pct. af BNP. Det er uændret i forhold til sidste år, og efterlader Danmark på en 10. plads. Det er forventningen, at de offentlige investeringer i forskning vil stige til 1 pct. af BNP frem mod 2010 som følge af de midler, der er afsat ved udmøntningen af globaliseringspuljen. Kilde:, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

24 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (7) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og udvikling forudsætter, at det private erhvervsliv har incitament til at investere de nødvendige midler heri. En sådan incitamentstruktur kan blandt andet sikres gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydelige skatteincitamenter til forskning og udvikling. Danmark ligger på en 10. plads og er siden sidste år rykket tre pladser tilbage. Ordningen, der muliggjorde et fradrag på 150 pct. på samfinansierede projekter, ophørte med udgangen af Kilde:, STI 2006 VIDEN OG KOMPETENCER -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Skattesubsidier for 1 USD af BNP Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2004 (2003) 8.(9) Danmark (2003) (2003) Antal ph.d.ere pr indbyggere i alderen år Viden er en væsentlig konkurrenceparameter for højomkostningslande og i den forbindelse er uddannelse af forskere central. ligger ligesom de foregående to år i spidsen med 1,8 ph.d.ere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab for hver indbyggere i alderen år. overhaler i år på andenpladsen. Danmark ligger på en 8. plads, en smule under -gennemsnittet, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Som led i udmøntningen af globaliseringspuljen vil der tillige ske en oprustning i antallet af ph.d.-stipendier. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Antal ph.d.ere pr indbyggere

25 24 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (12) Danmark Indien Rusland Kina Forskningsinstitutionernes kvalitet har stor betydning for evnen til at tiltrække udenlandske studerende. Endvidere er kvaliteten af forskningsinstitutionerne afgørende for den fortsatte udvikling af vidensamfundet. og ligger i toppen af ranglisten, når det gælder forskningsinstitutionernes kvalitet. Dermed har disse to lande overhalet, som har ligget i spidsen de seneste to år. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, og indtager i år en delt 11. plads. Hermed er Danmark rykket en plads frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Kina Indien Rusland For at få fuldt udbytte af investeringerne i forskning og udvikling, er det en forudsætning, at der er et godt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Ligesom i benchmarket "Kvaliteten af forskningsinstitutioner" har overtaget 's førsteplads fra sidste år. og indtager andenog tredjepladsen. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, men placerer sig i midterfeltet på en 11. plads. Dermed er der tale om en tilbagegang på fire pladser i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey Indeks 1-7

26 Vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Indien Kina Rusland Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Danmark til en førende videnøkonomi. Ligesom sidste år ligger og i top når det gælder videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv. På tredjepladsen har overhalet. Danmark ligger i år på en 8. plads. Dermed er vi gået én plads tilbage i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2006 VIDEN OG KOMPETENCER Indeks 0-10 IKT investeringer, 2004 (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) 8.(7) Danmark (2003) (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) (2003) (2003) Investeringer i ny højteknologisk infrastruktur er en væsentlig ingrediens for virksomhedernes konkurrencekraft. 's investeringer i højteknologisk infrastruktur gør, at amerikanerne beholder deres plads fra sidste år til trods for, at landets IKT-investeringer som pct. af faste bruttoinvesteringer er faldet siden og ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen. Danmarks IKT-investeringer er ikke steget afgørende de senere år og vi opnår derfor en 8. plads mod en 7. plads sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Productivity Database, oktober Pct. af faste bruttoinvesteringer

27 26 Viden og kompetencer Udbredelse af internettet, (3) Danmark Rusland Kina Indien Internettet er et vigtigt redskab, når det gælder international videndeling, da det letter adgangen til forskning og information fra hele verden. og ligger ligesom de foregående to år i top med omkring 730 internetbrugere pr indbyggere, mens Danmark bevarer sin gunstige tredjeplads. Denne tilsyneladende statiske udvikling dækker over en generel stigning i antallet af internetbrugere i alle lande. Kilde: IMD Antal internetbrugere pr indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har nem adgang til viden fra internettet. har den suverænt største udbredelse af bredbåndsforbindelser med godt 250 abonnenter pr indbyggere. På anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis og Danmark. Antallet af bredbåndsabonnenter er steget markant i Danmark inden for det seneste år, hvilket medfører at vi er i stand til at beholde vores tredjeplads fra sidste år. Kilde: IMD Antal bredbåndsabonnenter pr indbyggere

28 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Antallet af patentansøgninger i et land er en indikator for, hvor innovativt landet er, og i hvor høj grad innovationen omsættes til værdiskabelse. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse ligger i front med suverænt flest europæiske patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Også og er med i førerfeltet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 6. plads hvilket er uændret i forhold til sidste år. Viden og kompetencer 7 Kilde: European Patent Office, Annual Report 2005 og Statistisk Årbog Ansøgninger pr. mio. indbyggere Triade-patentfamilier, (9) Danmark (2001) (2001) (2001) (2001) Rusland Kina (2001) Indien (2001) Et triade-patent er et patent, der tages samtidig i EU, og. Dermed sikres en bred international beskyttelse af en rettighed, som dermed kan udnyttes globalt. og ligger i top med over 120 triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere. Disse to lande lå ligeledes forrest sidste år, hvor dog var førende. Danmark ligger i år på en 10. plads og er på to år gået fra at ligge over -gennemsnittet til nu at ligge markant under. I forhold til sidste år er vi gået én plads tilbage. Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september Antal pr. mio. indbyggere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder.

Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale undersøgelser af landenes indbyrdes styrkepositioner og svagheder. Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 3. maj 2005 Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed Danmark opnår generelt gunstige placeringer i mange internationale

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1

Bilag om Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 28 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 6 65 26. januar 2006 Bilag om Danmarks placering i internationale målinger

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere