Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse"

Transkript

1 Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007

2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk: P.J. Schmidt ISBN

4 Forord Forord Danmark er inde i en gunstig økonomisk udvikling med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og solid fremgang i eksporten. Udviklingen er glædelig og vidner om, at danske virksomheder har været gode til at omstille sig til de globale markedsvilkår og drage fordel af nye forretningsmuligheder. I gode tider kan man være tilbøjelig til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Men rammerne for at kunne agere og vinde i den åbne verden forandres hver dag. Kun de, der hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder, kan gøre sig håb om at forblive vindere i den globale økonomi. Inden for de nuværende rammevilkår synes grænsen for yderligere vækst og udvikling at være nået. Danmark ventes i de kommende år at opnå den laveste økonomiske vækst blandt samtlige 30 -lande. Regeringens globaliseringsstrategi rummer mange gode initiativer, der vil bidrage til den fremtidige vækst i Danmark. Men denne kan ikke stå alene. Mangel på arbejdskraft tvinger i stigende omfang danske virksomheder til at takke nej til store ordrer. En sådan situation er uholdbar og vidner om, at incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet bør styrkes. Globaliseringsredegørelsen 2007 er den tredje i rækken og angiver Danmarks styrker og svagheder i globaliseringen. Danmark opnår for tredje år i træk den absolutte bundplacering, når det gælder omkostninger og skat. Det er tid til at rette op på denne svaghed. April 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør

5

6 Indhold Indhold Sammenfatning Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed Kampen om den kompetente arbejdskraft En fremtidssikret energistrategi den teknologiske løsning Markedsadgang i det 21. århundrede Definitioner, metoder og kilder Oversigt over benchmarkdata

7 6

8 SaMMEnFatnInG SammenFatnIng 7 Globaliseringsredegørelsen 2007 giver for tredje år i træk en vurdering af Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 -lande samt for Kina, Rusland og Indien i det omfang, data er tilgængelige. Foruden den internationale benchmarking indeholder globaliseringsredegørelsen tre temakapitler om emner, der har betydning for danske virksomheders muligheder i en global verden. Kapitlerne omhandler den globale kamp om kompetent arbejdskraft, en fremtidssikret energistrategi og virksomhedernes internationale markedsadgang. Internationale benchmark Energi, handel og arbejdskraft danmarks globaliseringsparathed 2007 Globaliseringsredegørelsens vurdering af Danmarks aktuelle placering i den globale konkurrence er fordelt på seks hovedområder: Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. Vækst og udvikling Benchmarkanalysen omfatter data for alle -lande (ekskl. Luxembourg). Konkurrencekraft Analysen omfatter 77 indikatorer for globaliseringsparathed fordelt på fem hovedområder. Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat Hertil kommer 9 indikatorer for landes evne til at skabe vækst og udvikling. Data bygger både på officielle statistikker og survey data.

9 Sammenfatning Fortsat sidsteplads på skat og omkostninger Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2006 er Danmark rykket frem med hensyn til Virkelyst og iværksætteri. Modsat er vi gået en smule tilbage, for så vidt angår Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, samt Vækst og udvikling. Inden for Internationalisering og åbenhed samt Omkostninger og skat er Danmarks position uændret. Danmark indtager hermed den absolutte sidsteplads med hensyn til Omkostninger og skat for tredje år i træk. Danmarks placeringer i 2005, 2006 og Vækst og udvikling 12. plads 8. plads 9. plads Viden og kompetencer 9. plads 8. plads 9. plads Fleksibilitet for virksomheder 5. plads 4. plads 9. plads Virkelyst og iværksætteri 6. plads 10. plads 9. plads Omkostninger og skat 29. plads 29. plads 29. plads Internationalisering og åbenhed 4. plads 4. plads 5. plads Inden for de enkelte benchmarks er Danmarks position i langt de fleste tilfælde kun ændret marginalt i forhold til sidste år. Således rykker Danmark sig kun med mere end tre pladser for så vidt angår 17 pct. af indikatorerne. Samlet set indtager Danmark i 2007 en førerposition (1.-9. plads) inden for på 44 pct. af de analyserede benchmarks, mens vi opnår bundplaceringer ( plads) på 22 pct. af indikatorerne. Mange styrker, men også flere svagheder Udviklingen vidner om en svag forbedring af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til sidste år. Danmark indtager fortsat en række styrkepositioner i den globale økonomi, men står samtidig over for væsentlige udfordringer, der skal håndteres, for at fremtidens globale forretningsmuligheder kan udnyttes fuldt ud. Fremgang men fortsat stort udviklingspotentiale Andel af rangeringer i pct Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29)

10 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at skabe Vækst og udvikling. Det svarer til en tilbagegang på fire pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Faldet kan først og fremmest forklares med en relativt lav BNP-vækst samt begrænset udvikling i produktiviteten. Derimod ligger Danmark fortsat i den bedre ende med hensyn til up-market eksport samt værditilvæksten pr. beskæftiget i serviceindustrien. Viden og kompetencer Inden for Viden og kompetencer rykker Danmark tilbage til en 9. plads én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen plads Fire pladser ned 9. plads Én plads ned Indledning Sammenfatning Bag placeringen ligger en række pæne placeringer inden for udbredelse af IT og investeringer i uddannelse. Derimod halter Danmark stadig efter en lang række lande med hensyn til vores uddannelsesniveau, og vi uddanner fortsat meget få kandidater inden for naturvidenskab og teknik. Fleksibilitet for virksomheder De 14 benchmarks inden for kategorien Fleksibilitet for virksomheder udmønter sig i en samlet femteplads. Danmark rykker dermed én plads tilbage i forhold til sidste år. 5. plads Én plads ned Igen i år ligger Danmark helt i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, erhvervsfrekvens og adgang til kapitalmarkeder. Danske virksomheders fleksibilitet hæmmes derimod af en lav gennemsnitlig arbejdstid, begrænsede incitamenter til at arbejde samt den offentlige sektors store andel af beskæftigelsen. Virkelyst og iværksætteri Danmark går fire pladser frem inden for Virkelyst og iværksætteri, og lander dermed på en samlet 6. plads i årets globaliseringsredegørelse. Trods en forbedring ligger Danmark fortsat lavt, når det gælder generel iværksætteraktivitet. En del af forklaringen består i den meget tidskrævende proces, som iværksættere skal igennem for at komme i gang igen efter en eventuel konkurs. 6. plads Fire pladser op Omkostninger og skat For tredje år i træk indtager Danmark den absolutte sidsteplads ud af 29 -lande inden for området Omkostninger og skat. Det er fortsat det danske skattesystem, herunder ikke mindst de rekordhøje marginalskatter, der udgør en af de største barrierer for virksomhedernes konkurrencekraft. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste i verden. Sidsteplads for tredje år i træk

11 10 Sammenfatning 4. plads ligesom sidste år Internationalisering og åbenhed Danmark opnår ligesom sidste år en samlet fjerdeplads i kategorien Internationalisering og åbenhed. Det danske samfunds globaliseringsparathed påvirkes positivt af befolkningens positive indstilling til globalisering, ligesom de danske toldmyndigheders effektivitet er en styrke. Derimod halter Danmark stadig bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. Tre temakapitler Globaliseringsredegørelsen 2007 indeholder, foruden den internationale benchmarkanalyse, tre temakapitler om emner, der har betydning for Danmarks position i globaliseringen. Rekrutteringsproblemerne forværres Skatten er en stor barriere Tema 1 Kampen om den kompetente arbejdskraft Danske virksomheder står i disse år over for en voksende udfordring, når det gælder rekruttering af kompetent arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne skal først og fremmest ses i lyset af det forventede fald i arbejdsstyrken, men det er langt fra den eneste udfordring. Den offentlige sektors størrelse, omfanget af passiviseringsordninger samt de rekordhøje marginalskatter på arbejdsindskomst udgør væsentlige barrierer for private virksomheders fremtidige rekrutteringsmuligheder. Det globale arbejdsmarked rummer et stort potentiale for danske virksomheder, og mange danske virksomheder har allerede gode erfaringer med rekruttering af udenlandske medarbejdere. Danmark er imidlertid væsentligt dårligere til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft end vores nabolande. Årsagerne kan findes i udlændinges begrænsede viden om Danmark og begrænset åbenhed i det danske samfund, ligesom det danske skattesystem også i denne sammenhæng udgør en betydelig barriere. Balance mellem flere hensyn Teknologi en del af løsningen En fokuseret indsats Tema 2 En fremtidssikret energistrategi Udviklingen i verdens energibehov er tæt forbundet med den økonomiske udvikling. Den energimæssige udfordring består derfor i at finde en fornuftig balance mellem velstandsudvikling, forsyningssikkerhed og bæredygtighed inden for de rammer, som følger af den teknologiske udvikling. Energiudfordringen er global, og kræver en koordineret indsats blandt borgere, virksomheder og politikere over hele kloden. Udvikling, spredning og anvendelse af ny energiteknologi bør her spille en afgørende rolle. En teknologisk løsning rummer et stort potentiale for Danmark. En realisering af det markedsmæssige potentiale kræver flere og mere målrettede investeringer i forskning og udvikling ikke mindst i demonstrationsfasen. Hertil kommer behovet for forbedret markedsadgang til udviklingslandene blandt andet via anvendelsen af forskellige finansieringsinstrumenter.

12 Tema 3 Markedsadgang i det 21. århundrede Globaliseringens stigende betydning for dansk økonomi gør det oplagt at anlægge en mere offensiv handelspolitik. Den økonomiske udvikling på en række nye markeder, herunder de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), medfører en balanceforskydning i verdensøkonomien. Udviklingen indebærer store forretningsmuligheder for danske virksomheder, men omfattende handelsbarrierer gør det fortsat vanskeligt at realisere det fulde potentiale. BRIK-landenes betydning øges Indledning Sammenfatning 11 Danske virksomheder servicerer i stigende grad verdensmarkedet gennem produktion uden for Danmark. Multilaterale aftaler vil derfor altid være at foretrække frem for et spindelvæv af bilaterale aftaler. Men i det omfang det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt vidtfavnende aftaler i WTO-regi, vil en fremtidssikring af de danske virksomheders internationale aktiviteter kræve en nytænkning af den danske handelspolitik med fokus på såvel bilaterale som unilaterale tiltag. Handelspolitikken bør nytænkes

13 12 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 12.(8) Danmark Illustration af landenes evne til at udnytte globaliseringen til at skabe resultater. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 7 af afsnittets 9 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 14, hvilket samlet set rækker til en delt 12. plads Gns. placering

14 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til Vækst og udvikling. Den danske placering er fire pladser lavere end sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 13 fremstår for tredje år i træk som 's førende land med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig især ud ved høj BNP-vækst, høj arbejdsproduktivitet samt stor eksport af højteknologi og up-market produkter. og indtager henholdsvis anden og tredjepladsen. De to landes topplaceringer skal blandt andet ses i lyset af en relativt høj vækst i arbejdsproduktivitet og eksport. Arbejdsproduktiviteten i ligger dog fortsat langt under -gennemsnittet. De største danske udfordringer i relation til vækst og udvikling findes inden for økonomisk vækst og produktivitet.

15 14 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, 2006 (2005) 16.(10) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2006 en økonomisk vækst på næsten 8 procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi i. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2006 seks pladser tilbage til en 16. plads med en vækst i BNP på 3,3 procent. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 80 og IMF, World Economic Outlook Database, september Pct. Arbejdsproduktivitet, (9) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af, og, der har omtrent det samme niveau for arbejdsproduktiviteten. Danmark indtager i år en beskeden 13. plads med en arbejdsproduktivitet, som ligger under -gennemsnittet. Den danske placering er fire pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde: Groningen Growth and Development Centre and the Conference Board, Total Economy Database, januar USD pr. time (Købekraftskorrigeret)

16 Vækst i arbejdsproduktivitet, (21) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, idet produktiviteten typisk vil kunne øges mærkbart gennem import af mere moderne kapitaludstyr. er det land inden for, der i perioden har oplevet den kraftigste fremgang med en produktivitetsstigning, der er godt tre gange højere end i generelt. efterfølges af og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 17. plads med en gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1,3 procent. I forhold til perioden rykker Danmark fire pladser frem. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2007 Vækst og udvikling Pct. Eksportvækst, (18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode landene er til at udnytte de internationale forretningsmuligheder i form af øget afsætning. Vækstraterne i eksporten er normalt højest for lande, der først for nylig for alvor er begyndt at deltage i den internationale arbejdsdeling. har i perioden oplevet den højeste gennemsnitlige realvækst i eksporten blandt landene med en fremgang på godt 11 pct. om året. og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen, har ligeledes oplevet en årlig fremgang på mere end 10 pct. gennem perioden. Danmark opnår ligesom i Globaliseringsredegørelsen 2006 en placering som nummer 18 ud af 29. Kilde:, Economic Outlook No. 80 og WTO Pct.

17 16 Vækst og udvikling Eksportperformance, (gns.) 11.(12) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end importvæksten på eksportmarkederne. En værdi på 1 indikerer, at eksporten udvikler sig parallelt med importen på eksportmarkederne, mens værdier over 1 er udtryk for, at der vindes markedsandele. Tilsvarende indikerer værdier under 1, at der tabes markedsandele. s eksport har gennem perioden udviklet sig ca. 40 pct. hurtigere end importen på de tyrkiske eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark rykker i år en enkelt plads frem til en 11. plads. Kilde:, Economic Outlook No. 80 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Højteknologisk eksport, (12) Danmark Lande med et højt omkostningsniveau, som eksempelvis Danmark, må typisk være meget effektive i produktionen eller satse på produktion med et højt videnindhold for at klare sig i konkurrencen fra lavtlønslandene i Østeuropa og Asien. 's opgørelse af højteknologiske produkter forsøger at afgrænse produktgrupper, med højt videnindhold. fremstår som det land inden for, hvor højteknologiske produkter fylder mest i eksporten. efterfølges af og på anden- og tredjepladsen. Danmark opnår i år en 13. plads en plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen Kilde:, STAN Bilateral Trade Database Pct. af den samlede eksport

18 Up-market eksport til, (gns.) 7.(7) Danmark Indien Kina Rusland Højomkostningslande må satse på en effektiv produktion eller på at producere varer af særlig høj kvalitet eller godt design, som kunderne er villige til at betale en højere pris for såkaldte up-market produkter. Mere end 80 pct. af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på anden- og tredjepladsen. Danmark indtager ligesom sidste år en 7. plads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter. I perioden udgjorde up-market produkter ca. 45 pct. af den danske vareeksport til. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Vækst og udvikling Pct. af samlet vareeksport til Produktion pr. beskæftiget i serviceindustrien, (4) Danmark For lande med høje lønomkostningsniveauer er det vigtigt at produktionsniveauet pr. beskæftiget i serviceindustrien er højt. er det land, der har det højeste produktionsniveau pr. beskæftiget. Også og er med helt fremme. Danmark har en lavere produktion pr. beskæftiget end de øvrige nordiske lande og placerer sig med en 7. plads en smule højere end gennemsnittet for. Danmark går tre pladser tilbage i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse, hvilket primært skyldes at og er med i den nye opgørelse. Danmark er kun blevet overhalet af i forhold til sidste år. De nye medlemsstater i EU ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

19 18 Vækst og udvikling Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, (2) Danmark For højomkostningslande er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, men også og er blandt de -lande, der har den højeste værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien. Danmark ligger i år på en fjerdeplads og går dermed to pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen Denne ændring skyldes primært, at og indgår i dette års opgørelse. Sidste år var Danmark kun overgået af. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat Euro

20 Vækst og udvikling 19

21 20 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 9.(8) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Viden og kompetencer. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for afsnittets 28 indikatorer. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 8. Danmark har en gennemsnitlig placering på 12, hvilket samlet set rækker til en 9. plads Gns. placering

22 Viden og kompetencer Globaliseringen indebærer, at danske virksomheder i stigende grad skal konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en 9. plads inden for Viden og kompetencer én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen VIDEN OG KOMPETENCer 1 overtager førstepladsen fra, som i år lægger sig på andenpladsen. Svenskerne skiller sig især ud med hensyn til investeringer i forskning og udvikling, antallet af ph.d.ere inden for teknik og naturvidenskab samt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. besidder mange af de samme styrker som, men udmærker sig desuden ved at have særligt mange naturvidenskabelige kandidater. Tredjepladsen indtages i år af, der endnu engang er førende inden for patentering og forskningssamarbejde. Danmarks væsentligste udfordringer inden for området består i at styrke befolkningens generelle uddannelsesniveau og forøge antallet af naturvidenskabelige kandidater.

23 22 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2003) (2003) 9.(7) Danmark (2003) (2003) Et højt videnniveau er en vigtig konkurrenceparameter i globaliseringen. Det er derfor vigtigt, at der investeres i forskning og udvikling. Ligesom i sidste års redegørelse er det land, der investerer mest i forskning og udvikling efterfulgt af og. Danmark investerer mere end -gennemsnittet, men er fortsat et stykke fra Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Set i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006, er afstanden til Barcelona-målsætningen endda øget med 0,14 pct. point og Danmark er faldet to pladser tilbage til en 9. plads. Kina Rusland Kilde:, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2002) 10.(10) Danmark (2000) Rusland Kina En offentlig prioritering af midler til forskning og udvikling er afgørende for at bevare og udbygge et højt videnniveau i samfundet. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse er det land, hvor det offentlige investerer suverænt mest i forskning og udvikling. Også og ligger i front med investeringer i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP. For Danmark udgjorde de offentlige investeringer i forskning og udvikling knap 0,7 pct. af BNP. Det er uændret i forhold til sidste år, og efterlader Danmark på en 10. plads. Det er forventningen, at de offentlige investeringer i forskning vil stige til 1 pct. af BNP frem mod 2010 som følge af de midler, der er afsat ved udmøntningen af globaliseringspuljen. Kilde:, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

24 Skatteincitamenter til forskning og udvikling, (7) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og udvikling forudsætter, at det private erhvervsliv har incitament til at investere de nødvendige midler heri. En sådan incitamentstruktur kan blandt andet sikres gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydelige skatteincitamenter til forskning og udvikling. Danmark ligger på en 10. plads og er siden sidste år rykket tre pladser tilbage. Ordningen, der muliggjorde et fradrag på 150 pct. på samfinansierede projekter, ophørte med udgangen af Kilde:, STI 2006 VIDEN OG KOMPETENCER -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Skattesubsidier for 1 USD af BNP Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2004 (2003) 8.(9) Danmark (2003) (2003) Antal ph.d.ere pr indbyggere i alderen år Viden er en væsentlig konkurrenceparameter for højomkostningslande og i den forbindelse er uddannelse af forskere central. ligger ligesom de foregående to år i spidsen med 1,8 ph.d.ere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab for hver indbyggere i alderen år. overhaler i år på andenpladsen. Danmark ligger på en 8. plads, en smule under -gennemsnittet, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Som led i udmøntningen af globaliseringspuljen vil der tillige ske en oprustning i antallet af ph.d.-stipendier. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Antal ph.d.ere pr indbyggere

25 24 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (12) Danmark Indien Rusland Kina Forskningsinstitutionernes kvalitet har stor betydning for evnen til at tiltrække udenlandske studerende. Endvidere er kvaliteten af forskningsinstitutionerne afgørende for den fortsatte udvikling af vidensamfundet. og ligger i toppen af ranglisten, når det gælder forskningsinstitutionernes kvalitet. Dermed har disse to lande overhalet, som har ligget i spidsen de seneste to år. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, og indtager i år en delt 11. plads. Hermed er Danmark rykket en plads frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Kina Indien Rusland For at få fuldt udbytte af investeringerne i forskning og udvikling, er det en forudsætning, at der er et godt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Ligesom i benchmarket "Kvaliteten af forskningsinstitutioner" har overtaget 's førsteplads fra sidste år. og indtager andenog tredjepladsen. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, men placerer sig i midterfeltet på en 11. plads. Dermed er der tale om en tilbagegang på fire pladser i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey Indeks 1-7

26 Vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (7) Danmark Indien Kina Rusland Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Danmark til en førende videnøkonomi. Ligesom sidste år ligger og i top når det gælder videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv. På tredjepladsen har overhalet. Danmark ligger i år på en 8. plads. Dermed er vi gået én plads tilbage i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2006 VIDEN OG KOMPETENCER Indeks 0-10 IKT investeringer, 2004 (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) 8.(7) Danmark (2003) (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) (2003) (2003) Investeringer i ny højteknologisk infrastruktur er en væsentlig ingrediens for virksomhedernes konkurrencekraft. 's investeringer i højteknologisk infrastruktur gør, at amerikanerne beholder deres plads fra sidste år til trods for, at landets IKT-investeringer som pct. af faste bruttoinvesteringer er faldet siden og ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen. Danmarks IKT-investeringer er ikke steget afgørende de senere år og vi opnår derfor en 8. plads mod en 7. plads sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Productivity Database, oktober Pct. af faste bruttoinvesteringer

27 26 Viden og kompetencer Udbredelse af internettet, (3) Danmark Rusland Kina Indien Internettet er et vigtigt redskab, når det gælder international videndeling, da det letter adgangen til forskning og information fra hele verden. og ligger ligesom de foregående to år i top med omkring 730 internetbrugere pr indbyggere, mens Danmark bevarer sin gunstige tredjeplads. Denne tilsyneladende statiske udvikling dækker over en generel stigning i antallet af internetbrugere i alle lande. Kilde: IMD Antal internetbrugere pr indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, (3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har nem adgang til viden fra internettet. har den suverænt største udbredelse af bredbåndsforbindelser med godt 250 abonnenter pr indbyggere. På anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis og Danmark. Antallet af bredbåndsabonnenter er steget markant i Danmark inden for det seneste år, hvilket medfører at vi er i stand til at beholde vores tredjeplads fra sidste år. Kilde: IMD Antal bredbåndsabonnenter pr indbyggere

28 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Antallet af patentansøgninger i et land er en indikator for, hvor innovativt landet er, og i hvor høj grad innovationen omsættes til værdiskabelse. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse ligger i front med suverænt flest europæiske patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Også og er med i førerfeltet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 6. plads hvilket er uændret i forhold til sidste år. Viden og kompetencer 7 Kilde: European Patent Office, Annual Report 2005 og Statistisk Årbog Ansøgninger pr. mio. indbyggere Triade-patentfamilier, (9) Danmark (2001) (2001) (2001) (2001) Rusland Kina (2001) Indien (2001) Et triade-patent er et patent, der tages samtidig i EU, og. Dermed sikres en bred international beskyttelse af en rettighed, som dermed kan udnyttes globalt. og ligger i top med over 120 triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere. Disse to lande lå ligeledes forrest sidste år, hvor dog var førende. Danmark ligger i år på en 10. plads og er på to år gået fra at ligge over -gennemsnittet til nu at ligge markant under. I forhold til sidste år er vi gået én plads tilbage. Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september Antal pr. mio. indbyggere

29 28 Viden og kompetencer Udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser, (gns.) ( ) ( ) 15.(14) Danmark En høj grad af udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser kan ses som et udtryk for internationalt samarbejde om eller handel med idéer og nye opfindelser. Ligesom de to forrige år toppes ranglisten af og. er det eneste -land, hvor over halvdelen af de indenlandske opfindelser ejes af udlandet. Danmark ligger i år på en 15. plads med knap 23 pct. udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser. I forhold til sidste år går Danmark tilbage med en enkelt plads. Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september Pct. Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser, (gns.) 12.(13) Danmark ( ) Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser er en indikator for, i hvor høj grad landet deltager i videnudveksling og samarbejde om nye idéer over landegrænser. og skiller sig markant ud, idet omtrent 50 pct. af landenes indenlandsk ejede opfindelser er udenlandske. Det kan til dels tilskrives, at mange holdingselskaber placerer sig i disse lande. I forhold til sidste år, har indhentet og overhalet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 12. plads. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. Kina Rusland Indien Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september Pct.

30 Andel af patenter med udenlandske samarbejdspartnere, (gns.) ( ) ( ) 13.(14) Danmark Andelen af patenter med udenlandske samarbejdspartnere er en indikator for, i hvor høj grad et land er med i samarbejder om rettigheder over landegrænser. indtager førstepladsen med 37 pct. patenter med udenlandske samarbejdspartnere, og rykker således to pladser frem i forhold til sidste år. Knap 20 pct. af patenterne herhjemme udvikles med udenlandske samarbejdspartnere. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er Danmark gået en plads frem og indtager i år 13. pladsen. VIDEN OG KOMPETENCer Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september Pct. Patent-produktivitet, 2003 (2002) (2001) (2002) (2000) (2001) (2002) (2002) 27.(19) Danmark Rusland Kina (2002) Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger i top i patentproduktivitet. Her produceres knap 240 patenter pr forskningsog udviklingsansatte i erhvervslivet. beholder således sin førsteplads og har øget forspringet fra i forhold til sidste år. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forskere og udviklere i erhvervslivet og ligger med en 27. plads langt under både - og -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år er Danmark gået otte pladser tilbage. Kilde: IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

31 30 Viden og kompetencer Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2004 (2003) 12.(10) Danmark Et højt uddannelsesniveau er forudsætningen for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Ligesom de to foregående år indtager førstepladsen, idet hele 97 pct. af befolkningen på år har afsluttet en ungdomsuddannelse. Tæt herefter følger på en andenplads. Godt 86 pct. af de årige danskere har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det medfører både en absolut og en relativ tilbagegang i forhold til sidste år. Således falder andelen af årige med afsluttet ungdomsuddannelse med knap ét procentpoint og Danmark går to pladser tilbage i forhold til sidste år. Det resulterer i en dansk 12. plads. Rusland Kilde:, Education at a Glance Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, 2004 (2003) 23.(27) Danmark Rusland (2003) Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. I takt med globaliseringens stigende kompetencebehov, er det af væsentlig betydning for Danmarks konkurrencekraft, at vi bliver stadig bedre uddannet. Ligesom de foregående to år ligger suverænt på førstepladsen, når det gælder udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at landenes udgangspunkter er forskellige. Danmark ligger på en 23. plads. Den unge generation er således ikke væsentligt bedre uddannet end de ældre. Set i forhold til sidste år er vi gået fire pladser frem. Kilde:, Education at a Glance Pct. point

32 Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, (13) Danmark Et højt uddannelsesniveau blandt de unge er afgørende for virksomhedernes adgang til kompetent arbejdskraft. ligger også i år på førstepladsen, idet mere end 53 pct. af de årige har fuldført en videregående uddannelse. og ligger ligeledes i front. Regeringen har som målsætning, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i I dag har kun godt en tredjedel af de årige danskere afsluttet en videregående uddannelse. I forhold til sidste år ligger Danmark uændret. Viden og kompetencer 1 Rusland Kilde:, Education at a Glance Pct. Videregående uddannelse for to generationer, (21) Danmark Rusland Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end dem, som forlader arbejdsstyrken. ligger igen i år i front. Sammenholdes dette med de lignende resultater inden for ungdomsuddannelse, kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er de yngre generationer ikke væsentligt bedre uddannet end deres forældre, og Danmark vil derfor ikke nyde godt af det automatiske kompetenceløft i arbejdsstyrken, som andre lande oplever i disse år. Danmark er gået fire pladser tilbage siden sidste år, og ligger i år på en 25. plads. Kilde:, Education at a Glance Pct. point

33 32 Viden og kompetencer 's PISA-undersøgelse, (19) Danmark Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige- og matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse er et mål for 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. indtager førstepladsen efterfulgt af og. Danmark er generelt lavt placeret, men ligger dog over gennemsnittet på 500 PISA-scorepoints vedrørende matematiske kompetencer. Derimod ligger Danmark markant under gennemsnittet i forhold til naturvidenskabelige kompetencer. PISA-undersøgelsen blev sidst udført i 2003, og derfor er dette benchmark uændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde:, PISA PISA score Andelen af dimittender fordelt på fag, 2004 (2003) (2003) 23.(24) Danmark (2003) Rusland Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til ingeniører og andre kompetente medarbejdere har betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres videnintensive arbejdsområder. I Danmark er der aktuel mangel på arbejdskraft inden for især de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. uddanner markant flere naturvidenskabelige kandidater end de øvrige lande, og efterfølges af og. Andelen af danske unge, der afslutter en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, er markant lavere end i mange andre lande. I forhold til sidste år rykker Danmark en enkelt plads frem. Anm.: Rangordnet efter summen af naturvidenskab og teknik. Kilde:, Education at a Glance Pct.

34 Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser, 2004 (2002) 11.(9) Danmark (2003) Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser er et udtryk for graden af videndeling på de videregående uddannelser. har bevæget sig fra en fjerdeplads til en suveræn topplacering med over 28 pct. udvekslingsstuderende på de videregående uddannelser. Der er næsten 9 procentpoint ned til på andenpladsen. Danmark ligger på en 11. plads, lidt under -gennemsnittet og er rykket to pladser tilbage i forhold til sidste år. Viden og kompetencer Rusland Indien (2003) Kilde:, Education at a Glance 2005 og Pct. af alle studerende Udgifter til uddannelse pr. elev, (2) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. indtager i år en førsteplads og bruger mere end USD pr. elev til uddannelse. ligger på andenpladsen. Danmark indtager i år en femteplads med investeringer på godt USD pr. elev. I forhold til sidste år er der sket en absolut stigning på knap USD, men alligevel falder Danmark tre pladser tilbage i rangeringen. Kilde:, Education at a Glance USD pr. elev

35 34 Viden og kompetencer Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, (4) Danmark (2002) Indien (2002) Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse En prioritering af uddannelse er vigtigt for kvalitetsniveauet i uddannelsessystemet og dermed for den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. og skiller sig ud med et højt investeringsniveau i uddannelsessystemet. De to lande udbygger deres førerposition i forhold til sidste måling. Danmark ligger i år på en 7. plads med investeringer i uddannelse på 6 pct. af BNP, hvoraf halvdelen af disse investeringer er rettet mod grundskolen. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er der tale om en nedgang i investeringernes andel af BNP på knap 0,3 pct. point. Samtidig har mange lande øget uddannelsesinvesteringernes andel af BNP, hvorfor Danmark går tre pladser tilbage. Kilde:, Education at a Glance 2005 og Pct. af BNP Offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, 2003 * 2.(1) Danmark * (2002) * * * * * * * * * * Indien (2002)* Lån Subsidier Undervisningsudgift er det land, der har de højeste offentlige udgifter til undervisning blandt -landene. Dermed overtager finnerne Danmarks førsteplads fra sidste år. Det skyldes hovedsageligt en stigning i det danske BNP, hvilket medfører en relativ nedgang i udgifterne til undervisning i Danmark fra knap 1,9 pct. af BNP til 1,7 pct. af BNP. Medtages lån og subsidier, er Danmark dog stadig det land, der har de højeste offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP. * Ingen data for lån Kilde:, Education at a Glance 2005 og 2006 og DI-beregninger -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Pct. af BNP

36 Videnskabelig interesse blandt unge, (20) Danmark Indien Kina Rusland Interesse for videnskabelige problemstillinger er en forudsætning for at gennemføre produktion i en moderne videnøkonomi. I år er det land, hvor den videnskabelige interesse blandt unge er størst. har således taget et stort spring op ad ranglisten fra en 10. plads sidste år. På anden- og tredjepladsen ligger og. Danmark ligger i år på en 16. plads en smule over -gennemsnittet. Der er således fortsat langt op til de førende lande og langt til niveauet i og. I forhold til sidste år rykker Danmark fire pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer, at den videnskabelige interesse blandt unge er stor. Kilde: IMD survey 2006 Viden og kompetencer Indeks 0-10 Kvaliteten af videnskab i skolerne, (20) Danmark Indien Kina Rusland Dette benchmark viser virksomhedslederes vurdering af kvaliteten af videnskab i skolerne. Ligesom sidste år er det de finske virksomhedsledere, der vurderer kvaliteten af videnskab i skolerne højest. Herefter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger på en beskeden 17. plads kun en smule over -gennemsnittet. Danmark bevæger sig dog tre pladser frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj videnskabelig kvalitet. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

37 36 Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering 5.(4) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Fleksibilitet for virksomheder. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 13 af afsnittets 14 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 10, hvilket samlet set rækker til en femteplads Gns. placering

38 Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet femteplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er én placering dårligere end i FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 7 fremstår i år som den internationale rollemodel med hensyn til at skabe Fleksibilitet for virksomheder. udmærker sig ved at have en høj erhvervsfrekvens, få administrative byrder ved statslig regulering samt en begrænset arbejdsmarkedsregulering. Anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis og, som hermed bytter plads i forhold til sidste år. Islændingene skiller sig især ud ved at have den højeste erhvervsfrekvens og det laveste niveau af arbejdsmarkedsregulering inden for, ligesom landet er med helt fremme når det gælder om at skabe incitament til at arbejde. Tilsvarende kan 's topplacering henføres til en høj grad af fleksibilitet, for så vidt angår regulering af ansættelser og afskedigelser. Trods en høj grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked hæmmes dynamikken fortsat af den offentlige sektors størrelse, ligesom den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger under niveauet i de fleste andre -lande.

39 38 Fleksibilitet for virksomheder Regulering af ansættelser og afskedigelser, (8) Danmark Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser, såvel lov- som overenskomstmæssigt, øger virksomhedernes omstillingsevne, og gør dem derfor mere konkurrencedygtige i en verden med stadig hurtigere skift i markedsvilkårene. har for tredje år i træk det mindste omfang af regulering af ansættelser og afskedigelser. Herefter følger og. Danmark ligger på en 6. plads med væsentlig mindre regulering af ansættelser og afskedigelser end -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år rykker Danmark to pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde: World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, (1) Danmark Kina Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering sikrer virksomheder den fornødne fleksibilitet til at tilpasse arbejdsstyrken. indtager i år førstepladsen med hensyn til virksomhedsledernes vurdering af arbejdsmarkedsregulering, og bevæger sig dermed to pladser frem i forhold til sidste år. Danmark ligger lige efter på en andenplads. Der vurderes fremgang i begge lande, men forbedringen har været større i, hvorfor Danmark falder en enkelt plads tilbage. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet. Det medfører et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering, hvilket blandt andet afspejles ved lempelige ansættelses- og afskedigelsesregler. Anm.: Høje værdier indikerer en høj grad af regulering. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

40 Erhvervsfrekvens, (3) Danmark Erhvervsfrekvensen angiver andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. indtager med en erhvervsfrekvens på knap 90 pct. en suveræn førsteplads. Herefter følger og. Danmarks erhvervsfrekvens på 80,6 pct. er svagt faldende fra 81,3 pct. i forhold til sidste år. Sammenholdt med en svag stigning i den svenske erhvervsfrekvens falder Danmark én plads tilbage til en fjerdeplads. Kilde:, Labour Force Statistics 2006 Fleksibilitet for virksomheder Pct. Erhvervsfrekvens for årige, (8) Danmark En tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for fremadrettet at sikre vores konkurrenceevne. I lyset af den demografiske udvikling som de fleste vestlige lande står overfor, er det vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom sidste år er bedst til at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen blandt de årige ligger på 86 pct., og er hermed højere end den samlede erhvervsfrekvens i den danske befolkning. Danmarks erhvervsfrekvens blandt årige på knap 63 pct. dækker over et fald på 2,6 procentpoint i forhold til sidste år. Danmark opnår dog en 7. plads, da andre lande også klarer sig dårligere på dette punkt. Kilde:, Labour Force Statistics Pct.

41 40 Fleksibilitet for virksomheder Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, (20) Danmark Det er vigtigt for konkurrenceevnen at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. ligger markant i spidsen med en årlig arbejdstid på omkring timer for en gennemsnitlig person i beskæftigelse. Også er med i front. De beskæftigede danskere arbejder væsentligt mindre end befolkningerne i de fleste andre lande. Danmark indtager derfor en beskeden 22. plads. Det høje skatteniveau i Danmark sænker incitamentet til at arbejde, og er dermed en hovedforklaring på den lave årlige arbejdstid. Kilde:, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, (18) Danmark Kina Indien Rusland Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. I er incitamentet til at arbejde markant højere end i de øvrige lande. Derved bevarer sin førsteplads fra de forrige to år og efterfølges igen af. Der er sket en forbedring af vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark, og i den samlede stilling rykker Danmark en enkelt plads frem til en 17. plads. I Danmark er incitamentet til at arbejde lavt sammenlignet med mange andre lande. Det skyldes en kombination af høje danske skatter og høje overførselsindkomster, der bevirker, at mange har svært ved at opnå en løn på arbejdsmarkedet, der modsvarer det beløb, de kan få i social overførselsindkomst. Anm.: Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

42 Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, 2005 (2004) (2003) (2003) (2003) (2004) (2003) (2004) 26.(26) Danmark En forudsætning for at virksomhederne kan bevare og forbedre deres konkurrenceevne er, at de kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. For at sikre, at de private virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, er det vigtigt at den offentlige sektor finder veje til effektivisering, så den ikke lægger beslag på en større andel af arbejdskraften end nødvendigt. er det land, der har den laveste andel af arbejdsstyrken ansat i den offentlige sektor, mens anden- og tredjepladsen indtages af og. De skandinaviske lande er generelt lavt placeret. Omtrent en tredjedel af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i den offentlige sektor. Det resulterer som sidste år i en 26. plads til Danmark. FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 1 Kilde: Pct. Bestikkelse og korruption, (3) Danmark Kina Indien Rusland Et lavt omfang af bestikkelse og korruption er væsentligt for at sikre virksomheder stabile institutionelle rammer og fair konkurrenceforhold. Inden for er bestikkelse og korruption mindst udbredt i, mens Danmark indtager en solid andenplads én plads bedre end sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde: IMD survey Indeks 0-10

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010

> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010 > april 2010 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2010 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst og Tina Honoré Kongsø Tryk: P.J. Schmidt ISBN 978-87-7353-834-0 2500.4.10

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt

Læs mere

> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer.

> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer. Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.00 7(7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

DI ANALYSE. Globaliseringsredegørelse 2013

DI ANALYSE. Globaliseringsredegørelse 2013 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2013 DI Analyse sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013 2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Temaer for kommende drøftelser Overordnede temaer, som partnerskabet skal drøfte 1. Nye teknologier og forretningsmodeller 2. Fremtidens kompetencer 3.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Produktivitetsanalyse 2017

Produktivitetsanalyse 2017 Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere