> Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat
|
|
- Frida Johanne Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > (29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat. Danmark ligger på en 30. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat
2 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 57 > Omkostninger og skat Virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark står her over for en dobbelt udfordring. Det høje danske omkostningsniveau stiller store krav til produktivitetsudviklingen samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomhederne at tiltrække nye investeringer og belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark ligger på en 30. plads og tilhører dermed fortsat bunden blandt -landene i forhold til omkostninger og skat. indtager i år førstepladsen på området for omkostninger og skat. Landets placering dækker over et lavt omkostningsniveau pr. time for industriarbejdere samt et generelt lavt skattetryk og erhvervsvenlige miljøafgifter. kommer ind på andenpladsen. Landet er begunstiget af en lav flad skat på personskatteområdet samt en konkurrencedygtig selskabsskat både nominelt, og når der tages hensyn til hvor stor en del af overskuddet som beskattes; den faktiske selskabsskatteprocent. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Samtidig bliver vores selskabsskat støt og roligt mindre konkurrencedygtig i takt med lettelser i landene omkring os. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau.
3 Side 58 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > (24) Danmark Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2008 I en globaliseret verden er virksomhedernes konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Jo højere omkostninger desto mere produktiv skal man være for at kunne konkurrere alt andet lige., og hører til blandt de lande, hvor arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere er lavest. Danmark har sammen med de højeste arbejdsomkostninger i verden for industriarbejdere, hvilket stiller store krav til vores produktivitet, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Selvom vores produktivitet viser tegn på forbedringer, har vi stadig et stort efterslæb vi skal indhente i forhold til de øvrige -lande. Et højt omkostningsniveau kombineret med en lav produktivitet er en farlig cocktail for Danmarks konkurrenceevne. Brasilien Kilde Bureau of Labour Statistics, USD > (24) Danmark ( ) Årlig vækst i enhedslønomkostninger, (gns.) Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. Alle -landene undtagen har oplevet en gennemsnitlig vækst i enhedslønomkostningerne over de seneste år. Udviklingen i skyldes faldende lønninger i som følge af blandt andet deflation. Lønomkostningerne i Danmark er gennem en længere årrække steget væsentlig mere end produktiviteten, hvilket har betydet en stigning i enhedslønomkostningerne. Den danske produktivitet er dog øget det seneste år, samtidig med at lønudviklingen har været moderat. Det betyder, at Danmark rykker to pladser op af listen i forhold til sidste år. Anm. Enhedsomkostninger for hele økonomien. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 og DI-beregninger
4 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 59 > > 5.03 Samlet skatteindtægt som andel af BNP, 2009 (2008) (2008) (2008) (2008) (2008) 32(29) Danmark Skattetrykket giver et billede af, i hvor høj grad privat initiativ betaler sig for den enkelte. Med et skattetryk på 21 procent af BNP fastholder førstepladsen som det -land, der har den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. og indtager de følgende pladser i toppen. Danmark fastholder sidstepladsen med et samlet skattetryk på 48,2 procent af BNP, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig er det svenske skattetryk faldet en smule til 46,4 procent, hvilket isolerer Danmarks position som verdens hårdest beskattede land. Anm. Skattetrykket kan opgøres på mange måder. Uanset metoden er det danske skattetryk blandt de højeste i verden. Kilde, Revenue Statistics af BNP > 5.04 Danmark (2010) 13( ) Danmark Eurozone Marginalskat for middellønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Ved at inkludere forbrugsskatter fanges den effekt, som moms og afgifter har på forbrugsværdien af indkomsten efter skat. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for middellønnede. Medregnes forbrugsskatten indtager førstepladsen blandt de lande, hvor der forefindes data. er på sidstepladsen både med og uden forbrugsskatter. Danmark ligger i midterfeltet, når det gælder marginalskatten på middellønnede, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Skattereformen, der trådte i kraft 2010, ændrer ikke på Danmarks relative placering. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen * Gennemsnitlig industriarbejderløn (ca kr. i DK i 2009) Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger
5 Side 60 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.05 Danmark (2010) 26(26) Danmark Eurozone Marginalskat for højtlønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten for højtlønnede er særlig vigtig, fordi den påvirker arbejdsudbuddet blandt de mest produktive. Høj skat reducerer gevinsten ved at tage en uddannelse, blive hurtigt færdig med den, arbejde flere timer og gå senere på pension. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for højtlønnede, mens ligger nummer et blandt de lande, hvor der foreligger data, når forbrugsskatten inkluderes. Højeste direkte marginalskat finder man i efter, og Danmark. Inkluderes forbrugsskatter er det kun og, der placerer sig dårligere end Danmark. Skattereformen, der trådte i kraft i 2010, sænker den øverste marginalskat markant, således at Danmark stiger til en 22. plads, når det gælder den direkte marginalskat. Inkluderes forbrugsskatter er billedet knap så positivt. * 167 pct. af en gennemsnitlig industriarbejderløn, (ca kr. i DK i 2009). Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger > 5.06 Danmark (2010) 27( ) Danmark Topskattegrænse, 2009 Indkomstgrænsen for hvornår den højeste marginalskat sætter ind, har stor betydning for hvor mange, der rammes af den højeste sats, og dermed for hvor skadelige effekter den øverste marginalskat har på arbejdsudbuddet., og har en flad skat på henholdsvis 15, 19 og 24,1 procent. Disse lande er derfor placeret i toppen på denne indikator. er det -land med progressiv beskatning, hvor den øverste marginalskat sætter senest ind, nemlig ved en indkomst, der er næsten ti gange så høj som en gennemsnitlig industriarbejders løn. I Danmark sætter topskatten ind ved en indkomst lige over en gennemsnitlig industriarbejderløn, hvilket placerer os i bunden af denne indikator, kun overgået af og. Selv om skattereformen fra 2010 har rykket ved topskattegrænsen, er det ikke nok til at ændre på vores relative placering. Bemærk. I sidste års Globaliseringsredegørelse var landene med flad skat ikke en del af denne graf. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de relative placeringer direkte. Kilde, Tax Database Andel af gennemsnitlig industriarbejders løn
6 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 61 > > (10) Danmark Nominel selskabsskattesats, 2010 I takt med den stigende globalisering bliver både kapital og virksomheder stadig mere mobile. Dermed stiger betydningen af selskabsskatten, fordi den reducerer afkastet ved investeringer. Analyser fra viser, at lavere selskabsskat er det mest effektive skattepolitiske håndtag til at øge væksten. Blandt -landene har den laveste selskabsskattesats på blot 12,5 procent efterfulgt af og., og har de højeste satser, hvilket afspejler, at store lande i kraft af deres hjemmemarked nemmere kan tiltrække investeringer trods høj selskabsskat. Med en selskabsskat på 25 procent ligger Danmark på en delt 13. plads, hvilket er en tilbagegang siden sidste år. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, da selskabsskatten historisk er en af de mest konkurrenceudsatte skatter. Således er gradvis ved at sænke selskabsskatten til 24 procent i Rusland Kina Indien Brasilien Anm. - og Eurozone-gennemsnit er uvægtede. Kilde, Tax Database og KPMGs Corporate and Indirect Tax Rate Survey > ( ) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Faktisk selskabsskatteprocent, 2008 Selskabers skattebetaling afhænger ikke kun af skattesatsen, men også af hvor bred skattebasen er, dvs. hvor stor en del af overskuddet, der beskattes. Den faktiske selskabsskat har betydning for virksomhedernes lokaliserings- og investeringsbeslutninger og er derfor afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og arbejdspladser. har s laveste faktiske selskabsskat, mens har den højeste. Danmark ligger på en 24. plads takket være en faktisk selskabsskattesats tæt på den nominelle sats. Den dårlige placering afspejler, at den danske selskabsskattebase er blevet udvidet i takt med satsreduktionerne de seneste årtier. Det er med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Faktisk selskabsskatteprocent" er baseret på en modelberegning (traditionel produktionsvirksomhed (A/S eller ApS) med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter). Kilde Price Water House Coopers Paying Taxes 2010 The Global Picture
7 Side 62 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > ( ) Danmark Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP, 2008 Miljørettede afgifter er en omkostning for virksomhederne og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. Danmark har et afgiftstryk, der er over dobbelt så stort som -gennemsnittet. Kun har et højere afgiftsniveau. Rationalet bag miljøafgifter er at gøre brugen af knappe eller uønskede ressourcer dyrere og dermed mindske forbruget. Ensidige danske afgifter som pålægger produktion i Danmark øgede omkostninger risikerer at flytte produktion ud af landet, hvis ikke det modsvares af andre lettelser. Afgifter på ressourcer eller forurening (som ofte kan være grænseoverskridende) skal aftales globalt, hvis de skal have en virkning på det globale forbrug af ressourcer, og hvis de skal medvirke til at fremme innovation i ressourceeffektive teknologier. s miljørettede afgifter svinger meget fra år til år, da afgiften på benzin er afhængig af olieprisen. En høj oliepris medfører en lav afgift og omvendt. Bemærk Kilden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med sidste år. Kilde revenue statistics af BNP > ( ) Danmark (2008) (2009) Eurozone Elpriser for industrien inkl. afgifter (netto), * Elprisen uden skatter og afgifter Skatter og afgifter Prisen på el er sammen med prisen på brændstoffer en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne. Det er dog ikke kun selve elprisen, som er interessant. Skatter og afgifterne på området skal også tages i betragtning, da de influerer på den samlede omkostning. er det land, som har de laveste priser på el for industrien, når man ser på elprisen inkl. nettobeskatning. og ligger på de efterfølgende pladser. Danmark ligger i den høje ende når det kommer til elprisen inkl. nettobeskatning. Danske virksomheder betaler således en højere elpris end deres konkurrenter i eksempelvis og. Bemærk, at opgørelsesmetoden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, idet skatter og afgifter (netto) også vises i år. * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Prisen omfatter basisprisen på el, transmission, system services, distribution og andre services. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 Euro pr. kwh
8 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 63 > > 5.11 (2009) 18( ) Danmark (2008) Elafgifter for industrien (netto), * Afgifterne på el påvirker den samlede elpris, som virksomhederne betaler., og har de laveste nettoafgifter på energi. er det -land, der har den klart højeste nettobeskatning på elafgifterne, hvilket også trækker gennemsnittet for Eurozonen op. Danmark ligger på en 18. plads og er dermed samlet set blandt landene med de højeste nettoafgifter på el. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selvom Danmarks nettobeskatning er lavere end den norske, så er den samlede elpris for Danmark imidlertid højere end elprisen i. Danske virksomheder har således en meromkostning i forhold til en række af deres konkurrenter Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegøre * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Afgiften er opgjort netto, det vil sige, at der er taget højde for at en del af de skatter og afgifter, der opkræves, refunderes til virksomhederne. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0 0,002 0,004 0,006 0,008 0,010 0,012 0,014 0,016 0,018 Euro pr. kwh > (3) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Energiintensitet, 2008 Energiintensiteten er et mål for hvor meget energi, der bruges til samfundets produktion. Her opgjort i ton olieækvivalenter per mia. BNP. En lav energiintensitet betyder, at der kun bruges lidt energi i produktionen, og at energieffektiviteten dermed er høj. topper igen i år listen som det mest energieffektive land efterfulgt af. Danmark ligger på en delt tredjeplads, hvilket er samme placering som sidste år. De forskellige energiintensiteter kan til dels begrundes i landenes erhvervsstruktur. Således har lande med megen tung industri en højere energiintensitet end lande med en stor andel af servicevirksomheder. Men selv når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder generelt meget energieffektive. Anm. Beregnet som primær energiforsyning i alt (ton olieækvivalenter) per BNP-enhed (købekraftskorrigeret) opgjort i faste priser i 2000 i US Dollars. Kilde IEA, Key World Energy Statistics ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 TOE pr. mia BNP, USD (2000 PPP)
> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereFleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder
Side 36 Fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet > 3.00 3(3) Danmark Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder er det
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mere> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige
Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereVILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN
VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mere21. Skatter og afgifter
21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs merePROBLEMET LIGGER I TOPPEN
Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mere> Internationalisering og åbenhed. Holland er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering
Side 64 Internationalisering og åbenhed Sådan ligger landet > 6.00 11(4) Danmark Internationalisering og åbenhed Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for internationalisering og åbenhed er
Læs mereAf Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F
ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens
September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereGlobaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika
DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereDANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP
Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne
Læs mereBaggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner
18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mere- diskussion om energiafgifterne
- diskussion om energiafgifterne Procesindustriens årsmøde 2014 To vigtige budskaber DI ønsker en stabil ramme om energipolitikken DI ønsker konkurrencedygtige energiomkostninger DI s vækstplan sikrer
Læs mereDANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation
DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereSamlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012
September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereEn omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.
i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mere> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer.
Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.00 7(7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDanmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige
vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat
Læs mereKina vinder frem i kapløbet om robotter
Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mere