> Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat"

Transkript

1 Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > (29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat. Danmark ligger på en 30. plads Landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for omkostninger og skat

2 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 57 > Omkostninger og skat Virksomhedernes konkurrenceevne er betinget af, at produktiviteten opvejer omkostningsniveauet. Danmark står her over for en dobbelt udfordring. Det høje danske omkostningsniveau stiller store krav til produktivitetsudviklingen samtidig med, at det danske skattesystem gør det svært for virksomhederne at tiltrække nye investeringer og belønne deres medarbejdere for at være innovative og yde en ekstra indsats. Danmark ligger på en 30. plads og tilhører dermed fortsat bunden blandt -landene i forhold til omkostninger og skat. indtager i år førstepladsen på området for omkostninger og skat. Landets placering dækker over et lavt omkostningsniveau pr. time for industriarbejdere samt et generelt lavt skattetryk og erhvervsvenlige miljøafgifter. kommer ind på andenpladsen. Landet er begunstiget af en lav flad skat på personskatteområdet samt en konkurrencedygtig selskabsskat både nominelt, og når der tages hensyn til hvor stor en del af overskuddet som beskattes; den faktiske selskabsskatteprocent. Danmark har fortsat mange udfordringer i forhold til omkostninger og skat. Vi har verdens højeste skattetryk, og selvom skattereformen, der trådte i kraft i 2010, trækker i den rigtige retning, så er det langtfra tilstrækkeligt til at bringe os i en konkurrencedygtig position på personskatten. Samtidig bliver vores selskabsskat støt og roligt mindre konkurrencedygtig i takt med lettelser i landene omkring os. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau.

3 Side 58 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > (24) Danmark Arbejdsomkostninger pr. time for industriarbejdere, 2008 I en globaliseret verden er virksomhedernes konkurrenceevne betinget af et fornuftigt forhold mellem produktivitet og omkostninger. Jo højere omkostninger desto mere produktiv skal man være for at kunne konkurrere alt andet lige., og hører til blandt de lande, hvor arbejdsomkostningerne pr. time for industriarbejdere er lavest. Danmark har sammen med de højeste arbejdsomkostninger i verden for industriarbejdere, hvilket stiller store krav til vores produktivitet, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne. Selvom vores produktivitet viser tegn på forbedringer, har vi stadig et stort efterslæb vi skal indhente i forhold til de øvrige -lande. Et højt omkostningsniveau kombineret med en lav produktivitet er en farlig cocktail for Danmarks konkurrenceevne. Brasilien Kilde Bureau of Labour Statistics, USD > (24) Danmark ( ) Årlig vækst i enhedslønomkostninger, (gns.) Udviklingen i lønomkostninger pr. produceret enhed enhedslønomkostninger illustrerer den kombinerede effekt af lønstigninger og produktivitetsudvikling på virksomhedernes produktionsomkostninger. En stigning er udtryk for, at lønstigningerne har været større end produktivitetsudviklingen. Alle -landene undtagen har oplevet en gennemsnitlig vækst i enhedslønomkostningerne over de seneste år. Udviklingen i skyldes faldende lønninger i som følge af blandt andet deflation. Lønomkostningerne i Danmark er gennem en længere årrække steget væsentlig mere end produktiviteten, hvilket har betydet en stigning i enhedslønomkostningerne. Den danske produktivitet er dog øget det seneste år, samtidig med at lønudviklingen har været moderat. Det betyder, at Danmark rykker to pladser op af listen i forhold til sidste år. Anm. Enhedsomkostninger for hele økonomien. Data fra sidste halvdel af 2010 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 88 og DI-beregninger

4 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 59 > > 5.03 Samlet skatteindtægt som andel af BNP, 2009 (2008) (2008) (2008) (2008) (2008) 32(29) Danmark Skattetrykket giver et billede af, i hvor høj grad privat initiativ betaler sig for den enkelte. Med et skattetryk på 21 procent af BNP fastholder førstepladsen som det -land, der har den laveste samlede skatteindtægt i procent af BNP. og indtager de følgende pladser i toppen. Danmark fastholder sidstepladsen med et samlet skattetryk på 48,2 procent af BNP, hvilket er stort set uændret i forhold til året før. Samtidig er det svenske skattetryk faldet en smule til 46,4 procent, hvilket isolerer Danmarks position som verdens hårdest beskattede land. Anm. Skattetrykket kan opgøres på mange måder. Uanset metoden er det danske skattetryk blandt de højeste i verden. Kilde, Revenue Statistics af BNP > 5.04 Danmark (2010) 13( ) Danmark Eurozone Marginalskat for middellønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Ved at inkludere forbrugsskatter fanges den effekt, som moms og afgifter har på forbrugsværdien af indkomsten efter skat. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for middellønnede. Medregnes forbrugsskatten indtager førstepladsen blandt de lande, hvor der forefindes data. er på sidstepladsen både med og uden forbrugsskatter. Danmark ligger i midterfeltet, når det gælder marginalskatten på middellønnede, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Skattereformen, der trådte i kraft 2010, ændrer ikke på Danmarks relative placering. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen * Gennemsnitlig industriarbejderløn (ca kr. i DK i 2009) Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger

5 Side 60 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.05 Danmark (2010) 26(26) Danmark Eurozone Marginalskat for højtlønnede* med og uden forbrugsskatter, 2009 Direkte marginalskat Forbrugsskatter Marginalskatten for højtlønnede er særlig vigtig, fordi den påvirker arbejdsudbuddet blandt de mest produktive. Høj skat reducerer gevinsten ved at tage en uddannelse, blive hurtigt færdig med den, arbejde flere timer og gå senere på pension. er det -land, der har den laveste direkte marginalskat for højtlønnede, mens ligger nummer et blandt de lande, hvor der foreligger data, når forbrugsskatten inkluderes. Højeste direkte marginalskat finder man i efter, og Danmark. Inkluderes forbrugsskatter er det kun og, der placerer sig dårligere end Danmark. Skattereformen, der trådte i kraft i 2010, sænker den øverste marginalskat markant, således at Danmark stiger til en 22. plads, når det gælder den direkte marginalskat. Inkluderes forbrugsskatter er billedet knap så positivt. * 167 pct. af en gennemsnitlig industriarbejderløn, (ca kr. i DK i 2009). Anm. Data på forbrugsskatter er ikke tilgængelige for alle -lande. Kilde, Taxing Wages 2009, Skatteministeriet og DI-beregninger > 5.06 Danmark (2010) 27( ) Danmark Topskattegrænse, 2009 Indkomstgrænsen for hvornår den højeste marginalskat sætter ind, har stor betydning for hvor mange, der rammes af den højeste sats, og dermed for hvor skadelige effekter den øverste marginalskat har på arbejdsudbuddet., og har en flad skat på henholdsvis 15, 19 og 24,1 procent. Disse lande er derfor placeret i toppen på denne indikator. er det -land med progressiv beskatning, hvor den øverste marginalskat sætter senest ind, nemlig ved en indkomst, der er næsten ti gange så høj som en gennemsnitlig industriarbejders løn. I Danmark sætter topskatten ind ved en indkomst lige over en gennemsnitlig industriarbejderløn, hvilket placerer os i bunden af denne indikator, kun overgået af og. Selv om skattereformen fra 2010 har rykket ved topskattegrænsen, er det ikke nok til at ændre på vores relative placering. Bemærk. I sidste års Globaliseringsredegørelse var landene med flad skat ikke en del af denne graf. Det er derfor ikke muligt at sammenligne de relative placeringer direkte. Kilde, Tax Database Andel af gennemsnitlig industriarbejders løn

6 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 61 > > (10) Danmark Nominel selskabsskattesats, 2010 I takt med den stigende globalisering bliver både kapital og virksomheder stadig mere mobile. Dermed stiger betydningen af selskabsskatten, fordi den reducerer afkastet ved investeringer. Analyser fra viser, at lavere selskabsskat er det mest effektive skattepolitiske håndtag til at øge væksten. Blandt -landene har den laveste selskabsskattesats på blot 12,5 procent efterfulgt af og., og har de højeste satser, hvilket afspejler, at store lande i kraft af deres hjemmemarked nemmere kan tiltrække investeringer trods høj selskabsskat. Med en selskabsskat på 25 procent ligger Danmark på en delt 13. plads, hvilket er en tilbagegang siden sidste år. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, da selskabsskatten historisk er en af de mest konkurrenceudsatte skatter. Således er gradvis ved at sænke selskabsskatten til 24 procent i Rusland Kina Indien Brasilien Anm. - og Eurozone-gennemsnit er uvægtede. Kilde, Tax Database og KPMGs Corporate and Indirect Tax Rate Survey > ( ) Danmark Kina Rusland Brasilien Indien Faktisk selskabsskatteprocent, 2008 Selskabers skattebetaling afhænger ikke kun af skattesatsen, men også af hvor bred skattebasen er, dvs. hvor stor en del af overskuddet, der beskattes. Den faktiske selskabsskat har betydning for virksomhedernes lokaliserings- og investeringsbeslutninger og er derfor afgørende i forhold til at fastholde og tiltrække virksomheder og arbejdspladser. har s laveste faktiske selskabsskat, mens har den højeste. Danmark ligger på en 24. plads takket være en faktisk selskabsskattesats tæt på den nominelle sats. Den dårlige placering afspejler, at den danske selskabsskattebase er blevet udvidet i takt med satsreduktionerne de seneste årtier. Det er med til at forringe de danske virksomheders konkurrenceevne. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Faktisk selskabsskatteprocent" er baseret på en modelberegning (traditionel produktionsvirksomhed (A/S eller ApS) med 60 ansatte og uden internationale aktiviteter). Kilde Price Water House Coopers Paying Taxes 2010 The Global Picture

7 Side 62 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > ( ) Danmark Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP, 2008 Miljørettede afgifter er en omkostning for virksomhederne og har stor betydning for deres internationale konkurrencekraft. Danmark har et afgiftstryk, der er over dobbelt så stort som -gennemsnittet. Kun har et højere afgiftsniveau. Rationalet bag miljøafgifter er at gøre brugen af knappe eller uønskede ressourcer dyrere og dermed mindske forbruget. Ensidige danske afgifter som pålægger produktion i Danmark øgede omkostninger risikerer at flytte produktion ud af landet, hvis ikke det modsvares af andre lettelser. Afgifter på ressourcer eller forurening (som ofte kan være grænseoverskridende) skal aftales globalt, hvis de skal have en virkning på det globale forbrug af ressourcer, og hvis de skal medvirke til at fremme innovation i ressourceeffektive teknologier. s miljørettede afgifter svinger meget fra år til år, da afgiften på benzin er afhængig af olieprisen. En høj oliepris medfører en lav afgift og omvendt. Bemærk Kilden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, hvilket betyder, at tallene ikke er direkte sammenlignelige med sidste år. Kilde revenue statistics af BNP > ( ) Danmark (2008) (2009) Eurozone Elpriser for industrien inkl. afgifter (netto), * Elprisen uden skatter og afgifter Skatter og afgifter Prisen på el er sammen med prisen på brændstoffer en vigtig konkurrenceparameter for virksomhederne. Det er dog ikke kun selve elprisen, som er interessant. Skatter og afgifterne på området skal også tages i betragtning, da de influerer på den samlede omkostning. er det land, som har de laveste priser på el for industrien, når man ser på elprisen inkl. nettobeskatning. og ligger på de efterfølgende pladser. Danmark ligger i den høje ende når det kommer til elprisen inkl. nettobeskatning. Danske virksomheder betaler således en højere elpris end deres konkurrenter i eksempelvis og. Bemærk, at opgørelsesmetoden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2010, idet skatter og afgifter (netto) også vises i år. * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Prisen omfatter basisprisen på el, transmission, system services, distribution og andre services. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 0,12 Euro pr. kwh

8 Sådan ligger landet Omkostninger og skat Side 63 > > 5.11 (2009) 18( ) Danmark (2008) Elafgifter for industrien (netto), * Afgifterne på el påvirker den samlede elpris, som virksomhederne betaler., og har de laveste nettoafgifter på energi. er det -land, der har den klart højeste nettobeskatning på elafgifterne, hvilket også trækker gennemsnittet for Eurozonen op. Danmark ligger på en 18. plads og er dermed samlet set blandt landene med de højeste nettoafgifter på el. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selvom Danmarks nettobeskatning er lavere end den norske, så er den samlede elpris for Danmark imidlertid højere end elprisen i. Danske virksomheder har således en meromkostning i forhold til en række af deres konkurrenter Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegøre * Gennemsnit af sidste halvår 2009 og første halvår 2010 Anm. Afgiften er opgjort netto, det vil sige, at der er taget højde for at en del af de skatter og afgifter, der opkræves, refunderes til virksomhederne. Der er taget udgangspunkt i en industriel forbruger med et årligt forbrug på mellem 20 og 70 GWh. Kilde Eurostat og DI-beregninger 0 0,002 0,004 0,006 0,008 0,010 0,012 0,014 0,016 0,018 Euro pr. kwh > (3) Danmark Indien Brasilien Kina Rusland Energiintensitet, 2008 Energiintensiteten er et mål for hvor meget energi, der bruges til samfundets produktion. Her opgjort i ton olieækvivalenter per mia. BNP. En lav energiintensitet betyder, at der kun bruges lidt energi i produktionen, og at energieffektiviteten dermed er høj. topper igen i år listen som det mest energieffektive land efterfulgt af. Danmark ligger på en delt tredjeplads, hvilket er samme placering som sidste år. De forskellige energiintensiteter kan til dels begrundes i landenes erhvervsstruktur. Således har lande med megen tung industri en højere energiintensitet end lande med en stor andel af servicevirksomheder. Men selv når der tages højde for erhvervsstrukturen, er danske virksomheder generelt meget energieffektive. Anm. Beregnet som primær energiforsyning i alt (ton olieækvivalenter) per BNP-enhed (købekraftskorrigeret) opgjort i faste priser i 2000 i US Dollars. Kilde IEA, Key World Energy Statistics ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 TOE pr. mia BNP, USD (2000 PPP)

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner

Baggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner 18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter 17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne finansierer uddannelse, børnepasning, ældrepleje, hospitaler, infrastruktur, forskning mv. samt indkomstoverførsler. Skatter

Læs mere

Procent

Procent It-kompetencer 37 6. It-kompetencer Figur 6.1 Andel af skoler med adgang til bredbånd. 2006 95 90 89 92 81 Ungarn Østrig 77 75 75 74 73 71 69 68 63 28 13 0 20 40 60 80 100 udvalgt blandt de 15 største

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

413 milliarder i investeringsunderskud

413 milliarder i investeringsunderskud 413 milliarder i investeringsunderskud AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Det er vigtigt for Danmark at tiltrække investeringer fra udlandet, da det tilfører tiltrængt kapital, fastholder og

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere