Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Transkript

1 NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december måned ud til hele året. Det gjorde man for at mindske risikoen ved eventuel valutauro eller finansiel uro for de berørte boligejere, da omfanget af refinansieringer i december måned var nået op over 500 mia. kr. Siden 2010 er den samlede volumen i december auktionen således faldet med over 100 mia. kr., og andre terminer er vokset så de udgør 370 mia. kr. Det er glædeligt, institutternes bestræbelser på at flytte lån, og oprette nye lån på andre tidspunkter af året har båret frugt. I dag er det kun halvdelen, der får refinansieret i december. Spredningen er ikke tilendebragt endnu, men vi er stærkt på vej i den rigtige retning, siger Karsten Beltoft. Ny rekord i 2013 Da finanskrisen rasede på sit højeste i efteråret 2008 endte det med, at der skulle refinansieres for cirka 360 mia. kr. I de følgende år steg behovet for at refinansiere, som konsekvens af, at flere kunder valgte lån med kort variabel rente, fordi renterne faldt markant efter finanskrisen (og senere som følge af statsgældskrise i Sydeuropa). I øjeblikket er der ingen nyudlån i de variabelt forrentede lån, da væksten foregår i fastforrentede lån, men der vil komme andre perioder, hvor variabelt forrentede lån igen bliver mest efterspurgt, og der kommer konverteringsbølger. Det vil også variere, hvor kunderne vælger at placere sig på rentekurven, og derved påvirke refinansieringsintervallerne, vurderer Karsten Beltoft. I 2013 forventes det, at det årlige omfang sætter ny rekord med 775 mia. kr. Den samlede mængde af refinansieringer i december måned udgør godt halvdelen.

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 4 MAJ 2013 Figur 1 mia. kr Realkreditinstitutternes samlede årlige refinansieringsbehov stiger, men risikoen spredes over flere terminer andre terminer (marts og september) december termin Gældsbomber og rentefælder Især yngre boligejere kan have glæde af afdragsfrie lån, som gør det muligt at slippe af med den dyreste gæld først. De afdragsfrie lån blev indført i 2003, og da den afdragsfrie periode er på maksimalt 10 år, udløber de første afdragsfrie perioder i år. I løbet af de ti år har mange boligejere oplevet faldende ejendomspriser, og mange har derfor ikke mulighed for at omlægge til nyt lån med afdragsfrihed. Det har skabt virak omkring boligejernes økonomi. Har boligejerne råd til at betale afdrag, og hvad sker der hvis ejendomspriserne falder yderligere eller hvis renten stiger?

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 4 MAJ 2013 Bekymringerne er mange, og når man ser på det, der er sket, er forsigtigheden helt forståeligt stor. På den anden side skal man også være realistisk. Boligejernes økonomi er generelt sund, og der ér plads til stigninger i både renter og afdrag, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen med henvisning til Erhvervs- og Vækstministeriets nylige og detaljerede undersøgelse af danskernes boligøkonomi. Der er yderligere et aspekt, som bør dæmpe bekymringen. Det er sådan, at de afdragsfrie lån i høj grad optages af yngre boligejere, der samtidig skal afdrage på den dyrere bankgæld, der ligger over 80 pct. af boligens værdi. Den afdragsfrie periode betyder, at man kan slippe af med den dyreste gæld først. De unge stiger For netop denne gruppe boligejere gør et særligt aspekt sig gældende. Som ung kan man generelt forvente at stige mere i indkomst end lidt ældre grupper. De fleste oplever, at indkomsterne stiger med inflationen. Derudover sker der typisk en generel velstandsstigning i samfundet, selv om det ikke har været tilfældet i de senere år. Men de yngre grupper kan se frem til en yderligere stigning fordi de rykker opad i indkomsthierarkiet efterhånden som de tilegner sig erfaringer og bliver mere kompetente og effektive. Var man 27 år i 2000, oplevede man i gennemsnit frem til 2011 en indkomststigning på 81 pct. Var man fem år ældre, var stigningen på 57 pct. 37-årige oplevede også en indkomststigning, der var større end den gennemsnitlige for alle grupper, nemlig 44 pct. Det samme gjaldt den 42-årige, der altså var 53 år i 2011, men her var stigningen kun en anelse over gennemsnittet på 32 pct.

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 4 MAJ 2013 Kilde: Danmarks Statistik For en ung familie er det derfor rimeligt at antage, at indkomsten vil stige over tid, og at man får bedre råd senere, mener Karsten Beltoft. Er man i 20 er eller 30 erne, kan man med ret stor sikkerhed regne med at kunne øge indkomsten, også mere end gennemsnittet i det tiårige tidsrum, afdragsfriheden varer. Det gælder også selv om, der ikke gives store lønstigninger for tiden. Der er selvfølgelig ingen garantier, og nogle boligejere kan alligevel få problemer, men det generelle billede ser fornuftigt ud, siger Realkreditforeningens direktør. Strammere finansiel regulering på vej i den anden grøft? Alle har kunnet se, at der måtte ske ændringer. Men man skader vækst og beskæftigelse, hvis reguleringen af den finansielle sektor går for vidt, mener Realkreditforeningens direktør. EU har netop vedtaget en markant skærpelse af de såkaldte kapitaldækningsregler, som under finanskrisen viste sig at være utilstrækkelige. Stramningen betyder, at banker og realkreditinstitutter skal have mere kapital for hver krone de låner ud.

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 4 MAJ 2013 Det skal være med til at forhindre en gentagelse af overophedningen frem til 2008 og den efterfølgende krise. Man fokuserer altså ikke på den nuværende krise. I Danmark er fokus det samme, og der lægges stadig nye lag på den finansielle regulering. Kun få ser den finansielle sektor som en aktiv medspiller i bestræbelserne på at vende den økonomiske udvikling. Risikoen er, at hvor man tidligere var havnet i en grøft med for lempelig regulering, nu er på vej over i den anden grøft, hvor reguleringen er for stram og kommer til at forsinke et økonomisk opsving, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Vækstplan DK er for eksempel et rigtig fint og vigtigt initiativ. Ideen er, at man vil styrke vækst og beskæftigelse ved at lette virksomhedernes byrder, men det gælder ikke for den finansielle sektor, som tværtimod pålægges flere byrder i form af øget lønsumsafgift. Den tankegang er der brug for at ændre. Man må også se på, hvilken positiv rolle sektoren spiller for væksten, siger Karsten Beltoft videre. Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Flemming Dengsø Nielsen Martin Kjeldsen-Kragh Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft [email protected] tlf