Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Transkript

1 NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen af A&B Analyse viser, at kun 16 pct. af alle låntagere med afdragsfrihed på deres realkreditlån planlægger at optage et nyt afdragsfrit lån, når det nuværende udløber. Godt 40 pct. vil vælge at betale afdrag, mens de resterende 43 pct. ikke ved, hvad de vil gøre. Størstedelen af låntagerne har en plan for, hvad der skal ske, når deres afdragsfrihed udløber, og blandt dem vil langt hovedparten begynde at betale afdrag. Det synes jeg er positivt, for det tyder på, at afdragsfriheden bliver brugt ansvarligt, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Afdragsfriheden er endnu kun udløbet for få låntagere, men i de kommende år vil det ske for væsentlig flere. Hvis 40 pct. af disse låntagere begynder at afdrage, og en del af dem, der endnu ikke har besluttet sig gør det samme, så vil mængden af afdragsfrie lån blive reduceret. Der har været en vis skepsis omkring de afdragsfrie lån, også hos myndighederne. Det er også noget, vi selv holder øje med, men tallene her bekræfter, at vi kan forvente en reduktion i de kommende år, siger Karsten Beltoft. Mange årsager Der kan være mange årsager til, at ganske mange i undersøgelsen ikke har truffet beslutning om, hvad der skal ske ved afdragsfrihedens udløb. Der kan være tale om yngre mennesker, der kan se frem til en indkomstfremgang, eller forventer at sælge boligen inden afdragsfriheden udløber. Der kan også være tale om boligejere med lille restgæld og stor friværdi, som vil se tiden an og overveje, hvad der er fornuftigst. Det kan også tænkes, at låntagers personlige temperament ikke er til langtidsplanlægning. Endelig er der måske lang tid til beslutningen skal træffes.

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 Der kan også være et antal, hvis økonomi er anstrengt, og som måske er teknisk insolvente og derfor ikke kan omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. Undersøgelser fra bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet peger dog på, at denne problematiske gruppe er ganske lille, forklarer Karsten Beltoft. Det mest markante resultat er nok, at så mange boligejere planlægger efter, at der skal betales afdrag når de ti år er gået. Nogle har også en plan om, at der skal optages et nyt lån med afdragsfrihed, og det kan også være fornuftigt, især hvis gælden er lille, siger Karsten Beltoft videre.

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 Kølig vinter på boligmarkedet Usikkerhed hen over efteråret om både lånemuligheder og boligskatter ser ud til at have skåret toppen af danskernes appetit på at købe hus eller lejlighed. Relativt få er på vej ud på boligmarkedet, viser Realkreditforeningens Køberbarometer, der hvert kvartal tager temperaturen på danskernes lyst til at købe hus eller lejlighed. 4 pct. af danskerne tilkendegiver i den seneste måling, at de overvejer at købe en bolig de næste seks måneder, og yderligere 0,9 pct. siger, at de måske overvejer at investere i et hus, et fritidshus eller en lejlighed. I september var de tilsvarende tal 4,4 pct. og 0,4 pct. Vinteren er altid en stille årstid på boligmarkedet, men barometermålingen denne december tyder på en mere stille vinter end sidste år, idet købsinteressen på samme tid sidste år lå en anelse højere end nu. Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft, finder resultatet af den seneste måling overraskende: Vi har haft stabile og positive konjunkturtal det seneste halve år, og renten på flekslån ligger på et rekordlavt niveau samtidig med den 30-årige faste rente er tæt på bundrekord. Det burde ud fra alle solemærker få pilen til at pege opad. I stedet ser vi stilstand. Mit bud er, at vi endnu engang er vidner til, at der ikke skal meget til at ødelægge den gode stemning i markedet. Det opsving, der er blevet talt om siden forsommeren, er fortsat et lokalt fænomen omkring de store byer, og når potentielle boligkøbere læser, at der er usikkerhed om populære lånetyper, og den stærkt stigende grundskyld igen bliver bragt op som et væsentligt tema i forbindelse med kommunalvalget, tror jeg, at det kølner interessen. Boligmarkedet er tydeligvis fortsat meget følsomt, siger Karsten Beltoft. 49 pct. af de kommende boligkøbere siger, at de kigger efter et parcelhus, mens 29 pct. er på udkig efter en ejerlejlighed. Der er 18 pct., der overvejer at købe et fritidshus, mens resten vakler mellem flere typer af boliger. I forhold til målingen i september er flere nu i markedet efter et parcelhus og færre interesseret i en ejerlejlighed. Forskydningen er på 7-8 procentpoint. Det er ikke store udsving, men den megen omtale af en mulig boligboble på ejerlejlighedsmarkedet i Hovedstaden kan have en effekt. Nogle mulige købere sidder

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 måske og afventer et tegn på, at prisudviklingen på ejerlejligheder flader ud, siger Karsten Beltoft. Realkreditforeningens Køberbarometer er baseret på telefoninterviews med 1007 repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen er gennemført i perioden november af analysefirmaet Voxmeter. Pct. 7,0 Figur 1: Realkreditforeningens Køberbarometer 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 mar-13 jun-13 sep-13 dec-13 Overvejer Overvejer måske Låneomlægning i landbruget Landbruget har tidligere optaget en stor del af deres realkreditlån i euro, men de seneste par år er udviklingen gået i retning af lån i danske kroner

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 I de senere år har danske landmænd optaget realkreditlån i euro, men nu går trenden i retning af lån i danske kroner, hvilket skyldes at renten de sidste år har været lavere i danske kroner end i euro. Historisk har landmændene haft en mindre fordel i form af en lidt lavere rente på lån optaget i euro, men det er ikke tilfældet i øjeblikket, vurderer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Siden 2011 er udlånet i euro faldet (jf. figur 1.) Udviklingen i euro-renterne i forhold til renterne i danske kroner har medført, at lån i euro siden 2011 er faldet, det skyldes påvirkning fra den europæiske gældskrise, hvor Danmark og den danske krone ikke er så hårdt ramt som euroområdet. Både dansk realkredit og den danske krone anses som en sikker havn, idet der er stor tillid til den danske krone og dansk realkredit fra internationale investorers side. Hvis man ser tilbage på renten på helt korte realkreditobligationer i danske kroner og i euro på december auktionerne siden 2003, har der (jf. tabel 1) frem til og med 2011 været en rentefordel ved at optage lån i euro. Ved december auktionerne i 2008 var rentefordelen på ca. 0,8 procentpoint i euro-lånernes favør, og derfor øgede mange landmænd deres lån i euro for at minimere renteudgifterne. I december 2012 var prisen i danske kroner lavere end i euro - og det bliver også tilfældet i således er det på samme vis blevet mere attraktivt at hente en lille besparelse ved at optage lån i danske kroner. I de sidste tre december auktioner ( ) er forskellen indsnævret til ca. 0,1 procentpoint, og det har medført, at flere har omlagt euro-lånet til danske kroner, da både dansk realkredit og den danske valuta er styrket væsentligt i disse år sammenlignet med de mange eurolande, der har presset renterne ned på stats- og realkreditobligationer. Hvilken lånetype skal man vælge Renteforskellen mellem lån i danske kroner og i euro er i øjeblikket betydelig mindre end den har været i perioden 2008 til 2010, hvor det har været kutyme, at F1-lån i euro var noget billigere end i danske kroner. For eksempel landede refinansieringsauktionerne ved udgangen af 2009 med en F1-rente i DKK på 1,77

6 6 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 pct. og 1,35 pct. for et tilsvarende euro-lån, som gav en rentebesparelse på euro-lånet på 0,42 procentpoint. Der er også tale om svingninger i renteniveauet og forskelle mellem euro-lån og lån i danske kroner i løbet af året. I år bliver F1-lån handlet til cirka 0,45 pct. i danske kroner og 0,55 pct. i euro, hvor der er en lille besparelse på renten ved at optage lånet i danske kroner. Hvad der er det bedste for den enkelte landmand, kan jeg kun anbefale, at man søger rådgivning om i sin bank eller i sit realkreditinstitut. Den endelige rådgivning vil bl.a. afhænge af, hvorvidt man har et euro-lån i forvejen, hvordan ens risikoprofil og generelle økonomi er, siger Karsten Beltoft. 35 Figur 1 Årlig ændring i landbrugets lån i euro (mia. DKK) Fra januar til september

7 7 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 DECEMBER 2013 Tabel 1: Renten i danske kroner og euro ved december refinansieringsauktionerne F1 DKK F1 Euro Forskel dec ,58 2,43 0,15 dec ,42 2,34 0,08 dec ,87 2,83 0,04 dec ,09 3,94 0,15 dec ,71 4,67 0,04 dec ,17 4,38 0,79 dec ,77 1,35 0,42 dec ,51 1,33 0,18 dec ,23 1,11 0,12 dec ,47 0,49-0,02 dec ,45 0,55-0,10 Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Martin Kjeldsen-Kragh Karsten Beltoft Flemming Dengsø Nielsen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft [email protected] tlf