Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Transkript

1 NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta. Realkreditudlånet i euro er vokset markant de seneste 10 år. Fra euroens introduktion i 1999 voksede udlånet hurtigt til 80 mia. kr. i 2002, hvorefter lån i euro ikke var attraktive i en periode. Væksten i euro-lån tog igen for alvor fart i 2007, hvorefter stigningen har været på mia. kr. om året de følgende år. (Se i øvrigt figur 1). Den markante fremgang skyldes primært landbruget, der august 2009 havde lån for 141 mia. kr. i euro. Landbruget tegner sig dermed for 72 procent af det samlede realkreditudlån i euro. "Landbruget får for det første landbrugsstøtte i euro, og for det andet er en række af vores største eksportmarkeder eurolande. Risikoen ved lån i udenlandsk valuta er således minimeret for landbrugserhvervet, da en stor del af landbrugets aktiviteter er i eurolandene," forklarer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen. Realkreditsektorens udlån i euro nærmer sig med hastige skridt en værdi på 200 mia. kr. ud af et samlet realkreditudlån på mia. kr. Realkreditudlånet i euro svarer dermed til ca. 9 procent af det samlede udlån. Euro-lånene har de seneste år vundet markedsandele i forhold til realkreditudlånet i danske kroner. Stigningen i euro-lån fra år til år kan ses på figur 2, der viser, at realkreditudlånet i euro stort set altid har haft fremgang på nær i perioden 2004 til 2006, da ejerboliger og fritidshuse mindskede deres beholdning af euro-lån. Fra 2007 og frem er euro-lån steget med over 100 mia. kr. i alt.

2 2 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Forklaringer på fremgang i euro-udlån er bl.a.: I 2007 lancerede institutterne en række Euribor-produkter, hvor specielt landbruget udnyttede muligheden for lavere rente ved at optage lån i euro. Landbruget har tilpasset sig hurtigt, og renten har været lavere ved euro-lån end lån i danske kroner. Landbruget får landbrugsstøtte i euro, og har stor samhandel med eurolande. Risikoen ved lån i udenlandsk valuta er minimeret for landbrugserhvervet, da en stor del af erhvervets aktiviteter er i euro-landene. Figur 1: i mia. DKK Realkreditudlån i Euro M M M11 Kilde: Nationalbanken 1999M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M04

3 3 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Figur 2: i mia. kr. Årsændring i realkreditudlån i euro (fra august til august året før) Kilde: Nationalbanken samt Realkreditforeningens beregninger i mia. kr. Figur 3: realkreditsektorens Eurolån fordelt på sektorer Kilde: Nationalbanken Kilde: Nationalbanken Ejerboliger og fritidshuse Landbrug Industri og håndværk Kontor og forretning

4 4 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Stigende antal tilbud om realkreditlån Siden nytår har tendensen været klar hver eneste måned er der afgivet flere lånetilbud. Det tolkes som et klart tegn på, at aktiviteten på boligmarkedet vil stige. Realkreditinstitutterne giver flere lånetilbud, end de har gjort længe. I 2009 er der givet ca lånetilbud, hvilket er højere end i både 2007 og I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 20 procent. Perioden har været præget af en generel nedgang i antallet af lånetilbud fra realkreditinstitutterne, hvilket kan tilskrives et højere renteniveau kombineret med et boligmarked i lavt gear. Antallet af lånetilbud i realkreditsektoren er steget hver måned Tallene i figur 1 viser, at realkreditinstitutterne afgiver flere lånetilbud end de har gjort i de to foregående år. I 2009 er der givet ca lånetilbud, og årets første ni måneder har budt på fremgang måned for måned. Det tolkes som et klart tegn på, at aktiviteten på boligmarkedet vil stige. De positive tendenser på ejendomsmarkedet ser vi også i den seneste ejendomsprisstatistik, som blev offentliggjort i sidste uge, hvor antallet af handler for ejerboliger er steget henholdsvis 33 pct. og 41 pct. for parcelhuse og ejerboliger i forhold til det seneste kvartal. Stigningerne i antallet af lånetilbud i 2009 afspejler primært tre forhold: Flere har valgt at omlægge bankgæld til realkreditlån Flere har valgt at konvertere fastforrentede lån til variable forrentede lån Stigende antal handler på boligmarkedet Figur 2 viser væksten i antallet af lånetilbud i forhold til samme tidspunkt året før. Den viser en pæn opgang i 2003 på grund af den lavere rente. I 2005 var der også et opsving i lånetilbuddene, som primært skyldtes en konverteringsbølge på grund af den lave rente. I perioden har der været tale om en generel nedgang i realkreditinstitutternes behov for at give lånetilbud, som formentlig kan tilskrives et højere renteniveau kombineret med et boligmarked, som er kommet ned i gear. Fakta: Realkreditinstitutterne indberetter lånetilbud til realkreditsektorens brancheforeninger. Derved opgøres det samlede antal af lånetilbud fra realkreditinstitutterne til finansiering af private boliger og erhvervsejendomme.

5 5 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Figur 1 antal Samlede antal lånetilbud fra januar til september konverteringsbølge DOT.COM krisen konverteringsbølge konverteringsbølge Finanskrisen Kilde: Realkreditforeningen og Realkreditrådet Figur 2 Vækst i lånetilbud (i forhold til samme måned året før) 150% 100% 50% 0% % -100% Kilde: Realkreditforeningen og Realkreditrådet

6 6 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Hvorfor ikke nøjes med enkel og gennemskuelig regulering? Det nye Forbrugerkreditdirektiv sigter mod at hæve forbrugerbeskyttelsesniveauet i EUlandene. Arbejdsgruppen bag den centrale "betænkning 1509/09" anbefaler, at Forbrugerkreditdirektivets bestemmelser (kreditaftaleloven) også skal finde anvendelse på lån mod pant i fast ejendom. Realkreditforeningen vil endnu en gang gøre opmærksom på unødvendigheden af at anvende nye regler på dette område. Finanstilsynet fører allerede tilsyn med, at de gældende regler overholdes af realkreditbranchen. Nu skal et regelsæt, der i store træk er identisk med den gældende finansielle lovgivning, udstedes i Justitsministeriets ressort. Det er unødvendigt reglerne gælder jo allerede. Samtidig påfører det realkreditinstitutterne administrative byrder ved at gennemføre ændringer, som reelt ikke ændrer situationen for kunderne. Derudover er det fællesskabsretligt forkert at implementere et direktiv forskelligt i EU, når formålet netop er at skabe harmonisering og et indre marked for kreditaftaler. Det strider mod hensigten om integration på tværs af landegrænser at introducere nye, ulige konkurrencevilkår for danske realkreditinstitutter i forhold til konkurrenter i EU. Ændringer i kreditaftaleloven indebærer, at sektoren skal efterleve regler, som aldrig har været møntet på realkreditlån. Realkreditinstitutterne påføres derved unødvendige byrder og omkostninger med ændringer i systemer, der oven i købet inden for en overskuelig fremtid ventes ændret på grund af de kommende EU-regler for realkreditinstitutter. Man bør hellere undlade at medtage realkreditlån i implementeringen af direktivet. Det vil medføre en regelforenkling ikke en deregulering på området, og det vil efter Realkreditforeningens opfattelse medføre en mere gennemskuelig regulering både for forbrugere og branchen.

7 7 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Fakta om Forbrugerdirektivet i forhold til realkredit Forbrugerkreditdirektivet skal harmonisere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler for at sikre et ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau i EU, og for at skabe et velfungerende indre marked for forbrugerkredit. De nye regler angår markedsføring og indgåelse af kreditaftaler om lån, henstand med betaling og andre tilsvarende finansielle produkter, eksempelvis kassekreditter og kontokort. Kort sagt elementer, der sigter imod forbrugslån. Arbejdsgruppen bag betænkning 1509/09 har til trods for, at direktivet har et andet sigte, anbefalet, at Forbrugerkreditdirektivets bestemmelser bl.a. også skal finde anvendelse på lån mod pant i fast ejendom - dog med modifikationer i forhold til tidspunktet for kreditgivers oplysningspligt, underretning om ændringer i debitorrenten, fortrydelsesret og førtidig indfrielse. Branchen har peget på vanskelighederne ved at anvende Forbrugerkreditdirektivets bestemmelser på realkreditlån, hvis indhold og vilkår først fastlægges, når lånet er endeligt hjemtaget. Direktivet foreskriver netop, at disse forhold skal oplyses, før aftalen indgås. Gennem de seneste mange år er der sket en betydelig udvikling på forbrugerbeskyttelsesområdet for realkreditlån. Realkreditlån er ud over kreditaftaleloven omfattet af: Voluntary Code of Conduct on Pre-contractual Information for Home Loans Europæiske regler om God Skik (med ESIS - European Standardized Information Sheet) Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (med skema vedrørende dokumentation af rådgivning) Forbrugeraftaleloven (fjernsalg) Tilsammen dækker disse regler i alt væsentligt de emner, som kræves i henhold til de ventede ændringer i kreditaftaleloven.

8 8 NYT FRA REALKREDTIFORENINGEN NR. 2 OKTOBER 2009 Udgiver: Realkreditforeningen Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab@realkreditforeningen.dk tlf