Historien om Sundkirken

Transkript

1 Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en stærkt stigende arbejdsbyrde for sognepræsten i Toreby. Der blev derfor i 1962 ansat en kaldskapellan til hjælp for sognepræsten. Kapellanens arbejdsområde blev primært sognets østre del. Den 10. januar 1964 blev der stiftet en kirkekomité, hvis formål var at bygge en kirke i Sundbyområdet. Der blev også nedsat et arbejdsudvalg. Arbejdsudvalgets første opgave bestod i at lave en husindsamling med det formål, at skaffe midler til bygning af den ny kirke. Det første byggeudvalg blev nedsat i 1966 bestående af 2 medlemmer, hvoraf den ene var arkitekt. Den nye kapellan, der flyttede til sognet i 1966 og valgtes til formand for kirkekomiteen, blev i 1968 indsat som sognepræst i Toreby. Han flyttede dermed fra området, og der blev ansat en ny kapellan. Han var, i 1970, med til at reorganisere kirkekomitéen, således at denne nu bestod af et forretningsudvalg på 5 medlemmer og et arbejdsudvalg bestående af 10 medlemmer. Dette arbejdsudvalg fik til opgave at starte en form for kirkelig aftenhøjskole. Udvalget fik ligeledes til opgave at finde et egnet sted at holde gudstjeneste i området, for at efterprøve behovet for denne nye kirke.

2 Man fandt at Sundskolens Festsal var egnet til formålet. Biskoppen blev kontaktet, og der var nogle krav der skulle opfyldes: Alterparti med knæfald, altersølv, døbefont, prædikestol, og musikinstrument. Alterbord, knæfald og døbefont låntes af kirkefondet i København. Som prædikestol brugtes skolens talerpult, og altersølvet låntes på Refugiet Fuglsang, Gymnastikforeningens klaver brugtes til musikledsagelse, og endelig fremstillede et af arbejdsudvalgets medlemmer et kors. Alle disse ting skulle gemmes væk mellem hver gudstjeneste. Det aftaltes, at første gudstjeneste skulle afholdes 4. oktober 1970, og biskoppen medvirkede som prædikant. Ved første gudstjeneste var salen fuld! Herefter fik man lov til at holde gudstjeneste første søndag hver måned, og menighedsrådet afholdt udgifterne i forbindelse med gudstjenesterne. I begyndelsen af 1970 erne kom en lov, der muliggjorde, at der kunne udskrives midler gennem kirkeskatten, til brug for bygning af kirker og menighedslokaler. Et byggeprogram blev udarbejdet og godkendt af kirkeministeriet, med den bemærkning, at byggeriet skulle opføres i 2 afsnit. Arkitekt Kaj Møller Nielsen udarbejdede det endelige projekt, der omfattede menighedssal, konfirmandlokale, samt et mødelokale. Derudover skulle opføres et Børne- og Ungdomshus, der var finansieret ved frivilligt indsamlede midler. Byggeriet påbegyndtes i november 1982, grundstensnedlæggelse 4.april 1983, og 1. søndag i advent, d. 27. november 1983, kunne biskop Thorkild Græsholt foretage indvielsen af byggeriet. I 1997 foreslog provsten, at man skulle undersøge muligheden for at bygge 2. etape med et egentligt kirkerum. Arkitekt Gorm Larsen tegnede det nye projekt, og i august 2000 blev spadestikkene taget til det nye byggeri. 1½ år efter, d. 3. januar 2002, kunne biskop Holger Jepsen indvie den fuldførte Sundkirke. Kirkens inventar Alteret: Altertavlen består af en væg af granit fra Paradisbakkerne på Bornholm. Korset, der er indfaldet i væggen, er af forgyldt messing, og det vejer 350 kg. At korset går udenfor granitvæggen er symbolsk: Korset rækker ud over alle grænser. Alterbordet, der vejer 800 kg, er af sort kinesisk marmor. Lysestager: Lysestager og vaser er en gave fra spejderne ved kirkens indvielse. Kirkesølvet: Kirkesølvet er udført af Bent Exner til Refugiet Fuglsang. Det blev oprindeligt udlånt af Refugiet til brug ved gudstjenester i Sundskolens festsal, og senere i kirkesalen i Menighedscentret. Ved Refugiets ophør, blev sølvet købt af Toreby Menighedsråd til Sundkirken.

3 Døbefont: Døbefonten er tegnet af kirkens arkitekt, Gorm Larsen, udført i kinesisk marmor. Dåbsfadet er udført i mundblæst glas, fra Holmegårds Glasværk. Dåbskande fra glaspuster Aksel Østergaard Jensen. Dåbslysestage: Tegnet af arkitekt Gorm Larsen. Kan anvendes til 1, 2 eller 3 dåbslys. Prædikestol: Prædikestolen er tegnet af arkitekt Gorm Larsen, i samme stil som kirkestolene. Orgelet: Det nuværende orgel er fra 1996, bygget af orgelbygger-firmaet Marcussen & søn. Orgelet er på 12 stemmer med 2 manualer og pedal. Orglet blev oprindeligt bygget til, og stillet op i kirkesalen i Menighedscentret, og senere flyttet til sin nuværende plads ved opførelsen af dette kirkerum.

4 Glasmosaikkerne: Glasmosaikkerne er tegnet af Hakon Østergaard Jensen, og udført af broderen Aksel Østergaard Jensen. Bemærk den gennemgående linie fra Langfredag (nederst) til Påskemorgen (øverst). Foldevæg: Den blændede væg, i den gamle kirkesal, er erstattet med en foldevæg, der kan skydes til side, og derved skabe et større kirkerum ved særlige gudstjenester, såsom konfirmationer og julegudstjenester. Salmebogsvogne: Vognene er en gave fra kirkens håndværkere ved kirkens indvielse. Grundsten: Grundstensdokumentet er indmuret i nordvæggen ud for de første stolerækker. Stedet er markeret med røde munkesten, der er hentet fra den gamle Toreby Kirke, og indmuret i den hvide væg. Messehaglerne: Messehaglerne er en gave fra Sundkirkekredsen, og de koster ca. 25,000 kr. pr stk. Kirkens hvide messehagel er udført af kunstneren Inge Bach fra Maribo, til den oprindelige kirkesal i Menighedscentret.

5 De øvrige messehagler er udført af tekstilkunstneren Lene Abildgaard Knudsen, Lemvig. Hun har i messehaglernes motiver anvendt detaljer fra kirkerummets arkitektur. Før messehaglerne blev anskaffet, brugtes fire stolaer i de liturgiske farver, udført af Karen Melchior Jensen. Klokkerne: Den store klokke er støbt af Pierre Paccard, et fransk klokke-støberi i Annecy. Inskriptionen er uddrag af Festsalme til Sundkirken, skrevet af Poul Rasch i Her står et hus nu til ære for Gud. Menneskeskabt af en menigheds tro. Over den store klokke hænger den lille klokke, der tidligere var ophængt i en klokkestabel foran Menighedscentret. Denne klokke var oprindeligt udlånt af Kirkefondet. Udgivet af Toreby Menighedsråd 2010