1. Kirkebygningens historie

Transkript

1 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles 200 mennesker i Rosenvangskolen trods mørkelægning og risiko for luftalarm for at høre om planerne for den nye kirke. Tre handlekraftige mænd står i spidsen for initiativet på dette tidspunkt: biskop Skat Hoffmeyer, sognerådsformand Jens Juul og kapellan ved Viby Kirke Axel Pedersen. Axel Pedersen havde i 16 år været missionær i Nigeria, inden han sammen med sin kone Clara vender tilbage til Danmark. I 1941 bliver Axel Pedersen ansat ved Viby Kirke. Han lægger fra begyndelsen stor energi i arbejdet med at få en ny kirke og et nyt sogn udskilt fra det østlige Viby sogn. Axel Pedersen bliver endnu mere aktiv i arbejdet for den nye kirke efter sin kones pludselige død i 1948, og han bliver i 1960 Fredenskirkens første menighedsrådsformand. I 1945 oprettes en kirkekomité med 38 medlemmer, og den 5. februar skænker Viby Sogneråd en grund til den nye kirke. Nu er der noget at arbejde videre med. Herefter skal der samles penge ind til at bygge kirken, men det sker i en efterkrigstid, hvor pengene er små. Motivationen og fællesskabet fejler til gengæld ikke noget. Der skal bruges ,00 kr. Arkitekturen besluttes Der er fra starten to interessegrupper i kirkekomitéen mht. kirkens arkitektur. Den ene gruppe ønsker en traditionel landsbykirke i romansk stil, som f.eks. Frederikskirken i Skåde, som er bygget i Den anden gruppe ønsker en nutidig arkitektur. Efter en del diskussioner vinder tilhængerne af den moderne arkitektur, og kirken får sin nuværende form og udtryk, dog i en skrabet udgave kun bestående af selve kirkerummet med sideskib, præsteværelse Udsigten fra Uraniavej I cirklen ses gavlen af huset i krydset Vilh. Becksvej /Rosenvangs Allé. Rosenvangskolen er endnu ikke bygget. På denne kornmark skulle Fredenskirken senere komme til at stå. 13

2 Ved offersind og fælles virken vi bygger med på Fredenskirken Indsamlingsmotto Fra grundstensnedlæggelsen ses bl.a. kirkeminister Bodil Koch, biskop Skat Hoffmeyer og Axel Pedersen, som holder tale. I løbet af kort tid kunne man danne sig det første indtryk af den nye kirke. 14 og kapel, et konfirmandlokale, menighedsrådslokale og klokketårn. Kirken tegnes af arkitekterne A. Skov og F. Niclasen. Der skal findes penge Indsamlingen til bygning af kirken er et helt kapitel for sig. Der bliver lagt mange frivillige timer, dage og uger i at tænke kreativt og skabe arrangementer, som kan hente midler til den tomme kasse. Det er stadig lige efter krigen, og der er ikke mange penge blandt folk. Fredenskirken er en af de sidste kirker i Danmark, der hovedsageligt er bygget for indsamlede midler. Indsamlingen foregår bl.a. ved årlige og månedlige bidrag, hvor man som kvittering får mærkater, der bliver klæbet ind i et indsamlingshæfte. Den årlige basar i Rosenvangskolens lille gymnastiksal bliver også hurtigt en meget vigtig indtægtskilde. En række dygtige kvinder står bag basaren, heriblandt Clara Pedersen. Hovedparten af disse kvinder er hustruer til medlemmerne af kirkekomitéen. På fem år bliver der indsamlet kr., og i 1958 er der alt i alt indsamlet kr. Det svarer til en nutidsværdi på ca. 6 millioner kr. i Det første spadestik Det første spadestik bliver taget den 1. juni 1959 af kirkeminister Bodil Koch, som også lægger grundstenen. Ved den lejlighed bliver der indmuret en kapsel af bly med nogle mønter og en beskrivelse af forløbet fra byggesagens start i Bag alteret ses en markering nederst på væggen, der angiver grundstenens placering. Kirken for fred Fredenskirkens navn er tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig. Navnet minder om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortæller samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske uanset ydre omstændigheder. Endelig ligger kirken i kvarteret med navnet Fredensvang. Der er således tre gode grunde til at give kirken navnet Fredenskirken.

3 Indvielse. Indtryk af bygningen Allerede året efter, 2. Pinsedag den 6. juni 1960, kan kirken indvies, og kirkens første præst, Anker Nyvang, bliver indsat. Til stede er biskop Skat Hoffmeyer og en lang række præster. Uanset om man er tilhænger af traditionel eller moderne arkitektur, må man sige, at denne første udgave af kirken er en noget skrabet model. En pige fra Rosenvangskolen vil ikke konfirmeres dér, for som hun siger, det er ikke en rigtig kirke, og Ellen Lang, trofast medarbejder og frivillig i Fredenskirken siden kirkens start, udtrykker sig således: Det første syn af vores nye kirke var et stort lyst rum, lyst trægulv, en talerstol af træ i den ene side, og et meget stort glasparti i begge gavle. Det lignede mest en aula eller foredragssal. Kun alter med knæfald helt nede på gulvet og døbefont fortalte, at det var et kirkerum. På væggen under ruden bag alteret hang der en lille korsformet kasse med et Jesus-billede. Det var altertavlen. Den første præst Axel Pedersen skulle have været kirkens første præst. Men forløbet fra første initiativmøde i 1944 til indvielsen kommer til at strække sig over 16 år, og da er han 72 år og pensioneret. Der skal således findes en præst til den nye menighed. Anker Nyvang bliver kontaktet. Han er på det tidspunkt præst ved Den Danske Kirke i Paris, hvor han er den første danske præst efter Anden Verdenskrig og har bygget kirken og menigheden op. I slutningen af halvtredserne søger han tilbage til Danmark. Efter en del forhandlinger, hvor Anker Nyvang også bliver tilbudt præsteembede andre steder, vælger han at komme til Fredenskirken i Århus. Anker Nyvang synes, det er motiverende at være med til at opbygge en ny menighed og et nyt sogn. Her kan han også videreføre nogle af de aktiviteter, han holdt meget af i Den Danske Kirke i Paris, aktiviteter som forbinder det åndelige med det daglige menneskeliv. Han møder en fasttømret gruppe af utrættelige, frivillige mennesker, som tydeligvis vil denne kirke af hele deres hjerte. Helt fra begyndelsen har præst og menighedsråd således skabt en naturlig sammenhæng mellem det åndelige rum i kirken og de menneskelige fællesskaber, som har til huse i kirkens lokaler. De første fem år er Anker Nyvang alene som præst i sognet med op til 150 konfirmander fordelt med undervisning på seks dage i ugen. Den første konfirmation i Fredenskirken holdes i oktober Det er dog pastor Baunsgaard Fra indvielsen 6. juni 1960: Bag biskop Skat Hoffmeyer ses kirkens første præst Anker Nyvang. Det første kirkeblad var et trefløjet A4-ark. 15

4 fra Viby kirke, der forestår den, da han har undervist konfirmanderne fra Fredens sogn. Anker Nyvang bliver også opsøgt af par, der gerne vil vies af pariserpræsten. I 1965 knyttes endnu en præst til Fredenskirken, idet Poul Ivar Lange, der var sognepræst i Tolne og Hørmested i Nordjylland, bliver indsat som residerende kapellan. Gennem en menneskealder fungerer disse to præster sammen i et frugtbart samarbejde, som giver plads til deres forskelligheder. Konfirmation Mosaikruden kom til året efter i Rejsegilde ved første udvidelse af kirken i 1975/76. En kirke i udvikling I 1975 begynder forberedelserne til en tilbygning til mødelokalerne. Der er brug for mere plads til konfirmandundervisningen. Der er behov for et rigtigt kirkekontor og for mere plads til børne- og ungdomsarbejdet. Ikke alle mener dog, at ungdommen har brug for så megen plads. I menigheden er det som i en familie, hvor forældrene og de unge forsøger at møde hinandens forskellige behov. Der bliver opnået enighed med hjælp fra det nye Fællesråd for ungdomsarbejdet i Fredens sogn. I planerne for udbygningen indgår en udnyttet kælderetage. Igen bliver der indsamlet private midler til arbejdet, i alt kr. Det er ganske enkelt nødvendigt, fordi Stiftet ikke vil godkende en kælder betalt over kirkelige ligningsmidler. Året efter, den 13. juni 1976, kan kirkens nye lokaler indvies ved en gudstjeneste. Det bliver en festdag med rundvisning, pølser og sodavand. At Fredenskirken ønsker mere end mursten ses i kirkebladet fra sommeren Her udtrykkes håbet om, at de nye sten må danne ramme om levende stene, for ellers er selv det smukkeste murværk kun for døde og unyttige sager at regne, som der står. Ombygninger og udvidelser Det øgede aktivitetsniveau ved kirken medfører også, at der opstår mangel på depoter. Da de bliver bygget i 1986, ændres samtidig det flade tag på sidefløjen til et nyt sadeltag med gitterspær. Desuden bliver ruden i den vestvendte gavl i kirken blændet af, fordi orglet ikke tåler den brændende sol og de store temperaturudsving. 16

5 I 1990 får kirken en ny facade med et nyt indgangsparti, og klokketårnet får sin karakteristiske kobberhat. Dermed er Fredenskirken ikke længere så udsat for at blive kaldt brandstationen med slangetårnet eller Vorherres lille parcelhus. I kuglen under fisken på kobbertaget er placeret et dokument med navnene på menighedsrådets medlemmer og et eksemplar af mønter fra den tid. Den seneste udbygning finder sted i Det sker efter, at kirken har overtaget kirkegården fra Århus kommune og dermed får brug for et kirkegårdskontor og flere kontorlokaler. Den nye tilbygning bliver fint bundet sammen med resten af kirken ved en forbindelsesgang i glas mellem kirkens indgangsparti og kontorerne, kaldet vandrehallen. På den måde kommer kirketårnet til at stå i en indre gård, tårngården. Efterfølgende ændres forpladsen ud mod Rosenvangs Allé, så den føjer sig naturligt efter kirkens nye facade og terrænets lette skrånen. 40 års jubilæum Ved 40 års jubilæet i 2000 står Fredenskirken i det ydre som et kompleks, hvor kirkebygning, sidelokaler og kontorer er bygget sammen på en harmonisk og indbydende måde. På det tidspunkt undergår selve kirkerummet en gennemgribende renovering med ny gulvvarme, granitgulv i stedet for det gamle parketgulv, bredere pulpitur ved orgelet, ny prædikestol i granit og træ, hævet og fremrykket alterparti, lysere farver på vægge og stole og nye lysekroner. Gennem denne renovering ændrer kirkerummet for alvor karakter fra aula til kirke. Kirkens ydre har ændret sig betydeligt siden 1960 og frem til idag. 17