Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Transkript

1 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres af regioner Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Afdrag på HUR-lånet fordeles forholdsmæssigt på kommuner og regioner i forhold til andelen af nettotilskuddet på budgetposterne bus, Flex, jernbane og administration. (løsningsmodel A) Det nuværende lån refinansieres ved udløb i 2010 til et lån med en afdragsperiode på 20 år, såfremt Movia har hjemmel til dette uden, at lånet belaster ejerkredsens låneramme. Hvis dette ikke er tilfældet, søges lånet afdraget over en periode på 10 år. Beslutning: Tiltrådt, idet første indstillingspunkt ændres til: Renteudgifter på HUR-lånet finansieres af regioner, idet regionerne også modtager renteindtægterne af likviditeten. Resume: Der er ikke i Movias hidtidige budgetter taget stilling til finansiering af renter og afdrag på lån. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra regioner, kommuner og Movia har udar- Trafikselskabet Movia Direktionen 1/8

2 bejdet et forslag til fordeling af finansieringen. Der er to konkrete lån, et lån overtaget fra HUR ( HUR-lånet ) og lån til finansiering af rejsekortet ( Rejsekortlånet ). Finansiering af rejsekortlånet er ikke færdigbehandlet i arbejdsgruppen, hvorfor nærværende sag alene omfatter HUR-lånet. Renter på HUR-lånet foreslås finansieret af regionerne, da renteindtægter af likvidbeholdningen tilfalder regionerne. HUR-lånet har ingen tilknytning til den nuværende drift i Movia, og afdrag foreslås derfor fordelt på alle budgetposter. Lånet foreslås afviklet over en maximal afdragsperiode for at minimere effekten i det enkelte budgetår. Den maximale længde af afdragsperioden søges afklaret i Velfærdsministeriet. I det omfang der konstateres positive regnskabsreguleringer vedrørende perioden før 1. januar 2007, foreslås sådanne beløb primært anvendt til tilbagebetaling af HUR-lånet. Sagsfremstilling: Baggrund: Bestyrelsen besluttede på mødet den 6. marts 2008 at lade en arbejdsgruppe bestående af regionale repræsentanter fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, kommunale repræsentanter fra Fredensborg og København Kommune samt repræsentanter fra Movia overveje spørgsmålet om byrdefordelingen for ydelserne på Movias gæld, herunder at afsøge og skitsere forskellige løsningsalternativer. Der er tale om to lån: et lån på 120 mio. kr. optaget af HUR i 2005, som Movia har overtaget pr. 1. januar 2007 (HUR-lånet) og lån til finansiering af investering i rejsekortet (Rejsekortlånet). Rejsekortlånet udgør pt. 130 mio. kr., men vil i de næste par år blive forøget til ca. 500 mio. kr. I Movias budgetter for indgår ikke afdrag på gældsposter. Der er ikke i budgetterne taget stilling til finansiering af afdragene. Renterne på HUR-lånet er i budgetter og årsregnskab 2007 placeret under fællesudgifter og derfor finansieret af regionerne. Spørgsmålet om finansiering af renter og afdrag på lån er flere gange i forbindelse med budgetbehandlinger blevet diskuteret i bestyrelsen, uden at der er fundet en løsning. Dette skyldes ikke mindst, at der i lovgivningen ikke er fundet vejledning til løsning af finansieringsspørgsmålet. Det er derfor parterne bag Movia, der selvstændigt må finde en løsning på problemstillingen. 2/8

3 Efter behandling i arbejdsgruppen har administrationen vurderet, at beslutning om byrdefordelingen for rejsekortlånet har en tæt sammenhæng med spørgsmålet om rutespecifikke udgifter og administrationsudgifter. Denne sag ligger pt. til udtalelse i statsforvaltningen, hvorfor administrationen har fundet det hensigtsmæssigt at udskyde spørgsmålet om finansieringsmodel for rejsekortlånet, til der foreligger en udtalelse fra Statsforvaltningen. Nærværende sagsfremstilling behandler derfor alene HUR-lånet Arbejdsgruppen har overvejet forskellige løsningsmodeller for HUR-lånet, som fremlægges i dette notat, uden at der foreligger en indstilling. Sagens indstilling er derfor foretaget af Movias direktion. Generelt for afdrag af lån gælder at den maximalt tilladte afdragsperiode er 25 år fra tidspunktet for lånoptagelsen. Dog skal stående lån eller lån med en afdragsfri periode afvikles over maximalt 15 år. Dette giver en begrænsning i muligheden for at reducere budgetvirkningen i det enkelte år, hvilket er indarbejdet i løsningsmodellerne. Byrdefordelingsmodeller: HUR-lånet er på 120 mio. kr. og er optaget af HUR i 2005 som et stående lån. Lånet forfalder i Lånet forrentes med en fast rentesats på 3,33%. Den opnåede rente på Movias bankkonto for likvider har i perioden efter optagelsen af lånet været på niveau hermed eller højere. Det betyder, at Movia aktuelt har overskud på lånet, og der er udsigt til, at dette vil fortsætte i en længere periode. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at lånet opretholdes til udløbstidspunktet i 2010, og at den efterfølgende afvikling søges aftalt over en periode af længst mulig varighed. Renteindtægter af likvidbeholdningen er en del af fællesudgifterne, og tilfalder derfor regionerne. Det er derfor forudsat, at renteudgifter på HUR-lånet finansieres af regionerne. De samlede renteindtægter var 15 mio. kr. i Renteudgiften på HUR-lånet var 4 mio. kr. For at søge en afgørelse af byrdefordelingsspørgsmålet i forbindelse med tilbagebetalingen af lånet, blev sagen rejst over for Indenrigs- og sundhedsministeriet i august Af ministeriets svar af 12. september 2006 fremgår følgende: Man kan derfor ikke søge nogen vejledning i loven med hensyn til fordelingen af HURs gæld. Det forekommer dog dermed heller ikke rimeligt at overføre reglerne som regionerne hhv. kommuner ønsker at gøre for den fremtidige fordeling af udgifterne på fordelingen af gælden fra det tidligere system. 3/8

4 Driften af HUR måtte anses som en helhed og derfor synes en forholdsmæssig fordeling af HURs gældsbyrde mellem de fremtidige administrations- og jernbaneudgifter (regionerne) og løbende driftsomkostninger (kommunerne) at være mest naturlig. Der er således ikke megen vejledning i ministeriets svar. Arbejdsgruppen har udarbejdet 3 løsningsmodeller for byrdefordelingen. Alle 3 modeller anvender i et vist omfang den nuværende finansieringsmodel som fordelingsnøgle. A. Forholdsmæssig fordeling af afdrag på bus, Flex, jernbane og administration i forhold til disse posters nettotilskudsbehov i Movias budget. Finansiering af disse poster fordeles som øvrige poster i budgettet. B. Forholdsmæssig fordeling af afdrag på bus, Flex, jernbane og administration i forhold til disse posters nettotilskudsbehov i Movias budget. Finansiering fordeles kun på enheder der geografisk ligger i det tidligere HUR-område. C. Afdrag fordeles med en fastsat procentdel på bus og på administration. Finansiering af disse poster fordeles som øvrige poster i budgettet. For alle 3 modeller er det arbejdsgruppens anbefaling, at fordelingen på kommuner og regioner lægges fast med udgangspunkt i de vedlagte beregninger. Det vil forenkle administrationen af ordningen, hvis der ikke årligt skal foretages en genberegning af fordelingen. Der synes heller ikke at være nogen sammenhæng mellem afdrag af et gammelt lån og fordelingen af Movias driftsudgifter om 10 til 20 år. Der er mulighed for at inddrage reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) i afviklingen af lånet. Aktuelt er der én sag, som kan give en ekstraindtægt vedrørende tidligere år. Det drejer sig om en voldgiftssag, som Movia har rejst mod DSB og Ørestadsselskabet vedrørende passagertællinger. Det er Movias påstand at have et krav om efterregulering for tidligere års undertælling af buspassagerer på omkring 160 mio. kr. Det anbefales dog, at der ikke kalkuleres med en efterregulering af denne størrelse, da byrdefordelingen også skal kunne fungere uden denne eventuelle merindtægt. I stedet kan en eventuel indtægt anvendes til at afkorte afdragsperioden. 4/8

5 A. Forholdsmæssig fordeling af afdrag på bus, Flex, jernbane og administration i forhold til disse posters nettotilskudsbehov i Movias budget. Finansiering af disse poster fordeles som øvrige poster i budgettet. Argumenter for denne model er, at afdragsbyrden fordeles på alle budgetposter, idet der ikke kan peges på en rigtig fordeling, jf også brevet fra Indenrigs- og sundhedsministeriet. Desuden eksisterer de 5 enheder bag HUR ikke længere, og som konsekvens af kommunalreformen er alle aktiver og passiver overdraget til Movia. Der er således ikke nogen relevante referencer bagud i systemet. Det er hele HURs økonomi på busområdet der er overført til Movia, herunder også en væsentlig kassebeholdning. Der synes således ikke at være argumenter for at lave en særlig finansieringsordning for en delmængde af økonomien. Endvidere er fordelingen i model A enkel at administrere, idet der ikke skal laves særskilte fordelingsnøgler, men udelukkende fordeles som budgettet i øvrigt. Model A giver følgende fordeling: Tabel 1. Fordeling af finansiering HUR-lån model A Nettotilskud fordeling Region H Region S Kommuner BUS, kommuner 57% 100% BUS, regioner 6% 47% 53% FLEX 7% 100% JERNBANE 13% 49% 51% ADMINISTRATION 17% 78% 22% TOTAL 100% Beløb pr. kommune/region er illustreret i bilag. 5/8

6 B. Forholdsmæssig fordeling af afdrag på bus, FLEX, jernbane og administration i forhold til disse posters nettotilskudsbehov i Movias budget. Finansiering fordeles kun på enheder, der geografisk ligger i det tidligere HUR. Argumenter for denne fordeling er, at finansieringen fordeles på alle budgetposter, idet der ikke kan peges på en rigtig fordeling. Endvidere kan argumenteres for, at gælden vedrører det geografiske HUR-område, og at områder uden for dette område, som ikke har været en del af HUR, heller ikke skal være med til at finansiere gældsafviklingen. Imod dette taler dog, at kommunerne i HURområdet heller ikke har været en del af HURs busdrift, idet driften i HUR blev finansieret af amterne. Et eventuelt sparet tilskud til HURs busdrift i amterne i 2005 har ikke påvirket kommunerne (med undtagelse af Frederiksberg og Københavns Kommune). HURområdets borgere har dog nydt fordel af et øget serviceniveau. Model A og B giver samme fordeling mellem regioner og kommuner, men en ændret fordeling indbyrdes regioner imellem og kommuner imellem. Model B giver følgende fordeling: Tabel 2. Fordeling af finansiering HUR-lån model B Nettotilskud fordeling Region H Region S Kommuner BUS, kommuner 57% 100% BUS, regioner 6% 84% 16% FLEX 7% 100% JERNBANE 13% 84% 16% ADMINISTRATION 17% 84% 16% TOTAL 100% Beløb pr. kommune/region er illustreret i bilag. 6/8

7 C. Afdrag fordeles med en fastsat procentdel på bus og på administration. Finansiering af disse poster fordeles som øvrige poster i budgettet. Argumenter for denne fordeling er, at finansieringen fordeles på en mere simpel måde, idet der ikke kan peges på en rigtig fordeling. I denne model kan der justeres på procentfordelingen for at opnå et ønsket resultat. Som eksempel illustreres beregningen med 71 % på bus og 29 % på administration. Med denne vægt bliver effekten for kommuner og regioner samlet som i model A og B, men fordeling kommuner imellem og regioner imellem bliver anderledes. Model C giver følgende fordeling: Tabel 3. Fordeling af finansiering HUR-lån model C Nettotilskud fordeling Region H Region S Kommuner BUS, kommuner 64% 100% BUS, regioner 7% 47% 53% FLEX 0% JERNBANE 0% ADMINISTRATION 29% 78% 22% TOTAL 100% Beløb pr. kommune/region er illustreret i bilag. Den samlede økonomiske konsekvens af de tre fordelingsmodeller for kommuner og regioner er illustreret i tabel 1. Beregningen er illustreret med fordeling af 120 mio. kr. Den årlige budgetvirkning vil være afhængig af den valgte afdragsprofil på lånet. Tabel 4. Fordeling af finansiering af HUR-lån model A, B og C Model A Model B Model C (mio.kr.) (%) (mio.kr.) (%) (mio.kr.) (%) Region H 27 62% 36 84% 31 72% Region S 16 38% 7 16% 12 28% Regioner i alt 43 36% 43 36% 43 36% Kommuner 77 64% 77 64% 77 64% Total % % % 7/8

8 Optagelse af lån: Arbejdsgruppen anbefaler, at der søges en gældsafvikling over så lang en periode som muligt. Muligheden for at refinansiere lånet med et nyt lån med en afdragsperiode på eksempelvis 20 år bør undersøges. På denne måde reduceres effekten i de enkelte efterfølgende budgetår. Det er ikke på tidspunktet for denne sagsudarbejdelse afklaret, om Movia kan optage et nyt lån, og om optagelse af et nyt lån vil belaste ejerkredsens låneramme. Dette antages at være en forudsætning for at følge denne anbefaling og må efterfølgende afklares. Såfremt der ikke kan optages et nyt lån uden at belaste ejerkredsens låneramme, vil en anden mulighed være at indgå aftale med långiver om afvikling over en periode på 10 år. Hjemmel til dette findes i bekendtgørelse om HURs låntagning 5 stk. 2: Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Det nuværende lån er som nævnt optaget som et 5-årigt stående lån. Det forventes dog at være uproblematisk at forhandle en 10-årig amortisationsaftale med Kommunekredit som er långiveren. På denne måde overholdes lånebekendtgørelsen. Økonomi: Beslutningen vil få effekt på kommunernes/regionernes fremtidige betalinger til Movia. De foreslåede løsningsmodeller med relativt lange afdragsperioder vil dog reducere effekten i det enkelte budgetår. Miljømæssige konsekvenser: Ingen Bilag: 1. Finansiering fordelt på kommuner og regioner, model A, B og C 8/8