Balanceforskydninger

Transkript

1 Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes som balanceforskydninger. Der er en snæver sammenhæng mellem hovedkonto 8 balanceforskydninger og hovedkonto 9 finansiel status. Da hovedkonto 9 ikke budgetteres henvises der til regnskabsbemærkningerne senest vedr. regnskab 2006 for en nærmere beskrivelse af sammenhængene mellem hovedkonto 8 og 9. Der er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7. Det skal bemærkes, at indtægter angives med et negativt fortegn, mens udgifter angives med et positivt fortegn. 1.1 Lovgivning og bindinger Kommunernes balanceforskydninger er reguleret af en lang række love, cirkulærer og bekendtgørelser. I det følgende vil der kort blive refereret til de væsentligste love m.v., som har betydning for de enkelte funktioner under hovedkonto 8. For en uddybning af lovene henvises til selve loven Forskydninger i likvide aktiver A. Lov om kommunernes styrelse, 44 vedrørende placeringen af kommunernes likvide aktiver. B. Bekendtgørelse nr om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 12. december C. Lov om midlertidig binding af kommunernes overskudslikviditet Forskydning i langfristet gæld (optagelse af lån) A. Bekendtgørelse nr om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 12. december B. Den økonomiske aftale mellem KL og staten af 12. juni 2006 om den kommunale økonomi. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1 Overordnede mål At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital.

2 At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. 2.2 Delmål og målopfyldelse. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Hertil kommer de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 7. At sikre en fortsat stram styring af kommunens økonomi og en konsolidering af den finansielle egenkapital. Udviklingen i den finansielle egenkapital i mio. kr.* * : Regnskabstal, 2007: Korrigeret budget, : Budgetforslaget Udviklingen i den finansielle egenkapital er nærmere beskrevet i de generelle bemærkninger til budgettet. At sikre en beholdning af likvide aktiver på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser. Århus Kommune har igennem de senere år haft en gennemsnitslikviditet, der har været positiv over året. 3. Ressourcer 3.1 Tidligere år Udviklingen i udgifter og indtægter på hovedkonto 8 i perioden 2003 til 2007 opsummeres i følgende oversigt: R 2003 R 2004 R 2005 R 2006 KB 2007 Forskydning i likvide aktiver Forskydninger i langfristede tilgodehavender Øvrige balanceforskydninger Nettolåntagning Balanceforskydninger i alt netto (udgifter) De seneste års udvikling i balanceforskydningerne kan beskrives ud fra forskydningerne i de likvide aktiver og i de langfristede fordringer. De øvrige balanceforskydninger indeholder

3 hovedsageligt en række bogholderitekniske posteringer, bl.a. periodisering mellem regnskabsårene, der ikke beskrives nærmere. Forskydninger i likvide aktiver Udviklingen i de likvide aktiver er dels bestemt af budgetterede kassehenlæggelser og kassetræk, dels af en række uforudsete eller ikke planlagte hændelser. Som det fremgår ovenfor har der været både kassehenlæggelser og kasseforbrug i perioden Kasseændringerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i kommunens økonomi (overskud/underskud), men også forskydninger i kassetræk fra det ene år til det andet. I 2007 er der i det korrigeret budget budgetteret med et kasseforbrug på ca mio. kr. Der skal gøres opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem de seneste års udvikling i likviditeten og optagelsen af langfristede lån, idet man styrker eller svækker likviditeten alt efter, hvor meget lånemulighederne udnyttes. Likvide aktiver søges holdt på et niveau, der tilgodeser muligheden for at dække sæsonsvingninger i kommunens udgifter, samt i et rimeligt omfang uforudsete hændelser, og vil i øvrigt være stærkt påvirket af afvigelser mellem budget og regnskab i de enkelte år. Nettolåntagning Der har været låneoptagelser i perioden I 2007 forventes en nettolåneoptagelse på 221 mio. kr., idet Århus Kommune overtager gæld fra Århus Amt. Den samlede langfristede gæld forventes at udgøre ca. 3 mia. kr. ultimo Kommende år De budgetterede finansforskydninger og den budgetterede finansiering for perioden 2007 til 2011 kan opsummeres i følgende oversigt: Forskydning i likvide aktiver Forskydninger i langfristede tilgodehavender Øvrige balanceforskydninger Nettolåntagning Balanceforskydninger i alt netto (udgifter) Forskydninger i likvide aktiver Der er samlet budgetteret med kassehenlæggelser i budgetperioden på i alt 901 mio. kr. Med en kassebeholdning ultimo 2007 på ca mio. kr. - pba. korrigeret budget vil kassebeholdningen ultimo 2011 være på ca. 528 mio. kr. Der sker et væsentligt fald i kassebeholdningen i det korrigerede budget for 2007, hvilket dog ikke forventes at blive realiseret fuldt ud i det endelige regnskab for Der sker erfaringsmæssigt en overvurdering af forbruget i det korrigerede budget på grund af tidsforskydninger af udgifter m.v. Den gennemsnitlige kassebeholdning, målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage er erfaringsmæssigt større end ultimo kassebeholdningen, og dette medfører at kassebeholdningen vil have et højere niveau i hele budgetperioden end det umiddelbart fremgår af kasseændringerne. Hermed opfyldes Indenrigsministeriets regel på dette område.

4 Forskydninger i langfristede tilgodehavender Nettoudgiften vedr. forskydninger i langfristede tilgodehavender kan primært henføres til følgende forhold: Indskud i landsbyggefonden, der består af udlån til fonden til finansiering af almennyttigt boligbyggeri og til særstøtte til boligforeningsafdelinger med særlige vanskeligheder. Der budgetteres med en udgift på 35,4 mio.kr. i 2008, 38,5 mio.kr. i 2009, 36,8 mio. kr. i 2010 og 36,8 mio. kr. i Fra 2007 og frem er indskuddet i landsbyggefonden på 14% af udgifterne mod 7% i I budgetperioden er der ikke budgetteret med særstøtte, da der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til noget behov. Udgiften til betaling af ejendomsskatter for pensionister m.v. omfatter lån til grundskatter vedrørende parcel-, række- og fritidshuse samt tilskrevne renter på konto 7.32 Renter af langfristede tilgodehavender. Der er en mindre stigning i udlånet, som skyldes en forventning om, at flere pensionister vil benytte sig af ordningen, samtidig med at færre indfrier deres lån sfa. færre ejerskifter. Udlånet forrentes pt. med 2,00 % p.a. (halvdelen af diskontoen pr. 1. oktober året før budgetåret), men renterne er ikke fradragsberettigede på selvangivelsen. Øvrige finansforskydninger Der er budgetteret med en mindre nettoindtægt, der er et resultat af udgifter vedr. forøgelse af restancer, forskydninger i aktiver vedr. fonds og legater, indtægter vedr. beboerindskud i ældreboliger og øvrige forskydninger i kortfristet gæld. Nettolåntagning For yderligere at belyse effekten af den budgetterede låntagning i perioden 2007 til 2010 kan følgende oversigt opstilles: B 2007 B 2008 B 2009 B 2010 B 2011 Sum kr., løbende priser - Nettolån til det skattefinansierede område Nettolån til ældreboliger *) Nettolån til "hvile i sig selv" virksomhederne Nettolåntagning i alt ####### *) Afdrag på lån til ældreboliger konteres på hovedkonto 8. Optagelse af lån (netto) er således opgjort inklusiv afdrag på lån til ældreboliger. I nøgletallene indgår afdrag vedr. ældreboliger ikke under ændring af den langfristede gæld. En positiv nettolåntagning er et udtryk for, at der netto afdrages på lån, og modsat er en negativ nettolåntagning udtryk for en nettolåneforøgelse. Kommunens nettolåntagning, jvf. ovenstående oversigt, består af nettolån til det skattefinansierede område, nettolån til ældreboliger samt afdrag fra hvile i sig selv områderne. Set i forhold til kommunens skattefinansierede gæld og den finansielle egenkapital, er det udviklingen i nettolån til det skattefinansierede område, der er relevant. Der budgetteres med en nettolånoptagelse på 1,2 mia. kr. på det skattefinansierede område i perioden. Nettolåntagningen vedrørende ældreboliger udgør en forøget låntagning på 320 mio. kr. i perioden. Afdragene vedrørende hvile-i-sig-selv virksomhederne udgør i alt 224 mio. kr. i perioden. Set over hele perioden budgetteres med en samlet nettolåntagning på 1,2 mia. kr. Denne store nettolåntagning skyldes at lånemulighederne på det takstfinansierede område udnyttes uden at der er et tilsvarende lånebehov på området. Det er forudsat, at der ikke er begrænsninger på lånemulighderne, som har været gældende i årene 2006 og 2007.

5 Udgangspunktet for låntagningen på det skattefinansierede område i perioden er dermed lån for 1 mia. kr. Det vil i den forbindelse løbende blive vurderet, om der konkret er behov for denne lånoptagelse, eller om det er økonomisk fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen. Vurderingen vil blive foretaget under hensyn til, at kommunen skal overholde IM s kassekreditregel, hvor gennemsnitslikviditeten over året skal være over 0.