Særlige arbejdsbeskrivelser. mønbroen. Entreprise E1 Hovedistandsættelse af overside, marts 2012

Transkript

1 Særlige arbejdsbeskrivelser mønbroen Entreprise E1 Hovedistandsættelse af overside, marts 2012

2 Vejdirektoratet Mønbroen Entreprise E1 Hovedistandsættelse af overside, Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) Marts 2012 Ref GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx Version 2 Dato Udarbejdet af CVP Kontrolleret af TKJ/CER Godkendt af MDLM Rambøll Danmark A/S Hannemanns Allè 53 DK-2300 København S. Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 0 STYRING OG SAMARBEJDE ARBEJDSPLAN M.V KONTROL DOKUMENTATION KVALITETS- OG MILJØLEDELSE STYRING AF SIKKERHED OG SUNDHED I ARBEJDSOMRÅDERNE TRAFIKSIKKERHED OG -AFVIKLING STYRING AF FORHOLD TIL MYNDIGHEDER, HERUNDER LEDNINGSEJERE 13 1 ARBEJDSPLADS SITUATIONEN VED ARBEJDETS START OG UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE AFSÆTNING ARBEJDSOMRÅDE, ARBEJDSPLADS OG ADGANGSVEJE FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER LEDNINGER LABORATORIEFACILITETER MILJØFORHOLD VINTERFORANSTALTNINGER SÆRLIGE FORHOLD 35 3 AFVANDING ALMENT MATERIALER UDFØRELSE KONTROL 37 5 STILLADS OG FORM ALMENT MATERIALER UDFØRELSE 40 6 SLAP ARMERING ALMENT MATERIALER UDFØRELSE KONTROL 45 8A BETON - INSITU 46 8A.1 ALMENT 46 8A.2 MATERIALER 46 8A.3 UDFØRELSE 46 8A.4 KONTROL 48 9 BROAUTOVÆRN OG RÆKVÆRKER ALMENT MATERIALER GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx I/81

4 9.3 UDFØRELSE KONTROL FUGTISOLERING TYND ISOLATION BROBELÆGNINGER ALMENT KUNSTSTOFBELÆGNING KØREBANEAFMÆRKNING ANDRE ARBEJDER VEJBELÆGNINGER FUGEKONSTRUKTIONER KATODISK BESKYTTELSE OG KORROSIONSMONITERING OPBRYDNINGSARBEJDER NEDBRYDNINGS-, BEHUGNINGS- OG AFRENSNINGSARBEJDER VINTERFORANSTALTNINGER GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx II/81

5 BILAG TIL SAB: 0-1 Oversigt med standarder, normer, vejregler, vejledninger mv., der er henvist til i AAB Styring og Samarbejde Anlæg og SAB afsnit Arbejdspladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), marts Ansøgning om rådighed over vejareal 0-5 Ansøgning Søfartsstyrelsen 0-6 Principiel skilteplan 1-1 Logbog for trafikafmærkning 1-2 Telefon og adresseliste 1-3 Udbudstidsplan 1-4 Uheldsskema 5-1 Skema E til "Tilsynshåndbog for Broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt" 6-1 Generalnote GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx III/81

6 SAB-0, Styring og samarbejde 0 STYRING OG SAMARBEJDE Særlig Arbejdsbeskrivelse for Styring og samarbejde er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Styring og samarbejde af februar Nummereringen i dette afsnit følger underpunkterne i AAB, dog er der tilføjet "0" til afsnitsnummereringen. 0.2 PROJEKTGENNEMGANG I løbet af entreprisens opstart afholdes følgende projektmøder. Opstartsmøde, entreprise Inden igangsætning af entreprisen indkaldes entreprenøren til opstartsmøde og projektgennemgang. Opstartsmødet omfatter bl.a. gennemgang af arbejdsplatform, miljøforhold og arbejdsmetoder. Opstartsmøde, trafikomlægning Bygherren indkalder snarest efter entreprisens overdragelse til opstartsmøde om trafikomlægning. På mødet skal bl.a. gennemgås entreprenørens beredskab i forbindelse med trafikomlægningen, herunder beredskab og nødprocedure for lysreguleringen. Stilladsmøde Senest 2 uger efter entreprisens overdragelse skal entreprenøren indkalde og afholde stilladsmøde med deltagelse af bygherrens stilladstilsyn, den af bygherren udpegede stilladsevaluator og entreprenørens stilladskoordinator. Jf. "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt", 2. udgave, december Desuden bør entreprenørens stilladsleverandør, stilladsberegner/-rådgiver deltage i mødet. På mødet planlægges stilladsarbejdet iht. ovennævnte Tilsynshåndbog, jf. SAB-5 Stillads og Form. Ledningsmøde Bygherren indkalder snarest efter entreprisens overdragelse til møde ang. forholdsregler vedr. lavspændingsledninger der forsyner farvandsbelysningen, med deltagelse af bygherrens huselektriker. På mødes skal detaljer vedrørende det blivende installationsskab i gennemsejlingsfaget og kabelføring til farvandsbelysningen afklares. Forberedende møder for fugtisolerings- og brobelægningsarbejder Der henvises til Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 1/81

7 SAB-0, Styring og samarbejde For alle møder gælder følgende: I projektgennemgangen deltager projekterende og entreprenør/underentreprenør med nøglepersoner, samt evt. bygherre. Projektgennemgangen er en detaljeret gennemgang af projektet med henblik på at sikre en fælles forståelse for kontraktens bestemmelser og rammerne for udførelsen. Parterne skal i forbindelse med projektgennemgangen identificere (kortlægge) særlige forhold, der kan have betydning for arbejdets gennemførelse i henhold til kontraktens bestemmelser, herunder forhold vedrørende tidsplan, den tekniske kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og afvikling samt myndighedsbehandling. Entreprenøren skal redegøre for, hvorledes det sikres, at aftaler og informationer, der foreligger som resultat af projektgennemgangen, formidles og implementeres i entreprenørens organisation. Dette skal indarbejdes som en del af den udarbejdede drejebog, se afsnit Resultatet af kortlægningen skal gennemgås med henblik på i fællesskab at beslutte foranstaltninger, der kan imødegå de registrerede forhold. Nøglepersoner forudsættes forinden projektgennemgangen af have erhvervet sig godt kendskab til projektet. 0.3 ARBEJDSPLAN M.V Generelt Entreprenøren skal inden igangsættelse af arbejder på byggepladen, levere en oversigtlig arbejdsplan en drejebog - for arbejdets udførelse der præciserer hvorledes arbejdet tænkes gennemført bl.a. involvering af underentreprenører og tilsyn og kontrol af disses arbejder, løbende kommunikation, beredskab i forbindelse med forsinkelser herunder underkendelser af afleverede arbejder. Drejebogen skal ydermere være fremlagt tilsynet og revideret med hensyn til tilsynets kommentarer inden arbejder på byggepladsen igangsættes. Færdselsregulerende foranstaltninger (SAB afsnit 1.4) samt prøvestøbning (SAB afsnit 8) skal også medtages i drejebogen. Drejebogen skal løbende opdateres med henblik på at være så ajourført som muligt. Udover det i AAB anførte skal arbejdsplanen indeholde oplysninger om: tidspunkter for anmeldelser til myndigheder hvornår myndighedsgodkendelser skal foreligge hvornår trafik omlægges hvornår de enkelte entreprenører/underentreprenører arbejder på pladsen GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 2/81

8 SAB-0, Styring og samarbejde hvorledes og i hvilket omfang entreprenøren planlægger at føre tilsyn med arbejder, udført at underentreprenører. Tilsynet kan løbende pålægge entreprenøren at føre tilsyn med underentreprenørers arbejde, uagtet hvad der måtte fremgå af den reviderede arbejdsplan. hvornår der udføres arbejder, som medfører særlig fare oplysninger om den forventede indsats af materiel og mandskab (antal, kategori, krav til kompetence mv.) foranstaltninger af hensyn til miljø og arbejdsmiljø og trafiksikkerhed og -afvikling oversigt over månedlige udbetalingers forventede størrelse hvordan entreprenøren vil sikre overholdelse ad de i SB ad 2, stk. 3 beskrevne krav til løbende, månedlig komplet opfølgning på teknisk og økonomisk fremdrift for foregående måned, inkl. alle leverancer fra evt. underentreprenører og leverandører. Opfølgningen inkluderer en opfølgning på fremdrift i forhold til den gældende tidsplan, samt en budgetmæssig status. Det nærmere indhold i statusrapporteringen vil blive meddelt entreprenøren i forbindelse med overdragelse af entreprisen tidspunkter for skifteholdsarbejde, weekendarbejde mv. planlægnings-, produktions-, lager- og leveringsaktiviteter hos leverandør af hhv. kunststofbelægning og dilatationsfuger omfang af mulige vejrligsforanstaltninger Udover de i SB 2 stk. 3 nævnte tidsfrister skal entreprenøren i arbejdsplanen tage hensyn til bl.a.: at der skal indregnes antal vejrligsdage, jf. SB 24 stk. 1 afs. 4 at personalet i stærk blæst ikke må opholde sig på eftersynsvogne eller stilladser, afhængigt af individuelle stormkriterier det i SAB, afsnit 1 anførte vedrørende arbejdsplads og adgangsveje, færdsels-regulerende foranstaltninger, ledninger og kabler samt særlige forhold det i SAB, afsnit 0.6 anførte vedrørende kvalitetssikring og miljøledelse, beredskabsplan, arbejdsprocedurer vedrørende miljø samt plan for sikkerhed og sundhed. at der skal indregnes 10 arbejdsdage til tilsynets gennemgang og kommentering af det samlede stilladsprojekt. at entreprenøren skal kunne nå at varsle trafikomlægninger 1 uge i forvejen at der skal indregnes de nødvendige dage til trafikomlægning mellem hver etape at der skal indregnes i alt 10 arbejdsdage til udførelse af evt. tillægsarbejder beliggende på den for arbejdets udførelse kritiske vej at der skal indregnes tid til udførelse af evt. mindre ekstraarbejder, der ikke er beliggende på den for arbejdets udførelse kritiske vej at de i SAB afsnit 14 nærmere præciserede forudsætninger vedrørende broarbejdernes gennemførelse i vinterperioden fra 1. november til 31. marts følges, GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 3/81

9 SAB-0, Styring og samarbejde at der normalt ikke må arbejdes på søn- og helligdage og kun undtagelsesvis på lørdage (hvilket i hvert enkelt tilfælde vil kræve accept fra kommune og Driftsafdeling Næstved), Entreprenøren skal revidere arbejdsplanen, når det faktiske stade af arbejdet på væsentlige punkter afviger fra den gældende arbejdsplan. 0.4 KONTROL Entreprenørens egenkontrol Entreprenørens kontrol omfatter sikring af, at krævet kontrol og dokumentation finder sted hos leverandøren og eventuelle underentreprenører med tilfredsstillende resultat. Såfremt der inden for et kontrolafsnit konstateres fejl og mangler, betragtes det pågældende arbejde eller den pågældende leverance hørende til kontrolafsnittet for ikke accepteret. Det gælder at manglende bemanding af byggepladsen mandag til fredag inden for normal arbejdstid, med mindre arbejdsprocessen berettiger det modsatte, også er en mangel og derfor ikke accepteres. Hvis det aftales med tilsynet på forhånd at arbejdspladen på en hverdag ikke er bemandet, er dette ikke en mangel. Til anvendelse ved planlægning og styring af egenkontroller og den tilhørende dokumentation skal entreprenøren udarbejde kontrolplaner og skemaer, jf. SAB afsnit For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren mindst 5 arbejdsdage, inden prøveudtagning/prøvning skal finde sted Bygherrens egenkontrol Såfremt bygherrens stikprøvekontrol viser, at det fastlagte kvalitetsniveau ikke er overholdt, er entreprenøren forpligtet til at udbedre de pågældende forhold. Udbedringen af fejl eller mangler skal ske i henhold til retningslinjer, der aftales med bygherren Afhjælpning af fejl og mangler Udbedring af fejl og mangler samt forebyggelse af gentagelser skal ske i henhold til retningslinjer aftalt med tilsynet. 0.5 DOKUMENTATION Arbejdstegninger skal udleveres til bygherren i 2 eksemplarer. Ved entreprisens afslutning skal entreprenøren til tilsynet aflevere dokumentation i 2 kopier omfattende det i AAB anførte samt: GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 4/81

10 SAB-0, Styring og samarbejde Logbog for trafikregulerende foranstaltninger, jf. SAB Bilag 1-1. Retningslinjer for drift & vedligehold af elektriske og mekaniske installationer. Retningslinjer for drift & vedligehold af konstruktionsdele, der kræver løbende vedligehold. Retningslinjer for målinger, behandling af måleresultater mv. Logbogen skal være tilgængelig for tilsynet i hele perioden og vil blive gennemgået på byggemøderne. Eventuelle ændringer på tegninger i udbudsmateriale indtegnes med rød farve på tegningstryk og skal være entydige, forståelige og tydelige, så disse kan danne grundlag for bygherrens endelige opdatering af konstruktionens tegninger. Supplerende tegninger, udarbejdet af entreprenøren, udleveres til tilsynet. Supplerende tegninger udarbejdes i digital form og afleveres i Microstation DGN eller Autocad DWG format. Supplerende tegninger nummereres i henhold til bygherrens system for entreprisen og forsynes med fuldstændigt projektnavn og entreprisenummer. Tilsynet oplyser tegningsnummer på anmodning. Entreprenørens kontrol kan eksempelvis dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres og uddybes/specificeres. Aktivitet for udbedring noteres og det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. 0.6 KVALITETS- OG MILJØLEDELSE Alment Kvalitets- og miljøplaner skal være i overensstemmelse med kravene i ISO 9001:2000 og ISO 14001:2004 De pågældende krav er også gældende for underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold. Ingen arbejder må igangsættes, før arbejdsprocedurer, kontrolplaner og kontrolskemaer er accepteret af bygherren. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne 5 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af de krævede dokumenter. Eventuelle ændringer til entreprenørens entreprisespecifikke kvalitetsplan, miljøplan og beredskabsplan, som entreprenøren påtænker at gennemføre i entrepriseforløbet, GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 5/81

11 SAB-0, Styring og samarbejde skal forelægges bygherren til godkendelse senest 10 arbejdsdage før ændringerne effektueres Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan Følgende punkter skal være indeholdt i kvalitets- og miljøplanen: En beskrivelse af entreprenørens kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøpolitik Organisationsdiagram Oversigt med underentreprenører og leverandører med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold Procedurer og arbejdsprocedurer Entreprenøren skal som minimum udarbejde følgende arbejdsprocedurer: Trafiksikkerhed, afmærkning, kontrol, beredskab mv. (jf. afsnit og 1.4) Myndighedsbehandling m.v. (SAB afsnit 0.9) Forebyggelse af støjgener (SAB afsnit 1.7.2) Forebyggelse af vibrationsskader og gener (SAB afsnit 1.7.3) Forebyggelse af støvgener (SAB afsnit 1.7.4) Bekæmpelse af forurening af tilstødende veje (SAB afsnit 1.7.6) Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening (SAB afsnit 1.7.8) Affaldshåndtering og bortskaffelse (SAB afsnit 1.7.9) Stillads og form (AAB Betonbroer, 5.1.2) Etablering af udvendig skærm (SAB afsnit 1.4) Slap armering Svejseprocedure (AAB Betonbroer, 6.3.6) Slap armering Procedure for opbevaring af materialer og produkter samt kontrol m.v. (AAB Betonbroer, 6.4) Støbeprocedure og efterbehandling for nystøbt beton (AAB Betonbroer, 8.3.3, og ) Brorækværker Procedure for understopning (AAB Betonbroer, 9.2.5) Arbejdsprocedurer for udskiftning/montage af fugebånd (SAB 13.2) Svejseprocedurer (WPS) for montagesvejsninger af fugeskinne (SAB 13.2) Arbejdsprocedure for udførelse af kunststofbelægning (SAB 11.8) Arbejdsprocedure for etablering af katodisk beskyttelse (SAB 13.6) Kontrolplaner For arbejder, hvortil foreligger tilsynshåndbøger (jf. skal retningslinjer anført i tilsynshåndbøgerne anvendes. Kontrolplaner for de pågældende arbejder kan da udelades Styring af projektering Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for planlægning, gennemførelse, kontrolaktiviteter, dokumentation, myndighedsbehandling, ændringsbehandling og godkendelse af projekteringsopgaver. Herunder de tidsfrister, som skal overholder i forbindelse med myndighedsbehandling, godkendelse mv GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 6/81

12 SAB-0, Styring og samarbejde Proceduren skal også redegøre for projektering af interimskonstruktioner stilladsprojektet som beskrevet i SAB Styring af dokumenter og registreringer På denne entreprise kan anvendes elektronisk udveksling af dokumenter ( mv.) mellem bygherre og entreprenør. Entreprenøren er forpligtet til at anvende samme system ved styring af dokumenter og registreringer samt elektronisk kommunikation som bygherren. Styring af dokumenter omfatter: Kvalitets- og miljøplanen Dokumenter, der indeholder registreringer og dokumentation for kontrol jf. kravene i udbudsmaterialet Indgående og udgående dokumenter/post/prøver m.v. Registreringer vedr. kvalitet af produkter og ydelser samt registreringer vedrørende miljø- og arbejdsmiljøforhold. Projektdokumenter udarbejdet af entreprenøren (tegninger, beregninger, afmærkningsplaner mv.) Plan for sikkerhed og sundhed Beredskabsplaner Entreprenøren skal redegøre for styring af dokumenter, jf. ovenstående. Der skal udarbejdes en dokumentstyringsplan eller lignende dokument, der for hver dokumenttype redegør for, hvem der udarbejder, kontrollerer og godkender dokumenter, samt til hvem de fordeles. Endvidere skal ethvert dokument som minimum indeholde følgende oplysninger: entreprisenavn, dokumenttitel der beskriver indholdet, versionsnummer, dato samt hvem der har hhv. udarbejdet, kontrolleret og godkendt det pågældende dokument. En ajourført oversigt over gældende entreprisedokumenter skal til stadighed være tilgængelig hos entreprenøren og være tilgængelig for bygherren. Oversigten gennemgås ved hvert byggemøde. På byggemøderne skal drejebogen også være en fast del af dagsordenen Uddannelse og instruktion Entreprenøren skal redegøre for identifikation for behov for samt gennemførelse af uddannelse og træning af personale, der udfører aktiviteter, som kan have indflydelse på den tekniske kvalitet, miljø, arbejdsmiljø samt trafik- og sikkerhedsafvikling. Entreprenøren skal føre en journal over planlagt og afholdt uddannelse og træning for personale tilknyttet entreprisen. Alle medarbejdere skal have gennemgået introduktion til Plan for Sikkerhed og Sundhed GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 7/81

13 SAB-0, Styring og samarbejde Følgende arbejder skal udføres af faguddannede medarbejdere eller medarbejdere med en dokumenteret erfaring inden for det pågældende fag: Kunststofbelægningsarbejder, se afsnit Afmærkning på veje, se SAB afsnit 1.4. Stilladsarbejder, se afsnit 5.1 Montagesvejsning og NDT-kontrol af fugeskinner, se SAB afsnit Laboratorieundersøgelser Entreprenørens ingeniører, opgaveansvarlige, arbejdsledere og medarbejdere, som arbejder med stillads, skal, forinden deres arbejdsfunktioner vedrørende stillads påbegyndes, have gennemført de kurser, der er anført i Tilsynshåndbog for broentrepriser - Forebyggelse af stilladssvigt i gældende udgave. Entreprenøren skal forestå planlægning og gennemførelse af kurser, der jf. tilsynshåndbogen betegnes A, D, E og F. Underviser til kursus A rekvireres via bygherren med et varsel på min. 20 arbejdsdage. Entreprenøren forestår alle udgifter ifm. undervisningen. Alle entreprenørens medarbejdere skal have deltaget i kurset Vejen som arbejdsplads, og have et gyldigt kursusbevis. I særlige tilfælde fx ved enkeltstående og kortvarigt arbejde med specialmaskiner kan der gives dispensation fra krav om kursus. Ansøgning om dispensation skal i god tid inden arbejdets opstart sendes til bygherren, som fastlægger vilkår for dispensationen. På en stationær arbejdsplads, hvor der arbejdes bag en fysisk afspærring (trafikværn) skal der altid være mindst én medarbejder, der har et gyldigt kursusbevis. Medarbejdere uden kursusbevis må ikke deltage i etablering, ændring, vedligehold eller fjernelse af arbejdspladsafmærkningen eller i andet hverv befinde sig uden for trafikværnet. Kursusbevis skal medbringes under arbejdet. Kursus skal være gennemført inden arbejdets påbegyndelse. Entreprenørens arbejdsledelse og øvrige relevante medarbejdere hos entreprenøren skal i fornødent omfang have kendskab til Vejdirektoratets Jobmanager og have deltaget i Vejdirektoratets kursus i indrapportering og jobstyring i Jobmanager. Entreprenøren skal sikre, at medarbejdernes kvalifikationer herunder nødvendigt kendskab til Vejregler mv. løbende vedligeholdes, fx ved fremlæggelse af en kursusplan og dokumentation for, at den følges GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 8/81

14 SAB-0, Styring og samarbejde Entreprenøren skal fremlægge dokumentation i form af ajourførte referencer/cv/kursusbeviser for nøglepersoner jf. ovenstående samt medarbejdere, hvortil der stilles særlige krav til uddannelse/erfaring Styring af underentreprenører og leverandører Entreprenøren skal redegøre for styring af underentreprenører og leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende med væsentlig indflydelse på entreprisens kvalitets- og miljøforhold, herunder hvorledes det sikres, at indkøbte dele og arbejdsydelser er i overensstemmelse med specificerede krav (modtagekontrol). Underentreprenører, leverandører samt eventuelle konsulenter/projekterende skal være omfattet af en kvalitets- og miljøplan eller lignende, der lever op til kravene i udbudsmaterialet. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en oversigt med tilknyttede underentreprenører, leverandører og eventuelle konsulenter/projekterende Styring af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Entreprenøren skal på forlangende redegøre for vedligeholdelse, anvendelse, kalibrering m.v. af inspektions-, prøvnings- og måleudstyr Styring af ændringer Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for styring af ændringer. Proceduren skal redegøre for vurdering af ændringer og deres konsekvenser i relation til kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og økonomi, godkendelse af ændringer samt registrering og kommunikation af ændringer til berørte parter Styring af afvigelser og korrigerende handlinger Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for behandling af konstaterede afvigelser fra specificerede krav. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til afhjælpning af konstaterede afvigelser, herunder kassation, genbearbejdning eller dispensation, orientering til og involvering af bygherren, begrænsning af konsekvenser, sikring mod gentagelser mv. Entreprenøren skal udarbejde og vedligeholde en procedure for forbedringer samt korrigerende og forebyggende handlinger. Proceduren skal redegøre for handlinger, der iværksættes til fjernelse af årsager til potentielle og konstaterede afvigelser. 0.7 STYRING AF SIKKERHED OG SUNDHED I ARBEJDSOMRÅDERNE Alment Entreprenøren skal deltage i samarbejde med bygherren samt andre entreprenører og leverandører om sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne, herunder deltage i koordinerende sikkerhedsmøder og samarbejde om afgrænsning, koordinering og planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 9/81

15 SAB-0, Styring og samarbejde Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om bygherrens pligter (BEK om bygherrens pligter) i gældende udgave samt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af byggepladser mv. i gældende udgave. Bygherren skal orienteres om og have adgang til koordinerende sikkerhedsmøder samt sikkerhedsmøder hos de enkelte entreprenører. Referater af koordinerende sikkerhedsmøder og sikkerhedsmøder hos de enkelte entreprenører skal tilgå sikkerhedskoordinator og bygherre. Referater fra møderne skal tilsendes Bygherren ikke senere end 3 dage efter mødets afholdelse. Alle arbejdsgivere på arbejdspladsen (entreprenøren samt dennes underentreprenører og leverandører) er forpligtede til at orientere sikkerhedskoordinator og bygherre om ulykker og nærved-ulykker samt anmeldelser af ulykker. Entreprenøren skal ved projektets start gennemgå (kortlægge) alle aktiviteter i entreprisen med henblik på en vurdering af særlige risici og problemer i relation til sikkerhed og sundhed. Resultatet af kortlægningen skal forelægges bygherren til kommentering og efterfølgende indarbejdes i plan for sikkerhed og sundhed Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejder i fællesområder Alment Bygherren har udpeget en sikkerhedskoordinator, der varetager sikkerhedskoordineringen under projekteringen. Entreprenøren skal foretage anmeldelse af arbejdet til Arbejdstilsynet Afgrænsning Entreprenøren forestår etablering, vedligeholdelse og fjernelse af følgende: Fælles skurby. Fælles adgangsveje. Fælles foranstaltninger i forbindelse med belysning, vedligehold, renhold, snerydning og ryddelighed for fælles skurby Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Der er i projekteringsfasen udarbejdet en PSS. Lars Jensen (LSJ) fra Rambøll er af bygherren udpeget til tillige at varetage opgaven under udførelsen som koordinator for byggepladsens sikkerhed og sundhed, herunder at opdatere og ajourføre den udarbejdede PSS Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 10/81

16 SAB-0, Styring og samarbejde Sikkerhedskoordinatoren foretager i nødvendigt omfang tilpasning af journalen jf. BEK om bygherrens pligter. Alle arbejdsgivere på byggepladsen er forpligtede til at levere nødvendige bidrag hertil Beredskabsplan Entreprenørens beredskabsplan skal omhandle følgende forhold: Personskade Tingskade Nedfald af materialer og materiel, herunder stilladskonstruktioner og inddækning Udslip af forurenet vand, materiale eller kemikalie til afvanding i Ulvsund eller anden recipient Spild af brændstof og kemikalier Brand Støv Støj Vibrationer Svigt i trafikregulerende foranstaltninger Forhold ifm. stærk vind og stormkørsel Hærværk Beredskabsplanen skal for nedennævnte miljøforhold udarbejde en fortegnelse over, hvem der er udpeget til at handle på entreprenørens vegne, og hvorledes de pågældende til enhver tid kan kontaktes i tilfælde af klager over: Støj Støv Forurening af Ulvsund Beredskabsplanen skal ligeledes indeholde en fortegnelse over ansvarlige for flg. Samt angive, hvorledes de pågældende kan kontaktes: Nødsituation generelt, herunder trafikuheld Ajourføring af arbejdsprocedurer for miljømæssige forhold Myndighedskontakt og opfølgning Fejl og mangler ved trafikforanstaltninger GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 11/81

17 SAB-0, Styring og samarbejde 0.8 TRAFIKSIKKERHED OG -AFVIKLING Arbejder ved eller på veje Alment Ved arbejder på broens trafikarealer er Vejdirektoratets Driftsafdeling Næstved (DRI- VDN) vejmyndighed. Entreprenøren skal indhente rådighedstilladelse ved Vejdirektoratets Driftsafdeling Næstved i god tid før arbejdets start. Sagsbehandlingstiden kan være op til 10 arbejdsdage For al rådighed over vejareal kræves en godkendt rådighedstilladelse udstedt af den relevante vejmyndighed, i dette tilfælde Driftsafdeling Næstved. Entreprenøren skal således søge om rådighedstilladelse via skema, se SAB-bilag 0-3. Ansøgningen fremsendes digitalt til vejmyndigheden. Driftsafdeling Næstved varetager den videre kommunikation til Vordingborg Kommune, politiet med flere. Sagsbehandlingstiden kan være op til 10 arbejdsdage. Rådighedstilladelsen med vilkår fremsendes til entreprenøren, som har ansøgt med kopi til driftsherren/bygherren For entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med vejarbejder på statsveje, henvises til uddannelseskrav i Afmærkning af vejarbejder på statsveje, instruks og tegninger, Vejdirektoratet, i gældende udgave. Entreprenøren er forpligtet til at underrette Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (TIC), tlf før etablering, fjernelse og ændringer af afmærkning, omlægninger af trafik mv Afmærkningsplaner Principiel plan for trafikregulering er vist i SAB bilag 0-6. Entreprenøren skal udarbejde detailplaner baseret på denne, jf. afsnit 1.4. Etapeopdeling på tværs af broen er vist på tegning -71. Entreprenøren skal regne med mindst en uge for tilsynets og bygherrens kommentering af afmærkningsplaner. Entreprenøren skal i sin planlægning endvidere indregne tid til vejmyndighedens godkendelse af afmærkningsplaner GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 12/81

18 SAB-0, Styring og samarbejde 0.9 STYRING AF FORHOLD TIL MYNDIGHEDER, HERUNDER LEDNINGSEJERE Alment Bygherren har kontaktet de nødvendige myndigheder for afklaring af vilkår og rammer for arbejdets gennemførelse, og dette er indarbejdet i projektmaterialet. Tilladelser og godkendelser af betydning for entreprisens gennemførelse er som følger: Udledningstilladelse fra Vordingborg kommune jf. SAB Rådighedstilladelse og endelig godkendelse af de trafikregulerende foranstaltninger Det påhviler entreprenøren at indhente alle nødvendige tilladelser i forbindelse med råden over vejarealet. Entreprenøren skal i sin planlægning påregne 5 arbejdsdage til bygherrens gennemgang af de krævede dokumenter. Entreprenøren forestår anmeldelse af arbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter. Vedr. affaldshåndtering i Vordingborg Kommune henvises til erhvervsregulativer som finde på følgende hjemmeside: Entreprenøren skal i forbindelse med byggemøder redegøre for planlagt og igangværende myndighedsbehandling Forhold til ledningsejere Bygherren har forud for entreprisens start kontaktet de nødvendige ledningsejere for at afklare de overordnede principper for ledningsarbejdets udførelse og grænseflader med øvrige arbejder. Det er aftalt med ledningsejerne, at omlægningen af ledninger til den midlertidige placering under bropladen skal ske inden før 15. maj SEAS-NVE entreprenøren som står for nedtagning af højspændingskabler i den vestlige side tillades adgang til arbejdsområdet efter nærmere aftale med tilsyn og byggeledelse. Denne adgang skal ske i forbindelse med nedtagning af højspændingskabler forår/sommer Entreprenøren skal drage omsorg for, at brønde og afløbsledninger mv. ikke tilstoppes under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle materialeaflejringer skal fjernes omhyggeligt ved midler og metoder, der kan godkendes af Bygherren GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 13/81

19 SAB-0, Styring og samarbejde Udledningstilladelse Bygherren har indhentet en forhåndsgodkendelse til udledningstilladelse. Entreprenøren skal inden arbejdet igangsættes søge den endelige udledningstilladelse fra Vordingborg Kommune. Til brug for denne skal kommunen have følgende oplysninger: Angivelse af data for materiel, der udleder vand. (Udledning pr. tidsenhed ved drift). Beskrivelse af estimeret udledte vandmængder. Beskrivelse af renseforanstaltning (ud fra et krav om at partikler filtreres fra bedst muligt uden at skabe forstoppelse). Normal daglig arbejdstid. Der skal påregnes afsat mindst 3 uger til kommunens udarbejdelse af udledningstilladelsen efter modtagelse af oplysninger Forhold ifm. havne og naboer Vordingborg Kommune vil lægge information om entreprisen på deres hjemmeside. Informationen skal indeholde entreprenørens kontaktperson med navn og telefonnummer. Bygherren kontakter kommunen, når der er valgt entreprenør og tidspunkt for opstart er fastlagt med henblik på udarbejdelse af information. Entreprenøren skal lade udføre, levere, opstille og vedligeholde to orienteringstavler med tekst til opstilling, én ved hver ende af broen efter nærmere aftale med vejmyndigheden, se i øvrigt afsnit Forhold ifm. skibstrafik Bygherren har forud for entreprisens start kontaktet Søfartsstyrelsen omkring de nødvendige sikkerhedsmæssige godkendelser for at udføre arbejder der forstyrrer/begrænser skibstrafikken på Ulvsund. Sagsbehandlingstiden hos Farvandsvæsenet er mindst 6 uger. Dertil kommer, at Farvandsvæsenet skal underrettes om de specifikke restriktioner mindst 4 uger inden de iværksættes således, at de kan indgå i Efterretninger for Søfarende. Indberetning til Farvandsvæsenet skal foregå til [email protected], og indeholde angivelse af perioder hvor negativ lift benyttes til etablering/nedtagning af tæt skærm. De generelle regler for sikkerhedsmæssige godkendelser omkring entreprenørarbejder til søs kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 14/81

20 SAB-1, Arbejdsplads 1 ARBEJDSPLADS Særlig Arbejdsbeskrivelse for Arbejdsplads er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Arbejdsplads af november Nummereringen i dette afsnit følger underpunkterne i AAB, dog er der tilføjet 1 til afsnitsnummereringen. 1.1 SITUATIONEN VED ARBEJDETS START OG UNDER ARBEJDETS UDFØRELSE Der er ingen igangværende arbejder på Mønbroen. Der kan eventuelt i entrepriseperioden blive udført visse løbende drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Der vil under entrepriseperioden blive udført forskellige eftersyn af konstruktionsdele, og det betyder, at eftersynsingeniører i perioder vil være til stede på broen. I den forbindelse skal eftersynsingeniørerne have adgang til arbejdsområdet. Området omkring Mønbroen er klassificeret som EU-habitatsområde / Natura 2000 område. Entreprisen forudsættes ikke at berøre de af fredningen omfattede områder. Ved arbejder mod det naturfølsomme område skal der skærmes af for at undgå forurening af området. Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er hegn eller fortidsminder. Bygherren har ikke kendskab til, at der inden for arbejdsområdet er forurenede arealer. Arbejdskørsel på eksisterende og nye belægninger må kun ske efter de bestemmelser (vægtbegrænsninger), der er gældende for offentlige veje. Bemærk i den forbindelse vægtbegrænsninger på arbejdsområdet beskrevet i SAB Entreprenøren skal undgå alle former for skader på eksisterende kørebaner og adgangsveje. Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med tilsyn og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. Dette gælder for arealer som ikke brydes op i forbindelse med entreprisen. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse i marken fremgår af de i SB 2, stk. 2 anførte tegninger suppleret med følgende oplysninger: Ved nordøstlig broende forefindes en midlertidig arbejdsplatform af træ på skråning. Denne platform er Vejdirektoratets, overtaget fra tidligere entre GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 15/81

21 SAB-1, Arbejdsplads prise på strømpiller i Platformen kan benyttes af entreprenøren fra entrepriseoverdragelse og kan benyttes til arbejdsområde. Eksisterende forhold: Konstruktioner: Broen er opført i år Broens længde er ca. 750 m og broens bredde er ca. 10 m målt mellem inderside kantbjælker. Kørebanearealets bredde er 6 m. Tværsnit af brodæk i tilslutningsfag er traditionel betonplade med udkragede vinger for fortov/cykelsti. Tykkelse af brodæk er ca. 260 mm under kørebane og 150 mm i udkragede vinger. Gennemsejlingsfagets længde er ca. 125 m. Brodækket bæres her af et risteværk af stålbjælker med kompositvirkning til stålpladen. Tværbjælker i stål fører brodækkets last ud til hængestag, som igen fører den til stålbuen. Tilslutningsfagenes længde varierer fra ca. 50 m til ca. 64 m. Der er i alt 5 tilslutningsfag på hver side af gennemsejlingsfaget. Hvert tilslutningsfag er afgrænset af dilatationsfuge i hver ende. Ved hver broende afsluttes der med et landfæstefag med længden 24 m. For såvel tilslutningsfag som landfæstefag bæres brodækket af en række betontværbjælker med indbyrdes afstand 4,25 m. Tværbjælkerne bæres igen af en række rektangulære betonsøjler som afleverer lasten til betonbuen for tilslutningsfagenes vedkommende og til landfæstet. Betonbuer og stålbue understøttes af i alt 12 betonpiller. Brodæk: Fra tidligere tekniske særeftersyn udført på broen er der registeret følgende tilstand: Brodæk generelt. Eksisterende fugtisolering utæt specielt i dybdelinjer. Følgeskader på betonplade som følge af kloridindtrængning og frostskader, herunder kraftig revnedannelse lokalt. Afvandingssystemet er defekt. Belægninger: Belægningen på kørebanearealet er omkring 110 mm tyk og er generelt opbygget af følgende lag (regnet nedefra): Ca. 10 mm pulverasfalt. Ca. 10 mm mastiks fugtisolering mm pulverasfalt. 70 mm støbeasfalt med nedtromlede skærver. Betonkantsten er sat i drænbeton ovenpå mastiks fugtisoleringen GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 16/81

22 SAB-1, Arbejdsplads På fortovsarealer er der tilsvarende en belægning på ca. 60 mm bestående af 10 mm pulverasfalt, 10 mm mastiks fugtisolering, 10 mm pulverasfalt og 30 mm støbeasfalt. Diverse konstruktionsdele: Eksisterende dilatationsfuger er udført som gummifugebånd klemt mellem en stålplade boltet på vinkelprofiler i stål som er indstøbt i betonkanterne. Eksisterende rækværk består af stålbalustre indstøbt i kantbjælke. Stålhåndliste og udfyldningsstænger i stål. Den oprindelige udkragede betonhylde udvendig på vestlig kantbjælke er fjernet i forbindelse med tidligere renovering. For eksisterende afvandingssystem se afsnit 3.1. I gennemsejlingsfaget er der ophængt 3 eftersynsvogne som kører på en stålskinne i hele fagets længde. Eftersynsvognene er inddækket med tætmasket net for at undgå at falke laver rede her. Der findes en ynglekasse for falke ophængt i et af tilslutningsfagene umiddelbart under brodækket. Ynglekassen er forseglet. Ledninger: På broens østlige facade er der en udkraget betonhylde udvendig på kantbjælken, som bærer stålrør med trækrør for ledninger. På gennemsejlingsfaget er stålrøret oplagt på stålhylde, som er monteret udvendigt på hængestag og stålbue. Herudover er der monteret et installationsskab på siden af et hængestag i gennemsejlingsfaget, der forsyner både den eksisterende vejbelysning, belysning af stålbue samt farvandsbelysning med strøm. På broens vestlige facade er der monteret stålbæringer med 50 kv højspændingskabel. Ved landfæsterne fortsætter disse. Se i øvrigt afsnit 1.5. Overført passage: Trafikken på den overførte vej er fordelt på 1 vognbane i hver retning. Den skiltede hastighed er 80 km/t. Underført passage: Underført passage er Ulvsund. Den frie gennemsejlingsbredde er ca. 80 m GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 17/81

23 SAB-1, Arbejdsplads 1.2 AFSÆTNING Bygherrens afsætning Bygherren foretager ingen afsætninger, idet den nødvendige hovedafsætning er givet ved de eksisterende anlæg. Eventuelle nivellementsbolte, som det viser sig nødvendigt at fjerne i forbindelse med arbejderne, skal erstattes med nye. Tilsynet skal altid underrettes herom. Nivellement før demontering og efter retablering udføres af bygherren Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal på følgende tidspunkter udføre opmåling og nivellement og om nødvendigt efter aftale med bygherren korrigere nye koter og belægningstykkelser: Inden opbrydning af eksisterende brobelægninger på overside brodæk, herunder registrering og opmåling af eksisterende afmærkning på broen. Efter frilægning af konstruktionsbeton på overside brodæk. Efter reparation af konstruktionsbeton og etablering af profileringsbeton på overside brodæk. Ved tilslutninger ved broender når entreprisen er afsluttet. Følgende tæthed af nivellement skal påregnes: I længderetningen: Pr. 5 m samt ved alle dilatationsfuger og afløbsskåle. På vej uden for bro, ved broender i længderetningen pr. 1 m til belægningsudskiftningsgrænsen. Mellem denne grænse og entreprisegrænser, dog min 100 m, på vej skal tætheden mindst være pr. 5 m. I tværretningen: Langs knæk- og kantlinjer samt ved etapegrænser. Overside af kantbjælker skal tillige nivelleres. Dog nivelleres pr. 1 m i tværretningen i de områder udenfor broen, hvor belægningen reguleres. Uden for broen nivelleres i vognbane- og kantlinjer. Nivellementspunkter skal placeres således, at disse er sammenfaldende ved alle nivellementer. Inden opbrydning af belægninger skal eksisterende afstribning på kørebane registreres. 1.3 ARBEJDSOMRÅDE, ARBEJDSPLADS OG ADGANGSVEJE Arbejdsområder Som arbejdsområder kan benyttes: De arealer på overside brodæk, der ligger indenfor de trafikregulerende foranstaltninger, svarende til de enkelte etaper. Der kan påregnes at kunne råde over ca. 25 m i forlængelse af broen på dæmningerne i de enkelte etapeender GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 18/81

24 SAB-1, Arbejdsplads Platform i træ etableret ved nordøstlig broende. Etapeopdelingen af arbejdsområder fremgår af projekttegningerne. Overtagelsestidspunktet for arealerne fremgår af SB Ad 2, stk. 2. Under arbejdets udførelse skal entreprenøren træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at der ikke sker beskadigelse af eller tilsmudsning af brokonstruktioner og/eller elinstallationer samt forhindre nedfald på underført passage Ulvsund. Arbejdet på broen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der aldrig lægges hindringer for vejtrafik forbi arbejdspladsen. Trafikanterne må på ingen måde udsættes for risiko, skade, forurening eller andre ulemper som følge af arbejdets udførelse. Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje udover de af bygherren nævnte/anviste skal straks meddeles bygherren. Sådanne aftaler skal foreligge skriftligt, og det skal fremgå, at de er bygherren uvedkommende. Entreprenørens fremføring af egne rør og kabler må kun føres på tværs af kørebanen såfremt det sker hævet over kørebanen vha. portal og kun efter godkendelse fra bygherren og vejmyndigheden. Fastgørelse af rør og kabler på rækværker o.l. skal godkendes af tilsynet. Arbejdspladsen afskærmes imod de trafikerede arealer med trafikværn påmonteret afskærmning i mindst 1,8 m højde over kørebane, jf. SAB 1.4. Entreprenøren skal inden overtagelse af arbejdsområder beliggende på eller ved statsveje opnå nødvendige rådighedstilladelser fra vejmyndigheden, jf. SAB Styring af forhold til myndigheder, pkt Arbejdsplads Til arbejdsplads kan entreprenøren disponere over arealer inden for arbejdsområdet samt platform jf. pkt Bygherren stiller ikke yderligere arealer til rådighed til arbejdsplads. Entreprenøren skal selv arrangere yderligere arbejdsplads efter aftale med lodsejere. Til kommentering hos bygherren skal entreprenøren umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdspladsen, jf. PSS. Arbejdspladsen må ikke anvendes til overnatning GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 19/81

25 SAB-1, Arbejdsplads Entreprenøren er selv ansvarlig for fremskaffelse af vand og elektricitet til arbejdspladsen. Ved den nordlige broende findes ledningsbrønd med strøm og vandværksvand tilhørende SEAS-NVE. Entreprenøren skal stille fornødne rum til minimum 6 personer - inklusive opvarmning, belysning, rengøring mv. - til rådighed for byggemøder. Entreprenøren skal stille et tilsynskontor til rådighed for tilsynet til minimum to personer herunder to stole, et bord og en reol - inklusiv opvarmning, drift, belysning, rengøring m.v. Dette er benævnt som post "Skur for tilsyn" i tilbudslisten og TAG. Det er op til entreprenøren om ovenstående rum til byggemøder forefindes i tilsynskontoret eller andetsteds; størrelsen af rummet kan dog ikke reduceres. Entreprenøren skal selv sørge for arbejdspladsens forsyning af arbejdsbelysning, varme, bade, og toiletforhold. I øvrigt påpeges, at overholdelse af alle myndighedsbestemmelser vedrørende arbejdspladsens indretning og drift påhviler entreprenøren. Renholdelse og drift af tilsynskontoret påhviler entreprenøren. Kontoret skal være til tilsynets disposition fra senest 5 arbejdsdage efter arbejdets start til minimum arbejdets afslutning. Entreprenøren skal på arbejdspladsen råde over udstyr for tele- og datakommunikation ( , internet) mellem entreprenør og bygherren og bygherrens tilsyn. Henstillen af materialer og materiel m.v. skal ske inden for områder afmærket i henhold til Vejregler for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave. Materialer og materiel skal tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse således, at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal løbende fjernes. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæsevejr. Materialer og materiel, herunder skure, der henstilles i perioder, hvor der ikke foregår arbejder, skal placeres, således, at det ikke indebærer fare for trafikanterne. For henstilling af materiel og materialer, herunder skure, gælder: - Opstilling må kun finde sted inden for arbejdsområde begrænset mod trafik af trafikværn For at forebygge hærværk i ubemandede perioder skal alle materialer og al materiel være forsvarligt låst inde på stillads eller i containere GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 20/81

26 SAB-1, Arbejdsplads Indhegning og afmærkning skal vedligeholdes således, at arbejdsområdet også for uden arbejdstiden - er effektivt afspærret. Indhegning og afmærkning skal genetableres efter hver ind- og udkørsel således, at uønsket trafik på arbejdsområdet undgås Adgangsveje Fra landsiden: Adgang til arbejdsområdet fra land skal ske ad Præstøvej fra Sjællandssiden og ad Kostervej fra Mønsiden. På broen kan ligeledes køres ind i arbejdsområdet ved åbninger i trafikværn. For adgangsveje gælder følgende: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Materiel- og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken. Til- og frakørsel skal altid ske i den færdselsretning som er grøn på trafiksignalet. Bakning må kun ske bag afmærkningen ved ankomst til arbejdspladsen. Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklings- og afmærkningsplan, eller som specifikt aftalt med tilsynet og vejmyndigheden. Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holde afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Forskrifter og påbud fra vejbestyrelse og politi skal nøje overholdes. Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede motorvejsarealer. Ved etablering af ind- og udkørsel til offentlig vej skal forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi nøje overholdes. Udkragede fortove har en begrænset bæreevne. Derfor må disse i intakt situation ikke belastes med køretøjer, materiel eller materialer der giver anledning til større belastning end Enten fladelast på 5 kn/m² Eller enkeltlast på 5 kn virkende på arealet 0,1 x 0,1m Hvor der foretages reparationer, f.eks. hvor armeringsjern frilægges, skal der tages hensyn til, at bæreevnen nedsættes yderligere. Arbejdskøretøjer tillades at holde med et hjulpar oppe på fortovet f.eks. i forbindelse med kranløft mv. Hjulene må dog ikke placeres mere end 0,5 m inde i forhold til betonopspring/kantsten GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 21/81

27 SAB-1, Arbejdsplads Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdspligt: Tilsynet og bygherre. Ledningsejere og deres entreprenører efter aftale med entreprenøren. Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren Aflevering af arbejdsområder og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning vederlagsfrit udbedre forvoldte skader Søterritorium under bro Bygherren har opnået en principiel godkendelse hos Søfartsstyrelsen af arbejdets gennemførelse og indvirkning på skibstrafikken på Ulvsund Nedenfor er opstillet en række overordnede krav til arbejdet til søs og restriktioner for skibsfarten. Arbejder i tilslutningsfag: Mens der foregår arbejder med etablering/nedtagning af tæt skærm ved brug af negativ lift er der sejladsforbud i disse perioder i de berørte tilslutningsfag. Skiltning og afmærkning skal godkendes hos Farvandsvæsenet som foretager Efterretninger for Søfarende, jf. SAB Arbejder i gennemsejlingsfag: Etablering/nedtagning af tæt skærm i gennemsejlingsfaget er planlagt stoppet hver gang et skib passere. På broen findes der hvide markeringslys, der hvor stålbuen krydser brodækket. Disse markeringslys skal være synlige GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 22/81

28 SAB-1, Arbejdsplads 1.4 FÆRDSELSREGULERENDE FORANSTALTNINGER Bestemmelserne i Afmærkning af vejarbejder på statsveje, instruks og tegninger af november 2002, revideret april 2008, Vejdirektoratet, i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Ligeledes er supplerende bestemmelser for afmærkning på motorveje, instruks og tegninger af maj 2008 gældende. Arbejdet omfatter opstilling, flytning, inspektion, drift og fjernelse af afspærringer og afmærkning. Se nærmere under SAB afsnit nedenfor, hvoraf den forudsatte etapeopdeling fremgår. Afspærrings- og afmærkningsmateriel leveres af entreprenøren. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. i gældende udgave. Ingen trafikomlægning må påbegyndes, før entreprenøren, ved opmåling, har kontrolleret - og også fået dette accepteret af tilsynet - at de på tegningerne forudsatte mål på midlertidige kørebanearealer og overlap mellem de enkelte lag i alle etaper vil være til rådighed inden for afgrænsende aktuelt anvendte typer af midlertidige autoværn og permanent vejudstyr. Opmålingen skal ved hver etape dokumenteres efter opstilling af midlertidige trafikværn, inden opbrydning påbegyndes. Ved etablering, vedligehold samt eftersyn af afmærkning af vejarbejder skal den/de som er ansvarlige for afmærkningen være til stede på arbejdspladsen. I mørke og usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på trafikerede arealer. Undtaget er dog aktiviteter nødvendige for at sikre trafikanterne. Ved etablering af trafikomlægning skal det visuelle helhedsindtryk, trafikanter modtager, være tilfredsstillende. Det vil således blive krævet, at skilte placeres lige over for hinanden, og at skilte opstilles lodrette. Det tillades ikke, at trafikafmærkninger, betonklodser, skærme og lignende udnyttes reklamemæssigt, dog skal materiellet mærkes tydeligt entreprisespecifikt med telefonnummer på ansvarlig vagt evt. i form af labels. Entreprenøren skal på planlægningsmøde forud for iværksættelse af trafikregulering forelægge: timeplan for omlægninger stykplan ressourceplan bemanding GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 23/81

29 SAB-1, Arbejdsplads og i denne forbindelse sandsynliggøre, at en påbegyndt regulering i fuldt omfang kan gennemføres inden for en arbejdsdag eller uden for spærretiden. Strøm til signalanlæg og belysning af trafikforanstaltninger skal tilsluttes eget sikrings- og forsyningsanlæg uafhængigt af arbejdspladsstrøm, således at udfald her ikke medfører udfald af trafikafmærkningen. Udstyr der opstilles på kørebanen skal placeres således, at anbringelse og flytning af udstyret kræver kortest mulig spærretid. Afspærring og trafikværn skal fjernes af entreprenøren efter endt brug. Daglige rutiner: Entreprenøren skal på arbejdsdage minimum 2 gange - 1 gang før arbejdets start og 1 gang efter afslutning gennemgå det samlede trafikanlæg og sikre sig dets funktion. På øvrige dage skal anlægget som minimum gennemgås 1 gang i døgnet. Det påhviler således entreprenøren straks at reagere ved mangelfuld afmærkning, idet entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld som følge af defekt afmærkning. Entreprenøren skal føre en daglig logbog for trafikale forhold, herunder notere gennemgangen, i henhold til bilag 1-1 til SAB. Mangler vedrørende trafikafmærkninger er fx: Mangelfuld eller manglende logbog for trafikafmærkninger som til alle tider skal forefindes på arbejdspladsen i ajourført tilstand Manglende overholdelse af afspærringsplaner og regler herunder at der uden skriftlig godkendelse ( , SMS eller lign.) arbejdes på vejen i vejens spærretid Manglende iværksættelse af afhjælpning senest 1 time efter, at fejl og mangler er påtalt skriftligt af bygherren, politiet, vejmyndighed eller Arbejdstilsynet Beredskab/varsling: Entreprenøren skal etablere et beredskab, der uden for normal arbejdstid øjeblikkelig kan træde i funktion. Der må højst forløbe ½ time fra vagten bliver opkaldt til der foretages indsats på pladsen. Beredskabet skal som minimum bestå af 2 kontaktpersoner, der ved hjælp af intern telefonkædeordning kan tilkalde nødvendig og øjeblikkelig assistance. Ved mødet med myndighederne ved projektets igangsætning, jf. SAB afsnit 0.8, skal entreprenøren redegøre for sine beredskabsmæssige forhold (mandskab, materiel mv.) GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 24/81

30 SAB-1, Arbejdsplads Ved nedbrud af anlæg - strømsvigt, påkørsel mv. - uden for normal arbejdstid vil situationen ofte være den, at Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (TIC) får indbragt situationen fra politi, vagthavende vejmand o.lign. Entreprenøren vil således typisk få melding fra dette center. Entreprenøren skal straks fra arbejdets start, senest ved mødet med myndighederne ved projektets igangsætning, jf. afsnit 0.8 via bilag 1-2 til SAB (telefon- og adresseliste) meddele kontaktpersoner, hvis navne der skal overdrages TIC. Entreprenøren skal endvidere løbende sikre, at der til enhver tid er kontaktpersoner til rådighed (ferie, fritidsaktiviteter mv.). Entreprenøren skal før fjernelse af afspærring indhente bygherrens accept. Det vil ikke blive accepteret, at der efterfølgende udføres arbejde i trafikerede områder. VD s TrafikInformationsCenter (TIC) Informationer til offentligheden om trafikomlægninger via pressen og Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter TIC forestås af bygherren, men entreprenøren skal bidrage med nødvendige oplysninger. Entreprenøren skal udarbejde detailtidsplan for opstilling af trafikafmærkning, herunder også for trafikomlægning etablering, flytning og rømning af arbejdsplads, samt ved trafikomlægning og flytning af arbejdsplads ved etapeskift. Planen fremsendes til TIC sammen med telefon- og adresselisten (se bilag 1-2). Detailtidsplan og denne liste anvendes af TIC til at orientere trafikanter om vejarbejder samt i tilfælde af mangler ved afmærkningen at kontakte entreprenøren. Eventuelle ændringer i forhold til detailtidsplanen og vagtliste skal meddeles TIC og kan tidligst tillades iværksat 1 uge efter meddelelsen. Entreprenøren skal opsætte orienteringstavler på begge sider af broen senest 1 uge før trafikomlægning til etape 1 påbegyndes. Følgende tekst skal fremgå af orienteringstavlerne (på 4 linjer): Broarbejde, juni 2012 aug. 2014, Vis hensyn, Orienteringstavlerne placeres i nord efter rundkørsel i Kalvehave for sydgående trafik og for nordgående trafik ved brorampens begyndelse. Den endelige placering aftales med tilsynet i forbindelse med det indledende møde ved entreprisens igangsættelse og i forbindelse med detailplan for trafikforanstaltninger. Tavlerne skal monteres på et egnet stativ i vejrabatten i mindst 2 m højde over terræn GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 25/81

31 SAB-1, Arbejdsplads For alle ovennævnte orienteringstavler er størrelsen er ca. 1,5x1,5 m pr. stk. Tavlerne skal være gule med sort tekst. Det skal sikres at orienteringstavlerne til alle tider er forsvarligt ophængt således, at de ikke risikerer at vælte pga. vind og vejr. Uheldsrapportering Færdselsuheld i forbindelse med afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet med skade til følge på det opsatte afmærkningsmateriel skal indberettes ved hjælp af særligt skema jf. SAB bilag 1-4. Det udfyldte skema afleveres til bygherren, som sørger for fremsendelse til Vejcenter. Trafikværn Trafikværn skal være i klasse T3/W2, jf. tegning -71. Der skal være monteret reflekser på den side af trafikværnene, som vender mod trafikken. Trafikværn skal monteres og sammenkobles i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Entreprenøren må etablere 2-3 åbninger i trafikværnet, der kan flyttes efter behov. Åbningerne skal afmærkes efter gældende vejregler, og placering af åbninger skal godkendes af tilsynet inden etablering. Der må ikke arbejdes i umiddelbart nærhed af åbningerne. Inddækningsnet/tæt skærm Trafikværn på kørebane skal forsynes med netafskærmning, som udføres i egnet materiale, 50x50 mm maskevidde, monteret på træstolper fastgjort på trafikværn. Afskærmning skal effektivt forhindre, at arbejdsredskaber og personer uforvarende kommer ud i kørebanearealet. Overkanten af inddækningsnet skal være mindst 1,8 m over kørebanens belægningsoverside. Ved sandblæsning, højtryksspuling, og nedbrydningsarbejder på brodæk skal entreprenøren etablere en tæt skærm mod trafikken lokalt omkring arbejdsområdet - evt. i form af et flytbart telt, eller skærme der spændes midlertidigt op på trafikværn til afskærmning af det trafikerede område. Mellem kørebane og fællessti i etaperne 1 og 2 i øst, opsættes et 1,2 m. højt rørprofil-rækværk, på vestlige fællessti, tættest på vejbanen og fastgjort i belægningen/broplade, med minimumsbæreevne på 1 kn/m. Belysning af trafikarealer Kørebanearealer: Ved ender af arbejdsarealer skal entreprenøren, i alle etaper, levere, etablere, drive og vedligeholde midlertidig belysning for kørebaneareal. Belysningen skal placeres GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 26/81

32 SAB-1, Arbejdsplads på mast min. 8 m på en sådan måde at, der efter mørkets frembrud, skal være tydeligt oplyst på vejarealet omkring de trafikale foranstaltninger Arbejdets omfang På overført landevej: Etape 1 øst. Etapen omfatter etablering af arbejdsplads, afspærring, forberedende arbejder, reparationsarbejder og rømning. Etapen er beliggende på nordlige brohalvdel ekskl. gennemsejlingsfag, østlige spor og fortov. Etape 2 øst. Etapen omfatter etablering af arbejdsplads, afspærring, forberedende arbejder, reparationsarbejder og rømning. Etapen er beliggende på sydlige brohalvdel inkl. gennemsejlingsfag, østlige spor og fortov. Etape 3 vest. Etapen omfatter etablering af arbejdsplads, afspærring, forberedende arbejder, nedtagning af SEAS-NVE højspændingskabler (udføres af SEAS-NVE entreprenør), reparationsarbejder og rømning. Etapen er beliggende på nordlige brohalvdel ekskl. gennemsejlingsfag, vestlige spor og fortov. Etape 4 vest. Etapen omfatter etablering af arbejdsplads, afspærring, forberedende arbejder, reparationsarbejder og rømning. Etapen er beliggende på sydlige brohalvdel inkl. gennemsejlingsfag, vestlige spor og fortov. I SAB bilag 1-3 kan ses udbudstidsplan, som er at betragte som et forslag til afvikling af etaperne. Tilsynet skal desuden orienteres omkring eventuelle ændringer senest 20 arbejdsdage inden opstart på den respektive etape. Ovenstående forudsætter tillige at trafikplanerne er blevet godkendt ved Driftsafdeling Næstved samt politiet. Ad trafikregulerende foranstaltninger ifm. forberedende arbejder: Ved opstart af alle etaper, udføres der forberedende arbejder inden de endelige trafikregulerende foranstaltninger er udført. De forberedende arbejder udføres trafikmæssigt som bevægeligt arbejde med skiltevogn. Trafikken ledes forbi arbejdsområdet med prioritering. Arbejdet omfatter etablering af afspærring inkl. belysning af ender af arbejdsareal samt for vestlige etaper etablering af asfaltkile langs østlig fortovskantsten og forstærkning af belægning på cykelsti umiddelbart før og efter broen ved broender. Endvidere etableres, i østlige etaper, rørrækværk imellem kørebane og fællessti i vest. Og for vestlige etaper udføres rampe mellem kørebane og fællessti i den østlige side. Forberedende arbejder kan kun påregnes udført i tidsrummet udenfor myldretider og i tidsrummet kl. 09:00 til 15:00, med undtagelse af etablering af trafikværn, der GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 27/81

33 SAB-1, Arbejdsplads forventeligt skal udføres ifm. en totalspærring af broen om natten, af plads- og sikkerhedshensyn. Ad trafikregulerende foranstaltninger ifm. afsluttende arbejder: Afsluttende arbejder udføres efter hver etape og trafikalt tilsvarende forberedende arbejder. Afsluttende arbejder vil, udover at fjerne trafikafspærringen, være fjernelse af rørrækværk mellem kørebane og fællessti i vest og fjernelse af ramper Ad færdselsregulerende foranstaltninger ifm. reparationsarbejder: Entreprisen gennemføres i 4 etaper med to ekstra etaper, hhv. én for østlige og én for vestlige brodel. Etapeplaner fremgår af tegning nr Trafikken indskrænkes til én vognbane i hver retning i hver etape. Hastigheden forbi arbejdsområdet nedsættes til 50 km/t. Trafikpassage skal foregå vha. lysregulering. Signalet skal korrespondere med eks. spoler i vej således at at grøntid tømmer hele den opstuvede trafikkø hver gang. Ved ringe eller ingen trafik sættes signal på rødt og skifter til grønt ved førstkommende trafikant. Signalet skal endvidere ifm. udrykninger kunne sættes på rødt i begge ender, ved en SMS-besked. Entreprenørens beredskab i forhold til de trafikregulerende foranstaltninger skal omfatte det nødvendige beredskab i forhold til at kunne opretholde lysreguleringens funktion, herunder nødvendig nødprocedure. Entreprenøren skal etablere midlertidig stopstribe i hvid termoplast ved arbejdsområdets ender i forbindelse med lysregulering. Entreprisen omfatter levering, etablering, flytning, kontrol og bortskaffelse af de færdselsregulerende foranstaltninger inkl. alle førnævnte dele omkring orienteringstavler, inddækning, midlertidig afstribning og belysning, jf. bilag 0-6 og tegning -71, herunder drift og vedligehold inkl. beredskab for alle etaper. SAB bilag 0-6 viser den principielle trafikafvikling for alle etaper. Tegning -71 viser de trafikale foranstaltninger på tværs af broen. Entreprenøren skal selv tilpasse trafikforanstaltningerne til alle etaper efter de nævnte principper. 1.5 LEDNINGER Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: Stærkstrømsbekendtgørelsen. Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg, Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 28/81

34 SAB-1, Arbejdsplads Bygherren har kendskab til følgende eksisterende ledninger inden- og udenfor arbejdsområdet: Lavspændingskabler: Forsyningsstrøm til lysmaster/lanterner/markeringsbelysning fastgjort på u.s. brodæk, på strømpiller nr. 6 og 7 samt oplagt i safthylde på østlig kantbjælke. Lavspændingsledningerne ejes af bygherren. Højspændingskabler 50 kv P3: Vestlig broside. 3 stk. kabler ophængt på ståltraverser monteret på betonbue. Der er et travers per tilslutningsfag. For gennemsejlingsfaget er to traverser monteret på stålkonstruktionen. Ved broender fortsætter 50 kv P3 bort fra broen ophængt på master. Der er ikke ophængt traverser i landfæstefag. Højspændingskabler nedtages af SEAS-NVE entreprenør inden opstart af vestlige etaper. Nedtagning skal koordineres mellem SEAS-NVE entreprenør og broentreprenør. Højspændingskabler ejes af SEAS-NVE. Lyslederkabler: trækrør beskyttet i stålrør ophængt på østlig broside Tre trækrør indeholdende lyslederkabler er placeret udvendigt på broens østlige kantbjælke. Ved broender føres trækrør ned langs skråninger til østlig vejgrøft, hvorfra de er ført til ledningsbrønde. To lyslederkabler ejes af GlobalConnect A/S. Et lyslederkabel ejes af SEAS-NVE. Vejafvanding: I buefaget er afløbsrør i stål (ø12,5 cm) ført ned fra underside brodæk langs strømpiller til ca. kote +1 m. Jf. SAB afsnit 3.1. Vejafvanding ejes af bygherren. Søkabel ejet af TDC: Iht. oplysninger fra TDC findes der et søkabel langs broens strømpiller under Ulvsund. Det forventes ikke, at dette søkabel vil få nogen betydning for arbejderne på broen. Følgende er på forhånd aftalt med ledningsejerne: SEAS-NVE, højspændingsledning 50 kv P3, vestlig broside: Ledningen nedtages inden opstart af etape 3 vest, juni Det er SEAS-NVE's egen entreprenør, som forestår demontering af ledninger. Entreprenøren skal koordinere med SEAS-NVE's entreprenør og tillade denne adgang til arbejdsområdet og adgang til strøm. På ledningsmødet skal samarbejdet mellem entreprenøren og SEAS-NVE's GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 29/81

35 SAB-1, Arbejdsplads entreprenør aftales i detaljer. Af tidsmæssige årsager kan det blive nødvendigt at SEAS-NVE s entreprenør undlader at fjerne højspændingsledningens beslag på broen. Dette skal broentreprenøren acceptere. GlobalConnect og SEAS-NVE, lyslederkabler i trækrør, østlig kantbjælke: Kabler omlægges til placering på underside broplade inden entreprisens opstart. Stålrør og evt. døde ledninger skal nedtages sammen med østlig kantbjælke. Lyslederkabler: Ledningen omlægges af SEAS/NVE inden opstart af entreprisen til placering på broplade underside. Lavspændingskabler: Farvandsbelysning, der forsynes med strøm fra installationsskab placeret på den østlige side i gennemsejlingsfaget, skal forblive i drift under hele entreprisen. Nærmere detaljer afklares på ledningsmøde. Strømforsyning til installationsskab, som kommer fra Mønsiden, omlægges parallelt med lyslederkablerne inden entrepriseopstart. Såfremt ekstern ledningsejer ikke selv vil foretage nødvendige ændringer, som anført ovenfor, skal entreprenøren udføre disse for den eksterne ledningsejers regning efter nærmere aftale med bygherre og den eksterne ledningsejer, og under respekt for den eksterne ledningsejers anvisninger. Afbrydelse af strømmen til vejbelysning er bygherreleverance og strømmen afbrydes inden entreprisestart. 1.6 LABORATORIEFACILITETER Vedrørende de prøver og målinger der skal gennemføres i entreprisen henvises til de relevante SAB afsnit. Der er ikke krav om laboratoriefaciliteter på byggepladsen. Prøvning af beton mv. skal foregå vha. mobil laboratorievogn. Entreprenøren skal etablere og drive en vejrmålestation på byggepladsen under hele entreprisen. 1.7 MILJØFORHOLD Alment Entreprenøren skal i god tid før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere naboer, der forventes berørt af generne. Udledningstilladelse er beskrevet i SAB afsnit GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 30/81

36 SAB-1, Arbejdsplads Støjgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener. Følgende støjgrænser for Vordingborg Kommune skal påregnes overholdt: Mandag fredag db(a) Udenfor dette tidsrum (inkl. helligdage) 40 db(a) Grænserne er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau og gælder ved de omliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser. Da støjgrænserne er lave har kommunen dog åbnet for muligheden for at søge om dispensation. Furesø Kommune kan stille vilkår for arbejdet på forhånd, og hvis der opstår væsentlige gener fx for de omkringboende, kan kommunen jf. miljøbeskyttelsesloven give påbud om at generne skal afhjælpes. Hvis generne fortsætter kan kommunen nedlægge forbud mod arbejdet. Der kan udføres bygge- og anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid, hvis bygherren eller entreprenøren kan dokumentere at støjgrænserne er overholdt. Der kan gives dispensation fra støjgrænserne, hvis særlige forhold taler for det. Bygge- og anlægsarbejde som kræver dispensation må ikke påbegyndes før dispensationen foreligger. Ansøgning om dispensation sendes til Furesø Kommune. For at minimere støjgener for naboer, bør entreprisen hovedsageligt gennemføres på hverdage i tidsrummet Ved behov for arbejde uden for dette tidsrum, skal kommunen inddrages i forvejen. I tidsrummet kan der om nødvendigt tillades aktiviteter, der dog ikke må være særligt støjende. Der må ikke foregå aktiviteter i dette tidsrum uden forudgående accept i det enkelte tilfælde fra tilsynet. Der bør kun undtagelsesvist foregå aktiviteter i tidsrummet 22 07, og aktiviteterne må ikke være støjende. Der må ikke foregå aktiviteter i dette tidsrum uden forudgående accept i det enkelte tilfælde fra tilsynet, kommunen og Vejdirektoratets Driftsafdeling Næstved Vibrationsskader og vibrationsgener Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader og -gener, herunder etablering af vibrationsdæmpende foranstaltninger for kritiske arbejder samt metoder og udstyr for måling af vibrationer. For at imødegå vibrationsskader på omkringliggende konstruktionsdele foreskrives der generelt anvendelse af højtryks vandskæring i forbindelse med nedbrydningsarbejder på brodæk, jf. SAB Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af vibrationsskader i relevant omfang Støvgener Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støvgener GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 31/81

37 SAB-1, Arbejdsplads Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Entreprenøren skal beskrive støvende arbejdsprocessor og udstyr, samt de arbejdsprocedurer og metoder, der planlægges anvendt til bekæmpelse af støvgener. Dette skal inkludere overvejelser omkring max. tilladelige vindhastigheder under visse arbejder Forurening på tilstødende veje Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Umiddelbar under entrepriseområdet forefindes Ulvsund, hvor der gælder særlige krav til beskyttelse. Entreprenøren skal sikre at nedbrydningsaffald fjernes og bortskaffes/deponeres således at der ikke er risiko for at det blæser eller skylles i Ulvsund. Broens afvanding ledes ud i Ulvsund, hvorfor denne IKKE må anvendes til ovenstående. Spulevand skal opsamles og filtreres igennem filterdug inden det kan udledes til Ulvsund. Det skal sikres, at overfladevand fra o.s. brodæk ikke forurenes af nedbrydningsrester, sand, asfalt mv. og derefter afvandes til Ulvsund. Entreprenøren skal opsamle og filtrere som anført ovenfor Affaldshåndtering og bortskaffelse I forbindelse med gennemførelse af entreprisen vil der forekomme opbrydning, nedbrydning, opsamling og produktion af affald. Håndtering af affald herunder anmeldelse - skal ske i overensstemmelse med respektive kommuners affaldsregulativ. Alle nedbrudte materialer skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Vedrørende affaldshåndtering i Vordingborg Kommune henvises til følgende hjemmeside: For erhverv Miljø og affald Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse. Hvordan der holdes orden og ryddeligt på arbejdsområdet og på arbejdspladsen såvel på land som på brodækket. Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ. Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 32/81

38 SAB-1, Arbejdsplads Oprydning og rengøring ved de forskellige etapers afslutning. Entreprenøren skal oplyse affaldsmængder og oplysninger om bortskaffelse. Entreprenøren skal på forlangende aflevere kopi af køre- vejesedler fra transportør samt kvitteringer fra modtager erlægges. Entreprenørens affaldshåndtering vil være et fast punkt på dagsordenen for byggemøder Bekæmpelse af vandforurening Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge, at der sker forurening af Ulvsund. Entreprenøren har ansvaret for, at krav og vilkår stillet i udledningstilladelsen overholdes, og skal i nødvendigt omfang korrigere sine procedurer, så kravene overholdes. Entreprenøren skal beskrive de arbejdsprocedurer og metoder, der tænkes anvendt for at hindre forurening af Ulvsund. Alle broafløb indenfor arbejdsområdet dækkes med fiberdug i forbindelse med nedbrydning af brobelægning, affræsning af beton, behugning mv. Dette for at sikre at nedbrydningsaffald ikke ledes ud med overfladevandet via afvandingen. Det skal endvidere sikres, at forurenet overfladevand ikke kan løbe forbi broafløb og forbi broender og i vejgrøfter. Jf Hvis der sker driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af Ulvsund, skal Vordingborg Kommunes miljøsekretariat omgående have besked. Uden for normal arbejdstid kontaktes alarmcentralen omgående på 112, der orienterer miljøvagten. Oliespild og lignende forurening fra pumper og andet materiel skal undgås ved, at disse placeres på bakker. 1.9 VINTERFORANSTALTNINGER Krav til vinterforanstaltninger tager udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts (vinterbekendtgørelsen). Der anvendes i denne SAB følgende definitioner af begreber relateret til vinterforanstaltninger: Begreb Vejrligsforanstaltninger: Vinterforanstaltninger: Definition Foranstaltninger, der sikrer, at bygge- anlægsarbejder kan udføres i den aftalte kvalitet uafhængigt af vejret Årstids- og vejrligsbestemte foranstaltninger i perioden 1. november 31. marts GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 33/81

39 SAB-1, Arbejdsplads Vejrligsbestemte foranstaltninger: Årstidsbestemte foranstaltninger: Byggepladsforanstaltninger: Overenskomstmæssige vinterforanstaltninger: Foranstaltninger, der kun iværksættes, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det Foranstaltninger, der uanset det aktuelle vejrlig på byggepladsen anses nødvendige at iværksætte i perioden 1. november 31. marts for opretholdelse af byggeaktiviteten Foranstaltninger til opretholdelse af byggepladsens drift i perioden 1. november 31. marts. Byggepladsforanstaltninger kan omfatte både årstidsbestemte og vejrligsbestemte foranstaltninger Foranstaltninger, der er aftalt mellem de respektive overenskomstparter Med henblik på arbejdspladsens fortsatte drift i vinterperioden, omfatter entreprisen udførelse af bl.a følgende, men ikke begrænset til nedenstående, byggepladsforanstaltninger i relevant omfang: Etablering og drift af forsyningsledninger nødvendige for arbejdets udførelse herunder disses sikring mod frost Belysning af byggepladsen og dennes befærdede arealer Opsætning af telt(e) Eventuel inddækning af skure, oplag, stillads, mv. Frostsikring af bygherrens installationer Afdækning og varme af forarbejdede materialer Vejrligsforanstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt evt. beskrevet i de respektive AAB og SAB. Snerydning og glatførebekæmpelse på veje, pladser og stier langs med og inden for arbejdsområdet, der er taget i brug af den offentlige trafik, udføres ved bygherrens foranstaltning. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig ulemper fra sne mv. hidrørende fra denne rydning og henlagt langs med færdselsarealerne. Snerydning inden for arbejdsområdet skal udføres af entreprenøren som vejrligsbestemt vinterforanstaltning. Entreprenøren skal i vinterperioden mobilisere nødvendigt materiel til snerydning og grusning af arbejdsområder. Vejrligsforanstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB samt i SAB afsnit 14. Standsning af arbejdet fra tilsynets side som følge af, at de i vinterforanstaltningsplanen fastlagte vejrforanstaltninger ikke er udført utilstrækkeligt, berettiger ikke entreprenøren til tidsfristforlængelse eller ekstra betaling GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 34/81

40 SAB-1, Arbejdsplads 1.10 SÆRLIGE FORHOLD Alment Arbejdet på broen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der aldrig lægges unødige hindringer for vej- eller skibstrafikken forbi arbejdspladsen, ud over de hindringer som er beskrevet i nærværende SAB. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer er forsvarligt fastgjort og ikke kan løsrive sig i blæsevejr Hensyntagen til konstruktioner mv. Under arbejdets udførelse skal entreprenøren træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at der ikke sker nedfald på skibe eller beskadigelse af eller tilsmudsning af blivende konstruktionsdele, elinstallationer mv. Ved udførelse af afrensningsarbejde, skal der foretages fornøden afskærmning, så blæse- og sprøjtestøv ikke generer sigtbarheden, og partikler ikke skader eller forurener forbipasserende, eksisterende konstruktioner, installationer eller omgivelserne. Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. Inden aflevering finder sted, skal der ske en omhyggelig rengøring af samtlige berørte konstruktioner mv. Alle omkostninger ved rengøring og udbedring af skader på konstruktionsdele og installationer, der beskadiges, eller tilsmudses af entreprenøren under arbejdets udførelse, påhviler entreprenøren. Bygherren indestår ikke for, at tegninger af eksisterende anlæg i alle henseender er i overensstemmelse med de virkelige forhold GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 35/81

41 SAB-3, Afvanding 3 AFVANDING SAB for afvanding er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for afvandingsarbejder, december I SAB er indført et 3-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 3.1 ALMENT Omfang Der skal etableres nye broafløb i broens dybdelinjer med placering som vist på tegning nr. -11 og -12. Indstøbning af afløbsskålen fremgår af tegning nr Eksisterende forhold Tilslutningsfag er både i nord og syd udført med konstant længdefald på ca. 3,3 % imod landfæsterne. Gennemsejlingsfaget er udført som en cirkelbue med radius 2000 m med toppunkt ved bromidten. Der findes et antal eksisterende broafløb placeret i kantstensdybdelinjerne opstrøms fra dilatationsfugerne med direkte afløb til Ulvsund. Gennemsejlingsfaget (bue 6-7) har i alt 2 afløb i hver dybdelinje placeret ved dilatationsfugerne og disse afløbsskåle er forbundet til en faldstamme ø125 mm galvaniseret stålrør monteret på betonsøjle og ført ned til granitparament ca. 1 m over vandspejlet. Tilslutningsfagene og de to landfæstefag har hver et afløb i hver dybdelinje. Dette giver i alt 28 afløbsskåle i støbejern, som skal nedbrydes og bortskaffes sammen med tilhørende afløbsrør, rørbæringer mv. Bemærk at de 4 afløb i landfæstefagene er udført integreret i kantstensopspringet. Desuden er et antal broafløb sløjfet i forbindelse med tidligere omisolering. Afløbsskåle og rør er stadig monteret i brodækket under den eksisterende belægning og fugtisolering. Dette drejer sig om i alt 32 afløbsskåle, der skal nedbrydes sammen med tilhørende afløbsrør, rørbæringer mv. I hver af broens to dybdelinjer er der 130 dryprør og 130 udluftningshuller, som skal fjernes og efterfølgende afrenses og udstøbes. Dryprør og udluftningsrør består af ø50 mm rustfrit stålrør med tragtformet krave samt ø40 mm plastrør. Arbejdet omfatter følgende ydelser på broen: Fjernelse og bortskaffelse af eksisterende broafløb i brodæk, jf. SAB Fjernelse og bortskaffelse af eksisterende dryprør og udluftningsrør i brodæk, jf. SAB Etablering, drift og vedligehold af midlertidige afløb indtil de permanente afløbsinstallationer er i drift (interimsafvanding). Tilslutning af interimsafvanding til eksisterende afløb GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 36/81

42 SAB-3, Afvanding 3.2 MATERIALER Afvandingsrør skal leveres med nominel diameter DN = 150 mm. Afvandingsrør skal udføres i syrefast rustfri stål. Monteringsbeslag for afvandingsrør skal være i rustfast stål. Broafløb udføres i dimension ca. 200 x 600 som broafløb til stålbroer, udført af rustfri syrefast stål, dog tillades risten udført af støbegods. Bladfang udføres som minimum af varmforzinket stål (rustfri eller rustfri/syrefast kvalitet vil også kunne accepteres). Broafløbets studs skal have en længde, så den afsluttes ca. 100 mm under brodæk. Afløbet påsvejses krave med huller der tillader at betonen kan trænge gennem disse for effektiv indstøbning. Krave skal påsvejses inden varmforzinkning. Krav til lagtykkelse m.v. for varmforzinkede ståldele er som anført i SAB/AAB afsnit Risten må kun kunne åbnes ved anvendelse af specialværktøj. Broafløb skal henføres til bæreevneklasse D400 iht. EN 124. Inden entreprenørens bestilling skal broafløb (type og dimensioner) forelægges tilsynet til godkendelse. 3.3 UDFØRELSE Afløbsskål og afløbsrør skal forud for faststøbning i brodæk anbringes i korrekt position og fastgøres solidt, således at det ikke forskubbes ved indstøbning i profileringsbetonen. 3.4 KONTROL Broafløb i buefag ved dilatationsfuger checkes for tæthed ved tilslutning til eksisterende faldstamme. Under prøvningen afproppes den laveste ende af ledningen, hvorefter den fyldes med vand oppefra. Der må ikke forekomme synlige utætheder i samling mellem afløb og ledning under denne afprøvning GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 37/81

43 SAB-5, Stillads og form 5 STILLADS OG FORM SAB for stillads og form er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB betonarbejde af april 2001, afsnit 5 "Stillads og form". Kontrol og kvalitetssikring af stillads og formarbejder skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for broentrepriser", Forebyggelse af stilladssvigt, 2. udgave, december Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august ALMENT Arbejdet omfatter stillads og skærmkonstruktioner for: Nedbrydning af kantbjælker og safthylde i øst herunder projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes for stillads og skærmkonstruktioner og bæring af disse. Arbejdet omfatter form svarende til: Form for støbning af profileringsbeton på o.s. brodæk ved etapegrænser. Form for nye kantbjælker herunder projektering, opstilling, flytning og nedtagning af interimskonstruktioner, der skal anvendes til formen og bæring af form Form for kantstensopspring Udvendige skærmkonstruktioner Hvor der er risiko for frit fald eller nestyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltningerne være iht. AT-vejledning A.2.1, "Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på byggeog anlægsplasdser", november For udførelse af arbejder på kantbjælker og safthylde skal entreprenøren etablere tætte skærmkonstruktioner på underside af eksisterende konstruktioner og på yderside tæt lodret skærm, til min. 1,8 m over o.s. kantbjælke, mod underført passage. Den tætte skærm skal etableres inden opbrydningen/nedbrydningen udover underført passage påbegyndes. Såfremt der udføres udvendigt stillads kan kravet til afskærmningens højde over kantbjælkens overside reduceres med bredden af gangbroen (dog min. 1,2 m over gangbroen) under forudsætning af, at der monteres net over den tætte skærm i forbindelse med opbrydning af brobelægninger, nedbrydning af kantbjælke og støbning af ny kantbjælke, således at underført passage er sikret mod nedfald GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 38/81

44 SAB-5, Stillads og form Entreprenøren skal basere sit arbejde på "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt" og skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. De i SAB Styring og samarbejde afsnit angivne kurser omfatter: For teknikere (ingeniører, bygningskonstruktører mv.): Kursus C, der skal være gennemført inden planlægning og projektering af stillads påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For arbejdsledere (formænd, sjakbajser mv.): Kursus B, der skal være gennemført inden planlægning af udførelsen påbegyndes. Kurset udbydes af VEJ-EU. For timelønnede (faglærte, ufaglærte mv.): Kursus A, der skal være gennemført inden udførelsen påbegyndes. Kurset afholdes som regel på byggepladsen. De projektspecifikke kurser D, E og F, der normalt afholdes i forlængelse af kurset A på byggepladsen for alle medarbejdergrupper umiddelbart før arbejdets opstart. Her gennemgås det aktuelle stilladsarbejde og projekt Referencer Grundlag for dimensionering af stillads og arbejdsplatform skal være Eurocodes samt DS/EN Dokumentation Dokumentationsmateriale for stilladsprojekt skal udføres af entreprenøren således som beskrevet i "Tilsynshåndbog for broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt". På 1. stilladsmøde besluttes de overordnede principper for entreprenørens dokumentation, jf. SAB I henhold til AAB skal entreprenøren fremsende projekt for stillads skærm og formkonstruktioner for arbejder ved kantbjælker senest 20 dage inden arbejder er planlagt påbegyndt, specifik dato fastlægges ved overdragelse af entreprise. Det fremsendte materiale skal være kontrolleret internt hos entreprenøren inden fremsendelse. Det tilsendte materiale skal desuden udformes som et komplet struktureret dokument med punktopstilling og rækkefølge som vist i SAB Bilag 5-1. Dokumenter og skitser skal være navngivet, dateret og versioneret, jf. SAB Det understreges, at arbejdet ikke må igangsættes før tilsynets godkendelse af den fremsendte dokumentation foreligger. Stillads og form henregnes til konsekvensklasse CC GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 39/81

45 SAB-5, Stillads og form Projektering Projekteringsgrundlag Stillads og skærmkonstruktioner skal minimum projekteres i stilladsklasse/lastklasse 4. Herudover skal der i projekteringsgrundlaget indarbejdes laster hidrørende fra entreprenørens valgte arbejdsmetode. Herunder last fra oplagring af materiel og materialer afhugget beton Entreprenøren skal udarbejde procedurer til sikring af, at de forudsatte laster ikke overskrides under arbejdets udførelse. Skærmkonstruktioner skal være af en sådan styrke og kvalitet, at de kan holde til middel-vindstyrker på min. 20 m/s. 5.2 MATERIALER Stillads Alle fastgørelser til den eksisterende konstruktion udføres som limankre i rustfrit stål, der ved arbejdets afslutning og nedtagning af stillads skæres af ved betonoverfladen. Alternativt kan der anvendes rustfrie inserts Form Bræddeform (ru og høvlet) Synlig bræddeforskalling skal udføres af nye tykkelses- og kanthøvlede fyrretræsbrædder af mindst 25 mm tykkelse, idet der støbes mod den ru side. Brædderetningen på synlige flader skal være som følger: Kantbjælker: Parallelt med overside kantbjælke Brodæk: Parallelt med broens længderetning Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen. 5.3 UDFØRELSE Stillads Entreprenøren skal udarbejde procedure for opstilling og nedtagning af stilladsprojektet. Arbejdsprocedure for montering af stillads skal inkludere beskrivelse af dette sikkerhedsberedskab. Stilladskonstruktioner, skal fjernes helt efter endt brug GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 40/81

46 SAB-5, Stillads og form Udformning Generelt: Planlægningen af inddækning og afskærmning ligger hos entreprenøren under hensyntagen til kravet om at undgå forurening af Ulvsund fra støv, nedbrydningsmaterialer, spulevand mv. samt for at undgå nedfald af mandskab, materiel, materialer og værktøj Form Tæthed og udformning Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader imødegås optimalt. Udformning og placering af åbninger til fjernelse af forskalling for udsparinger og hulrum skal forelægges bygherrens til godkendelse. Formen tillades fastgjort til eksisterende beton med rustfri inserts eller rustfri gevindstænger, og disse tillades efterladt, hvis de undersænkes, så der opnås minimum 30 mm. dæklag. Entreprenøren skal sikre, at form ved kantbjælker er tæt. Det vil ikke blive accepteret, at der i forbindelse med forvanding af form, støbning o.l. løber betonslam ned i sundet. Nedfald af betonstykker eller lignende i fugespalten accepteres ligeledes ikke Indstøbninger og udsparinger Blivende indstøbningsdele: Ankerbolte for rækværk i henhold til projekttegninger. Broafløb, jf. SAB afsnit 3. Fugekonstruktioner Alle ovennævnte dele leveres af entreprenøren. Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse: ikke skader betonen eller armeringen ikke medfører skader på betonens overflade ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen Broafløb (afløbsskåle m.m.) med tilhørende afløbsledninger, som indstøbes i konstruktionen, skal forinden støbningen påbegyndes, anbringes i formen i korrekt position og fastgøres solidt, således at de ikke forskubbes under støbningen. Afløbsledningerne skal fastholdes i tilstrækkelig mange punkter, til at de ikke kan få skadelige udbøjninger, bl.a. i forbindelse med opdrift GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 41/81

47 SAB-5, Stillads og form Samlingerne skal være tætte, og riste og dæksler m.m. skal afdækkes, således at mørtel ikke kan trænge ind i nogen del af afløbet eller ledningen. Betonen omkring afløbet og fugekonstruktioner skal afrettes omhyggeligt, således at de foreskrevne højder udsparinger og faldforhold nøjagtigt er til stede efter betonens hærdning. Indstøbningsdele i stål Alle ståldele, dog undtaget rustfaste ståldele varmforzinkes i henhold til DS/EN ISO med en minimum gennemsnitsværdi på 115 μm og en minimumsværdi for enkeltprøve på 100 μm. Bolte og møtrikker er varmforzinket (centrifugerede) med lagtykkelse mindst 50 μm i henhold til DS/EN ISO og med underskåret gevind til mål efter forzinkning. Indstøbte ståldele, dog undtaget rustfaste ståldele, må af hensyn til galvanisk tæring ikke være i kontakt med armeringen og skal være isoleret mod armeringen, f.eks. ved hjælp af opslidsede PE plastrør Afformning Bærende form og stillads for slapt armerede konstruktioner kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 42/81

48 SAB-6, Slap armering 6 SLAP ARMERING SAB for slap armering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde af april 2001, afsnit 6 "Slap armering". Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i: Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august ALMENT Arbejdet omfatter: Etablering af ankre og armering ved profileringsbeton på brodæk samt for nye kantbjælker. Rustfast armering til kantbjælke ved støbeskel Evt. ny supplerende armering i broplade (primært ved vandrender) Referencer De i AAB anførte referencer annulleres. Der tilføjes: DS/EN 13670:2010 DS/EN 10080:2006 DS/INF 165:2009 ISO : Dokumentation For armeringsstål i rette stænger, maskinsvejste net og armeringsstål i coils skal DS/INF 165, pkt , vedr. mærkning og certificering være gældende. Dokumentation af egenskaber for slap armering skal være som angivet i DS/INF 165, pkt til MATERIALER Armeringsstål Materialekrav er angivet på Generalnoten, bilag 6-1 til SAB Bindetråd Der skal benyttes rustfast bindetråd til binding af rustfri/rustfast armering samt mellem rustfast og almindelig sort armering GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 43/81

49 SAB-6, Slap armering Materiale for faststøbning af ankre Faststøbning af ankre i eksisterende beton udføres med en færdigmørtel egnet for faststøbning af ankre, hvor hul for anker bores nedad (skråt eller lodret). Hvor hul for anker bores vandret eller opad, anvendes en klæbemasse egnet for faststøbning af ankre. Til forankring af ny armering i eksisterende tilstødende konstruktionsdele kan anvendes: enten en ekspanderende flydemørtel, egnet for faststøbning af ankre, eller klæbepatroner. 6.3 UDFØRELSE Alment Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister i to eksemplarer til bygherren til gennemsyn. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. Armeringsankre Ved udførelse af faststøbning af ankre skal producenternes anvisninger følges nøje. Der skal drages omsorg for, at borehullets diameter mv. nøje svarer til den foreskrevne armeringsdimension, jf. tegninger, og leverandørens anvisninger, der i øvrigt altid skal følges nøje. Såfremt leverandørens anvisninger vedr. borehullets diameter afviger fra det på tegningerne anførte, skal leverandørens anvisninger følges. Fremstilling af ankre må først foretages, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepteret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankrenes endelige længde kan bestemmes. I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandøren af flydemørtel/klæbemasse på, hvordan ankre monteres, skal disse følges. I modsat fald skal ankrene monteres efter følgende retningslinier: Der bores et hul med diameter iht leverandørens anvisninger med en dybde på som vist på tegningerne ind i den konstruktive beton. Hullet blæses rent for vand og boremel fra bunden ved hjælp af en slange. Hullet renses med flaskerenser efterfulgt af fornyet renblæsning. Hullet fyldes fra bunden med mørtel/klæbemasse ved hjælp af en slange eller lignende. Placering af anker. Borehullets sider skal være ru GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 44/81

50 SAB-6, Slap armering Der skal sikres en fuldstændig omhylning af ankerstangen og fyldning af borehullet med mørtel/klæbemasse Tolerancer Dæklag og armeringsafstande Dæklaget for armeringen skal opfylde de på Generalnoten angivne værdier Forankringer og stød Tilsynet kan forlange stødarmering i støbeskel suppleret med: Borede huller med ankre Klæbeankre Varmepåvirkning af armering Varmepåvirkning af armering tillades ikke. 6.4 KONTROL I forbindelse med forankring af profileringsbeton på overside brodæk skal entreprenøren udover de første 10 ankre i hver støbesektion (se AAB afsnit 6.4) udføre trækforsøg af yderligere 1% ankre efter tilsynets anvisninger. I forbindelse med etablering af forankrings ankre mellem eksisterende brodæk og den nye kantbjælke skal entreprenøren udføre trækforsøg på 10 % af de monterede ankre. Der må ikke ske brud ved trækprøvningen. Trækkraften under trækprøvning skal som minimum være: 40 kn for Y16 ankre 30 kn for Y12 ankre 25 kn for Y10 ankre Inden støbning af profileringsbeton og kantbjælker skal entreprenøren dokumentere dæklag ved mindst 3 målinger pr. støbesektion. I tvivlstilfælde kan tilsynet forlange måling vha. covermeter efter hærdning GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 45/81

51 SAB-8A, Beton reparation 8A BETON - INSITU SAB for beton er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til AAB for betonarbejde af oktober 2009, afsnit 8 "Beton". Kontrol og kvalitetssikring af betonarbejdet skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i, Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august A.1 ALMENT Følgende konstruktionsdele nystøbes: Profileringsbeton på o.s. brodæk. inkl. dybe lokale skader. Profileringsbetonen armeres overalt på broen som vist på projekttegninger. Kantbjælker. 8A.1.3 Dokumentation Klassifikation af betontyper opdelt på konstruktionsdele er angivet i generalnoten 8A.2 MATERIALER 8A.2.1 Delmaterialer 8A Fibre Mikro-polymerfibre i profileringsbeton og kantbjælker: I tilbudslisten skal der angives en separat tillægspris for anvendelse af mikropolymerfibre i beton. Der skal anvendes fibre af polypropylen med en fiberlængde på ca. 12 mm. Fibrene skal være klasse I, CE mærkede iht. DS/EN Fiberdosering skal være mindst 0,9 kg/m 3 beton. Entreprenøren skal i metodebeskrivelsen for udstøbning af profileringsbeton og kantbjælker bl.a. redegøre for, hvorledes fibrene iblandes så det sikres at fibrene dispergeres effektivt uden at de sammenklumpes. 8A Andre delmaterialer Anvendelse af øvrige andre delmaterialer skal godkendes af tilsynet. 8A.3 UDFØRELSE 8A.3.2 Tolerancer For profileringsbeton, der danner underlag for kunststofbelægning er geometriske tolerancer beskrevet i SAB For kantbjælker gælder AAB 8A GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 46/81

52 SAB-8A, Beton reparation 8A.3.3 Støbeprogram I støbeprogram for profileringsbeton og kantbjælke skal der blandt andet redegøres for, hvordan overholdelse af de krævede længde- og tværprofiler, faldforhold og måletolerancer sikres. I støbeprogram for nye kantbjælker skal blandt andet redegøres for, hvordan overholdelse af de krævede måletolerancer overholdes, inklusive hvordan det sikres, at krav til efterbehandling kan overholdes. Metode for udstøbning og vibrering af brodækket samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal dokumenteres igennem prøvestøbning, jf. 8A.4.3. Støbeprogram skal forelægges for tilsynet senest 10 dage inden planlagt prøvestøbning. 8A.3.5 Støbeskel Der må ikke udføres tværgående støbeskel i et brofag. Støbeskel imod etapegrænse i broens længderetning kan evt. udføres med retarder og efterfølgende frilægning af tilslag. Dette skal dokumenteres i forbindelse med prøvestøbningen, jf. 8A.4.3. Entreprenøren må ikke påregne støbeskel mindre end pr. 30 m. Støbeskel skal placeres med samme afstand, og ud for sceptre eller lysmaster. Der skal ilægges trekantsliste i overside fortov ved støbeskel. Placering af støbeskel skal aftales med tilsynet. I støbeskel mellem nystøbninger udskiftes gennemgående armering med rustfast armering. Støbeskel skal afrenses og frilægges ved anvendelse af sandblæsning eller højtryksspuling. Rensning af støbeskel skal foretages, således at stentilslaget frilægges. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet, men overfladetør på støbetidspunktet. 8A.3.7 Udstøbning Vibratorbjælke skal fremføres på understøtninger uden for den aktuelle støbning. Ledere må ikke placeres på armeringen. Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed, må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader. 8A.3.8 Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Den under prøvestøbningen fastlagte afretnings- og profileringsmetode skal anvendes. Indstøbningsdele må ikke hindre fremføring af bjælkevibrator mv GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 47/81

53 SAB-8A, Beton reparation 8A.3.9 Efterbehandling A. Krav Ved sammenstøbning mellem ny kantbjælke og eksisterende fortovsplade må forskellen mellem middeltemperaturen i de to dele ikke overstige 15 o C. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af tilsynet, før arbejdet udføres. Ud over ovennævnte krav i forbindelse med støbning af kantbjælker stilles der ikke absolut krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele. B. Foranstaltninger For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS/EN Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Nystøbninger skal afdækkes effektivt med plastfolie, så hurtigt det kan lade sig gøre uden at beskadige den udførte beton, dvs. senest når de første tørre pletter viser sig på overfladen. Plastfolie skal sikres på betryggende vis, for eksempel ved afdækning med PVC-presenninger fastholdt af lægter. Eventuelle supplerende foranstaltninger for overholdelsen af temperaturkravet, herunder afdækning med vintermåtter eller lignende, aftales med tilsynet. Entreprenøren skal foretage de i AAB-Betonbroer, afsnit 8A.3.9 nævnte temperaturmålinger. Forslag til måleprogram og placering af målepunkter forelægges tilsynet til godkendelse. 8A.3.10 Hærdnet beton, overflader Betonoverfladen skal ved afslutning af etape 1 øst og etape 3 vest slyngrenses for opnåelse af tilstrækkelig friktion i vinterperioden, hvor der er efter udbudstidsplanen skal køres direkte på betonen i disse etaper. Betonoverflader, der skal påføres kunststofbelægning, skal renses fuldstændigt for cementslam, jf. AAB og SAB afsnit A Funktionskrav til jævnhed og friktion Krav til profileringsbetons friktion, jævnhed og profil er givet i SAB A.4 KONTROL 8A.4.1 Alment GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 48/81

54 SAB-8A, Beton reparation Betonrecepter skal fremsendes til godkendelse af tilsynet. Alle betonstøbninger klassificeres som betydende bygningsdele. 8A.4.2 Forprøvning af materialer 8A Blanding Der skal udføres forprøvning til bestemmelse af en blandeprocedure, der sikrer fuld dispergering af fibre. Denne forprøvning kan foregå som en del af prøvestøbningen. 8A.4.3 Prøvestøbning Prøvestøbning skal gennemføres inden selve udstøbningen af profileringsbeton påbegyndes. Den anvendte støbeprocedure og det færdige prøvestøbningsresultat skal godkendes af tilsynet, inden selve udstøbningen af profileringsbeton må påbegyndes. Som konsekvens heraf kan der være behov for flere prøvestøbninger, indtil et af tilsynet godkendt resultat er opnået. Prøvestøbningen skal dokumentere, at de planlagte udførelsesmetoder, betonrecepten og anvendt materiel kan opnå de krævede funktionskrav. Prøvestøbning skal foretages som følger: Der forberedes i et tilslutningsfag et sammenhængende areal på kørebanen og fællessti i ca. 4 m bredde, målt fra etapegrænse på kørebane. Arealets placering udvælges i samarbejde med tilsynet. Udbredelsen i broens længderetning skal være mindst 6 m. Eksisterende asfalt og fugtisolering opbrydes og fjernes ned til eksisterende konstruktionsbeton, og overside af konstruktionsbeton kontrolleres indledningsvist. Der udlægges et lag fiberdug eller lignende på arealet for at undgå sammenstøbning med underlaget og lette bortskaffelsen af prøvestøbningen efterfølgende. Der udlægges et færdigsvejst armeringsnet YS10/150 i begge retninger ca. midt i betonlaget. Det er ikke nødvendigt at montere klæbeankre i forbindelse med prøvestøbningen. Der opbygges en form på prøvestøbningens 3 sider. Den sidste formside udgøres af betonopspringet imod fortovet. Det er ikke nødvendigt at føre armeringsnettet gennem de lodrette formsider. Der opstilles ledere i prøvestøbningens længderetning udført med korrekt længdeprofil. Der opstilles en vibratorbjælke i hele prøvestøbningens bredde udført med det forudsatte tværprofil. Udstøbning, komprimering, afretning og efterbehandling skal gennemføres som forudsat ved den aktuelle opgave. Afformning af langsgående form foretages som ved den aktuelle opgave inkl. rugørelse af lodrette støbeskel GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 49/81

55 SAB-8A, Beton reparation Alle funktionskrav til betonunderlag som beskrevet i 11.8 skal dokumenteres på prøvestøbningen. Der opbygges en form for kantstensopspringet langs fortovet. Formen afsluttes ca. 1 m inde på fortovspladen. Det er ikke nødvendigt at armere dette prøvefelt. Attrap af broafløb placeres i støbefeltet og form omkring broafløb opbygges. Fortovsprøvefelt udstøbes og afrettes og efterbehandles som forudsat i den aktuelle opgave. Efter afformning foretages en visuel besigtigelse af kantstensopspring samt kontrolmålinger af geometri. Prøvestøbningen skal efterfølgende benyttes til at udføre prøveudlægning af kunststofbelægning, jf Til prøvestøbningen leveres et læs beton på mindst 5 m 3. I forbindelse med prøvestøbningen udtages der prøver af frisk beton til bestemmelse af luftindhold, sætmål, densitet mv. Udtagning skal ske på betonværk straks efter blanding og på brostedet ved betonlæssets ankomst og igen efter endt udstøbning. Alle kontrolmålinger i forbindelse med prøvestøbningen samles i prøvestøbningsrapport sammen med betonfølgesedler og blanderapporter fra betonleverandøren. Forprøvning af fiberdispergering vedlægges prøvestøbningsrapporten. Rapporten afleveres til tilsynet senest 2 uger efter prøvestøbningen. 8A.4.4 Produktionsprøvning af materialer 8A Delmaterialer Udtagning af repræsentative delmaterialeprøver kan udelades. 8A Betonens sammensætning Luftindhold og konsistens kontrolleres for hvert læs beton til et støbeafsnit. Kontrollen skal foregå på betonværket og på brostedet efter transport. Det tillades at foretage prøvning på brostedet før pumpning såfremt det er dokumenteret under forprøvningen, hvordan luftindhold og konsistens påvirkes af pumpningen. Styrke Der skal foretages mindst en styrkebestemmelse for hvert støbeafsnit. I gennemsnit dog mindst to prøver per 50 m 3 leveret beton. 8A.4.5 Udførelseskontrol 8A Tolerancer Kontrolmålinger af profileringsbetons friktion, jævnhed og profil, som beskrevet i SAB , skal indføres i journal. Kontrolmålinger af kantstensopspring samt kantbjælkes tværsnitsgeometri skal indføres i journal GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 50/81

56 SAB-8A, Beton reparation Journalen skal opdeles og navngives i støbeafsnit således, at den passer direkte sammen med støbejournalen. 8A Hærdnet beton, overflader For overflader, der skal belægges med kunststofbelægning skal vedhæftning af såvel underlaget som reparationer udført af profileringsbeton overholde følgende krav ved prøvning i henhold til DS/EN 1542: - Der skal for hvert kontrolafsnit - dog mindst for hver påbegyndt 100 m 2 - overflade udføres 5 prøvninger - Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,5 N/mm2, kan tilsynet træffe beslutning om særlige foranstaltninger. Kontrol af kantbjælker er beskrevet i AAB 8A GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 51/81

57 SAB-11, Brobelægninger 9 BROAUTOVÆRN OG RÆKVÆRKER SAB for broautoværn og rækværker er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for broautoværn og rækværker af december ALMENT Der udføres følgende typer af arbejder vedr. vejautoværn og rækværker i stål: Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende brorækværk. Eksisterende brorækværk er malet med blyholdig maling. Brorækværket skal bortskaffes i henhold til gældende miljøregler. Nedtagning og bortskaffelse af eksisterende vejautoværn ved broender i en afstand svarende til ny afslutning og overgangsstrækning som vist på Figur 9-1. Levering af og montage af nyt varmforzinket brorækværk på kantbjælker som vist på tegning nr. -44, inkl. nye varmforzinkede ankerarrangementer i kantbjælker. Rækværker afsluttes ved broender som vist på tegning nr. -44 for tilslutning til eksisterende vejautoværn. Levering og montage af nye vejautoværn, varmforzinkede stålautoværn SW 3.1 ved vejtilslutning til bro som vist på typetegning og figur 9-1. Tilslutning /tilpasning af nyt vejautoværn til eksisterende vejautoværn. Den i AAB afsnit anførte reference til DS/ISO 1459 og 1461 vedrører 1980 udgaven af DS/ISO 1459 og 1461, som er erstattet af DS/EN ISO Figur 9-1: Vejautoværn forstærket ved broende Nedtagning af eksisterende vejautoværn og rækværker Entreprenøren skal sørge for, at de dele, der kan/skal genanvendes, mærkes, afmonteres, håndteres, transporteres og oplagres, så beskadigelser undgås GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 52/81

58 SAB-11, Brobelægninger 9.2 MATERIALER Konstruktionsstål Stål, der skal varmforzinkes, skal ved leveringsoptioner specificeres egnede hertil. Materiale i kvalitet JO og J2G3 skal leveres med aftagelsescertifikat 3.1 i henhold til DS/EN 10204: Understopningsmørtel Understopning skal udføres med cementmørtel, se afsnit UDFØRELSE Varmforzinkning I AAB udgår de første 4 afsnit og erstattes af følgende: Varmforzinkning udføres i henhold til DS EN/ISO Belægningstykkelsen skal være min. 100 µm gældende for alle materialer - uanset gods-tykkelse. Normalt skal maksimaltykkelsen være mindre end ca. 2 gange specificeret minimum lokalt lagtykkelse (gælder ikke for sammensvejste emner). Skarpe spidser, klumper, flusmiddel, zinkaske og tydelige misfarvninger fra processen er ikke tilladt og skal være fjernet før levering (alle overflader er signifikante) Montage Rækværker opsættes således, at vandrette rækværksbjælker efter opspænding udviser et helt jævnt forløb, såvel i højde som sideretning når man flugter med det blotte øje. Den maksimale afvigelse fra en ret linje målt over en 10 m lang strækning må højst være 10 mm. Største tilladte afvigelse er 30 mm fra det teoretiske forløb. Det skal sikres at, at de nye ankerbolte ikke får elektrisk kontakt til armeringen i kantbjælken. Generelt Understopning: Understopning skal udføres med en egnet cementbaseret svindfri færdigmørtel, omfattet af CE-mærkning. Afhængig af vejrforholdene kan der med fordel anvendes en færdigmørtel med fibre. I understopningen udføres et ø 10 mm hul til afvanding af sceptre. Opklodsningskiler skal udformes således, at varmforzinkningen på fodpladernes underside ikke beskadiges. Stålkiler må ikke anvendes. Kiler må ikke indbygges permanent GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 53/81

59 SAB-11, Brobelægninger Detaljeret arbejdsbeskrivelse jf. AAB for betonbroer afsnit 9.2.5, skal forelægges tilsynet før arbejdet påbegyndes. Alle bolte skal efterspændes når understopningen er afhærdet. Boltesamlinger: Der skal anvendes underlagsskive under alle møtrikker på oversiden af fodplader. Underlagsskiver må ikke være fjederskiver. På oversiden indlægges min. 1 mm tykke neoprenskiver under underlagsskiverne, og mellem underlagsskiverne og autoværnsboltene/møtrikkerne indlægges Duboringe eller et dermed ligestillet produkt. Alle bolte/møtrikker skal tilspændes med momentnøgle med et moment som angivet nedenfor. Tilspændingsmomenter for 8.8 bolte, VFZ bolte Boltedimension Smøremiddel Intet MoS 2 Voks M max (Nm) M max (Nm) M max (Nm) M M M M M M M Tilspændingsmomenter for kvalitet 80 bolte, rustfaste bolte Boltedimension Smøremiddel MoS 2 Voks M max (Nm) M max (Nm) M M M M M M M Montagen af vandrette rækværksbjælker og lodrette rundstål til sceptrene skal foretages omhyggeligt med specialværktøj, som sikrer, at overfladebehandlingen af rækværkskonstruktionen ikke beskadiges GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 54/81

60 SAB-11, Brobelægninger Dilatationssamlinger: Samlinger ved dilatationsfuger skal udføres således at der fri bevægelsesmulighed mellem de to rækværkssektioner. 9.4 KONTROL Forprøvning for varmforzinkning Hvis der er usikkerhed om, hvor vidt krævede lagtykkelser kan opnås, skal entreprenøren i samarbejde med tilsynet, før varmforzinkningen påbegyndes, foretage forsøg med varmforzinkning af karakteristiske ståldele, således at en passende neddypningstid for det aktuelle stål kan bestemmes Kontrol af understopninger Inden for afhjælpningsperioden skal understopninger være intakte og uden revner og afskalninger. I afhjælpningsperioden og ved udløb af denne gælder således følgende: Der må ikke forekomme afskalninger Der må ikke forekomme enkeltrevner med en revnevidde større end 0,2 mm. Der må ikke forekomme netrevner med en revnevidde større end 0,1 mm Entreprenøren er forpligtet til uden udgift for bygherren straks at udskifte understopninger, som på et hvilket som helst tidspunkt i afhjælpningsperioden ikke opfylder ovennævnte krav. Undtaget herfra er skader, som er forårsaget af mekanisk indvirkning (hærværk eller lignende). 10 FUGTISOLERING SAB for fugtisolering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for fugtisolering af januar Fugtisolering, Typegodkendte eller Forhåndsgodkendte Systemer, Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Bilag, oktober Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 55/81

61 SAB-11, Brobelægninger TYND ISOLATION Alment Arbejdet omfatter udførelse af typegodkendt tynd isolation på betonoverflader i jord på sætningsplader ved broender jf. tegning BROBELÆGNINGER SAB brobelægninger er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Brobelægninger: pkt supplerer AAB af november 2006 pkt supplerer AAB af november 2007 pkt. 11.7, 11.8 og supplerer AAB af november 2004 pkt supplerer AAB af marts 2007 AAB for brobelægning, revisionshæfte, februar 2009 AAB 11 Brobelægninger, Bilag - Typegodkendte brobelægningsmaterialer, okt Kontrol og kvalitetssikring af brobelægninger skal udføres efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober ALMENT Arbejdet omfatter følgende på brodæk jf. tegninger: Udførelse af kunststofbelægning med foreskreven opbygning på kørebane og fortov. Etablering af bitumenfuge type A 20 x 30 mm på tværs af broen, langs overgang mellem broende og sætningsplader i begge broender. Afmærkning på kørebanen. Vedrørende interimsbelægning på fortovsarealer ved broender se SAB afsnit KUNSTSTOFBELÆGNING Alment Arbejdet omfatter udførelse af typegodkendt acrylmodificeret kunststofbelægning svarende til: Kørebanearealer: slidlag med gennemsnitlig tykkelse på min. 7 mm. Friktionsmaterialet skal være naturligt sort/mørkt materiale. Fortove: slidlag med gennemsnitlig tykkelse på min. 4 mm. Friktionsmaterialet skal være naturligt lyst materiale. Forventet årsdøgntrafik på broen er ca i hver retning GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 56/81

62 SAB-11, Brobelægninger Typegodkendelse Der skal anvendes et typegodkendt produkt til det foreliggende anvendelsesområde Funktionskrav Friktion Friktionskravet på den færdige belægning kan på bygherrens foranledning kræves eftervist med ROAR for overholdelse af kravet i AAB for tilladt hastighed på 80 km/h. Friktion på prøvefelt kontrolleres, jf. SAB afsnit 8A.4.3, med ved følgende vikarierende acceptkriterier: Teksturdybden af færdig belægningsoverflade skal overholde: Middelværdi: > 0,7 mm Mindsteværdi: > 0,5 mm bestemt efter DS/EN Der skal måles ved min. 6 positioner tilfældigt fordelt. Den færdige belægningsoverflade skal tillige overholde: middelværdi 45 mindsteværdi 40 målt med pendulruhedsmåler iht. DS/EN Der skal måles ved min. 6 positioner tilfældigt fordelt på kørebanearealet. Jævnhed og profil: En 1 m retskede lagt parallelt med tværprofilet må på intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og belægningens overflade end 3 mm. De i AAB anførte krav til maksimal pytdannelse gælder uændrede Betonunderlag Betonoverfladens jævnhed må ikke være ringere end kunststofbelægningens jævnhed, jf. afsnit Entreprenøren skal i sit tilbud indregne opretning/afretning, slibning eller lign. tiltag for at ovenstående krav er opfyldt inden klargøring af betonoversiden til kunststofbelægning. Inden udførelse af kunststofbelægning i etape 1 øst og etape 3 vest, kan der muligvis være behov for lokal skrabespartling, ved opståede dybere lokale skader, som følge af at der har været kørt direkte på betonen i den respektive vinterperiode. Der skal under alle omstændigheder laves ny klargørende slyngrensning som en del af klargøring til kunststofbelægning, også selvom der ikke er tegn på væsentlige GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 57/81

63 SAB-11, Brobelægninger ændringer af betonoverfladens tilstand efter kørsel i vinterperioden, således at der sikres tilstrækkelig ruhed. Teksturdybde skal måles iht. DS/EN på underlaget Udførelse Leverandørens arbejdsbeskrivelse, angivet i typegodkendelsesdokumentet skal følges, idet arbejdsinstruks og arbejdsplan mv. skal meddeles tilsynet inden arbejdets påbegyndelse. På frie og lodrette kanter tillades efter aftale, at materialerne thixotroperes. Lodrette sider af rustfrie fugekonstruktioner og afløb skal affedtes og rugøres ved svirpning inden påføring af kunststofbelægning. Der tillades kun samlinger i membran- og slidlag svarende til etapegrænsen parallelt med broens længderetning. Slidlag skal føres ubrudt i hele fagets længde mellem dilatationsfugerne. Udførelse af kunststofbelægning bør kun udføres i perioden maj til september (begge måneder inklusive). Såfremt entreprenøren vælger at udføre kunststofbelægning udenfor denne periode skal der påregnes udført teltoverdækning samt tørring/opvarmning af underlag. Art og omfang af foranstaltninger skal anføres i entreprenørens plan for vinterforanstaltninger, jf. SAB Styring og samarbejde. Senest 10 dage før arbejdet påbegyndes skal med bygherren aftales hvilke foranstaltninger, der skal mobiliseres/iværksættes. Prøvefelt: Inden arbejdet påbegyndes, skal tilsynet have mulighed for at bedømme kvaliteten af belægningens udførelse i form af et referenceareal, som har en udstrækning, der er stort nok til, at alle kanter og afslutninger kan bedømmes. Herunder afslutning imod stålkant, udførelse af hulkehl mv. Kunststofbelægning udføres på prøvestøbningsfelt beskrevet under 8A.4.3. Prøvefeltet skal desuden danne udgangspunkt for at godkende friktionsmaterialets farve. Friktion i prøvefelt kontrolleres med krav vha. pendulruhedsmåler på bygherrens foranledning, hvor der samtidig fastlægges vikarierende acceptkriterium for teksturdybde målt ved sandpletmetoden DS/EN Miljø- og arbejdsmiljøkrav Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til kunststofbelægning anvendes mal-kodede produkter, evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for kunststofbelægningsprodukter GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 58/81

64 SAB-11, Brobelægninger Kontrol De i AAB krævede materialeprøver af de udlagte materialer skal leveres uden afstrøningsmateriale. I det følgende benævnes et kontrolafsnit for en belægningssektion. Dette svarer til et brofag udlagt i den halve kørebanebredde, eller et fortov i hele brofagets længde. For hver belægningssektion skal der mindst udtages to materialeprøver af membran og slidlag. Entreprenøren skal for hvert belægningslag konstant overvåge tykkelsen, dels ved direkte måling af vådfilms-lagtykkelse, dels ved kontrol af materialeforbrug opgjort for passende små delarealer efter aftale med tilsynet. I forbindelse med udlægning skal der foretages kontrol af vådfilms-lagtykkelsen med mindst 6 målinger i hvert lag (og i hver arbejdsetape). Måleresultaterne og deres placering i de enkelte kontrolafsnit indføres i kontroljournalen. Der skal udføres mindst 3 vedhæftningsprøver af kunststofbelægningens vedhæftningsevne efter DS/EN 1542 per belægningssektion. Funktionskrav vedr. friktion skal dokumenteres ved prøvning som anført i mindst for hver belægningssektion. Dette gælder også teksturmåling på betonunderlaget inden belægningsarbejdet påbegyndes. Der skal udføres mindst 6 sandpletmålinger pr belægningssektion for overholdelse referenceværdi fastlagt ved prøvefeltet. Funktionskrav vedr. jævnhed og profil skal dokumenteres ved prøvning som anført i mindst for hver belægningssektion. Prøvning skal foretages på betonunderlaget inden belægningsarbejdet påbegyndes og efter evt. reparation/opretning. Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre vandprøve for dokumentation overholdelse af kravet til jævnhed og profil. Hvor dette udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren. Entreprenøren skal på tilsynets forlangende forelægge afsætningsdata inden belægningsarbejdets start. Efter udlægning af kunststofbelægningen dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved en fornyet vandprøve ELASTISKE FUGER Alment For arbejdets omfang, se SAB afsnit Materialer Evt. bundfyldning udføres af porebrydende fugeskum med halvcirkelformet tværsnit (cirkulært tværsnit delt på langs) eller tilsvarende ikke sugende materiale (akryl GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 59/81

65 SAB-11, Brobelægninger membranmasse kan evt. også anvendes, men må ikke have adgang til drænlag i bunden af fugeudsparingen) Udførelse Planlægning af udførelse Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til grunding for elastiske fuger anvendes mal-kodede produkter evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A og B. Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger, men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder Forberedende arbejder Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet KØREBANEAFMÆRKNING SAB for afmærkning på broen er supplerende særlig beskrivelse til AAB for Kørebaneafmærkning, juni I tillægsbestemmelserne i nærværende SAB er indført punkt i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Kontrol og kvalitetssikring af kørebaneafmærkning skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for kørebaneafmærkning, juni Alment Arbejdet omfatter udførelse af permanent afmærkning på kørebanens midte som eksisterende. Der er tale om nymarkering. Arbejdet omfatter endvidere udførelse af midlertidig afmærkning (stopstriber) som hvid markering med kort holdbarhed samt fuldstændig fjernelse efter etapers afslutning. Al permanent kørebaneafmærkning udføres med lang holdbarhed. Forud for opbrydning af eksisterende belægninger skal entreprenøren indmåle og registrere den eksisterende afmærkning jf. SAB afsnit Materialer Kørebaneafmærkningen udføres med termoplast af anerkendt kvalitet. Senest 10 arbejdsdage før produktionens påbegyndelse skal der forelægges materialespecifikationer til tilsynet med oplysninger om fabrikat, refleksperler, udlægningstemperatur og udlægningsmængder i kg/m GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 60/81

66 SAB-11, Brobelægninger Lystekniske egenskaber Reflektionsegenskaberne for permanent afmærkning skal opfylde krav til klasse Q3/R3 i AAB figur 1. For midlertidig afmærkning er kravet klasse Q3/R Udførelse Ved fjernelse af den midlertidige afmærkning skal arbejdet udføres på en sådan måde, at overfladen bagefter fremstår intakt og uden markante spor, riller eller lignende ar i belægningen. Den permanente kørebaneafmærkning skal udføres indenfor for arbejdsområdet i forbindelse med udførelse af de vestlige etaper. Opmærkning af vejmidte skal udføres som "maskinopmærkning" Kontrol Generelt Det påhviler entreprenøren at sikre, at den udførte kørebaneafmærkning overholder funktionskravene som angivet i AAB Gældende krav i mangelansvarsperioden Afmærkningen skal være uden mangler i form af afskalninger og bortslidning i hele mangelansvarsperioden. På en vilkårlig strækning i hele broens længde må det afskallede/bortslidte areal ikke overstige 5 % GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 61/81

67 SAB-13, Andre arbejder 13 ANDRE ARBEJDER 13.1 VEJBELÆGNINGER Særlig arbejdsbeskrivelse for vejbelægninger er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB) for Brobelægninger": pkt supplerer AAB af november 2006 pkt supplerer AAB af november 2007 pkt. 11.7, 11.8 og supplerer AAB af november 2004 pkt af marts 2007 supplerer AAB af november 2004 Revisionshæfte af februar Alment Arbejdet omfatter: Midlertidig asfaltkile langs kantsten udført i etape 1 øst og etape 2 øst (samt fjernelse heraf igen ved højttryksspuling ved afslutning af respektive etaper, som beskrevet i TAG) Forstærkning af belægninger på fortove ved broender på dæmninger i østside. Udførelse af belægninger på kørebaner og fortove udenfor broen i fortsættelse af brobelægningen som retablering over sætningsplader. Herunder omsætning af eksisterende betonkantsten langs cykelsti. Slidlag på tilstødende vejbelægning og tilpasning til ny o.s. brodæk ved broender. Entreprenøren skal udføre en udjævning af vejens længdeprofil uden for broen, således at der bliver en jævn overgang mellem bro og de tilstødende vejbelægninger. Den præcise udførelse og omfanget af udjævningen aftales med tilsynet baseret på entreprenørens nivellementer samt baseret på observationer foretaget under opbrydningsarbejdet, jf. SAB afsnit Asfaltopbygning ovenpå sætningsplader udføres som vist på tegning nr Under asfaltbelægning udføres tynd isolation på betonen, jf. SAB afsnit Ved nedløbsbrønde udføres belægning tragtformet. Hvor den eksisterende vejbelægning er bevaret, skal udjævningen udføres med asfaltbeton (AB) i tykkelser op til 30 mm Materialer Der skal anvendes materialer med egenskaber som minder om den eksisterende vejbelægnings materialeegenskaber GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 62/81

68 SAB-13, Andre arbejder Udførelse Den færdige belægning skal fremstå plan og uden lunker, pytdannelser m.v. Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen efter udlægningen Kontrol Efter udlægning skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de aftalte geometriske krav er overholdt. Entreprenørens egenkontrol af belægningsmaterialererialer skal foreligge senest 2 uger efter udlægning af slidlaget for hver etape FUGEKONSTRUKTIONER Alment Den øverste del af alle dilatationsfugekonstruktioner i kørebane og fortov udskiftes. Arbejdet omfatter: Opbrydning og fjernelse af øverste del af nuværende fugekonstruktion Afvaskning for salte og fedt samt mekanisk rensning af gravrust på frie sider af de tilbageblivende fugeskinner til St3 og påføring af ny overfladebeskyttelse i form af sprøjtemetallisering klasse Zn 200 i henhold til DS/EN Levering og montering af nye fugeskinner som kloprofiler, herunder tilpasning ved kantstensopspring og kantbjælker. Levering og montering af nye fugebånd. Levering og montering af afdækningsplader i stål på fortov. Levering og montering af afdækningsplader på kantbjælker. Ny fuge er vist på tegning nr Fugebåndet skal som type og produktion være testet og godkendt af et anerkendt test institut og være godkendt af myndighederne i fabrikationslandet til brug i broer under lign. forhold. Fugen skal være vandtæt. Levetiden for dilatationsfuger og fugedele skal være min. 35 år Materialer Fugekonstruktionens øvre del skal være kloprofiler af 20 mm tykt rustfrit stål DIN EN 10069, materiale Klemnæsen skal være ca. 8 mm tyk. Resten af fugekonstruktionen skal bestå af stål i kvalitet S235. Der kræves dokumentation for korrekt GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 63/81

69 SAB-13, Andre arbejder udført sammensvejsning. Korrosionsbeskyttelse: Ikke rustfri stålflader forberedes. Renhedsgrad Sa 2½. Grundbelægning af zinkstøv-epoxyharpiks jf. ZTV-Kor, Blatt 87, påkrævet lagtykkelse 70 µm. 3 mellembelægninger af jernglimmer-epoxyharpiks og en dækbelægning af epoxyharpiks jf. Blatt 87, påkrævet lagtykkelse 80 µm pr. lag. Afdækningsplade på fortov og i kantbjælke udføres i syrefast stål, kvalitet AISI 316. Skruer til fastholdelse af afdækningsplade udføres i syrefast stål kvalitet A4/80. Alle tilgængelige og synlige ståloverflader skal afrenses og overfladebehandles, dette gælder såvel nye som eksisterende dele af fugekonstruktionen. Fugebånd skal opfylde følgende kriterier: Skal kunne optage bevægelser +/- 25 mm fra det i det enkelte tilfælde specificerede fugegab ved +10 C. Levetid på minimum 15 år, ved levetid forstås at fugebåndet forbliver vandtæt og fleksibelt således, at det kan følge broens temperaturbevægelser uden at det bliver utæt. Det valgte fugebånd skal kontrolleres og endelig godkendes af tilsynet. Entreprenøren fremsender datablad for det valgte fugebånd til tilsynets godkendelse, senest 10 arbejdsdage før entreprenøren planlægger at anvende fugebåndet Udførelse Udførelse af stålarbejder på såvel afdækningsplader som fugeskinner skal generelt udføres i henhold til DS/EN Montage af fugebånd skal ske med specialværktøj og personel der er rutineret i at udføre sådanne operationer. Samtlige dele af fugekonstruktionen, herunder kloprofil, fugebånd, overgangsstykker og afdækningsplader skal som samlet konstruktion være testet og godkendt til indbygning på trafikbelastede arealer. Testen skal som minimum dokumentere vandtæthed, modstandsevne og styrke samt holdbarhed. Fjernelse af eksisterende overdel ned til de indstøbte L-profiler skal ske således, at de sidste min. 2 mm ned til grundmaterialet, der skal bevares, skal ske ved slibning. Svejsearbejder såvel længde- som tværstød skal udføres af certificerede svejsere. Det skal dokumenteres ved kontrol, at svejsningerne overholder kvalitetskrav til EXC 3, jf. DS/EN pkt Ligeledes skal dokumenteres ved magnetofluxkontrol at fjernelse af eksisterende overdel ikke har medført revnedannelse i grundmaterialet GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 64/81

70 SAB-13, Andre arbejder Ved påsvejsning af nye profiler etableres fugegab ved indbygning på 40 mm. svarende til +10 C. Den endelige indbygningsafstand ved de enkelte dilatationsfuger aftales med tilsynet. Senest fem arbejdsdage inden arbejdet påbegyndes skal entreprenøren fremsende følgende til tilsynet: materialespecifikationer/-bestillinger for enkeltdele arbejdsprocedure for udskiftning af fugebånd arbejdsprocedure for fremstilling af afdækningsplader WPS og kontrolprocedurer for svejsning af fugeskinner Arbejdsprocedure for udførelse af sprøjtemetallisering. Det nye profil skal monteres i højde svarende til broens længdeprofil og på tværs jf. tegning -41. Entreprenørens forslag til koter for overside af fugeprofil skal forelægges tilsynet til godkendelse. Dilatationsfugens fugebånd skal efter færdigmontering fremstå i et samlet stykke i hele broens bredde. Fugeprofilet skal monteres i to etaper og skal derfor planlægges sammensvejst i etapegrænse ved midten af broens tværprofil i forbindelse med videre montage i 2. etape. Kloprofil udføres ligeledes i to etaper og sammensvejses samme sted Kontrol Entreprenøren fremsender certifikater og tegninger for nye fugedele, inden disse bestilles. Der skal gennem fugeleverandørens vedligeholdelsesanvisning være en dokumenteret levetid for fugedele på minimum 35 år. Entreprenøren skal fremsende erklæring på, at fugen er egnet til indbygning i de givne forhold og kan fungere tilfredsstillende KATODISK BESKYTTELSE OG KORROSIONSMONITERING Alment Arbejdet omfatter i hovedtræk: 1. Katodisk beskyttelse i dybderender på o.s. brodæk 2. Korrosionsovervågning og monitering for den mest udsatte armering Beskyttelsen etableres kun på de strækninger, hvor betonens kloridindhold er så højt, at der vil opstå armeringskorrosion. Beskyttelsens samlede omfang kan derfor først angives når fugtisoleringen er fjernet GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 65/81

71 SAB-13, Andre arbejder Materialer Anodemateriale: Til den aktive del af anoden (den del der overfører strøm til betonen) anvendes MMO belagt titan. Kabler: Til indstøbte ledere mellem indborede anoder anvendes isoleret titanledere. Til ubrudte ledere kan dog anvendes kobberkabler med robust isolering og effektivt forseglede tilslutningspunkter. Generelt for kabler gælder, at tværsnitsarealet skal vælges, så der ikke opstår væsentlige forringelse af driftsomkostninger eller beskyttelsesfordeling m.m. Herudover vælges tværsnitsarealet, så der opnås en tilstrækkelig robusthed overfor mekaniske påvirkninger. Referenceceller: Der anvendes robuste og pålidelige referenceceller beregnet for indstøbning. Cellerne skal være ægte referenceceller, hvor potentialet i al væsentlig grad er uafhængig af fugtighed, iltadgang m.m. På områder, hvor kabler til referencecellerne bliver synlige, f.eks. på undersiden af brodækket, skal farven for kablerne være betongrå. Kabelføring langs rækværk: Al synlig kabelføring langs rækværk føres i beskyttende metalrør i varmforzinket stål. Dåser og skabe: Dåser og skabe, inkl. kabelgennemføringer, til anodestyringsdåser og til udtag for korrosionsmonitering skal have tæthedsklasse IP65. Skabe til lokale styringsenheder udføres i korrosionsbestandigt hvidmalet metal. Dybden for disse skabe må max. være 10 cm. Skabene forsynes med nøglelås. Skab til central styring udføres i korrosionsbeskyttet metal. Der er ikke særlige krav til størrelsen for dette skab, men det skal dog kunne komme gennem dækslerne (ca. 55 x 80 cm) ned til rummet Udførelse Katodisk beskyttelse af overside brodæk Områder der skal beskyttes Beskyttelsen omfatter brodækkets oversidearmering i en 1 m bred stribe ved kørebanens dybderende. Ny armering GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 66/81

72 SAB-13, Andre arbejder Som vist på tegningerne skal de udstøbes et armeret afretningslag oven på den overflade som anoderne skal udlægges på. Denne armering består i hovedtræk af lodrette Ø12 mm bukkede klæbeankre pr. 300 x 300 mm samt vandret oversidearmering Ø12 pr. 100 i begge retninger. Strømbehov I hovedtræk må det påregnes at korrosionsaktiviteten for armeringen er moderat, men da både den gamle og den nye oversidearmering vil blive beskyttet skal anlægget dimensioneres efter et strømbehov på 30 ma/m 2 betonoverside der skal beskyttes. Anodetyper Beskyttelsen forventes at kunne etableres med anodenet eller med anodebånd. Styring og overvågning af anlægget Overvågning og styring af beskyttelsen etableres af et system bestående af: 1. Central enhed med strømforsyning, styring og kommunikation. Enheden placeres i teknikrummet i broens nordlige vederlag. 2. Lokale enheder til beskyttelse af armering i brodækket. Enheder er forbundet med de lokale anodezoner og referenceceller. Hver enhed omfatter 3 anodezoner som vist på skitserne, vedlagt som tegning -81. Enhederne monteres på det østlige rækværk nærmest det område de er tilknyttet. 3. De 6 lokale enheder på gennemsejlingsfaget skal desuden indeholde forsyning og styring for den kommende katodiske beskyttelse af stålbjælkerne på undersiden af faget. Til stålbjælkerne skal hver lokal enhed omfatte 3 anode zoner, 9 referenceceller og 1 skelforbindelse. Hver af disse anodezoner skal forsynes med 0-12 V, ma. 4. Forsynings- og kommunikationskabel mellem den centrale enhed og de lokale enheder til både katodisk beskyttelse af armering og stålbjælker. Overordnet gælder at anlæggets funktion skal kunne overvåges og styres fra den centrale enhed samt kunne fjernstyres og overvåges via GSM-forbindelse. For styringen gælder: Automatisk registrering af instant-off potential for alle referenceceller samt strøm og spænding for alle anodezoner. Frekvensen for registreringen skal være valgfri. Automatisk 24 timers depolarisationsmåling, inkl. måling af depolarisationsforløbet med valgfri målefrekevens. Valgfri styring af beskyttelse efter strøm eller spænding. Alle anodezoner skal kunne styres individuelt. Display med let-tilgængelig visning af beskyttelsens virkning Lagring af alle målinger med simpel mulighed for at overføre data til ekstern computer. Overvågning og styring af anlægget via GSM forbindelse. Systemet skal være Windows-baseret og forberedt for en Web-baseret styring. Alle nødvendi GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 67/81

73 SAB-13, Andre arbejder ge programmer for fjernstyringen skal medfølge og fjernstyringsprogrammerne skal være opbygget logisk og overskueligt så de også kan anvendes af ikke-specialister. Nødvendig instruktion til den første bruger/brugergruppe mht. installering og betjening af programmerne skal være indeholdt. Computer og strømforsyning placeres i skab, der forsynes med tydelig kontrollampe, der viser om anlægget er i drift. Computer forbindes til netspænding. Alle nødvendige hjælpeprogrammer til fjernstyring/-overvågning af anlægget skal medfølge. Etablering af central enhed Arbejdet omfatter i hovedtræk: Levering og montering af den centrale enhed Tilslutning af enheden til netspænding og forbindelseskabler til de lokale enheder både til beskyttelse af armering i betondækket og til den fremtidige beskyttelse af stålbjælkerne på brodækkets underside Etablering af GSM-styring af anlægget Disse dele af arbejdet udføres i teknikrummet ved det nordlige vederlag, og det kan påregnes at arbejdet i vid udstrækning kan udføres uafhængigt af de øvrige arbejder på broen. Etablering af lokale enheder Både for enheder til armering og stålbjælker omfatter arbejdet i hovedtræk for hver enhed: Montering af skab på yderside af østlige rækværk Montering af lokal forsynings- og styreenhed i skabet For enheder til armering omfatter arbejder desuden tilslutning af enheden til kommunikations- og forsyningskabler samt anodeledere og referenceceller fra de tilknyttede 1-2 anodezoner. Først når fugtisoleringen er fjernet overalt kan det angives hvor mange enheder til betonarmering der skal opstilles og om hver enhed skal tilsluttes 1 eller 2 anodezoner. Skabe på yderside af rækværk skal kunne tilgås fra fortov uden brug af særlige foranstaltninger, såsom trafikspærringer, brug af lift osv. Forslag til udforming af skabskonstruktion, hvorved tilgang fra fortov muliggøres, skal fremsendes til tilsynet og godkendes af tilsynet, inden produktion iværksættes. Central kabelføring Arbejdet omfatter i hovedtræk: Montering af føringsrør til kabler mellem den centrale enhed og alle (både armering og stålbjælker) de lokale enheder Trækning af kabler Tilslutning af kabler til enhederne GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 68/81

74 SAB-13, Andre arbejder Kablerne skal monteres på rækværket på kantbjælken, så dette arbejde kan først udføres efter rækværket er monteret. Udlægning af anoder Tidsplanen for betonrenoveringsarbejderne er meget stram, og det er derfor vigtigt, at anodeudlægningen m.m. generer de øvrige arbejder så lidt som muligt. Før anodeudlægningen påbegyndes skal hele arbejdsprocessen derfor gennemgås og godkendes af betonentreprenøren og tilsynet. Mængden af anodemateriale skal som minimum opfylde leverandørernes angivelser for strømtæthed, men herudover skal anoderne fordeles, så der opnås en tilstrækkelig ensartet beskyttelse. For anodenet forventes ensartetheden at være tilstrækkelig, og for anodebånd kan det påregnes, at der med 30 cm afstand mellem båndene opnås en tilstrækkelig jævn fordeling. For at undgå kortslutninger med den eksisterende armering skal der på områder med lille dæklag og i frihuggede udlægges plastnet eller lignende, der forhindrer kortslutning mellem anode og armering. Det skal sikres at der ikke opstår kortslutninger med de lodrette klæbeankre, eller kortslutning med den vandrette nye armering. Anodenet/-bånd skal derfor fastholdes så effektivt, at de ikke flyttes under det efterfølgende støbearbejde. For at forhindre at anoder kortsluttes til klæbeankre kan der f.eks. klippes hul i anodenettet, eller det kan opdeles i langsgående bånd, der placeres mellem rækkerne af klæbeankre. For at undgå kortslutning med den vandrette del af den nye armering må det påregnes, at der skal udlægges plastnet eller lignende. Umiddelbart inden hver støbning skal det kontrolleres, at anoderne er uden kortslutning til armeringen. Forsyningskablet til anoderne føres på oversiden af det oprindelige betondæk frem til kantbjælken, hvorfra det senere skal føres op til den lokale boks placeret på rækværket. Montering af referenceceller I hver anodezone indstøbes 2 referenceceller. Cellen indstøbes i et hul, der bores ned tæt på den oprindelige oversidearmering. Hullet må dog ikke have forbindelse til armeringen, idet det vil påvirke armeringens korrosionsforhold og modtagelse af strøm fra beskyttelsen. Hver referencecelle placeres på et sted der er typisk for de mest udsatte dele af anodezonen, dvs. ikke ved de absolut mest skadede dele af zonen. Kabler til referenceceller føres på oversiden af betondækket frem til kantbjælken, hvor det skal føres op sammen med kablet til anoderne Forbindelse til armering GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 69/81

75 SAB-13, Andre arbejder Ved hver lokal enhed etableres forbindelse til betonkonstruktionens armering. Indregulering og dokumentering af anlæg Når hele anlægget er etableret skal det så hurtigt som muligt kontrolleres at det kan sikre fuld beskyttelse på alle områder. Herudover skal det demonstreres overfor tilsynet at anlægget kan fjernstyres og overvåges som krævet. For anlægget leveres manual for betjening og drift af anlægget Korrosionsmonitering Materialer: 1. Referenceceller: Som ERE 20 fra Force, med katode 2. Termoføler: Robust føler med nøjagtighed på 0,1 o C, f.eks. Pt Føringsrør: Varmforzinket stål. 4. Dåser: IP 65 i robust plastkvalitet. Korrosionsmoniteringspar Efter al ophugning er udført og armeringen er afrenset, men inden eventuel overfladebehandling af armeringen udføres, aftales placeringen for moniteringspunkter med tilsynet. Moniteringspunkterne tilstræbes placeret efter følgende overordnede retningslinier: Moniteringen etableres hvor der har været tydelig korrosion op mod ophugningens afgrænsning Moniteringen etableres på det yderste armeringslag I hver ophugning etableres 2 moniteringspunkter (= 1 moniteringspar) Et moniteringspar omfatter 1 skråjern op mod fortov og 1 tvær- eller langsgående jern fra brodækkets oprindelige oversidearmering Eventuel overfladebehandling af armeringen udføres før moniteringen etableres. For hvert moniteringspunkt udføres: 1. Armeringsstykket i reparationen friskæres ved 2 snit med tynd vinkelsliberskive 2. Armeringskontakt til armeringsstykket i den oprindelige beton etableres, f.eks. med selvskærende skrue. Kontaktpunktet isoleres, f.eks. med krympeflex. 3. Ø ca. 25 mm hul til referencecelle og katode bores i ca. samme afstand fra betonoverfladen som armeringen. 4. Referencecelle og katode monteres iht. anvisningerne fra Force. Bemærk katoden må ikke føres nærmere end 2 cm fra spidsen af referencecellen. Katoden drejes, så den vender ind mod det armeringsstykke der skal moniteres. 5. Armeringsstykket i den oprindelige beton friskæres, f.eks. ved snit med stor vinkelsliber. Bemærk overskæringen skal ske før eventuel krydsende armering, så stykket undgår kontakt til anden armering. 6. Det måles om armeringsstykket er i forbindelse med den øvrige armering. Hvis der er forbindelse skal der ske ydereligere friskæring GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 70/81

76 SAB-13, Andre arbejder 7. Rillen efter friskæringen udstøbes. 8. Der etableres kontakt til det friskårne armeringsstykke i reparationen, og kontakten isoleres elektrisk f.eks. med krympeflex. 9. Armeringsstykket i reparationen genmonteres og fastholdes. I skærefladerne op mod den tilstødende armering indlægges plastskiver og i kontaktpunktet til den krydsende armering indlægges plastmellemlæg, så armeringsstykket er helt isoleret fra den øvrige armering. 10. For moniteringspunkter på gennemsejlingsfaget etableres også en armeringskontakt til den øvrige armering. 11. Inden reparationen udstøbes måles potentialet for armeringsstykket i den oprindelige beton (spændingsforskellen mellem referencecelle og armeringskontakten til armeringsstykket i den oprindelige beton). 12. Temperatursensor monteres på armeringen i reparationen. 13. Kabler fra armeringskontakter, referencecelle, katode og termofølere føres på oversiden af det eksisterende betondæk frem til kantbjælken, hvorfra det senere skal føres op til dåsen på rækværket. Efterfølgende indstøbes kablerne. Alle kabler nummereres omhyggeligt og placeringen og typen for de tilhørende kontaktpunkter noteres på tegning. Nummereringen skal udføres, så der ved monteringen af kablerne oppe i skabet ikke er tvivl om hvilke punkter kablerne er forbundet til. På rækværket op mod moniteringsparret monteres en dåse til samling af kablerne. I dåsen monteres alle kabler i skilleklemmer, som vist på tegning. Der foretages en omhyggelig nummerering af klemmerne, så det ved efterfølgende kontrolmålinger er tydeligt hvilke målepunkter nummereringen af skilleklemmerne referere til. For hvert moniteringspunkt forbindes armeringsstykket i reparationen og armeringsstykke i den oprindelige beton via en 100 Ω s modstand. For moniteringspunkter på gennemsejlingsfaget forbindes den øvrige armering desuden med armerinsstykket i reparationen via en 100 Ω s modstand OPBRYDNINGSARBEJDER Alment Arbejdet omfatter: Opbrydning og fjernelse af belægning inkl. fugtisolering på kørebane og fortov. Opbrydning og fjernelse af betonkantsten og bagvedliggende drænbeton, inkl. elastiske fuger mv. Opbrydning og fjernelse af elastiske fuger Fjernelse af dækplader i stål på fortov ved broender Opbrydning og fjernelse af eksisterende belægning på sætningsplader ved broender, herunder betonkantsten. Intakte kantsten henlægges i depot efter nærmere aftale med tilsynet. Alle øvrige opbrudte materialer fjernes ved entreprenørens foranstaltning. Ved fjernelse af be GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 71/81

77 SAB-13, Andre arbejder lægninger har entreprenøren det fulde ansvar for, at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøforskrifter. Materialer, som bygherren ikke ønsker at benytte, tilfalder entreprenøren og skal fjernes af denne. Entreprenøren skal, inden nedbrydningsarbejdet påbegyndes, udarbejde arbejdsprocedure, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol samt oplysning om sortering og bortskaffelse af materialer. Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB- Arbejdsplads under SAB afsnit anførte målinger være udført. Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB-Arbejdsplads beskrevne beskyttelsesforanstaltninger være etableret og vedligeholdt. I henhold til oprindelig beskrivelse/tegninger består den eksisterende belægning og fugtisolering af lagene beskrevet i SAB afsnit Udførelse Ved opbrydningen skal der drages omsorg for, at områder og/eller lag, der skal bevares, ikke beskadiges. Der skal drages omsorg for at især eksisterende beton bagved kantstensopspring ikke beskadiges unødigt. Såfremt områder og konstruktionsdele beskadiges utilsigtet skal disse repareres uden omkostning for bygherre. Det konkrete omfang af opbrydning og metoder skal fastlægges i samråd med tilsynet. Vægtbegrænsning for materiel på den udkragede fortovsplade under opbrydningsarbejder skal overholde begrænsninger beskrevet i SAB Inden opbrydning påbegyndes af asfaltbelægning og fugtisolering på brofag under etape 1 øst og etape 2 øst skal der skæres et lodret rent snit langs etapegrænsen for hvert fag. Grusfyld og stabilt grus, som afgraves ved broender, og som kan genanvendes til indbygning, lægges i depot. Inden opbrydning af asfalt udenfor broen skal der skæres et lodret snit vinkelret på kørselsretningen for at sikre, at asfalten brydes i et rent og lige snit. Det samme gælder for den langsgående opbrydningsgrænse langs trafikværn. Der skal anvendes en diamantklinge egnet til skæring i asfalt NEDBRYDNINGS-, BEHUGNINGS- OG AFRENSNINGSARBEJDER Alment Arbejdet omfatter følgende arbejder på brodækket: Fræsning af dæklag på o.s. brodæk inkl. fortovsplader i max. 10 mm dybde GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 72/81

78 SAB-13, Andre arbejder Nedbrydning og fjernelse af skadet beton på o.s. brodæk vha. vandspuling, herunder lokal forsigtig behugning for montering af broafløbsskåle og fjernelse af dryprør og udluftningsrør i brodæk. Nedbrydning og fjernelse af kloridskadet beton på o.s. brodæk vha. vandspuling. Nedbrydning og fjernelse af kantbjælker og betonsafthylde på østlig kantbjælke, Fjernelse af safthylde i stål ophængt udvendigt på gennemsejlingsfag Fjernelse af brorækværker, lysmaster og saftledning, inkl. døde ledninger. Afmontering og fjernelse af lysarmaturer i gennemsejlingsfag (ophængt i hængestag). Efter opbrydning af eksisterende brobelægning inklusiv fugtisolering på brodækkets overside, jf , udføres fræsning og efterfølgende lokal nedbrydning af betonoverfladen for at fjerne skadet beton. Entreprenøren skal, inden nedbrydnings- og fjernelsesarbejder påbegyndes, udarbejde arbejdsprocedure, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol samt oplysning om bortskaffelse af materialer. Specielt skal entreprenøren være opmærksom på følgende risici: Forhåndsregler til nedbrydning af kantbjælker, rækværker og lysmaster således at der ikke er risiko for skader på tilstødende konstruktionsdele. Forhåndsregler til at imødegå evt. faldulykker og nedfald af materialer og materiel. Opsamling/bortledning af vand fra brodæk, når broafløb og fuger opbrydes. Tilstandseftersyn af o.s. brodæk gældende for hver etape Arbejdet omfatter endvidere en detaljeret gennemgang af beton og armering sammen med tilsynet, når de to første fag af brodækket er blevet frilagt efter opbrydningsarbejderne i etape 1. Dette skal medvirke til at fastlægge det endelige behov for nedbrydning. Erfaringerne fra disse eftersyn vil derefter blive anvendt på de efterfølgende fag. Eftersynet omfatter: Visuel gennemgang af o.s. brodæk. Et antal ophugninger til armering efter tilsynets anvisninger. I alt 6 stk. ca. 0,5x0,5 m fordelt over de to fag. Bistand i forbindelse med udtagning af boremel til kloridprøver. I alt 6 stk. fordelt over de to fag. Udførelse af borekerner ø110 mm efter tilsynets anvisninger lodret igennem betondæk. I alt 3 stk. fordelt over de to fag. Eventuelt yderligere eftersyn aftales med tilsynet baseret på resultatet af ovennævnte. Under gennemgangen kan entreprenøren ikke påregne at kunne udføre andre arbejder indenfor de pågældende fag GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 73/81

79 SAB-13, Andre arbejder Grundlag Entreprenøren skal i planlægningen og udførelsen af nedbrydningsarbejdet tage hensyn til de relevante bestemmelser for nedrivnings- og nedbrydningsarbejder, herunder bl.a.: Nedbrydning. AT-vejledning D.2.15 (februar 2005) SBI-Anvisning 171 om nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (NMK 96) Kvalitetssikring for nedbrydere (KSN 96) Planlægningsguide, Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejder, oktober 2003, Dansk Byggeri Tjekliste til nedbrydningsarbejder, Arbejdstilsynet Materialer / Metoder Højtryksspuling skal udføres af entreprenør med dokumenteret erfaring med denne type arbejde. Arbejdet skal udføres med materiel, der kan yde et tryk på op til ca bar. Det endelige trykniveau fastsættes på stedet i samarbejde med tilsynet og afhænger bl.a. af betonens kvalitet og nedbrydningsdybden. Entreprenøren skal sikre, at det anvendte udstyr har tilstrækkelig kapacitet. Entreprenøren skal fremlægge udførlig beskrivelse af udstyr og arbejdsprocedurer for tilsynet, før arbejdet må påbegyndes. Nedbrydning skal så vidt muligt foregå med vand-højtryksspuling på brodækket. Valg af tryk og fremgangsmåde skal foretages i samråd med tilsynet under hensyntagen til armering mv. Nedbrydning af kantbjælke og safthylde i øst skal foregå ved diamantskæring for at undgå vibrationsskader på udkraget fortovsplade Prøvefelt Der skal udføres et prøvefelt til demonstration af den valgte metode overfor tilsynet. Prøvefeltet skal have en udstrækning på mindst 4x4 m Udførelse Nedbrydningsarbejder skal udføres meget omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Før fræsning af brodæk iværksættes, skal aktuelle dæklag bestemmes ved lokale ophugninger og/eller dæklagsmålinger. Betonoverflade skal fremstå som ru støbeskel efter fræsning. Nedbrydning af skadet beton i brodæk skal udføres ved højtryksspuling/vandskæring. Der skal anvendes materiel, hvor trykket kan reguleres fra GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 74/81

80 SAB-13, Andre arbejder bar, dog anvendes maks. tryk på 750 bar. Vand fra højtryksspuling må ikke ledes til eksisterende afløbssystem, medmindre vandet forinden er blevet renset for urenheder via filterdug. Der må kun anvendes vandværksvand (ferskvand). Nedbrydning og bortskaffelse af kantbjælke vha. diamantskæring skal planlægges i passende længder for at undgå utilsigtede nedfaldsdele på den underliggende arbejdsplatform. For hver længde skal der benyttes stropper til kran således at det nedbrudte stykke ikke falder frit. Skæresnittet skal lægges så tæt på kantbjælkens inderside som muligt. Inden skæring påbegyndes ovenfra skal der lægges et langsgående skæresnit fra undersiden i ca. 15 mm dybde. Dette skal sikre at u.s. brodæk ikke udsættes for skader, når kantbjælken knækker af. Nedbrydning og fjernelse af safthylde af stål i gennemsejlingsfag sker ved at kroppladen i konsollen, der bærer hylden, skæres i et lodret snit umiddelbart inde ved buekonstruktionen. Resterende del af konsollen kræves ikke fjernet. Vægtbegrænsning for materiel på den udkragede fortovsplade under affræsning og nedbrydningsarbejder skal overholde begrænsninger beskrevet i SAB Før udførelse af nedbrydningsarbejder, sandblæsning og højtryksspuling skal der foretages afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser, herunder grøfter ved broender og Ulvsund. Afskærmning mellem arbejdsområde og trafikanter skal påregnes at udføres som et flytbart telt eller lignende, idet afskærmning langs trafikværn ikke kan udføres helt tæt, jf. SAB-5. Trafikerede arealer skal renses mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør. I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense terræn, tilstødende konstruktioner mv. for nedbrudte materialer, sandblæsningssand, mv. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles tilsynet og udbedres efter tilsynets anvisning uden udgift for bygherren. Det er tænkt, at der efter etape 1 øst og etape 3 vest i den efterfølgende respektive vinterperiode skal køres direkte på den færdige beton dvs. uden kunststofbelægning (der først etableres det følgende forår, jf. udbudstidsplanen). Inden der skiftes til de følgende etaper, etape 2 øst hhv. etape 4 vest, skal der derfor sikres tilstrækkelig ruhed/friktion på den færdige beton, hvilket skal ske ved slyngrensning, med samme krav til udførelse som ved forberedelse til kunststofbelægning. Krav til forberedelse af beton ved rensning/oprivning/ fjernelse af beton samt forberedelse af armering ved rensning fremgår af DS/EN og for sprøjtebetonreparationer endvidere af DS/EN Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og tegninger samt i øvrigt efter tilsynets anvisninger GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 75/81

81 SAB-13, Andre arbejder Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og tilsyn på baggrund af tilstandseftersyn, jf Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end bestemt af tilsynet og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit. Den eksisterende bøjle og længdearmering i kantbjælkerne genbruges ikke. Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne armeringsstænger løshugges helt, hvis de under nedbrydningen af defekt beton er frilagt på mere end 50 % af omkredsen, eller hvis de er rustne. Eventuel rusten armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er frihugget. Endvidere skal armering, som er mangelfuld (f.eks. grubetæret), erstattes med ny. Armeringen skal afrenses som følger: Jernene afrenses til Sa 2,5 med sandblæsning Jernene skal herefter henstå 1 døgn ubeskyttede Jernene inspiceres. Hvis jernene anløber med sorte rustdannelser, gentages rensningen. Alternativt udskiftes jernene efter nærmere aftale med tilsynet. Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. AAB Rensningen skal ske ved behugning, sandblæsning, vandblæsning eller kombination heraf. Til sandblæsning anvendes skarpt lerfrit natursand bestående af stærke uforvitrede korn. Vandblæsning udføres som trykspuling med et tryk på minimum 40 MPa (400 bar). Til afrensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, må trykluft kun anvendes, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen. Tilstødende konstruktioner og trafikerede arealer skal renses for sandblæsningssand mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør. I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense tilstødende konstruktioner m.v. for nedbrudte materialer og sandblæsningssand Kontrol Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå/syne nedbrydnings- og behugningsarbejdet løbende, før det videre arbejde påbegyndes GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 76/81

82 SAB-14, Vinterforanstaltninger 14. VINTERFORANSTALTNINGER SAB for Vinterforanstaltninger er særlige arbejdsbeskrivelser for vinterforanstaltninger for arbejder, der skal gennemføres som vinterbyggeri i vinterperioden jf. gældende vinterbekendtgørelse. Krav til vinterforanstaltninger tager udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 18. maj 2011 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts (vinterbekendtgørelsen) med tilhørende vejledning (se Der henvises til SAB 1.9 for definitioner af begreber relateret til vinterforanstaltninger samt til omfang af byggepladsforanstaltninger for nærværende entreprise. Alle typer af arbejder ekskl. kunststofbelægning skal som udgangspunkt forudsættes gennemført også som vinterbyggeri. Hvis entreprenøren tilrettelægger sit arbejde således, at vinterforanstaltninger alligevel skulle blive nødvendige for de typer arbejder, der ikke forudsættes gennemført som vinterbyggeri, skal udgifterne til disse afholdes af entreprenøren. Udførelsen af de påregnede vinter- og vejrligsforanstaltninger skal sikre: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang, At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejder, At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav, At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme forhold har medført standsning. Med hensyn til adgangsveje, arbejdspladser og øvrige byggepladsforhold er krav til eventuelle vinterforanstaltninger anført i SAB Arbejdsplads afsnit 1.9. I tilbudslisten er der anført poster for relevante vinterforanstaltninger under afsnit 14. Uanset eventuelle vejrligs-/vinterforanstaltninger har entreprenøren ansvaret for, at der ikke sker skader på det udførte arbejde samt for, at arbejdet kvalitetsmæssigt opfylder de stillede krav. I forbindelse med udarbejdelse af plan for vejrligsforanstaltninger (Plan for Vinterforanstaltninger) skal entreprenøren ud fra projektets udbudstidsplan og hans egen arbejdsplan fastlægge hvilke arbejder, som planlægges udført som vinterbyggeri og udarbejde en plan over dermed planlagte vejrligsforanstaltninger, som er en følge af vintervejr. I efterfølgende afsnit er for hver enkelt type arbejde nævnt, hvilke typer vejrligsforanstaltninger entreprenøren skal påregne at udføre GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 77/81

83 SAB-14, Vinterforanstaltninger Udførelse Byggepladsforanstaltninger Entreprenørens byggepladsforanstaltninger skal omfatte alle foranstaltninger for at opretholde drift af arbejdspladsen i fuldt omfang i vinterperioden, herunder bl.a., men ikke begrænset til nedenanførte foranstaltninger: afvanding af byggepladsens arbejdsområde, etablering og drift af forsyningsledninger nødvendige for arbejdets udførelse herunder sikring af disse mod frost, etablering, vedligehold og fjernelse efter endt brug af befæstede arealer for færdsel og oplag, belysning af byggepladsen og dennes befærdede arealer, eventuel inddækning af skure, oplag, stillads mv., frostsikring af bygherrens og egne installationer, afdækning af forarbejdede materialer Snerydning og glatførebekæmpelse på vej og fællessti, udføres ved bygherrens foranstaltning. Undtaget er dog ved udførelsen af vestlige etaper hvor entreprenøren skal gennemføre snerydning og glatførebekæmpelse på fællessti indenfor arbejdsområdet. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig ulemper fra sne mv. hidrørende fra denne rydning og henlagt langs med færdselsarealerne. Snerydning inden for arbejdsområdet skal udføres af entreprenøren som vejrligsbestemt vinterforanstaltning. Entreprenøren skal i vinterperioden mobilisere nødvendigt materiel til snerydning og grusning af arbejdsområder. Stillads og form Ved vejrudsigt, der indikerer risiko for snefald, afdækkes formarbejde som vejrligsbestemt vinterforanstaltning med presenninger eller vintermåtter således, at snerydning før fortsættelse af arbejdet effektiviseres. Slap armering Ved vejrudsigt, der indikerer risiko for snefald, afdækkes armeringsarbejde som vejrligsbestemt vinterforanstaltning med presenninger eller vintermåtter således, at snerydning før fortsættelse af arbejdet effektiviseres. Beton Foranstaltninger for hindring af skadelige temperaturforskelle i beton ved betonstøbning er nærmere beskrevet i SAB Beton, afsnit 8A.3.9. Der må påregnes vejrligsbestemte vinterforanstaltninger til at afdække tilslagsmaterialer med presenninger mod sne GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 78/81

84 SAB-14, Vinterforanstaltninger Ved lufttemperatur under +5 C må betonstøbning kun finde sted, når særlige foranstaltninger er aftalt med tilsynet. Entreprenøren skal ved temperatursimuleringer for forskellige klimadata dokumentere behov for foranstaltninger for, at temperaturudvikling under hærdning og krav til temperaturdifferencer i SAB opfyldes ved udetemperaturer ned til 15 C. Anvendelse af tømidler på forme, armering eller færdigstøbte konstruktioner må ikke finde sted bortset fra evt. varm vanddamp. Med hensyn til udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger henvises til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125, "Vinterstøbning af beton". Disse foranstaltninger omfatter bl.a.: afdækning af form- og armeringsarbejde med presenninger, opvarmning af støbeskel før støbning, støbning med varm beton, afdækning af nystøbte flader med vintermåtter. Ud over ovennævnte kan evt. anvendes accelerator i betonen, såfremt dette indgår i forprøvningen af betonen. Hvis der ikke i anden anledning er foretaget målinger, skal entreprenøren i vinterperioder foretage regelmæssige målinger af betontemperaturen i konstruktionen under afbinding og hærdningen, indtil betonen er frostsikker og har opnået fornøden styrke, jf. DS/EN og DS 2427, afsnit 8.5. Hvis foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Betonstøbning kræver, at underlaget er tørt og over 5 C for at kunne udføres konditionsmæssigt. Betonarbejder påregnes til dels udført i vinterperioden, hvor vejret kan være fugtigt og/eller koldt, og entreprenøren bør påregne at skulle udføre en eller flere af følgende vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for at kunne udføre arbejdet konditionsmæssigt: teltoverdækning af etaper med mobilt telt, tørring/opvarmning af underlaget. Entreprenøren skal i vinterperioden mobilisere nødvendigt materiel til tørring/opvarmning af underlaget. Teltet skal overholde følgende funktionskrav: overdækningsareal mindst en støbesektion, dvs et buefag montagetid pr.buefag: max 2 uger, flyttetid inkl. retablering af inddækninger maks. 5 dag, vandtæthed langs alle inddækninger mod nedbør, slagregn og indsivende vand langs betondæk, GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 79/81

85 SAB-14, Vinterforanstaltninger teltdug, der er vindtæthed også langs inddækninger samt evt. varmeisoleret arbejdsbelysning under arbejde i telt på min 200 lux antikondensbehandling på loft til sikring mod dryp fra kondensdannelse, klimaanlæg med ventilation og opvarmning således at der kan nås min 10 C ved udetemperatur på - 10 C og samtidig 10 minutters middelvindhastighed på 10 m/s, ventilationsåbninger der bryder ved middelvindhastighed > 20 m/s, men uden at volde følgeskader for øvrige teltdugs fastholdelse eller gener for nærført trafik. Entreprenøren skal forelægge en arbejdsprocedure for opstilling og flytning for telt samt en beredskabsplan med oplysning om forholdsregler og kontaktpersoner i tilfælde af uheld eller vejrlig, der kræver særlige forholdsregler for at imødegå uheld. Beregningsgrundlag for telt: Teltet skal beregnes iht. danske/europæiske normer dvs. belastninger jf. DS/EN i konsekvensklasse CC3. Anvendes godkendte/typestilladser skal de overholde krav for disse. Rør og koblinger skal være godkendt iht. en standard EN74-1 og-2. Dokumentation for telt: Dokumentationen skal indeholde eftervisning af den bærende konstruktion (hovedelementer, samlinger og fastgørelser). Ligeledes skal oplyses krav til teltdug (styrke samt tæthed), krav til stropper (krævet antal og styrke) dvs. oplysninger forholdsregler ved stormvarsel ved hvilken vindhastighed bryder stropper eventuelt/eller skal de løsnes. Ved hvilken vindhastighed skal teltdug presenning/stropper påregnes fjernet, såfremt der regnes med reduceret vindhastighed. Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation kan evt. ske iht. SBIanvisning 223. Kunststofbelægning Bygherren betaler ikke for vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for udførelse af kunststofbelægning, og alle udgifter hertil betales af entreprenøren. Det påhviler endvidere alene entreprenøren at levere tilstrækkelig og krævet dokumentation ifm. de nødvendige vejrligsbestemte vinterforanstaltninger, såsom evt. telt. Stålkonstruktioner Tilspænding af bolte skal ske ved temperaturer over 5 C. Alle montagesvejsninger skal forvarmes i det omfang svejseprocedurer for de aktuelle samlinger foreskriver dette, og de skal også uanset årstid påregnes udført i svej GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 80/81

86 SAB-14, Vinterforanstaltninger setelt, der sikrer mod svejsefejl som følge af fugt eller blæst. Tørring af svejsefuger inden svejsning er således også en vejrligsforanstaltning, der skal udføres hele året rundt. Ved montagesvejsning i vinterperioden kan samlingselementer som vejrligsbestemte vinterforanstaltning forsynes med supplerende varmebælter, der sikrer en minimumstemperatur på samlingselementet som for forskrevet for i aktuel svejseprocedure. Kontrol Anvendte vejrligsbestemte vinterforanstaltninger skal dokumenteres med dagrapporter GC_ _L002-Ver2-SAB_godkendt_MDLM.docx 81/81

87 BILAG 0-1 Oversigt med standarder, normer, vejregler, vejledninger mv., der er henvist til i AAB styring og samarbejde - Anlæg og SAB afsnit 0

88 Hovedistandsættelse af Mønbroen SAB Særlige Arbejdsbeskrivelser, Bilag 0-1 Bilag 0-1: Oversigt med standarder, normer, vejregler, vejledninger m.v., der er henvist til i AAB og SAB. Vejledning: Kontrolplan. Vejdirektoratet Vejregelrådet. November 2007 Afmærkning af vejarbejder m.m. samt tilhørende tegninger. Vejdirektoratet Vejregelrådet. November Revideret april Håndbog for afmærkning af vejarbejder. Vejdirektoratet Instruks og supplerende bestemmelser. Afmærkning af vejarbejder på statsveje, motorveje samt tilhørende tegninger. Vejdirektoratet. April Tilsynshåndbog for broentrepriser. Forebyggelse af stilladssvigt. 1. december 2009 Bekendtgørelse nr af 27. december 2008 vedrørende Bygherrens pligter. Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 vedrørende Indretning af byggepladser m.v. Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr af 27. december 2008 vedrørende ændring af bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om Miljøregulering af visse aktiviteter. Miljøministeriets 2006 DS/EN ISO 9000:2006: Kvalitetsstyringssystemer - Grund-principper og ordliste DS/EN ISO 9001:2008: Kvalitetsstyringssystemer - System-krav DS/EN ISO 14001:2004: Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse DS/OHSAS 18001:2007: Arbejdsmiljøledelsessystemer. Kravbeskrivelse.

89 BILAG 0-2 Arbejdspladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), marts 2012

90 DATO 08. marts 2012 DOKUMENT GC L004 SAGSBEHANDLER Lars Jensen TELEFON Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED PSS 0A LSJ/CVP Revision Dato Udarbejdet Bemærkninger Niels Juels Gade København K [email protected] EAN Postboks 9018 Tlf Vejdirektoratet.dk SE

91 SIDE 2 af 6 Indholdsfortegnelse: HOVEDISTANDSÆTTELSE AF MØNBROENS OVERSIDE, Generelt Arbejdspladsens sikkerhedsorganisation Byggepladstegning Tidsplan særlige forhold og særligt farligt arbejde Færdselsområder Områder med flere arbejdsgivere Fælles sikkerhedsforanstaltninger Områder, hvor arbejdet medfører særlig risici Kontrol af installationer og sikkerhedsforanstaltninger Beredskabsplaner Specifikke foranstaltninger vedr. særligt farligt arbejde Myndigheder Ajourføring Sanktioner... 6 Bilag 1: Arbejdspladsens sikkerhedsorganisation Bilag 2: Projektets adresseliste Bilag 3: Byggepladstegning Bilag 4: Tidsplan Bilag 5: Fordeling af ansvar i fællesområder Bilag 6: Vurdering af særligt farligt arbejde Bilag 7: Arbejdsprocedurer/APV Bilag 8: Beredskabsplan

92 SIDE 3 af 6 0. Generelt Nærværende plan for sikkerhed og sundhed (PSS) er gældende for planlægning og koordinering af sikkerhedsarbejde og tager udgangspunkt i: Den gældende lovgivning omkring arbejdsmiljø Entreprisernes projektmateriale Bygherren er ansvarlig for at sikkerhedskoordinatoren koordinerer og afgrænser sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og -området. Bygherren er ansvarlig for, at der til stadighed er overensstemmelse mellem de faktiske forhold på arbejdspladsen og beskrivelsen i plan for sikkerhed og sundhed. Entreprenørerne er ansvarlige for at vedligeholde deres respektive bidrag til plan for sikkerhed og sundhed samt meddele ændringer til sikkerhedskoordinator. Planen skal være tilgængelig for alle beskæftigede på pladsen. Entreprenørerne er ansvarlige for at beskæftigede på pladsen er orienteret om planens indhold, og om hvor planen opbevares. Mønbroen skal have udført en større hovedreparationer af oversiden, hvor følgende arbejder indgår: Opbrydning af eksisterende asfaltbelægning og fugtisolering på kørebane og fortov. Nedbrydning af kantbjælker, brorækværker og fjernelse af lysmaster. Udskiftning af broafløb i brodæk. Udskiftning af dilatationsfuger. Option på katodisk beskyttelse af eksisterende armering i overside broplade i dybdelinjer. Betonreparationer på brodækkets overside. Støbning af nye kantbjælker samt armeret og forankret overbeton på overside brodæk. Udførelse af fugtisolering og brobelægning i form af kunststofbelægning. Levering og montering af nyt brorækværk samt broautoværn ved broender. Tilpasning af eksisterende vejbelægning ved broender samt forstærkning af eksisterende autoværn ved broender. Under udførelsen trafikregulerende foranstaltninger på broen i form af lysregulering, trafikværn mv.

93 SIDE 4 af 6 1. Arbejdspladsens sikkerhedsorganisation Arbejdspladsens sikkerhedsorganisation, indeholder navne på sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter fra de respektive entreprenører, som det fremgår af bilag 1. Når der afholdes koordinerende sikkerhedsmøder, har alle arbejdsgivere med sikkerhedsleder og sikkerhedsrepræsentant iht. sikkerhedsorganisationen pligt til at deltage. Mødedeltagerne skal have kompetence til at træffe bindende aftaler angående sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen. Projektets gældende adresseliste på aktører, firmaer og funktion er vedlagt i Bilag Byggepladstegning Byggepladsens indretning fremgår af bilag Tidsplan særlige forhold og særligt farligt arbejde Projektets til enhver tid gældende tidsplaner er indsat som bilag 4. Tidsplanen angiver de enkelte arbejdsfaser samt i hvilke perioder, der skal foregå særligt farligt arbejde. Entreprenørerne udarbejder detaljerede tidsplaner for deres respektive entrepriser og disse planer koordineres på sikkerhedsmøderne (eller på byggemøderne). 4. Færdselsområder På byggepladstegningen, bilag 3 og bilag 5 ses hvem der har ansvar for etablering og vedligeholdelse af færdselsområder. På koordinerende sikkerhedsmøder behandles detaljer vedr.: Regler for færdsel på færdselsområderne, herunder skiltning, restriktioner, adskilte gang- og køreveje, flugtveje, adgang for beredskabskøretøjer i detaljer. 5. Områder med flere arbejdsgivere Angivelse af områder, hvor flere arbejdsgivere arbejder samtidigt vises på bilag 3 og beskrives på de koordinerende sikkerhedsmøder (eller byggemøder) og detaljerede oplysninger kan læses i referatet for det seneste afholdte møde. For de pågældende områder kan der i den aktuelle entreprenørs del af PSSen ses de særlige forholdsregler omkring afspærringer, værnemidler, tekniske hjælpemidler mv. 6. Fælles sikkerhedsforanstaltninger De enkelte entreprenørers aktuelle ansvarsområder vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne er angivet i bilag 5, som ajourføres løbende. Bygherrens sikkerhedskoordinator definerer hvem, der løbende er ansvarlig for at etablere, vedligeholde og fjerne nødvendige fælles sikkerheds-, sundheds- og velfærdsforanstaltninger i fællesområder.

94 SIDE 5 af 6 Entreprenørerne er pligtige til at etablere, overvåge, vedligeholde, håndhæve samt på det tidspunkt, det aftales på koordinerende sikkerhedsmøder, at nedtage og bortbringe enhver foranstaltning til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed og som er nødvendige for egne og underentreprenørers beskæftigede på arbejdspladsen. Ansvarlig person for sikkerheds- og sundhedsforanstaltningerne er sikkerhedslederne for egne arbejder. 7. Områder, hvor arbejdet medfører særlig risici Områder, hvor arbejdet medfører særlig risici er listet op i bilag 6 som er en opfølgning på den indledende kortlægning, arbejdsmiljøplanen og liste med særlige farlige arbejder, der er udarbejdet under projektering. Det er arbejder som den enkelte entreprenør skal udarbejde arbejdsprocedurer for, som findes under bilag 7. Arbejdsproceduren kan, mht. arbejdsmiljø, erstattes af en arbejdspladsvurdering, APV der imødekommer Vejdirektoratets krav til sikkerhedsplanlægningen af det pågældende arbejde. Afgrænsning af særlige farlige arbejder behandles på koordinerende de sikkerhedsmøder eller byggemøder. Den enkelte entreprenør udarbejder en liste over farlige stoffer og materialer samt en liste over brugsanvisninger og tekniske hjælpemidler, der opbevares eller anvendes på pladsen. Listerne indsættes under fanebladet for den enkelte entreprenør. Ved eventuelle tillæg eller ændringer af arbejdsmetoder/materialevalg, revideres listen i form af tilføjelser, historikken bevares. 8. Kontrol af installationer og sikkerhedsforanstaltninger Procedure for løbende kontrol med installationer og sikkerhedsforanstaltninger findes i bilag Beredskabsplaner Beredskabsplan findes under bilag 8. Beredskabsplan er ophængt synligt på byggepladsen. Den enkelte entreprenør udarbejder evt. egne beredskabsplaner. Disse er indsat under fanebladet for den enkelte entreprenør. Ved arbejdsulykker eller nær ved ulykker skal bygherrens sikkerhedskoordinator straks orienteres. Alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr samt placering af flugtveje er angivet på byggepladstegning, bilag 3. Kontrol og samordning: Sikkerhedskoordinatoren forestår den planlagte løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner.

95 SIDE 6 af Specifikke foranstaltninger vedr. særligt farligt arbejde De særlige farlige arbejder er vist i bilag 6 og specifikke foranstaltninger i bilag 7, hvor der forefindes arbejdsprocedurer og APVer. 11. Myndigheder Ved besøg af, eller kontakt med, Arbejdstilsynet eller anden myndighed skal sikkerhedskoordinator straks orienteres. Efterfølgende skal sikkerhedskoordinatoren kontakte Vejdirektoratets arbejdsmiljøkoordinator. 12. Ajourføring Den systematiske opfølgning på byggepladsens arbejdsmiljøforhold herunder denne plan med tilhørende bilag sker på sikkerhedsmøderne (eller på byggemøderne), hvor koordinering af kommende opgaver foretages. 13. Sanktioner Eventuelle sanktioner er beskrevet i Særlige Betingelser (SB) tilhørende istandsættelsesprojektet for Mønbroen.

96 DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED GC L marts 2012 Lars Jensen Vejcenter Sjælland Vedligeholdelsesområdet BILAG TIL: Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, BILAG 1: ARBEJDSPLADSENS SIKKERHEDSORGANISATION AL: Arbejdsleder SR: Sikkerhedsrepræsentant

97 SIDE 2 af 2 Bygherre Vejdirektoratet Projektleder: Hans-Åge Cordua Sikkerhedskoordinator Firma: Rambøll Navn: Lars Jensen Firma: AL: SR: Entreprenør 1 Firma: AL: SR: Entreprenør 2 Firma: AL: SR: Entreprenør 3 Firma: AL: SR: Tilsyn Underentreprenør 1.1 Firma: AL: SR: Underentreprenør 2.1 Firma: AL: SR: Underentreprenør 3.1 Firma: AL: SR: Underentreprenør 1.2 Firma: AL: SR: Underentreprenør 2.2 Firma: AL: SR: Underentreprenør 3.2 Firma: AL: SR: Underentreprenør 1.3 Firma: AL: SR: Underentreprenør 2.3 Firma: AL: SR: Underentreprenør 3.3 Firma: AL: SR:

98 Bilag 2: Projektets adresseliste Part Firma Firmaadresse Funktion Navn Telefonnummer Bygherre Vejdirektoratet Vejcenter Sjælland Vedligeholdelsesområdet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Projektleder Hans-Åge Cordua [email protected] Sikkerheds- Rambøll Hannemanns Alle Sikkerheds- Lars Jensen [email protected] koordinator SIK- 53 koordinator U 2300 København S Tilsyn Rambøll Hannemanns Alle Tilsynsleder Tim Karsten Møller [email protected] 53 Jensen 2300 København S Fagtilsyn 1 Fagtilsyn 2 Fagtilsyn 3 Entreprenører Entreprenør 1 Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Entreprenør 2 Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Entreprenør 3 Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Entreprenør 4 Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Forsyningsselskaber El SEAS NVE Hovedgaden 36 Arbejdsleder kundecenter@seas- Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 08. marts 2012 Revisionsnummer: A

99 Bilag 2: Projektets adresseliste Part Firma Firmaadresse Funktion Navn Telefonnummer Svinninge nve.dk Sikkerhedsrepræsentant TDC Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Global Connect Vand Kalvehave Vandværk Lars Hansvej 2 Arbejdsleder [email protected] Gl. Kalvehave Sikkerhedsrepræsentant Fjernvarme Arbejdslederleder Sikkerhedsrepræsentant Gas Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Andre Arbejdsleder Sikkerhedsrepræsentant Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 08. marts 2012 Revisionsnummer: A

100 Bilag 3: Byggepladstegning Endelig byggepladstegning udarbejdes efter indgåelse af aftale med entreprenør. Byggepladstegningen skal vise hvor der er: eksisterende risici på arealet og hvilke risici adgangs-, transport- og flugtveje. Navngiv adgangsveje med skiltning (eks. indgang A, B, C), vejnavn og husnummer, bronummer eller andet kendetegn for indkørsel til arbejdspladsen kran, hejs og stilladser afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere afsat plads til velfærdsforanstaltninger tilslutning til el, vand og kloak og alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr Der angives områder, hvor der er flere arbejdsgivere samtidigt, evt. på særskilt plan med mindre det kan beskrives i referatet fra det koordinerende sikkerhedsmøde/ byggemøde. Angivelse af områder med særlig farligt arbejde iht. den indledende kortlægning og liste med særlige farlige arbejder Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato 08. marts 2012 Revisionsnummer: A

101 Bilag 4: Tidsplan Endelig detailtidsplan udarbejdes efter indgåelse af aftale med entreprenør. Tidsplanen skal vise: Hvornår den enkelte arbejdsgiver har opgaver på byggepladsen. Hvor meget tid der er afsat til de enkelte arbejder og arbejdsfaser I hvilke perioder der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare (iht. Paradigmet: Indledende kortlægning) Hvor mange der er påtænkt beskæftiget på de enkelte opgaver Tidsplanens detaljeringsgrad: Detaljeringsgraden skal være således, at sikkerhedskoordinatoren er i stand til at vurdere om projektet rent fysisk kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Planens aktiviteter kan opdeles således: I konstruktionsdele som: Jordarbejde til bro Afvanding Fundament Vederlag Dæk Broisolering Autoværn Rækværk Belysning mv. Dette er gældende for hver bro, hvis der er flere. Vejen opdeles f.eks. Jordarbejder Afvanding Grusarbejde Asfalt Afmærkning Autoværn Belysning Skilte mv. Der kan angives stationeringer så man kan se om der er taget hensyn til andre arbejder f.eks. broarbejderne. Entreprenørens detaljerede tidsplaner: Entreprenøren skal udarbejde en detaljeret tidsplan gældende for 3 uger, som angiver fælles områder, særligt farligt arbejde og antal mand beskæftiget på hver aktivitet. Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 08. marts 2012 Revisionsnummer: A

102 Bilag 5: Fordeling af ansvar i fællesområder Ansvarsområde Ansvarlig / <navn> Periode/<dato> Generelt Udarbejdelse af PSS SIK-P/Lars Jensen RDK Projekteringsfasen Anmelde byggeplads til Arbejdstilsynet SIK-P/Lars Jensen RDK Projekteringsfasen Ajourføring af PSS SIK-U/Lars Jensen RDK Udførelsesfasen Afholdelse af koordinerende sikkerhedsmøder samt skrivning af SIK-U/Lars Jensen RDK Udførelsesfasen referat Koordinere sikkerhedsarbejdet i byggepladsens fællesområder SIK-U/Lars Jensen RDK Udførelsesfasen Gennemføre arbejdspladsrunderinger som før hvert sikkerhedsmøde SIK-U/Lars Jensen RDK Udførelsesfasen Arbejdsområde Opsætning af skiltning om brug af personlige værnemidler som Entreprenør Udførelsesfasen hjelm og sikkerhedsfodtøj mv. Afspærring og skiltning ved f.eks. epoxyarbejde, brug af søm- Entreprenør Udførelsesfasen /boltpistol udføres jf. gældende regler Opsætning og vedligeholdelse af skiltning til afgrænsning af Entreprenør Udførelsesfasen byggepladsen Arbejdsplads Mandskabsvogne placeres iht. aftale med sikkerhedskoordinator Den enkelte entreprenør Udførelsesfasen jf. byggepladstegning, bilag 3 Materielcontainere placeres iht. aftale med sikkerhedskoordinator Den enkelte entreprenør Udførelsesfasen jf. byggepladstegning, bilag 3 Etablering og vedligeholdelse af oplagspladser. Den enkelte entreprenør Udførelsesfasen Etablere og vedligeholde installationer i skurby og i arbejdsom- Entreprenøren Udførelsesfasen rådet el-installationer Ophængning eller nedgravning af kabler og ledninger. Entreprenøren Udførelsesfasen Etablering og vedligeholdelse af vandinstallationen Entreprenøren Udførelsesfasen Etablering og vedligeholdelse kloak Entreprenøren Udførelsesfasen Rækværk mv. Opsætning og vedligeholdelse af rækværker hvor der arbejdes i højden > 2 m Entreprenøren Udførelsesfasen Opsætning og vedligeholdelse af vej afspærringer Entreprenøren Udførelsesfasen Afdækning af brønde, huller og udsparinger Entreprenøren Udførelsesfasen Opsætning, vedligeholdelse af fælles stillads Entreprenøren Udførelsesfasen Opsætning og vedligeholdelse af fælles kran Entreprenøren Udførelsesfasen Sikkerhedsforanstaltninger, som midlertidigt fjernes, skal retableres på forsvarlig måde hurtigst muligt og altid når et arbejdsområde forlades. Det er illoyalt mod byggepladsens øvrige håndværkere at forlade et område, hvor rækværk, afspærring eller afdækninger er fjernet Adgangs- og flugtveje Etablering, vedligehold og renholdelse af fælles adgangsveje. Vejene skal have den nødvendige afvanding så de ikke opblødes af vejrliget. Alle Entreprenøren Udførelsesfasen Udførelsesfasen Vanding af køreveje efter behov Entreprenøren Udførelsesfasen Adgangs-, flugt- og transportveje skal holdes ryddede Alle Udførelsesfasen Gangbroer over egne render/udgravninger Entreprenøren Udførelsesfasen Etablering og vedligehold af trapper og ramper Entreprenøren Udførelsesfasen Renholdelse af offentlige veje Entreprenøren Udførelsesfasen Vinterforanstaltninger Etablere af orienteringsbelysning (min 25 lux, i telt min. 200 lux) Entreprenøren Udførelsesfasen Snerydning og grusning af adgangsveje Alle Udførelsesfasen Oprydning, rengøring og affaldsordning Afsluttende rengøring før arbejdsområdet overdrages til næste Den enkelte entreprenør Udførelsesfasen entreprenør Affaldshåndtering Den enkelte entreprenør Udførelsesfasen Førstehjælpekasse, øjenskyl, ildslukker Førstehjælpekasse, Øjenskyl mv. Entreprenøren Udførelsesfasen Ildslukker forefindes Entreprenøren Udførelsesfasen Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

103 DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED L003 Marts 2012 Lars Jensen Vejcenter Sjælland PARADIGME TIL: Instruktion Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Vedligeholdelsesområdet ETAPE: Mønbroen Omisolering og betonreparationer Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Bilag 6: Liste med særligt farlige arbejder Plan for Sikkerhed og Sundhed: Entreprise E1 TEMA PROCES DELPROCES KOMPONENT Arbejdsmiljlø Udbygning af vejnettet Fase 3 og 4 Brorenovering Forbedring af veje Fase 2 og 3

104 SIDE 2 AF 7 Indhold af hovedposter: (Forklaring af hovedposter på efterfølgende sider). Indledende arbejder: Arbejdsplads, færdselsregulerende foranstaltninger og nedrivningsarbejder. Jord-, afvandings- og grusarbejder: Jordarbejder (inkl. mindre nedrivningsarbejder), afvanding, fremmede ledninger og ubundne lag (geotekstiler, armeringsnet, BG, SG, knust asfalt). Belægningsarbejder: Vejbelægninger (asfaltarbejder, overfladebehandling, betonbelægninger) og brolægningsarbejder. Vejudstyr: Tavlearbejder (skilte, portaler og kantpæle), kørebaneafmærkning (afstribning), autoværn (vejautoværn, broautoværn, rækværker), hegn (vildt- og paddehegn, fodhegn, trådhegn), beplantning og udstyr på sideanlæg (toiletbygninger, udtømningsanlæg, borde og bænke). Teknisk udstyr: Belysning, signalanlæg og øvrigt elektronisk udstyr (nødtelefoner, tælleudstyr, vægte). Bro- og betonarbejder: Elementbroer (beton- og stålelementbroer), fundering, stillads- og form, slap armering, spændt armering, beton, stålarbejder (inkl. overfladebehandling), fugtisolering og brobelægninger (inkl. fuger). Andre bygværker: Støttevægge og støjskærme. Diverse arbejder: Diverse Regningsarbejder: Arbejdsløn ved regningsarbejder og materielleje priser. Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

105 SIDE 3 AF 7 *Hovedposter Særligt farlige arbejder Risici Lokalisering St. st. eller f.eks. alle brønde eller hele strækningen eller ved lokalitetsbetegnelse Indledende arbejder Henvisning om forslag til udførelsesmetode Jord-, afvandings- og grusarbejder Belægningsarbejder Fjernelse af eksisterende belægning Eksponering for støv, støj og vibrationer Sandblæsning af brokonstruktion Eksponering for sundhedsskadeligt støv På hele broen Vedr. støv se Atvejledning C.0.1 Grænseværdier for stoffer og materialer. Vedr. Støj se Atvejledning D.6.1 Støj. Vedr. vibrationer se Atvejledning D.6.2 Håndarm vibrationer og Atvejledning D.6.7 Helkropsvibrationer. Se At-vejledning D.2.1 Sandblæsning Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

106 SIDE 4 AF 7 *Hovedposter Særligt farlige arbejder Risici Lokalisering St. st. eller f.eks. alle brønde eller hele strækningen eller ved lokalitetsbetegnelse Trafikomlægning Fare for påkørsel ved arbejde nær trafikken Udlægning af kunststofbelægninger Eksponering for sundhedsfarlige materialer Etablering af afløbsrør under brobanen Fare for nedstyrtning af betonflader og personnedstyrtning Vejudstyr Nedtagning af rækværker Eksponering for blyholdige materialer. Der skal undersøges for blyindhold i overfladebehandling Henvisning om forslag til udførelsesmetode Se trafikplan Se At-vejledning C.1.3 Arbejde med stoffer og materialer Se At-vejledning D.5.7 Beskyttelseshjelme og At-meddelelse Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber Se At-vejledning C.0.8 Metallisk bly og blyforbindelser Teknisk udstyr Nedtagning af højspændingsledninger Fare for nedstyrtning Se At-meddelelse Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

107 SIDE 5 AF 7 *Hovedposter Særligt farlige arbejder Risici Lokalisering St. st. eller f.eks. alle Henvisning om forslag til udførelsesmetode brønde eller hele strækningen eller ved lokalitetsbetegnelse Nedtagning af højspændingsledninger Fare for kontakt med højspænding Se At-meddelelse Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber Bro- og betonarbejder Nedstyrtningsfare ved nedbrydning og retablering af kantbjælker Fare for nedstyrtning Se At-vejledning A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser m.v Stilladsarbejde på brosider Fare for nedstyrtning Se At-vejledning B.3.2 Opstilling og brug af stilladser Stilladsarbejde på brosider Fare for påsejling Overvågning af skibstrafik i området Håndtering af tunge præfabrikerede elementer Trafikomlægning Fare for at blive ramt af tunge byrder Se At-meddelelse Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber Fare for påkørsel ved arbejde nær Se trafikplan trafikken Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

108 SIDE 6 AF 7 *Hovedposter Særligt farlige arbejder Risici Lokalisering St. st. eller f.eks. alle brønde eller hele strækningen eller ved lokalitetsbetegnelse Sandblæsning af brokonstruktion Eksponering for sundhedsskadeligt støv Andre bygværker Henvisning om forslag til udførelsesmetode Se At-vejledning D.2.1 Sandblæsning Diverse arbejder Regningsarbejder Andet Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

109 SIDE 7 AF 7 *Hovedposter Særligt farlige arbejder Risici Lokalisering St. st. eller f.eks. alle brønde eller hele strækningen eller ved lokalitetsbetegnelse Henvisning om forslag til udførelsesmetode Arbejdsmiljø: Liste med særligt farlige arbejder til udbudsmateriale Version A Hovedistandsættelse af Mønbroens overside,

110 Bilag 8: Beredskabsplan (Hænges op et synligt sted på byggepladsen) Alarm Tryk 112 Bliv ved telefonen indtil meldingen er afgivet og forstået I tilfælde af en ulykke: Tryk 112 og oplys: o Hvem du er o Hvor du ringer fra; Byggepladsen, Mønbroen, Præstøvej, 4771 Kalvehave, Vordingborg Kommune o Hvad der er sket o Hvor ulykken er sket o Hvor mange tilskadekomne o Vejviser sendes til nærmeste indkørsel for at guide redningskøretøjer Trinvis førstehjælp: Stands ulykken (Overblik og sikring af skadessted) Giv livreddende førstehjælp Tilkald den nødvendige hjælp (Aftal mødested) Sørg for at nogen tager imod den tilkaldte hjælp og viser vej Giv almindelig førstehjælp Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

111 Bilag 8: Beredskabsplan Hvad sker der? Generelt skal følges ved alle hændelser Specielle kendetegn Hvad gør du? Hvem kontaktes Telefonnumre Nærmeste arbejdsleder kontaktes ved nedenstående hændelser. Arbejdsleder følger op på hændelsen og informerer opad i egen organisation samt informerer sikkerhedskoordinator Arbejdsulykke I Tilfælde af en ulykke: Stands ulykken (Overblik, sikring) Giv livreddende førstehjælp. Tilkald den nødvendige hjælp. Aftal mødested. Giv almindelig hjælp. Sørg for at nogen tager imod den tilkaldte hjælp, og vis vej. Se til at kollegaer/ vidner ikke går i chok tal med dem om hændelsen eller sørg for, at andre gør det. <navn> <nr> Sikkerhedskoordinator Lars Jensen ALARM 112 (ventetid 15 sek.) OPLYS ALTID: Hvor du ringer fra opgiv altid telefonnummer. Hvad der er sket. Hvor ulykken er sket Byggepladsen Mønbroen, Præstøvej, 4771 Kalvehave, Vordingborg Kommune Angiv gerne nærmere placering Hvor mange tilskadekomne. Vejviser sendes til nærmeste indkørsel Kontakt nærmeste arbejdsleder. Bemærkninger 112 Politi kommer, hvis der rekvireres ambulance. Arbejdstilsynet tilkaldes evt. af politiet. Førstehjælpsudstyr er angivet på byggepladsplanen. Uønsket hændelse Ved epilepsi foruden ovenstående: Sørg for, at vedkommende ikke kommer til skade. Hold evt. vedkommendes hoved og arme. Stands hændelsen så den ikke udvikler sig. Afspær område ved risiko for yderligere hændelser. Se til at kolleger/vidner ikke går i chok tal med dem om hændelsen. Kontakt nærmeste arbejdsleder. <nr> Fotonotat for uønsket hændelse udfyldes og tiltag iværksættes. Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

112 Bilag 8: Beredskabsplan Hvad sker der? Specielle kendetegn Brand Stands om muligt branden. Tilkald den nødvendige hjælp. Forurening af vandløb Olie og kemikaliespild Vand misfarves. Eller lugtgener fra vandløbet. Hvad gør du? Hvem kontaktes Telefonnumre Sørg for at nogen tager imod den tilkaldte hjælp aftal mødested, og vis vej. Afspær område ved risiko for yderligere uheld samt ved risiko for eksplosion af gasflasker. Stop arbejdet. Kontakt lodsejere samt eventuelle dambrugsejere. Stop arbejdet. Stop eventuelle lækager. Støvgener Ved ikke kontrollerbar og uventet støv stoppes arbejdet. Personpåkørsel Stop arbejde. tog/trafik Udfør nødvendig førstehjælp. Brud på gasledning Stålledning med sort PE-belægning eller gul PEM-ledning. Advarselsbånd GUL Stop arbejdet og maskiner. Afspær i radius 50 m. Undgå antændelse af gas. ALARM 112 (ventetid 15 sek.) OPLYS ALTID: Hvor du ringer fra opgiv altid telefonnummer. Hvad der er sket. Hvor ulykken er sket Byggepladsen Mønbroen, Præstøvej, 4771 Kalvehave, Vordingborg Kommune Angiv gerne nærmere placering Hvor mange tilskadekomne Vejviser sendes til nærmeste indkørsel <Navn> Dambrug <navn> de lokale miljømyndigheder Bemærkninger 112 Brandmateriel er angivet på byggepladsplanen. <nr> Sikkerhedskoordinator Lars Jensen Politi/brandvæsen 112 Vordingborg kommune( miljømyndighed) Sikkerhedskoordinator Lars Jensen ALARM 112 (ventetid 15 sek.) OPLYS ALTID: Hvor du ringer fra opgiv altid telefonnummer. Hvad der er sket. Hvor ulykken er sket Byggepladsen Mønbroen, Præstøvej, 4771 Kalvehave, Vordingborg Kommune Angiv gerne nærmere placering Hvor mange tilskadekomne Vejviser sendes til nærmeste indkørsel Gasselskabet <navn> 112 <nr> Evt. politi/brandvæsen 112 Sikkerhedskoordinator vurderer situationen Sikkerhedskoordinator vurderer situationen Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

113 Bilag 8: Beredskabsplan Hvad sker der? Brud på fjernvarmeledning Brud på højspændingskabler Over V Brud på lavspændingskabler Under V Specielle kendetegn Hovedledning kendetegnes ved en sort isoleringskappe (polethylen - Ø 315 mm), inden i er et jernrør. Mellem rørene ligger et SRO-kabel. Stikledning: PVC/jernrør med isolering af sort polyethylen. Advarselsbånd VIOLET Ligger minimum 0,70 m 1,50 m nede. Advarselsbånd RØD, udvendig kappe RØD. (Ældre kabler: beskyttet med mursten eller lignende, udvendig kappe BLÅ/SORT/GRÅ) Ligger minimum 0,35 1,00 m nede. Ved dybde 0,35 m, så brug af kabelrør/ svært plastdækbånd. Advarselsbånd RØD, udvendig kappe GRÅ. (Lidt ældre kabler: Advarselsbånd GUL evt. mærket Stærkstrøm, udvendige kappe SORT). Hvad gør du? Hvem kontaktes Telefonnumre Røm udgravning der er risiko for dampudslip. Stop arbejdet. Røm område, hvor der er brud. Hold afstand og undgå kontakt. Afbryd strøm, hvis muligt. Lad aldrig området være ubevogtet, hvis der er spænding på. Stop arbejdet. Undgå kontakt. Afbryd strøm, hvis muligt. Lad aldrig området være ubevogtet, hvis der er spænding på. <nr> Lokalt forsyningsselskab SEAS NVE Evt. politi/brandvæsen 112 Lokalt forsyningsselskab SEAS-NVE Bemærkninger Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

114 Bilag 8: Beredskabsplan Hvad sker der? Brud på svagstrømskabler 0V-50V Brud på lyslederkabler Specielle kendetegn Advarselsbånd ORANGE, udvendige kappe HVID/GUL/ORANGE. Lysledere ligger i Ø40-70 trækrør eller alene (gule/sorte). Brud på telekabler Telekabler er oftest orange/gule (evt. sorte). Brud på uidentificeret ledning Brud på vandledning Tingskade Ved påkørsel af konstruktioner med risiko for efterfølgende personskade (stilladser, trappetårne m.m.) el.. Hvad gør du? Hvem kontaktes Telefonnumre Stop arbejdet. Undgå kontakt. Afbryd strøm, hvis muligt. Ledningsejer SEAS-NVE Ledninger må ikke berøres. Ledningsejer TDC Fibernet Ender frigraves og pakkes ind i plastic. Global Connect Fibernet Ledningsejer står ofte på kabel/rør. Er ikke strømførende, er ikke farlige. Teleselskab <navn> <nr> Stop arbejdet. Kontakt sikkerhedskoordinator Stop arbejdet Stop arbejdet. Evakuér området. Kontakt sikkerhedskoordinator. Sikkerhedskoordinator Lars Jensen Lokalt forsyningsselskab Kalvehave Vandværk Sikkerhedskoordinator Lars Jensen Bemærkninger Bilag til Plan for sikkerhed og sundhed for Hovedistandsættelse af Mønbroens overside, Dato: 8. marts 2012 Revisionsnummer: A

115 BILAG 0-3 Ansøgning om rådighed over vejareal

116 VEJARBEJDSNR.: (Udfyldes af Vejdirektoratet) - REFERENCE (filnavn): GC_ _L003-Ver0A_SAB_bilag_0-3_Rådighedstilladelse.doc Ansøgning om rådighed over vejareal Ansøgning om vejarbejde Ansøgning om anden rådighed over vejareal Indmelding jævnfør generel tilladelse nr. Ændring af tilladelse (nr. ) Tillæg til tilladelse (nr. ) Ansøger (firma): Ansvarlig for afmærkning (firma): Kontaktperson (hele døgnet): Mobiltlf.: Telefon: Fax: E-post: Bestiller i Vejdirektoratet: Afdeling: Navn: Mobiltlf.: Formål og varighed Arbejdets art: Arbejdets formål: Varighed (dage eller timer) Incl. opsætning / nedtagning af afmærkning Sted og længde Periode: Fra Til (dato) (kl.) Tidsrum: Fra Til Vejnavn: Stednavn (f.eks. nærmeste by): Evt. kortreference: (kl.) Rutenr.: Frakørsels nr.: Fra Til Vejside (v,h,b): Retning (n,s,ø,v): Administrativt vejnr.: Kilometrering: Fra Til Afmærkningens totale længde: meter Berørte politikredse: Trafikale restriktioner Farbare spor: ud af spor Mindste kørebanebredde: Evt. minimum-frihøjde: Hastighedsbegrænsning: / (i / uden for arbejdstid) Afmærkning i henhold til tegningsnr.: Specifik afmærkningsplan vedlagt Andre forhold (vejlukning, overledning, lysregulering, weekend-/natforhold m.v.): den / 200 Ansøgers / indmelders underskrift Godkendelse ved Vejdirektoratet Meddeles medierne: Ja Nej Ansøgning godkendt af: Bemærkninger:

117 BILAG 0-5 Ansøgning Søfartsstyrelsen

118 Søfartsstyrelsen Att.: Søren Ø. Forup, Nautisk sagsbehandler, Center for Maritim Regulering Sendt via MØNBROEN (DRONNING ALEXANDRINES BRO, ULVSUNDBROEN) Ansøgning om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hovedistandsættelsesprojekt for Mønbroen, Etape E1, Overside bro Dato Vejdirektoratet planlægger et istandsættelsesarbejde på Mønbroen over Ulvsund ved Kalvehave. Arbejdet skal foregå på broen i etaper på overside brodæk og kantbjælker. Arbejdet planlægges gennemført i, og der vil foregå enkelte aktiviteter, som har indvirkning på skibstrafikken gennem broen i perioden. Nedenfor er istandsættelsesarbejdet beskrevet nærmere, og herunder specielt de tiltag, der foreslås gennemført for at sikre skibstrafikken på Ulvsund. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Ref GC Vi håber, at nærværende skrivelse kan danne grundlag for en sikkerhedsmæssig godkendelse fra Søfartsstyrelsen. Beskrivelse af Mønbroen og besejling af farvandet Mønbroen er fra 1943 og har en samlet længde på 744 m over Ulvsund mellem Kalvehave og Møn. Broen forløber stort set nord-syd. Den består af et centralt gennemsejlingsfag i forbindelse med sejlrenden med en frihøjde på 25,6 m. Frihøjden er til stede over knap 80 m af gennemsejlingsfaget. Den totale fri bredde af gennemsejlingsfaget er 120 m ifølge "Den danske Havnelods". Samme sted er følgende relevante bestemmelser for gennemsejling beskrevet: Gennemsejlingsfaget må kun passeres af ét skib ad gangen. Skibe, der kommer fra øst, skal holde tilbage for skibe kommende fra vest. Dog skal maskindrevne skibe holde tilbage for skibe, der sejler for sejl alene. Der må ikke sejles på tværs af sejlrenden indenfor 500 m på hver side af broen. Fortøjning til bropiller er forbudt. 1/4 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

119 Broen har 5 tilslutningsfag med varierende bredder på hver side af gennemsejlingsfaget. Tilslutningsfagene er udført som betonbuer, der bærer bropladen via betonsøjler. Såvel frihøjde som vanddybde varierer stærkt i tilslutningsfagene. Gennemsejlingsfaget bæres af en stålbue. Beton- og stålbuer hviler af på i alt 10 strømpiller og 2 landpiller. Jf. nedenstående tegningsudsnit, hvor den ene halvdel af broen er vist. Kørebane/brodæk Strømpille Betonbue Stålbue Overordnet beskrivelse af istandsættelsen Arbejdet forventes igangsat juni 2012 og vil forløbe til efteråret Istandsættelsesarbejdet omfatter overside broplade herunder udskiftning af kantbjælker og rækværk i fuldt omfang. Der vil eventuelt være behov for enkelte mindre arbejder på undersiden udført fra negativ lift placeret på kørebanen. Arbejdet gennemføres i 3 hovedetaper i rækkefølge som følger: 1. Istandsættelse af bropladens østside, herunder udskiftning af østlige kantbjælke og rækværk. 2. Istandsættelse af broens vestside, herunder udskiftning af vestlige kantbjælke og rækværk. 3. Istandsættelse af bropladens midterste del. Under hovedetape 1 og 2 forventes mindre og kortvarige aktiviteter udført under bropladen ved hjælp af negativ lift - primært i forbindelse med etablering af tilslutningen af nye broafløb til de eksisterende afløbsrør. Istandsættelsen i tilslutningsfagene i forhold til skibstrafikken For at kunne udføre udskiftning af kantbjælker og rækværk etableres indledningsvis en midlertidig tæt skærm udvendigt på broens facade. Når tæt skærm er udført kan udskiftning af kantbjælke og rækværk gennemføres uden risiko for nedfald af genstande i Ulvsund. Den midlertidige tætte skærm nedtages igen, når udskiftningen er fuldført. Når den udvendige tætte skærm er udført, vil broens fritrumsprofil for skibstrafikken være stort set uændret i forhold til uden skærm idet der eventuelt vil være en reduktion i gennemsejlingshøjden på under 0,5 m. Under etablering og fjernelse af tæt skærm kan der være risiko for nedfald af dele, ligesom der kan ske mindre indskrænkninger i fritrumsprofilet. 2/4

120 Med baggrund i foranstående foreslås arbejdet med opsætning og nedtagning af tæt skærm gennemført i tilslutningsfagene med forbud for passage af disse fag for skibstrafikken. I perioderne med forbud mod passage af tilslutningsfag kan skibstrafikken passere uhindret i gennemsejlingsfaget. Arbejdet med opsætning af tæt skærm i tilslutningsfagene forventes at vare ca. 3 uger i hver af de 2 etaper. Den senere nedtagning forventes udført på kortere tid. Istandsættelsen i gennemsejlingsfaget i forhold til skibstrafikken Tæt skærm for udførelse af udskiftning af kantbjælke og rækværk er nødvendigt her på samme måde som i tilslutningsfagene - og med samme funktion m.m. Arbejdet med opsætning af tæt skærm i gennemsejlingsfaget forventes at vare ca. 2 uger i hver af de 2 etaper. Den senere nedtagning forventes udført på kortere tid. Da der kun er beskeden skibstrafik under broen foreslås det at etablere følgende sikkerhedstiltag i perioderne, hvor den tætte skærm etableres og senere nedtages, som alternativ til at spærre gennemsejlingsfaget helt eller delvist: Gennemsejlingsfaget holdes åbent i hele arbejdsperioden - også under etablering og senere nedtagning af den tætte skærm. Under etablering/nedtagning af den tætte skærm etableres en udkigspost, som varsler for indkommende skibe. Der kan evt. etableres VHF-kontakt med udkigsposten, hvis Søfartsstyrelsen finder dette hensigtsmæssigt. Når et skib er ca. 50 m fra at passere under broen, stoppes alt arbejde på den tætte skærm, indtil skibet har passeret broen. Når den tætte skærm omkring kantbjælken er etableret, vil der ikke være risiko for nedfald af materiel eller materialer. Den tætte skærm har ingen eller eventuelt meget ringe (under 0,5 m) indvirkning på den eksisterende frihøjde, og i perioden med etableret skærm er der derfor ingen betydende restriktioner for skibstrafikken i gennemsejlingsfaget. Kortvarige arbejder med negativ lift placeret på kørebanen i forhold til skibstrafikken Som anført tidligere vil der være behov for at udføre enkelte mindre og kortvarige arbejder på undersiden af bropladen i alle fag udført fra negativ lift placeret på kørebanen. Dette arbejde foreslås gennemført i tilslutningsfag med udmeldt information om, at disse fag ikke må passeres af skibe i perioden. Ved kortvarigt arbejde i gennemsejlingsfaget etableres en udkigspost, der varsler for indkommende skibe. Der kan evt. etableres VHF-kontakt med udkigsposten, hvis Søfartsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt. 3/4

121 Varsling/oplysning om arbejdet Ovenstående forslag til arbejdsprocedurer i forhold til skibstrafikken forudsætter selvfølgelig behørig og grundig varsling i Efterretninger for søfarende (minimum 4 uger inden arbejdet påbegyndes), og vurderes at være tilstrækkeligt grundet den lille mængde skibspassager under broen. Diverse Der vurderes ikke at være behov for igangsættelse af en høring ang. ovenstående begrænsninger for skibstrafikken, da der med de foreslåede begrænsninger vil være mulighed for skibspassager under hele entreprisen. Vi håber, at ovenstående kan danne grundlag for en foreløbig sejladssikkerhedsmæssig godkendelse fra Søfartsstyrelsen og håber at forslagene til begrænsninger for skibstrafikken fremgår klart og forståeligt ellers er De velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Mette Thyregod Civilingeniør Brovedligehold og Materialeteknologi D [email protected] 4/4

122 From: Jan Anker Sent: 6. februar :41 To: Mette Thyregod (MTET) Subject: Rep. af overside) Mønbroen, sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af arbejder på broen i Sagsnr Re: Rambølls ansøgning om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hovedistandsættelsesprojekt for Mønbroen af 18. januar Kære Mette, Søfartsstyrelsen har vurderet det fremsendte materiale, og giver hermed sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af projektet som beskrevet. Vi giver hermed tilladelse til at etablere sejladsforbud i tilslutningsfagene i de perioder, hvor tæt skærm etableres eller nedtages. Tidspunkter for etablering og nedtagning af tæt skærm bedes meddelt til [email protected] 4 uger forinden etablering eller nedtagning påbegyndes, og umiddelbart efter at dette er afsluttet for hver fase. Da arbejdet med etablering/nedtagning af tæt skærm i gennemsejlingsfaget er planlagt stoppet, hver gang et skib skal passere, og i øvrigt ikke påvirker sejladsen gennem gennemsejlingsfaget, vurderer vi ikke, at der er grund til at den planlagte udkigspost etablerer lyttevagt på VHF kanal 16. Med venlig hilsen Jan Anker Nautisk specialkonsulent Søfartsstyrelsen Dir. tlf.: [email protected] Overgaden Oven Vandet 62 B Postboks København K Tlf.: Fax: Web:

123 BILAG 0-6 Principiel skilteplan

124 Ved broende opsættes 2 skilte: C31 med 24 t C32 med 32 t Fælles cykelsti og fortov, anvendes delvis til kørebane forbi arbejdsområdet Fælles cykelsti og fortov Ved broende opsættes 2 skilte: C31 med 24 t C32 med 32 t Trafikværn, T3, W2 Planen er ikke målfast og viser ikke det korrekte plan af broen. For tværsnit se tegning GC-71 For etapeopdeling se tegn. nr GC-13 Afmærkningsplanen er en vejledende revideret/tilrettet udgave at standard tegning 3-3 i vejdirektoratets hæfte "afmærkning af vejarbejder m.m.". Den endelige afmærkningsplan udføres af entreprenøren og skal godkendes hos Vejdirektoratets Driftsafdeling Næstved (DRI-VDN). 3-3 Revideret.

125 BILAG 1-1 Logbog for trafikafmærkning

126 Hovedistandsættelse af Mønbroen SAB, Særlige Arbejdsbeskrivelser, Bilag 1-1 Entreprise Hovedistandsættelse af Mønbroen, Bro nr Stationering Start Slut Vejdirektoratet Entreprenør Kontrol af trafikafmærkning Afmærkning i h.t. tegn. nr.: Anlæg gennemgået Bemærkninger Kl. Dato Rev. dato: Uge Underskrift Godkendt: Entreprenør: Bygherre: GC_ _L011-Ver0A_SAB_Bilag_1-1_Logbog_trafikforanstaltninger.xlsx Side 1 af 1

127 BILAG 1-2 Telefon og adresseliste

128 Hovedistandsættelse af Mønbroen SAB - Særlige Arbejdsbetingelser, Bilag 1-2 Entreprise Hovedistandsættelse af Mønbroen Bro nr Stationering Start Slut Vejdirektoratet Entreprenør Telefon- og adresseliste VD TIC Vagt Navn Adresse Telefon Mobiltelefon Privat Fax / Entreprenør Pladsing. Pladsformand Vagt uden for arbejdstid Rådgiver Tilsyn GC_ _L012-Ver0A_SAB_Bilag_1-2_telefon-og-kontakt.xlsx Side 1 af 1

129 BILAG 1-3 Udbudstidsplan

130 Sagsnr.: GC Udgivelsesdato: Mønbroen Udbudstidsplan Udarbejdet CVP Kontrolleret TKJ Etapeopdeling med forbehold for SEAS-NVE kabelnedtagning Godkendt CER Etape 1, øst Etablering af arbejdsplads + afspærring Forberedende arbejder Opbrydning og fjernelse Etablering af fugekonstruktion + brønde Armering og støbning af profileringslag + kantbjælker Kunststofbelægning (Øst, etape 1, ekstra) Opsætning af rækværk samt tilslutning af brønde Rømning Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Etape 2, øst Etablering af arbejdsplads + afspærring Forberedende arbejder Opbrydning og fjernelse Etablering af fugekonstruktion + brønde Armering og støbning af profileringslag + kantbjælker Opsætning af rækværk samt tilslutning af brønde Kunststofbelægning Rømning Etape 1, øst, ekstra Afspærring + rensning Kunststofbelægning Rømning Etape 3, vest Etablering af arbejdsplads + afspærring Forberedende arbejder Nedtagning af højspændingskabler af SEAS-NVE entreprenør Opbrydning og fjernelse Etablering af fugekonstruktion + brønde Armering og støbning af profileringslag + kantbjælker Kunststofbelægning (Vest, etape 1, ekstra) Opsætning af rækværk samt tilslutning af brønde Rømning Etape 4, vest Etablering af arbejdsplads + afspærring Forberedende arbejder Opbrydning og fjernelse Etablering af fugekonstruktion + brønde Armering og støbning af profileringslag + kantbjælker Kunststofbelægning Opsætning af rækværk samt tilslutning af brønde Rømning Etape 3, vest, ekstra Afspærring + rensning Kunststofbelægning Rømning Forudsætninger: - Arbejdsstart er sat til medio juni 2012 med aflevering medio august Det forudsættes at en arbejdsuge er på 5 dage. - Der arbejdes i 4 etaper, hvor der er 2 på tværs og 2 på langs af broen. På den vestlige etape er det et flydende fortov/cykelsti. - Etablering af kunststofbelægning skal jf. SAB foregå i perioden maj til september (begge måneder inkl.). - Arbejder startes på den østlige brodel. Der køres samtidig med trafikregulering på den vestlige brodel. - Efter endte arbejder i østlige brodel, påbegyndes arbejder i vestlig brodel. I vestlige brodel startes med nedtagning af SEAS-NVE højspændingskabler. Nedtagning af højspændingskabler (markeret med rødt) udføres af SEAS-NVE entreprenør, med forventet udførelse i juni GC_ _L015-Ver1_SAB_Bilag_1-3_udbudstidsplan_godkendt_CER.xlsx

131 BILAG 1-4 Uheldsskema

132 Hovedistandsættelse af Mønbroen, SAB - Særlige Arbejdsbeskrivelser, Bilag 1-4 UHELDSSKEMA Udfyldes ved færdselsuheld i forbindelse med vejarbejde Sendes retur til DRI-VDN, faxnr Vejdirektoratet Uheldsdato: Uheldssted: Vejnavn: Uheldstidspunkt: Stednavn: Adm. vejnr: Kilometrering: Rutenr: Retning (n,s,ø,v): Hændelsesforløb (kort - evt. skitse vedlægges): Afmærkning i henhold til DRI-tegning nr.: eller specifikt godkendt afmærkning: Antal digitale foto vedlagt: Uheldsart: Personskadeuheld: Materielskade: I Skadevolder: Personbil: Hyrevogn: Varebil: Lastbil: I Lastbil m/hænger: Bus: Motorcykel: I Registreringsnummer: Vejtype: Hastighedsskøn: Kollisionspunkt: Vejudformning: Føret: Motorvej: Motortrafikvej: Rampe: I 2 sporet landevej: 3 sporet landevej: I Km/t: Tilladte hastighed: I Foran: Højre side: Venstre side: Bagud: I 4-benet kryds: 3-benet kryds: Kruds i øvrigt: I Rundkørsel: Kryds mellem vej og selvstændig sti: I Ud/omdkørsel: Flettestrækning: På bro: Kurve: Lige vej: Anden vejudformning: I Tørt: Vådt: Glat: I Sigtforhold: Sigtbart: Nedsat sigt: Lysforhold: Vejrforhold: Vejbelysning: Dagslys: Tusmørke: Mørke: I Ingen nedbør: Tegn: Tåge: Sne-slud-hagl: I Stærk blæst: I Findes ikke: Tændt: Ikke Tændt: I Underskrift GC_ _L014-Ver0A_SAB_Bilag_1-4_uheldsskema.xlsx Side 1 af 1

133 BILAG 5-1 Skema E til "Tilsynshåndbog for Broentrepriser, Forebyggelse af stilladssvigt"

134 Protokol for Stilladsprojekt Entreprise nr.: Bronr.: Bronavn: Bilag 2, Skema E Version nr.: Entreprenør: Dato: Bygherre: Dato: Entreprenørkontrol: Dato: Stilladstilsyn: Dato: 1. Stilladsprojektet består af nedenstående dokumenter: Dokument Indhold Dato Version Bemærkning 2. Projekteringsforudsætninger 3. Særlige forhold 4. Nedføring af kræfter 5. Beregningsdokumentation 6. Geometri af færdig betonkonstruktion 7. Tegningsdokumentation 8. Beskrivelse af materialer og komponenter 9. Beskrivelse af udførelse 10. Stilladstilsynets evaluering Min. krav til evalueringsniveau Beregningsforudsætninger og Godkendelse belastninger inkl. forudsatte tolerancer Særlige forhold Godkendelse Beregningsdokumentation Godkendelse Nedføring af kræfter Godkendelse Geometri af færdig betonkonstruktion (overhøjder, stivheder Godkendelse og justeringsmuligheder) Tegningsdokumentation Godkendelse Beskrivelse, materialer og komponenter Godkendelse Beskrivelse, udførelse Godkendelse Stilladsprojekt som helhed Godkendelse Andet: Godkendelse Anvendt evalueringsniveau Udført, dato og initialer Evt. bemærkninger anføres VRA-U433-Tilsynshaandbog_Broentrepriser_Stillads_+Bilag.Doc 31

135 Vejledning i udfyldelse af: Skema E Stilladsprojekt Generelt Skemaets felt 1 til og med 9 udfyldes af entreprenøren. Entreprenøren oplister i punkt 1 de dokumenter, der udgør stilladsprojektet. Dokumenterne skal være struktureret efter punktopstillingen i skemaet, enten i særskilte dokumenter eller i særskilte kapitler i et dokument. I punkterne 2 til 9 nedenfor anføres de vigtigste hovedpunkter vedr. emnet. Hvis dokumenterne revideres, revideres skemaet også (ny version), således at det ud fra skemaet kan identificeres, hvilke dokumenter, der udgør stilladsprojektet. Stilladskoordinatoren har ansvaret for at samle projektdokumentationen for stilladset (tegninger, beregninger, beskrivelse) i en struktureret og samlet pakke, og at foretage en kvalitetssikring af materialet inden fremsendelse til stilladstilsynet. Det betyder blandt andet, at stilladskoordinatoren skal strukturere og kvalitetssikre projektmateriale fra underleverandører fx fra leverandører af systemstilladser og spær. Skemaets felt 10 udfyldes af tilsynet. 2. Projekteringsforudsætninger Dette punkt omfatter en viderebearbejdning og evt. revision af de i pkt. 3-9 opstillede projekteringsforudsætninger i Skema B3. 3. Særlige forhold Dette punkt omfatter en viderebearbejdning og evt. revision af de i pkt. 10 oplistede særlige forhold i Skema B3. 4. Nedføring af kræfter Det skal ved hjælp af skitser redegøres for, hvorledes kræfterne fra formen føres ned igennem stilladskonstruktionen til funderingen og hvilke dele af konstruktionen, der optager hvilke kræfter. Dette gælder såvel de lodrette (egenvægt, frisk beton etc.) som de vandrette (masselast, vindkræfter etc.) kræfter. Dette punkt er en viderebearbejdning af Skema B3, punkt Beregningsdokumentation Konstruktionssikkerhed Dokumentation af konstruktionssikkerhed skal indeholde: Kort beskrivelse af funderingsforhold med reference til Funderingsprojektet (se skema F) Redegørelse for statiske systemer og beregningsmodeller, herunder beregningsmodeller under udførelse og samspil mellem stilladskonstruktioner og funderingskonstruktioner. Endvidere følgende modelleringsmæssige aspekter: Konsekvens af negative reaktioner, bortfald af friktion og opbøjninger fx som følge af udstøbningstakten. Hensyntagen til omfordeling af reaktioner som følge af eftergivelighed af understøtninger og kontinuitet af dragere, fx mellem tre donkrafte på en tårntop. Eftervisning af bæreevne (styrke og stabilitet) Bæreevne af konstruktionselementer og tværsnit under hensyntagen til blandt andet de fastlagte tolerancer Hensyntagen til særlige forhold Vurdering/eftervisning af robusthed og progressiv kollaps (afhængigt af sikkerhedsklasse) Optagelse af vandrette kræfter (fra form til fundering), vandret stabilitet VRA-U433-Tilsynshaandbog_Broentrepriser_Stillads_+Bilag.Doc 32

136 Vurdering af 2. ordens effekter stivhed overfor optagelse af vandrette kræfter inkl. deformationer af funderingskonstruktioner Deformationer Lodrette sætninger og rotationer/vinkeldrejninger Stivhed i optagelse af vandrette kræfter ( vandrette udbøjninger ) Kontrol af geometri af færdig betonkonstruktion, se pkt. 6 nedenfor Dokumentationen skal opbygges således, at de ovenfor anførte punkter klart kan identificeres (fx behandlet i hvert sit afsnit). Særlige redegørelser/eftervisninger I tilknytning til ovenstående kan det være påkrævet at udarbejde redegørelser/eftervisninger for særlige forhold, konstruktionselementer og detaljer, afhængigt af udformningen af det konkrete stilladsprojekt: Ved anvendelse af præfabrikeret materiel, herunder typestilladser: Fastlæggelse og hensyntagen til begrænsninger og forudsætninger (fx træksamlinger i stillads, spindlers og bens maksimale længder o.a.) Fastlæggelse af tolerancer: Vurdering af om tolerancekrav kan overholdes i praksis og vurdering af konsekvens for styrke, stivhed og stabilitet af overskridelse af tolerancer Bæreevne og stabilitet af opklodsninger, opkilninger, friktionssamlinger og særlige samlinger o.a. Lokale belastninger og store koncentrerede kræfter Hvor kræfter forudsættes optaget ved friktion, skal muligheden for og konsekvenserne af en reduktion eller et bortfald af friktionen vurderes. For stålkonstruktioner skal sikkerhed mod kipning, foldning, lokal foldning ved koncentreret last (fx på en kropsplade) og svejsninger (inkl. krav til sømklasse) og boltesamlinger behandles indgående. For trækonstruktioner skal påvirkningers længde i tid, fugtklasser, sortering af træ, efterspænding inden støbning, lokalt sidetryk (knusning) og friktion behandles indgående. For typestilladser skal status for godkendelse af stilladset, tilladte bæreevner (omregnet til danske forhold), stilladsets tilstand (nyt, slidt/brugt eller renoveret), foretagne eftersyn, kontrol fra leverandøren o.a. behandles indgående. Ved anvendelse af ældre type-stilladser og type-tårne, hvor der ikke foreligger en opdateret typegodkendelse, skal der udarbejdes en supplerende teknisk redegørelse, hvoraf det fremgår, hvorledes bæreevner og opstillingstolerancer i givet fald skal korrigeres i forhold til gældende normer og standarder. Leverandørens oprindelige dimensionerings- og opstillingsanvisninger og typegodkendelse skal foreligge. 6. Geometri af færdig betonkonstruktion Det skal eftervises, at kravene til den færdige betonbros geometri kan opfyldes med den valgte stilladskonstruktions stivhed og deformationer. Herunder skal funderingens sætninger og deformationer indregnes, se skema F. Desuden skal nødvendige overhøjder - og justeringsmuligheder herfor - beskrives. 7. Tegningsdokumentation Der skal udarbejdes tegningsdokumentation for stilladskonstruktionerne, som i detaljer redegør for geometri, materialer, komponenter, afstivninger, samlingsdetaljer mv. Tolerancekrav skal angives på tegningerne. Tegningsdokumentation for funderingsprojekt behandles under Skema F. 8. Beskrivelse, materialer og komponenter Denne del af stilladsprojektet skal indeholde en beskrivelse af de materialer og komponenter, der anvendes til stilladset. VRA-U433-Tilsynshaandbog_Broentrepriser_Stillads_+Bilag.Doc 33

137 Beskrivelsen skal omfatte en stykliste med hensyn til størrelse, antal og kvalitet (fx styrkeklasse af træ og stål). 9. Beskrivelse, udførelse Udførelsen af stilladset beskrives i hovedpunkter. Rækkefølge i aktiviteter og evt. midlertidige (fx afstivende) foranstaltninger beskrives. Forhold af betydning for stilladset i forbindelse med opspænding af forspændingskabler og nedtagning af stillads skal også beskrives. Udførelsesplanlægningen skal indeholde en vurdering af hvilke foranstaltninger, der er truffet mod ekstreme vejrforhold (og dermed ekstreme vejrudsigter), og hvilke vejrforhold der umuliggør støbning. 10. Stilladstilsynets evaluering Projektering og udførelse af stiliads og form påhviler entreprenøren, jf. AAB afsnit 5.1.2, hvori det endvidere anføres, at entreprenøren senest 10 arbejdsdage før stillads- og formarbejde er planlagt påbegyndt, skal fremsende tilsynet tegninger og beregninger af stillads og form til godkendelse. Tilsynets godkendelse kan afhængigt af forholdene ske på tre evalueringsniveauer: Godkendelse Godkendelse med granskning Godkendelse med granskning og kontrol Tilsynets evaluering af stilladsprojektet og evt. bemærkninger anføres i punkt 10. Mere omfattende bemærkninger udarbejdes i skemaform, hvor både kommentarer, svar, aktion og status kan indeholdes. I skemaet angives niveauet for tilsynets evaluering. Hvis der i den konkrete sag ikke er aftalt et specifikt evalueringsniveau mellem Bygherren og evaluator, anvendes evalueringsniveauet: Godkendelse. Ved Godkendelse udtaler evaluatoren sin enighed i de emner godkendelsen omfatter. Som grundlag for Godkendelse skal altid foretages en gennemgang af stilladsprojektet, hvor det vurderes om stilladsprojektet indeholder alle de krævede emner, og om der er en entydig sammenhæng i stilladsprojektet. En gennemgang af et stilladsprojekt skal omfatte mindst følgende emner: Beregningsforudsætninger og belastninger Styrke, stabilitet og robusthed i alle konstruktionsfaser Nedføring af lodrette og vandrette kræfter Beregning af snitkræfter Bæreevneeftervisning Overensstemmelse mellem beregninger og tegninger og tilhørende beskrivelser Tolerancer (er de fastsat realistisk) Stivhed, overhøjder og justeringsmuligheder (for at sikre færdig konstruktions geometri) Såfremt stilladsprojektets kompleksitet, kvalitet eller andre forhold tilsiger det, kan Bygherren og evaluator normalt efter oplæg fra evaluator - aftale, at der gennemføres en mere omfattende evaluering, Godkendelse med granskning eller Godkendelse med granskning og kontrol. Bygherren og evaluator skal sikre sig, at stilladstilsynet inddrages i beslutningen om fastlæggelse og ændringer af evalueringsniveauet. Beslutningen om evalueringsniveauer kan være taget inden stilladsprojektet foreligger, men kan også foretages på et senere tidspunkt typisk efter gennemgangen. Ved Godkendelse med granskning udføres de ovenfor under Godkendelse anførte ak- VRA-U433-Tilsynshaandbog_Broentrepriser_Stillads_+Bilag.Doc 34

138 tiviteter, og evaluatoren fokuserer på sammenhænge, særlige forhold og detaljer, der vurderes at kunne have særlig betydning for stilladsets styrke, stivhed og stabilitet. En godkendelse med granskning vil indebære, at evaluatoren selv udfører egne overslagsberegninger af mindst: Snitkræfter og reaktioner for en række centrale komponenter Tværsnitseftervisninger af en række centrale komponenter Stabilitetseftervisninger (global, lokal) Stivhed og overhøjder Ved Godkendelse med granskning og kontrol udføres de ovenfor under Godkendelse med granskning anførte aktiviteter, og desuden: Kontrol af modelforudsætninger (statiske modeller, brudmodeller og bæreevneformler) Efterregning af beregninger Kontrol af, at øvrige informationer er korrekte. Der skal fokuseres på de emner og de dele af stilladskonstruktionen, der er af særlig betydning for styrke, stivhed og stabilitet. Godkendelse med granskning og kontrol kan i særlige tilfælde indebære en selvstændig, uafhængig beregning af hele eller dele af stilladskonstruktionen, foretaget af evaluatoren. VRA-U433-Tilsynshaandbog_Broentrepriser_Stillads_+Bilag.Doc 35

139 BILAG 6-1 Generalnote

140 NOTE: I tilfælde af uoverensstemmelser mellem denne generelle note og eventuelle noter på de enkelte tegninger, er det noterne på de enkelte tegninger, der er gældende. GRUNDLAG Belastnings- og beregningsgrundlag for broer, Vejdirektoratet, Juli Brospecifikke Eurocodes DS/EN 1990/A1 Annex A2 Anvendelse for broer inkl. DK NA DS/EN Last på bygværker Del 2 Trafiklast på broer inkl. DK NA DS/EN Betonkonstruktioner Del 2 Betonbroer Dimensionerings- og detaljeringsregler inkl. DK NA DS/EN Stålkonstruktioner Del 2 Stålbroer inkl. DK NA DS/EN Kompositkonstruktioner Del 2 Generelle regler og regler for kompositbroer inkl. DK NA DS/EN Trækonstruktioner Del 2 Træbroer inkl. DK NA 2. Tillæg broer til EN serien vedr. laster EN DK NA, Del 1-1 Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger. Tillæg broer: Afsnit Supplerende regler for broer EN DK NA, Del 1-4 Generelle laster Vindlast. Tillæg broer: Afsnit 8 Vindlast på broer EN DK NA, Del 1-5 Generelle laster Temperaturpåvirkning. Tillæg broer: Afsnit 6 Temperaturpåvirkning broer og Annex B Temperaturforskelle for forskellige belægningstykkelser EN DK NA, Del 1-6 Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse. Tillæg broer: Annex A2 Supplerende regler for broer EN DK NA, Del 1-7 Generelle laster Ulykkeslast. Tillæg broer: Afsnit 4 Stødpåvirkning Tillæg DK: Islast MÅL: Koter (DVR90) stationer, koordinater (KP2000), og vejradier er i meter. Øvrige ubenævnte mål er i mm. Vinkler er som hovedregel i nygrader (gon). STØBESKEL mm.: Støbeskel må kun udføres som vist på tegninger eller efter tilsynets godkendelse. Støbeskel skal udføres ru iht. DS/EN Alle udadgående hjørner affases 20x20mm. Kantstens hjørner affases 30x30mm. ARMERINGSSTØD: Stød der ikke er vist på tegninger skal udføres med stødlængde svarende til forankringslængden, dog 1,5 x forankringslængden, hvor mere end halvdelen (plader) henholdsvis en tredjedel (bjælker) af alle jern stødes/forankres i samme snit. BETON: (KONSTRUKTIONSOPDELING) KONSTRUKTIONSDEL KANTBJÆLKER PROFILERINGSBETON PÅ O.S. BRODÆK, BETONUNDERBYGNING MILJØKLASSE Iht. DS 2426 E A EKSPONERINGSKLASSE Iht. EN 206 XD2, XD3, XS3, XF4, XA3 XD1, XS1, XS2, XF2, XF3, XA2 SLAP ARMERING: Styrke Duktilitet Forankring Koldbukning 3) Identifikation Svejselighed 1) fyk fyck Bearbejd- εuk Klasse (ft/fy)k Ribestål fr 5) Ø 12 mm Ø > 12 mm (MPa) (MPa) ning (%) relativ ribbe D D areal R 2) B235 8,0 1,08 B - - 1,5Ø 2,25Ø + Y Ingen krav 5,0 1,08 B F 4) ) 5,0 1,08 B Ø 12mm Ø > 12mm Ø 12mm Ø > 12mm 0,040 0,056 0,040 0,056 4Ø 7Ø 4Ø 7Ø 1) Signatur er anvendt på tegninger. 2) Konstruktionsstål (S235). Værdien gælder for Ø 16 mm. 3) Som bukkediameter (D) anvendes en dorn, der har diameter som anført iht. DS/EN Afvigelser fra skemaets bukkediametre, nødvendiggjort af konstruktive hensyn, er angivet på armeringstegningerne. Tilbagebukning er kun tilladt hvis det er dokumenteret at armeringen forsat opfylder de angivne krav efter tilbagebukning. 4) Rustfri armering (F) skal leveres som en af følgende kvaliteter: , , , eller iht. DS/EN ) Relativ ribbe areal fr beregnes iht. DS/EN ISO BETON: Komponent Ref. i AAB Egenskab Enhed Miljøklasse M A E Beton 8A.1 Kontrolklasse - Skærpet Skærpet Skærpet 1) CEM I (HS/EA/ 2) CEM I (HS/EA/ 2) Type - CEM I Cement 8A CEM I (HS/LA/ 2) CEM I (HS/LA/ 2) Styrkeklasse, Min. MPa 42,5 42,5 42,5 Tilslag 8A Miljøklasse - M 11) A E Sortering Kategori Gc85/20 eller Gc90/15 Groft tilslag Fint tilslag Fibre 22) Betonsammensætning og frisk beton Hærdnet beton 8A A A A.2.2 8A.2.2 Dæklag Produktionsegenskaber Efterbehandling 5,0 1,0 Ingen bestemmelse Indhold af finstof Kategori f1,5 20) Lette korn under 2400 kg/m 3 % Maks. 2) Lette korn under 2500 kg/m 3 Ingen Ingen % Maks. 2) bestemmelse bestemmelse 1,0 Kritisk absorption Maks. 3)4)5) % 2,5 1,1 1,1 Reaktionsfähiger flint 3)7) Maks. % Accelereret mørtelprismeekspansion Maks. 3)6) dage længde %/antal 0,2/14 dage 0,1/14 dage 0,1/14 dage Stenstørrelse mm Min. 8 og Maks. 16 Sortering Kategori GF85 Indhold af finstof kategori f3 Humusindhold - Lysere end standardfarven Kemisk svind 5)8)9) Maks. ml/kg 0,3 0,3 0,2 Reaktive korn 5)8)9) vol-% 2,0 2,0 1,0 Maks. Mørtelprismeekspansion Længde % /antal 0,1 0,1 0,1 Maks. 5)8)9) uger /8 uger /8 uger /20 uger Accelereret mørtelprismeekspansion Maks. 6)8) Længde % /antal dage 0,2 /14 dage 0,1 /14 dage Type Trækstyrke min. kn/mm Længde/-diameter forhold, 0,1 /14 dage min. v/c-forhold Maks. 10) - 0,55 0,45 0,40 Cementindhold, Min. kg/m Betonfillerindhold kg/m Min. FA/C-forhold, Min-Maks. 21) - 0,10-0,33 0,10-0,33 0,10-0,33 MS/C-forhold, Maks. - 0,06 0,06 0,06 Chloridindholdsklasse 12)13) - Cl 0,2 Cl 0,1 Cl 0,1 Indhold af ækv. Alkali (ekskl. bidrag fra FA+MS) Maks. 12) Luftindhold i frisk beton, Min. kg/m 3 v/60 vol- % mørtel 3,0 3,0 3,0 14) vol-% 4,5 4,5 4,5 Sætmål mm Fiberindhold, min. kg/m ,9 Styrkeklasse, Min. 15)16) - C25 C35 C40 Luftindhold i hærdnet 17)18) beton, Min. vol-% 3,5 3,5 3,5 Afstandsfaktor, Maks. mm - 0,20 0,20 Frostprøvning 17)19) - - God God Konsistensændring mm Bestemmelse skal foretages ved forprøvning 8A Luftindholdsændring % Bestemmelse skal foretages ved forprøvning Styrkeudvikling MPa Bestemmelse skal foretages ved forprøvning Varmeudvikling kj/kg Bestemmelse skal foretages ved forprøvning Dæklag, Min mm Foreskrevet dæklag, Min. mm 35 ± 5 45 ± 5 55 ± 5 8A.3.9 Udtørringsbeskyttelse Modenhedstimer Noter til betonskema 1) Hvis der er risiko for sulfatangreb skal cementen i miljøklasse M klassificeres med høj sulfatbestandighed. 2) Indhold af lette korn skal bestemmes på groft tilslag med mikroporøs flint. Mikroporøs flint omfatter både porøs chalcedon-flint og opal-flint. 3) En af de tre alternative egenskaber skal dokumenteres ved metode 5,6 eller 7. 4) Kritisk absorption bestemmes for de 10 % af materialet, der er flint med korndensitet over 2400 kg/m 3, og som har den største absorption. Indhold af korn mindre end 4 mm indgår ikke i prøvningen. Hvis korn mindre end 4 mm udgør mere end 5 %, skal fraktionen mindre end 4 mm undersøges for alkalikiselreaktivitet efter de metoder, som er angivet for fint tilslag. 5) Denne metode kan kun anvendes for tilslag med mikroporøs flint. Mikroporøs flint omfatter både porøs chalcedonflint og opal-flint. 6) Denne metode kan ikke anvendes for tilslag med mikroporøs flint. 7) Denne metode kan kun anvendes for tilslag indvundet i Nordsøen. 8) En af de fire alternative egenskaber skal dokumenteres [se bemærkning note 3]. Gennemsnittet af de seneste 3 prøvningsresultater skal opfylde kravene. 9) Indhold af korn større end 4 mm indgår ikke i prøvningen. Indhold større end 4 mm må ikke overstige 5 %. 10) Ved bestemmelse af v/c-forhold medregnes mikrosilica med aktivitetsfaktoren 2,0 og flyveaske med aktivitetsfaktoren 0,5. 11) Der kan anvendes sand fra miljøklasse P til moderat miljøklasse, såfremt der anvendes lavalkalicement mærket EA eller LA, og det totale indhold af ækv. alkaliindhold i beton er mindre end 1,8 kg/m 3. 12) Ved beregning skal deklarerede maks. værdier for de enkelte delmaterialer anvendes. 13) Der må ikke tilsættes chlorid til armeret beton. For uarmeret beton er chloridklassen Cl 1,0 %, og hvis der anvendes spændarmering i moderat miljøklasse skal chloridklassen skærpes til Cl 0,1. 14) Luftindhold skal etableres ved brug af et luftindblandende tilsætningsstof. Krav til luftindhold kan fraviges for konstruktionsdele, der ifølge SAB ikke udsættes for frost. 15) De anførte styrkeklasser er minimumsværdier for armeret beton. SAB kan indeholde krav om højere styrkeklasser. 16) Eftervisning af styrkeklasse sker på grundlag af trykstyrkeprøvning. Prøvningsresultatet fremkommer som gennemsnittet af 2 støbte Ø150/300 mm-cylindre prøvet ved 28 modenhedsdøgn. Prøvningsresultatet kan alternativt fremkomme ved prøvning af støbte prøvelegemer med anden geometri, jf. DS 411, afsnit 8.1, punkt (2). 17) Krav til enten frostprøvning eller luftporeanalyse skal opfyldes: Kravet kan fraviges for konstruktionsdele, der ifølge SAB ikke udsættes for frost. Kravet skal dokumenteres opfyldt ved normal transporttids afslutning og efter pumpe, hvis en sådan anvendes. 18) Luftporeanalysen omfatter analyse på tre prøveemner (støbte/udborede/udsavede), hvor der fra hvert emne skal fremstilles overflade til prøvningen på min mm 2. 19) Frostprøvning iht. SS ) Indhold af finstof. 21) Flyveaske-cement forholdet 22) Fibre må kun tilsættes, såfremt dette er specificeret i udbudsmaterialet. Eventuelle fibre skal leveres og dokumenteres iht. DS 2426 (inkl. Anneks R) samt DS/EN :2006 og DS/EN /ZA:2007 (stålfibre) og DS/EN :2006 og DS/EN /ZA:2007 (polymerfibre) GC_ _L016-Ver0A_SAB-Bilag_6-1_generalnote.docx

141 driftsdivisionen Niels Juels Gade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk