Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.

Transkript

1 Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0

2 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr af 27 december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Lov nr af 27 december er altid gældende. De skærpede krav i pjecen skal overholdes på de kommunale bygninger.

3 Bygherrebekendtgørelsen Bekendtgørelse om bygherrens pligter er ændret ved lov nr af 27. december Bekendtgørelsen omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde. Bygherren har det juridiske og økonomiske ansvar for sikkerheden ved bygge- og anlægsopgaver. NB: Den juridiske og den økonomiske del kan ikke overdrages til andre parter.

4 Udpegning af koordinator Bygherren skal ved ethvert bygge- og anlægsarbejde der beskæftiger mere end 1 arbejdsgiver eller 5 personer udpege en person til at lede sikkerhedskoordineringen. Ved små byggesager (mindre end 5 personer) skal det være en byggesagkyndig person. Ved mellemstore byggesager (mellem 5 og 10 personer) skal man desuden have den nødvendige viden omkring sikkerhed og sundhed i forbindelse med bygge- og anlægssager. Ved store byggesager skal der tilknyttes en godkendt sikkerhedskoordinator inden for bygge- og anlægsområdet.

5 Lille byggesag uden koordinator Eksempel på en lille byggesag. På et plejecenter skal man udskifte nogle stikkontakter. Der vil til denne sag være tilknyttet: Centerleder (bygherre) Serviceleder Entreprenør (arbejdsgiver) En elektriker Dette giver i alt 4 personer. Her skal der ikke tilknyttes nogen koordinator, da der kun er en arbejdsgiver.

6 Lille byggesag med koordinator Eksempel på en lille byggesag. På rådhuset skal man udskifte en ABDL dør. Der vil til denne sag være tilknyttet: Bygningsadministrator (bygherre) Serviceleder Tømrermester (arbejdsgiver og udførende) EL-installatør (arbejdsgiver og udførende) Dette giver i alt 4 personer. Her skal der tilknyttes en koordinator, da der er to arbejdsgivere. Koordinatoren skal have indsigt i byggeog anlægstekniske problemer.

7 Mellem byggesag Eksempel på en mellem byggesag. En børnehave skal have en ny legeplads. Der vil til denne sag være tilknyttet: Børnehaveleder. (bygherre) Sikkerhedsrepræsentant. Entreprenør. (arbejdsgiver) To håndværkere. Dette giver i alt 5 personer. Her skal der tilknyttes en koordinator der desuden har sikkerheds- og sundhedserfaring fra bygge og anlæg.

8 Stor byggesag Eksempel på en stor byggesag. En skole skal have skimmelsvampsrenoveret et lokale. Der vil til denne sag være tilknyttet: Skoleleder. (bygherre) Serviceleder. Tømrermester. El installatør. VVS installatør. Malermester. Murermester Seks håndværkere. Dette giver i alt 13 personer. Her skal der tilknyttes en uddannet sikkerhedskoordinator inden for bygge- og anlægsområdet.

9 Koordineringen Koordinatoren skal inddrages allerede ved projekteringsfasen. Der skal føres en journal for sikkerhedsarbejdet. Der skal udarbejdes Plan for sikkerhed og sundhed (PSS). PSS skal ajourføres løbende. Der skal udarbejdes en tidsplan. Særlige risici skal vurderes. Bygherren skal afgrænse fællesområderne i byggeriet. Bygherren skal sørge for at der afholdes sikkerhedsmøder mindst hver 14 dag. Bygherren skal anmelde byggeriet til Arbejdstilsynet.

10 Krav der stilles til Koordinatoren På de efterfølgende sider er der en beskrivelse af de punkter der stilles til en koordinator og som bygherren skal sikre sig bliver udført. Der skal være særlig fokus på journalen da det er den der dokumentere om koordinatoren har udført sit arbejde. Det er desuden journalen der bliver brugt i en evt. tvist. Er journalen tjekket igennem jævnligt, kan det juridiske ansvar for evt. ulykker overføres til koordinatoreren.

11 Arbejdsmiljøregler Koordinatoren skal aktivt medvirke til at arbejdsulykker begrænses Koordinatoren skal på Faxe kommunes byggerier sikre at gældende lovgivning overholdes Koordinatoren skal sikre at valgte metoder giver lavest mulige belastning på mennesker og miljø

12 Risikostyring Koordinatoren skal vurdere: 1. Risiko for, at uønskede hændelser opstår, herunder forurenet jord, asbest i bygninger eller lignende. (effektiv forundersøgelse, geotekniske prøver, asbestprøver, råd og svamp mv.) 2. Konsekvenser af evt. uønskede hændelser. 3. Hvilke foranstaltninger der kan træffes for at undgå uønskede hændelser. 4. Hvilke foranstaltninger der kan træffes for at afbøde konsekvenserne af evt. uønskede hændelser.

13 Opgaver Koordinatoren skal: 1. Sikre at arbejdsmiljøloven overholdes. 2. Sikre at projektbeskrivelsen er klar og entydig samt at arbejdsmetoderne kan foregå så skånsomt som muligt for de involverede parter i processen. (AT, brugere, bygninger, miljøet mv.) 3. Bistå med at organisere, samordne og kontrollere den samlede byggesag med henblik på at tilrettelægge og gennemføre byggesagen efter dets økonomiske, kvalitetsmæssige, arbejdsmiljø og tidsmæssige forudsætninger.

14 Opgaver fortsat 4. I projektfasen inddrage bygherrens ønsker til byggeriet på en arbejdsmiljø rigtig måde. 5. Overholde de af bygherren udstukne beføjelser. 6. Vælge entydige krav til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. 7. Opstille system for styring. 8. Udpege særlige områder med risici og/eller problemer og følge op på disse områder. 9. Fastlægge hvordan der følges op på kravene til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

15 Fokusområder Koordinatoren skal bl.a. fokusere på: 1. Energiforbrug og emissioner til luften. (CO 2 ) 2. Materialeforbrug og affald. 3. Sundheds- og miljøskadelige stoffer. 4. Vandforbrug og regnvand. 5. Indeklima og arbejdsmiljø. 6. Arealforbrug og lokale miljøforhold.

16 Fokusområder fortsat 7. Vælge miljørigtige materialer eks. ( PVC, Trykimprægneret træ mv.) 8. Udarbejde Drift og Vedligeholds manual. 9. Udarbejde projektet så entydigt og klart at de bydende kan udarbejde deres plan for arbejdsmiljø. 10. Lave projektgranskning sammen med bygherren. 11. Udarbejde og vedligeholde plan for sikkerhed og sundhed. 12. Lave mønstergennemgang. 13. Forestå sikkerhedsarbejdet.

17 Sikkerhedsfunktionen Koordinatoren skal: 1. Anmelde byggeriet til AT. 2. Udarbejde PSS. 3. Ajourføre PSS. 4. Afholde projektgennemgang og sørge for sikkerhed og sundhed i projekt- og byggefasen. 5. Sikre at konstruktive arbejdsmiljøaktiviteter bliver synlige i projekt- og byggefasen. 6. Sikre at arbejdsmiljøet bliver inddraget i planlægningen samt den mere kortsigtede tilrettelæggelse af arbejdet. (tidsplan) 7. Føre ulykkesstatistik for byggefasen.

18 Sikkerhedsfunktionen fortsat 8. Sikre at de udførende lever op til de stillede arbejdsmiljøkrav. 9. Påpege manglende ryddelighed. 10. Løse konflikter i projekt- og byggefasen. 11. Kvalitetssikre og dokumentere sin egen indsats. 12. Føre tilsyn med byggeriets arbejdsmiljø og indrapportere til bygherren. 13. Afgrænse sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. 14. Lede sikkerhedsmøderne. 15. Udarbejde mønsterarbejdsskemaer.

19 Fællesområder Ex på fællesområder 1. Færdsels- og adgangsveje. 2. Materiale- og affaldspladser. 3. Arbejdsplatforme. 4. Gangbroer og stilladser. 5. Skurby. 6. Arbejdsområder hvor flere end en arbejdsgiver udføre arbejde samtidigt. 7. Fælles velfærdsforanstaltninger.

20 Plan for sikkerhed og sundhed PSS skal mindst indeholde: 1. Organisationsplan. 2. Byggepladstegning. 3. Tidsplan. 4. Angivelse af fællesområder. 5. Angive områder med arbejde af særlig risici. 6. Procedure for løbende kontrol af særlig risici. 7. Angive hvem der forestår planlagt løbende kontrol med ex stilladser, oprydning mv. 8. Udarbejde beredskabs- evakuerings- og øvelsesplaner.

21 Bødetakster Overtrædelse Arbejdsgiver: Formelle overtrædelser, fx manglende arbejdspladsvurdering eller sikkerhedsorganisation Arbejdsgiver: Almindelige overtrædelser uden skærpende omstændigheder, fx ved manglende udluftning ved svejsning. I sager hvor der er ulykkesrisiko, fx ved manglende afskærmning af en rundsav, vil der blive udløst en tillægsbøde, jf. nedenfor. Arbejdsgiver: Grove overtrædelser uden skærpende omstændigheder, fx når mange mennesker er udsat for farlige dampe Ansatte Ansatte hvor arbejdsgiveren har overholdt almindelige pligter og ikke straffes Arbejdsledere Tillægsbøder for skærpende omstændigheder fx ved manglende efterkommelse af tidligere udstedte påbud og opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel. Nuværende Lovforslaget* ** ** Udvides med forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser Tillægsbøder for særligt skærpende omstændigheder ved fare for eller skade på liv eller helbred for unge under 18 år * De skraverede felter omfatter forhøjelse af bøder inden for de pågældende kategorier, hvor der er sket en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald. ** Ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, straffes ikke. Andre ansatte, der har medvirket til arbejdsulykken, straffes ligeledes ikke, idet de som hidtil betragtes som pårørende.