19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

Transkript

1 Referat Affaldsbasar Stenløse Rådhus kl Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina Schleisner-Meyer, Linda Wilks og Rikke Fog-Møller, affaldsmedarbejdere. Kommunaldirektør Lars Wilms Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ida Bode Mødeleder Morten Asbjørn Jensen. Vestforbrænding: Kasper Dibbern, Pernille Moesgaard Bjørnsen og Louise? Program for aftenen: VELKOMST Hvad skal vi i dag!?, v/ida Bode HVAD SKER DER MED AFFALDET? Indlæg om affald, sortering og miljøgevinsterne ved genanvendelse. Oplæg v/vestforbrænding Kasper Dibbern HVAD ER MÅLENE MED AFFALDSSTRATEGIEN? Sæt scenen for affaldsstrategien. Hvad er målene, vilje til samarbejde og nysgerrighed efter borgernes tilkendegivelser. Oplæg v/ affaldsgruppen, Rikke Fog-Møller AFFALDSBASAR og sandwich Borgerne cirkulerer rundt. Nuværende og fremtidige sorteringsløsninger er udstillet i forhallen og evt. på parkeringspladsen. Spørgsmål og svar. Borgerne tager selv sandwich, vand, kaffe og/eller frugt SAMLING Samling i Rådhussal. Borgerne sendes ud til fire workshopstationer. Fordeling og kort intro v/morten WORKSHOP Gruppevis diskussion af affaldssortering og holdningstilkendegivelser i forhold til fremtidens sorteringsløsninger. V/ fire workshopledere og fire referenter FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten AFSLUTNING Ida Bode: TAK for jeres input det vigtigste jeg har fået ud af aftenen, er... Oplæg: Oplæggene satte scenen for aftenens tema om de fremtidige krav til affaldssortering i kommunen og hvordan vi skal løse udfordringerne. Kasper Dibbern gennemgik udviklingen i priser for råvarer og ikke fornybare ressourcer, og fortalte om de forventede krav til fremtidens sortering. Kasper ridsede fordele op ved de nye metoder og stillede spørgsmål til 1

2 om vores måde at forbruge på hver mand sin boremaskine nu også var den mest hensigtsmæssige, når vi kan se frem til prisstigninger på råvarer. Rikke Fog-Møller fortalte kort om den kommende affaldsplan, som skal inddrage de nye krav fra Miljøstyrelsen, hvilke mål vi kan forvente, og om nye muligheder for sortering. Udfordringerne med at etablere løsninger til forskellige boligtyper blev vendt ligesom demografien også blev nævnt flere ældre borgere i kommunen i de kommende 10 år. - Under oplæggene var der spørgsmål til hvorfor vi ikke tidligere er kommet i gang med sorteringen, om vi kunne lære noget af nabolande og andre europæiske lande, hvor der er indført affaldssortering. Der var en kommentar til behandling af haveaffald, hvor kommunen blev opfordret til at gøre mere ud af at få folk til at kompostere i egen have, så man undgår så meget transport af haveaffald. Der var også spørgsmål til hvorfor metal ikke sorteres i aluminium og metal på genbrugspladsen. - Hertil kunne vi svare at kommunen i vidt omfang lærer af nabolande og andre kommuner, men hvad kommunen tager fat på hænger også sammen med de nationale krav, der stilles, og med muligheder for at får en fornuftig økonomi i indsamling og genanvendelse. Der sorteres ikke i aluminium og metal på genbrugspladsen, da de anlæg, der modtager blandingen, har gode anlæg til at separere metal fra aluminium. Affaldsbasar: - Under affaldsbasaren var mange deltagere henne og se på 2 og 4-kammer beholderne til de genanvendelige fraktioner. Der var også deltagere som nævnte andre muligheder som f.eks. muligheden for at indsamle de tørre emballagefraktioner af plast, metal og glas samlet, for derefter at udsortere det på et større anlæg. Det kunne gøre indsamlingen billigere. Workshops: De fremmødte borgere var inddelt i fire grupper - blandet efter geografi og boligtype i kommunen. Borgerne arbejdede med fire spørgsmål i fire runder; Spørgsmål 1. Affaldssortering - Hånden på hjertet hvor godt sorterer du dit affald? - Hvordan kommer vi til at sortere mere affald i Egedal Kommune? Spørgsmål 2. Beholder/Kuber - Der stilles krav til kommunen om at indsamle flere genanvendelige fraktioner som plast, papir, metal og glas. Undersøgelser viser at kommunen kan øge indsamlingen med 25% af potentialet, ved at samle ind ved husstanden, og lidt mindre ved kubeindsamling. - Skal vi indføre decentral indsamling ved f.eks. at opsætte flere kuber rundt omkring i kommunen (kuber som vi kender fra glas og papir indsamlingen), eller skal vi indføre en indsamlingsordning ved husstanden? Spørgsmål 3. Hvad må ordningen koste? - En kubeordning forventes at være billigere i drift end en husstandsindsamling. Såvel en 4-kammerspandsløsning ved husstanden, som 2 stk. 2 kammer spande, vil koste en merpris på ca. 430 kr. pr. år pr. husstand ved tømning hver måned. 2

3 Spørgsmål 4. Farligt affald - Skal vi indføre husstands indsamling for farligt affald, f.eks. malingrester, spare-pærer, batterier, opløsningsmidler? - Hvad må ordningen koste (hvor er smertegrænsen?) Albertslund Kommune har indført husstandsindsamling for farligt affald der uddeles en rød kasse til afhentning ved husstanden. Ordningen koster 175 kr. pr. år. Pr. husstand. Metoden der blev brugt var runder med diskussion, med opsamlinger ved at borgerne i de enkelte grupper satte stemmesedler med input, holdninger og svar på spørgsmålene på én planche for hvert spørgsmål. Det gav et indtryk af hvordan borgernes holdninger fordelte sig. Alle fik udleveret grønne og røde sedler grønne til at skrive hvad borgeren helst vil have og en enkelt rød til at gøre opmærksom på hvis der er en løsning man virkelig ikke vil have. Opsamling på workshops: Spørgsmål 1 hvad skal der til for at vi sorterer mere? Viden Viden bliver nævnt som en væsentlig faktor. Der efterspørges såvel generel oplysning om genanvendelse og hvad der sker med de affaldstyper, som sorteres ud, som mere specifik viden: - Metal kan det passe at beskidte dåser skal med i metalfraktionen? - Betydningen af at ikke-brændbare affaldsemner ender i forbrændingsanlægget slaggeproblemet - Betydningen af dårlig sortering for kvaliteten af bioaffaldet - Vejledning i hvordan plast skal sorteres - Økonomi hvad er god økonomi at sortere fra? Incitament Incitamentet til at sortere hænger sammen med viden, men det økonomiske har også betydning. Nogle udsagn fra workshopsene, som borgerne vurderer vil øge incitamentet: - Mængde og pris skal hænge sammen - Afregning pr. person ikke pr. familie - Synliggørelse af resultater - Synliggørelse af affald oprydningsdage i skoler - Præmiering af god sortering straf for ingen sortering Service og organisering/indretning 1. Systemer ved husholdningerne: - Gode systemer i hjemmet/køkkenet hjælper (Netto, IKEA mfl. som partnere?) - Mindre affaldsspande mindre affald - Udsortering ved bopælen koncentreret om fødevareemballager kuber til papir, glas og pap - Sortering ved husstanden i firefraktioner: papir/plast/metal/glas elektronik fælles og pap fælles 3

4 - Villa sortering ved husstand rækkehus sortering fælles på f.eks. p-plads. - Fællesløsninger for enlige, der bor i villa/rækkehuse - Oftere afhentning af storskrald - Minigenbrugspladser/storskrald-zoner - Fleksible hentesystemer - Bedre information om hvor man finder kuberne - system til pap kan forretningerne muligvis modtage pap? - Klistermærker på spande 2. Genbrugspladsen - Småt brændbart er frustrerende, fordi folk der ikke gider sortere blot hælder alt derop. - Gode ting skal kunne afleveres til direkte genbrug genbrugstelte på alle genbrugspladser. - Bedre indretning containere er nogle gange for høje. Generelt er det altså mere fokus og bedre service, som borgerne mener vil gavne sorteringen. Men de fysiske løsninger og placeringen af dem, vil også være vigtigt, for at påvirke borgerne til at sortere mere. Samt mere kontant belønning både økonomisk, men også i form af synliggørelse. Spørgsmål 2 Beholder eller kuber hvilken løsning skal vi gå efter? Borgerne satte sedler ved henholdsvis kubeløsning og beholder ved husstanden: 9 borgere foretrak kuber mens 23 borgere foretrak beholder ved husstanden. Det skal siges at langt de fleste deltagere boede i en-familie bolig, og ingen af deltagerne boede i etageejendom. Flere havde sat deres mærke midt mellem kuber og individuel beholder og mange gav begrundelser: For kuber: Kuber fylder mindre på egen grund, kuber er mere økonomisk, nedgravede kuber er smarte Ønske: kuber til aviser og flasker, kuber tæt på, kuber ved indkøb, kuber ved grundejerforening (for enden af vejen) Udfordring: fylder mere på de fælles arealer - der kan blive behov for ombygning af veje. For beholder Madam Skrald eller lignende: Beholder ved bopæl større motivation for at sortere. Bedre kvalitet af det sorterede, når beholderen er personlig. Det er lettere. Navnlig for ældre en god løsning. Miljømæssigt det bedste, hvis det kan spare mange ture til genbrugspladsen. Når der ikke er et økonomisk incitament skal det være så nemt som muligt. Ønske: flest peger på 4-kammer beholder. 4

5 De fleste deltagere mente dog også at der ikke var tale om en enten/eller løsning, da forudsætningerne for at have henholdsvis kube eller beholder er forskellig for en-familie boliger og for etageejendomme/tæt-lav byggeri. Mange ønskede en kombination f.eks. med kuber til aviser og glas som findes i dag, og med firekammer spand på hjemmeadressen. Kuber til metal og plast skulle så sættes ud i tætte bebyggelser. Mulighed for at alle typer emballage (glas, metal, plast) kunne blandes i én beholder ved husstanden, for derefter at blive sorteret på et central sorteringsanlæg, blev nævnt. Dette skulle så suppleres med papir/pap kuber og glas. Men det vil blive dyrere og økonomien er en vigtig faktor for de fleste deltagere. At kubeløsninger er billigere end spande var også et element der betød noget for nogle af deltagerne. Kuber i grundejerforeninger, og lokale miljøstationer er også et tema der berøres. Endelig blev der gjort opmærksom på at kommunen skulle gøre mere for at oplyse om hjemmekompostering, da det kunne nedbringe en del transport af haveaffald, og dermed nedsætte miljøbelastningen. Spørgsmål 3 Hvad må det koste? En ny ordning vil koste penge, fordi den kræver mere service/større indsats at afhente, tømme og efterbehandle det sorterede affald. Derfor vil det blive dyrere at være borger i Egedal med de nye krav. Holdningerne til hvad det må koste spænder vidt. Dem der nævner et beløb siger max. 500 kr. om året, mange nævner 430 kr. om året. Nogle af tilhængerne af kubeordninger mener det ikke må koste mere. Alle er meget enige om at det ikke må koste ekstra at være miljøvenlig med andre ord alle skal betale, også selvom 4 kammer spanden bliver en tilvalgsordning. Nogle mener at det tværtimod skal være dyrere hvis man ikke vil sortere. Der er andre kommentarer om affaldet og økonomi: - Enlige burde kun betale halv takst - Beholdere i forskellige størrelser - Betaling efter vægt på restaffaldet - Det skal være tvunget at være med Spørgsmål 4 Farligt affald husstandsordning Spørgsmålet var om der var interesse for indsamling ved husstande af farligt affald, f.eks. med en rød kasse. Der var mulighed for at vælge mellem husstandsindsamling, decentral indsamling eller genbrugspladsen (som i dag). Kun meget få af mødets deltagere var interesserede i en husstandsindsamling af farligt affald. Lidt flere mente at en decentral løsning kunne bruges, men langt de fleste deltagere mente at den nuværende ordning med aflevering af farligt affald på genbrugspladsen er en god ordning. Forslagene der kom ind under workshoppen var gode: 5

6 Farligt affald ved husstanden: - hvad med en smart taske, som kan byttes når der bliver hentet farligt affald? - Aflevering af batterier og sparepærer på skraldespanden, afhentes sammen med almindelig dagrenovation. - Afhentning af elskrot et par gange om året, så det ikke kommer med i brændbart affald. - Indsamlings ordning for stort farligt affald f.eks. maling. - Forslag om afhentning ved bestilling! Farligt affald som en decentral ordning (en form for kube?): - Kuber til batterier, sparerpærer, medicinrester. - Kuber- viceværtordning i boligselskaber - Kuber til mindre elektronikaffald Genbrugsplads som i dag: - Folk er tilfredse med genbrugspladsordningen, men kunne dog forestille sig at en kasse til det farlige affald og poser til batterier ville øge sorteringsmotivationen. Afsluttende Borgermødet blev rundet af med et spørgsmål, som blev stillet i fælles forum: Skal det være en frivillig tilmeldeordning om man vil have en fler-kammer beholder til at sortere affald? Spørgsmålet blev kort diskuteret ved bordene og der var enighed om at alle skulle betale til udsortering af metal, plast, glas og papir, uanset om man ville have en beholder eller ej. På spørgsmålet om det skulle være en tilmelde ordning sagde langt de fleste ja, mens nogle enkelte mente det skulle være tvunget. Holdningen var generelt, at dem, der sorterer, og gør en indsats for miljø osv., ikke skal betale for dem, der ikke sorterer. Og vendt om: Dem, der ikke sorterer, skal betale for ikke at sortere. Mødet blev afsluttet med andre input om mulighed for mindre beholdere, lavere takster for sommerhuse, evt. også for små husstande. Til slut sagde Ida Bode tak for i dag, og fik borgerne en sorterings taske fra Vestforbrænding med hjem! En borger, Kjeld Glückstadt, har skrevet et personligt referat til sin boligforening vældig god information! 6

7 7