Model for beregning af genanvendelsesprocent

Transkript

1 Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens ressourcestrategi. Det har vist sig at være vanskeligt i en række af selskabets ejerkommuner hvilket også trækker ned i den samlede genanvendelsesprocent for Vestforbrænding. Affaldskontoret har derfor undersøgt sammenhængen mellem andelen af etageboliger og muligheden for at opnå genanvendelsesmålet i de enkelte kommuner, med bistand fra JHN Processor. I dette notat beskrives modellen og det beregnede resultat, hvis alle kommuner i Danmark indfører henteordning for: madaffald, papir, småt pap, glas, metal og plastaffald. Beregningen er baseret på de seneste analyser af restaffald samt erfaringsdata fra kommuner, som har indført husstandsindsamling af de enkelte fraktioner, og resultatet er vist på disse kort, hvor forventet genanvendelsesprocent er beregnet for hver kommune. Figur 1: oversigt over kommuner med andel etageboliger og beregnet genanvendelsesprocent. 4. juni 2018

2 Modelmetode I Miljøstyrelsens ressourcestrategi Danmark uden affald er der fokus på organisk affald, papir, pap, glas, plast, metal og træ fra husholdninger. Denne model beregner den forventede genanvendelse af de 7 fokusfraktioner fordelt på: småt affald, der typisk indsamles via husstandsindsamling eller kubeordninger (f.eks. bioaffald, papir, småt pap, glas, småt metal, småt plast, dagrenovation) stort affald, der typisk indsamles via genbrugsstationer og storskraldsordninger (f.eks. træ, stort metal, stort plast, vinduesglas mm. stort og småt brændbart Der er tale om en forenklet model. Der vil være forudsætninger i de konkrete kommuner, der kan begrunde anderledes resultater. Men modellen illustrerer væsentlige sammenhænge mellem boligsammensætning og genanvendelsesmuligheder, som kan bidrage til at begrunde kommunernes forskellige resultater. Småt affald For småt affald, anvendes potentialer og indsamlingseffektiviteter for hhv. enfamilie- og flerfamilieboliger ved husstandsindsamlet affald, svarende til de, der anvendes i Miljøprojekt nr fra 2013, som dannede grundlaget for den nuværende nationale ressourcestrategi. Data er dog opdateret af Affaldskontoret ud fra de seneste analyser af restaffald samt indhentede erfaringstal for en række kommuner, som har indført husstandsindsamling for hver fraktion. Bl.a. har det vist sig, at potentialet for organisk affald og papir til genanvendelse er mindre end tidligere forudsat. Datagrundlaget er vist i tabel 1 og beskrevet mere detaljeret i bilag. Materialepotentialer Forventet indsamlet Materialepotentiale kg/bolig/år Indsamlingseffektivitet % Forventet indsamlet kg/bolig/år Organisk affald % 45% Papir inkl. Aviser % 67% Glas % 75% Metal % 50% 12 9 Plast hård og blød % 25% Småt pap og karton % 40% Restaffald Total Tabel 1: Opdaterede potentialer og indsamlingseffektiviteter ved husstandsindsamling af fokusfraktionerne Den totale mængde husstandsindsamlet småt affald er nedjusteret med 6% i forhold til Miljøprojekt svarende til gennemsnittet for de 18 ejerkommuner i Vestforbrænding. Stort affald For stort affald findes sådanne potentialer ikke, og der er derfor identificeret en sammenhæng mellem faktisk indsamlede mængder fra storskrald og genbrugspladser og andele af etageboliger i de 60 kommuner, som JHN Processer råder over data for. Side 2

3 Affaldmængde fra de 7 fokusfraktioner i kg pr. husstand En forventet genanvendelsesprocent er dermed baseret på kommunernes gennemsnitlige effektivitet ved fortovsafhentning og genbrugspladser. Sammenhængen er vist i figur 2 og 3 for summen af de 7 fokusfraktioner og for forbrændingsegnet affald (stort og småt brændbart) Sammenhæng mellem affaldsmængderne fra de 7 fokusfraktioner fra genbrugspladser samt storskrald og andel af etageboliger y = -242,1x + 290,74 R² = 0, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andelen af etageboliger Figur 2: En lineær regression af affaldsmængde fra de 7 fokusfraktioner fra genbrugspladser og storskrald pr. husstand i henhold til andelen af etageboliger i forhold til samtlige beboede husstande. Figur 3: En lineær regression af affald til forbrænding 1 fra genbrugspladser og storskrald pr. husstand i henhold til andelen af etageboliger (i forhold til samtlige beboede husstande). 1 For brændbart affald er fjernet data fra 4 kommuner, der afveg meget fra sammenhængen enten pga. særlige omstændigheder eller fejl i data. Side 3

4 Som graferne viser, er der en sammenhæng 2 mellem andel etageboliger og indsamlet mængder stort affald fra storskraldsindsamling og genbrugspladser,, som kan betragtes som tilfredsstillende i betragtning af, at også andre sammenhænge vil have betydning. Det gælder bl.a. antallet af sommerhuse, serviceniveau, nærhed til genbrugsplads og andel af erhvervsaffald på genbrugspladserne. Sammenligning med Vejle kommune For at få et billede af hvad, der særligt medvirker til høje genanvendelsesprocenter, er modellens resultater i tabel 2 sammenlignet med Vejle kommune, som med husstandsindsamling af madaffald, plast, metal, papir og karton har opnået en høj genanvendelsesprocent. Her skyldes den høje genanvendelse i særlig grad organisk affald samt markant øget genanvendelse af stort affald fra genbrugspladser og storskraldsindsamling i forhold til landsgennemsnittet, som modellen her er baseret på. For organisk affald kan resultatet skyldes at kommunen har haft indsamling af organisk affald i mange år. For stort affald formodes genanvendelse primært at stamme fra træ samt jern og metal, der udgør de største mængder. En eventuel relativ stor andel erhvervsaffald eller affald fra andre kommuner kan også have en betydning. Indsamlet 2017 kg/husstand Beregnet Fraktioner Restaffald Organisk Plast/metal samt papir og pap Glas Småt affald til genanvendelse i alt Småt affald til forbrænding i alt stort affald til genanvendelse i alt Stort affald til forbrænding i alt Genanvendelse i alt Total Genanvendelsesprocent 59% 53% Tabel 2: Indsamlet og beregnet genanvendelse i Vejle (34% etageboliger) Samlet vurderes modellen at repræsentere den mulige genanvendelse frem til 2022, hvor husstandsindsamling af de fleste genanvendelige fraktioner i mange kommuner vil være relativt nye. På længere sigt og med fortsat fokus på information om ordningerne forventes genanvendelsen at kunne øges yderligere. Særligt ved etageboliger har erfaringerne vist, at der er behov for særligt meget information og fokus for at sikre en høj indsamlingseffektivitet. 2 R 2 værdi på hhv. 0,4017 og 0,4553, som begrunder en sammenhæng, kan betragtes som tilfredsstillende taget i betragtning af andre forhold også har indflydelse på de indsamlede mængder. Side 4

5 Bilag: Datagrundlag for opdaterede data for potentiale og forventet indsamlede mængder Grundlaget for beregning af forventede indsamlede mængder af organisk affald, papir, pap, glas, metal og plast er baseret på de oprindelige data, der blev anvendt i Miljøstyrelsesprojekt 1458 fra som vist i tabel 3 (med gråt). Siden denne rapport er der opnået erfaringer med husstandsindsamling i mange kommuner, og der er foretaget nye undersøgelser, som Affaldskontoret har benyttet til en opdatering af både potentialer og forventet indsamlede mængder vist som nye data i tabel 3. Materialepotentialer Indsamlingseffektivitet % Forventet indsamlet Miljøprojekt 1458 og ny vurdering Etage- Boliger 1458 nye 1458 Nye 1458 nye 1458 nye 1458 nye 1458 nye Organisk affald Papir Glasemballage Metalemballage Andet af metal Plastemballage Andet af plast Karton Rest I alt Tabel 3: Sammenligning af vurderede potentialer og indsamlingseffektiviteter i Miljøprojekt 1458 (gråt) og reviderede data i tabel 1. Grundlaget for opdateringen er beskrevet i det følgende. Organisk affald Seneste sorteringsanalyse for dagrenovation 4 fra 2017 viser, at madspildet hos enfamilieboliger er stort set uændret, mens der er et fald på 24 % i madspildet hos beboere i etageboliger siden sidste undersøgelser i hhv og Data fra denne undersøgelse er vist i tabel 4 sammen med data fra sorteringsanalyser i Københavns Kommune (2015), Odense (2017) samt Holstebro, Lemvig, Skive og Struer (2015) Side 5

6 I alle 3 tilfælde svarer forskellen i potentiale pr. bolig i store træk til forskellen i antal beboere i hhv. enfamilie- og etageboliger (landsgennemsnit: 2,42 beboere i enfamilieboliger og 1,77 beboere i etageboliger svarende til 73%). Dertil kan lægges en vis andel aftørringspapir samt en andel fejlsorteringer og den plastpose, som madaffaldet indsamles i og som tæller med i genanvendelsesprocenten. På baggrund heraf er det forventede potentiale for organisk affald reduceret til 200 kg/bolig/år ved enfamilieboliger og 150 kg/bolig/år ved etageboliger. Forskel etageboliger/ enfamilieboliger Organisk affald materiale potentiale Oprindelig miljøprojekt % Sorteringsanalyse af dagrenovation, % Undersøgelse, København % Odense forsøg % Undersøgelse Holstebro, Lemvig, Skive og Struer (185 gn.sn) (145 gn.sn) Vurderet nyt potentiale % Tabel 4: vurderet potentiale for organisk affald fra en række sorteringsundersøgelser I tabel 5 er desuden vist data for indsamlede mængder i en række kommuner, hvor det i nogle tilfælde er indsamlet adskilt mellem enfamilieboliger og etageboliger. Organisk affald indsamlet mængde Oprindelig miljøprojekt 1458 enfamilieboliger Vejle, fuldskala (34% etageboliger) 165 Egedal, fuldskala (11 % etageboliger) 200 Randers 56 etageboliger fra en bebyggelse 49 Affaldsplus forsøg ved 4 etageboligbebyggelser Odense forsøg Skønnet mulig indsamlet mængde Skønnet indsamlingseffektivitet 90% 45% Tabel 5: indsamlede mængder i en række kommuner fra forsøg eller fuldskala En tidligere undersøgelse fra 2015 af Copenhagen Ressource Institute viste følgende data for indsamlet organisk affald i en række europæiske storbyer, som er præget af mange etageboliger, og hvor der er indsamlet følgende i kg/ bolig/år: Wien: 86, München 60, Hamburg: 58 og Berlin 34. Papir og pap 78% Forsøg ved 216 enfamilieboliger og 458 etageboliger 7 Side 6

7 Mængden af indsamlet papir til genanvendelse er faldet markant i de seneste år, fordi færre holder aviser og flere siger nej tak til reklamer. Aalborg kommune har registreret mængderne adskilt mellem enfamilieboliger (individuelle beholdere) og etageboliger (fælles løsninger). De indsamlede mængder vist i figur 4. I efteråret 2017 udrullede kommunen en ny ordning, hvor borgerne nu også må sortere småt pap og karton i det ene rum af en ny torumsbeholder (det andet er til plast og metal). Man håber hermed at kunne modvirke de faldende mængder. 140 Indsamlet papir i Aalborg Kommune Pr. etagebolig Pr. enfamiliehus Figur 4: Indsamlede mængder papir fra fuldskalaindsamling i Aalborg Kommune Data fra restaffaldsanalyser fra København og Odense er vist i tabel 6 sammen med de oprindelige data for materialepotentialer fra Miljøprojekt Der har ikke hidtil været undersøgt forskelle i potentialer fra enfamilie eller etageboliger, og den seneste kortlægning af papir og pap-potentialet har ikke vist en egentlig forskel mellem potentialet fra enfamilieboliger og etageboliger. Sorteringsanalyser tyder dog på en forskel, som er grundlag for den reviderede potentialevurdering for papir og pap i tabel 6. Med de faldende mængder papir det reviderede potentiale primært baseret på den seneste analyse fra Odense (2017). Normalt indsamles papir og pap i den samme ordning på fra både enfamilie og etageboliger, og der findes derfor ikke mange erfaringsdata på forskel mellem de to boligtyper. Affaldskontoret har indhentet data fra en række kommuner, som har registeret om forskellen mellem enfamilie og etageboliger, som er vist i nedenstående tabel Side 7

8 Papir og pap materiale potentiale Oprindelig miljøprojekt 1458, papir Oprindelig miljøprojekt 1458, pap Oprindelig miljøprojekt 1458, papir og pap i alt Undersøgelse, København papir 74 Undersøgelse, København pap 29 Undersøgelse, København 2015 papir og pap 103 Odense papir og pap Vurderet nyt potentiale, papir Vurderet nyt potentiale, pap Vurderet nyt potentiale, papir og pap Tabel 6: Vurderet potentiale for papir og pap i dagrenovation samlet mængde markeret med gråt Indsamlet mængde papir og pap Oprindelig miljøprojekt papir Oprindelig miljøprojekt pap Oprindelig miljøprojekt 1458 papir og pap i alt Indsamlet Aalborg 2017 papir Indsamlet i forsøg i Odense papir og pap Vurderet forventet indsamlet mængde, papir Skønnet indsamlet mængde, pap Skønnet indsamlingseffektivitet, papir 90% 67% Skønnet indsamlingseffektivitet, pap 67% 40% Tabel 7: Indsamlet og vurderet mængde papir og pap Plast og metal For metal er der ikke fundet restaffaldsanalyser, der sandsynliggør ændringer i potentialet i forhold til Miljøprojekt 1458, men ved den seneste store sorteringsundersøgelse af dagrenovation, blev der - udover potentialet for organisk affald - også vurderet potentiale plastaffald som er vist i tabel 8. Plast materialepotentiale Kg/husstand/år Hård plast Blød plast Andet plast 6 4 I alt Tabel 8: Vurderet materialepotentiale fra undersøgelse af dagrenovation Side 8

9 En kortlægning af indsamlede mængder af plastaffald i kommunerne 10 (2016) viser, at de indsamlede mængder varierer meget, og at kommuner, der indsamler både hård og blød plast kan opnå op til 20 kg/husstand pr år - med en enkelt højdespringer på 33. Figur 5: Indsamlede mængder plast ved husstandsindsamling i en række kommuner Kortlægningen viser ikke sammenhæng mellem andelen af etageboliger og mængden af indsamlet plast og det formodes, at andre forskelligheder mellem de kommunale ordninger har større betydning i denne undersøgelse. Der er derfor ikke grundlag for at ændre i den forventede indsamlingsprocent i forhold til Miljøprojekt Resultaterne viser dog, at det er muligt at opnå relativt høje indsamlingsprocenter, hvorfor der er benyttet den høje indsamlingsprocent fra Miljøprojekt 1458 for alt plastaffald, som er 45% ved enfamilieboliger og 25% ved etageboliger. I forhold til den samlede genanvendelsesprocent, har indsamlingseffektiviteten for plastaffald dog relativt lille betydning, da der er tale om et lille potentiale set i forhold til f.eks. organisk affald og papir/pap. Restaffald Endelig er den samlede mængde restaffald nedjusteret i forhold til de faktisk husstandsindsamlede mængder i Vestforbrændings opland samt fastholdelse af forskellen i samlede mængder fra hhv. enfamilie- og etageboliger fra Miljøprojekt Gennemsnitligt er den indsamlede mængde i Vestforbrændings ejerkommuner 6% lavere end den samlede mængde vurderet i Miljøprojekt 1458, hvilket formodes bl.a. at skyldes faldende forbrug af papir til reklamer og aviser Side 9