Behov for kirkelukninger

Transkript

1 Behov for kirkelukninger Hvert år bliver flere gudstjenester aflyst, fordi der ikke er nogen, der møder op til søndagsgudstjenesterne. Ved gentagne messefald bør man overveje, om nogle kirker skal tages ud af brug, mener ekspert. Af Anna Thyrri Rostgaard og Chjanna Delaingzes Præst, organist, kirkesanger og kirketjener mødte sidste år forgæves op i kirken 216 gange. Det viser en ny aktindsigt fra seks af landets stifter. Flere messefald samme sted kan få alarmklokkerne til at ringe. Jes Heise Rasmussen, der er Ph.d-studerende med speciale i kirkelukninger, mener det er tegn på, at der er mange kirker, der ikke bliver brugt jævnligt. I de tyndt befolkede egne af landet er der rigtig mange kirker per indbygger. Så medmindre de alle sammen går i kirke, er der nogle kirker, der vil have meget få besøgende. Da der samtidig er færre til at betale byrden, må man overveje at lukke nogle kirker, siger Jes Heise Rasmussen. Både på landet og i byerne bliver der aflyst gudstjenester. Den lave ugentlige kirkegang kan sammen med messefaldene være et tegn på, at nogle kirker med fordel kunne tages ud af brug. Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen J. Klint, ser et stort behov for kirkelukninger. "Der er behov for kirkelukninger både nu og på sigt. Kirken må gå ind og analysere på, hvor mange kirker, der er brug for - og hvilke kirker. Politisk skal vi forholde os til problemet og lovgive omkring kirkelukninger." Ny undersøgelse viser, at det kun er to til fire procent af befolkningen i Viborg Stift, der bruger kirken ugentligt. Det er ikke et misvisende billede af, hvordan kirken generelt bruges i Danmark, mener Steen Marqvard, sociolog bag projektet "Kirken på Landet." Foto: Anna Thyrri

2 Menighedsråd kan blokere nødvendige kirkelukninger Det er menighedsrådene, der skal tage initiativet, hvis en kirke skal lukkes. De skal med andre ord fyre sig selv. Det kan betyde, at der ikke bliver lukket kirker i Danmark, selvom der er behov for det. Af Anna Thyrri og Chjanna Delaingzes Både skolen og brugsen i byen Lunde på Nordfyn er lukket. De kunne ikke løbe rundt. Meget tyder nu på, at også daginstitutionen må stå for tur, fordi mange er flyttet fra landsbyen. Tilbage står kirken standhaftigt på trods af meget få besøgende ved gudstjenesterne. Lunde er langt fra et enestående eksempel. Rundt omkring i det danske landskab stikker kirketårne op. Danskernes kirkevaner har forandret sig meget siden kirkerne blev bygget og over halvdelen af dem ligger på landet, hvor kun 13 procent af befolkningen i dag bor. Alligevel er kun 19 kirker taget ud af brug siden den tilsandede kirke i 1795 lukkede. Udfordringerne ved kirkelukninger kan forklares ved, at det i praksis er menighedsrådenes opgave at lukke deres egen kirke. Udover at fyrre sig selv skal menighedsrådene dermed gå imod deres hovedopgave. At fremme kirkens liv og vækst. Menighedsrådenes vil gå så langt som overhovedet muligt for at bevare kirken. Derfor er det problematisk, at det er dem, der står med ansvaret for de overordnede beslutninger såsom kirkelukninger, siger professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen. På trods af der sidste år blev aflyst 33 gudstjenester grundet manglende fremmøde holdes der stadig liv i alle 30 kirker i området omkring Bogense. Hjadstrup kirke ligger tre kilomenter fra Lunde. Foto: Chjanna Delaingzes Svære besparelser Den gammeldags struktur i folkekirken, hvor det er de lokale menighedsråd, der træffer de væsentligste beslutninger, kan gøre det svært at lukke kirker og lave besparelser. Religionssociolog og statistiker Brian Arly Jacobsen mener dog, at det nu bliver nødvendigt. Der er indtil nu sket en udligning mellem tab af medlemmer og den højere kirkeskat, der er blevet indført. Men det er begyndt at slå igennem hos folkekirken, at de har færre midler til rådighed. Det betyder, at man bliver nødt til at diskutere, hvordan ressourcerne skal bruges. En oplagt mulighed er jo at overveje, hvor mange kirker der skal være, siger Brian Arly Jacobsen.

3 Antal døbte i Danmark efter tid Fald i dåbs- og medlemstal: Fra 2006 til 2014 er dåbstallet faldet med 27 procent. I samme periode er antallet af medlemmer af folkekirken faldet med personer. Det betyder et fald i indtægter på ca. 146 mio. kroner, svarende til de årlige udgifter til ca. 42 gennemsnitlige kirker. Udover det dalende medlemstal og den derfor lavere indtægt for folkekirken, betyder tilstrømningen mod byerne, at der er færre til at betale, hvad det koster at holde liv i de mange kirker på landet. Men selvom det kan være nødvendigt, er det ikke let at lave ændringer med menighedsrådenes nuværende rolle. Folkekirkens nuværende styringsform gør, at man ikke kan tænke fremadrettet og træffe beslutninger, der fører kirken i en anden retning, hvis det er nødvendigt, siger Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet. Uenighed blandt kirkens folk Formanden for Danmarks største menighedsråd, der ligger på Vesterbro i København, efterlyser en ny procedure for kirkelukninger, hvor menighedsrådenes stemme vejer tungt, men ikke er altafgørende. Menighedsrådene skal have et afgørende ord, men de skal ikke have vetoret. Der er typisk kun én kirke i sognet, og det gør det svært for menighedsrådet at træffe beslutning om kirkelukninger, fordi de så vil gå ind og lukke sig selv, siger Jens Andersen. En ændring af strukturen bakkes op af stiftsrådsformand i København, Inge Lise Pedersen. Hun mener, det ville være nemmere at sikre kirkens udvikling, hvis beslutningerne blev truffet af en mere overordnet instans med et samlet overblik over brugen af kirkerne. Hvis et menighedsråd ikke vil lukke en kirke, sker det ikke. I folkekirken er man ikke altid gode til at se, at nogle opgaver skal løftes et niveau op for at blive løst på den bedste måde. Det skal ikke være let at lukke kirker, men det skal heller ikke være umuligt, siger hun. For Tine Lindhardt, Biskop i Fyns Stift, er den flade struktur ikke et problem. Hun mener ikke den står i vejen for kirkelukninger, da det er menighedsrådene, der kender behovene i de enkelte sogn. Jeg mener ikke, man skal lukke kirker, men åbne dem. Men i givet fald er det godt, at det er menighedsrådene, der har myndighed og typisk initiativretten, hvis en kirke skal lukkes. Menighedsrådene er meget ansvarsbevidste og opmærksomme på brugen af kirken, siger biskoppen. At afgørelserne endelig ikke må træffes hen over hovedet på menighedsrådene, mener også formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard. Han ser dog et problem i, at den nuværende struktur gør, at der er penge, der bliver brugt uhensigtsmæssigt på at holde tomme kirker åbne. Der mangler en afklaring på, hvordan man afbalancerer hensynet til det enkelte menighedsråd i forhold til folke-

4 kirkens økonomi, som finansierer kirker, der måske ikke bliver brugt i samme omfang længere, siger Søren Abildgaard. stilling til pengenes fordeling og dermed også, hvor mange kirker vi skal have, siger kirkeordfører for Socialdemokraterne, Karen Johanne Klint. Mulighed for ny struktur Fordeles kompetencerne til at lukke en kirke væk fra menighedsrådene, kan det fjerne noget af den lokale forankring, som mange ser som folkekirkens fundament. Kirkeordføreren for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, mener derfor, at den nuværende struktur skal bevares. Folkekirken er enormt velfungerende og god, idet det enkelte sogn har hoved- og håndsret over deres egne kirker. Derfor ser jeg ikke noget problem i, at det i dag er menighedsrådene, der selv har kompetencen, hvis kirken skal lukkes, siger Christian Langballe. Det er nødvendigt at fordele ansvaret for kirkelukninger væk fra rådene, mener Mette Bock, kirkeordfører fra Liberal Alliance. Hun ser lovgivning, der tildeler de mere overordnede instanser i folkekirken et større ansvar, som en løsning. Det vil ifølge hende gøre det muligt at træffe samlede og større beslutninger for folkekirken. Der er behov for at lukke nogle kirker de kommende år. Derfor bliver vi nødt til at fastsætte ved lov, at det enten er provsti eller stiftet der kan gå ind og træffe de her beslutninger om kirkelukninger. Og fastsætte nogle kriterier for, hvornår en kirke skal lukkes, siger hun. Endnu længere vil man gå hos Socialdemokraterne, der mener, at der skal skabes en uvildig instans, som kan træffe de overordnede beslutninger for folkekirken. Vi mener, det er nødvendigt med en helt ny struktur. Der skal nedsættes en selvstændig bestyrelse, der kan tage

5 Nytænkning vil gavne folkekirkens økonomi Mens kommuner, skoler og hospitaler sammenlægges, øger folkekirken år for år deres udgifter, der delvist finansieres af staten. Middelalderkirkernes fredning gør, at de hverken kan sælges eller nedlægges helt. Alligevel er der mange penge at spare på lønninger, drift og administration, mener økonom. Af Anna Thyrri og Chjanna Delaingzes Det er nemt at finde et sted at sidde i Lunde kirke, hvor i alt seks personer er mødt op til gudstjeneste 1. pinsedag. Fem minutters kørsel derfra kommer Otterup kirke til syne og efter yderligere et par minutter nabokirken Hjadstrup, hvor der sidste år var 12 messefald. Her byder præst, kirketjener, kirkesanger og organist samme dag fire kirkegængere velkomne til gudstjeneste i endnu en opvarmet kirke. kirker i dag varetages af de samme ansatte. Hvis der i et område bliver lukket flere kirker, kan der spares løn til præst, organist, kirkesanger, kirketjener, administration og drift af flere kirkebygninger på én gang, siger økonom Sidsel Kjems. Tal om kirken Folkekirken koster hvert år omkring otte mia. kroner. En gennemsnitlig kirke koster årligt omkring 3,5 mio. kroner. I Sverige bruges i gennemsnit kroner på hver af de cirka 3000 kirker, der er taget ud af brug. Kilde: kirkeministeriet.dk Hjadstrup kirke ligger ikke alene tæt på Otterup og Lunde. Indenfor en radius af otte kilometer ligger 13 kirker. Grafik: Anna Udover den tætte placering har de tre kirker den middelalderlige datering har tilfælles og udgør tilsammen en lille del af de cirka 1700 kirker, der er fredet som kulturarv i Danmark. Lukker man en middelalderkirke, er besparelserne mindre end ved nyere kirker, da de uanset hvad skal vedligeholdes, og kirkegården passes. Men der er stadig penge at spare. Man kan sagtens spare noget på lukning af middelalderkirker. Men det vil kræve, at man går ind og laver om på strukturen i folkekirken, fordi flere Kirkerne prædikes ihjel En mindre drastisk måde at spare på er at holde færre gudstjenester. En ny undersøgelse foretaget af forskerne bag projektet Kirken på Landet viser, at fremmødet til gudstjenesterne i Viborg Stift stiger, hvis de afholdes sjældnere. Sognepræst i Lunde og Hjadstrup sogn, Stig Lønsborg Saxbjørn, ser det som en god løsning at skrue markant ned for antallet af gudstjenester, så der kun afholdes én om måneden i én af kirkerne. Det er bedre at have færre gudstjenester end at prædike en kirke ihjel. Man kunne godt nøjes med at bruge kirkerne i de små sogn ved særlige lejligheder. Det ville også betyde noget økonomisk,

6 da vi er i en vanskelig situation på landet. Vi kan reducere meget i lønninger til personale og udgifter til varme, siger sognepræsten, der har holdt sin prædiken to gange i dag. Kirker kun til særlige lejligheder Når kirker tages delvist ud af brug, bliver de til lejlighedskirker, der kun bruges ved højtider såsom jul, bryllup, dåb og begravelse. Det er i disse anledninger, at danskerne benytter kirkerne mest, viser undersøgelsen af Kirken på landet. Landet. I Danmark er der officielt 14 kirker, der bruges ved særlige lejligheder. Seks af dem befinder sig på Lolland Falster, hvor biskop, Steen Skovsgaard, tydeligt har mærket det faldende befolkningstal og de mange messefald. Han ser derfor fortsat et behov for flere lejlighedskirker. Hvis der er gentagne messefald samme sted eller flere gudstjenester med mindre end tre deltagere, så er det et problem. Vi kan lave flere lejlighedskirker, hvor vi sparer præstestillinger, og vi kan spare ressourcer ved at holde færre gudstjenester i nogle kirker.