16. Skatter, tilskud og udligning

Transkript

1 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens tilbud om en garanti for skatter, tilskud og udligning eller om kommunen vil vælge at selvbudgettere på grundlag af kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. Generelt om skatteudskrivning og skøn for den økonomiske vækst Budgetforslag 18 er baseret på uændrede skatteprocenter i forhold til Tabel 1 Skatteprocenter i budgetforslag Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 De anvendte skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2012 / / / / / / 2018 Vækst i udskrivnings-grundlag i % 3,3 3,1 3,4 2,6 2,2 1,8 Kilde: KL G Skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget er dannet på baggrund af Finansministeriets analyse af konjunkturudviklingen i Økonomisk Redegørelse fra maj Finansministeriet har nedjusteret sit skøn for udviklingen i BNP i Således forventes nu en vækst på 1,4 % i 2014 mod 1,6 % i Økonomisk Redegørelse fra september Skønnet for 2013 ligger til grund for budget De nye skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag er især præget af en lavere forventning til udviklingen i 2013, som også slår også igennem på skønnene for 2014 og. Derudover har det vist sig, at tidligere skøn har overvurderet faldet i fradragsberettigede pensionsindbetalinger og dermed overvurderet væksten i udskrivningsgrundlaget i Baggrunden er, at både finanslovsaftalen for 2012, skattereformen fra 2012 og tilbagetrækningsreformens udbetaling af efterlønsmidler har påvirket fradragene. De første data for indkomståret 2013 tyder således på, at de forventede effekter fra bl.a. skattereformens indførelse af en ny alderspensionsordning med beskatning på indbetalingstidspunktet og afskaffelsen af fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension endnu ikke er slået igennem i det forventede omfang. Desuden er skønnet over udviklingen i pensionsudbetalinger, dvs. indkomster fra pension, nedjusteret. Skønnene for rentefradrag og -indtægter er begge øget med en samlet set negativ effekt på udskrivningsgrundlaget. Det sker, selv om Finansministeriet i Økonomisk redegørelse fra maj 2014 skønner lidt lavere renter end i december 2013, fordi højere skøn for udviklingen i lånoptagelse og obligationsbeholdning på baggrund af nye tal for 2013 overskygger effekten af en lavere rente.

2 Samlet skønner Finansministeriet i maj 2014 en markant lavere vækst i 2013 end forudsat i december Det er værd at bemærke, at det lavere skøn over udskrivningsgrundlaget primært skyldes, skattetekniske forhold. Som en konsekvens at lavere skøn over skattegrundlaget, er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for lavere end skønnet i budgettet for Egedal Kommunes samlede skatteindtægter fremgår af tabellen nedenfor. For er vist både statsgaranti og selvbudgettering. Tabel 3 Samlede skatteindtægter - overslagsår baseret egen skatteprognose Beløb i kr. Regnskab 2013 Korr. 1) budget 2014 Statsgaranti Selvbudgettering SKAT Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v. Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansiering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo SKATTER I ALT Fortegn: - angiver indtægt Budgetforslag er baseret på statsgarantiens udskrivningsgrundlag samt tilskud, udligning og folketal. Da staten kun giver garanti for ét år af gangen er overslagsårene selvbudgetteret på grundlag af kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose. De samlede skatteindtægter dvs. indkomstskat, grundskyld mv. - udgør i statsgarantien 2.276,2 mio. kr. Ved selvbudgettering kan kommunen forvente yderligere skatteindtægter for 18,2 mio. kr. Gevinsten skyldes primært indkomstskatten. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for sikrer således en kommunal indkomstskat på 2.017,5 mio. kr. Det er forventningen, at selvbudgettering kan give indkomstskat for 2.035,2 mio. kr. Om selvbudgettering samlet set er en fordel skal ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningseffekten. Selskabsskat for indkomståret 2012 til afregning i indgår i skatteindtægterne med 26,3 mio. kr. i. Der budgettereres med uændret skatteniveau på grundværdier. Grundskyldspromillen udgør 23,98 for almindelige ejendomme og 7,2 for produktionsjord. Vurderingsloven er ændret, hvorfor der skal udvikles et nyt vurderingssystem. Som følge heraf er der ikke foretaget nye vurderinger for 2013 og I stedet videreføres vurderingerne for 2011 og 2012.

3 Tabel 4 Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2 promille) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98 promille) Grundskyld i alt Grundlag for dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi (8,75 promille) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. KL G = indtægt Der forventes i i alt 232,2 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. produktionsjord, mens langt hovedparten kommer fra øvrige jorder. Provenuet er af forsigtighed reduceret med én mio. kr., da der erfaringsmæssigt vil være tilfælde, hvor kommunen skal tilbagebetale grundskyld som følge af vurderingsændringer. Dækningsafgiften på forretningsejendomme indbringer ca. 6,4 mio. kr. i. Grundlaget for afgiften er forskelsværdien, som er ejendomsværdien minus grundværdien. Endeligt opkræves dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er statens og regionens ejendomme i kommunen. Provenuet er beskedent. Skat af forskerindkomst forventes i for nærværende at udgøre 0,979 mio. kr. vedrørende 2013, som modtages i årets 3 sidste måneder. Skat af dødsbo forventes i at udgøre 1,5 mio. kr. vedrørende 2012, der modtages i.

4 Tilskud og udligning - generelt Tilskud- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover indgår et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Tabel 5 Tilskud og udligning - overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Regnskab Korr. 1) Stats- Selvbud budget garanti gettering Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud vedr. Heraf betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifter Udligning af selskabsskat Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Bidrag til kommuner i hovedstads-området med særlige økonomiske vanskeligheder Bidrag til kommuner med høj andel af borgere med sociale Tilskud til kommuner i hovedstandsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Udviklingsbidrag til Regionen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til omstilling af folkeskolen I alt Fortegn: - angiver indtægt

5 I statsgarantien skal Egedal Kommune i samlet betale 127,7 mio. kr. i kommunal udligning. Det dækker over en udgift på 94,3 mio. kr. i hovedstadsudligning og 28,2 mio. kr. i landsudligning. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning med 5,2 mio. kr. Tabellen ovenfor viser, at kommunens udgift til udligning fra til 2016 stiger fra 127,7 mio. kr. til 167,8 mio. kr., dvs. med 40,1 mio. kr. Supplerende kan oplyses, at såfremt man ser i forhold til budget 2014 er udgiften til udligning i steget med 4 mio. kr. og i overslagsårene med over 25 mio. kr. Udgiften til udligning ligger således på et helt andet niveau end sidste år. Stigningen skyldes flere indbyrdes afhængige faktorer: For det første er kommunens udgiftsbehov, således som det opgøres i tilskuds- og udligningssystemet, faldet siden sidste år relativt set i forhold til andre kommuner. Kommunen har f.eks. færre børn af enlige forældre og færre borgere med lav indkomst og uddannelse samt færre udgifter til overførselsindkomst. Når udgiftsbehovet falder, vil udgifterne til kommunal udligning stige, mens indtægterne ved tilskud vil falde. Derudover er faldet i væksten i Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag pr. indbygger lavere end hvad der gælder for landsgennemsnittet. Herved har Egedal Kommune et mere gunstigt grundlag end mange andre kommuner - og derfor vokser udgiften til den kommunale udligning selvom væksten i skatteindtægter er lavere end tidligere forventet. Det er således en generel forventning, at væksten i udskrivningsgrundlaget falder. Det betyder, at skatteindtægterne for alle landets kommuner bliver lavere end hidtil forventet. Endeligt skal tages højde for tilskudseffekten af, at faldet i den forventede vækst i skatteindtægter ikke er så stort i 2016 som i. Det er nemlig dette der forårsager, at udligningen stiger i overslagsårene. Statstilskuddet (bloktilskuddet) er på -83 mio. kr. (indtægt) ved statsgarantien i. For 2016 er bloktilskuddet skønnet til -85,8 mio. kr. - altså en stigning på -2,8 mio. kr. I er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne overholder aftalen om budgetterne for, herunder at kommunerne overholder servicevækstrammen, og at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22,4 mio. kr. I overslagsårene 2018 er indregnet et skønnet betinget bloktilskud vedrørende anlæg på 7,5 mio. kr. I modtager Egedal Kommune 8,8 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Tilskuddet beregnes på grundlag af kommunernes provenu i form af selskabsskat pr. indbygger. Egedal Kommunes modtager tilskud da kommunens provenu ligger under landsgennemsnittet. Der er afsat en pulje, som kommunerne selv finansierer til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 4,4 mio. kr. Egedal Kommune yder et bidrag på 2,6 mio. kr. til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunen betaler netto 10,5 mio. kr. til udligningsordningen vedrørende udlændinge. Fra 2010 overtog kommunerne udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne til dækning af de kommunale udgifter til de forsikrede ledige. De udgør 60,0 mio. kr. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunen modtager 4,1 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne fordeles ud fra kommunernes skønnede andel af de 0-5 årige.

6 Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til regionernes udviklingsopgaver samt kollektiv trafik. For udgør udviklingsbidraget 127 kr. pr. person. Egedal Kommune skal betale 5,3 mio. kr. I modtager kommunerne et ekstraordinært tilskud på 3 mia. til styrkelse af likviditeten. Egedal Kommunes andel udgør 14,9 mio. kr. I forbindelse med folkeskolereformen får kommunerne et midlertidigt tilskud, der kompenserer for merudgifter til implementering af reformen. Tilskuddet udgør 1,1 mio. kr. i. Det fordeles efter en særlig fordelingsnøgle og ikke som bloktilskuddet. Samlet finansiering Kommunen skal ved budgetvedtagelsen vælge mellem statsgaranti eller selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning. Hvis kommunen vælger selvbudgettering bærer man selv risikoen, hvis væksten i udskrivningsgrundlag eller folketal er lavere end i statsgarantien. Og tilsvarende gevinsten hvis væksten er højere. Ved selvbudgettering vil kommunen således i budgetåret modtage beløb, der er baseret på eget skøn for betalingskommunefolketallet den 1. januar, udskrivningsgrundlag og grundværdier. Hvis det viser sig, at disse skøn ændres, vil kommunen blive efterreguleret i 2018 på baggrund af de faktiske forhold både i kommunen, men også for ændrede forudsætninger i hovedstadsområdet og hele landet. Vælger man statsgaranti kan kommunen derimod regne med det beløb, der er indregnet i budgettet. Til en vurdering af valgets konsekvenser er nedenfor vist den samlede finansiering for baseret på henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, folketal, tilskud og udligning. Tabel 6 Finansiering af budget - statsgaranti og selvbudgettering Beløb i kr. Statsgaranti Selvbudgettering SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING SAMT BIDRAG TIL REGIONEN I ALT I alt Fortegn: - angiver indtægt Statsgarantien sikrer en samlet finansiering på 2.307,3 mio. kr., mens selvbudgettering kan give 2.320,7 mio. kr. Statsgarantien medfører således en lavere samlet finansiering end selvbudgettering med kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose. Det skyldes til dels de afdæmpede økonomiske forventninger, der også afspejler sig i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for på mio. kr. samt det statsgaranterede folketal på personer ligger henholdsvis 68,8 mio. kr. og 225 personer lavere end kommunens egen forventninger, som er baseret på vores egne lokale forhold. Egedal Kommune vil have mulighed for at opnå en gevinst på 13,5 mio. kr. i ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti. Skatteindtægterne ventes 18,2 mio. højere ved selvbudgettering, mens der vil være et tab på tilskud og udligning på 4,7 mio. kr. Kommunen har dermed en mulig gevinst på 13,5 mio. kr. For at realisere gevinsten kræver det, at Egedal Kommunes vækst er højere end de øvrige kommuner, og at vores befolkningsprognose holder. Befolkningsprognosen er baseret på lokale og nære forhold og rammer sædvanligvis præcist. Der er derfor betydelig risiko forbundet med væksten i udskrivningsgrundlaget og de landsøkonomiske tendenser.

7 Hvis Egedal Kommune oplever en højere vækst end resten af landet opnår vi gevinsten. Såfremt Egedal Kommune får en lavere vækst, kan kommunen leve med en forholdsvis stor reduktion i forventet vækst, men det gælder kun, hvis vi er et særtilfælde. Såfremt væksten i dansk økonomi generelt falder, kan det ramme hårdt at selvbudgettere. Desuden har selv små udsving i væksten i udskrivningsgrundlaget stor betydning for skattebetalingerne. Det kan konstateres, at det indtil videre peger mod, at væksten i Egedal Kommunens udskrivningsgrundlag for 2014 bliver lavere end forventet sidste år op til budgetvedtagelsen. Det tegner således hen mod, at det var fornuftigt, at kommunen ikke valgte selvbudgettering i selvom det op til budgetvedtagelsen forekom at være en god ide. Administrationen følger udviklingen nøje hen mod budgetvedtagelsen. Prognosen for kommunens udskrivningsgrundlag for overslagårene har vist en positiv tendens hen over sommeren. Det forventes derfor, at finansieringen i overslagsårene vil gå i en mere gunstig retning.

8