Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Transkript

1 Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens tilbud om en garanti for skatter, tilskud og udligning eller om kommunen vil vælge at selvbudgettere på grundlag af kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal og de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -19 samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Generelt om skatteudskrivning og skøn for den økonomiske vækst forslag 19 er baseret på uændrede skatteprocenter i forhold til Tabel 1 Skatteprocenter i budgetforslag Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 Den kommunale indkomstskat udgør langt den største indtægtskilde. Den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Skøn over landsgennemsnitlig udvikling i udskrivningsgrundlaget 2014 / / / / / 2019 Vækst i udskrivnings-grundlag i % 3,5 3,6 3,0 2,9 3,0 Kilde: KL G.1-3 af 3. juli 2015 Skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget er dannet på baggrund af Finansministeriets analyse af konjunkturudviklingen i Økonomisk Redegørelse fra maj Væksten i 2015 er opjusteret med 0,4 procentpoint i forhold til forventningerne ved den seneste budgetvedtagelse i oktober Det skyldes primært en stigning i den skattepligtige indkomst som følge af en forventning om stigende privat beskæftigelse. I samme retning trækker også en forventning om vækst i virksomhedsoverskuddet. På den anden side medfører et lavere renteskøn også lavere renteindtægter, men det opvejes til dels af at rentefradragene samtidig også reduceres. Skønnet for væksten i er ligeledes højere end i det seneste skøn. Baggrunden for de højere skøn er ligesom i 2015 primært en højere privat beskæftigelse, øget virksomhedsoverskud samt højere beskatningsgrundlag fra pensioner. Egedal Kommunes samlede skatteindtægter fremgår af tabellen nedenfor. forslag er baseret på statsgarantiens udskrivningsgrundlag samt tilskud, udligning og folketal. Da staten kun giver garanti for ét år af gangen er overslagsårene selvbudgetteret på grundlag af kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose.

2 Tabel 3 Samlede skatteindtægter - overslagsår baseret på egen skatteprognose Beløb i kr. Regnskab 2014 Korr. budget SKAT Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v. Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansiering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo SKATTER I ALT Fortegn: - angiver indtægt De samlede skatteindtægter ved indkomstskat, grundskyld mv. udgør i statsgarantien 2.358,8 mio. kr. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for sikrer således en kommunal indkomstskat på 2.088,2 mio. kr. Selskabsskat for indkomståret 2013 til afregning i indgår i skatteindtægterne med 27,9 mio. kr. Selskabsskatten udgør 25 %, hvor kommunen modtager 13,41 %. Selskabsskatten sænkes gradvist til 22 %. For at kommunerne ikke mister provenu øges kommunernes andel frem mod Provenuet for i -19 er baseret på selskabsskatten i 2013 og Finansministeriets skøn over væksten. Der budgettereres med uændret skatteniveau på grundværdier. Vurderingsloven er ændret, hvorfor der skal udvikles et nyt vurderingssystem til brug i Som følge heraf bliver ikke foretaget nye vurderinger. I stedet videreføres vurderingerne for 2011 og Skattestoppet fra 2001 har lagt et loft over væksten i den kommunale ejendomsskat, da beskatningsgrundlaget maksimalt kan stige med den såkaldte loftsreguleringsprocent. Den fastsættes hvert år og kan makimalt udgøre 7 %. Boligejere betaler skat af den laveste værdi af enten skats vurdering fra 2011/2012 eller grundværdien fra 2001 løbende fremskrevet med loftsreguleringsprocenten. Hidtil har den sidste dvs. den loftberegnede værdi været lavest. Mange kommuner oplever at forskellen mellem de to værdier indsnævres. Det gælder særligt ejendomme i ældre udstykninger. Det indebærer en risiko for at en del af beskatningsgrundlaget i form af specifikke ejendomme ikke kan stige i overslagsårene det skal også ses i lyset af, at SKAT ikke foretager en reel vurdering de næste par år på grund af det forventede nye vurderingssystem. I den anden retning trækker, at Egedal Kommune har forventning om en fortsat udbygning i bl.a. Egedal byudviklingsområde. Samtidig oplevede kommune en vis udbygning i 1990 erne og særligt i 00 erne. For sådanne ejendomme vil der typisk være et større spænd mellem de to værdier - og dermed rum for stigning. Loftsreguleringsprocenten er skønnet til 6 % i 2017, 5,9 % i 2018 og 6 % i På grund af usikkerheden er der af forsigtighedshensyn i overslagsårene indregnet en reduceret vækst. Grundskyld påvirker også tilskud og udligning. Kommunernes samlede mindreprovenu fra grundskyld er skønnet til 3,7 mia. kr. i Mindreprovenuet vil indgå i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Det forventes at medvirke til et øget bloktilskud i overslagsårene - størrelsen for de enkelte kommuner er dog endnu ukendt.

3 Tabel 4 Forventet udvikling i grundlag for ejendomsskat samt provenu Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2 promille) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98 promille) Grundskyld i alt Grundlag for dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejen-dommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi (8,75 promille) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. KL G = indtægt Der forventes i i alt 248,5 mio. kr. i grundskyld. Provenuet er af forsigtighed reduceret med én mio. kr., da der erfaringsmæssigt vil være tilfælde, hvor kommunen skal tilbagebetale grundskyld som følge af vurderingsændringer. Dækningsafgiften på forretningsejendomme bidrager med ca. 6,1 mio. kr. i. Grundlaget for afgiften er forskelsværdien, som er ejendomsværdi minus grundværdi. Endeligt opkræves dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er statens og regionens ejendomme i kommunen. Provenuet er beskedent. Skat af forskerindkomst udgør i ca. én mio. kr. vedrørende 2014, som modtages i årets 3 sidste måneder. Skat af dødsbo vedrørende 2013 udgør 1,7 mio. kr. Tilskud og udligning - generelt Tilskud- og udligningssystemet består af et statstilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover indgår et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. er baseret på statsgarantien mens overslagsårene er baseret på befolkningsprognosen, en beregning af betalingskommunefolketallet samt egen skatteprognose.

4 Tabel 5 Tilskud og udligning - overslagsår baseret på egen skatteprognose Beløb i kr. Regnskab Korr budget Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter Heraf betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifter Udligning af selskabsskat Bidrag til kommuner i hovedstads-området med særlige økonomiske vanskeligheder Bidrag til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud samt Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Udviklingsbidrag til regionen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud til omstilling af folkeskolen I alt Fortegn: - angiver indtægt I statsgarantien skal Egedal Kommune i samlet betale 137,5 mio. kr. i kommunal udligning. Det dækker over en udgift på 97,2 mio. kr. i hovedstadsudligning og 33,9 mio. kr. i landsudligning. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning med 6,3 mio. kr. Tabellen ovenfor viser, at kommunens udgift til udligning fra til 2017 stiger fra 137,5 mio. kr. til 156 mio. kr., dvs. med 18,5 mio. kr. Udgiftsstigningen afspejler de indbyggede forventninger til kommunens relative udgiftsbehov set i forhold til andre kommuner, således som det opgøres i tilskuds- og udligningssystemet. Egedal kommune har f.eks. færre børn af enlige forældre, færre ældre og færre borgere med lav indkomst og lav uddannelse samt færre udgifter til overførselsindkomst. Når det forventede udgiftsbehov falder relativt set vil udgifterne til kommunal udligning stige. Statstilskuddet (bloktilskuddet) udgør 56,1 mio. kr. (indtægt) i statsgarantien i. For 2017 er statstilskuddet skønnet til 64,8 mio. kr. - altså en stigning på 8,7 mio. kr., som skyldes værksten i befolkningsprognosen samt KL s skøn over størrelsen af det samlede bloktilskud for 2017.

5 I er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne overholder aftalen om budgetterne for, herunder at kommunerne overholder servicevækstrammen, og at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør 22,5 mio. kr. I modtager Egedal Kommune 10,1 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Tilskuddet beregnes på grundlag af kommunernes provenu i form af selskabsskat pr. indbygger. Egedal Kommunes modtager tilskud da kommunens provenu ligger under landsgennemsnittet. Der er afsat en pulje, som kommunerne selv finansierer til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 4,6 mio. kr. Egedal Kommune yder et bidrag på 2,8 mio. kr. til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunen betaler netto 10,6 mio. kr. til udligningsordningen vedrørende udlændinge. Fra 2010 overtog kommunerne udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne til dækning af de kommunale udgifter til de forsikrede ledige. Det udgør 63,4 mio. kr. I modtages et særligt tilskud på 8,1 mio. kr. som midlertidig kompensation for refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunen modtager 4,2 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne fordeles ud fra kommunernes skønnede andel af de 0-5 årige. Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til regionernes udviklingsopgaver samt kollektiv trafik. For 2015 udgør udviklingsbidraget 129 kr. pr. person. Egedal Kommune skal betale 5,5 mio. kr. I 2015 modtager kommunerne et ekstraordinært tilskud til styrkelse af likviditeten. Egedal Kommunes andel udgør 11,2 mio. kr. Samlet finansiering Kommunen skal ved budgetvedtagelsen vælge mellem statsgaranti eller selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning. Hvis kommunen vælger selvbudgettering bærer man selv risikoen, hvis væksten i udskrivningsgrundlag eller folketal er lavere end i statsgarantien - tilsvarende gevinsten, hvis væksten er højere. Ved selvbudgettering vil kommunen således i budgetåret modtage beløb, der er baseret på eget skøn for betalingskommunefolketallet den 1. januar, udskrivningsgrundlag og grundværdier. Hvis det viser sig, at disse skøn ændres, vil kommunen blive efterreguleret i 2019 på baggrund af de faktiske forhold både i kommunen, men også for ændrede forudsætninger i hovedstadsområdet og hele landet. Vælger man statsgaranti kan kommunen derimod regne med det beløb, der er indregnet i budgettet. Til en vurdering af valgets konsekvenser er nedenfor vist den samlede finansiering for baseret på henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, folketal, tilskud og udligning.

6 Tabel 6 Finansiering af budget - statsgaranti eller selvbudgettering Beløb i kr. Statsgaranti Selvbudgettering Gevinst ved selvbudgettering SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING SAMT BIDRAG TIL REGIONEN I ALT I alt Fortegn: - angiver indtægt Statsgarantien sikrer kommunen en samlet finansiering på 2.361,4 mio. kr., mens selvbudgettering kan give op mod 2.374,3 mio. kr. Der er således i mulighed for en gevinst på op mod 13 mio. kr. ved at selvbudgettere med kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for på 8.125,3 mio. kr. er 51,3 mio. højere end udskrivningsgrundlaget efter kommunens egen skatteprognose. Samtidig er det statsgaranterede folketal 303 personer lavere end efter kommunens egen befolkningsprognose. Det statsgaranterede folketal er lavere da det beregnes efter en metode, der ikke fuldt indregner kommunens forventede vækst i boligindflytning. Der er imidlertid en række risici der taler for, at en gevinst på kun 13 mio. kr. ikke er anbefalelsesværdig at forfølge. For at realisere gevinsten ved selvbudgettering kræver det, at Egedal Kommunes vækst er højere end de øvrige kommuner. Derudover skal befolkningsprognosen og de forventninger der er indeholdt her om boligudbygning og flytteaktivitet holde. Endeligt vil kommunen ved selvbudgettering bliver efterreguleret i Efterreguleringen vil ske på baggrund af, hvor beregningsparametrene i tilskuds- og udligningssystemet faktisk ender for alle kommuner. Det kan endvidere konstateres, at det for nærværende tyder på, at væksten i kommunens udskrivningsgrundlag for 2015 bliver lavere end forventet sidste år op til budgetvedtagelsen. Dette peger på, at det var fordelagtigt, at kommunen valgte statsgaranti i selvom der op til budgetvedtagelsen var tegn på en mulig gevinst af tilsvarende størrelse. Administrationen følger udviklingen nøje hen mod budgetvedtagelsen i takt med, at der kommer nye skatteskøn og større sikkerhed om udskrivningsgrundlaget.