16. Skatter, tilskud og udligning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16. Skatter, tilskud og udligning"

Transkript

1 er 16.

2

3 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning. Valget sker for ét år ad gangen. I budgetforslag -17 er indarbejdet de beløb, der følger af statsgarantien for udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning i samt egne beregninger i overslagsårene Dette notat gennemgår Kommunens finansieringskilder og de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Notatet er disponeret således, at følgende punkter bliver gennemgået: Generelt om skatteudskrivning og skøn for vækst Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering efter egen skatteprognose Afregning af selskabsskat Grundskyld og anden skat på fast ejendom Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Tilskud og udligning generelt Bidrag til regionen Tilskud og udligning statsgaranti og selvbudgettering Samlet finansiering. Generelt om skatteudskrivning og skøn for vækst I budgetforslaget for 17 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budgettet for Tabel 1 Skatteprocenter i budgetforslag Udskrivningsprocent for kommunal indkomstskat 25,70 Grundskyldspromille 23,98 Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 5,31 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes grundværdi 11,99 Dækningsafgiftspromille på offentlige ejendommes forskelsværdi 8,75 1

4 De anvendte skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Skøn over den landsgennemsnitlige udvikling i udskrivningsgrundlaget 2011 / / / / / / 2017 Vækst i udskrivnings-grundlag i % 2,0 6,3 3,3 3,2 2,5 2,3 Kilde: Vækstskøn juli Vækstskønnet er dannet på baggrund af SKAT s maj-afregning for indkomståret 2011 samt Finansministeriets analyse af konjunkturudviklingen i Økonomisk Redegørelse fra maj Væksten i udskrivningsgrundlaget for 2011 til 2012 er nedjusteret fra 2,3 til 2,0 procentpoint. Nedjusteringen skyldes overordnet, at der reelt var økonomisk tilbagegang i 2012, hvor regeringen havde forventet en svag stigning. Mere konkret ift. det kommunale udskrivningsgrundlag er det især indkomstudviklingen, der har vist sig svagere end regeringen forudsatte i december. Det skyldes både en lavere lønudvikling end forudsat, lavere beskæftigelse og færre timers arbejde pr. beskæftiget. Fra 2012 til 2013 forventes en relativt høj vækst i udskrivningsgrundlaget på 6,3 pct. Den høje vækst skyldes især følgende faktorer: Lovændringers påvirkning af skattefradragene, herunder o Tilbagetrækningsreformen og udbetalingen af efterlønsmidler, som har givet ekstraordinære fradrag i 2012, der falder bort i 2013 o Skattereformen fra juni 2012 og især den fremrykkede beskatning af kapitalpensioner, hvorved fradraget for indbetalinger hertil helt falder bort i I modsat retning trækker det højere beskæftigelsesfradrag o Finansloven for 2013, som sænker personfradragene (beregningsfradrag) i 2013 Lavere rentefradrag i 2013 som følge af en historisk lav rente. I er vækstskønnet hævet med 0,7 pct.point sammenlignet med tidligere skøn fra marts Det er især en større vækst i overførselsindkomsterne, der bl.a. udspringer af den ny arbejdsmarkedsydelse og en højere satsreguleringsprocent, som begrunder, at det nye skøn er højere end i marts. I det følgende er redegjort for Egedal Kommunes udskrivningsgrundlag samt provenuet heraf ved henholdsvis: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag baseret på egen skatteprognose. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved statsgaranti Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er baseret på Egedal Kommunes samlede udskrivningsgrundlag for 2011 for de selvangivne indkomster opgjort i maj Dette grundlag er fremskrevet til -niveau med en garantiprocent på 11,4 %. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for udgør 7.763,9 mio. kr. Med en udskrivningsprocent på 25,7 giver dette et provenu på 1.995,3 mio. kr. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat ved selvbudgettering Som indledningsvis nævnt kan kommunerne også vælge at selvbudgettere udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning. Administrationen har udarbejdet en skatteprognose for udskrivningsgrundlaget i på grundlag af udskrivningsgrundlaget for Udskrivningsgrundlaget for 2012 beror på det allerede kendte udskrivningsgrundlag for de på nuværende tidspunkt slutlignede, samt et skøn for udskrivningsgrundlaget for de ikke-lignede skatteydere. Det samlede udskrivningsgrundlag 2

5 for lignede og ikke-lignede skatteydere er derefter korrigeret for til- og fraflyttere samt dødsboskatten fra maskinelle skatteansættelser og begravelsesboer. Endeligt korrigeres udskrivningsgrundlaget for forskydninger i befolkningens aldersprofil til. Kommunens egen skatteprognose giver på nuværende tidspunkt et samlet skøn for udskrivningsgrundlaget for indkomståret på 7.827,3 mio. kr., svarende til et provenu på 2.011,6 mio. kr. Efter Kommunens egen skatteprognose og befolkningsprognose forventes udskrivningsgrundlaget for efter de seneste beregninger at blive 63,4 mio. kr. højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Ved uændret skatteprocent på 25,7, giver det et merprovenu på 16,3 mio. kr. Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat i overslagsårene I overslagsårene er såvel indkomstskat som tilskud og udligning beregnet ud fra en fremskrivning af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i. Udskrivningsgrundlaget i overslagsårene er fremskrevet i forhold til Kommunens egen befolkningsprognose og KL s skøn over vækst i indkomster. Alternativet er at fremskrive det statsgaranterede udskrivningsgrundlag til overslagsårene. Statsgarantien tager afsæt i et befolkningstal, som ligger lavere end det, der forventes i Kommunens egen befolkningsprognose. Afvigelsen mellem befolkningstallene ved hhv. statsgaranti og Egedal Kommunes befolkningsprognose i er på 343 indbyggere. Dette er en relativ stor afvigelse sammenlignet med tidligere budgetår. På baggrund af denne afvigelse har administrationen vurderet, at det er mest retvisende at fremskrive det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag sammenholdt med Egedal Kommunes egen befolkningsprognose i overslagsårene. Der er indarbejdet statsgaranti i. Overslagsårene er budgetteret ud fra befolkningsprognosen og KL s skøn. Det betyder, hvis KL s skøn ændres, finansieringen skal genberegnes. Afregning af selskabsskat Endelig selskabsskat og fondsskat for indkomståret 2011 til afregning i indgår i Kommunens samlede skatteindtægter i med ca. 24,9 mio. kr. Grundskyld og anden skat på fast ejendom I budgetforslaget for 17 er budgetteret med uændrede skatteprocenter på grundværdier i forhold til budgettet for 2013, jf. tabel 1. Grundskyldspromillen udgør 23,98, og som følge heraf udgør grundskyldspromillen på produktionsjord 7,2 - når grundskyldspromillen er over 22 betaler landmænd m.v. maksimalt 7,2. Kommunerne får i budget grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2012 reguleret med loftsreguleringsprocenten, der er fastsat til 6,3 %. Grundværdierne forventes i budgetforslaget at stige med 5,2 % til 2015 og 2016 og med 4,9 % til

6 Tabel 3 Forventet udvikling i grundlagene for ejendomsskat samt provenu heraf Beløb i kr Grundværdier vedr. produktionsjord Grundskyld vedr. produktionsjord (7,2 promille) Grundværdier vedr. øvrig jord Grundskyld vedr. øvrig jord (23,98 promille) Grundskyld i alt Grundlag for dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi Dækningsafgift vedr. forretningsejendomme (5,31 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi (11,99 promille) Grundlag for dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi (8,75 promille) Anden skat på fast ejendom i alt Ejendomsskat i alt Kilde: Ejendomsskattestatistikken og egne beregninger. Vækstskøn juli -= indtægt Der budgetteres i med indtægter for 219,3 mio. kr. i grundskyld. Heraf vedrører 3,1 mio. kr. produktionsjord, mens langt hovedparten kommer fra øvrige jorder. Der er fratrukket 1 mio. kr. fra grundskyld, da der erfaringsmæssigt sker pålignende ændringer på ca. 1 mio. kr. pr. år. Dækningsafgiften på forretningsejendomme forventes at indbringe ca. 5,8 mio. kr. i. Grundlaget for afgiften er forskelsværdien, som er ejendomsværdien minus grundværdien (lig bygningens værdi). Udover dækningsafgiften på forretningsejendomme opkræver kommunerne også dækningsafgift på henholdsvis offentlige ejendommes grundværdi og forskelsværdi. Det er hovedsageligt statens og regionens ejendomme beliggende i Kommunen. Provenuerne er ret beskedne. Skat af forskerindkomst og skat af dødsbo Skat af forskerindkomst forventes i at udgøre 0,979 mio. kr. vedrørende 2012 som modtages i årets 3 sidste måneder. Skat af dødsbo forventes i at udgøre 0,845 mio. kr. vedrørende 2011 der modtages i. Kommunens samlede skatteindtægter fremgår af tabellen nedenfor. For er vist både statsgaranti og selvbudgettering. 4

7 Tabel 4 Samlede skatteindtægter - overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. SKAT Forskudsbeløb af kommunal indkomstskat Afregning af selskabsskat m.v. Regnskab 2012 Korr. 1) budget 2013 Statsgaranti Selvbudgettering Grundskyld Anden skat på fast ejendom Medfinansiering af det skrå skatteloft Skat af forskerindkomst Skat af dødsbo SKATTER I ALT Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti 1) Korrigeret budget 2013 er til og med indstillinger til økonomiudvalgsmødet den 21. august Selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget ved Kommunens egen skatteprognose vil i indbringe Kommunen 16,3 mio. kr. mere i skatteindtægter end ved statsgarantien. Herefter skal der tages højde for indtægter. Det er dog væsentligt at bemærke, at den endelige sammenligning mellem statsgaranti og selvbudgettering først kan foretages, når tilskuds- og udligningseffekten er beregnet, jf. det efterfølgende afsnit om tilskud og udligning. Administrationen vil frem til budgetvedtagelsen følge udviklingen i det forventede udskrivningsgrundlag. I det følgende er redegjort for bidrag til Regionen samt foretaget tilskudsberegninger baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og selvbudgettering. Tilskud og udligning - generelt Egedal Kommune er som landets øvrige kommuner omfattet af landsudligningen. Dertil kommer udligningsordningen for kommunerne i Hovedstadsområdet. Derudover er der nogle særlige udlignings og tilskudsordninger samt den mellemkommunale udligning af selskabsskat. Kommunens indtægter og udgifter ved statstilskud og kommunal udligning beregnes på grundlag af en række forudsætninger, hvoraf det forventede udskrivningsgrundlag og folketal er de væsentligste. Bidrag til regionen Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til regionerne. Bidraget anvendes til at finansiere den regionale udviklingsopgave samt kollektiv trafik. For udgør udviklingsbidraget 125 kr. pr. person. Det statsgaranterede betalingskommunefolketal for primo udgør Set i forhold til det faktiske betalingskommunefolketal 2013 på giver Kommunens egne tal et forventet betalingskommunefolketal primo på , dvs. 343 personer flere end i statsgarantien. 5

8 Afvigelsen skyldes, at Kommunens egen befolkningsprognose er baseret på en højere vækst, da prognosen dels er baseret på Kommunens boligindflytningsplan, og dels i højere grad har opfanget, at der har været en lavere fraflytning fra Kommunen end forventet. Forskellen har betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Tabel 5 Egedal Kommunes bidrag til Region Hovedstaden efter statsgarantien Indbyggertal 1. januar Procentvis stigning i indbyggertal 0,59 0,64 0,61 0,56 Betalingskommune-folketal ( statgaranti) Udviklingsbidrag (125 kr. i kr.)

9 Tilskud og udligning Tabel 6 Tilskud og udligning - overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Beløb i kr. Regnskab Korr. 1) Stats- Selvbud budget garanti gettering Kommunal udligning Statstilskud til kommuner (bloktilskud) Heraf betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter Heraf betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifter Udligning af selskabsskat Bidrag til kommuner i hovedstads-området med særlige økonomiske vanskeligheder inkl. bidrag til særtilskud vedr. sociale problemer i bestemte områder Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Beskæftigelsestilskud Statstilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud fra kvalitetsfonden Kompensation for ændret beskatning af produktionsjord Udviklingsbidrag til Regionen Tilskud til omstilling af folkeskolen I alt Fortegn: - angiver indtægt 1) Korrigeret budget2013 er til og med indstillinger til økonomiudvalgsmødet den 21. august Budgetbeløbene for er i det følgende forklaret med udgangspunkt i statsgarantien: I statsgarantien skal Egedal Kommune i samlet betale 126,6 mio. kr. i kommunal udligning. Egedal Kommune betaler således 92,9 mio. kr. i Hovedstadsudligning og 29,1 mio. kr. i Landsudligning. Herudover indgår korrektioner vedrørende overudligning med 4,7 mio. kr. 7

10 Statstilskuddet (bloktilskuddet) er på -135 mio. kr. (indtægt) ved statsgarantien i. I 2015 er bloktilskuddet af KL skønnet til -89 mio. kr. Altså et fald i tilskuddet på 45 mio. kr. svarende til 34 %. Der er tale om en generel nedjustering af forventningerne til bloktilskuddet for alle kommuner fra til Det skal understreges, at det er en forventning. Det endelige bloktilskud for 2015 kendes først efter aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er indgået. Det forventede fald i bloktilskuddet skyldes først og fremmest en forventning om, at det såkaldte balancetilskud, som er en del af det samlede bloktilskud, ændres fra -1,1 mia. kr. (forhøjelse af bloktilskuddet) til +9,1 mia. (formindskelse af bloktilskuddet). Altså en forringelse af bloktilskuddet med 10 mia. for alle landets kommuner under et. Balancetilskuddet beregnes som forskelle mellem kommunernes samlede skønnede udgifter og indtægter. I 2015 har KL lagt et højere skøn for de kommunale skatteindtægter end i. Dermed ændres balancetilskuddet. Denne ændring i balancetilskuddet svarer, alt andet lige, til en nedskrivning af bloktilskuddet for Egedal Kommune med ca. 67 mio. kr. Andre forhold, f.eks. opjustering af budgetgarantien samt lov og cirkulæreprogrammet, trækker den anden vej, og samlet set forventes bloktilskuddet i Egedal Kommune som nævnt at blive nedjusteret med 45 mio. kr. fra til I er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne overholder aftalen om budgetterne for, herunder at kommunerne overholder servicevækstramme, og at kommunernes regnskaber ikke overskrider budgetterne i. Det betingede bloktilskud kan blive fratrukket bloktilskuddet i, hvis Kommunerne ikke overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Egedal Kommunes betingede bloktilskud udgør ca. 22,4 mio. kr. i. KL skønner, at der i overslagsårene vil indgå et betinget bloktilskud vedr. anlæg. I modtager Egedal Kommune 5,8 mio. kr. i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Der modtages et tilskud fra ordningen, da Kommunen har et provenu pr. indbygger, som ligger under landsgennemsnittet. Til kommuner i hovedstadsområdet med økonomiske vanskeligheder er afsat en pulje, som kommunerne selv finansierer. Kommuner i hovedstadsområdet, som er i økonomiske vanskeligheder, kan søge et tilskud fra puljen. Egedal Kommunes bidrag til puljen udgør 4,4 mio. kr. i. Som led i reformen af udligningssystemet indgår en udgift på 2,6 mio. kr. som Egedal Kommunes bidrag til særtilskud vedrørende sociale problemer i bestemte områder. Til udligningsordningen vedrørende udlændinge skal Egedal Kommune netto betale 10,2 mio. kr. Fra 2010 overtog kommunerne udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. Derfor yder staten et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Tilskuddet udgør et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Kommunerne modtager et statstilskud til et generelt løft af ældreplejen samt et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunen modtager 4 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne fordeles ud fra Kommunernes skønnede andel af de 0-5 årige pr. 1. januar. I forbindelse med folkeskolereformen modtager kommunerne et midlertidigt tilskud i skoleårene /2015, 2015/2016 og 2016/2017. I årene og 2017 vil tilskuddene derfor kun have halvårseffekt. Formålet med tilskuddet er at kompensere kommunerne for merudgifter i forbindelse med implementering af reformen. Tilskuddet fordeles efter en særlig fordelingsnøgle og ikke den almindelige nøgle til fordeling af bloktilskud. 8

11 Egedal Kommune har siden 2009 budgetteret skatter, tilskud og udligning ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ikke har været efterregulering heraf siden Samlet finansiering Nedenfor er vist den samlede finansiering for baseret på henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og selvbudgettering. Overslagsårene er baseret på en fremskrivning af selvbudgetteringen for. Beløb i kr. Tabel 7 Finansiering af budget -valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Statsgaranti Selvbudgettering SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING SAMT BIDRAG TIL REGIONEN I ALT I alt Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Egedal Kommune kan opnå en gevinst på 18,6 mio. kr. i ved at vælge selvbudgettering med egen skatteprognose i stedet for statsgaranti. Det højere udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering med egen skatteprognose giver 16,3 mio. kr. mere i kommunal indkomstskat. Ser man på tilskud og udligning, er der en gevinst på 2,3 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering. Årsagen er, at der i statsgarantien er indregnet et lavere befolkningstal i end Egedal Kommune selv regner med. Det betyder, at udskrivningsgrundlaget er højere ved selvbudgettering. I skatteprognosen indgår det, at det højre befolkningstal udgøres af borgere som ligger tæt på det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag for Egedal Kommune. Det betyder, at resultatet af den kommunale udligning ikke bliver væsentlig forskellig fra statsgarantien. Havde man skønnet, at det højere indbyggertal udgjordes af borgere, som har højere indtægter og dermed øger det samlede udskrivningsgrundlag pr. indbygger, ville det betyde, at Kommunen skulle have bidraget mere til udligningsordningerne. Ved statsgarantien er der indregnet et betalingskommunefolketal i på Ved Egedal Kommunes egen befolkningsprognose er tallet Statsgarantiens befolkningstal stammer fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose, og denne regner ikke med samme forventninger til boligbyggeriet som Egedal Kommunes egen befolkningsprognose. Danmarks Statistiks befolkningsprognose beregner det forventede boligbyggeri ud fra de arealer, som er til rådighed for boligbyggeri i hele hovedstadsområdet, og beregner et forventet antal nybyggede boliger ud fra en gennemsnitsberegning. Det skal tages i betragtning, at der dels fortsat er stor usikkerhed og risiko forbundet med den generelle økonomiske situation, og at der ved selvbudgettering kan risikeres et økonomisk tab i forhold til garantien. Vælges selvbudgettering i vil der ske en efterregulering i 2017 baseret på de endelige tal for udskrivningsgrundlag, befolkning og parametre som indgår i tilskuds- og udligningsordningerne. Egedal Kommunes befolkningsprognose for 2012 forudsagde at der den 1. januar 2013 ville være et befolkningstal på Det faktiske befolkningstal den 1. januar 2013 var , altså en forskel på 49 indbyggere. Budgetforslag -17 er baseret på statsgarantien. Administrationen vil frem til budgetvedtagelsen fortsat følge udviklingen i Kommunens udskrivningsgrundlag og de generelle forventninger til den økonomiske vækst. 9

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: [email protected] Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 [email protected] Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 [email protected] Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere