Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Transkript

1 Center for Økonomi og Styring Stengade Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning Kommunens indtægtsbudget udgør samlet lige over 4 mia. kr. og består af skatteindtægter og indtægter fra statstilskud og udligningsordningen. For visse af posterne kan kommunen vælge imellem statsgaranterede beløb og beløb baseret på selvbudgettering dvs. kommunens egne beregninger. I forbindelse med byrådets 2. behandling af budgettet vil Center for Økonomi og Styring forelægge et notat, hvor forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering forklares, og hvor der lægges op til valg mellem de to metoder. På nuværende tidspunkt er estimaterne for selvbudgettering for usikre og dette notat har derfor primært til formål at forklare posterne i indtægtsbudgettet og hvilke opmærksomhedspunkter, der er i forbindelse med budgetlægningen af de enkelte poster. I forbindelse med årets indtægtsbudget er der en række opmærksomhedspunkter, der her opsummeres: 1. Helsingør Kommunens forventede indtægter fra tilskud og udligningsordningen er markant faldende fra 2015 til 2016 og frem. Dette skyldes KL s forventning om et markant lavere bloktilskud til kommunerne samlet set i overslagsårene. Dette bygger på en forventning om nulvækst i serviceudgifterne og at kommunernes indtægter derfor vil overstige udgifterne. Staten forventes at nedjustere bloktilskuddet som følge heraf. 2. Center for Økonomi og Styring har indlagt et ekstraordinært finansieringstilskud på 21,8 mio. kr. i 2016 og frem. Tilskuddet er indlagt i forventning at tilskuddet til styrkelse af kommunernes likviditet på 2 mia. kr. vil fortsætte i 2016 og frem. Dette er centerets eget skøn og bygger ikke på KL s forventninger til kommunernes økonomi i overslagsårene. Skønnet er behæftet med usikkerhed. 3. Statsgarantien er udmeldt for 2015, og indtægtsbudgettet for 2015 vil dermed kun blive ændret, hvis kommunen modtager tilskud i forbindelse med de puljer, 1

2 der ansøges eller hvis skatteprocenterne på indkomst- eller ejendomsskat ændres. 4. Der er indregnet en vækst i grundskyldsværdierne som følger den forventede reguleringsprocent. 2 Det samlede indtægtsbudget Kommunernes indtægter kan deles op i 7 forskellige grupper. Indkomstskatter Selskabsskatter Ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift) Andre skatter (forskerskat og dødsboskat) Tilskud og udligning Andre tilskud (Bl.a. finansieringstilskud og særlige tilskud til ældreområdet og dagtilbud) Beskæftigelsestilskud Budgettet er gengivet i nedenstående tabel og de enkelte grupper vil blive gennemgået i det følgende. Statsgarantien udmeldes for et år af gangen, og hvor det er muligt, er statsgarantien anvendt i I overslagsårene er selvbudgettering anvendt for alle poster. Indtægter (1.000 kr.) Indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Andre skatter Tilskud og udligning Andre tilskud* Finansieringstilskud, skøn* Beskæftigelsestilskud Indtægter i alt * I 2015 er finansieringstilskuddet placeret under andre tilskud 2.1 Indkomstskat Kommunens provenu fra indkomstskat findes ved at gange kommunens samlede udskrivningsgrundlag med udskrivningsprocenten og derefter fratrække kommunens bidrag til medfinansieringen af det skrå skatteloft. Beregningen er gengivet i nedenstående tabel. Udskrivningsgrundlaget er den samlede skattepligtige indkomst som kommunens borgere forventes at generere i For 2015 er statens beregnede statsgaranterede udskrivningsgrundlag anvendt, mens der i overslagsårene er anvendt et 2

3 udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af skatteåret 2012 og et skøn for udviklingen i kommunens borgeres indkomster fra 2012 til 2015/2018. Indkomstskat (1.000 kr.) Udskrivningsgrundlag Skatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Skatteprovenu Medfinansiering af det skrå skatteloft Endeligt skatteprovenu I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget den enkelte borger skal betale af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2015 fastsat til 24,87 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87 (den gns. udskrivningsprocent i 2014) Helsingør Kommune satte i budget 2008 udskrivningsprocenten op fra 24,8 pct. til 25,4 pct. Dette medførte, at kommunen fra 2008 og frem skal bidrage til at medfinansiere det skrå skatteloft. 2.2 Selskabsskat Kommunens indtægter fra selskabsskatter i budgetåret er baseret på faktiske opgørelser for året 2 år før budgetåret. Disse er endelig opgjort og kan ikke påvirkes og vil heller ikke ændres efter budgettets vedtagelse. For overslagsårene er der tale om skøn udarbejdet af kommunen på baggrund af KL s skøn og statens forventning til udviklingen i den generelle økonomiske situation. Skønnet for udviklingen i kommunens andel af selskabskatter og budgettet ses i nedenstående tabel. Selskabsskat Skøn for vækst (Pct.) - 3,8 3,0 0,2 Provenu af selskabsskat (1.000 kr.) Ejendomsskatter Ejendomsskatterne fastsættes på baggrund af grundværdierne, der vurderes hvert andet år og kendes i februar måned året efter. Grundværdierne for beboelsesejendomme vurderes i ulige år og for erhvervsejendomme i lige år. 3

4 Ejendomsskatterne vil endvidere være påvirket af borgeres og virksomheders mulighed for at klage over fastsættelsen af grundværdien samt muligheden for at søge om fritagelse for dækningsafgift. Tidspunktet for en fastsættelse af den endelige indtægt for ejendomsskatter kan således være svært at bestemme, da det afhænger af antallet af klager og sagsbehandlingstiden i SKAT. Grundværdierne er opdelt i normaljord og produktionsjord (landbrug, plantage mv.) med hver deres grundskyldpromille. Beregningen af provenuet en gengivet i nedenstående tabel. Grundskyld (1.000 kr.) Grundværdi, normaljord efter skatteloft Grundskyldspromille, normaljord 30,82 30,82 30,82 30,82 Provenu af grundskyld (normaljord) Grundværdi, produktionsjord Grundskyldspromille, produktionsjord 7,20 7,20 7,20 7,20 Provenu af grundskyld, produktionsjord Samlet grundværdi (normaljord og produktionsjord) Grundskyld provenu Der blev i 2003 indført et loft over udviklingen i grundværdier, således at grundværdierne maksimal kan stige 7 pct. fra år til år den såkaldte reguleringsprocent. Den aktuelle vurdering af grundværdien kan derfor være højere end den grundværdi, der betales grundskyld af (beregningsgrundlaget). Sådan forholder det sig i Helsingør Kommune, hvor beregningsgrundlaget skønnes at ligge under den aktuelle vurdering 4 år endnu. Om ca. 4 år skønnes beregningsgrundlaget at være på niveau med den aktuelle vurdering. Indtil da vil grundskylden stige med reguleringsprocenten. Efterfølgende vil stigningen følge den normale udvikling i grundværdier. I skønnet for grundværdiernes udvikling i Helsingør Kommune er KL s skøn for reguleringsprocenten derfor anvendt. (Pct.) 2013/ / / / /2018 Skøn for reguleringsprocent (stigning) 6,3 6,4 5,6 5,2 4,8 Dækningsafgiften består af forskellige poster, hvor beregningen for 2015 er gengivet i tabellen nedenfor. 4

5 Dækningsafgift, grundlag for 2015 (1.000 kr.) Værdi Promille Provenu Grundværdier, statsejendomme ,0 733 Grundværdier, andre offentlige ejd. (K) ,0 252 Forskelsværdi, off. ejendomme (K) statsejendomme , Forskelsværdi, off. ejendomme (K) øvrige offentlige ejendomme , Forskelsværdi, erhvervsejendomme , Dækningsafgift i alt Der er vanskeligt at skønne over udviklingen i dækningsafgiften. KL offentliggører ikke skøn for udviklingen i værdien af erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. Derfor lægges dækningsafgiften ind i budgettet med samme værdi i alle år. Da der historisk har vist sig, at Helsingør Kommune skal betale en del af den opkrævede dækningsafgift tilbage pga. klager fra virksomheder, er der lagt et skøn for denne tilbagebetaling ind i budgettet. Budgettet for provenuet for dækningsafgiften ses i nedenstående tabel. Dækningsafgift (1.000 kr.) Provenu af dækningsafgift Skønsmæssig korrektion som følge af klager Samlet provenu inkl. korrektion Øvrige skatter Posten øvrige skatter dækker over kommunens provenu fra dødsboskatter og forskerskat, der begge i sammenligning med de øvrige indtægter er af relativ beskeden størrelse. Ligesom med dækningsafgiften er det her vanskeligt at skønne over udviklingen, og både forskerskat og dødsboskat lægges derfor normalt ind i budgettet med samme værdi i alle år. Dødsboskatten vurderes dog til at være ekstraordinært høj og lægges derfor ind med det halve i overslagsårene. Budgettet for de øvrige skatter ses i nedenstående tabel. Øvrige skatter (1.000 kr.) Forskerskat Dødsboskat I alt Tilskud og udligning Helsingør Kommune modtager hvert år indtægter fra staten i form af et statstilskud og midler fra udligningsordningen. Hvert år beregnes der et samlet bloktilskud for alle kommuner og en stor del af dette fordeles via udligningsordningen. Den resterende del fordeles som statstilskud på baggrund af kommunernes befolkningsandel. 5

6 Udligningsordningen er vedtaget for sikre et forholdsvist jævnt serviceniveau i alle landets kommuner. Ordningen finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne selv. Hvor meget en kommune modtager fra - eller skal bidrage til ordningen, afhænger af forskellen mellem kommunens skatteindtægter og kommunens udgiftsbehov. Udgiftsbehovet udgøres af et demografisk bestemt udgiftsbehov med en samlet vægt på 70 procent og et socioøkonomisk udgiftsbehov med en samlet vægt på 30 procent. I opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår udgiftsbehovskriterier og vægte i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle kommunernes sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov. Med de socioøkonomiske udgiftsbehov i udgiftsbehovsudligningen tages der højde for, at de sociale udgifter generelt er øget i kommunerne. Helsingør Kommune modtager samlet set penge fra ordningen, og nedenstående tabel viser, hvorledes Helsingør Kommunes indtægter fra tilskuds- og udligningsordningen fordeler sig på de forskellige poster i ordningen. Tilskud og udligning (1.000 kr.) Kommunal udligning Statstilskud til kommuner Udligning af selskabsskat Udligning vedrørende udlændinge Udviklingsbidrag til regionen Tilskud og udligning i alt Fra 2015 til 2016 ses et markant fald i indtægterne fra tilskud og udligning. Dette skyldes hovedsagligt, at KL s forventninger til det samlede bloktilskud i 2016 og frem er lavere end i I nedenstående tabel er KL s opgørelse af det forventede bloktilskud for alle kommuner gengivet. Her ses et fald på godt 2,5 mia. kr. fra 2015 til Derudover er det vigende befolkningstal i Helsingør Kommune også en betydningsfuld årsag til det faldende udligningsbeløb. Bloktilskud (mio. kr.) Permanent tilskud , , , ,9 Balancetilskud , , , ,0 Budgetgaranti 3.007,5 658, , ,3 Lov- og cirkulæreprogram , , ,4-949,4 Andre reguleringer -58,9-114,4-131,4-133,8 Bloktilskud i alt , , , ,0 Faldet i bloktilskuddet fra 2015 til 2016 skyldes forventningerne om et voksende negativt balancetilskud i årene 2015 til 2017 samt en lav regulering som følge af budgetgarantien i

7 Balancetilskuddet er det tilskud, staten yder for at skabe balance mellem kommunernes samlede indtægter og udgifter, så kommunerne samlet set ikke har flere udgifter end indtægter. I den aktuelle økonomiske situation, hvor der forventes en vis vækst i indtægterne og hvor der samtidig stilles krav om nulvækst på serviceudgifter vil kommunernes samlede indtægter overstige de samlede udgifter. Et sådant overskud vil medvirke til at opbygge kommunernes likviditet, da kommunerne under ét ikke må bruge de ekstra midler pga. de aftalte udgiftslofter. Da likviditeten i forvejen er stigende i kommunerne er staten interesseret i at regulere bloktilskuddet, så der bringes balance mellem udgifter og indtægter. Derfor har KL en forventning om et negativt balancetilskud fra 2016 og frem. Da Helsingør Kommune er en af de kommuner, der oplever likviditetsmæssige udfordringer har dette særlig økonomisk betydning for kommunens fremtidige finansielle situation. I 2013, 2014 og 2015 har det negative balancetilskud været delvist opvejet af et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., som staten har indvilliget i at give for at styrke kommunernes likviditet generelt og for at kompensere for den negative likviditetseffekt forårsaget af etableringen af Udbetaling Danmark. Beregning af balancetilskuddet er gengivet nedenfor. Balancetilskud (mio. kr.) Udgifter i alt Indtægter i alt Behov for mertilskud (afrundet) Igennem de senere år er der sket en markant bedring af kommunernes likviditet. Derfor har Regeringen været forbeholden overfor at fortsætte finansieringstilskuddet og i 2015 har tilskuddet været opdelt sådan at de 2 mia. kr. er blevet fordelt blandt alle kommuner efter befolkningstal og den ene milliard er blevet fordelt blandt kommuner med et højt strukturelt underskud og et lavt beskatningsgrundlag. Helsingør Kommune opfylder ingen af disse kriterier og har derfor kun fået del i de to milliarder svarende til 21,8 mio. kr. Det vides ikke om ordningen fortsættes og KL har ikke udmeldt noget skøn for tilskuddet i 2016 og frem. Center for Økonomi og Styring forventer dog, at der fortsat vil være en form for tilskud og har derfor indlagt et skønnet finansieringstilskud på 21,8 mio. kr. i 2016 og frem svarende til tilskuddet i Andre tilskud Posten andre tilskud dækker over kommunens bidrag og tilskud fra diverse puljer, der aftales i den årlige økonomiaftale. Kommunen både modtager tilskud og betaler bidrag til de enkelte puljer. Det er også her at det ekstraordinære finansieringstilskud er placeret i form af Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet. I 2016 har tilskuddet 7

8 dog fået sin egen linje i indtægtsbudgettet for at gøre opmærksom på, at der er tale om eget skøn (se s.2). Budgettet er gengivet nedenfor. Andre tilskud (1.000 kr.) Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner? Tilsvar vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk Tilskud vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk? Tilskud til Ø-kommuner Tilskud kommuner med mindre øer Bidrag vedr. høj andel af borgere med sociale problemer Tilskud vedr. høj andel af borgere med sociale problemer? Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud vedrørende skattenedsættelse i Andre tilskud i alt En del af puljerne skal der ansøges om. Det gælder de puljer, hvor beløbet er angivet med? i ovenstående tabel. Helsingør Kommune søger om alle tre puljer og der forventes svar på ansøgningerne inden udgangen af august I 2014 fik Helsingør Kommune 14 mio. kr. i tilskud til vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet og 11,5 mio. kr. i tilskud til kommune med borgere med sociale problemer. 2.7 Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er fastsat af staten til at dække en del af de udgifter kommunen har på beskæftigelsesområdet. Tilskuddet vil blive reguleret efter budgettets vedtagelse med baggrund i den faktiske udvikling på beskæftigelsesområdet. Reguleringen af beskæftigelsestilskuddet sker gennem en midtvejsregulering og en efterregulering. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter. I 2015 vil Helsingør Kommune som udgangspunkt modtage ca. 112 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Det er ca. 9 mio. kr. mindre end det oprindelige tilskud for Nedreguleringen af beskæftigelsestilskuddet bunder i et forventet fald af forsikrede ledige. 8