BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Transkript

1 Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19. august 2010 Sags id: Økonomiafdelingen Stiager Værløse Furesø Kommunes skatteindtægter kommer fra: 1. Personskatter 2. Selskabsskat 3. Anden skat pålignet visse indkomster 4. Grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Som det fremgår af nedenstående tabel 1 (som fremkommer af Totalbudget pr. 20. august 2010) forventes kommunen ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag at opnå et samlet skatteprovenu i 2011 på 2,127 mia. kr. De enkelte elementer forklares nærmere nedenfor. Tabel 1: Oversigt over skatteindtægter (1.000 kr.) 2011 Statsgaranti BF 2011 Selvbudgt. B B B Indkomstskatter Det skrå skatteloft Efterreguleringer *) Grundskyld Dækningsafgift m.v Selskabsskatter Anden skat I alt skatteindtægter ,255 *) Efterregulering vedrørende indkomståret 2008 er beskrevet i særskilt bilag.

2 1. Personskatter 1.1. Indkomstskatter Kommunens primære indtægtskilde udgøres af skatteindtægterne, hvor provenuet fra personskatterne udgør ca. 90 pct. af de samlede skatteindtægter. Følgende forudsætninger ligger til grund for budgettering af personskatteindtægterne i budgetforslaget. I 2011 er statens skøn for udskrivningsgrundlaget 1 anvendt og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Grundlaget for beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er vist i tabel 2 nedenfor. Der er budgetteret med uændrede skatteprocenter i ,9 pct. i den tidligere Værløse Kommune 27,2 pct. i den tidligere Farum Kommune For 2014 er skatterne forudsat harmoniseret med en fælles udskrivningsprocent på 24,9 svarende til procenten, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Tabel 2: Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 (1.000 kr.) Indkomstskat vedr pr. maj Korrigeret for følgende ændringer: Lavere skat på arbejde Forårspakke Genopretningsplan Korrigeret provenu af indkomstskat Udskrivningsprocent i ,9 Udskrivningsgrundlag Garantiprocent ( ) 1,082 Beregnet udskrivningsgrundlag for Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldte 1. juli 2010 kommunens statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Statsgarantien for 2011 beregnes med udgangspunkt i den endelige majafregning for indkomståret 2008 korrigeret for lovændringer siden Derefter opgøres garantiprocenten (8,2 pct.) som væksten mellem 2008 til De tilhørende garanterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2011 er baseret på ministeriets skøn for beskatningsgrundlag og befolkningstal for tilskudsåret. Tilskuds- og udligningsbeløbene er endeligt opgjort. Side 2 af 8

3 For budgetårene er anvendt selvbudgettering, hvilket vil sigekommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, indbyggertal og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. Det er opgjort på baggrund af udskrivningsgrundlaget for På nuværende tidspunkt er der slutlignet ca. 98,5 pct. af skatteyderne i De forventede indkomster for de manglende slutlignede skatteydere beror på deres selvangivne indkomster for KL s vækstskøn for udskrivningsgrundlaget er anvendt både for mellemåret 2010, budgetåret 2011 samt overslagsårene Vækstskønnene er vist i tabel 3. Tabel 3: KL s skøn på udviklingen i udskrivningsgrundlaget 2009/ / / / /2014 6,1 5,0 3,2 3,2 3,2 Ifølge KL skyldes den høje vækst fra 2009 til 2010 forventninger til, at flere borgere vil udskyde deres indkomster fra 2009 til Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering i 2011 Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 tage stilling til, hvorvidt kommunen skal vælge enten at tage imod statsgarantien for udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning, eller at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget samt tilhørende foreløbige skøn for tilskud og udligning. I det fremlagte budgetforslag er forudsat statsgaranti i 2011 og selvbudgettering i I tabel 1 kolonne 2 og 3 vises skatteprovenuet af personskatter beregnet på henholdsvis det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i På nuværende tidspunkt giver valg af selvbudgettering et højere udskrivningsgrundlag, hvilket i 2011 giver et merprovenu på ca. 25 mio. kr. i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dette merprovenu bliver imidlertid reduceret med ca. 19 mio. kr., da det højere udskrivningsgrundlag medfører at den kommunale udligning bliver større. Nettoprovenuet er derfor beregnet til 6 mio. kr. jf. nedenstående tabel. Side 3 af 8

4 Tabel 4: Statsgaranti eller selvbudgettering 2011 Statsgaranti eller selvbudgettering 2011 (1) (2) (1-2) (1.000 kr.) Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Befolkning Skat Udskrivningsgrundlag Udskrivningsprocent 26,0 26,0 0 Skatteprovenu Tilskud og udligning Nettoindtægt Skatteprovenu - tilskud og udligning Grundværdier Vælges statsgarantien sker der ingen efterregulering. Det skal dog bemærkes, at såfremt der sker ændringer i tilskudsfordelingen, som vil udløse en midtvejsregulering i budgetåret, vil denne regulering også omfatte statsgarantien. Vælges selvbudgettering opgøres to år efter tilskudsåret det endelige tilskudsog udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af kommunens faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering som udgør forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som afregnet i tilskudsåret. 1.3 Harmonisering af skatteprocenterne i 2014 Skatteprovenuet for 2014 er beregnet med udgangspunkt i en harmonisering af udskrivningsprocenten i 2014 på Værløseniveau og vil med de forudsætninger der er lagt til grund for beregning af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, betyde et mindreprovenu i 2014 på 88 mio. kr. Ved sammenligning af ændringen i personskatter i totalbudgettet, er der kun et fald i provenuet på knap 11 mio. kr. Dette skyldes udviklingen i udskrivningsgrundlaget og befolkningen Det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Side 4 af 8

5 Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse er i 2011 fastsat til 24,83 pct. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2011 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere en 24,83 (medfinansieringsgrænsen). Furesø Kommune har forhøjet udskrivningsprocenten med 0,5 i 2008 og 0,1 i Den samlede skatteforhøjelse fra 2007, der indgår i beregningen for det skrå skatteloft, er nu på 0,6 procentpoint. Det medfører, at den tidligere Værløse Kommune bidrager med 0,07 pct. til det skrå skatteloft, mens den tidligere Farum Kommune bidrager fuldt ud til det skrå skatteloft med skattestigningen på 0,6 pct. fra 2008 og Kommunen skal således finansiere et nedslag i skatten, som ydes de borgere, der betaler topskat. Dette beløb udgør i ,1 mio. kr. 2. Ejendomsskatter 2.1. Grundskyld og dækningsafgift Grundskylden er en kommunal skat, som skal betales af alle grundejere. Grundskylden opkræves af de afgiftspligtige grundværdier med den fastsatte promille. Grundværdien beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober I budgetforslaget er forudsat: 1. En grundskyldspromille for den tidligere Værløse Kommune på 21,5 og for den tidligere Farum Kommune på 28,5. Fra 2014 er der regnet med, at grundskylden er harmoniseret med en fælles promille på 21,5 svarende til promillen, der opkræves i den tidligere Værløse Kommune. Grundskyld af produktionsjord foreslås opkrævet med 7,2 promille for den tidligere Farum Kommune og 6,7 promille for den tidligere Værløse Kommune. I forbindelse med ændring af Lov om Kommunal ejendomsskat blev promillen for grundskyld af produktionsjord nedsat med 5,1 promillepoint med virkning fra Kommunerne kompenseres for provenuta- Side 5 af 8

6 bet i 2011 med et tilskud, der indgår ved opgørelsen af kommunernes beskatningsniveau jf. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og indregnes derfor ikke særskilt. Denne nedsættelse er indregnet i ovenstående. 1. Der opkræves en uændret dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Dækningsafgiften er i budgetforslaget fastsat til 10,750 promille. 2. Der opkræves dækningsafgift af forskelsværdi mellem grundværdien og ejendomsværdien for de offentlige ejendomme, der er fritaget fra grundskyld. Dækningsafgiften er fastsat uændret til 8,75 promille. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 3. Der opkræves en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien for forretningsejendomme. Byrådet bestemmer selv om denne afgift skal opkræves. 2.2 Kommunal grundskyld Den foreslåede harmonisering af grundskyldspromillen i 2014, vil med de forudsætninger der er lagt til grund for beregningen betyde et mindreprovenu i 2014 på 33,9 mio. kr. I 2003 blev der indført et loft over beregningsgrundlaget for grundskylden. Dette betyder, at den afgiftspligtige grundværdi maksimalt kan stige med en reguleringsprocent, der fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for et år ad gangen, og udmeldes samtidig med aftalen om den kommunale økonomi for det kommende år. Dette betyder, at grundejere kun skal betale skat af den såkaldte grundskatteloftværdi, og ikke hele grundværdien. Reguleringsprocenten beregnes på baggrund af den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Reguleringsprocenten er for 2011 fastsat til 7 pct. Det store fald i grundværdierne ved den seneste offentlige vurdering fra oktober 2009 har medført ejendommenes grundværdi i flere tilfælde er højere end ejendommens grundskatteloftsværdi. Ved beregning af grundskatten skal benyttes den laveste værdi. I tabel 5 vises udviklingen i beregningsgrundlaget op opkrævning af grundskyld. Tabel 5: Beregningsgrundlag for opkrævning af grundskyld Grundskatteloftsværdi 9.759, , , , ,0 (Udvikling) 4,4 4,2 4,2 4,2 Provenu -237,9-247,9-258,3-269,4-246,8 Side 6 af 8

7 Beregningsgrundlaget viser at udviklingen i Furesø Kommune fra 2010 til 2011 kun er på 4,4 pct. og dermed 2,6 promillepoint lavere end den udmeldte reguleringsprocent. I forbindelse med udarbejdelse af det vedtagne budget for 2010, var faldet i ejendomsvurderingerne ikke forudset så stort som det blev. Det betød en mindreindtægt i 2011 på ca. 4 mio. kr. set i forhold til det vedtagne budget. Ved beregning af grundskylden for er reguleringsprocenten nedjusteret med 2 procentpoint i forhold til KL s skøn på udviklingen. 2.3.Anden skat på fast ejendom Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 89 pct.) kommer fra dækningsafgifterne af forskelsværdien for forretningsejendomme. Grundværdierne for forretningsejendomme er opgjort til 2,8 mia. kr. i Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 31,4 mio. kr. i For budgetårene er anvendt de samme vækstprocenter som er anvendt til beregning af skattepligtige grundværdier. Byrådet bestemmer selv om der skal opkræves dækningsafgift af forskelsværdien for forretningsejendomme. Afgiften kan benyttes som et instrument til at tiltrække og fastholde virksomheder. Iflg. Danmarks statistik er der kun 45 kommuner der opkræver dækningsafgift i Selskabsskat Selskabsskatterne for 2011 er beregnet og udmeldt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2009 (vedrørende indkomståret 2008). Furesø Kommune vil i 2011 modtage en skatteindtægt på brutto 40,7 mio. kr. Heraf bidrager virksomheden Widex med godt 13 mio. kr. Det skal bemærkes, at selskabet er fraflyttet kommunen i 2010 og vil derfor ikke bidrage til skatteindtægterne for selskaber fra 2012, hvilket er indregnet i budgetoverslagsårene I opgørelse af provenuet for selskabsskatter, som kommunen modtager i 2011, indgår 1363 selskaber. Heraf kommer 75 pct. af provenuet - ca. 30 mio. kr. alene fra 16 selskaber. I budgetoverslagsårene er budgetteret med selskabsskatter på 22,5 mio. kr. i 2012, 25,1 mio. kr. i 2013 og 24,7 mio. kr. i Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er -14,69 pct. i 2012 og 11,84 pct. i 2013 og 12,05 pct. i Den positive udvikling i selskabernes skatteprovenu fra 2013 skal bl.a. ses i ly- Side 7 af 8

8 set af Forårspakke 2.0, der omfatter en harmonisering af beskatningen af selskabernes aktier og udbytte, samt de positive forventninger til dansk økonomi. 4. Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt på 3,1 mio. kr. består af provenuet fra dødsbobeskatning på 1,3 mio. kr. og forskerskat på 1,8 mio. kr. Side 8 af 8