Dødsfald på Henriksdal. En vejledning til de pårørende

Transkript

1 Dødsfald på Henriksdal En vejledning til de pårørende Henriksdal februar 2010

2 Indledning Når nogen dør, er det sædvanligvis en hård belastning for de pårørende. Da det kan være svært at overskue alle de praktiske detaljer, har vi her på Henriksdal udformet denne lille vejledning. Vi håber vejledningen kan være med til, at I komme lettest igennem de praktiske udfordringer, der følger i kølvandet på et dødsfald. Istandgørelse af afdøde Når en beboer dør på vores plejehjem, er det første vi gør, at kontakte de nærmeste pårørende samt egen læge eller vagtlægen. Herefter vasker vi afdøde let og klæder afdøde på I det tøj, de pårørende eller beboeren selv har ønsket. Såfremt der ikke er særlige ønsker til påklædningen, vælger vi som personale det tøj, vi mener, vil passe pænest til afdøde. Såfremt afdøde eller pårørende har særlige ønsker i forbindelse med istandgørelsen af afdøde forsøger vi, i videst mulige omfang, at efterkomme dette. Efter 6 timer udformer lægen, efter en undersøgelse af afdøde, en dødsattest. Side 1 af 12

3 Kontakt til bedemand Det er ikke lov bestemt at man skal benytte en bedemand til at at sørge for de praktiske ting, men det er et meget omfattende arbejde selv, at forestå de opgaver bedemanden sædvanligvis varetager. Så vi anbefaler, at I snarest muligt tager kontakt til en bedemand. Bedemanden kan hjælpe med de fleste praktiske gøremål som f.eks.: - Anmeldelse af dødsfaldet til stedlig begravelsesmyndighed (skal ske senest 2 døgn efter dødsfaldet). Begravelsesmyndigheden er herefter ansvarlig for at underrette alle andre relevante offentlige institutioner (f.eks. folkeregistret og skifteretten). - Fremskaffelse af manglende personlige attester. - Hjælp til udformning af dødsannonce. - Bestilling af kiste, ligklæder, urne, kistedekoration oppyntning af kirke/kapel o.l., organist, kor, trykte sange, rustvognstransport og kaffebord. - Aftaler med kirkegården, stenhugger mv. - Kontakt til sygeforsikring, fagforening, livsforsikring og gruppelivsforsikring. Side 2 af 12

4 Afdøde skal begraves senest 8 dage efter dødsfaldet. Såfremt særlige forhold gør sig gældende, kan man ansøge embedslægen om at forlænge denne frist. OBS Bedemanden skal bruge afdødes personnummer, dåbs og navneattest samt evt. ægtefælles dåbsattest og vielsesattest. Præsten og folkekirken Meningen med den kirkelige højtidelighed (begravelsen eller bisættelsen) er, at forkynde det kristne budskab om, at afdøde lever videre hos gud og i kærlig erindring hos de efterladte. Så derfor indeholder præstens tale en forkyndende del og som regel en personlig del, der handler om afdøde. Det er derfor vigtigt, at de efterladte har en personlig samtale med den præst, der skal stå for begravelsen eller bisættelsen. Henvendelse til præsten kan ske direkte på præstens kontor eller via bedemanden, der kan etablere kontakten. Her aftales tidspunktet for begravelsen eller bisættelsen, hvilken præst, der skal forestå handlingen samt, hvor handlingen skal foregå. Her ud over aftales et tidspunkt for et møde med præsten forud for den kirkelige handling. Ved dette møde vil der være mulighed for at tale om afdøde. Aftale hvorvidt afdøde skal begraves eller bisættes samt aftale hvilke salmer, evt. musik eller andre handlinger, Side 3 af 12

5 der skal foregå. Derfor vil det være en god ide på forhånd, at have skrevet salme ønsker og tanker om afdøde ned før dette møde, eller blot have gjort sig overvejelser om dette. Findes der nedskrevne eller blot udtrykte ønsker fra en afdøde til begravelsen eller bisættelsen medbringes disse til mødet. Som udgangspunkt vil præsten forsøge at tilrettelægge højtidelighedens forløb, i overensstemmelse med de ønsker afdøde måtte have haft. Præsten som sjælesørger Der er i Danmark en lang tradition for, at man kan bruge sin præst som sjælesørger både før og efter begravelsen eller bisættelsen. Dette kan arrangeres blot ved at rette henvendelse til præstens kontor. Hvad gør man, hvis afdøde ikke var medlem af Den Danske Folkekirke eller andre trossamfund? Bedemanden vil kunne være behjælpelig med, at arrangere en begravelse eller bisættelse helt uden om Den Danske Folkekirke. Men ønsker pårørende, at afdøde alligevel skal begraves eller bisættes på samme vis som, hvis afdøde havde været medlem af Den Danske Folkekirke, er der mulighed for dette. Det vil altid være afdødes ønske, som er retningsgivende. En udmeldelse af Folkekirken må som udgangspunkt tages som en tilkendegivelse af, at den afdøde ikke ønskede en Side 4 af 12

6 kirkelig begravelse. Men hvis de pårørende ved, at afdøde gerne ville have en kirkelig begravelse vil dette være muligt. I praksis vil det i høj grad være overladt til præstens vurdering og menneskelige forståelse om der alligevel skal foregå en kirkelig højtidelighed på samme måde som, hvis afdøde havde været medlem af Folkekirken dvs. på de samme steder, kirke, kapel, kirkegård osv. Dog bør man aldrig tilsidesætte det,som var et klart ønske hos afdøde. Var afdøde ikke medlem af Den Danske Folkekirke skal boet betale for de udgifter, der er forbundet med at afdøde ikke var medlem. Side5 af 12

7 Tømning af afdødes bolig Selv om vi ved, at det kan virke både hårdt og fremmedgørende, er reglerne for tømning af afdødes bolig følgende: - Boligen aflåses, når pårørende har forladt afdøde. - Boligen skal opsiges i DAB - boligselskabet. - Boligen har en opsigelsesperiode på 1 måned, til den 1 eller 15. i måneden. - Boligen skal så vidt muligt tømmes inden for de første 14 dage, så boligen kan istandsættes indenfor de næste 14 dage. - Tidspunktet for tømningen aftales med vores tekniske servicemedarbejder tlf.: - Ved tømningen udfyldes en rydningserklæring sammen med ovennævnte. - Herefter opbevares indboet på det i rydningserklæringen anviste sted, indtil der er udstedt en skifteretsattest. - Administrerede vi afdødes kontanter i boligens værdiboks, opbevarer vi afdødes kassebeholdning til pårørende kan fremvise en skifteretsattest. - Havde afdøde penge i boligen evt. aflåst i værdiboksen som vi ikke administrerede udleveres disse sammen med boet. - Afdødes medicinrester tilfalder boet, men vi er villige til at destruere disse, såfremt de pårørende ønsker dette. Side 6 af 12

8 Kommunikation med afdelingen Som pårørende kan man have ubesvarede spørgsmål eller blot have behov for at tale med det personale, der har plejet afdøde. Derfor er det vigtigt at I som pårørende ved, at I altid er velkommen til, at ringe til os eller til at besøge os her på Henriksdal. Begravelsesarrangement på Henriksdal Ønskers der efter begravelse eller bisættelse afholdt et arrangement, er det muligt at låne et lokale på Henriksdal. I forbindelse med dette, kan der bestilles et mindre traktement bestående af f.eks. kaffe, kage og / eller smørrebrød. Økonomi Afdødes konti i banken bliver straks spærret, indtil boet er behandlet i skifteretten. Men som regel giver banken lov til, at man kan betale faste regninger som husleje. Men ellers sendes afdødes regninger til skifteretten. Side7 af 12

9 Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, Men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår ( Kinesisk ordsprog) side 8 af 12

10 Sorgen! Det er naturligt at være tynget af sorg, når man mister en person, der stod en nær. Og det er vigtigt at der også i vores ofte fortravlede hverdag gives tid til at sørge over det tab man har lidt. For at undgå at sorgen udvikler sig til en psykisk krise og i værste fald en egentlig depression er det vigtigt, at modtage den støtte man har brug for fra sin familie, venner og bekendte. Fra psykologiens verden ved vi, at de allerfleste sorgramte mennesker vil komme til at gennem gå i alt fire faser før sorgen er så bearbejdet, at man føler den er til at leve videre med. Disse fire faser forløber overvejende i en bestemt rækkefølge, men ofte opleves det, at man så at sige springer lidt rundt mellem dem. De fire faser i en sorgreaktion. Chok fasen: Er præget af at man trods en rolig og behersket overflade er fyldt af kaos inden i. Denne fase varer typisk fra et kort øjeblik til nogle få døgn, og er formentlig mest udpræget, hvis dødsfaldet sker helt uventet. Side9 af 12

11 Reaktionsfasen: Er sammen med chokfasen en del af krisens akutte fase. De efterladte er her optaget af at forstå og søge at finde en forklaring på det der skete. Ord som hvorfor, hvis bare eller kunne jeg. præger den sørgendes sprogbrug. Denne periode kan let vare mange uger og være præget at kraftige følelses udbrud. Bearbejdningsfasen: Efter de akutte faser begynder den efterladte at acceptere dødsfaldet son noget, der ikke kan ændres. I denne fase tænker man ofte tilbage og prøver at se nye sider af forløbet omkring dødsfaldet, men også andre sider af det forhold man selv havde til afdøde. Fremtiden begynder at være til at få øje på som en tid, der kan bære også gode ting med sig. Nyorienteringsfasen: Den sidste fase starter måske ¾ - 1 1½ år efter dødsfaldet og slutter naturligvis aldrig. Det kan dog opleves at man enkelte gange går tilbage til bearbejdningsfasen for en kort stund. I nyorienteringsfasen har sorgen sat sig som et ar som altid vil være der, men som ikke behøver at hindre at livet leves. Den efterladte begynder så småt at lægge planer for fremtiden. Side 10 af 12

12 Hvorledes hjælper man de sorgramte bedst? For de fleste sorgramte, er det dejligt at opleve at andre mennesker tager del i den sorg man oplever. Det gælder selv sagt de nærmeste pårørende, men også de bekendte, der ikke nødvendigvis plejer, at have den tætte kontakt til afdøde. Det er som hovedregel vigtigt at vise sin deltagelse over for den efterladte ved at omtale dødsfaldet og sorgen, og derved anerkende tabet. Opgaven er ikke at finde trøstende ord for de findes sjældent, men der imod at lytte. Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper for efterladte. Disse grupper modtager gerne sorgramte, uanset hvilken diagnose afdøde døde af. I den første tid efter dødsfaldet forestår et væld af praktiske opgaver, som den efterladte kan have stor gavn af få hjælp til at udføre. Det kan også være rart at få tilbudt et måltid mad eller anden form for omsorg. I reaktionsfasen er det en stor hjælp for den efterladte, at andre vil tale med en om det skete også selv om det samtalerne i stort omfang handler om, er utallige gentagelser af spørgsmål og tanker. Det er ofte i tiden efter begravelsen af den efterladte mærker tabet og savnet langt mere udtalt end i den første tid før begravelsen, hvor så meget praktisk skal klares.

13 I bearbejdningsfasen handler det også overvejende om, at lægge øre til de tanker den efterladte har. Og her er det væsentlig at have god tålmodighed, da denne periode kan være ganske lang for den sørgende. Hav respekt for, at den sørgende ikke kan se nogen lyspunkter på dette tidspunkt. Side 11 af 12 Siden hen har den efterladte fortsat brug for tålmodighed fra omgivelserne i forhold til fortsat at have behov for, fra tid til anden at tale forløbet omkring dødsfaldet igennem. Men samtidig vil ideer til den efterladtes videre liv begynde at give mening for den efterladte såsom ideer til ferier, ideer til hvorledes den efterladte kan komme til at leve en indholdsrig hverdag. Særlige mærkedage og helligdage kan være tidspunkter, hvor den afdøde kan have brug for støtte fra sine nærmeste. Det er dog vigtigt at erindre at døden er en uundgåelig del af livet og at den også kan være med til at knytte mennesker tættere sammen.

14 Side 12 af 12 Med venlig hilsen personalet på Henriksdal