Omkring dødsfald. Oplysninger til pårørende. Telefon til skadestuen AKUTAFDELINGEN. Telefon til Slagelse Sygehus

Transkript

1 Oplysninger til pårørende Omkring dødsfald Telefon til skadestuen Telefon til Slagelse Sygehus AKUTAFDELINGEN Telefon til Kapellet Telefon til Sygehuspræsten, Bente Viuf Sygehus Syd består af: Nakskov Sygehus Hoskiærsvej 17, 4900 Nakskov Telefon Næstved Sygehus Ringstedgade 61, 4700 Næstved Telefon Slagelse Sygehus Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Telefon Nykøbing F. Sygehus Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F Telefon Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Telefon LÆGEMIDDELKOMITEEN Version 2/ _ORT_500_0111

2 Kom i den sidste nattevagt i en af mine kæres dragt, og sæt dig ved min side, og tal med mig, som ven med ven, om, hvor vi snart skal ses igen og glemme al vor kvide! Grundtvig, den danske salmebog nr. 609 vers 6 Forside: Ole Kortzau Udarbejdet af: Sygeplejerske Lotte Carlslund, Slagelse Sygehus Sygeplejerske Ulla Parby, Slagelse Sygehus Revideret februar OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 3

3 Forord At stå overfor døden er altid svært, ikke mindst hvis den kommer pludseligt, og hvis det er et nært familiemedlem eller en god ven, man har mistet. Endnu sværere er det, fordi man samtidig skal tage stilling til en del praktiske spørgsmål, som dødsfaldet bringer med sig. Døden kan indtræde under mange forskellige former og kan ramme pludseligt i alle aldre både børn, voksne og ældre. Måske er den ventet efter lang tids sygdom, eller når livet ebber ud for et menneske i høj alder. Døden kan også indtræde meget pludseligt ved et ulykkestilfælde eller akut opstået sygdom. I Akutafdelingens skadestue vil der ofte være tale om et pludseligt og uventet dødsfald, og som pårørende er man helt uforbered kunne hjælpe lidt. Personalet i Akutafdelingen Indholdsfortegnelse: Hvordan ser man, at en person er død? 6 Hvad sker der med afdøde på sygehuset? 6 Hvad er en dødsattest og hvem udskriver den? 6 Sektion (=obduktion) eller ikke sektion 7 Hvornår foretages en retslægelig obduktion? 8 Hvor længe må man vente med at begrave eller brænde en afdød? 8 Politiets opgave 8 Værdigenstande 8 Konti i pengeinstitutter 9 Ulykkesforsikring 9 Praktisk vejledning 9 Begravelse 10 Bisættelse 10 Hvilken kirkegård og gravsted 10 Begravelse eller ligbrænding? 10 Kirkelig (kristen) eller ikke-kirkelig højtideligehed? 11 Kirkelig 11 Ikke-kirkelig 11 Når bedemanden ordner det praktiske 12 Når De selv ønsker at ordne det praktiske 13 Valg af tid og sted for begravelses-højtideligheden 14 Generelt om kirkegårde og gravsteder 15 Fællesgrave 15 Begravelse/skøde på gravstedet 15 Vedligeholdelse af gravsteder 15 Mindesten/gravsten 16 Pris på begravelse/bisættelse 16 Sorgen og det at miste 16 Hvordan kommer man igennem det? 18 Litteraturhenvisninger 20 4 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 5

4 Hvordan ser man, at en person er død? Der er mennesker, der er bange for, at blive betragtet som døde uden at være det, dvs. uden at døden er indtrådt. Denne frygt er helt ubegrundet. Forskellige forandringer, der kun viser sig efter døden er indtrådt, gør lægen 100% sikker, når han udtaler sig om, at et menneske er dødt. Ca. 1/2 time efter dødens indtræden, vil man kunne se forandringer af hudens farve, såkaldte dødspletter. Lidt senere bliver musklerne stive, en tilstand der dog forsvinder gen, og endelig vil lægen med et stetoskop kunne konstatere, at der ikke er nogen hjertelyd. Hvad sker der med afdøde på sygehuset? Når døden er indtrådt gør personalet afdøde i stand, hvis der er givet tilladelse hertil. Her er pårørende velkomne til at deltage og eventuelt. give afdøde noget af vedkommendes eget tøj på. Dette kan også ordnes i kapellet på sygehuset sammen med bedemanden. Efter pårørendes afsked med afdøde køres den afdøde i 6-timersstuen. Efter aftale med portøren eller skadestuen, kan besøg i 6-timers-stuen eller kapel også være muligt. Her er De velkommen til at lægge blomster, billeder, tegninger fra børn eller børnebørn, som man ønsker afdøde skal have hos sig. Alt sammen kan det medvirke til så god en afsked som mulig og måske lindre smerten hos de efterladte. Hvad er en dødsattest og hvem udskriver den? Ved ethvert dødsfald skal en læge skrive en erklæring, der fortæller, hvem den døde er og hvad årsagen var til dødsfaldet. Dette er en vigtig blanket, der er bevis på at døden er indtrådt. Sektion (=obduktion) eller ikke sektion Sektion vil sige at åbne en afdød for at undersøge dødsårsagen, eventuelt tage prøver af væv eller andet og til sidst lukke den afdøde igen. Sektion af personer under 18 år må kun finde sted, når forældremyndighedens indehaver har givet tilladelse hertil. Sektion på personer over 18 år må foretages, hvis den afdøde skriftligt har givet sin tilladelse. Ligeledes må sektion foretages, hvis pårørende, på hospitalets forespørgsel, giver deres tilladelse. Man har lov til at betænke sig i 6 timer inden det egentlige og dermed bindende svar gives. Der må ikke foretages sektion, hvis der bagefter skal være såkaldt retslægeligt ligsyn, dvs. en undersøgelse af afdøde med deltagelse af embedslægen og politiet. Det afgøres nemlig her, om der bagefter skal foretages en retslægelig obduktion. Derfor kan der være situationer hvor plejepersonalet/pårørende ikke må gøre den afdøde istand (omklædning/vask). I de situationer vil man blive forberedt af plejepersonalet. Når det retslægelige ligsyn er blevet foretaget vil der være mulighed for at den afdøde kan få sit eget tøj på. Hvis der ikke bliver begæret en retslægelig obduktion, vil et forbud mod sektion altid blive respekteret. Når dødsfaldet sker på hospitalet sørger personalet for tilkaldelse af lægen 6 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 7

5 Hvornår foretages en retslægelig obduktion? Hvis dødsfaldet skyldes en strafbar handling, eller hvis man ikke med 100 % sikkerhed kan udelukke, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. Hvis man skønner, at der senere vil kunne opstå mistanke om en sådan strafbar handling, kan man afholde en retslægelig obduktion for at forebygge enhver mistanke. Hvis dødsmåden ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn. Hvis undersøgelser ud over det retslægelige ligsyn i øvrigt er nødvendige af juridiske grunde. Hvor længe må man vente med at begrave eller brænde en afdød? Begravelse eller ligbrænding skal foregå senest 8 dage efter dødsfaldet, dødsdagen medregnet. Hvis der er forhold, der taler for det, kan den lokale embedslæge forlænge denne frist. Politiets opgave Ved et uventet dødsfald underrettes politiet af lægen i Akutafdelingen. Lægen har pligt til dette i følge loven. Nogle gange vælger politiet at tale med de pårørende. Det er helt almindelig rutine og vil måske også ske i Deres situation. Samtalen kan finde sted enten på sygehuset eller hjemme. Værdigenstande Alle værdigenstande, som afdøde havde med ved indbringelsen til sygehuset, dvs. penge, bankbøger, smykker, og lignende, vil blive afleveret i sygehusets information. Sygehuset underretter Skifteretten om dødsfaldet. Alle værdigenstande for afdøde opbevares i Regnskabsafdelingen. Skifteretten meddeler Regnskabsafdelingen, hvem værdigenstandene kan sendes til. Konti i pengeinstitutter De bør vide, at konti i pengeinstitutter spærres, når kontoindehaveren dør. Dette gælder også hvis der er tale om en fælleskonto. De kan først genåbnes, når skifteretten har behandlet dødsboet og udstedt skifteretsattest. Ulykkesforsikring Hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde skal dette anmeldes til forsikringsselskabet inden 48 timer eller hurtigst muligt efter dødsfaldet. Praktisk vejledning I forbindelse med dødsfald vil der være forskellige praktiske gøremål, som skal ordnes. Hvad der vil være det rigtige for Dem, ved De kun selv. Nogle vil helst selv ordne så meget som de kan, mens andre ønsker, at bedemanden tager sig af det praktiske. De skal her følge Deres følelser og behov, og gøre hvad der er rigtigt for Dem selv. Det vigtigste er, at De får taget lige præcis den afsked De ønsker, og som De finder er den bedste. Det kan derfor være en fordel for Dem at tale de følgende spørgsmål igennem i fred og ro, inden De kontakter bedemanden: For det første skal De beslutte om afdøde skal begraves eller bisættes. 8 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 9

6 Begravelse Ved en begravelse sættes kisten med afdøde ned i et gravsted på en kirkegård i forbindelse med højtideligheden. Bisættelse Ved en bisættelse bliver afdøde efter højtideligheden brændt i kisten på et krematorium, og asken samles og lægges i en urne. Urnen nedsættes på kirkegården i et gravsted. Hvilken kirkegård og gravsted? Ved valg af begravelsesform skal der også tages stilling til på hvilken kirkegård og i hvilket gravsted, kisten eller urnen skal anbringes. Måske har De eller afdøde et familiegravsted, De ønsker at benytte. Ellers må De erhverve et nyt gravsted. De fleste kirkegårde har forskellige typer gravsteder både til kister og urner. Mange steder findes både en ukendt fællesgrav og en kendt fællesgrav - dvs. en fællesgrav, hvor der sættes et gravminde over afdøde, og hvor gravstedet så er kendt. Disse fællesgrave renholdes af kirkegården imod betaling af et engangsbeløb. De bedes henvende Dem til graveren/kirkeværgen (landsognene) eller kirkegårdskontoret (bysognene) og træffe aftale om gravsted. Her kan man oplyse Dem om, hvilke muligheder der er, og hvad det koster. Begravelse eller ligbrænding? På den blanket, der bliver anvendt ved dødsanmeldelsen, er der et afsnit, hvor man kan tilkendegive, om man ønsker den afdøde brændt eller begravet. Beslutningen om brænding eller begravelse skal følge den afdødes ønske. Det vil i praksis sige, at hvis den afdøde skriftligt har tilkendegivet sit ønske, så skal det følges, medmindre det bevises, at han/hun siden har ombestemt sig. Kirkelig (kristen) eller ikke-kirkelig højtideligehed? Kirkelig Hvis afdøde var medlem af Folkekirken forestår en præst herfra begravelseshandlingen. Kun hvis det ligger helt klart at afdøde ikke har ønsket en kirkelig begravelse, kan den gennemføres uden præst. Det betyder i praksis, at afdøde på forhånd har taget stilling og at der skriftligt foreligger en erklæring, som kan fremlægges myndighederne. Det normale vil være, at en præst fra afdødes bopælssogn forretter højtideligheden, men hvis det ønskes, er der også mulighed for at træffe aftale med en anden præst. Hvis afdøde var medlem af et anerkendt trossamfund udenfor Folkekirken, vil det være naturligt, at en præst fra det pågældende trossamfund varetager begravelsen/bisættelsen. Ikke-kirkelig Er den afdøde ikke medlem af Folkekirken eller et anerkendt trossamfund, tages det som udtryk for at vedkommende ikke ønsker en præst til at forrette begravelsen/bisættelsen. Det kan være et familiemedlem eller en god ven, der forestår den ikke-kirkelige højtidelighed. Der er ingen formelle krav til, hvordan en sådan ceremoni skal forløbe. En højtidelighed, hvor man samles omkring kisten og hvor der bliver spillet lidt god musik, kan være fuldt brugbart alternativ til en begravelse/ bisættelse med taler og salmesang. Forslag til ikke-kirkelig (borgerlig bisættelse/begravelse) ligger hos bedemændene. 10 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 11

7 Når bedemanden ordner det praktiske. Fra telefonbogens fagbog (rubrikken Begravelser og Ligbrænding ) kan De vælge et bedemandsfirma. De kan træffe aftale om, at bedemanden kommer hjem til Dem, eller De kan selv tage hen til ham. Bedemanden skal bruge følgende: Afdødes dåbsattest eller navneattest, også for evt. ægtefælle. Evt. vielsesattest eller separations-/skilsmissepapirer. Sygesikringsbevis. Evt. medlemsbevis af Sygeforsikringen Danmark. Evt. medlemsbevis vedr. medlemsskab af ligbrændings-forening. Evt. optegnelser, hvor afdøde har truffet bestemmelser vedr. begravelsen. Evt. skøde på familiegravsted. Evt. tøj/smykker, De ønsker afdøde skal have på. De aftaler med bedemanden, hvilken højtidelighed De ønsker. Når en person er død, skal det anmeldes til begravelsesmyndigheden og efter dansk lov skal dette ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Det sørger bedemanden for. Bedemanden foretager de nødvendige anmeldelser til Skifteretten og Folkeregisteret, og sørger for at skaffe tilskud fra Sygesikringen og eventuelt en faglig forening, hvis De har ret til dette. Fra begravelsesmyndigheden modtager bedemanden en kopi af dødsanmeldelsen. Kopien videregives af bedemanden til kirkegårdskontoret/krematoriet. Ønsker De at se afdøde før kisten lukkes, aftales det med bedemanden. Bedemanden henter selv dødsattesten på sygehuset. Når De selv ønsker at ordne det praktiske Hvis De selv ønsker at ordne det praktiske, skal De gøre følgende: Dødsattesten skal De selv hente på sygehuset. Ved henvendelse til sygehusets information kan De få formidlet kontakten til sygehusets kapelportør, inden for normal arbejdstid. Normalt er dødsattesten færdig til udlevering dagen efter dødsfaldet fra klokken 14, undertiden først 2 dage efter. Telefon til kapel: Se bagsiden. Derefter skal de henvende Dem til registreringsmyndigheden (kordegnen/præsten) i det sogn, hvor afdøde boede, for at få dødsfaldet registreret. Dette skal ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet efter dansk lov, og det uanset om der ønskes kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed, og om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej. I forbindelse med anmeldelsen udfyldes en blanket dødsanmeldelsen. Fra begravelsesmyndigheden modtager de pårørende en kopi af dødsanmeldelsen. Kopien skal videregives til kirkegårdskontoret. Folkeregisteret (på rådhuset) kan oplyse Dem om bopælssognet, hvis De er i tvivl. Kordegnen/præsten skal bruge følgende: Dødsattest. Dåbs- eller navneattest også for evt. ægtefælle. Sygesikringsbevis. Evt. vielsesattest eller separations-/skilsmissepapirer. Evt. medlemsbevis vedr. medlemsskab af ligbrændings-forening. Evt. medlemsbevis af sygeforsikringen af Danmark. Evt. optegnelser hvor afdøde har truffet bestemmelse vedr. begravelsen. Kordegnen/præsten udfylder en dødsanmeldelse og giver besked til Folkeregisteret og Skifteretten. Kordegnen kan oplyse, hvilken ræst, kirke og kirkegård afdøde hører til, hvis afdøde var medlem af Folkekirken. 12 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 13

8 Dernæst henvender De Dem til præsten og træffer aftale med denne om højtideligheden og aftaler tid og sted. Ligeledes skal De henvende Dem til kirkegårdskontoret med kopi af dødsanmeldelsen fra præst eller kordegn. På kirkegårdskontoret skal De træffe aftale om tid og sted for eventuel brug af kapel og eventuel brænding på krematorium. Ligeledes skal De med kirkegårdskontoret aftale hvilket gravsted, der skal benyttes. Er der tale om et familiegravsted, medbringes begravelsesbrevet (skødet på gravstedet). Endelig skal De henvende Dem til et bedemandsfirma for at bestille en kiste. Bedemanden finder De i telefonbogen (fagbogen under rubrikken Begravelse og Ligbrænding ). Med bedemanden aftaler De tid for transport af kisten til kirke eller kapel og eventuel krematorium efter højtideligheden. Ønsker De at se afdøde før kisten lukkes, aftaler De dette med bedemanden. Valg af tid og sted for begravelses-højtideligheden Som pårørende kan man selv træffe en aftale med præsten angående tidspunktet for højtideligheden, eller man kan bede bedemanden sørge for det. Normalt kan de fleste ønsker med hensyn til tid, sted og dato opfyldes. Dog vil der selvfølgelig altid være begrænsninger. Både ved jordfæstelse og ved ligbrænding er de danske sognekirker ofte en naturlig ramme om højtideligheden. Som hovedregel står både kirken og dens personale til rådighed for sognets beboere uden vederlag. Generelt om kirkegårde og gravsteder De danske kirkegårde ejes og administreres enten af Folkekirken eller kommunen. De fleste kirkegårde har forskellige typer gravsteder både til kister og urner. Når en kiste begraves i et gravsted, skal det ligge i mindst 20 år, inden der må begraves en kiste på samme sted igen. På visse kirkegårde er fristen endnu længere. For urner er den tilsvarende fredningstid 10 år. Prisen for et gravsted kan variere meget, idet de enkelte kirkegårdsbestyrelser selv fastsætter deres takster. Bedemanden kan oplyse om de lokale forhold. Fællesgrave. På de fleste kirkegårde har man etableret fællesgrave i form af græsplæner, hvor urner nedsættes anonymt. Ved disse fællesgrave, ofte betegnet med De Ukendtes Grav, har man som pårørende ikke mulighed for at overvære urne-nedsættelsen, og kirkegårdskontoret oplyser ikke, hvor i plænen urnen er nedsat. Som regel er der mulighed for at lægge blomster på en særlig blomsterplads. Nogle kirkegårde har i de senere år indført en type gravsted kendt fællesgrav, hvor kisten eller urnen nedsænkes i en fælles plæne, men hvor man som pårørende kan være med ved nedsættelsen og hvor man har mulighed for at anbringe en vandret mindesten i plan med jorden. Begravelse/skøde på gravstedet Når et gravsted tages i brug, udstedes et begravelsesbrev. Af dette fremgår det, hvem der er nedsat i gravstedet. Vedligeholdelse af gravsteder. Et gravsted skal passes og holdes rent for ukrudt. Hvis et gravsted forsømmes, kan man risikere, at det ryddes for al beplantning og belægges med enten sten eller grus. 14 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 15

9 Har man som pårørende ikke mulighed for at tage vare på gravstedet eller ønsker man det simpelthen ikke, kan man overlade vedligeholdelsen til kirkegårdens personale mod betaling. Nogle steder bliver fællesgrave med græsbevoksning passet gratis, andre steder betales for pasningen samtidig med erhvervelsen. Mindesten/gravsten Mindesten/gravsten bestilles hos en stenhugger, men da reglerne om brug af sten varierer fra sted til sted, vil det være en fordel at spørge bedemanden eller kirkegårdskontoret (graveren) til råds. Pris på begravelse/bisættelse Den offentlige sygesikring yder et tilskud til begravelsen afhængig af afdødes formueforhold. Visse fagforeninger yder deres medlemmer tilskud til begravelsen, en del har desuden tegnet gruppelivsforsikring for medlemmerne. Sygeforsikringen Danmark eller en ligbrændingsforening yder ligeledes tilskud til begravelser for deres medlemmer. Yderligere spørgsmål vedrørende økonomi, arveforhold, skifte osv., kan De få besvaret ved at henvende Dem til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor afdøde boede. Sorgen og det at miste Når en nærtstående dør, kan dette udløse krise og sorg, der er så intens, at det er svært at tro på, at nogen har oplevet noget tilsvarende før. Følelsesintensiteten i den del af sorgreaktionen, der kaldes den akutte krise, er ofte skræmmende, både for den, der oplever den, og for de pårørende der ser til. Mange mennesker mister for en tid kontrollen over deres følelser, brister pludselig og ubehersket i gråd eller bliver vrede uden grund. Denne mangel på selvkontrol kan virke stærkt foruroligende på andre, men også for en selv. Et andet forhold, der kan få mennesker til at betvivle deres tilregnelighed, er oplevelsen af at se den afdøde f.eks. på gaden eller høre hans eller hendes stemme. Dette er imidlertid normalt i den forstand, at det opleves af mange mennesker i dyb sorg. Krisen (sorgen) har normalt forskellige faser. De fleste menneskers første reaktion er chok, en uvirkeligheds-fornemmelse, der gør dem ude af stand til at føle noget overhovedet. Denne tilstand kan vare i flere dage, og man begynder evt. at bebrejde sig selv, fordi man ved, man bør føle noget, men ikke gør det. Ofte vil der være tale om uro og rastløshed. Med forstanden ved man godt, at den døde ikke er her mere, men man kan alligevel have en fornemmelse af at møde/være i kontakt med ham/hende. Følelsesmæssigt er man endnu ikke i stand til at acceptere, at det, der er sket, er sket. Næste reaktion er en bølge af næsten fysisk smerte, tårer og følelser af ensomhed og fortvivlelse, blandet med ængstelsen over det, der sker, og vil ske. Skyldfølelsen over, at man gjorde, som man gjorde eller ikke gjorde, kan dukke op. Denne anden del af forløbet kaldes reaktionsfasen og varer almindeligvis mellem 4 og 6 uger, hvilket kan være en trøst at vide for den, der gennemlever dette følelsesmæssige kaos. Hvis forholdet til den afdøde var et blandet had/kærlighedsforhold, kan der også være fornemmelsen af at være blevet fri, og dette kan udløse en voldsom skyldfølelse. Endvidere er der vrede rettet imod de personer, man forbinder med dødsfaldet, f.eks. lægen, hospitalet, venner, slægtninge - mulig- 16 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 17

10 vis Gud - og endelig mod den afdøde for at have svigtet. De tilbagevendende spørgsmål er ofte: Hvorfor skete det?, Hvorfor mig?. Efterhånden bliver disse følelsesbølger mindre hyppige og intense, men de kan vende tilbage med stor kraft ved lejligheder som højtider og årsdagen for dødsfaldet. Det kan variere meget hvor lang tid mennesker har brug for før de kan give slip på den de har mistet og begynde en tilværelse alene - de fleste behøver mellem et halvt og et helt år for at komme igennem den såkaldte reparationsfase. Det er vigtigt at forstå, at man ikke kan afkorte eller flygte fra sorgen, når man mister en, der står en nær. Processen skal gennemleves og er prisen for, at såret kan læges, endskønt arret altid vil blive tilbage. Hvordan kommer man igennem det? Hvad kan vi gøre for at afslutte dette sorgarbejde inden for et rimeligt tidsrum? Somme tider har den sørgende - brug for at være alene, men oftest behøver vi kontakt med andre, og isolation gør det vanskeligt at gennemarbejde sorgen. Mange sørgende oplever imidlertid, at deres tidligere venner holder op med at opsøge dem, bl.a. fordi disse venner er rådvilde og ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, og måske er de bange for at trænge sig ind på den sørgendes fortvivlelse. Derfor er ensomhed et almindeligt problem, som kan forlænge sorgarbejdet. Med dette i erindring er man nødt til at bede venner og slægtninge om besøg, og man må spørge dem, om man må tale med dem om afdøde, fordi det vil hjælpe. Man må forklare dem, at de ikke behøver at blive bange for følelsesudbruddene, som hører med til den proces, man skal igennem. Det er bedre at tvinge sig selv til en smule initiativ end at blive isoleret og bitter. Mange mennesker er villige til at hjælpe, de ved blot ikke hvordan, og det må man fortælle dem. Fortæl dem, at de ikke behøver at sige ret meget - blot det at lytte kan være til støtte. Ofte er den sørgende vredladen og støder, uden at ville det, sine venner bort. Derfor kan en vending som Hvis jeg virker irriteret, skal du ikke tage det personligt, være nyttig. Mange skammer sig over deres følelser, men husk, at det er vigtigt ikke at undertrykke dem, så man ikke kun græder, når man er alene. At sørge sammen med andre lindrer smerten. Børn sørger også, så lad dem være med. Fortæl dem, hvad der er sket og forsøg at besvare deres spørgsmål så åbent som muligt, uden at presse dem. Næsten intet skræmmer et barn mere end at se voksne ude af ligevægt, uden at de kender grunden. Det at tale om døden, og den afdøde, er en måde, hvorpå man kan holde sorgarbejdet i bevægelse. Man skal normalt aldrig undgå at tale om den afdøde - såvel som man ikke bør undgå genstande eller steder, der har smertelige minder. Kun ved lidt efter lidt at se smerten og sorgen i øjnene kan man formindske smerten. Beroligende midler eller alkohol kan midlertidigt bedøve smerten, men de forlænger kun processen, så brug dem så lidt som muligt. Man skal give sig tid til at tåle og forstå sin tilstand, til at gennemarbejde sorgreaktionen således, at man kan tage afsked med den døde. Det er en lang og pinagtig proces, men den skalgennemleves. Sorg er en del af livet. 18 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 19

11 Litteraturhenvisninger: For voksne: Sorgens følelser. Skrevet af Poul Ørum. En personlig beskrivelse af sorgens mangeartede og forvirrede følelser. Julie er død. Skrevet af Karsten Holm. En bog om pludselig og uforståelig død. En bog om det at miste et barn. Bogen beskriver godt beskyldninger, selvbebrejdelser og uforståelige handlinger. Når ægtefællen dør. Skrevet af Bente Chemnitz Bogen tager udgangspunkt i de sorgsamtaler sogne- og hospitalspræst Bente Chemnitz har ført med mennesker, der har mistet deres ægtefælle. Forlag: Aschehoug Det sker kun for naboen. Skrevet af Bente Chemnitz Sjælesorg for syge, døende og pårørende. Forlag: Aschehoug Sorgarbejde- at blive alene. Skrevet af Kirsten Brenøe En hjælp til selvhjælpsbog. God og let at læse kort tid efter et dødsfald i den nærmeste familie. Den nødvendige smerte. Skrevet af Davidsen/Nielsen & Leick. En bog der sagligt fortæller om sorgarbejde. God at læse efter nogen tid. Videre alene. Skrevet af Randi Bratteli. Aftenstjernen. Skrevet af Dea Trier Mørch. Kom i den sidste nattevagt. Skrevet af Bente Chemnitz. En trøstende bog i digtform. Hurtig at læse. At være der hvor du er. Skrevet af Bent Falk Samtale med kriseramte. 20 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 21

12 For børn. Forvandling. Skrevet af Lise Lindgreen og Maja Bursøe. Fortæller om livets cyklus. Med liv følger død, om følelser og tanker. Bedstemor i himlen. Skrevet af Thomas Winding. En dejlig bog om bedstemor, der bliver til en engel da hun dør. Hun snakker med sit barnebarn om, hvordan det føles at være engel. Mor, hvor er de døde henne? Skrevet af Budda Leunbach. En god bog, der svarer børn på alle spørgsmål om det at dø, om begravelse, om Gud og engle, om tro og ikke tro. Skrevet som en dialog mellem børn og voksne. Dør du mormor? Skrevet af Tove Johansen. Laura besøger sin brystopererede mormor på sygehuset sammen med sin mor. Bogen beskriver godt tanker, følelser og samspil mellem mor og datter. Farvel farfar. Skrevet af Una Leavy. Fortælling om to drenges hyggelige samvær med deres farfar, der pludselig en dag dør. Bogen har nogle dejlige og anderledes illustrationer, der fastholder det gode og nære samvær. 22 OPLYSNINGER TIL PÅRØRENDE OMKRING DØDSFALD AKUTAFDELINGEN 23