Til dig som har mistet

Transkript

1 Til dig som har mistet

2 Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette hæfte vil være til hjælp for dig. Familie, venner og naboer kan være gode støtter, når sorgen rammer. Vær ikke bange for at bruge dem, og giv dem anledning til at vise dig, at de tænker på dig. Vi vil også gerne hjælpe dig med støtte, råd og vejledning. Venlig hilsen Afdeling Kontaktperson(er) Telefonnummer

3 I tiden efter dødsfaldet Når man har mistet en af sine nærmeste opstår der helt naturligt mange følelsesmæssige reaktioner, som man har brug for at bearbejde. Mange oplever et stort behov for at tale om sin sorg. Dette er en naturlig del af sorgprocessen. De bedste at tale med er ofte familie og nære venner, men nogen oplever også, at der er god støtte at få fra andre. Afsked med den afdøde Brug den tid du behøver for at tage afsked med den, du har mistet. Hvis du ønsker det, kan du selv eller en anden pårørende være med til at gøre den afdøde i stand. Den afdøde kan ligge i afdelingen efter aftale med personalet, så pårørende, der måtte ønske det, kan se den afdøde og tage afsked. Når den afdøde er gjort i stand, og du har taget afsked, vil en portør køre den afdøde i sygehuskapellet. Her vil der stadig være mulighed for af se den afdøde efter aftale med portøren. Sygehusreceptionen kan være dig behjælpelig med at træffe en aftale på telefonnumer I tiden efter Vi reagerer forskelligt på et dødsfald, og enhver har sin egen sorgproces at skulle igennem. Reaktioner som vrede, skyldfølelse, nedtrykthed, lettelse og ligegyldighed kan gøre os ængstelige. Andre er bange for, at de skal blive skøre, nogen mister appetitten, nogen trøstespiser eller bliver hyperaktive og andre bliver apatiske. Andre reaktioner kan være søvnløshed, hukommelsessvigt og pludseligt nedsat syn. De er alle helt normale reaktioner på det, du er igennem lige nu. Ikke alle reagerer lige stærkt eller oplever alle de nævnte ting, men det er vigtigt at vide, at det ikke er unormalt at opleve nogen af disse reaktioner. Sorgen er ikke kun en psykisk belastning, men kan også være en fysisk belastning. Modstandskraften mod infektionssygdomme kan være nedsat, så man i en periode hele tiden synes man er forkølet. Tidligere plager kan også blusse op. Det er vigtigt, at du tager godt vare på dig selv i denne tid. Når du har det skidt så tøv ikke med at kontakte nogen, du kan tale med, enten familie, venner eller professionelle.

4 Børn og sorg Følgende råd er til familier med små børn, der oplever dødsfald i nærmeste familie. Det er vigtigt, at rådene bliver tilpasset hver enkelt situation. Gode råd 1 Vær ærlig og konkret. Den afdøde har ikke ondt, sover ikke og bliver ikke levende igen. 4 Giv barnet mulighed for at se den afdøde, men forklar først, hvordan omgivelserne og den afdøde ser ud (plastre, bandager, slanger, tildækning m.m.). 2 Vent ikke med at fortælle barnet om dødsfaldet. 5 Børn må aldrig presses til at se den afdøde. Med god tid til besvarelse af spørgsmål, kan det blive en fin oplevelse for alle. 3 Giv plads til at snakke med barnet selvom det er vanskeligt. Lyt til hvad barnet siger og spørger om. 6 Det kan have stor betydning for selv små børn at se den afdøde og deltage i begravelsen. I eftertiden er det godt at vide, at man var til stede.

5 7 Lad børn lege og tegne sine oplevelser og følelser. Eventuelt en tegning som den afdøde kan få med i kisten. 10 Forsøg at have et normalt familie, undgå at barnet bor hos andre 8 Når børn deltager i begravelsen, bør en voksen, som børnene er trygge ved og som har lidt overskud, tage sig af dem. 11 Accepter et øget behov for kontakt, tryghed og nærhed hos barnet efter dødsfaldet. 9 Hav minder om den afdøde fremme. Se på billeder, film og tal om det man gjorde sammen med den, der nu er død. 12 Giv barnet lov til at udtrykke både negative og positive følelser for den afdøde. 13 Gør det klart, at det ikke er på grund af noget barnet har tænkt, sagt eller gjort, at dødsfaldet skete.

6 Bisættelse, tro og ønsker Ejendele og skifteret Vi vil opfordre dig til at være aktiv i forbindelse med begravelsen. Dette vil være en god hjælp i den sorgsproces, du nu er inde i. Bisættelse, tro og ønsker Det er almindeligt at få en bedemand til at ordne det praktiske omkring et dødsfald. Bedemanden kan tilkaldes 24 timer i døgnet hele året rundt. Der findes en fortegnelse over de forskellige bedemænd i telefonbogen. Der er dog naturligvis intet i vejen for, at pårørende selv foretager sig de forskellige opgaver uden en bedemands medvirken. Når man tilrettelægger bisættelsen, bør man tage hensyn til den afdødes eventuelle ønsker om brænding eller begravelse, kirkelig eller ikke-kirkelig højtidelighed, salmer m.m. Ønskerne kan være fremsat mundtligt eller skriftligt, for eksempel i et brev eller et testamente. Der er meget vide rammer for, hvad der kan lade sig gøre. Ejendele på sygehuset Hvis afdøde har en ægtefælle, må afdødes værdigenstande og øvrige ejendele udleveres til ægtefællen. Værdigenstande må ikke udleveres til andre - heller ikke en samlever. Er der ingen ægtefælle og var afdøde myndig, skal sygehuset opbevare værdigenstande og give skifteretten besked om det. Skifteret Skifteretten er den retsinstans, der tager sig af at fordele afdødes ejendele, værdier og forpligtelser imellem arvingerne. Det er begravelsesmyndigheden, der orienterer skifteretten om dødsfaldet. Herefter indkalder skifteretten den af de pårørende, som står anført på dødsanmeldelsen, til et møde. Der er flere måder at fordele boet på, og både skifteretten, advokater, socialrådgivere/sagsbehandlere kan vejlede pårørende i, hvordan det kan lade sig gøre i hvert enkelt tilfælde. Du kan læse mere om bisættelse og finde din lokale bedemand på: På kan du finde oplysninger om skifteretten i din retskreds.

7 Praktiske opgaver efter dødsfaldet Anmeldelse af et dødsfald Senest to hverdage efter dødsfaldet skal der ske en anmeldelse til begravelsesmyndigheden, som for alle med fast bopæl i Danmark er kirkekontoret/sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Kirkekontoret/sognepræsten er også begravelsesmyndighed for afdøde, som ikke var medlem af folkekirken. I forbindelse med anmeldelsen udfyldes en blanket, som kan fås både hos bedemanden eller kirkekontoret/sognepræsten. Her kan man samtidig hente hjælp til udfyldelse af blanketten. Dødsanmeldelsen skal vedlægges dødsattesten samt den afdødes sygesikringsbevis og dåbs- eller navneattest. Hvis den afdøde var gift, separeret eller enke, vedlægges desuden vielsesattest og ægtefælles dåbs- eller navneattest. Er afdødes fødsel registreret i Sønderjylland, er der her udstedt en fødselsattest, som også skal vedlægges. Hvis man som pårørende har overladt anmeldelsen til bedemanden, sørger han for at fremskaffe dødsattesten. Hvis man selv vil ordne det hele, vil dødsattesten blive udleveret i sygehuskapellet. Obduktion I nogle tilfælde vil der blive foretaget en hospitalsobduktion. Formålet er at fastslå dødsårsagen og afklare, om eventuelle sygdomme og deres udbredelse har medvirket til dødens indtræden. Konstatering af dødsårsagen har lægevidenskabelig betydning. Ofte viser det sig dog, at det også er vigtigt for de efterladte at kende dødsårsagen. En hospitalsobduktion kan kun komme på tale, hvis nærmeste pårørende har givet tilladelse, og den afdøde ikke tidligere har udtalt sig imod det. I særlige tilfælde skal lægen, som konstaterer dødsfaldet, kontakte politiet, og der vil blive taget stilling til, om der skal foretages en obduktion. De nærmeste pårørende kan også selv anmode om, at der foretages hospitalsobduktion, dog kun med ovennævnte lægevidenskabelige formål. Ved obduktionen laver sygehuset en systematisk undersøgelse af de indre organer. Hvis det skønnes nødvendigt, og de pårørende har givet tilladelse hertil, udtager man vævsprøver eller organer til nærmere undersøgelse. Efter obduktionen bliver den afdøde gjort i stand og lagt i kisten. Det vil sædvanligvis ikke kunne ses, at der er foretaget obduktion. De pårørende kan få en orientering om resultatet af en læge på den afdeling, som har udfærdiget obduktionsbegæringen.

8 Når man har mistet et menneske, man har været tæt knyttet til, opstår der helt naturligt nogle følelsesmæssige reaktioner, som det er nødvendigt at bearbejde for at kunne fortsætte sit liv i almindelig balance. Sorg følger ikke et bestemt tidsskema, men det er vigtigt at vide, at sorgen normalt har flere faser, hvor man oplever mange forskellige følelser, før man når frem til erkendelse af tingenes tilstand. Det tager tid at gennemarbejde sorgen og tabet, og det kan være en lang og svær proces. Men sorgen skal gennemleves, og det er muligt at komme styrket igennem. Sygehus Thy-Mors Højtoftevej Thisted Telefon sygehusthymors@rn.dk December 2009