FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

Transkript

1 FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en ulykke eller et dødsfald skulle finde sted. Vejledningen er blevet til efter drøftelser i medarbejdergruppen. Man skyder gerne problemerne vedrørende sorg og død fra sig i håb om, at noget sådant ikke vil indtræffe. Med denne holdning kan det ske, at man, hvis en ulykke virkelig sker, står usikker og forvirret og spørger sig selv: "Hvad gør vi nu?" Planen er fleksibel, da to situationer ikke er ens. Det er vigtigt, at foretage en konkret vurdering. Er det er dødsfald efter længere tids sygeleje eller var det pludseligt? Er det et dødsfald i skoletiden eller derhjemme? På trods af god og grundig planlægning kommer et dødsfald altid bag på os. Handleplanen skulle gerne være det værktøj, vi kan handle ud fra,- hvis "det værste" skulle ske. Føvling Skole November 2000 Revideret oktober 2001 Revideret marts 2004 Revideret februar 2006 Revideret oktober 2014

2 Indhold: Dødsfald,- elev s Lige efter dødsfaldet 2. Om begravelsen 3. Opfølgning Dødsfald, - personale s Lige efter dødsfaldet 2. Om begravelsen 3. Opfølgning En elev mister én af sine nærmeste s Tiden lige efter dødsfaldet 2. Opfølgning Ulykker på skolen s Forholdsregler på ulykkesstedet 2. Underretning 3. Opfølgning Aktuelle telefonnumre s. 7 Bilag (udkast til skrivelse) s. 8 Sorgens 4 faser s. 9 2

3 Dødsfald,- elev: 1. Lige efter dødsfaldet: Den lærer, der først hører om dødsfaldet underretter skolens ledelse. Skoleledelsen underretter klasselæreren og det øvrige personale. Elevens klasse underrettes af skoleledelsen eller klasselæreren, som "beholder" klassen resten af dagen. Evt. træder en anden lærer til. Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler. Klasselæreren/ledelsen iværksætter efter nærmere vurdering, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem. Skolens øvrige klasser underrettes af deres klasselærere. Vær opmærksom på søskende, fætre/kusiner og andre "nære" venner i disse klasser. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Skoleledelsen vurderer om skolepsykolog og/eller sundhedsplejerske skal være til stede på skolen. Skoleledelsen udfærdiger en kort skriftlig meddelelse til alle hjem. Forslag til tekst: se bilag 1. Mindehøjtidelighed i elevens klasse. Ikke nødvendigvis dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. Man er måske ikke nået langt nok i sin reaktion. Skolens præst kan evt. deltage i planlægning og gennemførelse. Klassen kan med klasselærerens hjælp sætte en dødsannonce i avisen efter aftale med familien. Eventuelt kan der også skrives mindeord (hjælp til sorgarbejdet). Klassen og klasselæreren kan sende en hilsen til de pårørende. Skoleledelsen sætter en dødsannonce i avisen fra skolen og personalet,- efter aftale med familien. 2. Om begravelsen: Skoleledelsen eller klasselærer spørger de pårørende, om de ønsker at lade elevens klassekammerater deltage i begravelsen. Hvis klassekammeraternes tilstedeværelse er ønsket: Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen. Det skal i meddelelsen nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har en voksen at være sammen med ved begravelsen. Denne voksne er ikke læreren. Det tilstræbes, at så mange som muligt af eleverne kan være med ved begravelsen, da det er af betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. NB: Frivillighed, - ikke pres. Forslag til orienteringstekst (små klassetrin): Se bilag 2. Klasselæreren taler indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen, - dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. På begravelsesdagen holder klasselæreren klassen samlet. Men børn der har behov for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. 3

4 På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed for alle elever på skolen. Flaget hejses på halv stang, og alle, der føler tilknytning til pågældende, får fri senest 1 time før begravelsen i respekt for den afdøde. Det gør ikke noget at "hjulene" går i stå. Skoleledelsen sender en bårebuket/krans fra "skolens personale". Evt. samles klassen/forældre samt klassens lærere kort på skolen efter begravelsen. Syng en sang, - drik en sodavand/øl/kaffe. 3. Opfølgning Det er meget vigtigt, at klassens nære lærere får meget støtte og hjælp af kollegerne. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med "magisk tænkning": Døde hun fordi jeg sagde hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Sorgens 4 faser, - se bilag 4. Chokfasen Varer fra et øjeblik til nogle døgn. Reaktionsfasen Kan vare i flere uger. Bearbejdningsfasen Kan vare i over et år. Nyorienteringsfasen Vil bestå hele tiden, - leve med det. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: Introduktion Fakta Tanker Reaktioner Information Afslutning Der findes en del skønlitteratur beregnet for de forskellige klassetrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Det kan have stor betydning for klassen at: den afdøde elevs stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. der kan også være andre ting, der minder om vedkommende, der kan tages vare på. den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. at have et skolebillede af afdøde elev. at have tegninger hængende, som afdøde elev har lavet. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. 4

5 Dødsfald,- personale: 1. Lige efter dødsfaldet: Skoleleder underretter personalet. Klasserne informeres af skoleledelsen. Hvor det er klasselæreren, der er død, må klassen hele dagen være sammen med en lærer, den kender godt. Man bør endvidere sørge for, at ingen elever med tæt tilknytning til afdøde kommer hjem til et tomt hus. Tal konkret om det, der er sket. Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. Når samtlige klasser er underrettet, hejses flaget på halv stang. Skoleledelsen vurderer om skolepsykolog og/eller sundhedsplejerske skal være til stede på skolen. Skoleledelsen udfærdiger en skriftlig meddelelse til alle hjem. Forslag til tekst: se bilag 1. Mindehøjtidelighed i den/de berørte klasser, helst dagen efter meddelelsen om dødsfaldet. På et møde i pædagogisk råd drøftes de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet, bl.a. kontakterne til de pårørende. 2. Om begravelsen: Skoleledelsen informerer personalet om begravelsen. Elevernes deltagelse diskuteres. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. Efter aftale med de pårørende får den/de berørte klasser en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har en voksen at være sammen med ved begravelsen. Forslag til informationstekst, - bilag 3. Tal indgående med den/de berørte klasser om, hvad der skal ske ved begravelsen. På begravelsesdagen holder klasselæreren klassen samlet. Men børn, der har behov for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed med alle elever på skolen. Flaget hejses på halv stang. Skolen lukker senest 1 time før begravelsen. SFO lukker ved SFO-ansats begravelse. 3. Opfølgning: Det er vigtigt, at klassens nære kolleger får meget støtte og hjælp af kollegerne. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Sorgens 4 faser, - (se side 9). Chokfasen Varer fra et øjeblik til nogle døgn. 5

6 Reaktionsfasen Kan vare i flere uger. Bearbejdningsfasen Kan vare i over et år. Nyorienteringsfasen Vil bestå hele tiden, -leve med det. Samtaler i klassen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde: Introduktion Fakta Tanker Reaktioner Information Afslutning Der findes en del skønlitteratur beregnet for de forskellige klassetrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. En elev mister én af sine nærmeste: 1 Tiden lige efter dødsfaldet: Når skolen får meddelelse om dødsfaldet, spørger skolelederen, om det er i orden at elevens klasse orienteres. Ved eventuelt besøg i hjemmet medbringes en buket og et kort fra skolen. Aftal med hjemmet, om det vil være en god ide, at tage emnet nærmere op i klassen. Ved accept - tal åbent om det i klassen, mens eleven ikke er til stede. Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. Skolen sender en bårebuket til begravelsen. 2. Opfølgning: Klasselæreren tager sig særligt af eleven. Vær opmærksom på elevens sorgreaktioner nogle bearbejder hurtigt sorgen efter dødsfaldet er blevet kendt andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Hos teenagere forbindes den tit med "magisk tænkning": Døde hun fordi jeg sagde hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og skolens præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Der undersøges om der eksisterer en sorggruppe i nærheden som eleven kan deltage i. 6

7 Ulykker på skolen: 1. forholdsregler på ulykkesstedet: Den/de lærere, der er først til stede yder 1.hjælp/"standser ulykken". De tilstedeværende voksne forsøger at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. En voksen tilkalder ambulance, tryk 112 meddel skolens adresse Åttevej 8 Føvling tlf Skoleledelsen orienteres hurtigst muligt. Skoleledelsen søger hurtigst muligt, at få kontakt til elevens/elevernes hjem. Der orienteres om ulykken, men ikke om følgerne. - ved ulykke med dødelig udgang underrettes familien af sygehus eller politi. Lærerne registrerer og giver omsorg til de elever, der har været vidner til ulykken. Lærere med særlig tilknytning til berørte elever tilkaldes. Der sørges for voksenkontakt til de elever som ikke bør være alene efter skoletid. 2. Underretning: Skoledelsen underretter personalet. Skolelederen underretter skolevæsenets ledelse, d.v.s. afd.leder på Rådhuset. Klasselærerne informerer deres klasser: Tal åbent og konkret om det der er sket. Lad eleverne snakke om det, de tænker og føler. Klasselæreren sørger for, at ingen kommer hjem til et tomt hus. 3. Opfølgning: Vær opmærksom på hvilke elever, der var vidner til ulykken. Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der skete. Reaktionsmønstre efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Elever, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset. Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af klasselæreren med hensyn til genforeningen med klasse- og skolemiljøet. Aktuelle telefonnumre: Alarmopkald 112 7

8 FALCK, , eller kontakt skoleleder, som kan se konkret vejledning i indkøbsaftalen. POLITI 114 DASK-Chef: Bilag: Bilag 1. Til forældrene Klassen har i dag modtaget den triste besked, at... er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver brug for yderligere oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte skolen. Føvling Skole d. Klasselærer Skoleleder. Bilag 2. Til forældrene Det er bestemt at s begravelse finder sted...dag den...kl. fra...kirke. I forståelse med...s familie vil klassen kunne deltage i begravelsen. Deltagelse er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den kommende tid. Det er vigtigt, at eleverne har en voksen med til begravelsen, og at man sidder sammen i kirken. Fra skolen deltager skoleledelsen og flere lærere, herunder klasselæreren i begravelsen. Føvling skole d. Klasselærer Skoleleder. 8

9 Bilag 3. Til forældrene Det er nu bestemt at.s begravelse finder sted...dag den...kl. fra...kirke. Skolen lukker efter...lektion på dagen. Skolefritidsordningen vil dog fungere. I forståelse med...s familie kan skolens elever deltage i begravelsen. Deltagelse er naturligvis frivillig. Det er vigtigt, at eleverne har en voksen med til begravelsen, og at man sidder sammen i kirken. Skolens personale deltager i begravelsen som privatpersoner. Føvling skole d. Klasselærer Skoleleder. Bilag 4: Sorgens fire faser: 1. Chokfasen: Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt virke behersket på overfladen, men under den er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket. 2. Reaktionsfasen: Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt. 3. Bearbejdningsfasen: Denne fase indtræder måske et halvt eller helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for som tidligere at være totalt optaget af traumet og det forgangne. 4. Nyorienteringsfasen: Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffede forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet arbejde sig igennem krisen. Kilde: Johan Cullberg: Krise og udvikling. 9

10 10