Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Skovbrynet Leder: Lisbeth Dyrup Petersen

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Skovbrynet 213 Leder: Lisbeth Dyrup Petersen

2 Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 58 75,3% 57 72,2% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 15 19,5% 18 22,8% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 4 5,2% 4 5,1% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte,%,% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade,%,% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 4 72 Generel indsats,% 54 75,% Fokuseret indsats,% 13 18,1% Særlig indsats 4 ##### 5 6,9% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ##### ,1% Antal timer - Pædagogiske assistenter #####,% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ##### 199 4,9% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) #DIV/! 4,7 2 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 4,57% 4,13% 2,8% 1.33% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Nej Nej nej Nej Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Ja nej Ja nej *212 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 213 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Børnelinealen: De børn som vi vurderer ligger i kategori 3 på børnelinealen, arbejdes der med og vi har igangsat samarbejde med PPR, ressourcepædagoger m.v. Sprogvurdering: Der arbejdes på alle stuer målrettet med sprog som fokus område. Vi har desuden haft en høre/tale konsulent med til et forældremøde og et personalemøde for at opkvalificerer vores viden omkring den sproglige udvikling. Personaletimer Personaletimerne er et billede af ansættelser pr Det skal bemærkes, at der i denne måned er en pædagogstilling som er ubesat, hvor vi har ansat en medhjælper i vikariatet. Dette giver et andet billede af fordelingen mellem pædagog/medhjælper. Vi har en buffer indlagt til vikar. Dette er ikke talt med. Sygefravær Vi har haft et fald i korttids sygefravær. Langtidssygefraværet drejer sig om en enkelt personale. Computere Vi arbejder på at få i-pads i vores institution.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 213 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 213? 184. kr. Budgettet indeholdt herudover en besparelse (nyløn,,2 % og 213 andel) Hvad har i brugt pengene til? En af vores pædagoger er gået på pension og en anden har valgt at læse videre. Det har været nødvendigt at bruge flere penge på vikar timer, da vi har haft nogle perioder, hvor vi skulle afvente nyt personale. Den indlagte besparelse og et underskud på lønkontoen har betydet at der ikke har kunnet gives flere timer til nomering i 213.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen: - Vi arbejder med at dokumentere visuelt, så børnene får en oplevelse af at det er deres oplevelser, frembringelser og aktiviteter som fylder huset. - Vi har arbejdet med fri for mobberi. - Vi har arbejdet med at indrette institutionen, så det passer t il børnenes behov som børnegruppen ser ud pt. - Når vi laver aktiviteter med børnene følger vi meget deres initiativ, og vurderer hele tiden hvad der på stuerne er behov for at stimulere og udvikle. Det giver en fleksibel måde at få børnene inddraget i hverdagen på. I forbindelse med at to personaler var på designkursus blev der sat et projekt igang omkring brugen af vores legeplads og hvordan vi kunne gøre den mere inspirerende. Vi interviewede børn og personaler, og har her ud fra fundet ud af, hvordan vi arbejder videre med emnet. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø : - Vi har i børnehaven et fællesrum, som vi gerne vil sætte en design proces i gang omkring. Vi vil inddrage både børn, personale og forældre og få afdækket hvilket behov vi skal arbejde på, at rummet opfylder. - Den proces vi satte igang omkring legepladsen, skal vi arbejde videre på i 214, så vi udnytter vores legeplads endnu mere optimalt ud fra de ønsker børn og personale har. - Skovløberhuset i Marielundsskoven er en del af vores institution og bruges næsten hver dag. Primært af vores storebørns gruppe. Huset giver fantastiske muligheder for at få ude liv koblet sammen med børnehave hverdagen. Vi har talt om, at de øvrige stuer skal blive bedre til også at bruge huset. Det psykiske børnemiljø - Vi har valgt at dele vores hus i vuggestue (-2 år)- mellem (3-4 år) - og storebørnsgruppe (5-6 år). Dette gør at børnene i hverdagen er omgivet af børn, som er på samme udvikling som dem selv. Det giver også mulighed for at komme på besøg i andre grupper, hvor man enten kan være "den store", der får lov at hjælpe de mindre, eller være den der bliver hjulpet af nogen, som er et skridt længere fremme end en selv. Aldersfordelingen giver en god dynamik i grupperne, hvor man kan veksle mellem tryghed og udfordringer. Man kan vende tilbage til sin base i vuggestuen, og man kan se hvad der er i vente, når man bliver en af de ældste. - Vi skal have mere fokus på relationer på kryds og tværs af stuerne og arbejde endnu mere på at lave aktiviteter på tværs af stuerne, for at styrke relationerne i hele huset. Det æstetiske børnemiljø - Det skal være rart at komme ind i huset, og vi skal have en institution, hvor man kan se at her leges og udforskes. Vi skal fjerne det som "roder i hovedet " og lave enkle udstillinger, som børnene kan genkende. - Vi bruger meget visuel dokumentation af vores hverdag, hvor vi udstiller det børnene har lavet og sætter billeder op af børnenes hverdag. Vi vil gerne arbejde på at børnene i højere grad indrages i arbejdet.

6 Børnemiljøvurdering lavet og sætter billeder op af børnenes hverdag. Vi vil gerne arbejde på at børnene i højere grad indrages i arbejdet.

7 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 8 6 år Daginstitutionen Skovbrynet: indskoling alle år 6 4 år 5 3 år 4 2 år 3 1 år 82 mdr 41 mdr

8 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Kompetenceprofilen for Skovbrynets ældste børn viser en gruppe børn, der generelt er i god udvikling. Samtidig ses at der er punkter, vi skal have fokus på. Storebørns gruppen er en gruppe på 23 meget forskellige børn, hvilket også udmynder sig i at de har forskellige kompetencer. Gruppen har rykket sig meget, fra den blev sat sammen i løbet af 213 til nu. I gruppen har man arbejdet meget målrettet med at gøre børnene skoleparate. Børnene er inddelt i grupper flere af ugens dage, hvor der er blevet arbejdet målrettet og dybdegående med forskellige temaer og kompetencer. Naturen: Storbørnsgruppen er fast i skoven flere gange om ugen og arbejder med emner om naturen og naturfænomæner. Børnene går fra Skovbrynet til Skovløberhuset og der er afsat tid til at stoppe op og "opdage" naturen. I profilen ses af nogle af børnenes forhold til naturen ikke er helt alderssvarende. Dette skal ses i lys af at nogle af børnene, har haft svært ved at finde motivationen til at gå vejen ud til Skovløberhuset, da der har været andre ting, som har fyldt i deres hoveder. Vi arbejder med at fremme motivationen hos børnene. Sprog: Sprog er noget af det storebørnsgruppen har arbejdet meget med, og resultatet ses tydeligt i profilen. Vi har i huset to pædagoger med uddannelse i sproglig udvikling, og de støtter hvor der er behov for det. Kultur: Vi er opmærksomme på at opproiritere musiske aktiviterer, men har i øjeblikket ikke ansat nogen, som har særlige kompetencer inden for dette. Vi har i efterår og vintermånederne fællessang, hvor hele institutionen mødes og synger forskellige sange. Vi har indført børnemapper til alle børnene, hvor vi sætter billeder og ting børnene har lavet i. Mappen får børnene i vuggestuen og skal følge barnet til det går ud af institutionen. I forhold til billedsproglig udvikling har der været arbejdet med at lave temaer, hvor der både er arbejdet med at lytte, forme, udforske og fordybe sig i fx indianere, grise m.m. Vi skal fremad rettet være mere opmærksomme på, at børnene får forståelse for de kulturelle ting, vi laver med dem. Sociale kompetencer: Vi ligger højt på de sociale kompetencer, og har også haft stort fokus på emnet, da gruppen har haft nogle vanskeligheder på dette område. Arbejdet må siges at være lykkes godt. Personlige kompetencer: Vi har nogle børn, som skal styrkes mere i områderne "læring og udvikling" og "oplevelse af sammenhæng". Dette er der igangsat planer for, for de enkelte børn. Krop og bevægelse: Vores børnegruppe følger flot med her. Vi har i institutionen ansat en pædagog med motorikvejleder uddannelsen, og hun vil i det kommende år få tid fastsat til at vejlede personale og forældre samt teste børn, som vi vurdere kunne have brug for motorisk stimulering. Læsevejledning til kompetenceprofilen

9 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

10 Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn

11 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Profilen for vores ældste vuggestuebørn viser en gruppe velfungerende børn i særdeles god udvikling. Vi arbejder i processer, men er samtidig opmærkomme på at inddrage alle læreplanstemaer. Stuerne arbejder på tværs af grupperne, tager på ugentlige ture, laver rytmik en gang om ugen med bl.a. massage m.v. Der er opbygget en fast rytme og kultur, som giver børnene tryghed og gode udviklingsmuligheder. Vi vil have ekstra fokus på billedsproglig udvikling, som er det eneste område, hvor udviklingen er en smule under alders gennemsnittet.