Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens 213 Leder: Bente Rasmussen

2 Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling ##### ,7% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer ##### 22 14,7% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter ##### 1 6,7% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte ##### 3 2,% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade #####,% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 22 Generel indsats ##### 1 45,5% Fokuseret indsats ##### 6 27,3% Særlig indsats ##### 6 27,3% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ##### ,3% Antal timer - Pædagogiske assistenter ##### 72 7,% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ##### ,7% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) #DIV/! 5,3 1 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever,% 6,5% 3,59% 2,92% Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Nej Nej 1 Nej Ja *212 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 213 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Sprogvurderinger Vi oplever en stigning af sprogvurderinger, når vi sammenligner antallet i 212 med antallet i 213. Dette kan ses som et resultat af vores særlig fokus og arbejde med børnenes sproglige udvikling. Vi har også lavet sprogvurderinger i forbindelse med kompethjul i kvalitetsrapport og ved bekymring for hele barnet udvikling og trivsel. Disse er ikke med i talmaterialet. Sygefravær Når vi sammenligner sygefraværs procenten fra 212 med 213, kan vi se et fald på 2,4%. Det er primært vores kort tidsfravær som er faldende. Vi har i institutionen fokuseret arbejdet med sundhed og trivsel. Dette gør vi via en intern sundhedsgruppe,som arbejder med tiltag særligt indenfor kost, motion og trivsel. Vi har i 213 brugt 2 personalemøder på det psykiske arbejdsmiljø. Det ene med foredragsholder Connie Svendsen, som introducerede os for "Det lille ekstra". Vi har øget vores samtaler med medarbejdere som har højt fravær. Vores arbejde med sundhed og trivsel kan være udslagsgivende i faldende fraværsprocent.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 213 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 213? Vi har fået tilført kr. 414., svarende til 4,7 timer Hvad har i brugt pengene til? I Daginstitution Drejens har vi stor fokus på inklusion, hos os er "vejen bred". Vi er af den overbevisning, at børn skal lære at være sig selv som dem de er og med de forudsætninger de har, og samtidig indgå i et fællesskab. Det gælder alle, fra de mindste vuggestuebørn, vores specialgruppebørn i vuggestuen til de største børn i vores børnehave. Alle skal de føle sig set, hørt og forstået. Det kræver en stor indsigt og viden, at lave en fokuseret indsats omkring inklusion. Hverdagenskal indeholde struktur og forudsigelighed, muligheder for at dele børnene i mindre grupper, et personale der kan agere med anerkendelse, samtidig med at hverdagen fyldes med udfordringer, overraskelser og læring. Det skulle gerne ende med børn der kan, vil og tør. Vi ligger i et område, hvor størstedelen af vores forældre er højtuddannede og i arbejde. Vi har en høj grad af forældre der pendler til andre byer. Vores belægningsgrad bærer præg af dette, og det betyder at vi har brug for en forholdsvis god normering i begge ender af vores åbningstid. En stor og vigtig del af vores forældresamarbejde ligger netop der, i mødet om morgenen og sidst på eftermiddagen. Set i den kontekst, har vi prioriteret at bruge de tilførte midler på en pædagogisk uddannet medarbejder i vores børnehaveafdeling.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Vi har indraget arbejdet med børnemiljø i forbindelse med vores arbejde med design og innovation. Vi har fokus på på modtagelse af børnene, både når vi modtager børnene første gang og den daglige kontakt. Vi ser hele vejen rundt: Hvad får de øje på? (fysiske børnemiljø) Hvordan bliver de mødt?(psykiske børnemiljø) Hvad bliver de optaget af? (æstetise børnemiljø) Vi er nysgerrige, undersøgende og reflekterende over egen praksis i mødet med børnene. Er vi som voksne nærværende og nysgerrige i relationen til børnene? Hvordan opleves det af børnene? Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til? Vi og nogle af børnehavebørnene har taget fotos i børnehøjde af vores indgangspartier, garderober, fællesrum og gangarealer. Vi vil senere i børnehaven lave børneinterview i den videre proces, i vuggestuen vil vi lave observationer med fokus på børnenes signaler ved brug af rummene (særlig indgangsparti og fællesrum). Det fysiske børnemiljø I indretningen af vores indgangsparti og fællesrum, arbejder vi ud fra, at det skal pirre børnenes nysgerrighed og vække forventningen omkring det som møder dem. Vi har i forbindelse med læreplanstemaer, julen mv. indrettet indgangspartierne i "forventningens glæde". Allerede i det første møde i institutionen, skal børnene mærke en stemning som giver udtryk for, hvad dagen kan bringe.. Det psykiske børnemiljø I vores møde med børnene er vi optaget af, at vi også som voksne bærer en "stemning". Vi har fokus på, at arbejde i mindre grupper, for derved at skabe ro omkring det enkelte barn. Vi har i vores arbejde øje for, hvordan vi skaber mest mulig tid sammen med det enkelte barn og hele børnegruppen, via målrettet planlægning af den tid der skal bruge på andre ikke børnerelaterede aktiviteter. Vi er nærværende voksne i eller i nærheden af legen. Det æstetiske børnemiljø Vi skaber ro og mulighed for leg og fordybelse i mindre grupper. Dette gør vi igennem udsmykning og indretning. Vi skaber legesteder der kan give inspiration til fantasi og oplevelser. Vi vil udnytte de fælles kvadratmeter som vore fællesrum består af til dette. Vi startede processen med børnemiljø i forbindelse med design og innovation i efteråret 213, vi arbejder videre med dette som beskrevet i 214.

6 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 8 6 år Daginstitutionen Drejens: indskoling alle år 6 4 år 5 3 år 4 2 år 3 1 år 82 mdr 41 mdr

7 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Kompetenceprofilen er dannet af 26 børns udviklingsprofiler. Kompetenceprofilen viser, at børnegruppen samlet set befinder sig på og især over det gennemsnitlige aldersmæssige niveau på de målte områder. Børnenes udviklingsmæssige udgangspunkt er godt. Det børnene udvikler og får med hjemmefra suppleret med institutionens arbejde med de pædagogiske læreplaner viser sig i børnenes udviklingsprofiler. Når vi måler resultatet med resultatet fra sidste års kompetenceprofil, viser der sig en stigning både i børnenes sociale kompetencer og personlige kompetencer. Hvilket kan være et resultat af vores målrettede arbejde med disse områder bl.a. ved hjælp af det pædagogiske værktøj fri for mobberi. I forhold til sidste års kompetenceprofil kan der på alle læreplansområder ses en stigning. Vi arbejder målrettet med vores ældste børnehavebørn i en storebørns gruppe på tværs af børnehaveafdelingen, hvor faste pædagoger arbejder fokuseret på, at gøre børnene parate til de udfordringer, de vil møde i skolen. Denne parathed handler ikke kun om, at kunne skrive bogstaver eller tal, men skal opfattes som langt bredere, idet paratheden skal ses indenfor alle 6 læreplansområder. Ud af de 26 børn er der 6 børn, hvor der arbejdes fokuseret og med ekstra personalemæssige ressourcer med områder af deres udvikling. Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

8 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste vuggestuebørn 8 6 år Daginstitutionen Drejens: vuggestue år 6 4 år 5 3 år 4 2 år 3 1 år 82 mdr 41 mdr

9 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn Kompetenceprofilen er dannet af 19 børns udviklingsprofiler. Kompetenceprofilen viser, at børnegruppen samlet set befinder sig på det gennemsnitlige aldersmæssige niveau særligt på de målte områder indenfor sprog, sociale- og personlige kompetencer og krop og bevægelse. Dette stemmer godt overens med vores særlige fokus på sprog, selvhjulpenhed og den personlige læring i at være mig sammen med de andre. Børnenes udviklingsmæssige udgangspunkt er godt. Det børnene udvikler og får med hjemmefra suppleret med institutionens arbejde med de pædagogiske læreplaner viser sig i børnenes udviklingsprofiler. Ved at kaste et blik på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn, kan vi se, at områderne, hvor den målte børnegruppe i vuggestuen ligger lidt under gennemsnittet, udligner sig gennem børnehaveperioden. Vi arbejder med de ældste vuggestuebørn i en storebørnsgruppe. Dette gør vi bl.a. for at støtte det enkelte barn i en positiv overgang fra vuggestuen til børnehaven. Vi arbejder målrettet med en række færdigheder, der alle sammen er med til at gøre det lettere for barnet, at indgå i en ny og større børnegruppe med nye krav og forventninger. Ud af de 19 børn er der 1 specialgruppebarn og 2 børn, hvor der arbejdes fokuseret og med ekstra personalemæssige ressourcer med områder af deres udvikling.