KILD E SA M LI N G CUBAKRISEN. 20 Den kolde krig. Den kolde krig

Transkript

1 CUBAKRISEN 20 Den kolde krig Den kolde krig

2 Indhold 1) Hvad var Cubakrisen? 3 2) Monroedoktrinen 4 3) Den strategiske stilling 4 4) Præsident Kennedys tale d. 22. oktober ) Sikkerhedsrådets møde d. 25. oktober ) Sovjetisk erklæring d. 28. oktober ) De danske avisers overskrifter d. 29. oktober Den kolde krig Den kolde krig 19

3 Berlingske Aftenavis: Store muligheder for et topmøde, siger Washington. Information: Forlydende om topmøde, når baserne er fjernet - de Gaulle bliver som præsident. 1. Hvad var Cubakrisen? Den alvorligste krise under den kolde krig var Cubakrisen På øen Cuba, der ligger lige syd for USA, havde Fidel Castros guerillabevægelse taget magten i Castros politiske bevægelse havde i sin begyndelse været nationalistisk og socialistisk orienteret. I årene efter 1959 kom hans politiske kurs i stadig stigende grad i konflikt med USA, ikke mindst fordi en hel del amerikanskejede virksomheder på Cuba blev nationaliseret. Samtidig nærmede Castro sig kommunismen og blev allieret med Sovjetunionen. I 1961 havde USA gjort et forgæves forsøg på at vælte Castro ved hjælp af en militær styrke af eksilcubanere, der gjorde landgang på Cuba. De blev besejret. I 1962 påbegyndte Sovjetunionen i hemmelighed at opstille atommissiler på Cuba. De blev af sløret af amerikanske spionfly. USA reagerede ved at oprette en flådeblokade mod Cuba. Der førtes derefter forhandlinger mellem de to landes regeringer, og der nåedes et kompromis, hvor Sovjet trak missilerne tilbage fra Cuba, mens USA til gengæld lovede ikke at ville angribe Cuba. I en hemmeligholdt del af aftalen lovede USA desuden at trække sine missiler i Tyrkiet tilbage. 18 Den kolde krig Den kolde krig 3

4 2. Monroedoktrinen Arbejdsspørgsmål Helt tilbage i på et tidspunkt, da ingen kunne gætte, at den tidligere engelske koloni USA skulle blive en»superstormagt«- holdt landets præsident James Monroe en tale i Kongressen:»... De europæiske magters politiske system afviger væsenligt fra det amerikanske. Vi må derfor oprigtigt og af hensyn til den venskabelige forbindelse med disse lande erklære, at vi må betragte ethvert forsøg fra deres side på at udbrede deres politiske system til nogen del af denne halvkugle som skadeligt for vor fred og sikkerhed«. Disse ord - ofte kaldt»monroe-doktrinen«- har siden været en grundpille i USA's udenrigspolitik, og dette gælder også ved mange lejligheder i det 20. århundrede. 3. Den strategiske stilling Den kolde krig blev endnu koldere efter 1957, da først Sovjetunionen, senere USA fremstillede raketter, der kunne ramme mål på den anden magts område. Et indtryk af, hvordan den amerikanske og den sovjetiske statsleder så på verdenssituationen. 4 Den kolde krig 1)Hvilke indrømmelser gør Sovjetunionen med denne erklæring? 2) Hvordan begrunder erklæringen opstillingen af missiler? 3) Hvilke indrømmelser har Sovjetunionen fået? 4)Hvilke fremtidsperspektiver fremlægger erklæringen? 5)Er erklæringen bestemt af propagandamæssige hensyn, eller er det et reelt afspændingsudspil? Hvilke argumenter kan fremføres i denne sammenhæng? 7. De danske avisers overskrifter d. 29. oktober 1962 Berlingske Tidende: Kreml bøjede sig for USA's faste holdning under krisen om Cuba. Politiken: Khrustjev nedlægger Cubabaserne. Aktuelt: Sovjets rømning af Cuba giver verden håb. Land og Folk: Sovjet sikrer Cuba-fred. jyllands- Posten: Khrustjev: Rusland fjerner Cuba-raketterne. - Lettelse verden over. B. T.: Freden får sin chance. Ekstrabladet: Khrustjev bøjer af - verden ånder op. Den kolde krig 17

5 til en verdensomspændende nuklear katastrofe, får lov til at opstå. Til slut vil jeg gerne sige noget om en detente mellem NATO og Warszawapagt-landene, sådan som De har omtalt. Vi har talt om dette for længe siden og er rede/ til at vedblive med at udveksle synspunkter vedrørende dette spørgsmål med Dem og finde en rimelig løsning. Vi vil gerne fortsætte udvekslingen af synspunkter om forbuddet mod kernevåbenforsøg i atmosfæren, om almindelig afrustning og andre problemer, der har relation til en mildnelse i den internationale spænding. Selvom jeg tror på Deres erklæring, hr. præsident, er der uansvarlige mennesker, der gerne ville foretage invasion i Cuba nu og således udløse en krig. Hvis vi tager praktiske skridt og proklamerer demonteringen og evakueringen af de omtalte midler fra Cuba, ønsker vi samtidig, at det cubanske folk skal være forvisset om, at vi står sammen med det og ikke fralægger os ansvar for at yde bistand. Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen, Cubakrisen 1962, s Den kolde krig Den kolde krig 5

6 6 Den kolde krig re har meddelt, i sovjetiske officerers hænder - om at afbryde opførelsen af de omtalte faciliteter, at demontere dem og at sende dem hjem til Sovjetunionen. Som jeg meddelte Dem i brevet af 27. oktober, er vi parat til at indgå en aftale med det formål at sætte FN-repræsentanter i stand til at kontrollere demonteringen af disse midler. På baggrund af de forsikringer, De har givet, og vor instruks om demonteringen, er der følgelig skabt alle betingelser for at eliminere den igangværende konflikt. Jeg bemærker med tilfredshed, at De har reageret positivt på det ønske, jeg udtrykte om elimination af den førnævnte farlige situation ligesom med hensyn til at skabe vilkår for en mere betænksom vurdering af den internationale situation, fuld som denne er af store farer i vor tidsalder med dens kernevåben, raketter, rumskibe, globale raketter og andre dødelige våben. Alle mennesker er interesseret i at sikre freden. Derfor: uagtet der vises os stor tillid og lægges stort ansvar på os, må vi ikke lade situationen forværres, og vi må eliminere de centre, hvor en farlig situation med alvorlige konsekvenser for freden er opstået. Hvis vi, sammen med Dem, og med bistand af andre mennesker med god vilje, får held til at bortvejre denne spændte atmosfære, bør vi også sikre os, at ingen andre farlige konflikter, der vil kunne føre Den kolde krig 15

7 Det cubanske folk ønsker at skabe sit liv ud fra sine egne interesser og uden indgriben udefra. Det er dets ret, og man kan ikke bebrejde cubanerne, at de ønsker at være herrer i deres eget land og nyde frugterne af deres eget arbejde. Truslen om invasion i Cuba og alle andre planer for at skabe spænding om dette land har til formål at fylde det cubanske folk med utryghed, intimidere det og hindre det i fredeligt at opbygge sin nye tilværelse. Hr. præsident, jeg vil gerne klart sige endnu en gang, at vi ikke kunne forblive indifferente over for dette. Sovjetunionen besluttede at yde bistand til Cuba med midler til forsvar mod aggression - kun midler til defensive formål. Vi har leveret de forsvarsmidler, som De beskriver som offensive midler. Vi har leveret dem for at forebygge et angreb på Cuba - eller for at forhindre ubesindige handlinger. Jeg tager med respekt og tillid den erklæring, De fremsatte i Deres brev af 27. oktober 1962, til efterretning, nemlig at der ikke vil ske noget angreb på, ikke ske nogen invasion i Cuba, ikke alene fra De forenede Stater, men heller ikke fra de andre nationer på den vestlige halvkugle, sådan som De skrev i samme brev. Dermed forsvinder de bevæggrunde, der foranledigede os til at yde Cuba sådan hjælp. Det er af denne grund, at vi instruerede vore officerer de omtalte midler er, som jeg allerede tidlige- 14 Den kolde krig 4. Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962 God aften, mine medborgere: Som regeringen lovede, har den opretholdt den mest indgående overvågning af den sovjetiske militære koncentration på øen Cuba. I løbet af den sidste uge har aldeles utvetydige beviser fastslået, at et antal offensive raketstandpladser nu er under forberedelse på denne ø, der befinder sig i fangenskab. Formålet med disse baser kan ikke være noget andet end at skabe mulighed for at rette angreb med kernevåben på den vestlige halvkugle.... Så sent som i torsdags, da jeg allerede havde beviser for denne hastige offensive koncentration, meddelte den sovjetiske udenrigsminister, Gromyko, mig på mit kontor, at han var blevet instrueret om endnu en gang utvetydigt at erklære, sådan som hans regering allerede havde gjort, at den sovjetiske bistand til Cuba, jeg citerer igen, "udelukkende havde til formål at bidrage til Cubas forsvarsevne," samt, idet jeg atter citerer ham, "at sovjetiske specialisters uddannelse af cubanske statsborgere i betjening af forsvarsvåben på ingen måde var offensiv," og at, som hr. Gromyko derefter sagde, "hvis det forholdt sig anderledes, ville sovjetregeringen aldrig blive involveret i at yde sådan bistand." Også denne erklæring var usandfærdig. Den kolde krig 7

8 I mange år har både Sovjetunionen og USA i erkendelse af dette faktum placeret deres strategiske kernevåben med stor varsomhed og aldrig forstyrret den fintmærkende status quo, der sikrede, at disse våben ikke ville blive brugt, så længe ikke nogen helt afgørende udfordring forelå. Vore egne strategiske raketter er aldrig blevet transporteret til nogen anden nations område under en kåbe af hemmeligholdelse og svig, og vor historie beviser, i modsætning til russernes siden Den anden Verdenskrigs afslutning, at vi ikke nærer ønske om at beherske eller besejre nogen anden nation eller påtvinge dens befolkning vort system. Amerikanske borgere er blevet vænnet til at leve deres daglige liv i målområder for sovjetiske raketter, der er placeret i Sovjetunionen eller i undervandsbåde. I denne forstand øger raketterne i Cuba en allerede klar og aktuel fare - selvom det bør bemærkes, at Latinamerikas nationer aldrig før er blevet udsat for en potentiel trussel om anvendelse af atomvåben. Men denne hemmelige, hurtige og usædvanlige koncentration af kommunistiske raketter - i et område, som enhver ved har et særligt og historisk forhold til De forenede Stater og den vestlige halvkugles nationer, en koncentration, der er i strid med sovjetiske forsikringer og er en udfordring til Amerikas og hele halvkuglens politik - denne pludselige, hemmelige be- 8 Den kolde krig 6. Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962 Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy Jeg har modtaget Deres brev af 27. oktober. Jeg udtrykker min tilfredshed og takker Dem for den realitetssans, De har udvist, og for erkendelsen af det ansvar, der nu hviler på Dem for verdens fredens bevarelse. Jeg ser med stor forståelse på Deres og det amerikanske folks bekymring i forbindelse med det faktum, at de våben, De beskriver, visselig er meget forfærdelige. Både De og vi forstår, hvilken slags våben de er. For så hurtigt som muligt at bortmane den konflikt, der truer fredens sag, for at berolige alle, der længes efter fred, og for at berolige det amerikanske folk, som jeg er vis på også ønsker fred ligesom Sovjetunionens folk, har sovjetregeringen i tilslutning til tidligere instruktioner om afbrydelse af arbejdet på våbenstillinger givet ordre til at demontere de våben, De beskrev som offensive, og at pakke dem ned og sende dem tilbage til Sovjetunionen. Hr. præsident, jeg vil gerne gentage, hvad jeg allerede skrev til Dem i mine tidligere breve - at sovjetregeringen har ydet republikken Cuba både økonomisk og militær hjælp, fordi Cuba og det cubanske folk stedse har været truet af en invasion. Den kolde krig 13

9 Zorin: Jeg befinder mig ikke i en amerikansk retssal, sir, og jeg ønsker derfor ikke at besvare et spørgsmål, der bliver stillet til mig på samme måde, som en anklager ville gøre det. De vil få mit svar i rette tid, sir. Stevenson: De står i verdensopinionens retssal i dette øjeblik, og De kan svare ja eller nej. De har benægtet, at raketterne eksisterer, og jeg ønsker at vide, om jeg har forstået Dem rigtigt. Zorin: Fortsæt med Deres redegørelse. De vil få Deres svar til rette tid. Stevenson: Jeg er parat til at vente på svaret, til helvede fryser til, hvis det er det, De vil. Men jeg er også parat til at fremlægge beviserne i dette lokale. - Og med disse ord tog Stevenson fotografierne af de russiske raketter og ramper frem og foreviste dem - med enorm virkning. slutning om for første gang at stationere strategiske våben uden for sovjetisk område, er en overlagt udæskende og umotiveret forandring i status quo, en forandring, der ikke kan accepteres af os, hvis vort mod og vore forpligtelser nogen sinde igen skal finde tillid hos ven og fjende.... Idet jeg handler til forsvar for vor egen og hele den vestlige halvkugles sikkerhed og med den beføjelse, der er mig betroet af Grundloven og bekræftet ved resolution af Kongressen, har jeg derfor foranlediget, at følgende skridt øjeblikkelig tages:... For at bremse denne offensive koncentration er en streng karantæne for så vidt angår alt offensivt krigsmateriel under forsendelse til Cuba under forberedelse. Alle skibe, uanset af hvilken art, på vej til Cuba fra en hvilken som helst havn eller nation, vil blive afvist, hvis det konstateres, at de medfører ladninger af offensive våben. Denne karantæne vil om nødvendigt blive udvidet til andre typer af ladning og transportmidler. Vi forbyder dog på dette tidspunkt ikke transport af livsfornødenheder, sådan som russerne søgte at gøre under deres blokade af Berlin i Det vil være vort lands politik at betragte... enhver nuklear raket, der affyres fra Cuba mod nogen 12 Den kolde krig Den kolde krig 9

10 nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af Sovjetunionen på De forenede Stater, et angreb, der kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen.... Jeg opfordrer formand Khrushchev til at bremse og eliminere denne hemmelige, kyniske og udæskende trussel mod verdens freden og mod det stabile forhold mellem vore to nationer. Jeg opfordrer ham endvidere til at opgive denne kurs i retning af verdensherredømmet og at være med i en historisk indsats for at gøre ende på det meget farlige rustningskapløb og for at forvandle menneskets historie. Han har nu en chance for at føre verden tilbage fra ødelæggelsens afgrund - ved at vende tilbage til sin regerings ord om, at den ikke har behov for at stationere raketter uden for sit eget territorium og trække disse våben bort fra Cuba. Vort mål er ikke magtens sejr, men at retten skal sidde i højsædet, ikke fred på frihedens bekostning, men både fred og frihed, her på den vestlige halvkugle og, håber vi, i hele verden. Med Guds hjælp vil dette mål blive nået. 10 Den kolde krig Arbejdsspørgsmål 1) Hvem er denne tale rettet til? 2) Hvilke anklager rettes mod Sovjetunionen? 3) Hvilke forholdsregler bekendtgøres? 4) USA havde ikke henvendt sig til Sovjetunionens regering om missilerne før denne tale - hvorfor ikke? 5) Hvilke budskaber skal talen formidle? 5 Sikkerhedsrådets møde den 25. oktober 1962 Stevenson: Hr. ambassadør, lad mig sige rent ud til Dem: Vi har beviserne. Vi har dem, og de er klare og uigendrivelige. Og lad mig også sige noget andet: disse våben må tages ud af Cuba... De, Sovjetunionen, har sendt disse våben til Cuba. De, Sovjetunionen, har skabt denne fare - ikke USA... Endelig må jeg erindre Dem om, Mr. Zorin, at De forleden dag ikke benægtede disse våbens eksistens. Men hvis jeg høne rigtigt, siger De nu, at de ikke eksisterer, eller at vi ikke har bevist, at de eksisterer. All right, sir, lad mig stille Dem et ganske enkelt spørgsmål. Nægter De, ambassadør Zorin, at USSR har placeret og er i færd med at placere strategiske mellemdistanceraketter og ramper til disse i Cuba? Ja eller nej? Vent ikke på oversættelsen, ja eller nej? Den kolde krig 11