Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet
|
|
- Thea Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarmen Miljønetværk Hovedstaden, maj 2018
2 Indhold Indledning... 2 Revision af miljødeklaration og kvalitetssikring af data... 3 Forskellige typer miljødeklarationer og deres anvendelse... 4 Diagram over deklarationer og datastrømme... 5 Datagrundlag... 6 Beregningsmetode... 7 Anvendte forkortelser og begreber... 8 Indledning Dette baggrundsnotat giver en gennemgang af, hvilke data der benyttes til miljødeklaration, kvalitetssikring af data og de anvendte beregningsmetoder. Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Miljønetværket er et samarbejde mellem VEKS, CTR og HOFOR Miljønetværkets vigtigste formål er at udarbejde og formidle miljødeklarationer for fjernvarmen i det storkøbenhavnske område. Bag netværket står VEKS, CTR og HOFOR, som i en årrække har haft glæde af at samarbejde om miljødeklarationer. VEKS og CTR er transmissionsselskaber, som transporterer fjernvarme fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsværker til lokale fjernvarmeselskaber. Transmissionsselskaberne cirkulerer fjernvarmevandet ved høje tryk og høje temperaturer i ledninger af store dimensioner og har få afsætningssteder. Derfor kan fjernvarmen transporteres med et varmetab på kun 1,5 3 %. Varmen afsættes til vekslerstationer hos fjernvarmedistributionsselskaberne, men kan også være enkelte store industrivirksomheder. VEKS og CTR er fælleskommunale interessentskaber. VEKS leverer fjernvarme til 19 fjernvarmeselskaber fordelt over 12 kommuner på Vestegnen. CTR leverer til kommunale fjernvarmeselskaber i de fem centrale kommuner i København. HOFOR står for at distribuere fjernvarme i Københavns Kommune. Desuden står HOFOR for Københavns dampnet, hvor fjernvarmen transporteres som varm damp direkte ud til kunderne i to centrale områder i Københavns Kommune. Mere information om selskaberne kan findes på deres respektive hjemmesider: og Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 2
3 Revision af miljødeklaration og kvalitetssikring af data Miljødeklarationen for fjernvarme i hovedstadsområdet udarbejdes af Fjernvarmen Miljønetværk Hovedstaden for fjernvarmeselskaberne CTR, VEKS og HOFOR. Beregnings- og datagrundlag for miljødeklarationen er beskrevet i dette notat for at skabe overblik over de grundlæggende metodiske principper, datakvalitet og kilder. Datagrundlaget er baseret på både interne data fra fjernvarmeselskaberne og eksterne data fra kraftvarmeproducenterne, affaldsforbrændingerne, fjernvarmedistributionsselskaberne og Energinet.dk. Kvalitetssikring af data og beregninger er gennemført dels internt i fjernvarmeselskaberne og dels ved en intern revision i miljønetværket. Udover en detaljeret gennemgang af data og beregninger indebærer den interne revision en vurdering af udviklingen i miljødeklarationen i forhold til forrige år ud fra årets vejrforhold, varmebehov og driftshændelser i fjernvarmesystemet. Der gennemføres ikke nogen ekstern revision af miljødeklarationen for fjernvarmetransmissionen i hovedstadsområdet. Generelt arbejdes der dog med afregningsdata, som er genstand for almindelig kontrol og revision af den databehandling, som beskrives i dette notat. Miljødeklarationen indgår desuden i EMAS verifikationen af VEKS miljøledelse. Ovenstående beskrevne datagennemgang og kvalitetssikring er foretaget af miljønetværkets medlemmer, hvortil yderligere spørgsmål kan rettes: CTR: VEKS HOFOR Marianne Andersen (Specialkonsulent) Troels Duhn (Energiingeniør, Miljø og energi) Sannah Grüner (Energiplanlægger) Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 3
4 Forskellige typer miljødeklarationer og deres anvendelse I forbindelse med opgørelse af miljøbelastningen fra fjernvarme udarbejdes der miljødeklarationer på flere forskellige niveauer alt efter, hvad deklarationen skal vise, og hvad den skal bruges til. Det er vigtigt at anvende den rigtige deklaration til et givent formål. Nedenfor er der givet en beskrivelse af de forskellige typer deklarationer, som indgår i forbindelse med opgørelsen af emissioner for fjernvarmeforsyningen i hovedstaden. Miljødeklarationer for produktionsanlæg For hvert produktionsanlæg kan der udarbejdes en deklaration for miljøbelastning pr. produceret varmeenhed på anlægget. Deklarationer for produktionen på de centrale kraftvarmeværker i hovedstadsområdet er siden 2013 blevet opgjort for hver kraftvarmeblok som f.eks. CO2 i kg pr. GJ produceret varme, hvor der tidligere blev beregnet en samlet deklaration for hvert kraftvarmeværk af Energinet.dk. Fordelen er at det giver bedre mulighed for kvalitetssikring og større fleksibilitet, hvis der bliver behov for ændring af beregningsmetode, hvad angår fordeling af brændselsforbrug til kraftvarme mellem el og varmesiden. Kraftvarmedeklarationerne udarbejdes pr. kraftvarmeblok på baggrund af producerede varmemængder, en virkningsgrad på 200% (herom senere) brændselsfordeling, emissionsfaktorer og evt. målte udledninger. Desuden beregnes der miljødeklarationer for varmeproduktion i forbindelse med affaldsforbrændingsanlæg (affaldsvarme) og for produktionen på spids- og reservelastanlæg. Miljødeklaration for el Udover de ovenstående kraftvarmedeklarationer udarbejder Energinet.dk årligt miljødeklarationer, som beskriver brændselsforbruget og miljøpåvirkningen ved forbrug af én kwh el i Danmark. Energinet.dk udarbejder dels en deklaration, hvor fordelingen af brændsel mellem elproduktionen og varmeproduktionen sker efter 125% virkningsgrad og dels en deklaration efter 200% varmevirkningsgrad. Miljønetværket anvender Energinet.dk s el-deklaration efter 200% varmevirkningsgrad til at opgøre emissioner fra elforbrug i transmissionssystemet, hvor der anvendes en stor mængde el til primært pumpning. Energinet.dk s miljødeklaration for el anvendes desuden til at opgøre miljøpåvirkning fra el-forbrug i distributionssystemerne, ligesom der henvises til denne deklaration for el, når slutkunderne skal bruge både miljødeklarationer for fjernvarme og el i f.eks. et grønt regnskab. Miljødeklaration for transmissionen Miljødeklarationen for transmission udarbejdes på baggrund af dels miljødeklarationerne for produktionsanlæggene og dels miljødeklarationen for elforbruget. Deklarationen opgøres som CO2 i kg / GJ solgt varme til distributionsselskaberne. Dermed indgår også varmetabet i CTR og VEKS s transmissionsnet i beregningen. I deklarationen for transmission indgår desuden produktionen til dampnettet i HOFOR s forsyningsområde. Dampvarme leveres direkte til distributionssystemet, hvorfor der ikke indgår transmissionstab eller elforbrug til pumpning i denne del af leverancen. Miljødeklarationer for distributionen (kundedeklaration) På distributionsniveau udarbejdes en deklaration på baggrund af miljødeklarationen for fjernvarmetransmissionen, som derudover tillægges varmetab og elforbrug i distributionsnettene. Deklarationen opgøres som CO2 i kg /GJ samt i CO2 g/kwh solgt til slutbruger. Det er denne deklaration på distributionsniveau, som offentliggøres til brug for fjernvarmekunder, herunder kommuner til brug for f.eks. grønne regnskaber og CO2-regnskaber. Der udarbejdes både en fælles gennemsnitlig deklaration, der udtrykker et gennemsnit for alle selskaber og kommuner i Hovedstadsområdet, og deklarationer for de lokale områder (fjernvarmeselskaber eller kommuner), hvor varmetab i distributionssystemet og elforbrug specifikt for enkelte områder indgår. Figuren på næste side viser den overordnede sammenhæng mellem deklarationer og datastrømme. Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 4
5 Diagram over deklarationer og datastrømme Avedøreværket (AVV VV) -AVV1 og AVV2 (vand) Amagerværket (AMV MV) -AMV1 producerer 2/3 damp -AMV 3 producerer vand HC.. Ørsteds Værket (HCV) -HCV8 producerer damp og vand -Spidslast, både vand og damp Miljødeklaration pr. produktionsenhed samt Miljødeklaration for el fra energinet.dk Svanemølleværket (SMV ( SMV) -Spidslast både vand og damp Affaldsforbrændingerne - ARGO - Amager Ressourcecenter (ARC) - Vestforbrænding Spidslast: Spids- og reservelast hos distributionsselskaberne. Miljødeklaration for transmissionen Udarbejdes på baggrund af: Deklarationer pr. produktionsenhed Varmeleverancer til transmissionssystemet inkl. varme til dampnettet El-deklarationen Elforbrug til pumper mv. købt af transmissionsselskaberne Salg til distributionsselskaber. Miljødeklaration for distribution tion Der udarbejdes en gennemsnitlig deklaration på baggrund af miljødeklarationen for transmissionen (inkl. varme leveret til dampnettet). I deklarationen indgår nettab og elforbrug købt af distributionsselskaberne. Derudover udarbejdes deklarationer for følgende kommuner. HOFOR: København CTR: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby VEKS: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 5
6 Datagrundlag og kilder Hvad omfatter miljødeklarationen? Miljødeklarationer for fjernvarme omfatter udledninger fra produktion, transmission og distribution af fjernvarme. Der indgår data for brændselsforbrug og emissioner fra kraftvarmeværkernes blokanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og spidslastanlæg. Hertil skal lægges varmetab i transmissionssystemerne og distributionssystemerne. Til produktion, transmission og distribution af fjernvarme indgår også et elforbrug til pumper samt andet produktionsrelateret udstyr. Udledningerne for dette elforbrug er beregnet på baggrund af Energinet.dk s miljødeklaration for elproduktion i Danmark efter 200 %-metoden. Data fra kraftvarmeproducenter og Energinet.dk For data fra 2005 og frem til 2013 gælder, at Energinet.dk har leveret miljødeklarationer for fjernvarmeproduktionen på kraftvarmeværkerne baseret på værkspecifikke data fra producenterne. Fra 2013 har producenterne DONG Energy og HOFOR Energiproduktion leveret værkspecifikke data direkte til fjernvarmeselskaberne. Ved allokering af brændsler og CO2 mellem el og varme, tages der i dag ikke hensyn til, at på de kraftvarmeblokke, som også har kondensdrift dvs. ren elproduktion baseret på fossile brændsler (AMV3 og AVV1) kommer brændslet hertil også til indgå i den samlede brændselsmængde, hvoraf halvdelen (200% metoden) tilskrives fjernvarmen, Det vurderes ikke, at dreje sig om større mængder, og så længe det er tilfældet, gøres der ikke forsøg på at finde en mere nøjagtig metode til at udskille brændslet til kondensproduktion. Energinet.dk som udarbejder miljødeklarationen for elforsyningen udskiller det heller ikke, og hvis der skal sikres metodisk konsistens mellem deklarationerne for el og varme, ville det være nødvendigt at blive enige om en fælles metode til opgørelse af fossilt brændsel til ren elproduktion på kraftvarmeblokke. Data fra affaldsforbrændingerne Med henblik på at opgøre emissionerne fra den fossile andel af affaldet modtages data om varmeproduktion og brændselsforbrug fra affaldsforbrændingerne: Vestforbrændingen (VF), Amagerressourcecenter (ARC) og KARA/NOVEREN. Data indeholder oplysninger om produktion dels for de rent varmeproducerende enheder (målt virkningsgrad) og dels for de kraftvarmeproducerende enheder (200 % varmevirkningsgrad). For CO2-udledning oplyser affaldsværkerne målte værdier af CO2 fra og med 2014, mens emissioner fra andre stoffer er beregnet ud fra generelle udledningsfaktorer fra DCE. Fra 2014 medtages støttebrændsler og biomasse anvendt på affaldsforbrændingsanlæggene. Data fra fjernvarmeselskaber varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS Varmeforsyningsselskaberne CTR, VEKS og HOFOR leverer følgende data til opgørelse af miljødeklarationer for fjernvarme: Varmekøbet (TJ) til transmissionsnettene og dampnettet fra kraftvarmeværkerne og affaldsforbrændingerne. Produktion og brændselsforbrug (TJ) for spids- og reservelastproduktion. Elforbrug til transmission og distribution(mwh) købt af CTR, HOFOR og VEKS. Data fra lokale distributionsselskaber (inkl. HOFOR) De lokale distributionsselskaber leverer data for varmesalg til slutbrugere og elforbrug til distribution købt af de lokale distributionsselskaber. Miljødeklaration for el Energinet.dk udarbejder hvert år en miljødeklaration for emissioner for elforbrug. Emissionsfaktorer og brændværdier opdateres DCE s emissionsfaktorer anvendes til beregning af fjernvarmens emissioner ud fra de anvendte brændsler. Emissionsfaktorerne opdateres løbende på DCE s hjemmeside. Et eksempel på en sådan opdatering er Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 6
7 emissionsfaktoren for affald, som i 2009 blev ændret fra 17 til 32,5 kg CO2/GJ. Siden er faktoren forøget igen i 2011 til 37 kg CO2/GJ. Disse opdateringer skyldes undersøgelser, som har vist, at affaldet indeholder en større plastandel end hidtil antaget. Siden 2014 er der som nævnt blevet anvendt lokale emissionsfaktorer for affald i miljødeklarationen for fjernvarme, som oplyses af de respektiver affaldsforbrændinger i Hovedstadsområdet og baseres på forskellige metode. Vestforbrændningen og ARC anvender den såkaldte FORCE 14 (kulstof 14 metoden) til måling af CO2 indholdet i røggassen, mens ARGO anvender den BIOMA metoden, der indebærer en modelsimulering af CO2 indholdet baseret på en datainput fra forbrændingsprocessen. Selv om BIOMA metoden delvis er en beregning af CO2 indholdet tæller den også som en måleteknik på linje med FORCE 14. Energistyrelsen offentliggør brændværdier for forskellige typer brændsler til energiproduktion, som anvendes til beregning af miljødeklarationen. For nogle brændsler forbliver brændværdier de samme, mens der for andre brændsler kan være mindre variationer fra år til år afhængig af brændslernes kvalitet og oprindelse. Beregningsmetode Fordeling af emissioner mellem el og varme På grund af den kombinerede el- og varmeproduktion på kraftvarmeværkerne er det nødvendigt at fordele brændselsforbruget og dermed miljøudledningerne mellem el- og varmeproduktionen. Energistyrelsen anbefaler, at der regnes med enten 125% eller en 200 % varmevirkningsgrad i opgørelsen af miljødeklarationer for kraftvarmeproduktion. 200 %-metoden anvendes ligeledes til fordeling af emissioner for el og varme fra affaldsforbrændingerne. Denne metode tildeler både el og varmeproduktionen en del af fordelen ved samproduktion af el og varme. Miljødeklarationer for fjernvarmen i hovedstaden har været opgjort efter 200 %-metoden siden Beregningsopstilling: BrændselVarme [ GJ] = Pr oduktion 200% Varme [ GJ] Opgørelse af miljødeklaration på transmissions- og distributionsniveau Beregningsmetoden er overordnet set den samme for både transmissions- og distributionsdeklarationer. DCE s emissionsfaktorer ganges på det brændsel, der er forbrugt ved varmeproduktionen, for at opgøre emissionsmængderne ved den producerede varme. Dertil tillægges emissioner fra elforbrug til transmission og distribution. Endelig divideres summen med varmesalget for at inkludere varmetabet (forskellen på varmekøb og salg). Nedenfor er beregningen opsummeret: BrændselVarme [ GJ]* Emissionsfaktor [ kg / GJ] + Elforbrug[ MWh]* Emissionsfaktor [ kg / MWh] VarmeSa lg[ GJ] Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 7
8 Opgørelse af emissioner fra geotermi Ved Amagerværket er etableret et geotermisk demonstrationsanlæg, som leverer varme til fjernvarmenettet. Den energi som hentes op fra undergrunden af geotermiboringen regnes for CO2 neutral energi, mens emissioner fra den el og damp, der bruges til at drive processen, er regnet med i fjernvarmens miljødeklaration Anvendte forkortelser og begreber Fjernvarmeselskaber: VEKS Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Affaldsforbrændinger: ARC Amager Ressource Center ARGO ARGO I/S VF I/S Vestforbrænding Kraftvarmeværker: AMV Amagerværket (AMV1: blok 1, AMV3: blok3) AVV Avedøreværket (AVV1: blok 1, AVV2: blok 2) HCV H.C. Ørstedværket SMV Svanemølleværket Andre betegnelser: DCE Nationalt Center for Energi og Miljø det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser Miljødeklaration En miljødeklaration opgør de væsentligste miljøudledninger for i dette tilfælde produktet fjernvarme opgjort som mængden af de væsentligste miljøemissioner pr. forbrugt fjernvarmeenhed. De vigtigste udledninger fra fjernvarme er: CO2 (Kuldioxid) er en drivhusgas, der dannes ved afbrænding af eksempelvis kul, olie og naturgas. SO2 (Svovldioxid) dannes ved afbrænding af kul og olie. SO2 er sundhedsskadelig og afstedkommer sur regn. NOx (Kvælstofoxider) dannes, når luftens kvælstof går i forbindelse med ilt ved afbrændingen af brændsler. Det er en fælles betegnelse for NO og NO2, hvor især NO2 er sundhedsskadelig ved indånding. Enheder og definitioner TJ Terajoule GJ Gigajoule MWh Megawatttime 1 TJ = GJ 1 MWh MJ/s MW 1 MJ/s = 3,6 GJ Megajoule pr. sekund (varmeeffekt) Megawatt (el-effekt) = 1 MW = kw Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden Side 8
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-2013 13
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereMiljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990
g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.
Læs mereVPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur
VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereOmstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012
Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereNye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning
Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser
Læs mereEfter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 14. december 2016 kl
Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 6. december 2016 J.nr.: 200202/82989 BE16-4 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTR s bestyrelse indkaldes der herved
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereMiljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs mereFra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme
Fra damp til vand København afvikler den dampbaserede fjernvarme 1 I disse år omlægger vi fra damp- til vandbaseret fjernvarme 2 I gamle dage blev dampen brugt til mange industrielle formål. F.eks. strygning
Læs mere2. årlige geotermikonference
2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens
Læs mereMiljøredegørelse 2016
Miljøredegørelse 2016 Indhold Anvendte forkortelser og begreber... 3 Generelle informationer... 7 VEKS Miljøpolitik... 8 Gennemgang af miljøledelsessystemet... 9 Miljøarbejdet i år 2016 - Ledelsens evaluering...
Læs mereGRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN
GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereSamfundsøkonomiske forudsætninger
1 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG 22. november 2018 I det følgende opstilles samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for fjernvarmeselskabernes udarbejdelse og kommunernes
Læs mereEnergistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.
(CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)
Læs mereForudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne
Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem
Læs mereTillæg til Varmeplan TVIS
Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs merePERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN GEOTHERM Følgegruppemøde 16. april 2018 Catarina Marcus-Møller, HOFOR cmmo@hofor.dk Tlf.: 27952760 www.hofor.dk AGENDA 1. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereAnalyse af muligheder for sammenkobling af systemer
Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj
Læs mereUDMELDING AF PRISLOFT FOR OPVARMET VAND FRA AFFALDS- FORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2018
UDMELDING AF PRISLOFT FOR OPVARMET VAND FRA AFFALDS- FORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2018 11. oktober 2017 Varme 17/11158 TBHO I medfør af 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft
Læs mereFjernvarmen blev endnu grønnere i 2017
Fjernvarmen blev endnu grønnere i 2017 12-06-2018 13:13 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Fjernvarmen blev endnu grønnere i 2017 Hvor langt er vi nået med at mindske CO2-udledningen, og hvor
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereGeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013
GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013 6. februar 2013 1 Nyt navn og logo - Fusion af: Albertslund, vand & spildevand Brøndby, vand Dragør, vand & spildevand Herlev, vand
Læs mereAftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2
Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereIshøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001
Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereVerificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016
Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016 Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 0400 Mobil +45 2758 4916 sss@planenergi.dk Gennemgang af monitoreringsrapport og værktøj fra ProjectZero Dato:
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereBiomasse og geotermi
Biomasse og geotermi i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Af Mikkel Ellung Larsen Speciale fra Teksam december 2010 Vejleder: Thomas Budde Christensen Bivejleder: Jan Andersen ENSPAC ROSKILDE UNIVERSITET
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereGeotermi i hovedstadsområdet
Geotermi i hovedstadsområdet Jamil Dawood, Henning Jansen, Mads Skov Lehmann & Mikkel Ellung Larsen TekSam K3 projekt December 2009 Vejledere: Paul Thorn og Thomas Budde Christiansen Roskilde Universitet
Læs mereDansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2017
Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 14. oktober 2016 Varme 16/09581 TBHO ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR Energitilsynet skal i henhold til prisloftbekendtgørelsen 1 udmelde
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereVarmelager i Høje Taastrup
Va r m e l a g e r i H ø j e Ta a s t r u p 2017 2 VARMELAGER Varmelager i Høje Taastrup Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) og Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. har analyseret mulighederne for at
Læs mereNordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004
Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 26. februar 2014 CFN/CFN Dok. 13/103446-2 1/17 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1.... Datagrundlag for miljødeklarationen for el 4 1.1... Dansk elproduktion...
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mereVerificering af monitorering af CO 2 -udledning 2018
Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2018 Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 0400 Mobil +45 2758 4916 sss@planenergi.dk Gennemgang af monitoreringsrapport og værktøj fra ProjectZero Dato:
Læs mereEfter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde i CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 25. november 2014 J.nr.: 200202/75379 ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til
Læs mereRevisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017
Revisors erklæring med begrænset sikkerhed om miljødeklarationen 2017 Til Energinets interessenter Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed om Energinets miljødeklaration 2017. Et tværfagligt
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereEfter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved til bestyrelsesmøde. Onsdag d. 2. december 2015 kl. 08.00 09.
Centralkommunernes Transmissionsselskab «Titel» «Navn» «Firma» «Adresse» «Post» «By» 24. november 2015 J.nr.: 200202/77482 BE15-4 - ITM/ck Efter aftale med formanden for CTRs bestyrelse indkaldes der herved
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereFjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi NOTAT Til Økonomiudvalget 26. oktober 2018 ØU-spørgsmål til kvartalsrapporteringen for de større selskaber (september 2018)
Læs mereGeotermi på Sjælland: muligheder og barrierer
Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:
Læs mereVEKS-Forum Onsdag den 17. maj 2017, kl hos VEKS, Roskildevej 175, Albertslund.
VEKS-Forum 217 Onsdag den 17. maj 217, kl. 9. hos VEKS, Roskildevej 175, Albertslund. 9. 9.1 Velkomst med kaffe/te og rundstykke v. Henrik R. Hansen, VEKS 9.1 9.5 Drift, energi & miljø v. Henrik R. Hansen,
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereUdvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket
5. JULI 2016 HOFOR Udvidelse af TPW (Tunnel pumpe og vekslerstation) ved Amagerværket PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse af projektforslag
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereForord. Baggrund. Ledelsesberetning. Miljøberetning. Regnskab. Organisation. Nye tider nye roller. Oplysninger om selskabet
2007 Årsrapport 3 3 4 4 5 5 6 8 11 12 15 17 18 20 21 23 25 29 30 32 33 34 38 39 40 40 40 41 Forord Nye tider nye roller Baggrund Oplysninger om selskabet Ledelsesberetning Hovedtal Fjernvarmeforsyningens
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier
Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens
Læs mereFjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige
Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereCTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE
CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE Klimavenlig varme i verdensklasse 3 Sådan blev CTR til: Tykke rapporter og kamp til stregen 4 Den tekniske bedrift: Til
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereVARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET
REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereNaturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200
Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereCTR ÅRSREGNSKAB CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S
CTR ÅRSREGNSKAB 2009 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S FORORD FORORD Globalt såvel som lokalt står verden i dag overfor den enorme udfordring, som de menneskeskabte forandringer i det globale
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereBilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. maj 2018 Bilag 8. Hovedpunkter i ejeraftalen fra 2012 og de to tillægsaftaler Sagsnr. 2018-0130766 I følgende skema fremgår de
Læs mereNOTAT GLADSAXE KOMMUNE. By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen NOTAT Miljøudvalget 16.08.2012 Pkt. 60, bilag 2 By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi 2035 Dato: 2. august 2012 Af: Mette Nedergaard
Læs mereMiljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
Læs mere