CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE
|
|
- Maria Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE
2 Klimavenlig varme i verdensklasse 3 Sådan blev CTR til: Tykke rapporter og kamp til stregen 4 Den tekniske bedrift: Til tiden og til prisen - og med kvaliteten i behold 8 INDHOLD Den varme forbindelse i hovedstaden 12 Frem mod nul CO 2 14 Tidslinje 16 Bestyrelse 18 FORSIDE Under Skt. Thomas Plads ligger en af transmissionssystemets i alt 26 vekslerstationer. Varmen overføres her fra transmissionssystemet til fjernvarmenettet, der forsyner boliger på Vesterbro og Frederiksberg.
3 KLIMAVENLIG VARME I VERDENSKLASSE Hovedstadens fem centrale kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby forenede for 25 år siden kræfterne for at sikre borgerne en gennemtænkt el- og varmeforsyning på lang sigt. Det betød blandt andet milliardinvesteringer i et storstilet varmetransmissionssystem, der skulle give bedre miljø, stabile priser for borgerne og høj sikkerhed i forsyningen. I dag kan vi konstatere, at oprettelsen af interessentskabet CTR I/S den 29. februar 1984 og det pionerarbejde, der gik forud, ikke blot var ambitiøst og gennemtænkt. Det resulterede også i et energianlæg, som nu 25 år senere fortsat er i absolut verdensklasse. Det sammenhængende transmissionsnet gør det muligt, at en hel regions forbrugere kan trække på alle regionens store varmeproducenter, og at varmekøbet fra producenterne kan tilrettelægges, så overskudsvarmen fra elproduktion og fra affaldsforbrænding udnyttes optimalt. Politikernes beslutning skete dengang på baggrund af en global oliekrise, og kuren mod de kraftigt voksende udgifter for borgere og virksomheder hed fjernvarme i stor skala. Forsyningskriser skal vi være beredt til at møde også i dag, men nok så vigtigt er det, at fjernvarmen samtidig hjælper os i kampen mod menneskeskabte forandringer i det globale klima. På de kommende sider kan du læse om, hvordan de fem kommuners aftale om at etablere CTR kom på plads, og hvilken teknisk bedrift det har været at bygge anlægget i CTR s første leveår. Derudover kan du læse om opgaven som kommunernes varmeleverandør og om gevinsterne ved fjernvarme. Også i fremtiden. CTR er en mangesidet succeshistorie, som handler om rigtig mange forhold af stor betydning for samfundet og for borgerne økonomi, sikkerhed, klima og komfort. Nøgleordet for CTR s virke har været samarbejde, som er lykkedes på forbilledlig vis. Det er der grund til at markere, og jeg vil gerne samtidig markere, at et af målene for de næste 25 års samarbejde er en varmeforsyning, der bliver klimaneutral. Tillykke til varmeforbrugerne, ejerkommunerne, samarbejdspartnere og medarbejdere med resultaterne gennem 25 år. Klaus Bondam Teknik- og miljøborgmester, CTR s bestyrelsesformand 3
4 SÅDAN BLEV CTR TIL: TYKKE RAPPORTER OG KAMP TIL STREGEN I 1984 BLEV DER AFSAT FEM ÅR OG TO MIA. KRONER TIL AT SKABE ET FÆLLES VARMETRANSMISSIONSSYSTEM I HOVEDSTADSOMRÅDET. AFTALEN FØRTE TIL NÆSTEN FULD TILSLUTNING I FREDERIKSBERG OG KØBENHAVN. SAMTIDIG BLEV DER ETABLERET FJERNVARME TIL OMRÅDER MED ETAGE- BYGGERI I TÅRNBY, GENTOFTE OG GLADSAXE. MEN HVORDAN BLEV AFTALEN OM VARMETRANSMISSIONSSYSTEMET EGENTLIG TIL, SÅ OMKRING EN HALV MILLION MENNESKER I DAG HAR GLÆDE AF FJERNVARME FRA CTR? 4
5 h PETER ELSMAN var økonomidirektør Jørgen Paldams nærmeste medarbejder i Københavns Kommune, da kraftvarme for alvor kom på dagsordenen. Peter Elsman var med til at skrue de aftaler sammen, der i 1984 resulterede i dannelsen af CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. Peter Elsman er i dag vicedirektør i Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, i Københavns Kommune. Efter energikrisen i 1973 kom ideen om fjernvarme baseret på overskudsvarme fra elproduktion for alvor på dagsordenen. Ved at udnytte overskudsvarmen kunne man nemlig spare 40 procent på energiforbruget og gøre sig uafhængig af olieforsyningen ved at basere kraftvarmen på kul og affaldsforbrænding. Og det var der hårdt brug for i begyndelsen af halvfjerdserne. På det tidspunkt samarbejdede de tre sjællandske kraftværksselskaber SEAS, Isefjordværket og Københavns Belysningsvæsen i det fællesejede Kraftimport. De tre selskaber solgte hver især deres produktion af el til Kraftimport og købte derpå den mængde elektricitet, de havde behov for til deres slutbrugere. På den måde kunne Kraftimport stå for lastfordelingen, så produktionen blev optimeret. I konflikt med Vestegnen Med et stigende elforbrug i hele Kraftimports område var der lagt op til, at der skulle udbygges snart. Men hvor skulle det næste værk placeres? I Københavns Kommune var man allerede begyndt at tale om at anlægge en havnetunnel, så der kunne transporteres varme fra Amager over til de tætbefolkede brokvarterer. I første omgang var en streng fra Amagerværket til Østerbro på tale. Med et kraftvarmeanlæg mere på Amager kunne man øge andelen af fjernvarmeforbrugere på sjællandssiden i København. Med Albertslunds borgmester Finn Aaberg (S) i spidsen og støttet af energiminister Poul Nielson (S) begyndte vestegnskommunerne imidlertid at røre på sig. De ville også have fjernvarme, og derfor ville de bygge et nyt, kæmpestort kraftvarmeværk på Avedøre Holme, der skulle forsyne borgere på hele vestegnen med olieuafhængig varme. Og så var der kridtet op til en længerevarende disput. Faktisk gik der næsten tre år med undersøgelser, beregninger og rapporter, inden striden endelig blev lagt til hvile. Kraftimport var i mellemtiden blevet til selskabet 5
6 Elkraft, og Elkrafts rapporter viste, at et værk på Avedøre Holme var økonomisk fornuftigt. Og selvom Københavns Kommune var medejere af Elkraft, fastholdt københavnerne, at udbygningen skulle ske i København, så den kom landets tættest befolkede område til gode. I deres optik var det det eneste fornuftige både ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt. Københavns Kommune ville ikke vente med havnetunnelen, og ønskede derfor også en udvidelse af kraftvarmekapaciteten på Amager. Ministeren skærer igennem Til sidst skar energiminister Knud Enggaard (V) igennem. Knud Enggaard havde overtaget energiministerposten i 1982, og hans nyeste rapporter viste, at to nye kraftvarmeværker et på Amager og et i Avedøre var lige så økonomisk rentabelt som ét stort i Avedøre. Og sådan blev det. Man havde nok gjort lidt vold på de tekniske beregninger for at komme til det resultat, siger Peter Elsman, der i de år var ung fuldmægtig i Københavns Kommune. Men aftalen blev to værker, i stedet for ét. Og så var der lagt op til et nyt stort transmissionsnet, der skulle fordele varmen i hele hovedstadsområdet. Der var imidlertid ingen penge i Københavns Kommune til at finansiere udbygningen. Derfor indledte kommunens økonomidirektør Jørgen Paldam sammen med den unge Elsman en tur rundt til borgmestrene i omegnskommunerne. Paldam og jeg tog rundt til borgmestrene i omegnskommunerne for at undersøge, om de også kunne se ideen i at etablere et selskab, som kunne stå for udbygningen, siger Peter Elsman. Ét system - to selskaber Det kunne de i Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Tårnby. Men det var ikke muligt at finde fælles fodslag med vestegnskommunerne. Der blev ganske vist gjort indledende forsøg på at etablere ét transmissionsselskab for hele hovedstadsområdet, men det viste sig hurtigt, at man ikke kunne blive enige. Der havde nok været for mange konflikter om placeringen af værkerne, siger Peter Elsman. Så det blev til dannelsen af to transmissionsselskaber: VEKS, der dækker vestegnskommunerne, og CTR, der dækker centralkommunerne Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Tårnby og København. Start i beskedne omgivelser Jeg lavede det første udkast til vedtægterne for CTR, fortæller Peter Elsman. Vi havde vitterlig ikke ret mange penge i kommunen. Jeg brugte vedtægterne for Elkraft som inspiration, og så kom der først en advokat på i anden omgang. Vedtægterne kom på plads uden den store dramatik, og så kunne vi tage fat på bemandingen. Vi fandt de første, beskedne lokaler ude ved Bella Center og kopierede alle de vigtigste dokumenter, jeg var i besiddelse af, så de kunne udgøre CTR s journal. Derpå lykkedes det os at tiltrække tre tunge folk fra energibranchen herunder H.C. Mortensen, der kom fra en stilling som direktør i Dansk Fjernvarme. Han startede i CTR som teknisk direktør og blev senere mangeårig direktør. Så var CTR oppe at køre. Investeringen lød på 2 mia. kroner. Der var afsat fem år til anlægsdelen, og projekteringen gik i gang med det samme. Tæt samarbejde i dag De to transmissionssystemer i Hovedstaden er forbundet ved Damhussøen, og driften af systemerne optimeres samlet. Transmissionsselskaberne og Københavns Energi har desuden etableret et samarbejde, der koordinerer den daglige varmeproduktion fra kraftværkerne og forbrændingsanlæggene. Samarbejdet foregår i en fælles arbejdsenhed, der er placeret i tilknytning til CTR s kontrolrum på Stæhr Johansens Vej, hvor CTR har til huse sammen med Frederiksberg Forsyning. Tilsammen forsyner systemet boliger. CTR står for forsyningen af boliger, der omfatter omkring en halv million mennesker. CTR blev dannet i 1984 af de fem interessentkommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. 6
7 g H.C. MORTENSEN var adm. direktør i CTR fra 1985 til Han var med i CTR s ledelse fra starten. Han blev hentet som teknisk direktør i slutningen af 1983 fra Dansk Fjernvarme, hvor han var direktør. Hans afgørende bedrift er, ifølge ham selv, at det nyetablerede CTR formåede at få den store investering på dengang 2 mia. kr. afsat som en rammebevilling. Ellers var vi druknet i bevillingsansøgninger, og vi havde aldrig fået bygget en 1,6 km lang undersøisk tunnel fra Refshaleøen til Østerbro Station og det meste af transmissionsnettet gennem København og til Tårnby på bare tre år. 7
8 DEN TEKNISKE BEDRIFT: TIL TIDEN OG TIL PRISEN - OG MED KVALITETEN I BEHOLD BYEN VAR I ÅREVIS ÉN STOR BYGGEPLADS, DA TRANSMISSIONSSYSTEMET SKULLE ANLÆGGES, OG DET BLEV GENNEMFØRT TIL TIDEN OG TIL PRISEN - UDEN AT DER BLEV GÅET PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN UNDERVEJS. SELV EFTER ET KVART ÅRHUNDREDE ER DER INGEN MÅLBARE FORRINGELSER I SYSTEMETS KVALITET. f JAN ELLERIIS har arbejdet med fjernvarme i hovedstaden siden 1978, hvor han som ung ingeniør i det rådgivende ingeniørfirma B. Højlund Rasmussen fik til opgave at vurdere, hvordan et transmissionssystem i hovedstaden kunne designes mest fordelagtigt. I anlægsfasen var han projektleder for det rådgiverkonsortium, der blev hyret til opgaven med at designe og etablere transmissionssystemet. Han kom til CTR som vicedirektør i
9 Der blev truffet langsigtede beslutninger, da de fem centralkommuner i 1984 satte gang i etableringen af det store transmisssionssystem. I Tårnby, Gladsaxe og Gentofte kommuner blev områder med store boligblokke udpeget til fjernvarme, mens villakvartererne fik naturgas, der er relativt billigere at etablere. Frederiksbergs politikere ville have fjernvarme til alle, og det samme gjaldt for Borgerrepræsentationen i København, der ønskede at alle i kommunen fik samme muligheder. Derfor fik villakvartererne i Brønshøj, Husum og Vanløse også fjernvarme, selvom etableringsomkostningerne var dyrere end til naturgas. København og Frederiksberg blev dermed udbygget fra henholdsvis omkring 30 og 20 procent til næsten 100 procent med fjernvarme. I dag kan man se, at det var en rigtig beslutning, siger Jan Elleriis, der har været vicedirektør i CTR siden Naturgaspriserne kan fremover blive så høje, at det kan betale sig at lægge om til fjernvarme i områder, hvor der allerede er etableret naturgas. Gladsaxe Kommune har reageret på forventningen om ændrede priser ved at undersøge muligheden for fjernvarme i flere områder. Byen var byggeplads i årevis Jan Elleriis blev i 1985 udpeget som projektleder for det rådgiverkonsortium, der blev hyret til opgaven med at designe og etablere transmissionssystemet, og mens det gik højest i perioden , var der 9
10 200 teknikere og langt over mand i sving på opgaven. Der blev simpelthen gravet, bygget og lagt rør ned over hele byen. nelen og den øst-vestlige linje af transmissionsnettet gennem det tættest befolkede område i København og det indre Frederiksberg inklusiv en forbindelse til H.C. Ørsted Værket. Strækningen til Tårnby og lufthavnen var klar efter bare to år, så de første to strækninger kunne tages i brug i 1986 og -87. Herefter blev den nordligste linje gennem Gentofte, Gladsaxe og de nordøstlige kvarterer af København anlagt, så den kunne tages i brug i perioden 1988 til -90. Hver måned underskrev jeg fakturaer, dels på timer, dels på udlæg. Og jeg husker tydeligt den måned, hvor jeg skulle godkende udlæg for over 1 mio. kr. Det siger nok lidt om dimensionerne, at der var udgifter til fotokopier, lystryk, opmålinger, miljøprøver og lignende for så mange penge på bare én måned, fortæller Jan Elleriis. Godt beskyttet Transmissionssystemet er opbygget med stålrør beskyttet af enten beton, stål eller plastic. De præisolerede rør med plasticbeskyttelse var og er de billigste og lette at arbejde med på ukomplicerede strækninger. Udover anlægsarbejdet på land blev der bygget en tunnel under havneløbet, så der blev skabt forbindelse mellem værkerne på Amager og de mange beboere på Sjællandssiden. Det tog tre år at færdiggøre tun- i m3 vand cirkulerer i transmissionssystemet. Det svarer til indholdet i 500 tankvogne. Vandet er renset for ilt, mineraler og salte for at beskytte stålrørene indefra mod nedbrydning og belægninger. 10
11 i Langs søerne løber rørene en lille meter under jorden, og de er ført som stål-istål-rør, fordi de ligger tæt på vandet. De fleste steder anvendes præisolerede rør, hvor rørenes isolering er forsynet med strømførende kobbertråde, så der straks bliver slået alarm, hvis der opstår fugt. Rørene er godt beskyttede, så skader sker yderst sjældent men opstår der skader, kan stedet registreres med meters nøjagtighed. På strækninger som for eksempel langs Søerne, Amager Strand og Hillerødmotorvejen løber rørene så godt som uforstyrrede en lille meter under jorden. Anderledes besværligt har det været at anlægge på strækninger gennem tæt beboede områder, hvor rørene mange steder er lagt i veje med tæt og tung trafik, og hvor der i forvejen var et kompliceret net af forsyningsledninger til kloak, vand, el og telefon. Her må rørene hyppigt skifte retning, og de er derfor mange steder anlagt i en betonkonstruktion støbt på stedet. Til gengæld ligger de nu så godt beskyttede, at det er næsten umuligt at beskadige dem hvilket er praktisk, for det er yderst besværligt, hvis de skal repareres. Derfor er vandet, der cirkulerer i systemet også af en særlig høj kvalitet, så rørene ikke nedbrydes indefra. Kvaliteten uforandret Hvis skaden skulle ske, er alle installationer indmålt elektronisk af en landmåler i anlægsfasen, så rør og muffer kan findes med en GPS. De præisolerede rør er desuden forsynet med kobbertråde, der sendes strøm igennem. På den måde bliver der straks slået alarm til kontrolrummet, hvis der opstår fugt et sted på linjen og det kan registreres med meters nøjagtighed, hvor skaden er sket. Hvert år finder vi fejl 5-10 steder, typisk hvor en muffesamling bliver utæt, og vand trænger ind. Men i det store billede er det småting, siger Jan Elleriis. I forbindelse med Metro-byggeriet skulle vi flytte nogle betonbeskyttede rør, og vi benyttede lejligheden til at skære en tynd skive ud af hele konstruktionen, så vi kunne undersøge den nærmere. Og vi kunne ikke konstatere nogen målbare forringelser i kvaliteten overhovedet. Faktisk blev isoleringsevnen i rørene målt til at være af en bedre kvalitet end i de nye rør, man anvender til anlægsarbejder i dag, slutter Jan Elleriis. 11
12 DEN VARME FORBINDELSE I HOVEDSTADEN VARMELEVERANDØRER: Vattenfall, DONG Energy, Amagerforbrænding og Vestforbrænding CTR får leveret overskudsvarme fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændinger i hovedstadsområdet - herunder Amagerværket, H.C. Ørsted Værket, Svanemølleværket, Avedøreværket, Amagerforbrænding og Vestforbrænding. PRODUKTION f TRANSMISSION f CTR CTR styrer, regulerer og overvåger varmeleverancerne døgnet rundt ved hjælp af signaler fra mere end punkter. I DONG Energy kan vi bedst realisere vores mål om at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker ved at kombinere el- og varmeproduktion. Ikke mindst derfor er CTR, som aftager store mængder varme, en meget vigtig samarbejdspartner for os. Vores planer om at øge anvendelsen af biomasse skal desuden være med til at reducere de samlede produktionsomkostninger, og de kan også kun realiseres, fordi vi kan afsætte varmen. 29 VEKSLER- OG PUMPESTATIONER De fleste vekslerstationer er underjordiske, og det eneste synlige tegn er typisk en trappenedgang. På vekslerstationerne udveksles varmen fra transmissionssystemet til de lokale fjernvarmesystemer. PETER LEMMING JACOBSEN Chef Varmesalg, DONG Energy 12
13 14 SPIDSLASTANLÆG Spidslastanlæggene sættes i gang, når det er meget koldt, og behovet for varme er større end leverancerne fra kraftværker og affaldsforbrænding. FEM KOMMUNALE DISTRIBUTIONSSELSKABER Københavns Energi A/S, Frederiksberg Forsyning A/S, Gentofte Kommune Kraftvarme, Gladsaxe Fjernvarme og Tårnby Fjernvarmeforsyning. FORBRUGERNE Godt boliger i hovedstadsområdet med omkring en halv million mennesker får glæde af CTR's fjernvarme, der hovedsagelig er baseret på overskudsvarme. DISTRIBUTION f FORBRUG Den helt store fordel for os som distributionsselskab ved at gå ind i samarbejdet med CTR var og er stadig forsyningssikkerhed til konkurrencedygtige og stabile priser. CTR står for indkøbet hos de store kraftvarmeværker og affaldsforbrændinger. Tilkoblet CTR s store moderne transmissionsnet får vi således forsynet hele Frederiksberg med fjernvarme, der aldrig svigter. Varmetabet på ledningsnettet er betydelig mindre end på vores gamle ledningsnet, og fjernvarmen leveres til kunden til en pris, der svarer til 75 procent af prisen på varme fra for eksempel et oliefyr, og så er den oven i købet miljøvenlig. Alt i alt en rigtig god investering og løsning for Frederiksberg. Da vi flyttede ind i vores hus for to år siden, besluttede vi os straks for at få skiftet det gamle oliefyr ud. Vi kom fra en lejlighed, hvor der også var oliefyr, og vi var rigtig trætte af, at det gik ud både hver og hver anden dag. Så selvom vi har skullet investere i anlægget, så har vi nu varme, som vi ikke skal bøvle med, og det er samtidig bedre for miljøet og også klart billigere. IDA STEENSBORG OG ADAM FALBERT Fjernvarmekunder, Frederiksberg EGON ERLANDSEN Teknisk chef, Frederiksberg Forsyning 13
14 FREM MOD NUL CO 2 I DANMARK HAR VI FORMÅET AT KOMBINERE EN FORBEDRING AF VELSTANDEN PÅ 70 PROCENT MED STABILT NIVEAU I ENERGIFORBRUGET OG CO2-UDLEDNINGEN. MEN DET KAN BLIVE ENDNU BEDRE. VARMEPLAN DANMARK REDEGØR FOR, HVORDAN VARMEFORSYNINGEN KAN BLIVE STORT SET CO 2 -NEUTRAL FRA I dag medfører opvarmning af én kvadratmeter bebyggelse i Danmark, at der i gennemsnit udledes 10 kg CO 2 årligt. I 1980 var tallet 25 kg for hver kvadratmeter. Det markante fald skyldes hovedsagelig to ting. Først og fremmest har overskudsvarmen fra kraftværker og affaldsforbrændingerne været udnyttet til fjernvarme siden 1980'erne. Desuden udnyttes varmen i selve boligerne meget bedre i dag. De to indsatser har tilsammen betydet, at Danmark har formået at holde energiforbrug og CO 2 -udledning på et stabilt niveau siden 1980, samtidig med at velstanden er steget med omkring 70 procent. Det kan imidlertid blive endnu bedre. Danmark kan halvere CO 2 -udledningen fra opvarmning i Og fra 2030 kan opvarmning i Danmark være stort set CO 2 -neutral. Hvordan det lader sig gøre, redegør Varmeplan Danmark for, og det forudsættes i planen, at CO 2 -udslippet i CTR's område nedbringes med 75 procent fra 2006 til Varmeplanen er udgivet af Dansk Fjernvarme i slutningen af Mere fjernvarme blandt hovedingredienserne Hvis de meget ambitiøse mål skal nås, skal der på landsplan satses på mere fjernvarme, flere CO 2 -neutrale energikilder til fjernvarmeforsyningen, varmetransmission over større afstande, mindre varmetab i husene og brug af nye forureningsfrie opvarmningsformer som varmepumper og solvarme i områder, hvor fjernvarmen ikke kan nå ud. Skal det lykkes, kræves der en samlet planlægning af behovet for opvarmning sammen med behovet for elektricitet og affaldsbortskaffelse helt i tråd med varmeplanerne fra 1980erne, der førte til den store udbygning af kraftvarme landet over, og som CTR-projektet er et resultat af. I København og på Frederiksberg har udbygningen af fjernvarme været næsten 100 procent siden begyndelsen af 1990erne, så her kan ikke udvides ret meget, forklarer Inga Thorup Madsen. Men Tårnby, Gentofte og Gladsaxe har mulighed for at udvide, og Gladsaxe undersøger i øjeblikket, om der kan lægges fjernvarme ud til flere boligområder, der i dag har naturgas, og hvor fjernvarme vil være billigere. Flere biobrændsler på kraftværkerne I øjeblikket undersøger CTR, KE og VEKS, hvordan hovedstaden kan bidrage til at nå de ambitiøse mål for energiforsyningen, som kommunerne ønsker at nå. Undersøgelserne skal resultere i en Varmeplan Hovedstaden, som forventes færdig til sommer De foreløbige vurderinger tyder på, at det er muligt at fjerne to tredjedele af CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforsyningen i 2025 ved at anvende mere affald samt mere biomasse på kraftværkerne. Vi kan ikke tvinge kraftværkerne til at øge de CO 2 -neutrale brændsler, siger Inga Thorup Madsen. - Men når vi har udarbejdet varmeplanen for hovedstaden, så har vi et godt grundlag i vores forhandlinger med ejerne, DONG Energy og Vattenfall, om at få mere miljøvenlig varme. Varmeplan Hovedstaden publiceres bl.a. på ctr.dk. 14
15 h INGA THORUP-MADSEN har siden 2003 været adm. direktør i CTR. Hun kom fra Energistyrelsen, hvor hun som kontorchef blandt andet har haft ansvaret for regulering af varmeforsyning, eldistribution og senest elproduktion. I CTR har hun haft særligt fokus på at sikre, at de store varmekøbere, CTR, KE og VEKS har det afgørende ansvar for, hvilke værker der producerer varme på ethvert givet tidspunkt. Netop nu står det højt på dagsordenen at optimere udnyttelsen af varmeproduktionen og bidrage til at nå klimamålsætningerne. 15
16 TIDSLINJE 85: En ny blok 7 på H. C. Ørsted Værket indvies, og Valby kan dermed fjernvarmeforsynes, samtidig med at Vestegnkommunernes Kraftvarmeselskab VEKS kan trække på den nye kapacitet i en overgangsperiode. 86: Tårnby Kommune modtager som den første varme fra CTR s transmissionsnet. 88: Gentofte og Gladsaxe kobles på transmissionsnettet. 89: 1. fase af beslutningen fra 1983 om kraftværksudbygning realiseres med Elkrafts idriftsættelse af en ny tredje blok på Amagerværket. 93: En varmeakkumulator etableres på Avedøreværket. Det betyder sammen med en forstærkning af nettet imellem CTR s og VEKS s systemer, at driften af det samlede transmissionsnet kan optimeres yderligere. En varmeakkumulator på Amagerværket kommer til nogle år senere. CTR s administration og kontrolrum samles under et tag på Frederiksberg : Stiftende bestyrelsesmøde for CTR den 29. februar. 87: Tunnel under havnen bliver færdig. Hovedparten af København og Frederiksberg kommer på det overordnede net. Også døgnovervågningen er på plads. Transmissionsanlægget indvies officielt den 1. oktober. VEKS modtager varme fra CTR, indtil Avedøreværket er i drift. 90: Brønshøj kommer med, da sjette og sidste etape af transmissionsnettet kommer i drift. Der mangler fortsat etablering af nogle spidslastcentraler og vekslerstationer. Der er brugt ca. 2,2 mia. kr. ud af en anlægsramme på 2,5 mia. kr. i 1990-priser. Det nye værk på Avedøre Holme idriftsættes af Elkraft og forsyner VEKS, som derefter ikke får varme fra CTR, bortset fra når den samlede drift kan optimeres ved samkørsel. Den første oliekrise i 1973 sætter for alvor energi på dagsordenen. Spørgsmålet er, hvordan vi kan blive mindre afhængige af olie? I 1976 fremlægger regeringen Danmarks første samlede energiplan DE76, og Elkraft udsender I 1978 rapporten Kraft/varmetransmission i Hovedstadsområdet, der konkluderer, at det er økonomisk attraktivt at etablere et varmetransmissionsnet, og at det ikke er af betydning for økonomien, hvor nye kraftvarmeværker placeres. I året 1979 oplever verden den anden oliekrise, og i Danmark vedtages Lov om varmeforsyning, der stiller krav om varmeplanlægning i alle kommuner. Kommunerne i hovedstaden drøfter et samarbejde. Fra 1982 er varmeplanlægningen i gang i hele landet, og energiministerens arbejdsgruppe, Bülowudvalget, udsender rapport om hovedstadsområdets kraftvarmeforsyning. Fem kommuner forbereder etableringen af CTR. I 1983 indgår Elkraft og de to kraftværksselskaber, Københavns Belysningsvæsen og Isefjordsværket, et kompromis om at etablere to nye værker beliggende henholdsvis på Amager og Avedøre Holme efter flere års drøftelser om et nyt kraftværk. 16
17 AFFALD 27% GEOTERMI 2% KRAFTVARME 70% SPIDSLAST 1% Brændselsfordeling baseret på CTR's varmesalg til interessentkommuner i Boliger med fjernvarme København Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Tårnby Antallet af boliger med fjernvarme inkluderer i Københavns Kommune også forsyning fra KE's dampnet, som i 2008 udgør cirka 25 procent. Kilde: Danmarks Statistik. 94: CTR indgår en principaftale om at aftage varme fra en kommende kraftvarmeblok 2 på Avedøreværket. Den nye blok skal sikre den fortsatte forsyning af det samlede system med kraftvarme. 04: Blok 2 på Amagerværket er ombygget til at kunne anvende biomasse, og CTR aftaler at ville aftage varme fra en kommende nyrenoveret blok 1. 01: Avedøreværkets blok 2 idriftsættes. 08: Varmelastsamarbejdet imellem CTR, KE og VEKS overtager rollen som koordinerende lastfordeler af kraftværksselskabernes kraftvarmeværker, hvilket tidligere har påhvilet først Elkraft, siden Energi E2. Det betyder, at der fortsat kan ske en samlet optimering af el- og varmeproduktionen i hovedstadsområdet, selvom de to kraftværksselskaber konkurrerer på elsiden : Der sættes et foreløbigt punktum for CTR s anlæg af en række spidslastcentraler over den samlede periode med idriftsættelse af ny central i Utterslev og supplering af centralen på Frederiksberg. CTR deltager i et samarbejde om efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Hovedstadsområdet. Energi E2 dannes ved fusion af kraftværksselskaberne på Sjælland. 06: Hovedstadsområdets geotermiske anlæg indvies og senere på året CTR s spidslastcentral i Københavns Lufthavn, der er etableret som erstatning for en ældre central, der nedlægges. Energi E2 fusioneres ind i DONG Energy, og Vattenfall overtager Amagerværket. 09: Den nyrenoverede blok 1 på Amagerværket idriftsættes. CTR kan holde 25 års jubilæum. NEMT, BILLIGT OG MILJØRIGTIGT Sammenlignet med andre opvarmningsformer er fjernvarme en nem, bekvem og driftssikker løsning. Brugerne behøver ikke at spekulere på at købe brændsel eller tænke på, om fyret pludselig står af midt i frosten. Fjernvarme er som oftest også billigere end både olie, naturgas og elvarme, og samtidig er den en miljørigtig måde at få varme i boligen på. Varme fra CTR er baseret på overskudsvarme fra elproduktion og affaldsforbrænding. Det medfører en årlig nettoenergibesparelse, der svarer til hen mod tons olie. 17
18 CTR FORSYNER FEM KOMMUNER I STORKØBENHAVN MED FJERNVARME: FREDERIKSBERG, GENTOFTE, GLADSAXE, KØBENHAVN OG TÅRNBY. Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Københavns Kommune Kraftvarmeanlæg Spidslastanlæg Frederiksberg Kommune Geotermisk anlæg Forbrændingsanlæg Kommunegrænse Københavns Kommune Transmissionsledning CTR Transmissionsledning VEKS CTR Fjernvarmeområde Tårnby Kommune BESTYRELSE pr. 1. januar 2009 Københavns Kommune: Frederiksberg Kommune: Gentofte Kommune: Gladsaxe Kommune: Tårnby Kommune: Borgmester Klaus Bondam (formand) Borgerrepræsentant Hamid El Mousti Borgerrepræsentant Sven Milthers repræsenteret ved suppleant Alexander Sokoler. Tilbudschef Per Vilstrup Olesen 1. viceborgmester Margit Ørsted (næstformand) 1. viceborgmester Marie-Louise Andreassen Borgmester Karin Søjberg Holst Borgmester Henrik Zimino 18
19 Redaktion: Grafisk tilrettelæggelse: Foto: Tryk: Advice A/S Advice A/S Tuala Hjarnøe Trykcentret Aps
20 CTR Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S Stæhr Johansens Vej Frederiksberg Tlf:
Baggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mere"CTR spiller en central rolle i udvikling af nye, klimavenlige løsninger på fjernvarmeområdet"
CTR s bestyrelse evaluerer efter et års arbejde / Mød ny vicedirektør 19-12-2018 08:00 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser CTR's bestyrelse har snart siddet et år på posten. Her fortæller et par
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereVPH 3. Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025. Modellens struktur
VPH 3 12-08-2013 Varmenettet i Hovedstaden 2012 og 2025 Varmeselskaberne CTR, HOFOR og VEKS gennemførte i perioden november 2010 til maj 2011 et fælles projekt, Varmeplan Hovedstaden 2 (VPH2), som havde
Læs mereGRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN
GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereNemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning
Nemt, fleksibelt og sikkert Hvis I vælger tidssvarende, grøn og fleksibel fjernvarme spares bekymringer om fremtidens opvarmning Fjernvarme - fremtidssikret varme til jeres ejendom Gennem årene har vi
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Læs mereFjernvarmen blev endnu grønnere i 2017
Fjernvarmen blev endnu grønnere i 2017 12-06-2018 13:13 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Fjernvarmen blev endnu grønnere i 2017 Hvor langt er vi nået med at mindske CO2-udledningen, og hvor
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereOmstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012
Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereMorten Kabell: Hvis fjernvarmen ikke eksisterede, var vi nødt til at opfinde den
Interview med Morten Kabell. Portræt: Bent Jensen, Ørsted. 13-12-2017 09:53 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Morten Kabell: Hvis fjernvarmen ikke eksisterede, var vi nødt til at opfinde den
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDe første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet
Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs meregladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Læs mereSkal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion
Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFjernvarmen er tæt på dig
Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereGennem projektet er der opstillet fem scenarier for fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet.
Nyhedsbrev nr. 6 - september 2009 Fremtiden byder på klimavenlig fjernvarme Varmeplan er nu afsluttet, og projektet kommer med spændende resultater her forud for det store klimatopmøde i København i december
Læs mereNy rekord på grænsen af ydeevne. Her er CTR s nye bestyrelse / Ny rekord på grænsen af ydeevne :47. Nyhedsbrev
Her er CTR s nye bestyrelse / Ny rekord på grænsen af ydeevne 23-03-2018 09:47 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Ny rekord på grænsen af ydeevne Den 28. februar 2018 var en bidende kold dag
Læs mereBeretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereREFERAT BE2017/1 J. nr / Bestyrelsesmøde. Emne. Mødedato 29. marts 2017 kl Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F.
Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 18-04-2017 BE2017/1 J. nr. 200204/90131 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 29. marts 2017 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Referent
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereForudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne
Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem
Læs mereNy elkedel skal fremtidssikre fjernvarmen. Fjernvarmeledning udskiftes under byens tætteste trafik. Portræt: Hasmik Margaryan.
Ny elkedel skal fremtidssikre fjernvarmen. Fjernvarmeledning udskiftes under byens tætteste trafik. Portræt: Hasmik Margaryan. 14-06-2017 kl. 10:03 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Ny elkedel
Læs mereFjernvarme fra SK Varme A/S
GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs mereNOTAT GLADSAXE KOMMUNE. By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi Forsyningsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen NOTAT Miljøudvalget 16.08.2012 Pkt. 60, bilag 2 By- og Miljøforvaltningens bemærkninger til høringssvar til Energistrategi 2035 Dato: 2. august 2012 Af: Mette Nedergaard
Læs mereMetodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet
Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarmen Miljønetværk Hovedstaden, maj 2018 Indhold Indledning...
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011
GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt
Læs mereCASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
Læs mereSommeren bruges til eftersyn af fjernvarmen
Tid til eftersyn af fjernvarmen. Besøg en verden af alarmer. Portræt: Søren Berg Lorenzen 25-10-2017 08:54 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Sommeren bruges til eftersyn af fjernvarmen Med efterårets
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereForsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør
Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereFra damp til vand. København afvikler den dampbaserede fjernvarme
Fra damp til vand København afvikler den dampbaserede fjernvarme 1 I disse år omlægger vi fra damp- til vandbaseret fjernvarme 2 I gamle dage blev dampen brugt til mange industrielle formål. F.eks. strygning
Læs mereGeotermi på Sjælland: muligheder og barrierer
Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereFjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT
Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen. Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat. Indledning
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Fjernvarmeforsyning af Gladsaxe Vest - Notat Dato: 07.08.2007 Af: Thomas Engell NOTAT Indledning Vestforbrænding (VF) har siden maj 2005
Læs mereFjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø
Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereFAQ om biomasseværket
FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereVARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier
Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens
Læs mereBE15/3 J. nr /80758 Bestyrelsesmøde
Centralkommunernes Transmissionsselskab REFERAT 13-10-2015 BE15/3 J. nr. 200204/80758 Emne Bestyrelsesmøde Mødedato 6. oktober 2015 kl. 08.00 Sted CTR, Stæhr Johansens Vej 38, 2000 F. Deltagere Afbud Referent
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mere2. årlige geotermikonference
2. årlige geotermikonference Christiansborg, København 19. februar 2018 Perspektiver for geotermi i hovedstadsområdet - hvilke barrierer er der? Lars Gullev Formand for HGS CEO, VEKS Agenda Hovedstadens
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereGlostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup
Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken 2 2600 Glostrup Sendt via e-mail til: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik v. Janne Foghmar (janne.foghmar@glostrup.dk
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs merePERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN GEOTHERM Følgegruppemøde 16. april 2018 Catarina Marcus-Møller, HOFOR cmmo@hofor.dk Tlf.: 27952760 www.hofor.dk AGENDA 1. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde
Læs mereCASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVentiludskiftning ved Østerport - tak til jer der bidrog
Samarbejde med allerstørste præcision / Vicedirektør Jan Elleriis fratræder 04-10-2018 23:30 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Udskiftning af ventiler skete med stor præcision efter at en flere
Læs mereNy stor varmepumpe ved Sjællandsbroen indviet
Ny stor varmepumpe indviet. Mød teamleder Jim Sandau 10-04-2019 08:34 Nyhedsbrev Se dette nyhedsbrev i din browser Bestyrelsesformand for CTR og Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen,
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereStrategiske energiplanlægning
Strategiske energiplanlægning Sønderborg Fjernvarme Lidt historie.. Grundlagt 26. februar 1963 som forbrugerejet selskab Første oliefyrede central i drift inden udgangen af året Flere fusioner undervejs
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereFjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi NOTAT Til Økonomiudvalget 26. oktober 2018 ØU-spørgsmål til kvartalsrapporteringen for de større selskaber (september 2018)
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereFredericia Fjervarme A.m.b.a.
Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for
Læs mereVelkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014
Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mere