SOLRØD KOMMUNE l KULTUR & FRITID. Helhedsplan for idrætsområdet

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE l KULTUR & FRITID Helhedsplan for idrætsområdet Vedtaget af Solrød Byråd 31. august 2009

2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 2 HELHEDSPLANENS ORGANISERING... 2 METODE... 3 Aktivitetsanalyse... 3 Behovsanalyse... 3 Renoveringsanalyse... 4 HELHEDSPLANENS OPBYGNING... 4 OPTIMERING AF FACILITETSUDNYTTELSEN... 5 Optimering af faciliteterne til alles bedste... 5 Optimering af facilitetsudnyttelsen i Solrød Kommune... 5 IDRÆTSFACILITETERNES RENOVERINGSBEHOV... 8 Nationalt behov for renovering og vedligeholdelse af offentlige idrætsanlæg... 8 Behov for renovering og vedligeholdelse af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune... 8 FACILITETSBEHOV I SOLRØD KOMMUNE Faciliteter i idrætten Behovet for faciliteter i Solrød Kommune EJER-, DRIFTS- OG FINANSIERINGSFORMER PÅ FACILITETSOMRÅDET Ejer-, drifts og finansieringsformer på landsplan Visioner og strategier vedr. ejer-, drift og finansieringsformer i Solrød Kommune IDRÆT OG SUNDHED I SOLRØD KOMMUNE Sundhedsdiskurs indenfor idrætten Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Motivation og barrierer for fysisk aktivitet Visioner og strategier for idræt og sundhed i Solrød Kommune SAMARBEJDE MELLEM SKOLERNE, SFO ERNE, KLUBBERNE OG IDRÆTSFORENINGERNE Et samarbejde med muligheder og udfordringer Samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne i Solrød Kommune DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS UDVIKLING Udfoldelsesmuligheder i og omkring idrætsfaciliteterne, i naturen og de bolignære områders betydning for fysisk aktivitet Den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune HELHEDSPLANENS PRIORITEREDE ANBEFALINGER FOR PERSPEKTIVERINGER

3 Baggrund Solrød Kommune har gennem en årrække oplevet vækst i antallet af indbyggere. Denne befolkningsmæssige vækst har skabt et øget pres på kommunens idræts- og motionsfaciliteter. Solrød Kommune er en udpræget foreningskommune, hvor de enkelte foreninger udbyder forskellige aktiviteter på givne ugedage. Selvom denne tankegang om aktivitet i foreninger stadig gælder for størstedelen af Danmark, synes den generelle tendens imidlertid at pege imod, at fremtidens idrætsudøvere ikke blot søger flere af de traditionelle, men også alternative idrætstilbud, hvilket øger kravet om alsidighed og mangfoldighed. Dette skal tænkes sammen med et generelt behov for vedligeholdelse, renovering og udbygning af de eksisterende idrætsfaciliteter. Lokale & Anlægsfonden har i 2008 udgivet en rapport på baggrund af analysefirmaet Kaas & Mulvads facilitetsanalyse af de 98 danske kommuner 1. Afhængig af beregningsmetoden placerer rapporten Solrød Kommune mellem nr. 94 og 97 på listen, og Solrød Kommune figurerer således som en af de 5 dårligst stillede kommuner, hvad angår kvantiteten af idrætsfaciliteter til borgerne. Det er imidlertid ikke kun fritidsidrætsbrugerne, som benytter sig af kommunens idrætsfaciliteter. Blandt de øvrige brugere kan nævnes aftenskolerne, den kommunale genoptræningsenhed, folkeskolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole samt Solrød Gymnasium, som gennem årene har oplevet en væsentlig elevtilgang og som desuden nu tilbyder en eliteidrætslinje. For at skabe de bedste betingelser for en strategisk planlægning, som kan imødekomme disse nye krav til især idrætsfaciliteterne, men også inddrage nye tendenser inden for idrætsområdet om bl.a. bedre tilbud til selvorganiseret idræt, sundhedsfremme samt uddannelsesinstitutionernes udvikling, besluttede Solrød Kommunes Social- og Kulturudvalg i januar 2009 at iværksætte udarbejdelse af denne helhedsplan for idrætsområdet. Helhedsplanen har til formål at være en langsigtet og strategisk plan for: Anbefalinger til udnyttelsen af de eksisterende faciliteter Anbefalinger til renovering af eksisterende faciliteter Anbefalinger til eventuelle anlæg af nye faciliteter Anbefalinger på idrætsområdet inden for skole vs. fritid, elite vs. bredde samt organiseret vs. selvorganiseret idræt Helhedsplanen udgør således et kommissorium for det fremtidige arbejde på idrætsområdet med beskrivelse af aktiviteter, visioner og initiativer, som i fremtiden bør prioriteres højt i Solrød Kommune. Helhedsplanens organisering Til udarbejdelse af helhedsplanen nedsatte Social- og Kulturudvalget en projektgruppe bestående af: Idræts- og fritidskonsulent Peter Jul Jacobsen, Solrød Kommune (Projektleder) 2 repræsentanter for idrætsforeningerne, Henrik Sandberg og Finn Petersen, udpeget af Solrød Idræts Union 1 Datagrundlaget er som udgangspunkt tal for antallet af faciliteter inden for idræt, friluftsliv, kultur samt øvelokaler i kommunen. Dog ser man også isoleret på antallet af idrætsfaciliteter, hvilket defineres som: Haller, idrætslokaler, gymnastiksale, svømmehaller, atletikanlæg, skøjteanlæg, boldbaner samt øvrige idrætsfaciliteter. Lokale- & Anlægsfonden (2008): Analyse af Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase 2

4 1 repræsentant for folkeskolerne i Solrød Kommune: skoleleder ved Munkekærskolen Peter Rasmussen 1 repræsentant fra Solrød Gymnasium: vicerektor Hans Christian Pedersen Driftsleder for Idrætsområdet, Margit Nielsen Herudover er repræsentanter fra kommunens økonomiafdeling, Teknisk Administration, Fritids- og kulturafdeling samt øvrige interessenter blevet inddraget efter behov. Metode Helhedsplanen bygger overordnet på kvantitative og kvalitative data fra forskellige analyser over aktivitet, rapporterede behov og renoveringsstatus for idrætsfaciliteterne. Derudover bygger den på arbejdet fra projektgruppen bestående af repræsentanter fra idrætten, den kommunale administration samt uddannelsesinstitutionerne. Endelig følger helhedsplanen forskellige anbefalinger fra mange spændende landsdækkende analyser, lavet om og for det danske idræts- og fritidsliv. Følgende elementer indgår i planen: Aktivitetsanalyse En undersøgelse af Solrød Kommunes indendørs faciliteter blev i 2007 udført gennem et samarbejde mellem forskellige aktører i Solrød Kommune og Institut for Idræt ved Københavns Universitet 2. Formålet med denne undersøgelse var at give et overblik over den daværende situation på facilitetsområdet. Derudover ønskede man med denne undersøgelse at give bud på, hvordan man i fremtiden undgår tomme eller ineffektivt udnyttede faciliteter. Undersøgelsen fra 2007 viser bl.a. den daværende belægningsprocent på de forskellige faciliteter. På baggrund af kvalitative indberetninger fra idrætsforeninger, ønsker i forbindelse med sæsonens lokalefordeling samt Idrætssektionens stikprøveoptællinger synes tal og problematikker fra 2007 undersøgelsen stadig at gøre sig gældende i Solrød Kommune. Undersøgelsens tal og anbefalinger vil således sammen med de nyeste indberetninger og optællinger skabe et billede af, hvordan kommunens idrætsfaciliteter anvendes på nuværende tidspunkt. Behovsanalyse Umiddelbart inden julen 2008 blev der igangsat en analyse af foreningernes facilitetsbehov. I forbindelse med denne analyse skulle samtlige idrætsforeninger udfylde et spørgeskema, som bl.a. handlede om deres nuværende facilitetsbehov, forventninger til kommende behov og ønsker omkring faciliteter samt andre tiltag på idrætsområdet. Behovsanalysen er dog ikke begrænset alene til idrætsforeningernes behov og ønsker, da også Idrætssektionens har skullet give deres besyv med i forhold til renoverings, udbygnings og udviklingsbehov samt tanker omkring idrætsfaciliteterne. Derudover har Solrød Idræts Union på baggrund af medlemmernes indberettede ønsker udarbejdet en prioriteringsliste, som ligeledes er medtænkt i arbejdet. Endelig har projektgruppen set på landsdækkende analyser, der er lavet om fremtidsudviklingen inden for det danske idræts- og fritidsliv. Sammenholdt har disse behovs- og udviklingsanalyser medvirket til, at projektgruppen har haft et solidt grundlag for at udarbejde anbefalinger til udviklingen af idrætsfaciliteter og idrætslige initiativer i Solrød Kommune. 2 Solrød Kommune (2007): Analyse Solrød Kommunes indendørs faciliteter

5 Renoveringsanalyse Udover ovenstående analysers bidrag til udarbejdelse af anbefalinger til en optimering og udvikling af idrætsfaciliteterne og idrætsaktiviteterne, har administrationen udført en generel gennemgang af kommunens idrætsfaciliteter, hvilket har dannet baggrund for anbefalinger til faciliteternes renoveringsbehov. Helhedsplanens opbygning Helhedsplanen er bygget op med enkeltstående afsnit, som introducerer til det pågældende afsnits hovedemne, hvorefter generelle tendenser, faktuelle opgørelser fra diverse undersøgelser m.v. behandler emnet. Efterfølgende vil der i de enkelte afsnit blive redegjort for lokale forhold og aktuelle udfordringer i Solrød Kommune. Hvert afsnit afsluttes med en præsentation af forslag fra henholdsvis indendørsfacilitetsanalysen fra 2007 under aktivitetsanalyse, SIU, idrætsforeningerne og idrætsadministrationens forslag under behovsanalyse samt idrætsadministrationens og Teknisk administrations forslag under renoveringsanalyse. På baggrund af disse forslag fremstilles helhedsplanens anbefalinger vedrørende det pågældende emne. Helhedsplanen afsluttes med en prioriteret liste over anbefalinger af initiativer på idrætsområdet i de kommende år

6 Optimering af facilitetsudnyttelsen Ansøgningerne til de seneste års lokale- og halfordeling viser, at den organiserede idræts efterspørgsel efter tider i diverse idrætshaller og sale i Solrød Kommune er meget større end udbuddet. Disse betingelser skaber ikke alene frustration blandt idrætsforeningerne, men er samtidig en hindring for selvorganiseret idrætsudøvelse og en begrænsning i forhold til uddannelsesinstitutionernes muligheder for at tilbyde ekstra idræt, leg og fysisk udfoldelse til børn og unge. Den primære løsning i denne sammenhæng er flere faciliteter, men sekundært menes løsningen også at være en optimering og/eller udvikling af den nuværende facilitetsudnyttelse, hvilket ligeledes i nogen grad er behandlet i aktivitetsanalysen fra Det er således formålet med dette afsnit at sammenfatte og opstille mulige initiativer, der kan optimere og udvikle den nuværende facilitetsudnyttelse og prioritering. Optimering af faciliteterne til alles bedste Målsætningen med en optimering af facilitetsudnyttelsen er, at de eksisterende idrætsfaciliteter udnyttes bedre, samt at de i højere grad kan tilgodese flere brugeres ønsker og behov for fysisk udfoldelse. Udfordringerne er ofte lokalefordelings- og bookingsprocedurer, som enten ikke er koordineret eller ikke er i stand til at imødekomme ændringerne i danskernes idrætsvaner, livsbetingelser og motivation for fysisk aktivitet. Flere steder i landet forsøger man sig med at udvikle blandede og fleksible driftsformer med samdrift af anlæg, onlinebooking samt muligheden for at faciliteten, foreninger eller andre partnere kan udbyde ledige tider i faciliteterne til motionslystne brugere inden for såvel den organiserede som den selvorganiserede idræt. I tillæg hertil forsøger flere sig med brugerbetaling fra visse brugergrupper og foretager omdisponeringer i de tildelte tider i faciliteterne. Ændringer ved den nuværende administration af faciliteterne til et mere fleksibelt system vil dog ofte kræve de rette tekniske forudsætninger, samt en politisk indsats for dels at sikre børne- og ungdomsarbejde i foreningerne mod eventuelle kommercielle interesser, hvilket er beskrevet i afsnittet ejer-, driftsog finansieringsformer på facilitetsområdet, dels for at ændre mange foreningers opfattelse af at miste velerhvervede rettigheder i forhold til den traditionelle lokale- og facilitetsfordeling. Et yderligere aspekt for en proaktiv udnyttelse af faciliteterne vil være en ændret arbejdsbeskrivelse for faciliteternes daglige ledelser fra administratorrollen til en rolle som aktivitetsleder med fokus på at optimere såvel foreningernes som de selvorganiserede brugeres udnyttelse af faciliteterne 3. Endelig vil det ligeledes ofte kræve en ændring af den politiske og administrative holdning til fordeling af faciliteterne mellem uddannelsesinstitutionerne, idrætsforeningerne, aftenskolerne og øvrige fritidsbrugere, hvor formiddags- og de tidligere eftermiddagstimer som oftest er forbeholdt uddannelsesinstitutionerne uden andre brugeres mulighed for at udnytte evt. ledige tider, hvilket mange steder fører til tomme faciliteter i løbet af dagen. Optimering af facilitetsudnyttelsen i Solrød Kommune Aktivitetsanalysen fra 2007 beskriver, hvorledes der er basis for en bedre udnyttelse af flere møde- og faglokaler samt idrætssale i kommunen, men at disse lokaler samtidig har en naturlig begrænsning for hvilke aktiviteter de kan indeholde. Et andet problem er tidspunktet, hvor disse lokaler er tilgængelige. Store dele af Solrød Kommunes idrætsfaciliteter har mål eller næsten mål efter standardhalmodellen med et gulvareal på meter, og er karakteriseret ved primært at indeholde en stor sal. I disse store sale/haller kan det være svært at inkorporere aktiviteter, som ikke kræver særlig meget plads. Dette besværliggøres yderligere af, at det mange steder ikke er muligt at opdele hallerne i mindre enheder. 3 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle 5

7 Hallernes nuværende udformning er således primært henvendt mod de store holdidrætter: fodbold, håndbold, basketball, volleyball samt de pladskrævende individuelle idrætter badminton og gymnastik. Idrætsaktiviteten og traditioner afgør i høj grad hvor mange personer, der kan være i en facilitet. Der er således stor forskel på, hvor mange f.eks. badmintonspillere, håndboldspillere og gymnaster den samme facilitet kan rumme. I Idrætscentrets hal C er der mulighed for at dele faciliteterne i to eller flere dele, så der uforstyrret kan foregå flere forskellige aktiviteter på samme tid. Et problem ift. hal C er imidlertid, at hallens banestreger er lagt ud fra et centreringprincip, der gør, at f.eks. basketballbanen på langs i hallen skæres over, når det ene foldegardin er nede, samtidig med at der er plads bag banen i den modsatte ende. Et godt eksempel på hal C s funktionalitet er imidlertid, hvorledes karate, badminton og gymnastik sammen eller på skift udnytter hallens opdelingsmuligheder til aktivitet på samme tid. Munkekærhallen kan også opdeles, men her er der ikke afskærmning for lyden, hvilket kan sætte begrænsninger for samtidige aktivitetsmuligheder. Opdelingsmulighederne i Jersie og Havdrup Hallen begrænser sig til åbne masker i banenet, der kan trækkes frem og tilbage i hallen. Det er dog ikke kun på selve halgulvet, der bliver optimeret og hvor der er mulighed for yderligere optimering, således er der også administrative løsninger og anderledes prioriteringer, der kan gøre plads til mere aktivitet. Et eksempel på en administrativ optimering er Uglegårdsskolen og Solrød Gymnasiums fordeling af tider i hallerne A og B i Idrætscentret. I denne fordeling tages højde for forskellige ringe- og spisetider, hvilket bevirker, at de to uddannelsesinstitutioner i uger med fuld aktivitet besætter hvert et minut i hallerne. En lignende ordning kan formentlig etableres i forbindelse med svømmehallen. En bedre mulighed for især afmelding af undervisningstimer kan føre til, at flere ledige tider i hallerne synliggøres og kan benyttes af andre brugere til aktivitet. Dette vil dog formentlig kræve en holdningseller prioritetsændring idet man ud fra de gældende fordelingsprincipper har besluttet, at uddannelsesinstitutionerne har fortrinsret frem til kl i enkelte haller, men hovedsageligt kl ved de fleste af kommunens faciliteter. Aktivitetsanalyse Indretning af faciliteterne på en sådan måde, at der kan afvikles flere aktiviteter på samme tidspunkt. I forhold til udnyttelsen af de kommunale idrætsanlæg er det vigtigt, at de kommunale myndigheder kommer i kontakt med de nuværende og potentielle brugere. Det er nødvendigt at kende behovene blandt brugerne for at kunne give en optimal løsningsmodel. Det er brugerne, som ved hvad der bliver efterspurgt. De kan ligeledes have forslag til en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter. Et skærpet tilsyn med benyttelsen og en evt. revidering af tildelingsprincipperne vil kunne forbedre udnyttelsen. Bedre udnyttelse af de ledige tider i idrætsfaciliteterne kan formentlig ske gennem 1) ad hoc bookinger eller 2) klippekortsordninger for medlemmer, der ikke er i stand til at passe faste ugentlige træningsgange. Pligt at skolerne afmelder deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser eller lignende. Behovsanalyse Bedre facilitetsudnyttelse via kommunens bookingsystem. Solrød Kommune har indgået aftale om opgradering af bookingsystemet, PlanBook. Det nye bookingsystem kan og skal indeholde flere brugere, hvorved målet på sigt er at sikre en bedre 6

8 udnyttelse af faciliteterne gennem brugernes til- og afmelding. I tillæg hertil opnås en bedre informationsgrad til gavn for administration og brugere. Udarbejde en plan for en optimal overgang og timeforbrug mellem skolerne og gymnasiet i svømmehallen i lighed med den nuværende procedure i Idrætscentret omkring Hal A og B. Hensigtserklæring om at placere to klasser sammen i hallerne op til et vist klassetrin, således flere klasser i de yngre årgange er samlet i faciliteterne. Gode muligheder for at idrætsfaciliteterne kan indeholde flere aktiviteter samtidig. Dette kan f.eks. ske via 1) opdelingsmuligheder af eksisterende banearealer, 2) bedre koordinering af banestregerne i idrætsfaciliteterne, 3) udnyttelse de eksisterende tilstødende lokaler eller tilbygning af mindre rum til etablerede eller nye aktiviteter, der kræver mindre plads, 4) Opstilling af bander i flere haller for at optimere brugen. Målet herved er bedre facilitetsudnyttelse med fokus på nærvær, liv og samtid i idrætsfaciliteten. Helhedsplanen anbefaler De kommunale myndigheder inddrager nuværende og potentielle brugere for at opnå en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne. Det foreslås i den sammenhæng, at Solrød Kommune indgår samarbejde med DGI-Huse og Haller. Gode muligheder for at idrætsfaciliteterne kan indeholde flere aktiviteter samtidig i lighed med enkelte dages opdeling i Idrætscentrets Hal C. Løsning i samarbejdet med DGI-Huse og Haller. - Opdelingsmuligheder af eksisterende banearealer. - Bedre koordinering af banestregerne i idrætsfaciliteterne. - Udnyttelse af lokaler eller tilbygning af mindre rum til aktiviteter, der kræver mindre plads. - Opstilling af bander i flere haller for at optimere brugen. At kommunens bookingsystem med tiden åbner op for flere brugere. I første omgang skal uddannelsesinstitutionerne have adgang til systemet, således deres til- og afmeldinger muliggør andre brugeres adgang til idrætsfaciliteterne i løbet af dagen. Folkeskolerne og Solrød Gymnasium skal indtaste diverse klasseskemaer i bookingsystemet, samt medtænke optimeringsmuligheder i forbindelse med deres årlige fordelinger af tiderne i idrætsfaciliteterne, herunder med fokus på lektionslængde, frikvarterer, antal elever og årgange. Krav om at skolerne og gymnasiet afmelder deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser eller lignende. Et skærpet tilsyn med benyttelsen og en evt. revidering af tildelingsprincipperne vil kunne forbedre udnyttelsen. Fleksibel timeinddeling i idrætsfaciliteterne. Ikke alle brugere udnytter eller efterspørger de nuværende 50 minutters timeinddelinger, og ikke alle brugere har behov for at udføre opvarmning og aktivitet på samme bane / i hallen. En ændring heraf vil være en administrativ byrde, men vil formentlig kunne forbedre udnyttelsen. 7

9 Idrætsfaciliteternes renoveringsbehov Som mange af landets øvrige kommuner oplevede man i Solrød Kommune et sandt byggeboom i 1960 erne og 70 erne, hvilket i mange år har været til glæde og gavn for det lokale idrætsliv og bl.a. bevirket, at tilgangen til idrætslivet gennem årene har været støt stigende. Det er naturligvis meget positivt, at tilstrømningen til idrætten og de lokale idrætsforeninger, i takt med en markant tilflytnings- og befolkningsvækst, er og har været voksende, men det medfører samtidig et stort slid på de eksisterende faciliteter, der som nævnt i indledningen kvantitativt ligger under gennemsnittet på landsplan. Helhedsplanen vil på baggrund af lokale og nationale analyser fremstille forslag og prioriteringer for den fremtidige udbygning, renovering og vedligeholdelse af Solrød Kommunes idrætsfaciliteter. Mens udbygningen behandles i afsnittet om facilitetsbehov i Solrød Kommune vil følgende afsnit beskæftige sig med renovering og vedligeholdelse. Nationalt behov for renovering og vedligeholdelse af offentlige idrætsanlæg I en undersøgelse foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro for Lokale- & Anlægsfonden skønnes det samlede renoveringsbehov for landets idrætshaller, herunder både tør- og svømmesamt offentlige og privat/selvejende haller, at ligge et sted mellem 5,5-10,3 mia. kr. Dette enorme milliardbeløb indikerer, at der generelt på landsplan er et stort efterslæb og behov for renovering af de eksisterende idrætshaller - og så er de udendørs anlæg vel at mærke ikke medregnet i undersøgelsen. Undersøgelsen præsenterer prisoverslag for diverse renoveringsarbejder vurderet af adspurgte halinspektører ved offentlige og selvejende faciliteter. Selvom ingeniørfirmaet mener, at de forskellige prisniveauer er undervurderet, viser de gennemsnitlige vurderinger, at udgifter til renovering af facader, indgang, andre rum, parkering og installationer hovedsageligt ligger i niveauet op til ca kr., mens udgifterne til renovering af tage, haller, omklædningsrum og svømmehal ligger et sted mellem mio. kr 4. Samme undersøgelse tegner et billede af, at midler afsat til vedligeholdelse af offentlige og selvejende halanlæg i 2008 hovedsageligt var på kr., hvilket gik til både større og mindre renoveringer og moderniseringer. Derudover undersøgte man status på moderniseringerne af disse idrætshalanlæg, og hertil svarede 80% ja til manglende økonomi, 69% svarede ja til, at der var planer om at søge midler, 59%, at der var udarbejdet et budget, 24%, at budgettet var godkendt og 10% svarede ja til, at håndværkerne var startet. Samlet viser undersøgelsen, at der er fokus på og et stort behov for renoveringer af de eksisterende idrætsfaciliteter, men at økonomien er det springende punkt. Dette gælder ikke kun på landsplan men i høj grad også i Solrød Kommune. Behov for renovering og vedligeholdelse af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune En gennemgang af kommunens idrætsfaciliteter viser, at vedligeholdelse og renovering af disse er yderst tiltrængt. Dette skyldes blandt andet, at de nødvendige ressourcer ikke har været tilført, samt at en struktureret planlægning, koordinering og kommunikationen mellem ejerne og brugerne ikke har været optimal. Heldigvis har den mangelfulde renovering og vedligeholdelse endnu ikke forårsaget alvorlige skader på faciliteterne eller brugerne, men der er et markant behov for en gennemgribende renovering og 4 Grontmij Carl Bro (2008): Idrætsanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering 8

10 vedligeholdelse af både indendørs- og udendørs faciliteterne, hvis deres funktionelle og æstetiske værdier skal bevares. I januar 2008 gennemførte man i Solrød Kommune en borgertilfredshedsundersøgelse, hvoraf et af punkterne var tilfredsheden med vedligeholdelsen af indendørs og udendørs idrætsanlæg. Undersøgelsen resultater viste, at 55% af borgerne var tilfredse med vedligeholdelsen af idrætsanlæggene. Set i forhold til undersøgelsen fra 2005 var tilfredsheden dog faldet fra 62% tilfredse borgere. Gruppen af meget tilfredse var tilmed faldet fra 20% i 2005 til 10% i Geografisk var der mindst tilfredshed i Havdrup med blot 39% tilfredse borgere. For at imødekomme det påtrængende renoveringsbehov og forbedre borgernes tilfredshed anbefales initiativer vedrørende fremtidige retningslinjer, samarbejder, samt konkrete projekter, som vil højne idrætsfaciliteternes funktionalitet og fremtoning til glæde for brugerne, kommunens borgere og besøgende. Renoveringsanalyse Bedre koordinering mellem de kommunale afdelinger, samt de eksisterende renoverings- og vedligeholdelsespuljer med specifikke formål. Årligt koordineringsmøde i foråret mellem daglig ledelse, idrætten og den kommunale ejendomsadministration. Tidsperspektivet for den årlige koordinering og revidering er 3 år. På baggrund af koordineringsmødet indgår den daglige ledelse, idrætten og administrationen samarbejder om tiltag, tidsplan, ansvar m.v. Idrætssektionens nuværende vedligeholdelsespulje forøges. Der fastsættes på udvalgte områder et minimums-niveau for renovering og vedligeholdelse. Denne standard skal overholdes, således at kommunens idrætsanlæg fremstår brugbare og præsentable overfor egne brugere, udefrakommende brugere og gæster. En del af den forøgede vedligeholdelsespulje øremærkes til specifik renovering og modernisering af disse områder. Behovsanalyse Der sættes gode standarder for renoverings- og vedligeholdelsesniveauet af kommunens idrætsfaciliteter til glæde og gavn for brugere og besøgende. Udendørsarealerne og -faciliteterne: - Lys på og omkring anlæg skal holdes funktionsdygtigt. - Boldbaner jævnes. Dvs. at græsset vedligeholdes, klippes og mærkes tydeligt op. - Ujævne fortov reetableres. - Vejbelægning og afmærkning af parkeringsforhold. Indendørsarealerne og faciliteterne: - God skiltning, der tydeligt viser mulighederne ved og i faciliteterne. - Et passende rengøringsniveau med en kvalitet, så brugerne føler det rart og anvendeligt. Det gælder især opholdsrum, aktivitetsrum, omklædningsrum og toiletter. - Haller/sale samt omklædningsrummene holdes funktionsdygtige gennem løbende kontrol med og vedligeholdelse af f.eks. sportsrekvisitter, halgulve, badeforhold m.v. Konkrete projekter i henhold til ovenstående renoverings- og vedligeholdelsesstandarderne. - Renovering af vejbelægning ved Idrætscentret og Jersie Hallen. - Genetablering af stibelysning ved grusstien op mod stadion. - Årlig skæring og løftning af græsbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. - Halvårlig udjævning og græssåning af boldbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. - Taget over svømmehallens omklædningsrum renoveres. 9

11 - Renovering af svømmehallens omklædningsrum. - Omklædningsrummene på Solrød Gl. skole moderniseres. En moderne svømmehal. - Teknik/vandbehandlingsanlæg renoveres. - Genetablering af spabad. Gode tennisbaner i kommunen - Udskiftning af asfaltbane til en kunstgræsbane ved Solrød Tennis Klub - Renovering af baner ved Havdrup Tennis Klub - Reetablering af banehegn ved både Solrød og Havdrup Tennisklub Velfungerende idrætshaller - Nyt tag på Havdrup Hallen - Nyt gulv i Jersie Hallen eller renovering af gammelt gulv Helhedsplanen anbefaler Struktureret planlægning gennem årlige møder i foråret mellem daglig ledelse, idrætten og ejerne vedr. de næste 3 års renoverings- og vedligeholdelsesprojekter. En forøgelse af vedligeholdelsespuljen med en øremærkning til renovering og vedligeholdelses af basale og udvalgte områder ved både inden- og udendørsarealerne og faciliteterne. Udendørsarealerne og -faciliteterne: - Lys på og omkring anlæg skal holdes funktionsdygtigt. - Boldbaner jævnes. Dvs. at græsset vedligeholdes, klippes og mærkes tydeligt op. - Ujævne fortov reetableres. - Vejbelægning og afmærkning af parkeringsforhold. Indendørsarealerne og faciliteterne: - God skiltning, der tydeligt viser mulighederne ved og i faciliteterne. - Et passende rengøringsniveau med en kvalitet, så brugerne føler det rart og anvendeligt. Det gælder især opholdsrum, aktivitetsrum, omklædningsrum og toiletter. - Haller/sale samt omklædningsrummene holdes funktionsdygtige gennem løbende kontrol med og vedligeholdelse af f.eks. sportsrekvisitter, halgulve, badeforhold m.v. Renovering af vej og parkeringsbelægning ved Idrætscentret og Jersie Hallen. Disse renoveringer falder lidt udenfor forbedringer til selve idrætsaktiviteterne, men de skal fremme sikker færdsel omkring faciliteterne, samt deres fremtoning overfor brugere og besøgende. Genetablering af stibelysning ved grusstien op mod stadion. Renovering og modernisering af omklædningsrum i svømmehallen og på Solrød Gl. Skole Svømmehalsrenovering Renovering af tennisbaner og banehegn i Solrød og Havdrup Tagrenovering af svømmehallen og Havdrup Hallen Årlig skæring og løftning samt halvårlig udjævning og græssåning af boldbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. Nyt gulv i Jersie Hallen eller renovering af gammelt gulv. 10

12 Facilitetsbehov i Solrød Kommune Indledningsvist omtaler helhedsplanen analysefirmaet Kaas & Mulvads facilitetsanalyse fra 2008 af de 98 danske kommuner. Rapporten placerer Solrød Kommune blandt de 5 dårligst stillede kommuner, hvad angår idrætsfaciliteter til borgerne. Ser man f.eks. på antal indbygger pr. sportsfacilitet rangerer Solrød Kommune som nr. 97 med 506 indbyggere pr. facilitet, kun overgået af Kalundborg Kommune med 663 og næsten på niveau med Københavns Kommunes 499 indbyggere pr. facilitet 5. I takt med en markant tilflytning og heraf følgende pæn tilgang til idrætten gennem de seneste ca. tredive år skaber kommunens nuværende facilitetsniveau stor frustration blandt idrætsforeningerne, som herved ikke kan efterleve idrætsudøvernes efterspørgsel og behov på både bredde- og eliteniveau. På baggrund af brugernes behov og ønsker, samt helhedsplansgruppens arbejde, er det herved indeværende afsnits formål at fremstille anbefalinger vedrørende det fremtidige facilitetsudbud i Solrød Kommune. Faciliteter i idrætten Kulturministeriets betænkning Idræt for alle fra 2009 anbefales regeringen, KL og kommunerne, at modernisering og opgradering af idrætsrelaterede faciliteter sker med hensyn til den udvikling, der er sket i idrætsmønstret, således at skoler, fritidsordninger, bredde- og eliteidrætsforeninger samt den selvorganiserede idræt tilgodeses. Udviklingen i danskernes idrætsmønster fremstilles i rapporten Danskernes motions og sportsvaner 2007 fra Idrættens Analyseinstitut, hvoraf det fremgår, at 84 % af de adspurgte børn og unge mellem 7 og 15 år dyrker regelmæssig sport. Det er stadig traditionelle aktiviteter såsom fodbold, svømning og gymnastik, som langt de fleste i denne alder dyrker. Udøvelsen af disse aktiviteter foregår oftest i foreningsregi, men 63 % angiver at dyrke sport eller motion på egen hånd. Det er primært trampolin, jogging, rulleskøjter og vandring, som dyrkes i denne sammenhæng. I SFO eller fritidsklub er der 29 %, som dyrker sport og motion, mens kun 11 % dyrker aktiviteter i private centre. Fra 13 år er der dog flere, som vælger at dyrke motion bl.a. i privat regi på bekostning af foreningsidrætten. Således falder andelen af foreningsmedlemmer fra 84 % blandt de 10 til 12-årige til 67 % blandt 13 til 15-årige og yderligere ned til 51 % blandt 16 til 19-årige. Denne flugt fra foreningsidrætten blandt teenagere er en udfordring, som idrætsorganisationerne, kommunerne m.fl. i disse år prøver at finde løsninger på, således denne aldersgruppe trods ændrede livsbetingelser og interesser fortsætter en aktiv livsform i enten organiseret, selvorganiseret eller kommercielt regi. En tredjedel af de 7 til 15-årige ville formentlig dyrke en anden sport eller motion, hvis der fandtes andre faciliteter i nærområdet. Derudover mener ca. 35 %, at de ville dyrke mere sport og motion, hvis der var bedre faciliteter. Siden en lignende undersøgelse blev foretaget i 1998 er andelen af voksne, dvs. fra 16 år og opefter, der dyrker regelmæssig motion eller sport steget med to procentpoint. Heraf er de syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne individuelle idrætter, der bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet. Disse aktiviteter er vandring som en klar topscorer med over 30 % efterfulgt af jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Mens gymnastik i halvdelen af tilfældene dyrkes i foreningsregi, foregår flere af de øvrige aktiviteter i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår ofte i private centre. Generelt viser undersøgelsen, at de voksne udtrykker stor tilfredshed med faciliteterne i nærområdet, dog ville flere dyrke mere sport eller motion, hvis de havde bedre faciliteter til rådighed. Det vigtigste synes 5 Lokale- & Anlægsfonden (2008): Analyse af Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase 11

13 dog at være, at faciliteter er tilgængelige inden for 15 minutters transporttid, da 76 % af de voksne bruger mindre end et kvarter på transport til sports- og motionsaktiviteten 6. I henhold til befolkningens idrætsdeltagelse fremhæver betænkningsudvalget bl.a. følgende fokusområder, som bør prioriteres på facilitetsområdet for at imødekomme idrætsmønstret: Modernisering af idrætshaller, tidssvarende gymnastiksale, opgradering af skolegårde og andre udearealer, samspil mellem elite- og breddeidrættens behov, idrætsfaciliteter i bolignære områder skal tænkes ind i byplanlægningen, den geografiske fordeling af idrætsfaciliteter, varetagelse af den selvorganiserede idræts behov m.fl. Behovet for faciliteter i Solrød Kommune Til trods for at flere af helhedsplanens anbefalinger omhandler initiativer og omorganiseringer, der kan fremme muligheden for fysisk aktivitet i såvel den organiserede og selvorganiseret idræt, som i børne- og uddannelsesinstitutionerne, er en grundlæggende udfordring i Solrød Kommune de begrænsende facilitetsmuligheder. Når Solrød Kommune med helhedsplanen ønsker en strategisk og koordineret plan for den fremtidige facilitetsudbygning, er det væsentligt at medtænke de forskellige idrætsønsker blandt børn og voksne, frafaldsproblemer i idrætten blandt især teenagere, samt en anderledes prioritering vedrørende udbygning, modernisering og tildeling af eksisterende eller nye faciliteter, således de i højere grad stemmer overens med de forskellige idrætsaktiviteters reelle behov. Selvom der med rette er stærke lokale ønsker omkring nye idrætshaller ved Solrød Strand, i Havdrup og i Jersie, er det væsentligt at fremhæve, at mindre tilbygninger samt bedre udnyttelse og modernisering af eksisterende rum og sale i tilknytning til idrætsfaciliteterne, kan være til stor gavn for rigtig mange af kommunens idrætsudøvere. At en facilitetsudbygning i Solrød Kommune dog er påtrængende fremgår bl.a. af Lokale & Anlægsfondens facilitetsanalyse fra Ifølge analysen er status i Solrød Kommune, at kommunen har 11 haller, idrætslokaler og gymnastiksale, hvilket svarer til 1887 borgere pr. facilitet. Derudover er der 14 boldbaner, svarende til 1483 borger pr. facilitet, og 12 øvrige idrætsfaciliteter, som bl.a. dækker over beachvolleybaner, golfanlæg, idrætslegepladser, klatreanlæg, motionscentre, petanquebaner, rulleskøjteanlæg. tennisbaner m.fl., hvilket svarer til 1730 borgere pr. facilitet. Disse forskellige idrætsfaciliteter placerer alle Solrød Kommune blandt de 10 mest trængte, og dertil kan tilføjes idrætsforeningernes store ønske om klublokaler, hvor der på nuværende tidspunkt er et klublokale pr borgere i kommunen. Mens disse tal viser facilitetsniveauet i forhold til andre af landets kommuner, tegner den årlige lokalefordeling tilmed et billede af, at idrætslivet i Solrød ikke tilnærmelsesvis kan tilbyde aktivitetsmuligheder til hverken elite- eller breddeidrætsudøvere, som står mål med efterspørgslen. Således er der til indendørssæsonen 2009/10 ønsket ca. 30 % mere haltid end det er muligt at fordele. Hertil skal det dog tilføjes, at der forekommer enkelte ledige tider i nogle af kommunens idrætssale, men disse begrænser sig til mindre attraktive tider i sene aftentimer. Selvom ovenstående synes at tegne et dystert billede af facilitetsniveauet i Solrød Kommune, er det værd at fremhæve senere års initiativer, som har medvirket til at øge udbuddet af aktivitetsmuligheder. F.eks. er skater- og petanquebaner anlagt ved Havdrup hallen, idrætslegeplads, udendørs motionsredskaber og en multibane er anlagt ved Munkekærskolen, og etableringen af Hal C og Træningssalen i Idrætscentret har - selvom målgruppen var folke- og aftenskoler - været en gevinst for den organiserede idræt. Endelig viser planer om byggeri af en idrætshal i forbindelse med en fremtidig udbygning af Trylleskovsområdet, at idrætsfacilitetsområdet er et væsentligt indsatsområde i kommunen. Aktivitetsanalyse Et studie af faciliteternes brugsmuligheder i Solrød Kommune anbefales. Vurdering af behovet for eventuelle nye faciliteter. Det er ikke sikkert at nye faciliteter er nødvendige, men de gamle faciliteter kunne moderniseres, så de var bedre i stand til at imødekomme de krav der i dag bliver 6 Idrættens Analyseinstitut (2008): Danskernes motions- og sportsvaner

14 stillet til dem fra brugerne. Muligheden for at kunne opdele hallerne i mindre dele, vil skabe mulighed for flere brugere i samme facilitet. Inddrage nuværende og potentielle brugere i debatten om bedre brug af faciliteterne. Behovsanalyse Indendørs idrætsanlæg: Revidering af helhedsplanen for Solrød Idrætscenter med udgangspunkt i at behovene for udbygning af SIC er ændret efter nuværende plans udarbejdelse i Hovedtemaet for revideringen skal være øget halkapacitet. Ønsker fra idrætten er eksempelvis etablering af: Hal 2 ved Jersie hallen, en basketball hal, en springgrav til gymnastik, bordtennislokaler m.fl. Opgradering af nuværende av-faciliteter til tidssvarende behov lyssætning m.v., hvilket vil forbedre tilskueroplevelsen i SIC. Foreningshus gennem en udvidelse af hal B i to etager, således fleksible klublokaler, ekstra halkapacitet, samlingssted, evt. sportsmotel og udstillingsmuligheder etableres. Etablere mobile teleskoptribuner i forbindelse med en udvidelse af hal B. Derved kan gulvarealet udnyttes bedre, og samtidig åbne op for gode tilskuerfaciliteter. Lagerplads som evt. kan etableres vha. hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter. Foreningsfitness ved eksisterende idrætsfaciliteter eller andre lokaler i kommunen. Omdannelse af den lille gymnastiksal på Solrød Gl. Skole til en ny træningssal. Et multihus der forener Havdrup bys forsamlingshus, idrætshal og skole i et samlet kulturhus. Anvende Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdruphallen til f.eks. yoga- og aftenskoleundervisning. Kræver formentlig en ændring i den nuværende forpagtningsaftale frem til Etablere aktivitetslokale ovenpå motionsrummet og redskabsrummet i Jersiehallen. Ombygning af den ene atriumgård ved gymnasiet til en lukket aktivitetshal i lighed med det åbne computerlokale på gymnasiet. Balkonerne i motionscentret i Solrød Idrætscenter omdannes til lukkede mødelokaler og aktivitetslokalet omdannes til foreningslokale. Udendørs idrætsanlæg: Etablering af én kunstgræsbane i Solrød Kommune med lysanlæg. Lysanlæg til fodbold ved en af græsbanerne ved henholdsvis Havdrup Hallen og Solrød Idrætscenter. Forlænger spillesæsonen. Men bevilges kunstgræsbanen nedprioriteres dette. Tribune på Solrød Stadion Reetablering af 2 stk. 7 mands baner, der peges på arealet ved Bølgen. Indhegning af stadionbanen ved Idrætscentret Fodboldanlæg omkring Jersie Hallen. Solrød dykkerklub mangler plads til deres båd, her ville det være godt med en garage e.l. Streetområde med parkourbane, multibane, skater- og rulleskøjtefaciliteter ved Uglegårdsskolen og SIC. Etablering af beachvolleyanlæg. Lysanlæg til petanquebanerne i Havdrup. Helhedsplanen anbefaler Et studie af faciliteternes brugsmuligheder med en revidering af helhedsplanen for Solrød Idrætscenter anbefales. Det foreslås i den sammenhæng, at Solrød Kommune indgår samarbejde med DGI-Huse og Haller. 13

15 Et multihus der forener Havdrup bys forsamlingshus, idrætshal og skole i et samlet kulturhus. Projektbeskrivelse skal udarbejde hvori bl.a. brugerindflydelse, arkitektforslag, omdannelse til selvejende institution m.v. vil være afgørende for det endelig prisoverslag. Etablering af én kunstgræsbane med lysanlæg i Solrød Kommune. Foreningshus gennem en udvidelse af hal B i to etager, således fleksible klublokaler, ekstra halkapacitet, samlingssted, evt. sportsmotel og udstillingsmuligheder etableres. Ansøgninger ved Lokale- & Anlægsfonden, Fonden Realdania m.fl. vil formentlig kunne finansiere ca. halvdelen af etableringen Balkonerne i motionscentret i Solrød Idrætscenter omdannes til lukkede mødelokaler og aktivitetslokalet omdannes til foreningslokale. Igangværende samarbejde med Solrød Strand Badminton omkring aktivitetslokalets omdannelse til et fælles foreningslokale. Lysanlæg til fodbold ved en af græsbanerne ved henholdsvis Havdrup Hallen og Solrød Idrætscenter. Reetablering af 2 stk. 7 mands baner ved Bølgen. Kommunen må sikre at evt. lejere af arealet reetablerer græsarealet. Opgradering af nuværende av-faciliteter til tidssvarende behov lyssætning m.v., hvilket vil forbedre tilskueroplevelsen i SIC. Omdannelse af den lille gymnastiksal på Solrød Gl. Skole til en ny træningssal. Etablere aktivitetslokale ovenpå motionsrummet og redskabsrummet i Jersiehallen. Foreningsfitness ved eksisterende idrætsfaciliteter eller andre lokaler i kommunen. Løsning i samarbejdet med DGI-Huse og Haller. Streetområde med parkourbane, multibane, skater- og rulleskøjtefaciliteter ved Uglegårdsskolen og SIC. I første omgang kan initiativet være en samling af de nuværende skater- og rulleskøjtefaciliteter med en efterfølgende udbygning med væresteder, multibane og parkourfaciliteter Etablere mobile teleskoptribuner i forbindelse med en udvidelse af hal B. Derved kan gulvarealet udnyttes bedre, og samtidig åbne op for gode tilskuerfaciliteter. Lagerplads som evt. kan etableres vha. hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter. Anvende Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdruphallen til f.eks. yoga- og aftenskoleundervisning. Kræver formentlig en ændring i den nuværende forpagtningsaftale frem til Tribune på Solrød Stadion. Indhegning af stadionbanen ved Idrætscentret. Etablering af beachvolleyanlæg. I den forbindelse skal fredningsmyndighederne høres. Lysanlæg til petanquebanerne i Havdrup. Fodboldanlæg omkring Jersie Hallen. Det vurderes at udvidelsesmulighederne for udendørs fodboldbaner er gode omkring Jersie hallen, og afstanden dertil er rimelig ift. kommunens beboere. 14

16 Ejer-, drifts- og finansieringsformer på facilitetsområdet Behovet for renovering og opgradering af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune, samt de kommercielle aktørers voksende entré på facilitetsområdet, gør det aktuelt i forbindelse med helhedsplanen at se på forskellige ejer-, drifts og finansieringsformer på facilitetsområdet. Ejer-, drifts og finansieringsformer på landsplan Omkring 72 % af landets idrætsfaciliteter ejes og drives alene som kommunal virksomhed, men derudover er mange anlæg drevet som selvejende institutioner uden profit for øje. Mange af disse selvejende institutioner er både på anlægs- og driftssiden i høj grad baseret på kommunale midler. Ifølge en opgørelse af budgettal for 2008 fra Kommunernes Landsforening brugte kommunerne godt 2 mia. kr. på drift af egne idrætsfaciliteter, mens knap 0,6 mia. kr. gik til lokaletilskud til idrætsforeningernes facilitetsleje af typisk selvejende idrætsanlæg 7. Oveni disse driftsudgifter kommer kommunale anlægsudgifter på mellem 0,8-1,2 mia. kr. årligt de senere år, samt indirekte tilskud til idrætten i form af f.eks. skolefaciliteter, hvilket bl.a. er tilfældet ved Idrætscentrets Hal C i Solrød Kommune. Langt hovedparten af den kommunale støtte til idrætten er således centreret omkring opførelsen og driften af idrætsfaciliteterne. Udover ejerskab og drift gennem kommunale og selvejende institutioner spiller også rent kommercielle faciliteter, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og Offentlige Private Samarbejder (OPS) en rolle på dette område. Da mange kommuner er under økonomisk pres vinder især OPP og OPS indpas ved etablering af idrætsfaciliteter, hvor private medvirker til finansieringen mod, at kommunerne opstiller og godkender fordelagtige vilkår for den privatfinansierede opførelse og eventuelle drift. Udfordringen for disse alternative ejer-, drifts- og finansieringsformer synes på nuværende tidspunkt at være vanetænkning om offentlig styring og lovgivningens indretning, hvor det gældende princip er, at udbud af idræt til befolkningen ikke betragtes som et marked, men i høj grad som et offentligt velfærdsgode, hvilket kan have indflydelse på kommunernes fleksibilitet på området. Visioner og strategier vedr. ejer-, drift og finansieringsformer i Solrød Kommune Hovedparten af idrætsfaciliteterne i Solrød ejes og drives rent kommunalt, og administreres i dagligdagen gennem Idrætssektionen. Derudover pryder selvejende tennis- og rideanlæg samt kommercielle fitnesscentre idrætsbilledet i kommunen. Som det imidlertid fremgår indledningsvist i helhedsplanen samt i afsnittet Idrætsfaciliteternes renoveringsbehov, er behovet for renovering, vedligeholdelse og opgradering af idrætsfaciliteterne i Solrød Kommune stærkt påtrængende. I den sammenhæng er det helhedsplanens anbefalinger, at man tænker i nye baner vedrørende ejer-, drift og finansieringsformer af idrætsfaciliteterne, således at facilitetsudbuddet kan øges og opkvalificeres, samt at Idrætssektionen og evt. andre udbydere kan generere økonomi til bedre drift og vedligeholdelse. En målsætning i Solrød kommune Fritids- og Kulturpolitik er, at: Solrød Kommune lægger vægt på øget samarbejde i fritids- og kulturlivet. Et forstærket netværk såvel foreningerne imellem som mellem foreningslivet og de kommunale institutioner vil, ligesom øget samarbejde med erhvervslivet og private samt på tværs af kommuner, tilføre fritids- og kulturområdet flere muligheder for at iværksætte større initiativer 8 7 I henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser er en kommune forpligtet til at yde diverse tilskud, samt stille ledige lokaler og idrætsfaciliteter til rådighed for foreningsidrætten. I denne forpligtelse indgår dog ikke, at kommunen skal opføre idrætsanlæg til foreningsidrætten. 8 Solrød Kommune (2006): Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune 15

17 Der er således velvilje i Solrød Kommune til at tænke anderledes ift. at generere driftsøkonomi, samt at andre aktører kan være medfinansierende i opkvalificering og drift på facilitetsområdet, hvilket vil gavne profilering af kommunen og erhvervslivet, men især være til glæde for brugerne af idrætsfaciliteterne. Nedenfor anbefaler helhedsplanen forskellige alternative ejer-, drift og finansieringsformer. Aktivitetsanalyse Det overordnede billede viser en høj belægningsgrad af idrætsfaciliteterne, hvor hallernes udformning primært henvender sig til de store holdidrætter: fodbold, håndbold, basketball og volleyball samt de pladskrævende individuelle idrætter såsom badminton og gymnastik. Ændring af fordelingen af tid i faciliteterne, således en vis procentdel friholdes til eksterne brugeres aktivitet. De eksterne brugere lejer sig ind på en bane, faciliteten m.v. Behovsanalyse Idrætsanlæg som selvejende institutioner 9 - Havdrup idrætsanlæg som selvejende institution. Fordele: Ud fra principper om lokalt engagement og nærhed sikres et ressourcemæssigt sammenspil mellem kommune og ejere/foreninger omkring facilitetens udvikling og drift. Udlejning af haltimer til skolerne, organiseret og selvorganiseret idræt samt til andre arrangementer. Ulemper: Kommunen får mindre direkte indflydelse på ledelses- og driftsmæssige beslutninger. Der kan være en økonomisk risiko forbundet i tilfældet, hvor faciliteten medfører urentabel drift. Offentlige Private Samarbejder - Idrætserhvervsklub Solrød - Navnesponsorering - Samarbejde med private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter. Fordele: Kommercielle operatører ser fordel ved at udvikle faciliteten. Tiltrække attraktive arrangementer til kommunen. Ulemper: Drift med profitøjemed kan skabe problemer med hyppige aflysninger af foreningernes træningstider, samt skabe en favorisering af elite- frem for breddeidrætten. Økonomi via kommerciel drift hos Idrætssektionen begrænses primært af kommunalfuldmagten og af folkeoplysningslovens forpligtelser over for foreningslivet. Borgerindsamling/støtte, f.eks. via aktiekøb. Arrangementer/Events der kan generere penge til idrættens udvikling. Ansøgning om støtte fra fonde og legater Ændring af reklameregulativet 9 En selvejende institution er en selvstændig juridisk enhed med egen økonomi, som drives uafhængigt af andre. Den selvejende institution adskiller sig fra en rent kommerciel driftsform ved, at et eventuelt driftstilskud er udskilt fra stifternes formue, at den har et eller flere formål indskrevet i vedtægterne, at den har en selvstændig, uafhængig ledelse, samt at den er bestemt til at virke over en længere periode. En selvejende institution har således generelt stor autonomi, hvad angår anvendelsen af kommunale tilskud og eventuelt overskud på driften, blot dette sker i henhold til vedtægtsbestemte formål. 16

18 Helhedsplanen anbefaler En politisk tilkendegivelse af, at Solrød Kommune er interesseret i ekstern finansiering af kommunens idrætsanlæg for derved at sikre interesse herfor i erhvervslivet. Etablering af selvejende idrætsanlæg i Havdrup i samarbejde med DGI-Huse & Haller Etablering af Idrætserhvervsklub Solrød Et team af erhvervsliv/virksomheder som samarbejder med Solrød Idræts Union, Idrætssektionen og Idrætskonsulenten omkring finansiering af tiltag på idrætsområdet. Navnesponsorering Navnesponsorering gennem salg eller anlæg af idrætsfaciliteter koblet sammen med mulighed for f.eks. at låne kommunens idrætsfaciliteter til medarbejderarrangementer e.l. Samarbejde med private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter. Det skal herved være muligt for foreninger o.a. at indgå samarbejde med private aktører om anlæg og/eller drift af nye idrætsfaciliteter. I forlængelse heraf skal Solrød Kommune, såfremt det er muligt, samarbejde om gode vilkår for det private initiativ til forbedring af idrætsudbuddet. Borgerindsamling/støtte - Køb en mursten, aktie, væg e.l. Arrangementer/Events kan arrangeres i samarbejde med f.eks. idrættens organisationer, eventfirmaer m.fl. i forhold til at generere penge til idrættens udvikling. Det kunne f.eks. være: - Kør kilometer hjem pt. velfungerende arrangement arrangeret af Solrød Fodbold Club. - Matchracesejlads hvor lokale virksomheder konkurrerer. Ansøge fonde og legater - Samarbejde mellem forening(-er) og idrætskonsulenten omkring koordinering af projekter og ansøgninger. På sigt åbne op for eksterne brugeres mulighed for at leje sig ind i faciliteterne. Ændring af reklameregulativet - Udvalg er nedsat og påbegynder arbejdet i efteråret

19 Idræt og sundhed i Solrød Kommune Idrætten er gennem de senere år blevet tillagt stigende sundhedsmæssige kvaliteter og indgår i diverse sundhedspolitiske diskussioner, hvilket bl.a. er udtrykt gennem Regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund og Solrød Kommunes Sundhedspolitik, begge fra Sundhedsdiskurs indenfor idrætten Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer menneskers sundhed således: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse 10 Det øgede fokus på sundhed handler således også om forebyggelse af sygdom gennem en mere fysisk aktiv hverdag, og det er slået igennem både hos offentlige myndigheder, private entreprenører og hos borgerne. Som eksempler herpå kan nævnes store satsninger på sundhedsforskning, nedsættelsen af en Forebyggelseskommission, nationale og kommunale sundhedspolitikker, sundhedspuljer, de kommercielle fitness- og wellnesscentres markante vækst, samt den enkelte borgers øgede bevidsthed omkring en sund og aktiv livsstil. Fokuseringen på sundhed og forebyggelse kan dog tendere til at skabe et sundhedshierarki, hvor aktiviteter prioriteres ud fra bedst mulig energiomsætning, optimal træningseffekt, sygdomsforebyggende virkning etc. Dette idrætssyn præger også undervisningen i folkeskoler og på ungdomsuddannelserne, som i højere og højere grad tilrettelægges ud fra en sundhedsmæssig og fysiologisk tilgang, men det stemmer ikke altid overens med foreningernes og idrætsudøvernes indgangsvinkel til fysisk aktivitet. For dem handler det mere om lyst, leg og konkurrence kropslig motorisk træning og alsidige idrætsoplevelser. Omvendt er dette fokus på sundhed gennem effektiv træning de kommercielle fitnesscentres strategiske fordel, idet de tilbyder funktionel træning med god vejledning på fleksible tidspunkter, hvorved effektiviteten i den forebyggende træning optimeres. Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. ved moderat intensitet, mens voksne anbefales mindst 30 min. om dagen hele ugen. Denne aktivitet behøver ikke kun foregå sammenhængende eller i en idrætsforening, men kan finde sted i skolernes frikvarterer, som led i hverdagens gøremål, i forbindelse med transport, som selvorganiseret idrætsudøvelse m.v. Uanset aktivitetsformen er det påvist, at en fysisk aktiv livsstil ikke blot giver fysiske, men i høj grad også psykiske og sociale gevinster. Omvendt tegner fysisk inaktivitet på landsplan sig bl.a. for 7-8 % af alle dødsfald, tabte leveår hvert år og et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder. Fysisk inaktive kan derudover forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. 11 Motivation og barrierer for fysisk aktivitet Ifølge en undersøgelse fra PLS Rambøll Management for Sundhedsstyrelsen synes især tre motiver at gøre sig gældende for at være fysisk aktiv: 1) At bevare eller forbedre sit helbred, 2) At være i form samt 3) At give overskud til resten af hverdagen. Til gengæld spiller konkurrencemomentet og muligheden for at komme hjemmefra en mindre rolle Fra WHO s præambel til organisationen konstitution 11 Statens Institut for Folkesundhed (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark 12 PLS Rambøll Management (2003): Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet 18

20 I modsætning hertil kan befolkningens inaktivitet overordnet kategoriseres efter fire typer: 1) De kropslige barrierer, der er knyttet til fysisk og psykisk ubehag ved at tage del i fysisk aktivitet, 2) De praktiske barrierer, der dækker over tidsmæssige, økonomiske og organisatoriske årsager, hvor væsentlige punkter f.eks. er tilgængelighed og afstanden til aktivitetsmulighederne, uddannelsesniveau, indkomst og andre socioøkonomiske faktorer 3) Irrelevansbarrieren, der afspejler manglende viden om fysisk aktivitets effekter samt 4) Prioriteringsbarrieren, der omhandler, at man vælger andre aktiviteter end fysisk aktivitet. 13 På baggrund af ovenstående kan det således anbefales at borgernes motivation for idræt og fysisk aktivitet hovedsageligt fremmes gennem sikring af god tilgængelighed samt tiltag, der øger kendskabet til de mangesidede nyttevirkninger og den glæde, inspiration og velvære som fysisk træning kan give. Mulighed for praktisk/økonomisk støtte til grupper af borgere kan også indgå i overvejelserne. Visioner og strategier for idræt og sundhed i Solrød Kommune Helhedsplanens visioner og strategier omkring idræt og sundhed i Solrød Kommune er et supplement til kommunens Sundhedspolitik. Anbefalingerne vil især tage udgangspunkt i forudsætningerne og de politiske mål om, at en sund levevis grundlægges i en tidlig alder, samt at den sunde livsstil bør være en mulighed for alle uanset vilkår, og koncentrere sig om fysisk aktivitet som middel og motivation til en forbedret sundhedstilstand blandt borgerne. Det er således den grundlæggende anbefaling, at nedenstående initiativer skal skabe motivation og glæde ved fysisk aktivitet, frem for at fokusere på fysisk aktivitet i behandlingsøjemed. Indeværende afsnit vil koncentrere sig om koordineringen af tilbud om mere fysisk aktivitet i skolerne, foreninger samt i den fremtidige kommunale byplanlægning og de kommunale servicetilbud. Den selvorganiserede idrætsudøvelse, som er nært beslægtet med idræt og sundhedsindsatser i kommunen vil blive behandlet mere dybdegående i et andet afsnit. Aktivitetsanalyse Ad hoc booking af ledige timer i de forskellige idrætsfaciliteter. Indførelse af klippekortordninger / pay and play medlemskaber. Udnyttelse af potentiel ledig plads i løbet af dagen og om morgenen i skoletiden. Denne tid kunne tildeles ældreidrætten, som har svært ved at få tildelt haltid ift. de nuværende halfordelingsregler. Inddrage foreningerne i løsningen af kommunale sundhedsopgaver med økonomisk støtte og facilitetsmuligheder. Opfordring til foreningerne om at tilbyde mere fleksible aktivitetstilbud til borgerne. En tidligere adgang til faciliteterne kunne bl.a. føre til mere idræt efter skoletid i eller i samarbejde med idrætsforeningerne. Behovsanalyse Mere fysisk aktivitet gennem motion og bevægelse i daginstitutionerne, skolerne, SFO erne og klubberne. - Sundhedstegnet.dk 14 - redskab til en sundere hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidshjem og idrætslivet for børn og unge. - Etablere samarbejde med fitnesscentrene i Solrød Kommune, bl.a. A-fys, Life n fit m.fl. - Idrætsteoretisk og praktisk uddannelse af personalet. 13 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle 14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2008): Sundhedstegnet 19

21 - Integration af motionsaktiviteter i skolefag, f.eks. gennem Move@school 15 og DJEEO projektet 16 - Idrætslegepladser og legeredskaber Mere fysisk aktivitet gennem idrætsforeningerne - Fleksible foreningsaftaler og tilbud, der imødekommer ændrede idrætsvaner i befolkningen. - Forskellige aktivitetsmuligheder i og omkring idrætsfaciliteterne, f.eks. mindre pladskrævende aktiviteter i idrætshallernes tilstødende lokaler, udendørs motionsredskaber, klatrevæg e.l. langs cykel- og løbestier omkring faciliteterne m.v. - Forældre-barn holdet - Familieidrætspakken, hvor hele familien til en fordelagtig kontingentbetaling kan dyrke forskellige og samtidige aktiviteter ved givne idrætsfaciliteter. Aktivitetsmuligheder i by- og boligområder - Pitstop stationer og andre udendørs motionsfaciliteter - Multibaner i beboelsesområder - Skaterpark i området omkring Solrød Idrætscenter og Uglegårdsskolen. - Aktivitetsmuligheder bør overvejes ved fremtidig kommunal byplanlægning, herunder prioritering af cykelstier samt rekreative og bevægelsesvenlige miljøer. Øge interessen for og tilknytningen til idrætten - Den åbne sportsplads - Den åbne haltid - Udvidelse af bookingsystemet Helhedsplanen anbefaler At fremme muligheden for fysisk aktivitet i skolerne, klubberne og daginstitutionerne gennem undervisning og initiativer, der gør børnenes klassetimer, frikvarterer m.v. mere aktiv. Dette søges realiseret med inspiration fra bl.a. Sundhedstegnet, Move@school m.fl. og i samarbejde med DGI Roskilde, der udover initiativer på skoleområdet også har kompetencer inden for f.eks. certificering af idrætsbørnehaver. At idrætsforeningerne tænker i fleksible aktivitetstilbud, således man imødekommer udøvernes ønsker om fleksible træningstider, træning på samme tid eller sammen med familien samt muligheden for at dyrke/prøve forskellige idrætstilbud. Forudsætningen herfor kræver et mere indgående samarbejde mellem foreningerne og kommunen om organisering og facilitetsplanlægning, da de nuværende betingelser begrænser foreningernes mulighed for fleksibilitet i forhold til udøvernes efterspørgsel. At politikerne og den kommunale forvaltning medtænker rekreative og bevægelsesvenlige miljøer i forbindelse med byplanlægningen. Udendørs motionsfaciliteter. Multibaner i beboelsesområder. Skaterpark i området omkring Solrød Idrætscenter og Uglegårdsskolen. At kommunens bookingsystem muliggør anvendelse af flere brugere, således ubenyttet tid i faciliteterne kan udnyttes til aktivitet. 15 Københavns Kommune (2008): Move@school 16 DJEEO Danmark: 20

22 Samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne Med virkning fra skoleåret 2009/10 gælder der nye Fælles Mål for undervisningen i folkeskolen. I relation til idrætsundervisningen gælder følgende nye mål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling Idrætsundervisningen er således funderet i et dannelsesperspektiv, hvor kropslig udvikling og færdigheder gennem forskellige bevægelsesaktiviteter skal kobles sammen med en udvikling af personlige og sociale kompetencer. Mens helhedsplanen i afsnittet Idræt og sundhed i Solrød Kommune fremstiller forslag om forskellige tiltag og initiativer, som skolerne og kommunen i samarbejde kan iværksætte for at gøre skoledagen mere fysisk aktiv, er det formålet med dette afsnit at fremstille forslag omkring et samarbejde mellem folkeskolerne, SFO erne, klubberne og de lokale idrætsforeninger. Et samarbejde med muligheder og udfordringer Rapporten Idræt for alle fremhæver, at et samarbejde mellem idrætsforeningerne, skole samt dag- og fritidsinstitutionerne kan rumme mange udviklingsmuligheder og fordele for alle parter, men samtidig finder rapporten, at sådanne samarbejder, vil møde visse udfordringer. På plussiden kan trænere og ledere i idrætsforeningerne drage nytte af bl.a. pædagogernes og lærernes tætte forældrekontakt og rekrutteringsgrundlaget i institutionen og skolen. Omvendt kan pædagogerne og lærerne bl.a. få glæde af idrættens aktivitetstilbud og faciliteter samt af trænernes idrætsfaglige kompetencer. Samarbejdet kan eksempelvis udmønte sig i fælles afvikling af sociale arrangementer, idrætshold og idrætsaktiviteter, rekrutteringsindsatser, kontakt til forældre, bedre facilitetsudnyttelse, kompetenceudveksling eller blot som inspiration til at tænke i nye baner. Alt i alt kan disse samarbejder skabe gode oplevelser med bevægelse og idræt for børnene og en større sammenhæng i børns hverdagsliv og idrætsaktiviteter. Mens et samarbejde mellem idrætsforeningerne, skole samt dag- og fritidsinstitutionerne indeholder mange positive udviklingsmuligheder, er udfordringerne især funderet i forskellige tilgange til idrætsudøvelse. I skoleregi er idrætten underlagt faglige læreplaner og timestruktur, mens SFO erne og klubberne i højere grad kan tillade friere pædagogiske rammer. Derudover udfordres disse samarbejder ligeledes af grundlæggende forskellige tilgange til idræt og fysisk aktivitet. Således præges idrætten i både organiseret og selvorganiseret regi af en lyst- og konkurrencebaseret tilgang, hvor fokus er på, at børnene lærer færdigheder i forhold til en bestemt disciplin, mens pædagogernes tilgang er mere fagligt baseret med vægt på læring og udvikling af sociale kompetencer 17, jf. Undervisningsministeriets målsætninger i Nye Fælles Mål 18. Et samarbejde mellem de forskellige institutioner og foreninger skal være medvirkende til en større alsidighed i idrætsudfoldelsen for børnene i og efter skoletid, samt medvirke til et brud med en ofte brugt vanetænkning med idræt i skole, SFO og klub fra kl.8-16 og idrætsforeningerne fra kl Der synes tilmed at være muligheder i sådanne samarbejder i forbindelse med integration og arbejdet med socialt set vanskeligt stillede børn. Disse børn har oftest enten vanskeligt ved at begå sig i det traditionelle idrætsmiljøs krav og regler, har haft dårlige idrætslige og kropslige oplevelser, økonomiske pro- 17 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle 18 Undervisningsministeriet (2009): Nye Fælles Mål

23 blemer i familien m.v., hvilket samlet set afholder disse børn fra fysisk aktivitet i organiseret og/eller selvorganiseret regi. De frivillige foreninger har dog kun i begrænset omfang ressourcerne, kompetencerne eller interessen i at involvere sig i tungere sociale opgaver, så en forudsætning for samarbejdet vil oftest være forbundet med tilførsel af ressourcer, uddannelse, ekspertise og evt. økonomisk kompensation. Samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne i Solrød Kommune Et samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne i Solrød Kommune har som mål, at de forskellige institutioner trækker på hinandens erfaringer og kompetencer i forhold til at forbedre udbuddet, kvaliteten og motivationen for at børn og unge dyrker idræt og fysisk aktivitet, samt at imødekomme udfordringen omkring en stor efterspørgsel efter ledige tider til idræt fra både den organiserede og selvorganiserede idræt. Tal fra Solrød Kommunes Fritidsundersøgelse 2008 viser, at børn i klasse fra Havdrup skole og Munkekærskolen har den højeste idrætsfrekvens, men generelt må man dog konkludere, at rigtig mange børn fra alle fire skoler er jævnligt (1-4 gange om ugen) aktive i sports- og idrætsklubberne. Således er 75 % af pigerne og 83 % af drengene på disse klassetrin aktive i en idrætsforening. Trods den pæne idrætsdeltagelse blandt klasserne fremgår det samtidig, at en forholdsvis stor procentdel er alene hjemme om eftermiddagen, herunder er lidt under halvdelen af disse børn alene hjemme mindst 3 gange ugentligt, hvilket taler for, at en del børn kunne aktiveres og opleve fysisk aktivitet, socialt samvær m.v. i kommunens klubber, SFO er og/eller idrætsforeninger, såfremt de kunne tilbydes aktivitet i eftermiddagstimerne efter skoletid. Dertil viser nationale undersøgelser, at unge i teenagealderen og især pigerne bliver mindre fysisk aktive, hvis tilbuddene ikke er interessante og tilgængelige for dem. Ved udarbejdelsen af helhedsplanen er status følgende på samarbejdet mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne. Skolerne, SFO erne og klubberne uddeler materialer fra idrætsforeningerne Skolerne, SFO erne og klubberne afholder motionsdag, idrætsdage og turneringer Skolerne, SFO erne og klubberne deltager i forskellige kampagner fra Sundhedsstyrelsen, f.eks. Get Moving og Aktiv rundt i Danmark, samt forskellige tilbud fra Amtsudvalget i idræt gymnastikstævner m.v. Der foreligger ikke noget formaliseret samarbejde mellem skolerne, SFO erne, klubberne og idrætsforeningerne, men intentionen og viljen hertil er stor i forhold til at løfte området. I Solrød Kommunes Fritids- og Kulturpolitik står, at kommunen ønsker at eksisterende lokaler og baner udnyttes bedst muligt. Der lægges vægt på lokaler og faciliteter til udvikling af flere, mere fleksible og spontant tilgængelige aktivitetsmuligheder. Folkeskolerne, SFO erne og klubberne har mulighed for at benytte de kommunale idrætsanlæg på hverdage til omkring kl Denne mulighed udnyttes i væsentlig grad, men der synes at være muligheder for, at den organiserede såvel som den selvorganiserede idræt kan booke sig ind på ledige tider, såfremt en skrappere justits med brugen af faciliteterne i forhold til det reelle behov implementeres. Dette stiller imidlertid krav til kommunens bookingsystem, samt til skolernes og øvrige brugeres disciplin i forhold til booking og afmelding af tider. 22

24 Aktivitetsanalyse Undersøge og kortlægge skolernes, SFO ernes og klubbernes udnyttelse af faciliteterne. Skolerne, SFO erne og klubberne skal have adgang til kommunens bookingsystem, således registrering af institutionernes brug, samt til- og afmeldinger af faciliteterne muliggøres. Skolerne, SFO erne og klubberne har samtidig pligt til at afmelde deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser e.l. Gennem en mere detaljeret kortlægning af brugen, samt en disciplineret brug af bookingsystemet vil idrætsfaciliteterne formentlig kunne benyttes tidligere på eftermiddagen. At der skabes samarbejder mellem skole, SFO, klubberne og idrætsforeningerne om at skabe aktivitetstilbud i og ved idrætsfaciliteterne efter skoletid. Behovsanalyse Gennem bedre kendskab til forskellige idrætsgrene udarbejdes tiltag, der øger idrætsaktiviteten blandt børn og unge. Et øget kendskab kan f.eks. sikres gennem foreningsbesøg i skoleundervisningen, SFO erne og klubberne ift. at præsentere deres respektive idrætsgren, åbne idrætsfaciliteter hvor flere idrætsforeninger udbyder aktivitet samtidig m.v. Øge idrætsudbuddet- og kvaliteten i idrætsundervisningen ved f.eks. at idrætsledere fra foreningerne i nogle tilfælde assisterer idrætslærerne i skolernes idrætsundervisning, samt at idrætsundervisningen i højere grad udnytter de forskellige faciliteters egenskaber og den omkringliggende natur i kommunen. Udvikle samarbejde om administration og udvikling af idrætten i Solrød Kommune, således f.eks. institutioner og foreninger kan koordinere og gøre brug af hinandens kompetencer, samt koordinere indkøb af sportsrekvisitter til både skole- og fritidsbrug. Helhedsplanen anbefaler Folkeskolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole, Solrød Gymnasium, SFO erne og klubbernes brug af faciliteterne kortlægges og de sikres samtidig adgang til kommunens bookingsystem. Idrætsforeningerne besøger skolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole, SFO erne og klubberne og præsenterer deres respektive idrætsgrene. Idrætsforeningerne udlåner trænere til idræt i skole, SFO og klub regi Idrætsforeningerne arrangerer turneringer på og mellem skolerne. Skolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole, SFO erne og klubberne besøger idrætsforeninger, forskellige idrætsfaciliteter og naturområder. Prøvekort til børn og unge til forskellige idrætsgrene. I et samarbejde mellem Solrød Kommune og flere idrætsforeninger etableres en ordning, hvoraf der udstedes prøvekort i en kort periode til forskellige idrætsgrene, således de unge derved forhåbentlig kan finde en idrætsgren, der motiverer dem til fortsat aktivitet. Den primære målgruppe er ikke motionsvante børn og unge. Åbne idrætsfaciliteter hvor flere idrætsforeninger udbyder aktivitet samtidig. Børn og unge kan derved forhåbentlig finde en idrætsgren, der motiverer dem til fortsat aktivitet. Anbefalinger forudsætter tilgængelige faciliteter, enten gennem en udbygning eller bedre udnyttelse. Idrætskoordinatorer fra skolerne, SIU og idrætssektionen samles årligt i et idrætsudvalg, hvor indkøb af rekvisitter, idrætstiltag m.v. koordineres. 23

25 Den selvorganiserede idræts udvikling Med strukturreformen overtog kommunerne såvel en række sundheds- og forebyggelsesrelaterede opgaver som en række plan-, natur- og miljøopgaver. I forlængelse heraf er det i højere grad blevet et kommunalt ansvar at fremme mulighederne for aktivitet, og dette kombineret med udviklingen af befolkningens idrætsvaner, samt en øget fokus på sundhedsfremme gennem fysisk aktivitet, gør området aktuelt i forbindelse med helhedsplanens anbefalinger. Sammenholdt stiller disse betingelser en kommune som Solrød over for især to store udfordringer. Den første udfordring omhandler et forventet yderligere pres på de i forvejen næsten fuldt belagte idrætsfaciliteter. En anden udfordring er muligheden for fysisk aktivitet i rekreative og bevægelsesvenlige miljøer. I den forbindelse peger flere undersøgelser på, at nærhed og tilgængelighed fremmer idrætsdeltagelse og den fysiske aktivitet blandt borgerne. I den sammenhæng er et overordnet mål i Solrød Kommune Fritids- og Kulturpolitik, at: Der lægges vægt på lokaler og faciliteter til udvikling af flere, mere fleksible og spontant tilgængelige aktivitetsmuligheder. Samtidig vægtes nærhed og tidsmæssig tilgængelighed i forhold til børn og seniorer Udover at mange borgere i Solrød Kommune er aktive i idrætsforeningerne dyrker mange selvorganiseret idræt via f.eks. løbe- eller cykelture, men potentialet vurderes umiddelbart til at være endnu større, og forhåbentlig kan mange inaktive borgere såvel børn, unge og seniorer motiveres til fysisk aktivitet, såfremt nærhed, tilgængelighed og inspiration til aktivitet fremmes rundt omkring i kommunen. Udfoldelsesmuligheder i og omkring idrætsfaciliteterne, i naturen og de bolignære områders betydning for fysisk aktivitet Ændringer i danskernes moderne livsstil, arbejds- og fritidsliv samt familiestrukturer har især gennem de seneste tredive år skabt et større behov for selvvalgte træningstidspunkter og fleksible idrætsarenaer. Et stigende princip hos flere danskere synes at være motion, når det passer dem og ofte på egen hånd. Trods disse nye tendenser omkring befolkningens idrætsvaner bliver den selvorganiserede idræt ofte underprioriteret eller overset, hvilket hovedsagelig skyldes, at den selvorganiserede idræt er en svær håndterbar størrelse, da udøverne per definition ikke er registreret, og derfor tit mangler et fælles talerør i den idrætspolitiske debat og de forvaltningsmæssige prioriteringer i forhold til den organiserede idræt. Det er især to arenaer, der er væsentlige for de selvorganiserede idrætsformer: 1) de åbne, kommunale idrætsanlæg, og 2) naturen og byrummet 19. Med hensyn til åbne kommunale idrætsanlæg ser man mange steder, at indendørsfaciliteterne er forbeholdt den organiserede idræt, især på grund af stor efterspørgsel blandt den organiserede idræt om træning i primetime kl.16-20, flere ugentlige træningstimer, samt diverse uddannelsesinstitutioners brug af faciliteterne i formiddags og de tidligere eftermiddagstimer. De selvorganiserede idrætsudøvere er derfor ofte henvist til sene eller andre mindre attraktive tider i indendørsfaciliteterne. I den forbindelse forsøger man sig flere steder med reservation af bestemte og mere attraktive tider i eller en ombygning af faciliteterne, således man i højere grad tilgodeser selvorganiseret idrætsudøvelse. Selvom der også er en stor efterspørgsel fra den organiserede idræt omkring udendørsfaciliteterne, er der her et større potentiale, og på nuværende tidspunkt flere muligheder for den selvorganiserede idræt. Således viser flere undersøgelser, at bl.a. brede, sikre og oplyste motions- og cykelstier, friluftsbade, idrætslegepladser, åbne græsarealer m.v. kan være stærkt motiverende for fysisk aktivitet. I tillæg hertil er der evidens for, at mennesker med nem adgang til natur, parker, stisystemer og friarealer i de bolignære områder generelt har en større deltagelse i idræt og fysisk aktivitet. 19 Kulturministeriet (2009): Idræt for alle 24

26 Den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune Den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune kan opdeles i indendørs- og udendørs aktivitet. Hvad angår indendørsfaciliteterne viser ansøgningerne til de seneste års lokale- og halfordelingen, at den organiserede idræts efterspørgsel efter tider i diverse idrætshaller og sale i kommunen er meget større end udbuddet. Selvorganiseret idræt indendørs i Solrød synes således at have svære vilkår, men en modernisering af skolesalene, en bedre udnyttelses af bookingsystemet muligheder, samt en allokering i uddannelsesinstitutionernes brug af faciliteterne kan formentlig skabe mulighed for andre brugergrupper. Ser man omvendt på de udendørs aktivitetsmuligheder er Solrød en naturskøn kommune, hvor muligheden for at komme omkring i og nyde de smukke omgivelser er gode. Igennem de senere år har kommunen og private etableret forskellige foranstaltninger, som potentielt kan fremme den selvorganiserede idræts muligheder. Nogle eksempler herpå er et veludbygget cykelstisystem, hvor man bl.a. med vejledning fra kommunens cykelguide på sikker vis kan opleve eller blot transportere sig imellem kommunens forskellige områder. Derudover er en playground med træningsredskaber, multibane og en omkringliggende idrætslegeplads i 2009 blevet indviet ved Munkekærskolen, mens der er faciliteter til skater- og rulleskøjteløb ved Uglegårdskolen, Idrætscentret og Havdrup hallen. Selvom potentialet herved synes stort, er det vurderingen, at man i højere grad kan optimere udnyttelsen af det offentlige rum, pladser og grønne områder, således rammerne for aktiv udfoldelse forbedres. Dette skal bl.a. ske ved en udbyggelse, bedre koordinering og større synliggørelse af mulighederne for selvorganiseret idræt til f.eks. løb, cykling, rulleskøjteløb, stavgang, vandring, parkour eller fodbold på åbne og grønne arealer. Nedenfor gives anbefalinger til fremme af den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune. Aktivitetsanalyse Der skal være større åbenhed for nye aktivitetsmuligheder, klubber og brugergrupper. Her er det vigtigt at huske den store gruppe af borgere, som ikke er medlem af en klub eller forening, men som har et ønske om at være aktiv. De selvorganiserede idrætsudøvere ønsker at være i stand til at dyrke idræt, når det passer ind i deres hverdag. Ad hoc booking af ledige timer i de forskellige idrætsfaciliteter, hvilket samtidig bør udvides, således det også gælder aflyste timer. Trods en høj belægningsgrad i Solrød Kommunes idrætshaller og sale, kan der dog identificeres steder og tidspunkter hvor det er muligt at skaffe tilgængelig tid i idrætsfaciliteterne. Frigive noget tid i forhold til skolernes brug af faciliteterne i løbet af dagen. Inddrage foreningstiden fra eksempelvis kl.21 og lade denne gå til andre interesserede grupper. Indføre en hel foreningsfri dag i en enkelt af de kommunale haller eller sale. Behovsanalyse Udendørs atletikfaciliteter i Havdrup og Jersie kunne benyttes til selvorganiseret idræt. Anlæggene trænger dog til istandsættelse og med nyt asfalt kunne rundbanerne evt. bruges af rulleskøjteløbere. Pit stop stationer eller andre motionsinstallationer, som kan placeres rundt omkring ved gå- og cykelstier samt på åbne rekreative områder i kommunen. Etablering af en motionssti - et samarbejde mellem Hjerteforeningen og de kommunale afdelinger der beskæftiger sig med fritid, aktivering og naturområder omkring Jersie Strandpark og Staunings Ø. Faste beachvolleybaner ved strandområdet og udvalgte idrætsfaciliteter. 25

27 Bedre koordinering og stimulering til selvorganiseret idræt. F.eks. ved at samle skaterfaciliteterne ved henholdsvis Uglegårdsskolen og Idrætscentret, etablere udendørs parkour faciliteter, belysning på stisystemet rundt i kommunen m.v. På sigt skabe mulighed for af hoc bookinger i de forskellige idrætsfaciliteter. Synliggørelse af den selvorganiserede idræts muligheder i Solrød Kommune. Politisk og administrativ medtænkning af mulighederne for at være fysisk aktiv, f.eks. gennem etablering af multibaner i kommunens boligområder, samt en yderligere udbygning af stisystemet, således børn, unge og voksne på sikker vis kan transportere sig rundt i kommunen bl.a. i skole, til arbejdet og til idrætsfaciliteterne. Helhedsplanen anbefaler Bedre koordinering og stimulering til selvorganiseret idræt gennem en samling og synliggørelse af mulighederne. Information om alle kommunens muligheder for selvorganiseret idræt etableres gennem kommunens hjemmeside, spil og teknologi i lighed med DJEEO-projektet, GPS-baserede ruter m.v. Udvikling af det kommunale stisystem, således det motiverer til fysisk aktivitet. Herunder etablering af belysning på samt opstilling af motionsinstallationer ved udvalgte stier i Solrød Kommune. Etablering af en Hjertesti ved Jersie Strandpark og Staunings Ø. Pit stop stationer eller andre motionsinstallationer, som kan placeres rundt omkring ved gå- og cykelstier samt på åbne rekreative områder i kommunen. Faste beachvolleybaner ved strandområdet og udvalgte idrætsfaciliteter. Mulighed for ad hoc bookinger af ledige timer eller aflyste timer i idrætsfaciliteterne. Opfordring til at mulighederne for fysisk aktivitet medtænkes i den fremtidige by- og kommuneplanlægning. Udendørs atletikfaciliteter i Havdrup og Jersie kunne benyttes til selvorganiseret idræt. Anlæggene trænger dog til istandsættelse og med nyt asfalt kunne rundbanerne evt. bruges af rulleskøjteløbere. 26

28 Helhedsplanens prioriterede anbefalinger for Helhedsplanen har i de foregående afsnit fokuseret på forskellige specifikke indsatsområder, som skal føre til, at idrætsudbuddet i Solrød Kommune i fremtiden i højere grad stemmer overens med de aktive borgeres efterspørgsel både med hensyn til faciliteters tilgængelighed, muligheder og fleksibilitet, men også i forhold til sundhedsfremme, dannelse med fysisk aktivitet m.v. I henhold til helhedsplanens strategiske arbejde for at fremme idrætsmulighederne i Solrød Kommune, er det indeværende afsnits formål, på baggrund af anbefalingerne ved de forskellige indsatsområder, at fremstille prioriterede anbefalinger for de næste fem års politiske og administrative arbejde på idrætsområdet. Helhedsplanens prioriterede anbefalinger bygger på tre følgende grundlæggende forudsætninger og vurderinger: Facilitetsudbuddet er en betydelig udfordring for idrætsudøvelse i Solrød Kommune. Brugen af faciliteterne kan optimeres gennem - Omorganiseringer - Større brugersamarbejde - Bedre synliggørelse af den reelle anvendelse - Tilpasning af aktiviteter i forhold til deres faktiske pladsbehov. Solrød Kommunes økonomiske muligheder er p.t. begrænsede Forslag: Bemærkning: Pris: Solrød Kommune indgår et samarbejde med DGI-Huse og Haller En forøgelse af vedligeholdelsespuljen med en øremærkning til renovering og vedligeholdelse af basale og udvalgte områder ved både inden- og udendørsarealerne samt faciliteterne. Samarbejdet skal resultere i forslag til ændret/bedre udnyttelse af de nuværende indendørs faciliteter, større og mindre udbygninger af facilitetsniveauet samt forslag til andre finansieringsformer. Minimumsstandarderne for idrætsfaciliteternes funktionalitet, sikkerhed og fremtoning til glæde for brugerne, kommunens borgere og besøgende: Udendørsarealerne og -faciliteterne: - Lys på og omkring anlæg skal holdes funktionsdygtigt. - Boldbaner jævnes. Dvs. at græsset vedligeholdes, klippes og mærkes tydeligt op. - Ujævne fortov reetableres. - Vejbelægning og afmærkning af parkeringsforhold. Indendørsarealerne og faciliteterne: - God skiltning, der tydeligt viser mulighederne ved og i faciliteterne. - Et passende rengøringsniveau med en kvalitet, så brugerne føler det rart og anvendeligt. Det gælder især opholdsrum, aktivitetsrum, omklædningsrum og toiletter. - Haller/sale samt omklædningsrum holdes funktionsdygtige gennem løbende kontrol med kr. Budget 2010 Afsætning af driftsmidler på de årlige budgetter til overholdelse af minimumsstandarderne Helhedsplanen foreslår, at driftsmidlerne fordeles efter behov, men det kan også være gennem faste årlige tilskud. 27

29 Renovering af vej og parkeringsbelægning ved Idrætscentret og Jersie Hallen. Genetablering af stibelysning ved grusstien op mod stadion Tagrenovering af Havdrup Hallen Svømmehalsrenovering og modernisering Årlig vertikaldræning og skæring samt topdressing og skæring, samt halvårlig udjævning og græssåning af boldbaner ved Havdrup- og Jersiehallen, Munkekærskolen og Solrød Idrætscenter. Solrød Kommune bookingsystem åbnes for adgang til uddannelsesinstitutionerne Udannelsesinstitutionerne skal indsende klasseskemaer til registrering i bookingsystemet, medtænke og koordinere optimeringsmuligheder i forbindelse med deres årlige fordelinger af tiderne i idrætsfaciliteterne, herunder med fokus på lektionslængde, frikvarterer, antal elever og årgange. Årligt koordineringsmøde i foråret mellem daglig ledelse, idrætten og den kommunale og vedligeholdelse af f.eks. sportsrekvisitter, halgulve, badeforhold m.v. Trods disse renoveringer falder udenfor forbedringer til selve idrætsaktiviteterne, skal de fremme sikker færdsel omkring faciliteterne, samt deres fremtoning overfor brugere og besøgende. I henhold til helhedsplanens anbefalinger om minimumsstandarder. I henhold til helhedsplanens anbefalinger om minimumsstandarder. At sikre en tidssvarende og funktionsdygtig svømmehal med spabad, gode omklædningsrum og velfungerende teknik/vandbehandlingsanlæg. I henhold til helhedsplanens anbefalinger om minimumsstandarder. Med adgangen til bookingsystemet muliggøres til- og afmeldinger til gavn for både uddannelsesinstitutionerne og andre brugeres adgang til idrætsfaciliteterne. Samtidig får uddannelsesinstitutionernes pligt til at afmelde deres timer i idrætsfaciliteterne, når de ikke gør brug af disse i forbindelse med emneuger, rejser eller lignende. Uddannelsesinstitutionernes behov og reelle brug bliver herved synliggjort, og samtidig optimeres timeforbruget. Bedre koordinering mellem de kommunale afdelinger, idrætten samt de eksisterende renoverings- og vedligeholdelsespuljer med specifik kr. Over 2 år til budget 2010 og kr. Idrætssektionen har ansøgt budget kr. Ansøgt og bevilliget i budget kr. Over 4 år på budgetterne Tilbud skal indhentes Ansøgning til de årlige kommunale budgetter Inkluderet i den årlige licensaftale og drift af PlanBookWeb. 28

30 ejendomsadministration. Tidsperspektivet for den årlige koordinering og revidering er 3 år. Revidering af helhedsplanen for Solrød Idrætscenter Facilitetsudbygning på baggrund af revideret helhedsplan for SIC. Et multihus der forener Havdrup bys forsamlingshus, idrætshal og skole i et samlet kulturhus. Etablering af en kunstgræsbane med lysanlæg i Solrød Kommune Foreningshus gennem en udvidelse af Idrætscentrets hal B i to etager. Balkonerne i motionscentret i Solrød Idrætscenter omdannes til lukkede mødelokaler og aktivitetslokalet omdannes ke formål. Med udgangspunkt i rapporten fra DGI-Huse og Haller ønskes en revidering af helhedsplanen for SIC, da behovene for udbygning er ændret efter nuværende plans udarbejdelse i Hovedtemaet for revideringen skal være øget halkapacitet. I forbindelse med revisionen af helhedsplanen for SIC er idéer og ønsker bl.a.: Hal 2 ved Jersie hallen Basketball hal Springgrav til gymnastik Bordtennislokaler Projektbeskrivelse skal udarbejdes hvori bl.a. brugerindflydelse, arkitektforslag, omdannelse til selvejende institution m.v. vil være afgørende for den endelig pris. Ansøgninger ved Lokale- & Anlægsfonden, Fonden Realdania m.fl. vil formentlig kunne finansiere ca. halvdelen af etableringen. Forbedring af fodboldspillernes vintertræningsmulighed, fodboldklubbernes ambitionsniveau, samt banens helårlige brugsmulighed for både forenings- og skoleidræt. Projektbeskrivelse foreligger. Etablering af fleksible klublokaler, ekstra halkapacitet, samlingssted, evt. sportsmotel og udstillingsmuligheder. I forbindelse med en udvidelse af hal B etableres mobile teleskoptribuner, hvorved gulvarealet udnyttes bedre, og samtidig åbner op for gode tilskuerfaciliteter. Projektbeskrivelse skal udarbejdes hvori bl.a. brugerindflydelse, arkitektforslag m.v. vil være afgørende for den endelig pris. Ansøgninger til private investorer i Solrød Kommune eller ved Lokale- & Anlægsfonden, Fonden Realdania m.fl. vil formentlig kunne finansiere dele af etableringen. Tilgodese idrætsforeningernes ønske om uforstyrrede møde- og klublokaler i eksisterende byggeri. Afhænger af det konkrete projekt. Kommunale og eksterne midler ca kr. Ansøgning over 4 år på budgetterne, eksterne puljer og borgerstøtte ca kr. Etablering via eksterne puljemidler. Årlige driftsudgifter fra budgettet på ca kr. ca kr. Ansøgning over 3 år på budgetterne, eksterne puljer og sponsorater Tilbud skal indhentes Ansøgning til det kommunale budget 29

31 til foreningslokale. Lysanlæg til fodbold ved en af græsbanerne ved henholdsvis Havdrup Hallen og Solrød Idrætscenter. Reetablering af 2 stk. 7 mands baner ved daginstitutionen Bølgen. Renovering samt modernisering af omklædningsrum på Solrød Gl. Skole Den lille gymnastiksal på Solrød Gl. Skole omdannes til en ny træningssal med gode opbevaringsmuligheder. Opgradering af nuværende av-faciliteter til tidssvarende behov lyssætning m.v. i SIC Streetområde med parkourbane, multibane, skaterog rulleskøjtefaciliteter ved Uglegårdsskolen og SIC. Renovering af tennisbaner og banehegn i Solrød og Havdrup Tribune på + indhegning af Solrød Stadion Beachvolleybaner ved strandområdet og udvalgte idrætsfaciliteter. Forlænger spillesæsonen på græs. Øge antallet af fodboldbaner til gavn for idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt, samt skabe mulighed for at enkelte baner i løbet af året kan hvile i perioder. Mulighed for separat herre og dameomklædning + bedre udluftningsmuligheder. Projektbeskrivelse skal udarbejdes. I forlængelse af renoveringen og moderniseringen af omklædningsrum på Solrød Gl. Skole, vil gymnastiksalene formentlig blive mere attraktive. Den lille gymnastiksal har næsten samme gulvareal, som Træningssalen i SIC, og kan derfor med visse forbedringer være et godt supplement for gymnastik, kampsport m.fl. Salens forbedringer indeholder nyt gulv, spejlvæg, lyse vægge og forbedrede opbevaringsmuligheder. Forbedring af bruger- og tilskuerforhold I første omgang kan initiativet være en samling af de nuværende skater- og rulleskøjtefaciliteter med en efterfølgende udbygning med væresteder, multibane og parkourfaciliteter. Udskiftning af nedslidte baner og banehegn ved tennisanlæggene i Solrød og Havdrup. Etablering af en tribune og indhegning rundt om stadion vil forbedre tilskuerfaciliteterne samt skabe mulighed for entréindtægter og bedre sikring af stadionbanens inventar. Etablere gode tilbud til volleyballklubber, uddannelsesinstitutionerne samt den selvorganiserede idræt. Etableringen omkring strandområdet skal ske efter en høring ved fredningsmyndighederne. ca kr. Kommunale og eksterne midler Tilbud skal indhentes Ansøgning til det kommunale budget ca kr. Ansøgning til det kommunale budget Tilbud skal indhentes Eksterne puljer og sponsorater Tilbud skal indhentes Ansøgning til det kommunale budget ca kr. Eksterne puljer og sponsorater ca kr. Ansøgning til det kommunale budget Indhegning: ca kr. Tribunen: tilbud skal indhentes Kommunale og eksterne midler ca kr. pr. stk. Ansøgning til det kommunale budget 30

32 Lysanlæg til petanquebanerne i Havdrup Etablering af Idrætserhvervsklub Solrød Samarbejde med private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter. Ændring af reklameregulativet Navnesponsorering Etablere samarbejder med DGI Roskilde, lokale motionscentre og forskellige motionsfremmende projekter. Udlån af trænere til idræt i skole, SFO og klub regi. Idrætsforeningerne arrangerer turneringer på og mellem skolerne. Idrætskoordinatorer fra skolerne, SIU og Idrætssektionen samles årligt i et idrætsudvalg Idrætsteoretisk og praktisk uddannelse af personalet i daginstitutionerne, skolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup Etablering af et lysanlæg ved petanquebanerne forlænger spilsæsonen for brugerne. Ledningsarbejdet skal udføres således, at det skaber mulighed for etablering af lysanlæg ved Havdrup tennisanlæg samt strøm til fodboldbanerne. Etablering af et team af erhvervsliv/virksomheder som samarbejder med Solrød Idræts Union, Idrætssektionen og Idrætskonsulenten omkring finansiering af tiltag på idrætsområdet. En politisk tilkendegivelse og signal om, at Solrød Kommune er interesseret i ekstern finansiering af kommunens idrætsanlæg kræves. Det skal herved være muligt for foreninger o.a. at indgå samarbejde med private aktører om anlæg og/eller drift af nye idrætsfaciliteter. I forlængelse heraf skal Solrød Kommune, såfremt det er muligt, samarbejde om gode vilkår for det private initiativ til forbedring af idrætsudbuddet. Revision af regler og takster vedr. reklamer i og ved idrætsfaciliteterne i forhold til at generere penge til idrætten. Projektgruppe er nedsat og påbegynder arbejdet sommer/efterår Navnesponsorering gennem salg eller anlæg af idrætsfaciliteter koblet sammen med mulighed for f.eks. at låne kommunens idrætsfaciliteter til medarbejderarrangementer e.l. Mere fysisk aktivitet gennem motion og bevægelse i daginstitutionerne, skolerne, 10. Klassen Solrød, Karlstrup skole, SFO erne, klubberne samt for særlige målgrupper. Nogle af kommunens idrætsforeninger har trænere og ledere, som har mulighed for at assistere i idrætsundervisningen. Skal ses som et led i udviklingen i samarbejdet mellem idrætsforeningerne og uddannelsesinstitutionerne. Formålet er at fremme koordineringen af bl.a. indkøb af rekvisitter, idrætstiltag m.v. Formålet er at fremme muligheden for en sundere og mere fysisk aktiv hverdag i daginstitutioner, dagplejen, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og idrætslivet for børn og unge. ca kr. Kommunale og eksterne midler + borgerstøtte Prisen afhænger af de konkrete projekter. Afhængigt af projektet Pris for samarbejde med Gymnastikkaravanen: kr. 31

33 skole og SFO erne. Udbygning af det kommunale stisystem, således det motiverer til fysisk aktivitet. Brug Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdrup hallen Koordinering og stimulering til selvorganiseret idræt gennem en samling og synliggørelse af mulighederne. Multibaner i beboelsesområder. Foreningsfitness Etablere aktivitetslokale ovenpå motionsrummet og redskabsrummet i Jersie hallen. Nyt gulv i Jersie Hallen eller renovering af gammelt gulv Fleksibel timeinddeling i idrætsfaciliteterne. I forlængelse heraf tænkes integration af motionsaktiviteter i skolefag med inspiration fra bl.a. projekterne Sundhedstegnet.dk, Move@school, DJEEO eller i samarbejde med DGI s Gymnastikkaravenen.dk. Etablering af belysning på samt opstilling af motionsinstallationer ved udvalgte stier i Solrød Kommune. Lokale- & Anlægsfonden støtter lignende projekter. Anvende Pepes bar og bestyrelseslokalet i Havdrup hallen til f.eks. yoga- og aftenskoleundervisning. Kræver formentlig en ændring i den nuværende forpagtningsaftale frem til Information om alle kommunens muligheder for selvorganiseret idræt etableres gennem kommunens hjemmeside, spil og teknologi i lighed med DJEEO-projektet, GPS-baserede ruter m.v. I forbindelse med at politikerne og den kommunale forvaltning medtænker rekreative og bevægelsesvenlige miljøer i byplanlægningen kan multibaner i beboelsesområderne sikre nærhed og tilgængelighed til fysiske aktivitetsmuligheder. Etablering af foreningsfitness i eksisterende idrætsfaciliteter eller andre lokaler i kommunen. Samarbejde etableres med DIF og DGI s foreningsfitness koncept Etablering af bedre aktivitets og opbevaringsmuligheder i Jersie hallen. Projektbeskrivelse skal udarbejdes. I henhold til ønsket om funktionsdygtige idrætsfaciliteter. Ikke alle brugere udnytter eller efterspørger de nuværende 50 minutters timeinddelinger, og ikke alle brugere har behov for at udføre opvarmning og aktivitet på samme bane / i hallen. En ændring heraf vil være en administrativ Ansøgning til det kommunale budget Motionsinstallationer: ca kr. Udvidelse af stisystemet + belysning ca kr. Kommunale og eksterne midler Afhænger af projektets omfang ca kr. I forbindelse med anlægsudgifter ved de respektive områder Tilbud skal indhentes Kommunale og eksterne midler Tilbud skal indhentes Eksterne midler ca kr. Ansøgning til det kommunale budget 32

34 At idrætsforeningerne tænker i fleksible aktivitetstilbud, således man imødekommer udøvernes ønsker om fleksible træningstider, træning på samme tid eller sammen med familien samt muligheden for at dyrke/prøve forskellige idrætstilbud. Ad hoc bookinger af ledige timer eller aflyste timer i idrætsfaciliteterne. Åbne idrætsfaciliteter hvor flere idrætsforeninger udbyder aktivitet samtidig. Prøvekort til børn og unge til forskellige idrætsgrene. Renovering og modernisering af atletikanlæggene i Havdrup og Jersie. Opbevaring af båd + udstyr Fodboldanlæg omkring Jersie Hallen. byrde, men vil formentlig kunne forbedre udnyttelsen. Forudsætningen er et tættere samarbejde mellem foreningerne og kommunen om organisering og facilitetsplanlægning, da de nuværende betingelser begrænser foreningernes mulighed for fleksibilitet i forhold til udøvernes efterspørgsel. Mulige tiltag kunne være: - Forældre-barn holdet - Familieidrætspakken, hvor hele familien til en fordelagtig kontingentbetaling kan dyrke forskellige og samtidige aktiviteter ved givne idrætsfaciliteter. Solrød Kommunes bookingsystem muliggør anvendelse af flere brugere, således ubenyttet tid i faciliteterne kan udnyttes til aktivitet. I første omgang skal foreningerne og uddannelsesinstitutionerne sikres denne mulighed, og på sigt kan borgere i kommunen tilbydes samme ordning på lejebasis. Børn og unge kan derved forhåbentlig finde en idrætsgren, der motiverer dem til fortsat aktivitet. Anbefalingen forudsætter tilgængelige faciliteter, enten gennem en udbygning eller bedre udnyttelse. I et samarbejde mellem Solrød Kommune og flere idrætsforeninger etableres en ordning, hvoraf der udstedes prøvekort i en kort periode til forskellige idrætsgrene, således de unge derved forhåbentlig kan finde en idrætsgren, der motiverer dem til fortsat aktivitet. Den primære målgruppe er ikke motionsvante børn og unge. Udendørs atletikfaciliteter i Havdrup og Jersie kan benyttes til selvorganiseret idræt. Anlæggene trænger dog til istandsættelse og med nyt asfalt kunne rundbanerne evt. bruges af rulleskøjteløbere. Etablering af en garage ved Østre Strandvej som opbevaringsmulighed til Solrød Dykkerklubs båd og udstyr. Det vurderes at udvidelsesmulighederne for udendørs fodboldbaner er gode omkring Jersie hallen, og afstanden dertil fra andre dele af kommunen er ikke urimelig. Prøvekortene finansieres gennem brugerbetaling og med kommunalt tilskud. Tilbud skal indhentes Kommunale og eksterne midler Ca kr. Kommunale midler og/eller anlægspuljen Prisen afhænger af projektets omfang. 33

35 Etablere hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter i kommunens idrætshaller. Analyse af Solrød Kommunes indendørs faciliteter 2013 Udarbejdelse af en helhedsplan for idrætsområdet Kræver køb af omkringliggende markarealer Lagerplads som evt. kan etableres vha. hejse/hæve funktioner af mål og andre rekvisitter På baggrund af en forhåbentlig udført facilitetsforøgelse i Solrød Kommune udarbejdes en ny indendørsfacilitetsanalyse i lighed med analysen fra Analysen skal fungere som værktøj i forbindelse med udarbejdelsen af næste helhedsplan for idrætsområdet Et samarbejde med Institut for Idræt er muligt. Helhedsplan for de næste 5 års prioriteringer på idrætsområdet. Tilbud skal indhentes Kommunale og eksterne midler Afhænger af analysens omfang. Ansøgning til det kommunale budget Perspektiveringer Med prioriteringerne for de næste 5 års indsatser på idrætsområdet synes Fritids- og Kulturpolitikkens målsætning om nem adgang til breddeidræt og motion for alle kommunens borgere at blive opfyldt, men derudover vil et forøget facilitetsudbud i kommunen ligeledes medvirke til en styrkelse af eliteidrætten i Solrød Kommune. Det er imidlertid helhedsplanens vurdering, at før man udarbejder en eliteidrætspolitik skal kommunens politikere klart signalere, hvorvidt elitesport i Solrød er et prioriteringsområde, og om der i forlængelse heraf er interesse for at bevillige økonomi til formålet / begunstige forhold for eliteidrætten gennem f.eks. en anderledes tildeling af tiderne i faciliteterne. Et forøget facilitetsudbud og diverse samarbejder med f.eks. de kommercielle idrætsudbydere vil skabe grobund for fremtidige indsatser omkring integration, ældreidræt, sundhedsfremme samt idræt og fysisk aktivitet på arbejdspladsen og for specielle målgrupper. Helhedsplanen til og med 2014 opstiller forskellige initiativer, hvor flere brugergrupper vil blive prioriteret. Den nuværende folkeoplysningslov forpligter imidlertid kommunerne til bl.a. at stille lokaler til rådighed og yde tilskud til børn og unge under 25 år i foreningsregi, hvilket i en vis grad forfordeler foreningsidrætten. Undervisningsministeriet har i 2009 nedsat et udvalg, som skal arbejde med en revision af folkeoplysningsloven, hvilket kan have effekt for de fremtidige prioriteringer vedrørende facilitets- og tilskudsfordeling på idrætsområdet. 34