Ishøj Kommune Idrætspolitik
|
|
|
- Kaare Per Beck
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ishøj Kommune Idrætspolitik Ishøj Kommune
2 Forord Der har igennem flere år været et ønske om at få udarbejdet en idrætspolitik for Ishøj Kommune, der kan fungere som et effektivt styringsredskab, der kan sikre borgerne optimale muligheder for at dyrke idræt og motion i deres fritid. Folkeoplysningsudvalget nedsatte i marts 2011 en arbejdsgruppe til at udarbejde et forslag til en idrætspolitik. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra Ishøj Byråd, Ishøj Idrætsråd og fra Kultur og Fritidscentret. Forslaget har desuden været diskuteret i Folkeoplysningsudvalget og på et borgermøde. Idrætspolitikken indeholder afsnit med den overordnede vision, målsætningen og værdierne i forhold til borgernes muligheder for at dyrke idræt og motion. Der er desuden beskrevet en række indsatsområder, der kan danne udgangspunkt for det konkrete arbejde. Idrætspolitikken rundes af med et appendiks med et idekatalog, der kan tjene som inspiration og oplæg til diskussion, når der skal etableres nye idrætsfaciliteter. Uanset alder er idræt den største og vigtigste fritidsaktivitet for byens borgere. Det er derfor afgørende for deres trivsel, at der i kommunen findes et mangfoldigt udbud af idrætsaktiviteter, der kan udøves i gode og velholdte faciliteter. Idrætspolitikken udstikker nogle pejlemærker for udviklingen i de kommende år, så borgerne også i fremtiden kan dyrke idræt og motion under former, der lever op til borgernes krav og forventninger. Med denne politik har vi fået et fremadrettet værktøj, der kan skabe grobund for, at Ishøj også i fremtiden fremstår som en idrætskommune, hvor der er plads til alle. Ole Bjørstorp Borgmester og formand for Folkeoplysningsudvalget. Ishøj skal være kendt som en idrætskommune, hvor det forpligtende fællesskab, demokrati, etik og moral skal udgøre de grundlæggende værdier.
3 FORORD Ishøj Kommune skal være blandt landets bedste i forhold til at give alle, der har lyst til det, mulighed for at dyrke idræt og motion i deres fritid uanset alder og køn.
4 VISION Idrætspolitikkens vision Ishøj skal være blandt landets bedste kommuner i forhold til at give alle, der har lyst til det, mulighed for at dyrke idræt og motion uanset alder og køn. Det gælder både i forhold til den organiserede foreningsidræt og til mere semi- og selvorganiseret idrætsudøvelse Vi vil derfor arbejde for, at Ishøj er en breddeidrætskommune, hvor der også skal være plads til en elite. at idrætsområdet i Ishøj udvikles gennem konkrete samarbejdsrelationer mellem kommunen og aktørerne på idrætsområdet. Dette sikres ved et tæt og formaliseret samarbejde mellem politikere, embedsmænd og foreninger samt ved at etablere mere uformelle netværk mellem borgerne og Ishøj Kommune. at Ishøj holder et højt kommunikations- og informationsniveau til borgerne, dels ved at optimere brugen af de elektroniske medier, dels ved at skabe gode personlige kontakter bl.a. gennem etableringen af så vel formelle som uformelle netværk inden for idrætsområdet. at Ishøj har tidssvarende og godt vedligeholdte idrætsfaciliteter, ligesom der arbejdes målrettet på at udvikle faciliteterne, så de hele tiden opfylder borgernes behov for at dyrke idræt og motion.
5 FORMÅL Idrætspolitikkens formål Idrætspolitikkens overordnede formål er at skabe forudsætningerne for et målrettet arbejde, der sikrer borgerne optimale muligheder for på en tidssvarende måde og på et kvalitativt højt niveau at dyrke idræt og motion i deres fritid. Idræt og sport udvikler sig i en dynamisk proces, hvor nye aktiviteter og organisationsformer hele tiden supplerer og udfordrer de eksisterende. Idrætspolitikken har derfor til formål at støtte og optimere de eksisterende og velfungerende aktiviteter og samtidig skabe plads og rum til nye aktiviteter både i forhold til form og indhold. Dette skal ske gennem et tæt samarbejde og i dialog mellem Ishøj Kommune og foreningerne/borgerne. Ishøj er en breddeidrætskommune, hvor der inden for visse rammer er plads til udøvelse af eliteidræt. Det er derfor et vigtigt formål, at så mange borgere som muligt dyrker idræt og motion. Dette afspejles i de kommunale støtteordninger, hvor der ikke skelnes mellem elite og bredde, samt i de kommunale idrætsfaciliteter, hvor der lægges mere vægt på at give de aktive gode forhold end på at bygge arenaer med plads til mange tilskuere. Da idræt og motion har en markant sundhedsfremmende sideeffekt, vil en stor idrætsdeltagelse samtidig have en positiv effekt på borgernes generelle sundhedstilstand. Ishøj er en kommune, hvor borgernes baggrund er vidt forskellig, men fælles for alle befolkningsgrupper er ønsket om at dyrke idræt og motion under en eller anden form. Ishøj Kommune vil i samarbejde med borgerne arbejde for, at alle får mulighed for aktivt at dyrke idræt og motion uanset deres kulturelle og etniske baggrund. Samtidig kan aktiv deltagelse i idrætslivet være med til at fremme netværksdannelse på tværs af kulturelle forskelle, hvilket igen har betydning for en positiv integrationsproces og for udviklingen af en vi-kultur med en fælles Ishøj identitet. I Ishøj udvikles idrætten gennem konkrete samarbejdsrelationer mellem kommunen og aktørerne på idrætsområdet
6 Værdier Ishøj Kommunes idrætspolitik udstikker rammer og pejlemærker i forhold til at give borgerne mulighed for at dyrke idræt og motion på frivillig basis i fritiden. Idrætten i Ishøj hviler på et solidt fundament skabt gennem et tæt samarbejde mellem et velfungerende foreningsliv og Ishøj Kommune. Derved er der skabt gode rammer for, at kommunes borgere kan dyrke idræt og motion i gode faciliteter og med et mangfoldigt udbud af aktiviteter. Gennem samarbejde og dialog vil vi arbejde for at gøre Ishøj kendt som en idrætskommune, hvor det forpligtende fællesskab, demokrati, etik og moral skal udgøre de grundlæggende værdier og forudsætninger for alle foreningers virke. I kraft af halvtreds idrætsforeninger og paraplyorganisationen Ishøj Idrætsråd spiller den organiserede foreningsidræt en afgørende rolle i kommunens fritidsliv. Dette i kombination med muligheden for udøvelse af idræt og motion under mere semiog selvorganiserede former betyder, at idrætslivet spiller en afgørende rolle i profileringen af Ishøj som en god kommune at bo i. Gennem aktivt medlemskab i en idrætsforening får borgerne, udover glæden ved at dyrke idræt, mulighed for at indgå i sociale fællesskaber, der ofte rækker langt ud over den enkelte forening. Som leder og instruktør erhverver man sig desuden en række kompetencer, de såkaldte realkompetencer, der giver den enkelte øgede muligheder bl.a. på arbejdsmarkedet. Som leder og instruktør i en idrætsforening får man endvidere mulighed for at deltage i forskellige kurser, der er med til at styrke og udvikle de realkompetencer, som foreningslivet genererer. Idrætsbilledet ændrer sig konstant, og nye aktiviteter kommer hele tiden til og supplerer og udfordrer de eksisterende. Denne dynamik er med til at skabe et bredt og alsidigt udbud af idrætsaktiviteter til kommunens borgere. Idrættens sprog er universelt, hvilket har stor betydning i en kommune som Ishøj, hvor borgerne har deres baggrund i vidt forskellige kulturer med tilsvarende forskellige traditioner. Det betyder mindre på idrætsbanen, og derfor har idrætten et stort potentiale i at bygge bro og skabe venskab og kendskab på tværs af kulturelle barrierer. Det er dokumenteret, at udøvelse af idræt og motion styrker det fysiske, mentale og psykiske helbred. Det gælder uanset alder, og derfor er idræt og motion med til at styrke den almene sundhedstilstand og give en større livskvalitet. For den voksende gruppe af ældre medborgere er motion med til at udskyde og reducere aldersbetingede helbredsproblemer. Gennem idrætspolitikken udstikkes rammerne for, at alle borgere, der har lyst til det, får mulighed for at dyrke idræt og motion.
7 Aktiv deltagelse i idrætslivet styrker netværksdannelse, fremmer integrationen og øger borgernes generelle sundhedstilstand. VÆRDIER
8 Idrætspolitikkens indsatsområder Med udgangspunkt i idrætspolitikkens visioner og mål prioriteres en række indsatområder for udviklingen af idræts- og motionsområdet i Ishøj Kommune. Samarbejdsrelationer Det nuværende gode samarbejde mellem Ishøj Kommune og foreningslivet i Folkeoplysningsudvalget og i Ishøj Idrætsråd skal fastholdes og udbygges. I forbindelse med konkrete sager kan samarbejdsrelationerne udvides gennem nedsættelse af arbejdsgrupper og gennemførelse af undersøgelser, høringer og borgermøder m.v. Ishøj Kommune arbejder endvidere for aktivt at styrke det regionale samarbejde på idrætsområdet blandt kommunerne i Region Hovedstaden med særlig fokus på samarbejdet blandt kommunerne på Vestegnen. Råd og vejledning Ishøj Kommune er serviceorienteret, synlig og opsøgende i forhold til at støtte de enkelte foreninger eller enkeltpersoner, hvis der opstår et behov for det. Ishøj Kommune deltager desuden i Ishøj Idrætsråds møder. Økonomisk støtte Ishøj kommune har økonomiske støtteordninger til foreningerne, der sikrer, at de kan gennemføre deres aktiviteter. Dette sker gennem medlemstilskud, kopiordning samt særlige puljer til uddannelse og indkøb af rekvisitter. Faciliteter og facilitetsudvikling Idrætsfaciliteterne vedligeholdes løbende, så borgerne altid kan dyrke idræt i funktionelle, velholdte og rengjorte lokaler. Der arbejdes målrettet på at udvikle idrætsfaciliteterne, og hvis det skønnes nødvendigt, udbygges der med nye faciliteter, der kan supplere og nytænke de eksisterende. Dette sker altid efter en forudgående grundig analyse og i samarbejde med brugerne. Det er et mål, at der skabes gode faciliteter til såvel den organiserede idræt som til de mere semi- og selvorganiserede aktiviteter. Det er også et mål at sikre, at der er faciliteter, hvor foreningernes medlemmer kan dyrke det sociale fællesskab. Muligheden for udøvelse af idræt og motion bør medtænkes i den kommunale planlægning både i forhold til udendørs arealer og indendørs faciliteter. Ved etablering af nye faciliteter skal det endvidere sikres, at de er handicapvenlige både i forhold til adgangsforhold og indretning. Gode faciliteter er uden sammenligning den vigtigste forudsætning for borgernes mulighed for at dyrke idræt og motion. Et mangfoldigt idrætstilbud og etablering af partnerskaber Det sikres, at borgerne har en bred vifte af idrætstilbud. Der arbejdes endvidere for at øge idrætssvage borgeres muligheder for aktiv udøvelse af idræt og motion. Dette kan bl.a. realiseres gennem et aktivt samarbejde (partnerskaber) mellem de forskellige aktører på idrætsområdet - i civilsamfundet (f.eks. foreningerne og boligområderne) og i kommunale institutioner (f.eks. skoler, ungdomsskolen og Kærbo).
9 INDSATSOMRÅDER Ved etableringen af partnerskaber mellem foreningslivet og f.eks. boligområderne eller folkeskoler og SFO er skal aftalerne være skriftlige og klart definere områder som formål, fordeling af opgaver og ansvar samt økonomi. Ungdomsarbejde og talentudvikling Foreningernes muligheder for at udføre et målrettet ungdomsarbejde skal understøttes. Det kan bl.a. ske gennem særlige støtteordninger. Inden for de rammer, som Folkeoplysningsloven udstikker, skal foreningernes muligheder fremmes i forhold til at støtte de ungdomsmedlemmer, der udviser et særligt talent enten som aktive idrætsudøvere eller som trænere og ledere. Samspillet mellem organiserede og semi- og selvorganiserede aktiviteter Samspillet mellem den organiserede og semi- og selvorganiserede idræt har en stor betydning i forhold til nytænkning af idrætsaktiviteterne både med hensyn til form og indhold. Dette illustreres af det faktum, at mange af de nye tiltag i idrætsforeningerne er direkte inspireret af den semi- og selvorganiserede gadeidræt. Der skal derfor arbejdes for at skabe rammer for et positivt samspil mellem de organiserede og de semi- og selvorganiserede idrætsaktiviteter. Dette aspekt bør inddrages i forbindelse med den overordnede byplanlægning og mere specifikt, når der etableres nye faciliteter til idræt og motion. Profilering og synliggørelse Det skal synliggøres, at Ishøj er en breddeidrætskommune, hvor der er plads til, at alle kan dyrke idræt i gode faciliteter uanset alder og formåen. Der skal endvidere arbejdes målrettet på, at informere borgerne i Ishøj om foreningslivet og mere generelt deres muligheder for at dyrke idræt og motion. Information og kommunikation Informationen til og kommunikationen med borgerne er en forudsætning for at realisere de idrætspolitiske mål. Dette sker udover ved personlige kontakter primært ved hjælp af de elektroniske medier. Der arbejdes derfor målrettet på, at: al skriftlig kommunikation mellem kommunen og foreningerne sker via mail. Kultur og Fritidscentrets hjemmeside udbygges og udvides. borgernes mulighed for selvbetjening optimeres. Alle lokaler skal kunne bookes online. de sociale medier som facebook og twitter indgår som en del af kommunens informationsstrategi. Gode faciliteter er uden sammenligning den vigtigste forudsætning for borgernes mulighed for at dyrke idræt og motion.
10 Appendiks - idekatalog Idekataloget er et debat- og inspirationsoplæg, der kan danne udgangspunktet for en diskussion, ikke mindst når der skal etableres nye idrætsfaciliteter. Her kan man finde en række konkrete forslag, der rækker lige fra de store og måske lidt vilde projekter til små forbedringer, der kan gøre det lidt sjovere at være idrætsudøver i Ishøj. Forslagene i idekataloget er uprioriterede, og de står i alfabetisk orden. Andre forslag Forslag om oprette en fælles webbaseret portal, der kan benyttes af foreningerne til det administrative arbejde f.eks. i forhold til medlemsregistrering og regnskab. Faciliteter Beachvolleybaner Bowling hal Byhaven bliver indrettet til bevægelse og motion Fitnessinstrumenter i Kondiskoven Foreningsfitness Foreningshus til sociale aktiviteter (en forenings lounge), der kan benyttes af flere for eninger. Hal med en tilskuerkapacitet på 4000 Hal ved Vibeholmskolen Ishøj Havn og Strandparken skal være et oplevelses center for både semi- og selvorganiserede og organiserede aktiviteter Ishøj Idræts & Fritidscenter - etage 2 tages i brug Ishøj Idræts & Fritidscenter - hal III i idrætscentret gøres dobbelt så stor som nu Ishøj Idræts & Fritidscenter - udbygning af redskabs rummene Ishøj Idræts & Fritidscenter der arbejdes for at forbedre parkeringsforholdene og adgangsforholdene til og fra centret. Ishøj Stadion udbygges bl.a. med tilskuertribuner Kaproningsbaner på Jægersø Kunstgræsbaner antallet øges og gerne baner med varmelegemer Mulighed for at dyrke motion i nærområderne Opmærkning af løberuter med kilometerangivelse Parcourbane Skater park Skøjtehal evt. en boble over den eksisterende skøjtebane Springgrav til gymnastik Udendørs scene med tilhørende dansegulv på Bredekærgård. Den kan benyttes til forskellige arrangementer, og stedet kunne blive et samlingspunkt for udendørs dans af forskellig observans i sommerperioden Ældreidræt flere faciliteter Åsystemerne udnyttes bl.a. til gondolsejlads
11 Idrættens sprog er universelt og har derfor et stort potentiale i at bygge bro og skabe venskab og kendskab på tværs af kulturelle forskelle og traditioner. IDEKATALOG
12 Som leder og instruktør i en idrætsforening får man mulighed for at deltage i forskellige kurser, der er med til at styrke og udvikle de realkompetencer, som foreningslivet genererer. Kolofon: Ishøj Kommunes Idrætspolitik er vedtaget af Ishøj Byråd den 6. marts Redaktion: Klaus Peter Helsøe Jensen. Foto: Thomas Mikkel Jensen, Gildbro Foto Studie og Idrætsforeninger i Ishøj. Layout: Eva Flinch Gjedde Tryk: Litotryk København
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Idræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Kultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune
Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Viborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Forslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Ungepolitik Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Idræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Fritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Danske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.
Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: [email protected] Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: [email protected] Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
