Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden
|
|
- Kristen Ipsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden udrustet med en anden type materiel end de øvrige artilleriafdelinger. I bogen Planlægning af det sjællandske landforsvar (Kilde 1) redegør Ole Isgaard Olsen for de forskellige militære og politiske overvejelser om forsvaret af den sjællandske øgruppe, herunder også planerne om forsvaret af landets hovedstad mod trusler fra luften. I bogen kan man læse om planlægning, forslag til idealenheder, generalstabsøvelser og meget andet, samt ikke mindst hvorledes Hæren søgte at løse sine opgaver, trods stadig knappere ressourcer. Specielt i løbet af 1930 erne gøres flere forsøg på at få tilført ressourcer til luftforsvaret af København - en mærkesag for den kommanderende general, generalløjtnant Erik With. Disse forsøg fører dog intet med sig og resultatet er derfor, at et egentligt luftforsvar stort set ikke eksisterer. Man må hutle sig igennem med materiel af ældre model - hovedsagelig materiel fra Kystartilleriet. Status pr. januar 1934 Materiel På ordre fra Kommandanten i København I 1934 udarbejdede 10. Artilleriafdeling (Luftværnsafdelingen) et forslag til etablering af Københavns luftforsvars militære del, baseret på eksisterende materiel. Det materiel, der var til rådighed, bestod af: 14 stk. 75 mm luftværnskanoner, Model 1914/16 27 stk. 47 mm kanoner, Model 1886 og ) 16 stk. rekylgeværer 32 stk. 90 cm lyskastere.
2 De 14 stk. 75 mm luftværnskanoner var særdeles brugbare, hvis de blev forsynet med moderne sigtemidler. Man foreslog, at disse kanoner blev opstillet i 4 batterier med henholdsvis 3 og 4 pjecer. I forvejen var der opstillet 9 stk. 75 mm luftværnskanoner på Kystdefensionens værker. Note: Luftværnskanonen var den såkaldte "Lomholtkanon", opkaldt efter sin konstruktør oberstløjtnant N.E. Lomholt. Kanonen var oprindelig en kystartillerikanon, fremstillet af Hærens Tøjhus, som indgik i bestykningen i Københavns Søbefæstning. Forsynet med en ny lavet blev den forvandlet til en luftværnskanon. Kanonen hører ikke til de mest fotograferede; et billede af pjecen er vist senere under Det frivillige luftforsvar. De 27 stk. 47 mm luftværnskanoner blev derimod betegnet som "uanvendelige til beskydning af luftmål", og man foreslog, at disse kanoner ikke blev opstillet til luftforsvaret af København. Rekylgeværerne var brugbare, men der manglede luftmålssigtemidler og rekylgeværstøtter. Lyskasterne havde for ringe lysstyrke, og deres praktiske værdi var derfor ikke særlig stor. Forslagets gennemførelse ville koste ca. 2 millioner kroner og luftværnsafdelingen foreslog, at man straks gik i gang med at forberede luftforsvaret af København. Det brugbare materiel skulle opstilles og der skulle oprettes en luftværnscentral og 3 luftværnsafsnitscentraler. I byen skulle der oprettes flyveralarmstationer, og luftmeldetjenesten skulle indrettes efter en plan udarbejdet af afdelingen. 10. Artilleriafdelings egen vurdering af mulighederne Luftværnsafdelingen beskrev selv værdien af løsningen således: 1. "Luftmeldetjenesten vil kunne give den fornødne underretning om tilstedeværelse af luftfartøjer så betids, at alarmering kan finde sted i tide. Vanskeligst bliver forholdet, hvis luftangreb sker fra øst eller sydøst, men det vil ikke være muligt at forbedre på dette forhold uden gennem eventuelle aftaler med Sverige angående udveksling af luftmeldinger.
3 2. Flyveralarmtjenesten vil kunne alarmere dels luftværnets militære og civile enheder, dels selve byens befolkning. Høj grad af beredskab for alle luftværnets enheder fordres dog på grund af det under luftmeldetjenesten nævnte forhold ved angreb fra øst eller sydøst. 3. Kanonforsvaret vil om dagen ved angreb fra højder mellem m være i stand til at virke med 2 batteriers ild i østlig og sydlig retning, mens angreb fra nord eller vest i almindelighed kun vil kunne beskydes med 1 batteri. Dette forhold aftager kendeligt ved voksende flyvehøjde, og særlig grelt bliver det, når flyvehøjden er ca m og derover, idet der da vil forekomme partier over byen, som ikke kan beskydes af noget batteri Indsættelse af det eksisterende batteri 75 mm Model 1932 vil selvfølgelig hjælpe noget på dette forhold, men i hovedsagen må det erkendes, at luftangreb ført mod byen fra større højder end ca m i realiteten ikke vil kunne beskydes effektivt med den forhånden værende ammunition. Om natten vil kanonforsvaret ikke kunne virke mod luftangreb fra højder over ca m, idet lyskasterne ikke kan belyse mål i større højde. Men selv i lavere højde vil det formentlig være et tilfælde, hvis flyvemaskiner fanges i lyset og fastholdes i så lang tid, at beskydning kan finde sted, thi manglen på lytteapparater og passende bevægelsesanordninger på lyskasterne er kompromitterende for lyskasternes anvendelse. Kanonforsvaret er derfor ganske utilstrækkeligt. En fremstilling af en ny brisantgranat til pjecerne vil i alle tilfælde være påkrævet, idet batterierne derved vil kunne opnå større virkningsområde. 4. Lysforsvaret er - ganske uanvendeligt, hvis angrebshøjden er over ca m og ganske utilstrækkeligt effektivt mod angreb i lavere højde. Indsættelse af de eksisterende 2 moderne Sperry-sæt 3) vil kun betyde en nødtørftig hjælp. 5. Rekylgeværforsvaret vil om dagen kunne virke mod angreb i højder under ca. 500 m, men vil om natten være lammet i sin virkning af det lidet effektive lysforsvar. 7. Der mangler ganske mulighed for såvel om dagen som om natten effektivt at kunne beskyde et angreb, der sættes ind i højder mellem ca. 500 og ca. 800 m højde, idet der ganske mangler maskinkanoner til indsættelse i luftforsvaret." Uafhængigt af luftværnets midler blev der udarbejdet planer for luftmeldetjenesten. Kommandanten i København blev i denne sag ansvarlig for hele Sjælland og omliggende øer, samt Samsø og Anholt. Luftmeldetjenesten havde både til formål at alarmere det aktive luftværn og civilbefolkningen. I december 1936 var arbejdet med meldetjenesten stort set færdig. Der var forberedt varsling af alle større byer på Sjælland, oprettet et stort antal meldeposter og truffet forberedelser til mørklægning. Krigen bryder ud 10. Artilleriafdeling formeres med stab og 3 batterier. 1. Batteri på Bådsmandsstrædes Kaserne, 2. Batteri i lejren på Amager og 3. Batteri på Artillerivejs Kaserne. 2. Batteri, som var et lyskasterbatteri, blev allerede den følgende uge beordret til Jylland for at indgå i Sønderjysk Luftforsvarskommando - se Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret udgave). Denne ordre blev udført således: I København, lørdag den 9. september 1939, sendte man patruljer fra Artillerivejs Kaserne rundt til byens restauranter og forlystelsessteder, først og fremmest Tivoli, med ordre til befalingsmænd og menige om uerholdeligt at begive sig til kasernen. Her blev folk straks efter ankomsten taget ud, fik ordre til at pakke de allermest nødvendige ting ned, hvorefter de blev sendt til Ballonparken, hvor de formentlig blev smidt op på lyskaster- og lyttevogne samt almindelige lastvogne, som derefter blev sendt af sted på den lange march til Sønderjylland. Enkelte siges herunder at have fået en brat opvågnen på færgen i Korsør, som nåedes ud på morgenen.
4 Den 2. september dagen efter krigsudbruddet - havde Generalkommandoen anmodet Krigsministeriet om tilladelse til at forberede Københavns luftforsvar. Man foreslog, at Kommandanten i København klargjorde standpladser for det tunge luftværnsmateriel (20 mm og 75 mm) - dog skulle der indtil videre kun udførers jord- og tømrerarbejde. 14 stk. 90 cm lyskastere skulle stilles op, og gennem oplægning af våben skulle 59 rekylgeværstationer rundt om på byens hustage gøres kampklare. To måneder senere blev Generalkommandoens ønsker delvist opfyldt og Krigsministeriet meddelte, at lyskasterne kunne opstilles og jordarbejdet til det svære skyts udføres. Der kunne forberedes opstilling af rekylgeværer på opstillingsstederne, men derimod forbød ministeriet udstationering af rekylgeværer og ammunition. Opstillingen af lyskasterne måtte ikke finde sted på læreranstalter og skoler. Endvidere måtte der ikke udføres jordarbejder i parker, på boldbaner mv. Redningskorpset ZONEN bistod hæren ved opstilling af de 14 stk. 90 cm lyskastere. Fra ZONE-Redningskorpset i København under Besættelsen af Arne Vagn Jensen, Zone- Redningskorpsets Museum, Holbæk 1994, som findes på Det kongelige Garnisonsbibliotek. Billederne stammer fra bogen. Den 9. september 1939 udsendte Krigsministeriet "Almindelig forholdsordre over for fremmede militære luftfartøjer". Fremmede militære fly havde ikke adgang til dansk luftrum - dog var passage tilladt over Øresund, Bælterne og Kattegat. Københavns Havn og Red var spærret område. Af forholdsordren fremgik blandt andet, at der skulle nedlægges protest mod eventuel overflyvning ved
5 afgivelse af 3 løse varselsskud. Blev det fremmede fly erkendt som tilhørende en krigsførende magt, så skulle varselsskuddene dog afgives med skarpt. Hvis protesten ikke blev taget til følge, så skulle flyvningen imødegås med alle til rådighed stående midler. Angreb direkte på dansk område skulle, "når fjendtlig hensigt er utvivlsom, uden nærmere ordre imødegås med alle til rådighed stående midler!" Status pr. oktober 1939 I en redegørelse fra oktober godt en måned efter Anden Verdenskrigs begyndelse - giver Generalkommandoen en status på Københavns luftforsvar. Behovene var vurderet i forhold til et forslag fra maj 1936, udarbejdet i fællesskab af Søværnet og Hæren 4). Hærens behov Haves 36 jagermaskiner Ingen. 28 stk. moderne 75 mm luftværnskanoner med tilbehør 12 stk. (10. Artilleriafdelings skyts) 5) 14 stk. 75 mm luftværnskanoner af ældre model (moderniserede) 14 pjecer findes; 16 briske støbt på 4 steder (Kun moderne granater findes.) 56 stk. 20 mm kanoner i dobbeltaffutage Intet materiel færdigt, men bevilget. 28 stk. 1 m stereotelemeter 24 stk. til Københavns luftforsvar eller andet formål. 160 rekylgeværer Findes. 160 pivoter eller støtter 108 fodplader findes; 46 pivoter til nedgravning (Intet materiel opstillet.) 14 lytteapparater 7 lytteapparater findes; 3 i arbejde. 52 stk. 150 cm lyskastere 12 stk. 150 cm lyskastere; 8 i arbejde, der vil blive færdige ca stk. 90 cm lyskastere 30 stk. 90 cm lyskastere findes, kun 2 opstillet. 50 spærreballoner Intet materiel.
6 Søværnets bidrag til Københavns luftforsvar var opgjort således: 18 luftfartøjer (jagere) 20 stk. moderne 75 mm luftværnskanoner med tilbehør 2 stk. 75 mm luftværnsbatterier af ældre model 32 stk. 20 mm kanoner med tilbehør 70 stk. 8 mm rekylgeværer 8 lytteapparater 23 stk. 150 cm lyskastere. men såvidt Generalkommandoen var bekendt, var ingen af de foreslåede anskaffelser bragt til udførelse. Den 9. april 1940 Den 8. april 1940 blev meldingerne udefra så alarmerende, at der klokken blev beordret "alarmberedskab". Klokken sænkedes beredskabet til "forhøjet beredskab", men samtlige befalingsmænd fik ordre til at opholde sig på kasernen. Om morgenen den 9. april 1940 blev byen overfløjet af tyske bombemaskiner, og kort tid efter kom der ordre til, at der ikke måtte gøres modstand mod de tyske tropper. Kunne det være gået anderledes? En symbolsk markering af den danske neutralitet ved hjælp af Københavns luftforsvar havde ikke ændret ved det uundgåelige resultat, tværtimod havde det måske udløst det bombardement, som Tyskland truede med, såfremt regeringen ikke bøjede sig for det tyske ultimatum. Landet lå, som det havde redt, og hændelserne den 9. april 1940 var en logisk konsekvens af den politik, der havde været ført gennem mange år. General With udtalte midt i oktober i et sidste forsøg på at få forbedret Københavns luftforsvar - foranlediget af "den foreliggende situation" at han ønskede at "pege på det uholdbare i den nuværende tingenes tilstand, som er den, at Københavns luftforsvar ikke eksisterer". Kilder 1. Planlægningen af de sjællandske landforsvar af Ole Isgaard Olsen, Udgivet af Forsvarskommandoen, Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København For Fred i Frihed i 50 år - Hjemmeværnsregion VI udgivet af Hjemmeværnsregion VI, København Dansk Landartilleri af Ole L. Frandsen, Tøjhusmuseets 1997 (Særtryk af Dansk Artilleritids-skrift, nr. 4, august 1997, 83. årgang.) 5. Københavns Befæstning af Ole L. Frantzen og Bjørn A. Nielsen, Tøjhusmuseet, København 1986, ISBN Per Finsted Den frivillige del af Københavns luftforsvar Københavns Skytteforenings Rekylkorps (K.S.R.) blev i 1911 ved en overenskomst mellem Krigsministeriet og korpset formelt en del af de styrker, som bemandede Københavns Landbefæstning. Korpset var knyttet til Fæstningsartilleriregimentet og skytterne blev iklædt artilleriets uniform. På
7 venstre ærme bar man, ifølge overenskomsten, korpsets særlige mærke: To korslagte rekylgeværer og initialerne K.S.R. En ny fare - luftangreb - dukkede op under krigen, og dermed meldte problemet - luftforsvar - sig. For de midler, som staten kunne afse dertil, dannedes da, så hurtigt og så godt, det lod sig gøre, et Københavns Luftforsvar, bestående af et antal rekylgeværstationer på hustage og lignende og en række kanonstationer i byens periferi. Til at overtage tjenesten på en del af disse stationer mente man at have et egnet personale inden for Københavns Skytteforenings Rekylkorps, og i foråret 1916 stilledes et lille hundrede skytter til rådighed for Kommandanten i København, hvem luftforsvaret var blevet underlagt. I efteråret 1917 blev det af Overkommandoen bestemt, at hele Københavns Skytteforenings Rekylkorps skulle overgå til Københavns Luftforsvar. Korpsets dengang 253 frivillige bemandede herefter 10 stk. 47 mm luftværnskanoner, 14 rekylgeværstandpladser, 12 lyskasterstationer og 3 sirenestationer. Efter krigen indtrådte en afmatning i interessen for den frivillige forsvarssag, men i 1927 blev korpset ført ind i mere militære rammer, idet der af krigsministeriet blev fastsat grader 6), der svarede til forskellige af hærens. Endvidere indførtes en ny korpsuniform (khaki). Korpsets særlige mærke blev videreført på den nye uniform. Den 13. maj 1934 var en stor dag i korpsets historie, idet korpset den dag på Mosede Batteri for første gang foretog skarpskydning med 75 mm L/30 luftværnskanon M.1914/16 med korrektør, imod slæbemål trukket af en flyver.
8 I 1935 ændrede korpset navn til Københavns Frivillige Luftforsvarskorps - i daglig tale K.F.L. - med støtteforeningen Foreningen for Københavns frivillige Luftforsvar. I 1937 blev K.F.L. nedlagt ligesom de øvrige frivillige korps, men støtteforeningen bestod som skytteforening. I februar 1940, da krigen var brudt ud, men Danmark stadig ubesat, besluttede man at oprette et kursus ved 10. Artilleriafdeling for de gamle medlemmer af K.F.L. Der mødte 125 mand, som modtog uddannelse i det nyeste luftværnsmateriel og blandt andet bemandede et 75 mm luftværnsbatteri ved Strickers Batteri 7) på Amager. Virksomheden blev fortsat til den 29. august 1943, hvor det moderne materiel blev overtaget af tyskerne. Foreningen fortsatte sit virke, i det omfang det var muligt, og mange af medlemmerne gik over i modstandsbevægelsen. Per Finsted 1) Hærloven af 1932 bestemte, at den gamle 10. Artilleriafdeling (tung reserveafdeling) skulle omdannes til en motoriseret linieafdeling - luftværnsafdeling - med 8 batterier. Afdelingen var direkte underlagt Generalkommandoen. Ved hærloven af 1937 oprettedes Luftværnsregimentet, men indtil december var regimentets og 10. Artilleriafdelings stabe identiske ligesom regimentschefen tillige var chef for 10. Artilleriafdeling. Kommandomæssigt forblev 10. Artilleriafdeling efter regimentets oprettelse direkte underlagt Generalkommandoen. 2) De 27 stk. 47 mm kanoner, Model 1886 og 1887, var oprindelig opstillet som antiballon-kanoner på forterne omkring København.. 3) Sperry-sæt eller Sperry-Gruppe var betegnelsen for lyskastere og lytteapparater og opkaldt efter materiellets amerikanske leverandør Sperry Gyroscop Co. 4) At forsvarets dengang to grene arbejdede sammen, forekommer i dag naturligt, men man må have med i betragtning, at de to myndigheder levede en tilværelse, hvor man i bedste fald konkurrerede om de knappe ressourcer, der blev stillet til rådighed fra politisk side. 5) Oversigten der er hentet fra Kilde 1, nævner specifikt 10. Artilleriafdeling, men hvis antallet af 75 mm kanoner skal passe, så skulle der sandsynligvis have stået 13. Artilleriafdeling, altså Sjællandske Divisions luftværnsafdeling.
9 6) Af Kilde 2 s oversigt over tjenstgørende befalingsmænd udledes følgende gradsstruktur: rekrut i K.S.R, bombarder, kanonkommandør af 2. grad, kanonkommandør af 1. grad, batterikommandør af 2. grad, batterikommandør af 1. grad, korpschef. Sidstnævnte var en linieofficer - kaptajn N.S.J. Bjerre, fra 10. Artilleriafdeling. 7) Batteriet, der i dag er sløjfet, lå på Raffinarederivej, mellem Kløvermarken og Prøvestenen (Fredningsstyrelsens kort over Københavns Sø- og Landbefæstning, 1986).
Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret
Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret 1939-40 Indledning Som kilde til belysning af hvorledes luftværnsartilleriet var organiseret og virkede, har jeg brugt bogen 9. April, som
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereTysk luftværnsartilleri
Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater
Læs mereDen svenske hær Luftværnsartilleriet
Den svenske hær 1939-1945 - Luftværnsartilleriet Indledning Luftværnsartilleriets rolle i Operation Rädda Sjælland var, efter de foreliggende kilder at dømme, ganske beskeden - i alt 24 luftværnskanoner
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereHærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp
HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs merekanoner). fjendens position.
Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige
Læs mere8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION
8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereHvad skunken gemte. en krigshistorie
Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24
Læs mereTemarute: Atlantvolden (26 km)
Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereUngarsk luftværnsartilleri
Ungarsk luftværnsartilleri Indledning I den ungarske hær indgik følgende luftværnspjecer: Ungarsk typebetegnelse Oprindelsesland Kaliber Bemærkninger 2 cm 33.M Danmark 20 mm L/60 Madsen M1933 4 cm 36.M
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereOverdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918.
Michael H. Clemmesen 19/12 2008 Overdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918. Det er kendt fra et antal overensstemmende efterretninger, at det danske
Læs mereOm engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig
Om engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig Indledning Som supplement til min artikel Om engelsk jernbaneartilleri under Første Verdenskrig kan historien rundes af med en omtale af den engelske
Læs meremen jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed
Læs mereMindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed
Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne
Læs merePolitihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O
1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereCIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1
CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned
Læs mereKilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller
1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren
Læs mereUngarsk feltartilleri
Ungarsk feltartilleri Indledning Med denne artikel ønsker jeg at vise billeder af de pjecer, som indgik i det ungarske feltartilleri. Mit håb er, at artiklen dels kan tjene som inspiration ved opstilling
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mereKløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG
Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mere"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941
"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941 Indledning Det tyske tidsskrift Die Wehrmacht, Nr. 18/5. årgang, fra 27. august 1941, indeholder en malerisk beretning af krigskorrespondenten
Læs mereMODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND
MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND Tekst & billede: Preben Eriksen Modstandsarmbind - Hærarmbind type I som kendes på det hvide bånd med det indvævede M.I. M.I. står for Materielintendanturen, som varetog hærens
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereDanmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde
Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland
Læs mereEt samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder
Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce er et samarbejde mellem forsvaret og den private og offentlige sektor om forsvarets brug
Læs mereHohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.
Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer
Læs mereVejledning 29. januar 2007
Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I Indledning Et fælles træk i beretningerne om krigen på Østfronten er russernes imponerende evne til at krydse vandløb ved hjælp af improviserede
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereREDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.
Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE
Læs mereMin Far - en sømand i allieret tjeneste.
Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars
Læs mereTorden over Europa Stortaktisk krigsspil fra Napoleonstiden
Torden over Europa 7. udgave af 18. oktober 2006 VEXprint udgave 7.0 Forord Regelsættet har nu siden første udgave stået sin prøve dels i Dansk Figurspilsforening og dels i Chakoten både ved mindre som
Læs mere»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«
b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december
Læs mereArbejdsmarkedet-mit job
Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side
Læs mere2017/1 LSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag.
2017/1 LSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/004478 Fremsat den 4. oktober 2017 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Læs mereIndstilling af efterforskningen i sagen om F-16 angrebet i Syrien den 17. september 2016.
Værnsfælles Forsvarskommando Danneskiold-Samsøes Alle 1 1434 København K Att. Forsvarschefen Bilag: Ingen Sagsbeh.: FAUK-AU03 Sagsnr.: 2016/002260 28. marts 2017 Indstilling af efterforskningen i sagen
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereVELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereGallup om danskernes paratviden
TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereNordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.
Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).
Læs mereU d k a s t. Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov
U d k a s t Forslag til Lov om ændring af militær straffelov, militær disciplinarlov og militær retsplejelov (Anvendelsesområde i forhold til tjenstgørende militært personel mv.) 1 I militær straffelov,
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0015452 (Carsten Haubek, Knud Erik Busk, Melitta Keldebæk) 2. juli 2008 K E N D E L S E Scan-Plast Produktion A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Herning Kommune
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereEVAKUERING AF SÅREDE
,, EVAKUERING AF SÅREDE Sygehuset skal gøres klart til at tage imod strømme af sårede. Derfor skal vi have flyttet de mindre akutte patienter til midlertidigt ophold på nødhospital på Morten Børup Skolen,
Læs mereSygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945
Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereDK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA
DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,
Læs mereDen svenske marine Kystartilleriet
Den svenske marine 1939-1945 - Kystartilleriet Indledning I Hjälp till Danmark - Militäre och politiska förbindelser 1943-1945 (Kilde 1) angives Kystartilleriets påtænkte indsats i forbindelse med Operation
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mere391 BERTELSENS 9. APRIL 1940
391 BERTELSENS 9. APRIL 1940 Tekst: Bertel Bertelsen Billeder: Frank Hansen Der er jo i tidens løb skrevet mangt og meget om den 9. april, så det vil ikke være muligt for mig at kunne fortælle noget nyt
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereLØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia.
Kære medlem Du og din ledsager inviteres hermed til foreningens arrangement i Fredericia. Med følgende program: LØRDAG DEN 16. September 2017 Byvandring i fredericia & Rundtur på volden i Fredericia. Kl.
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereROMAERNE. En romakvinde bliver arresteret og ført væk af politibetjente. Ukendt fotograf.
ROMAERNE Historieforskningen har vist, at romaerne altid har været et uønsket, statsløst folkefærd i Europa, og også som en del af dansk indvandringshistorie har romaerne været udsat for forfølgelse og
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs merePlan. For højtideligholdelse af FLAGDAGEN for Danmarks udsendte Onsdag den 5. september Jrn. nr
Plan For højtideligholdelse af FLAGDAGEN for Danmarks udsendte Onsdag den 5. september 2018. Formålet med Flagdagen er at hædre de personer, der er eller har været udsendt på en mission for Danmark på
Læs mere