Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Transkript

1 Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation

2 Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Den skal give borgere og besøgende unikke oplevelser af kulturarv, landskab og friluftsliv både til lands og til vands. VESTVOLDEN FLAKFORTET CHARLOTTENLUND FORT VISION Københavns Befæstning genopstår som kultur- og friluftsattraktion Københavns Befæstning blev udbygget og forstærket til lands og til vands mellem 1858 og 1918, så den udgjorde en stor forsvarsring omkring København. I dag ligger befæstningen efterhånden godt camoufleret af den vildtvoksende natur og tidens tand. Ligesom den efterhånden også ligger godt gemt bagerst i manges bevidsthed. Kultur- og friluftsattraktion i verdensklasse Men nu kan borgere og turister se frem til, at Københavns Befæstning genopstår som en sammenhængende helhed, der forener et stykke danmarkshistorie med enestående kulturog naturoplevelser. De næste tre til fem år bliver Københavns Befæstning revitaliseret under tre hovedtemaer: kulturarv og kulturmiljø, landskab og byrum samt friluftsliv og rekreation. Resultatet bliver bevaring og fornyelse af en unik kultur- og friluftsattraktion. Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Befæstningen tilbage til borgerne Det storstilede projekt skal give befæstningen tilbage til borgerne og de besøgende. Den omfattende forsvarsring, der snor sig til lands og vands gennem ti kommuner i hoved- stadsregionen, skal synliggøres og formidles, så den opleves som én samlet attraktion. De tilhørende bygningsværker og naturarealer skal sikres, renoveres og udvikles, så de bevares for eftertiden. Revitaliseringen betyder også, at den lange række af sø-, kyst- og landanlæg skal gøres mere tilgængelige for offentligheden. 175 millioner til revitalisering Initiativet til projektet er taget af Skov- og Naturstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Realdania, som også er med til at realisere det via et partnerskab. Partnerne har afsat 175 millioner kroner til projektet. Forventningen er, at flere vil bidrage med yderligere investeringer, engagement og aktiviteter både lokalt og regionalt. Projektudvikling og finansiering I perioden frem mod december 2006 bliver anlæggets bygninger og landskab analyseret, alle projektets øvrige interessenter inddrages, og projekter udvikles og prioriteres. I en efterfølgende fase frem mod juli 2007 bliver de udpegede ideer til projekter konkretiseret og vurderet i forhold til bl.a. økonomisk bæredygtighed, og der bliver udviklet køreplaner for de enkelte projekter. Projekter udvælges og udvikles i samarbejde med kommunerne og de øvrige interessenter. Projekterne vil typisk blive finansieret, så partnerskabet dækker 50% af projektomkostningerne, mens den øvrige finansiering kommer fra kommuner, private ejere, andre fonde, foreninger m.m. Dog kan finansieringen fra de tre partnere være højere, hvis projekterne har en særlig karakter.

3 KØBENHAVNS BEFÆSTNING

4 UDGRAVNING, 1887 (foto: Tøjhusmuseet) PLANTEGNING AF DRAGØR FORT, 1922 (Rigsarkivet) VESTVOLDEN Befæstningens historie stor fæstning og stor uenighed Historien om Københavns Befæstning, der blev udbygget og forstærket fra 1858 til 1918, er en dramatisk historie. Den handler om tilblivelsen af Europas største og bedst bevarede hovedstadsbefæstning, der var tæt på at kaste Danmark ud i en borgerkrig på grund af forsvarspolitiske uenigheder. Det er også historien om et af Danmarks største anlægsarbejder nogensinde. Moderne til lands og til vands Københavns Befæstning blev udbygget og forstærket for at sikre landets neutralitet og for at undgå flere altødelæggende bombardementer. Englændernes sejr i 1807 stod fx stadig stærkt i erindringen hos mange. Københavns gamle befæstning var forældet og udgjorde ikke længere et værn imod fjendens nye langtrækkende kanoner. Derfor blev der fra 1858 og i løbet af de næste 60 år etableret en stor forsvarsring omkring København, der både omfattede en søbefæstning og en landbefæstning. Søbefæstningen bestod af tre linier, der blev bygget i tre etaper: Den indre linie (opført 1858 til 1868), den mellemste linie (opført 1886 til 1894) og den ydre linie (opført 1910 til 1918). Linierne bestod både af gamle ombyggede forter og batterier og helt nye anlæg. Fx blev det gamle Trekroner (anlagt 1787 til 1827) forstærket, mens bl.a. Flakfortet og Middelgrundsfortet der stadig er en af verdens største kunstige øer blev opført fra bunden af. Materialet til de nye fæstninger var beton, og formentlig blev Prøvestensfortet og de øvrige forter derved det største sammenhængende byggeri bygget helt i beton. Dele af Søbefæstningen var i brug langt op i det 20. århundrede. Imponerende landbefæstning Landbefæstningen bestod både af volde og voldgrave: Nordfronten og Vestfronten (opført 1886 til 1894) samt af Sydfronten (opført under 1. verdenskrig). Nordfronten var et anlæg, hvor man ved hjælp af naturlige lavninger, kanaler og stemmeværker var i stand til at oversvømme området foran fronten med vand fra Furesøen. Vestfronten (Vestvolden) udmærkede sig ved at bestå af en femten kilometer lang vold med tilhørende voldgrav, 23 batterier og egen jernbane. På kanten af borgerkrig De forsvarspolitiske uenigheder, der var lige ved at kaste Danmark ud i en borgerkrig i den senere del af befæstningens historie, opstod mellem bøndernes parti, Venstre, og Højre, der repræsenterede borgerskabet og godsejerne. Venstre ønskede en folkebevæbning, der betonede det nationale sammenhold og ikke en befæstning, som de mente entydigt var rettet mod Tyskland, og dermed truede neutraliteten. Højre derimod ønskede et stærkt forsvar af hovedstaden alene, idet dette ville afskrække fjenden fra en invasion af Danmark. Et attentat mod konseilspræsident J.B.S. Estrup i 1885 trappede konflikten op, og den blev ikke mindre af, at Estrup med opbakning fra kongen vedtog endnu en del af fæstningsbyggeriet uden om Folketinget, hvor Venstre havde flertal. Det kom til sammenstød mellem gendarmkorpset på den ene side og bønder og venstrepolitikere på den anden. Men i 1894 blev der indgået forlig og freden genoprettet. Læs mere om historien på

5 Få mere information om projektet og Københavns Befæstning på Skov- og Naturstyrelsen