Den danske Hær Telegrafbataljonen
|
|
- Georg Lauritzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske Hær Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde kombineret med store materielanskaffelser. I midten af 1930'erne vurderes feltmateriellet at kunne stå mål med det bedste, der findes i udlandet (Kilde 2). I det følgende beskriver jeg periodens telegraftropper og deres materiel, med fokus på telegrafkompagniet. Jeg har bibeholdt datidig praksis ved angivelse af en vogns trækheste, f.eks. 1 4 (= en vogn, der trækkes af 4 heste). For at undgå sammenblanding med fodnoter, er disse derfor angivet som f.eks. x. Telegrafbataljonen Ved Hærordningen af 1932 kom ingeniørtropperne til at bestå af 1. og 2. Pionerbataljon og Telegrafbataljonen (tidligere 3. Pionerbataljon). Kompagni: Funktion: 7. Ingeniørkompagni telegrafkompagni 8. Ingeniørkompagni radiokompagni 9. Ingeniørkompagni telegrafkompagni 10. Ingeniørkompagni telegrafkompagni 11. Ingeniørkompagni telegrafkompagni Telegrafbataljonen består herefter af: 4 telegrafkompagnier (ca. 300) 1 radiokompagni (som ved mobilisering opdeles i et antal radiodetachementer (á ca. 180), der fordeles til telegrafkompagnierne). Telegrafbataljonen indsættes ikke som en samlet enhed men fordeles med 1 telegrafkompagni, med tilknyttet radiodetachementer, til Sjællandske og Jydske Division. Under et benævnes disse enheder telegraftropper.
2 Herudover stiller Telegrafbataljonen stabskompagnier til divisionerne samt Armékommandoens telegrafkompagni og stabskompagni. Endvidere stilles et antal landsdelstelefonkommandoer og - centralbetjeningskommandoer til bemanding af civile telefoncentraler i det aktuelle operationsområde. Fredstidstildeling af materiel (1932-ordningen) 7. og 9. Ingeniørkompagni 10. Ingeniørkompagni 3 6 centralvogne 3 6 multikabelvogne 6 6 feltkabelvogne 2 jordlyttestationer 12 elektriske signalstationer 3 ladestationer 2 pakninger til feltmaterielvogne 3 6 centralvogne 6 6 feltkabelvogne 8 elektriske signalstationer 3 ladestationer 2 pakninger til feltmaterielvogne 8. Ingeniørkompagni 11. Ingeniørkompagni 6 SMA-stationer 11 MA-stationer 3 radiolyttestationer 3 radiopejlestationer 5 ladestationer 10 4 SMB-stationer 3 6 centralvogne 3 6 multikabelvogne 6 6 feltkabelvogne 4 4 felttelegrafvogne 2 jordlyttestationer 12 elektriske signalstationer 3 ladestationer 3 pakninger til feltmaterielvogne Telegrafkompagnier Et telegrafkompagni består af ca. 300 mand, inddelt i 4 delinger, som underopdeles i kolonner (vogne) og grupper (cykelberedne). Telegrafkompagniet råder over 6 feltkabelvogne (feltkabelkolonner) á 12 km feltkabel, hver til bygning og vedligeholdelse af en enkelt forbindelse. Til anvendelse, hvor flere telefonforbindelser mellem to centraler er ønskelig, råder kompagniet over 3 multikabelvogne á 4 km dobbeltledning (5 ledninger). Med feltkabel kan der i dagslys bygges 3-4 km linie i timen; multikabel udlægges med 2-2½ km/t. Udlægges feltkabel af gående hold er hastigheden 2-2½ km/t. Om natten er hastigheden halvdelen (eller mindre) af præstationen om dagen. Linierne kan inddrages noget hurtigere. Kompagniet har endvidere personel og materiel til oprettelse og betjening af feltcentraler, til oprettelse af centralkommandoer på permanente centraler og til bygning af korte abonnentlinier til centralerne. Endelig har kompagniet personel og materiel til blink- og flagsignalforbindelser (dette mandskab transporteres på cykler), et antal ladestationer til opladning af egne og afdelingernes signalakkumulatorer (på lastvogne) samt reservemateriel (på lastvogne).
3 Telegrafkompagniets materiel Feltkabel Multikabel Felttelefoner Vekslere 3 centralvogne 3 multikabelvogne 6 feltkabelvogne I alt 16 km (3 x 5,5) stk. (3 x 10) 6 stk. (3 x 2) km (3 x 4) km (6 x 12) stk. (6 x 2) km 12 km 42 stk. 6 stk. Reservemateriellet svarer til 2 x ½ centralvogn, ½ multikabelvogn samt ½ feltkabelvogn, og er fordelt på 2 lastvogne. Radiodetachementet Et radiodetachement ved en division er på ca. 180 mand. Radiodetachementet har 1 á 2 feltradiostationer for sending og modtagning af type A (SMA-stationer) og 5 af type B (SMB-stationer) samt 3 feltradiostationer for modtagning af type A (MA-stationer). SMAstationer anvendes normalt til divisionens forbindelser udadtil, mens SMB-stationerne benyttes til forbindelserne indenfor divisionens område. Desuden råder detachementet over et antal ladestationer til opladning af egne og afdelingernes signalakkumulatorer. MA-stationerne tjener hovedsagelig til aflastning for SM-stationerne, idet MA-stationerne kan anvendes ved modtagelse af depecher, mens SM-stationerne er optaget af anden korrespondance. SMA- og MA-materiellet transporteres på lette lastvogne, mens SMB-materiellet transporteres på prodsvogne. Radiodetachementet kan endvidere tildeles et antal radiopejle- og radiolyttestationer. Stabskompagnier Et stabskompagni (ca. 160 mand) forestår vedkommende stabs bevogtning og centraliserer stabens ordonnanstjeneste, brevduetjeneste, chifreringstjeneste og flagetjeneste. Stabskompagniet telegrafelement består af: Ordonnansdeling Et antal fodordonnanser, cykelordonnanser og motorordonnanser samt en benzinvogn (med dunke med benzin og kander med olie). Brevduedeling 5 brevduegrupper med 4 motorvogne, heraf en med et mobilt brevdueslag (60 duer), og en beholdning af føringsmidler for brevduer, depechebøger og depecheholdere. Chifreringshold Med personel, transporteret på motorvogn, til chifrering og dechifrering af stabens signaler.
4 Flagehold Med 2 sæt signalflager og 2 kendingsflager. Holdet transporteres på 2 motorcykler. Derudover indgår: Stabsvagt Med 3 lastvogne samt 6 rekylgeværer M.1924, med luftmålssigtemidler og luftværnsstativ M Køkkenvogn 6 kogekasser med dagens middag Køkkenrekvisitter 157 brød og tørkostportioner (til kompagniet for 1 dag) Telegrafkompagniets materiel Centralvogn C. Fra Kilde 6. Centralvogne Centralvogn C er en 6-spændig prodsvogn, hvorpå der medføres følgende: - 2 stk. 30-liniers vekslere (1 løs og 1 fast monteret) - 10 telefonstationer - 5,5 km feltkabel Der findes også en ældre model - Centralvogn B - som er en 4-spændig færdselsvogn med karosseri; materiellet er stort set tilsvarende Centralvogn C.
5 Feltcentral. Fra Kilde 2. (øverst til venstre) 30-liniers veksler (det løse omstillingsbord). Fra Kilde 6.
6 Spændheste, Fra Kilde 6. De ganske terrængående prodsvogne er bygget af stålplader og er udviklet ved 9. Ingeniørkompagni i årene Multikabelkolonne. Fra Kilde 6. Multikabelvogne Multikabelvognen er en 6-spændig prodsvogn, hvorpå der medføres følgende: - 4 km multikabel (dobbeltledninger) Multikablet er indført i midten af 1920'erne og er beregnet til at dublere forbindelser mellem feltcentraler. Feltkabelvogne
7 Feltkabelvogn C, Fra Kilde 6. Feltkabelvogn C er en 6-spændig prodsvogn, hvorpå der medføres følgende: - 12 km feltkabel - 2 telefonstationer Findes også i en stort set tilsvarende udgave - Feltkabelvogn B - med tilsvarende materiel. Endvidere findes felttelegrafvogne, som er 4-spændige kassevogne, hvorpå der medføres: 2 km feltkabel, 8 km blanktråd og 6 telefonstationer. Blanktråden, der var forløberen for det isolerede feltkabel, var gået af brug, men blev genindført i 1932 som supplement til multikablet, men udgik igen med 1937-ordningen. Feltkabelkolonne. Fra Kilde 3. Bag på forstillingen ses mandskabets karabiner, i holdere på bagvæggen. Foran kolonnen ses kolonneføreren (en befalingsmand). På prodsvognen står en telegrafsoldat med den udlæggestang, hvormed feltkablet placeres i vejtræer/hegn.
8 Feltkabelkolonne. Fra Kilde 3. Udlægning direkte på jorden frarådes, da feltkablet derved er meget sårbart. Høj linieføring anvendes på steder, hvor linien krydser en vej eller lignende. Kan linien føres i bestående telefonpæle, benyttes disse, ellers konstrueres anden overføring/underføring. På billedet ses en telegrafsoldat, som iført klatresporer, har entret en telefonpæl, hvor han nu er ved at fastgøre det feltkabel, som er løftet ved hjælp af udlæggestangen. Operationen overvåges nøje af kolonneføreren. Ford lastvogn. Fra Kilde 7. Feltmaterielvogne Feltmaterielvognen er en let lastvogn, med langt lad, hvorpå der medføres materiel svarende til: - ½ centralvogn - ½ feltkabelvogn - ½ multikabelvogn
9 (kun i visse kompagnier) Lastvognen er muligvis ikke af den rigtige type; den er dog vist for at komplettere indtrykket af telegrafkompagniernes materiel. Træn Telegrafkompagniet Radiodetachementet Kommandogruppevogn Beslagsmedevogn Lægevogn 2 køkkenvogne Havrevogn Redskabs- og materielvogn Benzinvogn Bagagevogn reservevogn Kommandogruppevogn Køkkenvogn Benzinvogn Reservevogn Radioprodsvogn, med SMB-station. Fra Kilde 2. For at få det fulde indtryk af telegrafkompagniets rullende materiel, må man forestille sig et antal personvogne samt motorcykler (solo og med sidevogn); jeg kender ikke det faktiske antal. Radiodetachementet Radioprodsvogne Radioprodsvognen er en 6-spændig prodsvogn, hvorpå der medføres - 1 SMB-station
10 Stationen betjenes af 1 fører og 6 mand (3 telegrafister og 3 motorpassere); den kan oprettes på ca. 10 min. og nedbrydes på ca. 7 min. Radiomateriellets rækkevidde Telegrafi Telefoni Sende-modtage station type A (SMA-station) Sende-modtage station type B (SMB-station) Sende-modtage station type C (SMC-station) Modtage station type A (MA-station) 100 km 45 km 50 km 15 km 15 km 6 km Kan kun modtage radiotelegrafi/-telefoni. SMA- og SMB-stationerne er motordrevne rørsendere på 100 w henholdsvis 30 Watt. Radioprodsvogn, med SMB-station. Fra Kilde 10. De angivne rækkevidder er kun et gennemsnit om dagen, under jævnt normale terrænforhold og atmosfæriske forhold, og kun hvor det drejer sig om korrespondance mellem samme type station. SMA og SMB-stationer kan samarbejde indbyrdes, men derimod ikke med SMC-stationer (artilleriets). Set uden sløring får man et lidt bedre indtryk af materiellet. Prodsvognens overbygning kan tippes, hvorved der dannes et betjeningsrum for radiomanden. Forrest ses den generator, der driver radioen. Forstillingen er af samme type, som anvendes ved det øvrige hestetrukne signalmateriel (af nyeste type). Radiovogne
11 Lastvogn af typen Ford A 1937 A). Radioautomobilet medfører: - 1 SMA-station Stationen betjenes af 1 fører og 6 mand (3 telegrafister og 3 motorpassere); oprettes på ca. 15 min. og nedbrydes på ca. 10. Lastvognen er muligvis ikke af den rigtige type; den er dog vist for at komplettere indtrykket af telegrafkompagniernes materiel. Taktisk anvendelse Jeg har valgt en principskitse fra Kilde 11 til at vise, hvorledes telegrafkompagniets signalmidler anvendes sammen med divisionens øvrige signalmidler. Under fremrykning søger divisionen længst muligt at klare sig med radio og ordonnanser (motorordonnanser, rytterordonnanser og cykelordonnanser), idet den gemmer sit telefonmateriel til den egentlige kamp begynder. Meldinger bringes til det fremskudte meldingssamlested (på tegningen benævnt fremskudte meldecentral), som er bemandet med en signalofficer samt radio- og signalmateriel med tilhørende personel, inklusive ordonnanser. Standpladsen vælges om muligt således, at den ved efterfølgende fremrykning kan anvendes som kommandostation for divisionen. Snarest muligt lægges - med multikabel - en stamlinie frem til det fremskudte meldingssamlested, hvor der oprettes en feltcentral. Videre herfra lægges linier ud til regimenterne. Regimenter og bataljoner lægger tilsvarende forbindelser ud til underordnede led. Dette sker dog med enhedernes eget organisatoriske materiel, idet telegrafkompagniet principielt arbejder ned til regimentsniveau. Artilleriet har sit eget signalnet, inklusive den SMC-station, der er vist nær divisionsstabens omstillingsbord. Billedet illustrerer divisionsartilleriførerens kommandostation, som er placeret nær divisionsstaben. Den tornysterradio, der er vist fremme ved artilleriobservatøren er en fodfolksstation (type SME), der blev indført umiddelbart før krigen. Kilder
12 1. Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København Ingeniørkorpset af kaptajn Willy Andersen, Tidsskrift for Ingeniørofficerer, København Ingeniørregimentet af oberst Niels Maare, Særtryk af Tidsskrift for Ingeniørofficerer, København Det danske Ingeniørkorps af Ole L. Frandsen m.fl., Tøjhusmuseet, København 1984, ISBN Telegrafens Krønike af oberst P.J. Foss m.fl., Selskabet af Telegrafofficerer, 1988, ISBN Automobilet i Hæren af Frank Pedersen, Feltreglement III - Meddelelsestjenesten, Krigsministeriet, København 1934, med rettelser frem til september Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København Lærebog for Hærens menige, 1. Del, Fælles for alle våben, korps og afdelinger, København 1933 og Forbindelsestjeneste i moderne krig af kaptajn i Generalstaben R. Ploug, Folk og Værn, Nr. 2, Per Finsted Noter: Fra Sjællandske Trænregiments historie, udgivet af regimentet i Lastvognen er fra Trænafdelingens første forsøg med fast ruf (metaltag og sejldugssider). Den pågældende udgave var beregnet til mandskabstransport og som batteritropsvogn i feltartilleriets motoriserede batterier
Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereDen danske hær Ambulancen
Den danske hær 1932-1941 - Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk 1932-1941 - Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereDansk motoriseret feltartilleri 1940
Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, 1940 1), som
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet
Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,
Læs mereDen danske Hær Pionerbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Pionerbataljonen Indledning Pionertroppernes vigtigste opgave er at udbedre, bygge, istandsætte og ødelægge veje, broer, færger, jernbaner og lignende. Desuden anvendes de til
Læs mereEngelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II
Engelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II Indledning Den følgende fremstilling beskriver det pontonbromateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II - som var en del af det engelske brobygnings-
Læs mereERINDRINGSMEDALJE 1864
ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereSvær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet.
Svær Transportdeling er tilbage ved Trænregimentet. Tro kan flytte bjerge, Kampvogne kræver blokvogne. Ovennævnte er med til at berettige Svær Transportdeling og som det ses på billedet fra 1960, taget
Læs mereOm belgisk organisation og uniformering 1914
Om belgisk organisation og uniformering 1914 Indledning Denne artikel kan læses som et supplement til Ryttertræfningen ved Haelen, 12. august 1914 og det er hensigten at give et rids af periodens belgiske
Læs mere... en del af dit professionelle netværk
TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I Indledning Et fælles træk i beretningerne om krigen på Østfronten er russernes imponerende evne til at krydse vandløb ved hjælp af improviserede
Læs meremen jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereHærens radiostationer 2. udgave. Frit efter folder udgivet af Generalinspektøren for Telegraftropperne.
Hærens radiostationer 2. udgave. Frit efter folder udgivet af Generalinspektøren for Telegraftropperne. VHF materiel. Sender/modtagere. Radiostation SCR-508 SCR-528 Frekvensområde i Mhz 20,0 27,9 Telefoni
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON. En professionel bataljon, i en moderne hær
1. LOGISTIKBATALJON En professionel bataljon, i en moderne hær 1. Logistikbataljon er inde i en særdeles spændende periode med mange forandringer og nye opgaver, indledningsvis med fokus på rekruttering
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereKøbenhavns luftforsvar i mellemkrigstiden
Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 12:52:26 18-05-2014 Side 1 af 9 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 18-05-2014 12:52 Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando Overg eneral
Læs mereOm engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig
Om engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig Indledning Som supplement til min artikel Om engelsk jernbaneartilleri under Første Verdenskrig kan historien rundes af med en omtale af den engelske
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Signaltjeneste
LÆRINGSPLAN FOR Signaltjeneste Udarbejdet af: KN, Christian Nissen-Petersen, HVS-STU-03 Dato og år: 22-2-2018 Version 25. november 2017 Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereDen svenske hær Luftværnsartilleriet
Den svenske hær 1939-1945 - Luftværnsartilleriet Indledning Luftværnsartilleriets rolle i Operation Rädda Sjælland var, efter de foreliggende kilder at dømme, ganske beskeden - i alt 24 luftværnskanoner
Læs mereHjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 7512 DeMars DIR D 01639856 JUL 2007
Hjemmeværnsskolen U-DIR 7512 Signaltjeneste 2 Fagplan Gennemførelse af faget: Radiomateriel - 1 - Hjemmeværnsskolen U-DIR 7512 Titel lang: Radiomateriel Fagplan Titel kort: RDOMAT A. Formål: Uddannelsen
Læs mereHærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service.
Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service. Hærens Signaltekniske Tjeneste, HSGT stod for alt vedrørende hærens elektroniske udstyr. Det hørte under Generalinspektøren for Telegraftropperne
Læs mereKompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK)
Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK) Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne art Forudsætninger
Læs mereIII Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985
III Panserinfanteribataljon/Jydske Dragonregiment i 1985 Dette er en redigeret og sammenskrevet version af endnu en række indlæg fra det nu nedlagte Taktisk Forum. I dette her tilfælde er der tale om en
Læs mereTysk luftværnsartilleri
Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Signalkursus for KSN personel
LÆRINGSPLAN FOR Signalkursus for KSN personel Udarbejdet af: KN, Christian Nissen-Petersen, HVS-STU-03@mil.dk Dato og år: 27-2-2018 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereOversigt over de Danske tropper i krigen 1864.
Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando
Læs merePrøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.
September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3 Indledning Som nævnt i indledningen til del 1, så fremstillede Britains sin model af Ambulance Wagon i to forskellige udgaver: 1. Royal Army Medical Corps
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6086 DeMars DIR D 02625473 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6086 Eskortetjeneste 1 B. Kort navn ESKORTE 1 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand
Læs mereOmbygning af en ældre Märklin katalog nummer 3000 til digital drift
Ombygning af en ældre Märklin katalog nummer 3000 til digital drift Peter Engelsted Jonasen www.digitaltog.dk Nordbanen Hobby 2 Peter Engelsted Jonasen Ombygning af en ældre Märklin katalog nummer 3000
Læs mereDen Store Krig og lokalsamfundet
Den Store Krig og lokalsamfundet GIS-baseret kortlægning som indgang til materiale om den militære belastning for civilbefolkningen omkring Tunestillingen 1915-1918. Mosede Fort Danmark 1914-18 Tunestillingen
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere.
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereOm begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy.
Om begivenhederne omkring Søgaard- Tinglev den 9. april 1940. Af Carl Georg Bartholdy. Mandag 8. april holdt jeg med mit kompagni (cyklister) en øvelse mellem Graasten og Dybbøl. Øvelsen skulle sluttes
Læs mereTyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H"
Tyske pansergrenaderer - SS-Panzergrenadier Regiment "H" Om infanterienhederne i 9. SS-Panzerdivision "Hohenstaufen" Divisionen rådede over to pansergrenaderregimenter - 19. og 20. SS-Panzergrenadier-Regiment
Læs merePD 6A Hjælpemotor Spar hjælperens kræfter, og lad PD 6A skubbe kørestolen.
PD 6A Hjælpemotor Spar hjælperens kræfter, og lad PD 6A skubbe kørestolen. Der monteres beslag på den manuelle kørestol, således PD 6A nemt kan af- og påmonteres efter behov. Enkel betjening Kan monteres
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D 02624586 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6080 Områdeopklaring B. Kort navn OMROPK FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL i stand til
Læs mereDen svenske hær Infanteriet
Den svenske hær 1939-1945 - Infanteriet Indledning Baggrunden for denne beskrivelse af den svenske hær under Anden Verdenskrig er ønsket om at undersøge, hvorledes de svenske enheder, der kunne have deltaget
Læs mereFør vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,
II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,
Læs merePreussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.
Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk
Læs mereIP0027/WIP0020 Supplerende
Ved anv. af ny firmware Side 1 af 7 Brugervejledning til IP telefoni, IP PBX omstillingsanlæg og telefoner. IPshop ApS December 2009 Ved anv. af ny firmware Side 2 af 7 0. Indhold 1. Betjening af telefoner
Læs mereNYHED omkring PRIK 4 for INFHVK-JON
Fotos i slutningen af nyheden Infanterikompagni Jonstrup leverede igen varen i forbindelse med PRIK 4 weekendøvelsen i Slagelse Infanterikompagni Jonstrup (INFHVK-JON), som består af flere delinger infanteri
Læs mereINSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:
INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen
Læs mereStørste operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet
1 Fakta om Hjemmeværnet 1949 1956 Lars Ellgaard Thursday, July 18th, 1957 Af: Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie 2005 Hjemmeværnet var organiseret i 8 regioner. Disse regioner var så opdelt
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D 02624393 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6076 Kampeksercits og formationer 3 B. Kort navn KEKSFORM 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL
Læs mereMine tjenestesteder som telegrafmekaniker.
Mine tjenestesteder som telegrafmekaniker. 1. marts 1962. Indkaldes til Jyske telegrafregiment i Århus. 1. RKKMP/6. telegrafbataljon. Mit rekrutbillede fra marts 1962. 31. august 1962. Tjeneste ved telefonkompagniet/2.
Læs mereBritains Carden-Loyd kampvogn samt figurer fra Royal Tank Corps
Britains Carden-Loyd kampvogn samt figurer fra Royal Tank Corps Indledning De engelske erfaringer med kampvogne under Første Verdenskrig førte til, at man indså et blivende behov for kampvogne, under en
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereTræning, træning og atter træning. Først cheferne så med brigadestabene. Først i Baltikum
Af major Ole Lehmann Nielsen, G9/Stab 1. Brigade Træning, træning og atter træning. I dagene 12. 14. november gennemførte staben ved 1. Brigade træning i opgaveanalyse, planprocedure samt udarbejdelse
Læs mereInstruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark
Indholdsfortegnelse: 1. Formål Instruks for anvendelse af skadestedssæt i Region Syddanmark 2. Fremgangsmåde 2.1 Indsatsens 3 faser 2.1.1 Fase 1 (under fremkørsel indtil skift til tildelt SKS) 2.1.2 Fase
Læs mereEl-ladcykel, Cargo9000 JL-48
Samlevejledning El-ladcykel, Cargo9000 JL-48 Arbejdstid: Cirka 2,5 time 1 Før du begynder at samle Tillykke med købet af din nye ladcykel! Din nye ladcykel er et fremragende stykke personlig transportudstyr,
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II Indledning Del I handlede om virkelighedens materielgenstande, mens temaet i del II er krigsspilsenheder og materiellet, som det eksempelvis kan
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6054 DeMars DIR D 02624391 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6054 Angreb B. Kort navn Angreb FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til at nedkæmpe
Læs mereVort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler
Vort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler I år er det 65 år siden, at Dronningens Livregiments medlemsblad udkom for første gang. Foruden at ønske os selv til lykke med det halvrunde jubilæum, vil
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,
Læs mereOperation OVERLORD-1. Indledning. Spillet. Billedmateriale
Operation OVERLORD-1 Indledning I sommeren 2000 blev der i kredsen af krigsspillere talt om, at det kunne være spændende at prøve et spil fra Invasionen i Normandiet, den 6. juni 1944, også kaldet D-Dag.
Læs mereJydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008
Jydske Dragonregiment. Pansrede køretøjer fra 1945. APRIL 2008 Centurion kampvogne på vej til øvelsespladsen Indholdsfortegnelse. Forord. 3 Indledning. 4 Humber Scout Car. Panseret spejdervogn. 6 Humber
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN. 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal under indsættelse
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG SINE Slutbrugerkursus SINE slutbrugerkursus, 7513 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at sætte kursisten i stand til at betjene en SINE terminal
Læs mereNokia-cykelopladersæt. 3.0. udgave
Nokia-cykelopladersæt 2 3 6 1 4 5 8 7 9 10 11 3.0. udgave 12 13 15 14 16 17 18 20 19 21 22 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med et Nokia-cykelopladersæt kan du oplade batteriet
Læs mereFORD B-MAX BMAX_V3_2013.75_Cvr_Main.indd 1-3 17/05/2013 12:58
FORD B-MAX 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 12,999,976 km 9,136,765 km 1,276,765 km 499,892 km 245,066 km 112,907 km 36,765 km 24,159 km 7899 km 2408 km 76 km 15 17 19 20 4 14 1 13 1 3 15 6 8 12 7 5
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6079 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6079 DeMars DIR D 02624585 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6079 Vejopklaring B. Kort navn VEJOPK FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL i stand til at
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereDen danske Brigade i Sverige Organisation mv.
Indledning Dette papir er tænkt som en samlet oversigt over Brigadens forskellige enheder, deres styrketal og organisation. De enkelte enheder, herunder deres udrustning mv., er omtalt detaljeret i en
Læs mereIndretning af HSGT T-mek karosse fra 1960 `erne.
Indretning af HSGT T-mek karosse fra 1960 `erne. Jeg vil her løbende fortælle lidt om hvad der sker med indretningen af denne telegrafmekanikerkarosse. Karossen er påmonteret et køretøj og står ude på
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere