Storhjernen Lillehjernen Hjernens højre og venstre side. Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne
|
|
- Victoria Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjernetumorer
2 Indhold
3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernetumor? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer? 18 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 20 Hvad siger statistikken? 22 Hvis kræften ikke kan fjernes? 23 Hvorfor opstår hjernetumorer? 24 Hvad kan jeg selv gøre? 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Om hjernen
4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. En hjernetumor er en alvorlig sygdom, men der forskes hele tiden i at gøre behandlingen bedre, så patienterne kan leve længere med en god livskvalitet. I de senere år har man ændret synet på hjernetumorers biologi, og mange patienter opfattes i dag som havende en spredt sygdom inden for hjernen. Derfor bliver de fleste både behandlet med operation og stråler i kombination med forskellige typer medicinsk behandling. Det har betydet, at prognosen for mange patienter i dag er meget bedre end tidligere. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få professionel rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. April HJERNETUMORER
5 Hvad er symptomerne på en hjernetumor? Symptomerne kan variere fra person til person. Der kan både være generelle symptomer, fordi tumoren øger trykket i hjernen, og lokale symptomer, fordi hjernens funktion forstyrres i det område, hvor tumoren sidder. Generelle symptomer De generelle symptomer skyldes, at kraniet ikke kan udvide sig, når tumoren bliver større. Derfor stiger trykket inde i kraniet, efterhånden som tumoren vokser. Symptomerne kan være ændringer i personligheden, tiltagende hovedpine, krampeanfald, træthed, sløvhed, kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser og hukommelsesbesvær. Uden behandling kan det øgede tryk i hjernen medføre bevidstløshed. Lokale symptomer De lokale symptomer afhænger af, hvor i hjernen svulsten sidder. Symptomerne udvikler sig oftest over uger eller måneder: lammelser (nedsat kraft i arme eller ben) føleforstyrrelser synsforstyrrelser taleforstyrrelser (afasi) hukommelsesbesvær krampeanfald (epileptiske anfald) nedsat hørelse og/eller susen for ørene (ved svulster på hørenerven), svimmelhed og/eller balancebesvær (ved svulster i lillehjernen) hormonforstyrrelser (ved svulster i hypofysen) ændringer i personligheden Nogle gange opdages en hjernetumor tilfældigt, når en patient bliver undersøgt for noget andet, f.eks. ved mistanke om en hjerneblødning, efter et slag mod hovedet eller ved udredning for demens. Læs mere om symptomerne på HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ EN HJERNETUMOR? 3
6 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Neurologisk undersøgelse Lægen vil først undersøge nervesystemet ved en såkaldt neurologisk undersøgelse, hvor man bl.a. undersøger muskelstyrke, koordination, reflekser og dit syn. En simpel mental test kan også indgå i undersøgelsen for at finde ud af, om der er tegn på, at nervesystemet er påvirket og ikke fungerer, som det skal. Scanning Hvis den neurologiske undersøgelse giver mistanke om en hjernetumor, bliver du henvist til en scanning. Primært en MR-scanning, men det kan også være en CT-scanning. En MR-scanning viser betydeligt flere detaljer end en CT-scanning og kan vise hjernen fra alle vinkler. Vævsprøve Diagnosen kan først endelig stilles, når en vævsprøve (biopsi) fra tumoren er undersøgt i mikroskop. Ofte vil man supplere med flere undersøgelser for at se hvilke receptorer og enzymer, der er i kræftcellerne. Det gør, at man ofte kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Vævsprøverne tages altid under operationen. Hvis det ikke er muligt at operere, kan man tage vævsprøven i forbindelse med MR- eller CT-scanningen. Lægen tager vævsprøven med en nål gennem et lille hul, der laves i kraniet. PET/CT-scanning Ved en PET/CT-scanning sprøjter man et radioaktivt sporstof ind i kroppen. Det øger muligheden for at afgøre, om det er kræft eller ej, før man skal behandle. 4 HJERNETUMORER
7 Mens MR- og CT-scanning viser, hvordan tumoren ser ud, viser en PET/ CT- scanning tumorens stofskifte (metabolisme). PET/CT-scanning viser altså tumorens aktivitetsniveau. Pakkeforløb Patienter med kræft i hjernen bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene koordinerer undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5
8 Hvor syg er jeg? For at kunne tilbyde dig den bedste behandling skal lægerne vide, hvilken type tumor det drejer sig om. Lægerne kan først afgøre dette, efter at du er blevet opereret, og man har undersøgt vævsprøven. De fleste hjernetumorer inddeles både efter type (vævet, de opstår i) og graden af ondartethed i cellerne (malignitet). Både grad og type har betydning for, hvilken behandling der er egnet. Figur 1 Normalt hjernevæv. Om hjernetumorer De hyppigste former for hjernetumorer kaldes gliomer og inddeles i lavgrads og høj-grads gliomer. De har forskellig prognose og behandles forskelligt. Gliomers gradinddeling: Grad 1 og 2 betegnes lav-grads gliomer Grad 3 og 4 betegnes høj-grads gliomer Inddelingen i grader afhænger af, hvor hurtigt tumoren vokser, og hvilke ændringer der er i kræftcellernes arvemasse. Hvis en kræftsygdom spreder sig til hjernen fra et andet sted i kroppen (f.eks. fra lungerne), kaldes det for hjernemetastaser. Læs mere på 6 HJERNETUMORER
9 Figur 2 Astrocytom grad 2. Figur 3 Glioblastom grad 4. Bemærk at der kommer flere og flere celler til (de mørke) fra figur 1-3. Inddeling i grader Ved at kigge på vævsprøven i mikroskop kan lægen se, hvilken type hjernetumor der er tale om, og hvor ondartede cellerne er. Hjernetumorer inddeles i graderne 1 til 4 ud fra, hvor hurtigt de vokser. Grad 1 og 2 er mindst ondartede og vokser langsomt (lav-grads gliomer). Grad 3 og 4 er mest ondartede og vokser hurtigt (høj-grads gliomer). Det er meget almindeligt, at en hjernetumor indeholder celler af forskellige grader. Tumoren kategoriseres i så fald efter de mest ondartede celler. Hjernetumorer spreder sig sjældent uden for hjernen. Forskellige typer hjernetumorer Der findes mange forskellige typer hjernetumorer. De kan opstå i selve hjernevævet og befinder sig dermed inde i hjernen, mens andre opstår i hjernens hinder. Hjernetumorer navngives efter det væv, de er opstået i. F.eks. er gliomer de tumorer, der opstår i hjernens støttevæv (glia), og meningeomer er de tumorer, der opstår i hjernens hinder (meninges). HVOR SYG ER JEG? 7
10 Hyppigheden af de mest almindelige typer hjernetumorer Glioblastom opstår i hjernens støttevæv og er hurtigvoksende pct. Astrocytom opstår i hjernens støttevæv. 20 pct. Ependymom opstår i hjernens støttevæv. 3-5 pct. Oligodendrogliom opstår i hjernens støttevæv. 2-5 pct. Medulloblastom opstår i celler, som endnu ikke er helt udviklede. Medulloblastom er hyppigst hos børn. 2-5 pct. Meningeom opstår i hjernens hinder pct. Neurinom (Schwannom) sidder altid på nerverne, oftest hørenerverne. 6-8 pct. Hypofyseadenom opstår i hypofysens celler. 6-8 pct. Andre 8-10 pct. Læs mere om de forskellige typer hjernetumorer på 8 HJERNETUMORER
11 Hvilken behandling findes der? Behandlingen afhænger af, om det er muligt at fjerne hjernetumoren og af tumorens type og størrelse. Derfor kan behandlingen variere fra patient til patient. Hjernetumorer kan behandles med operation, strålebehandling og kemoterapi enten alene eller i kombination. Operation Når en scanning af hjernen giver mistanke om en hjernetumor, bliver næsten alle patienter tilbudt operation for at stille en diagnose og fjerne så meget af tumoren som muligt. Under operationen er det en balancegang at fjerne tumoren og samtidig undgå at skade hjernen varigt. En tumor, som sidder dybt i hjernen, kan som regel ikke fjernes. Hvis den ikke kan fjernes helt, kan lægen enten tage en vævsprøve (biopsi) eller fjerne så meget af tumoren som muligt. Delvis fjernelse hjælper i visse tilfælde med at lette dine symptomer, fordi trykket i hjernen nedsættes. Delvis fjernelse kan også nedsætte den mængde kræftvæv, der eventuelt efterfølgende skal behandles med strålebehandling og/eller kemoterapi. De fleste operationer for hjernetumorer foretages i fuld bedøvelse. Men det er også muligt at operere i lokalbedøvelse. Det kaldes ofte vågen operation. Tumoren kan fjernes på forskellige måder. Nogle kan fjernes med ultralyd, der ødelægger tumoren. Det er en meget skånsom metode. For at kirurgen bedre kan orientere sig under operationen benyttes neuronavigation. Det betyder, at kirurgen bruger en pegepind, som er koblet til en computer, hvor din CT- eller MR-scanning er lagt ind på forhånd. Det virker som en slags GPS. Med pegepinden kan kirurgen se, hvor i hjernen han eller hun arbejder, og det er derfor muligt at operere med stor nøjagtighed. En anden mulighed er at anvende et fluorescerende stof, som du skal indtage før operationen. Stoffet vil ophobes i tumoren, og derved kan lægen under operationen se kræftvævet under et mikroskop, og i de fleste tilfælde fjerne mere, end hvis man ikke anvender stoffet. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 9
12 Bivirkninger ved operationen Det er kompliceret at operere i hjernen, og der er altid en risiko for, at hjernen kan tage skade. Normalvis har de fleste patienter det godt efter en hjerneoperation. Patienten skal som minimum være på intensivafdelingen de første 6 timer efter operationen. Mange kommer op allerede dagen efter operationen, når dræn og eventuelle drop er fjernet. Mange oplever med det samme en bedring af deres tilstand, fordi trykket i hovedet er aftaget. Nogle patienter har det dog dårligt efter en langvarig og kompliceret operation, og enkelte har behov for at ligge i respirator lige efter operationen. Ved enhver hjerneoperation er der risiko for, at hjernens funktion kan blive påvirket, fordi hjernen er et kompliceret sted at operere. Hjernen kan også tage skade, hvis der under eller efter operationen opstår en blødning, væskeansamling (ødem) eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen. Det kan medføre f.eks. en lammelse, epilepsi, tale- eller synsforstyrrelser. Skaden viser sig ofte lige efter operationen. I nogle tilfælde er genoptræning mulig. Andre komplikationer kan være betændelse i operationssåret eller i hjernehinden, som er en slags meningitis. Betændelse kan ofte behandles med antibiotika, men nogle gange er det nødvendigt at operere igen. De fleste operationer kan gennemføres med få eller slet ingen komplikationer. I forbindelse med en operation anbefaler Sundhedsstyrelsen: At overholde lavrisikogrænserne for alkohol At personer, der drikker mere end 4 genstande om dagen, holder op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen At holde op med at ryge senest 6 uger før operationen Anbefalingerne skyldes, at rygning og mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved en operation, som f.eks. infektioner. 10 HJERNETUMORER
13 Strålebehandling Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Kun det område af hjernen, hvor man kan se, at der er kræftceller, bliver bestrålet. Med moderne stråleapparater kan man ramme det syge væv meget præcist. Derfor kan strålerne i mange tilfælde ødelægge celler i tumorer uden at påvirke de normale celler ret meget. På den måde bliver den skadelige virkning på de raske celler så lille som muligt. Næsten alle får strålebehandling ambulant, dvs. at du ikke behøver at være indlagt. Der bliver lavet en form til ansigtet i plast, som du har på under strålebehandlingen. Antallet af strålebehandlinger afhænger af typen af hjernetumor og af din almentilstand. Behandlingen bruges især til hjernemetastaser og ikke til primære hjernetumorer. Nogle gange anvendes stereotaktisk strålebehandling, hvor der gives en enkelt eller få behandlinger med højdosis røntgenstråling fra mange vinkler ind på et lille område, hvor kræftvævet sidder. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 11
14 Nogle gange anvendes også partikelterapi. Denne behandling gives på dette tidspunkt kun i udlandet, men fra efteråret 2018 åbnes der for partikelterapi i Aarhus på DCPT (Dansk Center for Partikel Terapi). Partikelterapi er ikke mere celledræbende end almindelig strålebehandling, men er ofte mere skånsom over for det raske væv. Partikelterapi kan tilbydes patienter med gliomer grad 2 og 3. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling kan give bivirkninger, men mennesker reagerer meget forskelligt på behandlingen. Nogle bivirkninger kommer tidligt, dvs. oftest under selve behandlingen eller inden for få uger. Andre kan komme meget sent, op til år efter behandlingen. De fleste bivirkninger ved strålebehandling forsvinder kort tid efter, at behandlingen er afsluttet, men nogle bivirkninger kan være varige. Ekstern strålebehandling påvirker huden som ved en solskoldning, og der kan opstå rødme eller kløe. Det behandlede område bør have så meget luft som muligt, men det skal beskyttes mod solen. Det er godt at være forsigtig med sæbe og lignende på det strålebehandlede område. Håret falder ofte af i det bestrålede område, men hos mange vokser håret ud igen efter afsluttet behandling. Hvis dit hårtab er varigt, kan du få tilskud til paryk. Personalet på afdelingen kan hjælpe dig. Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme. Hovedpine kan behandles med binyrebarkhormoner. Der findes også medicin mod kvalmen. Nogle patienter oplever en forværring af de symptomer, de havde før kræftvævet blev fjernet. Undervejs i strålebehandlingen kan du godt opleve øget træthed, koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse. På lang sigt kan strålebehandlingen medføre en demenslignende tilstand, hvor især korttidshukommelsen, koncentrations- og indlæringsevnen er nedsat. I sjældne tilfælde kan denne tilstand være så invaliderende, at patienten ikke kan tage vare på sig selv. Bivirkninger ved stereotaktisk strålebehandling skyldes som regel påvirkning af hjernevæv i nærheden af tumoren. Derfor kan denne behandling kun anvendes ved mindre tumorer, som ikke ligger i nærheden af vigtige hjernestrukturer, som f.eks. synsnerver. 12 HJERNETUMORER
15 Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med et eller flere stoffer. Kemoterapi gives enten som piller eller gennem et drop (intravenøst). Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre, så medicinen blander sig med blodet og kommer rundt i hele kroppen. Du skal som regel ikke indlægges under behandlingen. Kemoterapi gives ofte i kombination med strålebehandling. Mange patienter med tilbagefald behandles udelukkede med kemoterapi eller i kombination med en ny operation. Kemoterapi virker ikke på alle typer hjernetumorer. Bivirkninger ved kemoterapi Ved kemoterapi kommer medicinen rundt i hele kroppen. Den ødelægger derfor ikke kun kræftcellerne, men også nogle af de normale celler. Det kan give en del bivirkninger, men de forsvinder oftest igen. Bivirkningerne ved kemoterapi afhænger meget at den type medicin, du får. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, opkastninger og hårtab samt blodmangel med træthed og tendens til at blive forpustet. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 13
16 Nye behandlinger Hvis almindelig kemoterapi og stråler ikke længere virker på sygdommen, bliver mange patienter i Danmark behandlet med lægemidlet bevacizumab enten alene eller i kombination med kemoterapi. Behandlingen modvirker bl.a., at der dannes nye blodkar, som oftest ses ved kræfttumorer, og som har betydning for, at kræfttumoren får føde. Ca. 25 pct. af patienter med glioblastom får gavn af denne behandling. Hvis du har en anden type tumor, kan kombinationen være mindre effektiv. Der laves hele tiden forsøg med nye behandlinger. Det kan være med helt nye lægemidler eller en kombination af kendte og nye behandlinger. Behandling af hjerneødem (binyrebarkhormon) De fleste patienter får binyrebarkhormon. Det er medicin, som bl.a. modvirker, at der kommer væske ud i hjernen (ødem). Bivirkninger ved binyrebarkhormon Der er en række bivirkninger ved behandling med binyrebarkhormon, men de skal ses i forhold til, hvad du kan opnå ved behandlingen. Den hjælper betydeligt på nogle af symptomerne, og der findes ikke andre behandlinger, som er bedre til at behandle væske i hjernen. Bivirkningerne kan være et ændret udseende. Ansigtet kan blive rundt og rødmosset (måneansigt). Vægten kan øges, og kroppen kan blive tykkere med fedtophobning på maven. Du kan også opleve svind af muskulatur på arme og ben. Bivirkningerne kan også være sukkersyge, fordi medicinen ændrer dit stofskifte. Huden kan blive tynd og skrøbelig, så du let får blodansamlinger. Du kan også føle dig opstemt eller speedet og få problemer med at sove. En alvorlig bivirkning er afkalkning af knoglerne (osteoporose), og du anbefales derfor at tage tilskud af kalk og D-vitamin. Nogle får symptomer på for meget mavesyre og udvikler måske mavesår. I nogle tilfælde kan mavesåret komme uden forudgående symptomer, fordi binyrebarkhormon har en tendens til at dæmpe kroppens reaktioner. 14 HJERNETUMORER
17 På grund af de mange bivirkninger anbefales det, at man så hurtigt som muligt trapper dosis ned til en lavere vedligeholdelsesdosis. Nedtrapningen skal dog ske gradvis, så kroppen får tid til at blive afvænnet. Bivirkningerne fra binyrebarkhormon vil forsvinde i takt med, at medicinen nedtrappes. I sjældne tilfælde kan f.eks. sukkersygen og forandringer i huden dog blive en varig bivirkning. Tal med personalet om bivirkninger Hvis du skal have strålebehandling eller kemoterapi, kan personalet hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved dine bivirkninger. HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? 15
18 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger bl.a. af typen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor hjernetumoren er, og af patientens almene helbredstilstand. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. I samarbejde med de højt specialiserede eksperimentelle afdelinger forsøger man hele tiden at give visse patienter ny og uprøvet behandling. Læs mere på Eksperimentel behandling Patienter med en livstruende sygdom, hvis behandlende læge har udtømt alle andre muligheder for behandling, kan få deres sag vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel for eksperimentel behandling. Panelet undersøger, om der andre steder i Danmark eller udlandet findes en behandling, f.eks. en eksperimentel behandling, der med en vis sandsynlighed kan gavne patienten. Der kan f.eks. være tale om behandling med lægemidler, der ikke er færdigtestede endnu. Ved den type behandling kendes virkning og bivirkning endnu ikke i detaljer, og der kan være betydelige bivirkninger forbundet med eksperimentel behandling. 16 HJERNETUMORER
19 Det er hospitalslægen, der tager kontakt til Sundhedsstyrelsens rådgivende panel. Panelet foretager en vurdering af de konkrete oplysninger om den enkelte patient. Læs mere på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 17
20 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet tilbyder. Se side 28. Opfølgning Når behandlingen er slut, vil du blive tilbudt regelmæssig opfølging. Hvor ofte afhænger af graden (1-4, se side 6-7) på den tumor, du har fået fjernet, og udfaldet af din behandling. Ved opfølgningen vil din læge høre, hvordan det går, og om du er generet af tegn på sygdom eller af den medicin, du måske får. Du vil som regel få lavet en kontrolscanning (MR) for at se effekten af behandlingen. Kontakt lægen, hvis du mærker nye symptomer. Symptomerne er oftest de samme, som da sygdommen blev konstateret, f.eks. vedvarende hovedpine, synsforstyrrelser eller tiltagende hyppighed af epileptiske anfald. Angsten for tilbagefald At behandlingen slutter, betyder ikke nødvendigvis, at du som patient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange patienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre patienters erfaringer, f.eks. på cancerforum.dk eller ved at kontakte Kræftens Bekæmpelses rådgivninger rundt om i landet, se side HJERNETUMORER
21 Epilepsi En hjernetumor kan medføre epilepsi. Epileptiske anfald kan være meget forskellige. Nogle får kramper/trækninger i arme og ben, nogle taber bevidstheden, mens andre oplever mildere anfald. Epilepsien forsvinder ikke altid efter operationen, selvom hele tumoren er fjernet. Det er derfor normalt at fortsætte med epilepsibehandling resten af livet. For selv efter operationen vil der være vævsforandringer i hjernen, som kan udløse et anfald. Du har ikke ondt under et anfald, og det går over af sig selv. Men epilepsi kan medføre en følelse af usikkerhed, fordi du ikke har kontrol over dig selv, og hvad der er sket. Hvis du har kørekort, kan der blive tale om kørselsforbud i en periode. Læs mere om reglerne for epilepsi og kørekort på Epilepsiforeningens hjemmeside. Læs mere på og HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER OVERSTÅET? 19
22 Hvad siger statistikken? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. En hjernetumor er en alvorlig sygdom, og prognosen afhænger primært af, hvor tumoren sidder, og hvilken type der er tale om. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med en hjernetumor. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om netop din situation. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af flere ting, bl.a. hvor tumoren sidder, og hvor ondartet cellerne er. Din alder, hvor påvirket du er af sygdommen, og om du lider af andre sygdomme spiller også en rolle. Du må gerne spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Her nævnes nogle af de hyppigste hjernetumorer og deres prognose. Husk at der hér er tale om gennemsnit og ikke om den enkelte patient. Meningeomer Meningeomer kan ofte fjernes helt, og i de tilfælde vil de fleste blive helbredt. Tumorer, som sidder et vanskeligt tilgængeligt sted, og som derfor ikke kan fjernes helt, vokser ud på ny og skal så måske opereres igen. Nogle tumorer har en større tilbøjelighed til at komme igen end andre. Du bliver ofte kontrolleret i mange år efter en operation. Nogle tumorer kan komme igen efter mange år, selv om de tilsyneladende var fjernet helt. I nogle tilfælde anbefales det derfor at få foretaget en kontrolscanning efter 5-10 år. Astrocytomer (grad 2) og Oligodendrogliomer (grad 2 og 3) og Ependymomer Nogle tumorer kan fjernes helt, og man kan leve i årevis efter operationen. I andre tilfælde kan kræftvævet ikke fjernes helt, og der kommer derfor symptomer igen på et senere tidspunkt. De fleste patienter lever 5-10 år, nogle længere. 20 HJERNETUMORER
23 Glioblastom og Astrocytomer (grad 3) Glioblastom er den mest ondartede hjernetumor. Glioblastom og Astrocytomer (grad 3) vokser næsten altid ud igen, selv om de behandles med en kombination af operation, stråler og kemoterapi. Tilbagefald af høj-grads gliomer behandles ofte med en kombination af operation og kemoterapi. I mange tilfælde vil behandlingen være livsforlængende og give en god livskvalitet. Alder, generel helbredsstatus, brug af binyrebarkhormoner og visse ændringer i cellernes arvemasse er alle faktorer, der uafhængigt af behandlingen har betydning for levetiden. Neurinomer Neurinomer kommer sjældent igen, hvis de er fjernet helt. Hvis man har været nødt til at efterlade noget af tumoren ved operationen, vokser denne rest meget langsomt. HVAD SIGER STATISTIKKEN? 21
24 Hvis kræften ikke kan fjernes? I de fleste tilfælde kan kræftvævet ikke fjernes helt. Derfor tilbydes de fleste patienter kemoterapi og strålebehandling. Det virker livsforlængende for mange, og mange oplever en bedre livskvalitet. Behandling ved tilbagefald Risikoen for at kræften i hjernen vender tilbage afhænger af, hvilken type tumor, der er tale om, og hvilken behandling du har fået. Ved tilbagefald er det nogen gange muligt at blive opereret igen. Antallet af operationer kan dog begrænses af, at det kan være svært at få huden til at hele efter flere operationer især hvis man også har fået strålebehandling. En operation skal i de fleste tilfælde følges op med kemoterapi. Eksperimentel behandling er en mulighed i mange tilfælde. Der findes ikke egentlig dokumenterede standardbehandlinger ved tilbagefald, og derfor forsøger man at tilbyde protokolleret behandling. 22 HJERNETUMORER
25 Hvorfor opstår hjernetumorer? I de fleste tilfælde kendes årsagen til hjernetumorer ikke, men hyppigheden stiger med alderen. Der findes arvelige sygdomme, som øger risikoen for at udvikle hjernetumorer som f.eks. neurofibromatose (von Recklinghausens sygdom) og Li-Fraumenis syndrom. Man ved, at røntgenstråling kan medføre hjernetumorer. Det har været diskuteret meget, om højspændingsledninger og mobiltelefoner øger risikoen. Der er foretaget mange undersøgelser, men ingen af dem har vist, at højspændingsledninger og mobiltelefoner kan fremkalde hjernetumorer. HVORFOR OPSTÅR HJERNETUMORER? 23
26 Hvad kan jeg selv gøre? At få en kræftdiagnose kan være en stor omvæltning med mange tanker og bekymringer. Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor du kan sætte ind. På kan du bl.a. finde viden og øvelser om motion, sund mad, søvn og alternativ behandling. Ryger du? Ryger du, er det en god idé at holde op. Rygning kan påvirke din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation, som f.eks. infektioner og dårlig heling af operationsar. Hjælp til rygestop? Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf og på Du kan også sms e teksten rygestop til 1231 og blive ringet op. På kan du få et digitalt rygestopprogram med en app. Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du holder helt op med at ryge senest 6 uger inden en operation. Efter operationen er det bedst slet ikke at begynde at ryge igen. 24 HJERNETUMORER
27 Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end 4 genstande dagligt, har flere komplikationer ved operation, f.eks. infektioner og sårkomplikationer. Drikker du normalt mere end 4 genstande om dagen, bør du helt undlade at drikke mindst 4 uger før operationen. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde lavrisikogrænserne. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre alkoholvaner inden behandlingen. Du kan også få hjælp hos din kommune, læs mere på eller ring til Alkolinjen på tlf og få gratis og anonym rådgivning og støtte. Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser for alkohol Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed HVAD KAN JEG SELV GØRE? 25
28 Ordliste Binyrebarkhormon: Medicin, der bruges til at modvirke hævelse i hjernen på grund af væske. Biopsi: Vævsprøve. CT-scanning: En speciel røntgenundersøgelse, hvor der bliver taget en serie røntgenbilleder, der bearbejdes af en computer. Malignitet: Graden af ondartethed i svulstens celler. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftsvulst kan danne nye svulster, som kaldes metastaser. Metastaser er af samme type som den oprindelige svulst. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. MR-scanning: Kaldes også for magnet-scanning. Det er en undersøgelse, hvor patienten placeres i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger ind i kroppen og registrere ekkoet kan computeren omdanne signalet til et meget præcist billede af kroppens indre dele. PET-scanning (Positron Emissions Tomografi): Billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen, og hvor den sidder. Ødem: En hævelse, der oftest skyldes unormal ophobning af væske. 26 HJERNETUMORER
29 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer. De er gratis og kan bestilles på eller på tlf Kræft guide til hjælp og viden Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Spis godt - når kræft er en del af hverdagen Manglende appetit og vægttab Spørg lægen Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Opfølgningsforløb om livet efter endt behandling Du kan også læse mere om din sygdom på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: HVOR KAN JEG LÆSE MERE? 27
30 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller komme forbi. Du kan dele erfaringer og viden med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen, den gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Kræftrådgivninger Find den nærmeste Kræftrådgivning på cancer.dk/kraeftraadgivninger eller ved at ringe på tlf Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Tlf Hjernetumorforeningen Hjernetumorforeningen arbejder bl.a. for give patienter og deres pårørende mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation. På foreningens hjemmeside kan man finde aktuel viden om sygdommen og dens følger samt finde informationer, der kan lette dagligdagen. Der er netværksgrupper for både patienter og pårørende flere steder i landet. Læs mere på 28 HJERNETUMORER
31 Om hjernen Hjernen kontrollerer og regulerer kroppens funktioner og bearbejder og lagrer indtryk og erfaringer. Hjernen består af storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Storhjernen vejer cirka gram og har form som en valnød. Hver halvdel inddeles i pandelappen, isselappen, nakkelappen og tindingelappen, som hver især huser og styrer forskellige af hjernens funktioner. Alle funktioner i storhjernen (personlighed, hukommelse, sprog, motorik og sanser) styres på tværs af lapperne og hjernehalvdelene. En tumor kan give forskellige symptomer afhængig af, hvor den sidder og dermed, hvilken del af hjernen den trykker på. Lillehjernen ligger bagtil under storhjernen. Lillehjernen styrer koordinering af bevægelser og kroppens balanceevne. Hjernens højre og venstre side. Hjernens højre side styrer handlinger i venstre side af kroppen og omvendt. Hvis en knude trykker på en del af hjernen i højre side, vil det i venstre side af kroppen påvirke de funktioner, som styres af det område, hvor knuden befinder sig. Der er visse funktioner som f.eks. tale og sprog, som næsten kun sidder i den ene hjernehalvdel. Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven. Den starter tæt på hypofysen i bunden af hjernen og udgør fortsættelsen nedadtil mod rygmarven. Her styres blandt andet hjerteslag og vejrtrækning. Hypofysen ligger på hjernens underside tæt på synsnerven. Hypofysen regulerer en række af kroppens kirtler og danner desuden flere hormoner. Hjernen er omgivet af hjernehinderne (meninges), der fungerer som beskyttelse for hjernen, og af et støddæmpende lag væske, som dannes i hjernens hulrum (ventrikler). Hvis afløbet af denne væske blokeres, kan der ophobe sig vand i hovedet (hydrocefalus).
32 Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Rygmarven Hjernen og rygmarven Storhjernen Hjernens hulrum Hypofysen Lillehjernen Hjernestammen Rygmarven Hjernen vist i tværsnit
33 Om hjernetumorer <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 6. udgave Redaktion: Antropolog Ann-Britt Kvernrød og overlæge, ph.d. Janne Bigaard i samarbejde med overlæge Charlotte Aaquist Haslund og overlæge, ph.d. René Laursen Layout: Rumfang.dk Fotos: Tomas Bertelsen Illustrationer: Henning Dalhoff Tryk: Svanemærket tryksag licens nr ISBN-nr:
34 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2018 Oplag: 2.000
Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne
Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereStorhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne
Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereStorhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne
Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereStorhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne
Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mereSarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500
Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer
Læs mereSarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.
Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i mavesækken Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereSarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2018 Oplag: 2.
Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen
Læs mereIndledning 2 KRÆFT I STRUBEN
Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereHvad er symptomerne på kræft i struben?
Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereKræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereBørnecancerfonden informerer. hjernetumorer
i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereHvor mange rammes af nyrekræft om året?
Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Lokal behandling af nyren 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre behandlingsformer?
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereHvor mange rammes af nyrekræft om året?
Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du have
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereHudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden
Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?
Læs mereModermærkekræft. (malignt melanom)
Modermærkekræft (malignt melanom) Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Operation 9 Hvis sygdommen har spredt sig 13 Hvad
Læs mereHvor mange rammes af nyrekræft om året?
Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk
Læs mereKræft i tyk- og endetarmen
Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePeniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa
Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
Læs mereKræft i tyk- og endetarmen
Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereBehandling for hjernesvulst.
Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Neurokirurgisk Ambulatorium. Her taler du med en neurokirurg
Læs mereBehandling for hjernesvulst - vågen operation
Behandling for hjernesvulst - vågen operation Behandling Da resultatet af din MR-skanning har vist en hjernesvulst tilbydes du operation i Neurokirurgisk afdeling. Inden operationen skal du tale med en
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereKræft i tyk- og endetarmen
Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereTumorer i hjerne og rygmarv
Tumorer i hjerne og rygmarv Af Karsten Nysom, overlæge dr.med., BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv.
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter som indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Hjerne- og Rygkirurgi, kommer du til en samtale og forundersøgelse i Hjerne- og Rygkirurgisk
Læs mereMandens anatomi Hvorfor opstår blærekræft? Hvor mange får blærekræft? Kvindens anatomi
Blærekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på blærekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles blærekræft? 16 Er der andre
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Du har fået foretaget en MR-skanning der har vist en hjernesvulst og på baggrund af denne er du henvist til operation i Hjerne- og Rygkirurgi. Inden operationen skal du have talt med en narkoselæge, en
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?
Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad
Læs mereModermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden
Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereMandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi
Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?
Læs mereKræft i tyk- og endetarmen
Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereOperation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.
Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne. Kronisk subduralt hæmatom Kronisk subduralt hæmatom er en almindelig lidelse, hvor der opstår en ansamling af blodrester i en lomme mellem
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereHudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden
Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs merePatientvejledning. For højt stofskifte
Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne
Læs mere22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne
Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Aarhus Universitetshospital Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din indlæggelse og operation
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Kræft i bugspytkirtlen This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk e-mail:dbc@dbc.dk Kræft i bugspytkirtlen Lymfe
Læs mereKolesteatom ( benæder )
HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?
Læs mere