Alle fotos er modelfotos.
|
|
- Bente Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LUNGEKRÆFT
2 Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød, overlæge, dr.med. Iben Holten og overlæge, ph.d. Peter Meidahl Petersen (Kræftens Bekæmpelse) i samarbejde med akademisk medarbejder Niels Sandø og akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen (Sundhedsstyrelsen). cancer, patienter, behandling, rådgivning rådgivning dansk Emneord: Kategori: Sprog: Version: 1.0, januar 2009 Layout og tryk: Trekroner Grafisk A/S Illustrationer: Henning Dalhoff Fotos: Mikael Rieck ISBN: ISBN: ISBN elektronisk version: Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Alle fotos er modelfotos. Stor tak til lærere og elever på Høje Tåstrup Sprogcenter, sundhedsformidlere Meliha Saglanmak og Karim Aziz Hassan, samt læge Jon Trærup Andersen for at stille op til fotografering. 2
3 Denne pjece er til dig, der har fået lungekræft, og til din familie. Pjecen handler om sygdommen og dens behandling. Du kan bruge pjecen sammen med det, læger og sygeplejersker giver dig. I Danmark er der hvert år cirka personer, der får lungekræft. Sygdommen er en af de mest almindelige kræftsygdomme. De fleste bliver chokerede, når de får at vide, at de har lungekræft. Lungekræft er en alvorlig sygdom, men behandlingen bliver hele tiden bedre. Jo tidligere lungekræft opdages, desto bedre er mulighederne for at blive rask. Der findes to typer af lungekræft: Den ene hedder ikke-småcellet lungekræft, og den anden hedder småcellet lungekræft. De to typer lungekræft udvikler sig forskelligt og bliver behandlet forskelligt. Derfor bliver behandlingen af de to typer lungekræft beskrevet hver for sig i denne pjece. November 2008 Iben Holten Overlæge, dr. med. Afd. for Forebyggelse og Dokumentation Kræftens Bekæmpelse Else Smith Overlæge, centerchef Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 3
4 4
5 Indholdsfortegnelse Hvordan fungerer lungerne? 7 Hvad er årsagen til lungekræft? 7 Hvad er symptomerne på lungekræft? 7 Hvilken behandling findes der? 8 Hvordan behandles ikke-småcellet lungekræft? 8 Hvordan behandles småcellet lungekræft? 11 Hvad sker der, når behandlingen er slut? 15 Praktiske oplysninger 18 På sygehuset 18 Hvor kan du få hjælp og rådgivning? 19 Har du brug for hjælp derhjemme? 22 Forsikring 22 Hvis du skal ud at rejse 23 5
6 Luftrør Bronkie Lunge Lymfekar Lymfeknude Lungerne med luftrør og bronkier, der forgrener sig ud i mindre luftrør som et træ. Omkring lungerne ses lymfekar og lymfeknuder. 6
7 HVORDAN FUNGERER LUNGERNE? Mennesket har to lunger. Lungerne sørger for, at kroppen får ilt. Når vi trækker vejret, kommer luften ned i lungerne gennem luftrøret. Luftrøret deler sig i flere og flere små grene (bronkier). De ender i meget små luftblærer. I luftblærerne overføres ilten til blodet, som bringer den rundt i hele kroppen. HVAD ER ÅRSAGEN TIL LUNGEKRÆFT? Tobaksrygning er den mest almindelige årsag til lungekræft. Mere end 90 procent af patienterne får sygdommen på grund af rygning. Jo mere man ryger, desto større er risikoen for at få lungekræft. Du kan også få lungekræft på grund af andres rygning. En ikkeryger, der bor sammen med en ryger, har øget risiko for at udvikle lungekræft. Forurening af luften kan også være årsag til lungekræft. HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ LUNGEKRÆFT? Et af de mest almindelige symptomer på lungekræft er hoste, der ikke forsvinder, eller hoste der bliver værre. At du hoster blod op eller får lungebetændelse flere gange kan også være symptomer på lungekræft. Andre symptomer kan være åndenød, hæshed eller smerter i brystet. 7
8 HVILKEN BEHANDLING FINDES DER? Behandling af kræft har til formål at fjerne kræften. Der findes tre måder at behandle lungekræft: operation, kemoterapi og strålebehandling. Behandlingen afhænger blandt andet af, om sygdommen har spredt sig, og hvor godt lungerne fungerer. Ikke-småcellet lungekræft og småcellet lungekræft behandles forskelligt. Derfor beskrives behandlingen af de to typer lungekræft i hvert sit afsnit. HVORDAN BEHANDLES IKKE-SMÅCELLET LUNGEKRÆFT? Hos de fleste patienter med ikke-småcellet lungekræft har kræften spredt sig så meget, at knuden ikke kan opereres væk. Hvis du ikke bliver opereret, får du kemoterapi og/eller strålebehandling. Operation for ikke-småcellet lungekræft Ved en operation fjerner lægerne noget af lungen eller hele lungen. Det afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor i lungen den sidder. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du er indlagt på sygehuset i cirka 1 uge. Nogle patienter får kemoterapi efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen kommer tilbage. Efter operationen De fleste patienter kan godt trække vejret normalt efter operationen. Men du kan få en fysioterapeut til at hjælpe dig med at øve dig i at trække vejret og hoste. De fleste patienter har smerter efter operationen og får medicin til at tage smerterne. 8
9 9
10 Efter operationen har de fleste brug for 1-2 måneders rekreation. Det kan tage mange måneder at komme sig efter operationen. Hvis du ryger, vil lægerne råde dig til at holde op med det samme. Behandling med kemoterapi og stråler Hvis du ikke bliver opereret, og sygdommen kun sidder i lungen, vil du få kemoterapi og strålebehandling. Hvis sygdommen er meget udbredt i lungerne, eller har spredt sig til andre organer, får du kemoterapi alene. Kemoterapi for ikke-småcellet lungekræft Kemoterapi er behandling med medicin, der ødelægger kræft - cellerne. Kemoterapi gives som drop. Det vil sige, at du får medicinen ind i kroppen gennem en blodåre. Nogle patienter får medicinen som piller. Du får kemoterapi med et par ugers mellemrum i cirka 6 måneder. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi påvirker både kræftcellerne og nogle af kroppens normale celler. De mest almindelige bivirkninger er træthed, manglende appetit, kvalme, prikken i fingre og fødder og at du taber håret. For nogen kan det være en svær oplevelse at tabe håret, men håret vokser ud igen, når behandlingen er slut. Du har ret til at få en gratis paryk. I den periode, du får kemo - terapi, har du øget risiko for at få infektioner. 10
11 Strålebehandling af ikke-småcellet lungekræft Strålebehandling kan ødelægge kræftcellerne. Du får stråler hver dag i en periode, der varer fra et par dage op til 5-6 uger. Hver behandling tager kun et par minutter og gør ikke ondt. Strålebehandling kan også bruges til at lindre symptomerne fra sygdommen. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling for lungekræft kan medføre besvær med at synke, let åndenød og hoste. Synkebesværet aftager efter et par uger. Huden kan blive rød og øm der, hvor strålerne rammer. Åndenød, feber og hoste kan opstå 1-3 måneder efter strålebehandlingen og kræver behandling. HVORDAN BEHANDLES SMÅCELLET LUNGEKRÆFT? Patienter med småcellet lungekræft får kemoterapi og strålebehandling. Patienter med meget udbredt sygdom får kun kemoterapi. Kun en lille del patienter med småcellet lungekræft kan blive opereret. Kemoterapi for småcellet lungekræft Kemoterapi er behandling med medicin, der ødelægger kræftcellerne. Kemoterapi gives som drop. Det vil sige, at du får medicinen ind i kroppen gennem en blodåre. Du får kemoterapi hver 3. uge i cirka 6 måneder. Du behøver ikke at være indlagt for at få kemoterapi. 11
12 Bivirkninger efter kemoterapi De mest almindelige bivirkninger er træthed, manglende appetit, kvalme, prikken i hænder og fødder. Mange taber håret. Du har ret til at få en gratis paryk, og efter behandlingen vokser håret ud igen. Kemoterapi påvirker immunforsvaret. Derfor øges din risiko for at få andre sygdomme, mens du er i behandling. Strålebehandling af småcellet lungekræft Du vil få strålebehandling sammen med kemoterapi. Du får strålebehandling hver dag i en periode, der varer fra et par uger op til 4-5 uger. Hver behandling tager kun et par minutter og gør ikke ondt. Selvom behandlingen virker godt mod din kræftsygdom, er der en risiko for, at sygdommen spreder sig til hjernen. Derfor får du strålebehandling mod hjernen - 10 gange i 2 uger for at forebygge metastaser i hjernen. Bivirkninger ved strålebehandling Strålebehandling for lungekræft kan medføre besvær med at synke, let åndenød og hoste. Synkebesværet aftager efter et par uger. Huden kan blive rød og øm der, hvor strålerne rammer. Åndenød, feber og hoste kan opstå 1-3 måneder efter strålebehandlingen og kræver behandling. Bivirkninger er forskellige fra person til person. Ikke alle får samme bivirkninger af behandlingen. Nogle bivirkninger kan dæmpes eller afhjælpes med medicin. 12
13 13
14 Lindrende behandling Hvis sygdommen har spredt sig, og du ikke kan blive helbredt, kan lægerne lindre dine symptomer og eventuelle smerter. Mange patienter får åndenød. Det kan bl.a. lindres med medicin og ilt fra et iltapparat. Nogle symptomer kan lindres med strålebehandling. Hvis knuden klemmer luftrøret sammen, kan lægen sætte et lille rør ind i luftvejene, så du kan trække vejret. Nogle patienter får strålebehandling og kemoterapi, og det kan forlænge deres liv. Behandling udenfor sygehuset Mange kræftpatienter bruger anden behandling udover den, de får på sygehuset, f.eks. kosttilskud. Nogle af disse behandlinger kan modvirke den behandling, du får på sygehuset. Derfor skal du tale med din læge, hvis du overvejer at få en anden behandling i stedet for eller ud over den, lægerne giver dig. Eller hvis du overvejer at få behandling andre steder f.eks. i udlandet. 14
15 HVAD SKER DER, NÅR BEHANDLINGEN ER SLUT? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Motion kan afhjælpe trætheden for nogle patienter og få tankerne væk fra sygdommen. Det er vigtigt at bevæge sig og holde sig fysisk aktiv f.eks. at gå nogle ture. Det er også vigtigt at spise sundt. Tal med din læge om, hvad der er godt for dig at spise. En del patienter har bivirkninger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at tale med andre, der har haft lungekræft, fordi de har mærket sygdommen på deres egen krop. Rygning Hvis du ryger, er det vigtigt at holde op med at ryge. Det er sværere for sår at hele efter en operation, hvis du ryger. Strålebehandling er mindre effektiv, hvis du ryger. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget af tobak. Det bedste er at holde helt op med at ryge. 15
16 16
17 Kontrol Efter behandlingen skal du til kontrol på sygehuset i flere år. Du kan tale med lægen, hvis du har symptomer som f.eks. hoste, åndenød, smerter, problemer med at synke, eller hvis du taber dig meget. I de fleste tilfælde vil du kunne få medicin til at behandle problemet. Hvis du har brug for råd om mad, livsstil og hjælpemidler, f.eks. iltapparat, kan lægen fortælle, hvor du kan få hjælp. 17
18 PRAKTISKE OPLYSNINGER PÅ SYGEHUSET Tavshedspligt Alt personale på sygehuset har tavshedspligt. De må ikke fortælle om dig og din sygdom til andre - heller ikke til din ægtefælle, praktiserende læge, børn eller andre i familien. Du bestemmer, hvem der må få noget at vide om din sygdom. Derfor skal du give lov, før oplysninger om dig må gives videre. Tavshedspligten betyder, at du trygt kan fortælle om dig selv og din sygdom til læger og sygeplejersker. Tolk Læger og sygeplejersker skal sørge for, at de forstår dig, og at du forstår dem. Hvis du ikke taler eller forstår dansk, kan personalet tilkalde en tolk. Tolke skal være neutrale og har tavshedspligt. Du bør ikke bruge en fra familien som tolk. Professionelle tolke kender de medicinske udtryk og kan derfor bedre oversætte, hvad lægen siger. Derfor kan det være en god idé at få en tolk, selv hvis du klarer dig godt på dansk i hverdagen. 18
19 Patientvejleder De fleste store sygehuse har en patientvejleder. Patientvejlederen kan for eksempel fortælle om muligheden for at blive behandlet på et andet sygehus eller hjælpe dig, hvis der er noget, du ikke forstår eller noget, du vil klage over. Patientvejlederen har også tavshedspligt. Patientvejlederen taler kun dansk, og du har ikke krav på tolk, selv om nogle hospitaler tilbyder det. Sygehusjournalen På sygehuset skriver lægerne en journal om din sygdom og resultaterne af undersøgelser og behandling. Du har ret til at få at vide, hvad der står i journalen. Du kan altid bede om at få en kopi af din journal og få en læge til at fortælle dig, hvad der står i den. HVOR KAN DU FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING? Det kan være en god ide at tale med familien om dine tanker og følelser i forbindelse med sygdommen og behandlingen. Men det kan være svært. Mange patienter er glade for at have nogen udenfor familien at tale med. Det kan for eksempel være Patientforeningen lungekraeft.dk. Du kan også få hjælp hos Kræftens Bekæmpelse eller hos en socialrådgiver i din kommune. Patientforeningen lungekraeft.dk Patientforeningen lungekraeft.dk er en forening for lungekræftpatienter og pårørende. Foreningen støtter og vejleder patienter med lungekræft. Du kan læse mere om foreningen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 19
20 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har kontorer i hele landet. De kaldes Kræftrådgivninger. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du finder den nærmeste Kræftrådgivning ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf eller på Telefonrådgivningen Kræftlinjen Du kan også få råd og vejledning hos Kræftlinjen på tlf Det er Kræftens Bekæmpelses gratis dansksprogede telefonrådgivning for kræftpatienter og deres familier. Du kan ringe på hverdage kl , lørdage og søndage kl Der er lukket på helligdage. Sprog og tolkning Der er ikke tolke ansat hos Kræftens Bekæmpelse. Hvis du har brug for tolk til samtalen, skal du henvende dig til din kommune. Hvis du har brug for hjælp til at søge kommunen om en tolk, vil Kræftens Bekæmpelse gerne hjælpe. 20
21 21
22 Information om kræft på internettet Kræftens Bekæmpelse har en dansk hjemmeside der både handler om behandling af kræftsygdomme, og om hvilken hjælp og rådgivning du kan få. Der findes også mange udenlandske hjemmesider med god information om kræftsygdomme og behandling f.eks. og HAR DU BRUG FOR HJÆLP DERHJEMME? Mange kræftpatienter har brug for hjælp til praktiske opgaver derhjemme, f.eks. til at gøre rent. Kommunen afgør, hvilken hjælp du kan få. Personalet på sygehuset kan hjælpe dig med at søge om hjælp hos kommunen til f.eks. genoptræning. Hvis du skal sygemeldes fra dit arbejde eller har økonomiske problemer, skal du tale med en socialrådgiver i din kommune. Socialråd - giveren kan også rådgive dig om andre sociale forhold. FORSIKRING Kræft er en såkaldt kritisk sygdom. Mange har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom enten via deres arbejde eller via deres fagforening. Forsikringen giver mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb. Du skal selv søge om at få beløbet udbetalt. 22
23 HVIS DU SKAL UD AT REJSE Hvis du skal ud at rejse, skal du tale med din læge, før du tager af sted. Du bør også undersøge, om din egen forsikring dækker, hvis du skulle blive syg på rejsen. Det gør den ikke altid. 1. januar 2008 kom der nye regler for rejsesygesikringen. Når du rejser i Europa gælder rejsesygesikringen. Men den dækker ikke udgifter til behandling af kroniske sygdomme som f.eks. kræft. Du kan få en pjece om de nye regler hos kommunen, på sygesikringskontoret. Tal med Europæiske Rejseforsikring, inden du rejser, for at høre om de nye regler, og hvordan rejse - sygesikringen dækker - tlf eller Når du rejser uden for Europa, skal du selv betale for at blive behandlet hos en læge. Tal med dit forsikringsselskab før rejsen for at finde ud af, hvad forsikringen dækker, hvis du skulle blive syg. 23
24 Pjecerne i serien er udgivet på følgende sprog: arabisk, dansk, engelsk, somalisk, tyrkisk, urdu. Dansk Lungekræft
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereProstatakræft. Kolofon
PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?
Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereHvad er symptomerne på kræft i struben?
Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereIndledning 2 KRÆFT I STRUBEN
Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og
Læs merePatientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit
Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE
KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?
Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereSarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500
Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer
Læs mereHIV, liv & behandling. Krop og psyke
HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs merePatientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?
Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. Du kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå til læge med. NYE ORD Tegn på sygdom? Skriv det rigtige ord under billederne.
Læs mereLyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Lyt til din krop Her kan du lære danske ord for tegn på sygdom. kan også få viden om, hvad det er vigtigt at gå
Læs mereHvor mange rammes af nyrekræft om året?
Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre
Læs mereScan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:
Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereKræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén
Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereDeltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs merePeniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa
Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereKræft i bugspytkirtlen
Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?
Læs mere8. Rygerelaterede sygdomme
8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mere2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?
Kræft i mavesækken Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i mavesækken? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Er der andre behandlingsformer?
Læs mereHvor mange rammes af nyrekræft om året?
Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre
Læs mereVelkommen. Slagelse Sygehus
Velkommen Slagelse Sygehus Indhold Velkommen til Slagelse Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Slagelse Sygehus
Læs mereVelkommen. Næstved Sygehus
Velkommen Næstved Sygehus Indhold Velkommen til Næstved Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Næstved Sygehus
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereIdræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere
Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%
Læs mere